Geoforum 252 marts

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk

Trykkeri

KLS PurePrint A/S

Oplag: 1.250

Forsideillustration

Danmarks arealer

Kommende numre

Nr. 253

2024

Nr. 254 15. april 2024

Nr. 255 15. maj 2024

Annoncer i bladet

Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

AKTIVITETER I GEOFORUM

LEDER

Kampen om Danmarks areal

AF CHRISTIAN HOLMEGAARD MOSSING, NÆSTFORMAND I GEOFORUM

Danmark har et areal på knap 43.000 km2 og med et befolkningstal på lige under 6 millioner, giver det hver person godt 7.000 m2 at boltre sig på –eller ca. 140 personer pr. km2. Til sammenligning skal man i Monaco dele én km2 med knap 20.000 personer, mens hver borger i Grønland i gennemsnit har 38 km2 omkring sig. Så har vi plads nok i Danmark?

Det spørgsmål afhænger fuldstændig af hvad, vi ønsker at gøre med pladsen, og hvilket samfund, vi ønsker i fremtiden. Omkring 60% af vores samlede areal er opdyrket, og selvom skovarealerne er i støt vækst, udgør de stadig kun godt 13-15% af arealet. Der findes stort set ikke uberørt natur tilbage i Danmark, så vi kommer ikke til at beskytte noget, der er uberørt, men noget, der allerede er menneskeskabt.

I årtier har vi håndteret ændringerne af vores arealer gennem styrede planprocesser og en relativt velfungerende regulering. Der har ikke været brug for de grovere håndtag med undtagelse af ekspropriationer i forbindelse med anlægsprojekter. Men med de ændrede geopolitiske forhold, klimaforandringerne og biodiversitetskrisen, så er der lagt op til langt mere vidtgående ændringer i brugen af vores arealer.

Der er gang i en massiv grøn energiomstilling i et forsøg på at gøre os uafhængige af fossile brændsler. Dette betyder, at vi skal frigøre hidtil usete arealstørrelser til vedvarende energi (VE-anlæg).

Temanummer

Dette temanummer af GEOFORUM omhandler de mange interesser i Danmarks arealer. Emnet får hurtigt polemisk karakter, men vi har tilstræbt at fokusere på, hvad vi fagligt kan bidrage med til at danne os et overblik over forskellige ønsker til arealanvendelse og til at danne et grundlag for en dialog herom. Vi indleder med tre artikler, der på

Marker med sorte solceller, vindmøller, transformerstationer, transmissionsledninger, Power-to-X-anlæg og uendelige gravearbejder i forbindelse med udbygning af fjernvarmen er bare en del af den nye virkelighed.

Samtidig har naturen trange kår. Der findes meget lidt sammenhængende natur i Danmark, hvor mennesker ikke huserer, og hvor der kan skabes et frirum for den sårbare natur og arters trivsel. Biodiversitetskrisen er reel, og det kan være svært for den enkelte at se effekten af vores ageren på de komplekse økologiske systemer, før det er for sent.

Og hvad med klimaforandringerne? Vi har lige oplevet det vådeste år nogensinde registreret i Danmark – med vand på marker i måneder, hyppige oversvømmelser af byer og med kloaksystemer, der slet ikke kan følge med. Dette har efterladt store dele af vores arealer ubrugelige i længere tid.

Så selv om vi danskere måske har plads nok til vores egne nære behov, er der ingen tvivl om, at vi som samfund er udfordret på pladsen. De fleste eksperter er efterhånden enige om, at vi ikke kommer uden om en egentlig jordreform, der vil omfordele store dele af det danske areal og efterlade et Danmark, som ser meget anderledes ud end i dag.

Kampen om pladsen er begyndt!

hver sin måde sætter scenen for de udfordringer, vi står overfor.

Næste temanummer bliver til april, som bliver om datakvalitet. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Hvordan vi anvender Jordens arealer er nøglen til en bæredygtig samfundsudvikling

Planeten Jorden udgør det økosystem, som vi alle er en del af. Det er et økosystem, der ikke er totalt lukket, da det modtager energi –samt enkelte genstande i ny og næ – fra rummet. Men i forhold til langt hovedparten af de naturressourcer, der er nødvendige for alle levende organismers overlevelse, kan vi alligevel betragte det som et lukket system. Det betyder, at de ressourcer, der holder gang i livet på Jorden, er begrænsede.

AF KATHERINE RICHARDSON, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Set i lyset af ressourcebegrænsningen er det næsten ikke til at forstå, at det er lykkedes for naturen – livet – at eksistere på Jorden i over 3 mia. år! Det er kun lykkedes at klare sig så længe i et økosystem, der ikke tilføres nye ressourcer, fordi naturen har udviklet en 100% cirkulær økonomi. Alt det, der produceres og anvendes i naturens ”økonomi”, bliver igen nedbrudt til de grundstoffer, der i første omgang blev anvendt i produktionen.

De enkelte organismer, der indgår i økosystemet, udskiller selvfølgelig kropslige affaldsprodukter, men andre organismer har udviklet sig til at anvende de produkter, og i sidste ende nedbryde dem igen til grundstoffer, så produktions- og nedbrydningscyklussen kan gentage sig.

Fotosyntese, klima og Jordens energibalance De fleste levende organismer kan ikke anvende solens energi direkte. Det betyder, at den energi, der driver de cyklusser, næsten udelukkende kommer fra fotosyntesen, dvs. processen, der gør solens energi brugbar for ikke-fotosynteserende organismer.

Derfor er aktiviteterne for alle levende væsener, herunder også mennesker, i sidste ende begræn set af den mængde fotosyntese, der fi nder sted. Det, vi kalder for klima , er i virkeligheden blot et udtryk for Jordens energibalance – altså hvor meget af solens energi, der når, og bliver lagret i nærheden af, Jordens overfl ade.

Den mængde fotosyntese, der fi nder sted på Jorden, er en funktion af både lysindstrålingen og temperaturen. Det er derfor klart, at den mængde, der fi nder sted, har varieret under de forskellige klima forhold, der har fundet sted i Jordens historie.

Forøget fotosyntese som modvægt til klimaforandringer Men indstrålingen og temperaturen har været relativt konstant på Jorden de sidste 10-12.000 år – den periode, der kaldes for Holocæn. Det betyder, at den mængde energi, der har været til rådighed til at understøtte livet, også har været relativt konstant. I et nyligt studie1 har forskerne beregnet hvor meget fotosyntese, der har fundet sted på landjorden i Holocæn.

Fotosyntesen her er i udgangspunkt begrænset af mængden af CO 2 i atmosfæren. Derfor betyder den øgede koncentration af CO 2 i atmosfæren i dag, at der fi nder mere foto syntese sted i dag end i de 10.000 år inden Den Industrielle Revolution . Men, argumenterer forskerne, den forøgede fotosyntese udgør en slags modvægt til klimaforandringer. Med andre ord ville CO 2 -koncentrationen i atmosfæren være meget højere og Jorden meget varmere, hvis ikke fotosyntesen var blevet forøget. Fordi den dæmper klimaforandringer, burde vi ikke, ifølge forskerne, høste og forbruge produkterne af den ekstra fotosyntese.4

1 Richardson et al. 2023. Earth beyond six of nine planetary boundaries. Science Advances. DOI: 10.1126/sciadv.adh2458.

Et stort tab af livsgrundlag som drivkræft i biodiversitetstabet

Vi kan derfor betragte produkterne af den mængde fotosyntese, der årligt fandt sted i de 10.000 år inden Den Industrielle Revolution, som værende de biomaterialer, dvs. materialer dannet på basis af fotosyntese, der i dag understøtter alt liv på Jorden. Forskerne har regnet ud, at vi mennesker tager og forbruger ca. en tredjedel af de materialer. Det betyder, at naturen – dvs. alle andre levende væsener end mennesker – har mistet næsten en tredjedel af deres energigrundlag.

Et så stort tab af livsgrundlag må altså være en af drivkræfterne i biodiversitetstabet. Hvis vi vil standse biodiversitetskrisen, bliver vi nødt til at begrænse den mængde af fotosyntetiske produkter, vi anvender, da den energi, der er bundet i de produkter, er tabt for andre levende organismer, når vi bruger dem.

Al den stund forskerne fortæller os, at vi skal begrænse vores forbrug af fotosyntetiske produkter, er der stigende fokus på udviklingen af en bioøkonomi, hvor kulstof bundet i biomaterialer erstatter kulstoffet i kul, olie og gas. Der ligger således en åbenlys konflikt i ønsket om at standse biodiversitetstabet og forventninger til en fremtidig bioøkonomi – en konflikt, vi skylder os selv at være lidt mere ærlige omkring.

Jordens areal som den begrænsede ressource I realiteten har vi altid haft en bioøkonomi, idet kul, olie, og gas også blev dannet fra biomaterialer. Men klimakrisen har fået os til at indse, at det er problematisk, at vi overfører kulstoffet bundet af fotosyntese for hundrede millioner år siden, og som siden er blevet mere eller mindre permanent lagret i undergrunden, til atmosfæren. Så nu er det vores intention kun at anvende biomaterialer dannet i nutiden til at drive vores økonomi.

Vi har behov for fotosyntetiske produkter, men det har naturen også. Og det er her, at vi pludselig indser, at Jordens areal udgør den ultimative begrænsede ressource for samfundsudviklingen. Hvordan vi anvender Jordens overflade – både på land og til vands – kommer til at være afgørende for, om vi kan opnå en bæredygtig samfundsudvikling.

Nøglen til et bæredygtigt samfund

Fotosyntese fi nder sted både på landjorden og i havet. Traditionelt har vores samfund trukket mest på biomaterialer dannet af fotosyntese på landjorden. Allerede i dag er der stærk videnskabelig evidens for, at vi forbruger for mange fotosyntetiske produkter dannet på landjorden, fx. biomasse til energiproduktion og fældning af skov til at etablere landbrugsarealer. For at kunne opnå et bæredygtigt samfund skal der derfor laves benhårde prioriteringer i forhold til, hvordan vi anvender Jordens overfl ade.

Vi skal også fremme innovation rettet mod at øge den mængde fotosyntese, der kan fi nde sted på et givent areal. Det kan evt. være ved at anvende bioreaktorer med mikroalger eller at høste fra taghaver. Vi skal også tage arealer, hvorfra vi ikke traditionelt har høstet fotosyntetiske produkter, i brug for at drive vores fremtidige bioøkonomi. Her virker havets arealer som oplagte kandidater. Og vi skal udnytte de foto syntetiske produkter, vi høster, så eff ektivt som muligt. Frem for at brænde biomasse burde den – lige som olie – raffi neres.

Endelig skal vi nok ændre vores forestilling om, at fødevareproduktion er lige med ”brug af land”, for det behøver det ikke altid at være. Hvordan, vi bruger arealerne, er nøglen til udviklingen af et bæredygtigt samfund.

15.

DANSK ESRI KONFERENCE 24

Deltag i konferencen, hvor over 250 ArcGIS-professionelle samles for at få de seneste opdateringer om ArcGIS

Danske og amerikanske Esri-eksperter deler deres viden, hvilket sikrer, at du vender hjem med nye ideer, viden og et større netværk.

Du får chancen for at diskutere udfordringer, tendenser og hente inspiration til dine projekter med fokus på den grønne omstilling og bæredygtige løsninger.

Bliv udstiller

Som udstiller på DEK får du din egen stand med mulighed for at præsentere dine løsninger og produkter for et dedikeret publikum af GIS-professionelle.

Vi tilbyder forskellige udstillerpakker, der passer til dine behov og budget.

Giv et abstract

Som oplægsholder har du mulighed for at dele dit arbejde og inspirere dine kolleger i GISbranchen - og du sparer samtidig 1.000 kr.

Program

Programmet er spækket med spændende indlæg, som du kan gå på opdagelse i.

Alle spor opdateres løbende, så hold øje med programmet.

ArcGIS som katalysator for grøn omstilling og bæredygtighed Som verdens førende GIS- og analysesoftware spiller ArcGIS en afgørende rolle i fremme af grøn omstilling og bæredygtighed.

Ved at kortlægge, visualisere og analysere data, hjælper ArcGIS med at udforme bæredygtige løsninger, optimere ressourcebrug og reducere miljøpåvirkning.

Tidlig integration af miljøhensyn i planlægnings- og beslutningsprocesser bidrager til at nå bæredygtigheds mål.

Danmarks arealer skal anvendes og omlægges intelligent

Beslutningerne om de store omlægninger af Danmarks arealer, som vi står overfor, må ikke ske på et løst grundlag, men skal træffes på et faktabaseret vidensgrundlag om ”stedets” egenskaber, potentiale og under hensyntagen til ”stedets” rettigheder og interesser i en dialogbaseret proces.

Vi står overfor en historisk omlægning af anvendelsen af vores arealer i det åbne land i bestræbelserne på at flytte samfundet i en mere bæredygtig retning. En transformation, som er nødvendig, hvis vi nationalt og globalt skal imødegå klimakrisen, biodiversitetskrisen, energikrisen, miljøkrisen og fødevarekrisen.

De mange arealformål

De politiske arealmål – nationale og EU-mål – for omlægning af Danmarks arealanvendelse udgør ca. 2,36 mio. ha. – ca. 55% af Danmarks samlede areal. Arealmålene omfatter VE-anlæg, udtagning af lavbundsarealer, oprettelse af naturnationalparker, drikke- og grundvandsbeskyttelse, vådområder, skovrejsning og beskyttet natur.

Kampen om pladsen til de mange formål kommer primært til at udspille sig i det åbne land og omkring 75% af de nuværende landbrugsarealer skal i spil, hvis de politiske mål skal nås, se faktaboks 1 og 2.

Faktaboks 1: Danmarks areal

Danmarks areal er 43.000 km² = 4,3 mio. ha.

Landbrug 60 %

Natur, vandløb og søer 13 % Skov 13 %

Bebyggelse og infrastruktur 14 %

Faktaboks 2: Politiske mål for omlægning af areal

Samlet mål for ændret arealanvendelse 2.360.000 ha.

Landbaserede VE-anlæg 35.000 ha. Lavbundsarealer 100.000 ha.

Skovrejsning 250.000 ha.

Vådområder 10.000 ha. Beskyttet natur 30% 1.300.000 ha. Indsatsområder drikkevandsbeskyttelse 640.000 ha.

AF TORBEN JUULSAGER, FORMAND FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN

Så er udgangspunktet for kampen om arealerne linet op. Der skal træffes store beslutninger om den fremtidige anvendelse af Danmarks arealer, og det må ikke ske på et løst eller populistisk grundlag.

Set fra et landinspektørperspektiv skal vi løse de store udfordringer ved at anvende arealerne intelligent, ved at indgå i en helhedsorienteret dialog om arealanvendelsen og -omlægningen og ved at benytte de rigtige virkemidler. Vi skal se på både det fysiske landkort, på interesselandkortet, på rettighedslandkortet og på værktøjskassen

Den intelligente arealanvendelse

Skal hele arealkabalen gå op, må arealerne bruges intelligent – arealerne skal være egnede og prioriterede til formålet.

I dagens digitale Danmark eksisterer der rigtig mange forskellige databaser med information om Danmarks arealer – om fysiske egenskaber, om benyttelse, om beskyttelse, om rettigheder m.v. Mange af disse data er offentlige grunddata, som vi alle har adgang til. Men herudover eksisterer

der også betydelige mængder data om drift og udbytte i landbrugets og skovbrugets rådgivningscentre, som ret beset også bør komme i spil, hvis vi skal skabe det optimale faktabaserede vidensgrundlag om stedets driftsegenskaber og om stedets potentialer.

Når alle disse geodata bringes i anvendelse og sammenstilles i analyser, kan vi begynde at anvende arealerne intelligent – til det bedst egnede formål. Samtidig skabes et godt og oplyst udgangspunkt, som understøtter de nødvendige dialoger og prioriteringer vedrørende den fremtidige arealanvendelse.

I denne kontekst vil jeg fremhæve, at ”viden om stedet styrker” ved at citere Esri´s idé om digital transformation, The Science of Where: ”GIS giver en platform til at forstå, hvad der foregår på alle skalaer – lokalt, regionalt og globalt. Det præsenterer en måde at forstå kompleksiteten af vores verden samt at adressere og kommunikere de problemer, vi står over for, ved hjælp af det fælles sprog for kortlægning.”

Behov for helhedsorienteret dialog

Enhver aktivitet sker på et geografisk sted, og til stedet knytter sig udover de fysiske egenskaber også en række rettigheder og interesser, som skal tages i betragtning og håndteres, når der skal ske en forandring af stedets anvendelse. De væsentligste rettigheder, som skal håndteres ved en omlægning af arealer, er den grundlovssikrede ejendomsret og panterettigheder i ejendommene. Bortset fra etablering af større vedvarende energianlæg vil langt de fleste omlægninger fra landbrugsdrift til anden anvendelse betyde en forringelse af jordens værdi og dens evner til af bære pantet.

Det er landinspektørernes erfaring, at ændringer af arealanvendelsen bedst realiseres i en lokalforankret dialog og frivillig forhandlingsproces, som ofte vil fremme forståelsen for og ejerskabet til de store ændringer af arealanvendelsen, men samtidig få interessekonflikter frem for dagens lys. Landinspektørforeningen har tidligere foreslået, at interessevaretagelse og prioritering i store omlægningsprojekter sker i et planlægningsparadigme, som vi kender det fra planloven. Elementer fra kommune- og lokalplanprocesserne kan implementeres i en ny landskabsplanproces og -type.

Landinspektørforeningen har desuden anbefalet, at interessevaretagelsen i mindre lokale projekter sker på borger- og interessentmøder med myndig-4

heders deltagelse og under faglig facilitering af en neutral fagperson – i et mere aftalebaseret regime.

Vi må også erkende, at dialog ikke kan løse alle konflikter og uenigheder og skabe grundlag for nødvendige forandringer. Så må vi se i værktøjskassen efter supplerende og effektive redskaber.

En række mulige virkemidler

Vi står som nævnt i en uholdbar situation, der kræver hurtig og konsekvent handling, hvis vi skal imødegå de nationale og globale trusler, vi står overfor. I en national kontekst er det almenvellets vel, som står på spil, og i almenvellets interesse, at der sker en bæredygtig omlægning af vores arealer. Derfor skal vi som samfund og professionelle tage ansvar for, at tiden ikke løber fra os, og at de parter, som bliver ramt af nødvendig omlægning af arealer, får en god, afbalanceret og fair behandling.

Til støtte for den kommunale planlægningsproces kan der være behov for, at staten bidrager med en overordnet enten positiv udpegning af arealer til mere belastende arealanvendelse (fx energiparker) eller måske bedre alternativt negativ arealudpegning, hvor vi – som samfund – ikke ønsker at lokalisere særlige anlæg.

Planlægningsprocessen i en alternativ lokal landskabsplan bør have et kortere tidsforløb, ligesom landskabsplanen i et vist omfang bør have retskraft til at tilsidesætte sektorinteresser i forhold til at realisere planens formål – omlægning af arealer. Desuden bør anke- og klageprocesser forkortes, da handling haster.

Ved aftalebaserede løsninger skal man gå efter vedvarende og permanente omlægninger mod enten passende kompensation for driftstab eller anden støtte til alternativ drift. Aftalebaserede løsninger bør kunne realiseres og berigtiges (rettighedsmæssigt og forvaltningsmæssigt) mere forenklet ved en afsigelse af en kendelse, som ejere, panthavere, andre rettighedshavere og myndigheder har tiltrådt i nødvendigt omfang. Når der er tale om almenvellets interesser rundes Grundlovens § 73; ”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”. Det bør derfor overvejes, om der skal skabes udvidet ekspropriationshjemmel til at gennemføre større arealomlægninger til specifikke formål – fx realisering af en lokal landskabsplan. Alternativt kan Folketinget fremme projekternes gennemførsel og

ekspropriationsmuligheden gennem en udvidet anvendelse af anlægslove på større projekter.

Man skal heller ikke undervurdere den psykologiske betydning af en ekspropriationshjemmel i en frivillig forhandlingsproces om ændringer af arealanvendelsen – hvis lodsejerne ved, at planlægningsmyndigheden i sidste ende kan trække ekspropriationskortet, vil det virke motiverende for lodsejerne til at indgå i en frivillig forhandling og ikke stille urealistiske kompensationskrav osv.

Jordfordeling som centralt virkemiddel Fra et landinspektørsynspunkt er jordfordeling et nøgleværktøj eller en schweizerkniv i en lokal forhandlingsproces om ændringer af arealanvendelsen. Det baserer sig på lokalt forhandlede jordomlægninger, der afsiges en kendelse, som berigtiger alle ejendomsændringer, og om hvor megen kompensation for udtagning og omlægning af jorder, der baserer sig på erstatningsjorder. Når visse jorder skal overgå til anden og mindre indtægtsgivende anvendelse end landbrugsdrift, bør værditabet kunne dækkes ved erstatning fra samfundet – ligesom ved ekspropriation.

Udover ejerskab til arealer forhandles der også integreret i jordfordelingsforhandlingsprocessen om rettigheder eller restriktioner i arealanvendelsen, hvor lodsejeren beholder ejerskabet til arealet, men pålægges begrænsninger eller særlige driftskrav for (varigt) at sikre den ønskede arealanvendelse. Jordfordelingsprocessen er således også velegnet til at sikre en ”multifunktionel arealanvendelse”, der er nødvendig for, at vi som samfund kan realisere de politiske mål og ønsker til arealanvendelsen for at imødegå/ modvirke de ovennævnte mange kriser, der alle knytter sig tæt til arealanvendelsen.

Demokratiske processer på en mere tidseffektiv måde

En helt overordnet udfordring ved at nå i mål med de politisk besluttede omlægninger af arealanvendelsen i Danmark inden 2030 er den fjerde dimension – tiden.

Skal det lykkes, må vi nødvendigvis forvalte kendte demokratiske processer på en anden og mere tidseffektiv måde – uden at sætte velerhvervede rettigheder over styr. Det er her, at viden om stedet, den helhedsorienterede og lokale dialog og en gearet værktøjskasse kan gøre en forskel. Danmarks arealer skal anvendes og omlægges intelligent.

Prioritering af arealer

Danmark er et lille land, hvor alle arealer har klare formål og er nogens ejendom. Der skal derfor hele tiden prioriteres, og prioriteringen skal løbende justeres, når verden forandrer sig.

AF FINN ARLER, AALBORG UNIVERSITET

Danmark er et land, der er åbent og lydhørt overfor globale tendenser. Hvad responsen på forandringerne skal være, er der tradition for, at vi forsøger at finde frem til gennem demokratisk samtale mellem berørte parter.

Gode samtaler kræver analytiske inputs. Nærværende artikel skal ses i forlængelse af et projekt, som forskere fra Aalborg Universitet gennemførte i samarbejde med Teknologirådet og med deltagelse af en lang række interessenter. Projektet søgte at kortlægge arealanvendelsen og de krav og ønsker, som vil være centrale i de kommende årtier.

De globale tendenser

I første omgang skal vi se på nogle af de globale tendenser, som kan forventes at have konsekvenser for arealanvendelsen i Danmark.

Den globale befolkning øges fra 8 mia. i dag til 9,5 mia. i 2050. De seneste prognoser fra FN (se figur 1) anslår, at verdens befolkning når 10 mia. i 2100. Andre prognoser forventer dog, at toppunktet vil være lavere, godt 9 mia., og nås inden århundredeskiftet, hvorefter befolkningstallet falder.

Parallelt med det stigende antal mennesker kan aflæses en øget økonomisk velstand. En mere end femdobling af BNP siden 1960 betyder, at den gennemsnitlige indkomst er næsten fordoblet i perioden, jf. Verdensbanken. Selvom den globale

ulighed samtidig er øget, kan man se en global middelklasse vokse i disse år fra 2 til 5 mia. mennesker, specielt med vækst i Asien. Øget velstand fører ofte til teknologiske forbedringer og effektiviseringer, men velstandsstigningen vil dog stadig alt andet lige føre til øget pres på klima, ressourcer, landareal og biodiversitet.

Klimaforandringerne gør sig i stigende grad gældende med øgede temperaturer, ændrede nedbørsmønstre og havstigninger. Det er ikke blot en jævnt stigende ændring, men et voksende antal ekstremhændelser som længerevarende tørke og skybrud. Klimaforandringerne har medført i et globalt ønske om udfasning af de fossile brændsler. I Danmark er målet en reduktion på 70% i 2030, mens 100% udfasning skal nås i 2045. Mange andre lande har sammenlignelige målsætninger.

Tabet af biologisk diversitet er efterhånden så drastisk, at flere taler om en sjette bølge af artsudryddelse. En stabilisering fordrer bl.a. en sikring af større arealer med biodiversitet som første prioritet.

I mange år har verden været præget af stigende globalisering: øget arbejdsdeling og udveksling af varer, mennesker og tjenester, samt billigere produkter og øget konkurrencepres. Ukraine-krigen og den voksende modstand mod den vestlige verden fra bl.a. de såkaldte BRIKS-lande har dog foreløbigt sat globaliseringstendensen på standby.

En ukendt faktor er den teknologiske udvikling inden for sektorer som energi, landbrug og transport. Fx vil billige effektive batterier gøre mange ting lettere, ligesom eksempelvis kunstig kødproduktion uden husdyr vil kunne ændre landbruget radikalt.

Påvirkning af arealanvendelsen i Danmark Hvordan kan disse globale tendenser forventes at påvirke arealanvendelsen i Danmark, og hvilke ønsker og krav gør sig gældende? I tabel 1 er de vigtigste tendenser, ønsker og krav sammenfattet.

Figur 1: FN’s 2022-fremskrivning af befolkningstal i de forskellige verdensdele 1959-2072 (OurWorldinData, baseret på FN’s tal).

Landbrug (80 % anvendt til foderproduktion)

Energiproduktion, primært forskellige former for biomasse

61 % Uændret, større eller mindre?

1 % 5-10 % (heraf max 1,5 % sol/vind)

Skov – både plantager, produktionsskov, rekreationsskov og uberørt skov 15

Biodiversitet, vildhedsområder, landskabshensyn, beskyttede kulturmiljøer, øgede vådområder

Bymæssig bebyggelse, transport-korridorer udenfor byerne, sommerhus- og fritidsområder 11 %

Global befolkningsudvikling og øget velstand kan – hvis den fører til øget global efterspørgsel på animalske produkter – resultere i øget behov for dyrkbart areal i Danmark, selvom landbruget generelt har mistet areal over de seneste årtier.

Omlægningen væk fra fossile brændsler fører til øget brug af vedvarende energi – med arealmæssige konsekvenser. Det gælder ikke blot vindmøller og solanlæg, men også Power-to-X-faciliteter. Selvom deres indtog kan føre til konflikt, hvis man ikke er omhyggelig med både placering, borgerinddragelse, medejerskab og kompensation, så fylder de ikke meget i det samlede areal, højst 1-2 %.

I mange energiplaner, der sigter mod 100% vedvarende energi i 2050, indgår dog også biomasse (træ, halm, biogas etc.) som et væsentligt element, der skal øge stabiliteten i et system med fluktuerende ressourcer. Det er ikke uden problemer, da især genplantet træ tager årtier om at opsamle den CO2, som udledes ved fældning og afbrænding. Andre former for biomasse reproduceres på kortere tid, men kræver stadig væsentligt mere areal end fx solceller til at opsamle solenergi. Tallet i tabel 1 er baseret på, at biomassen spiller en betydelig rolle i det fremtidige klimaneutrale energisystem, og at den alene produceres i Danmark.

De allerede igangværende klimaforandringer med havstigninger og ændrede nedbørsmønstre vil sammen med jordsænkning i de hidtil drænede områder og ændret praksis af hensyn til biodiversiteten i vandløb føre til mere vand i landskabet, hvad der sammen med reduceret dræning vil medføre øgede vådområder.

Krav om øget beskyttelse af biodiversitet på land – kombineret med krav om øget vildhed – kan forventes sideløbende med øget fokus på landskabskvalitet, kulturmiljøer og rekreative muligheder at ændre arealanvendelsen. Danmarks Naturfredningsforening har i mange år krævet udlægning af 25-30 % af Danmarks areal som

Tabel 1: Forventelige eller ønskede udviklinger inden for en række arealanvendelsesformer (tilpasset efter Arler et al. (2015). Kampen om m2 - Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark. Fonden Teknologirådet).

beskyttede områder med primært fokus på biodiversitet og vildhed.

Dette ønske ligger i tråd med EU’s krav om, at alle lande skal friholde 30% som generelt beskyttede områder og 10% som særligt beskyttede. Ifølge Biodiversitetsrådet kan kun 1,6% i dag betegnes som generelt beskyttede, mens ingen danske arealer lever op til EU’s særlige beskyttelseskrav.

Siden 1980’erne har der i Danmark været et politisk ønske om skovrejsning af hensyn til både grundvandsbeskyttelse, biodiversitet, rekreation, produktion og biomasse til energi – og som indirekte støtte til et presset landbrug. Mange forstfolk gør opmærksom på, at øget brug af træ binder kulstof og dermed giver os mere klimavenligt byggeri. Kun en begrænset andel af skovområderne – og altså langt fra alle – kan være forenelige med biodiversitets-beskyttelsesformål.

Endelig skal nævnes, at byområder og transportveje tillige med velstandsbetingede fritidsområder kan forventes at vokse de kommende år.

Nødvendigt fokus på landbrugsområderne Landbrugsområderne er en nøglefaktor, da de fylder meget, og fordi udvidelsen af øvrige områder må foregå på bekostning af netop dem. Landbrugserhvervet er et udpræget eksporterhverv med fokus på animalsk produktion, og udviklingen er tæt knyttet til globale tendenser. Det øgede antal mennesker og den stigende velstand har bl.a. haft den konsekvens, at det globale kødforbrug er mere end firedoblet siden 1961 jf. FAO. 80% af de danske landbrugsarealer anvendes da også til foderproduktion, hvoraf omkring 85% går til eksport. Hertil kan lægges et større udenlandsk areal, hvor der produceres foder til de danske husdyr.

Produktion af kød kræver langt mere areal end vegetabilske fødevarer, da der tilføjes et ekstra led. For fjerkræ og svin gælder, at man som minimum skal gange med en faktor 4-5, mens

oksekød kræver endnu større arealer. Også klimaaftrykket flerdobles ved animalsk produktion, og også her skiller oksekød (og fårekød) sig markant ud, da kvæg og får er drøvtyggere med store udslip af metangas. En forskydning fra animalske til vegetabilske fødevarer vil således løse mange problemer.

Bevægelsen mod øget kødforbrug i kølvandet på øget velstand synes desværre svær at ændre de steder, hvor kød traditionelt betragtes som en efterstræbelsesværdig del af menuen. I Kina og mellemøstlige lande, hvor velstanden øges, men fødevareproduktionen er hæmmet enten af begrænset landareal eller mangel på vand, er man allerede godt i gang med såkaldt land grabbing, hvor store områder – primært i Afrika og endnu ikke i Danmark – lejes af regeringer eller store koncerner på årtier lange kontrakter. I en række asiatiske lande, hvor menuen traditionelt har været vegetarisk, har tendensen i retning af kødforbrug dog været mindre udtalt.

Hvor skal dansk landbrug hen?

Et forhold, der kunne tale for en forøgelse af det danske landbrugsareal, vil være omlægning til økologisk produktion uden begrænsning af udbyttet fra især kødproduktion. Det vil antagelig fordre en arealforøgelse på 20-25%. Ikke mange forventer en økologisk omlægning uden en samtidig omstilling af produktionen i vegetabilsk retning.

En anden faktor er klimaændringer, der gør landbrugsproduktion i andre områder mere vanskelig. Et markant eksempel er problemerne med tørke i Sydeuropa. Også krige og konflikter, som vi i disse år ser i et betydeligt landbrugsland som Ukraine, kan gøre inddragelse af ellers braklagte arealer profitabel. Endelig kan hjemtagning af den betydelige produktion af dyrefoder især i Syd- og Nordamerika komme på tale.

I modsat retning peger ønsket om at begrænse antallet af husdyr af klima- og miljømæssige grunde. Uden begrænsninger kan landbruget om ti år forventes sammen med skovbrug og fiskeri at tegne sig for næsten halvdelen af de danske emissioner af klimagasser, se figur 2. En anden faktor er udtagning af lavbundsjorder, der hidtil har været drænet og dyrket (ofte med støtte fra EU). Endelig vil den teknologisk effektivisering, der hidtil har været anvendt til at øge produktionen, i stedet kunne anvendes til at begrænse arealforbruget.

Ikke alle ønsker kan opfyldes Spørgsmålet er, hvor kødet skal produceres, hvis den globale efterspørgsel fortsat øges, mens traditionelle landbrugslande som Danmark begrænser produktionen betydeligt. Regnskove og savanner, der er rige på biodiversitet, kan meget vel stå næst i køen, hvis eksisterende landbrugsområder indskrænkes. Skal Danmark så fastholde produktionen?

Der er typisk to tilgange. Ud fra en marginalbetragtning, hvor alt andet antages at forblive uændret, vil en indskrænkning i Danmark føre til inddragelse af de mere biodiverse områder. Hvis man omvendt betragter omlægningen bort fra kød som en uomgængelig teknologiforandring af hensyn til biodiversitet og klima, så vil begrænsningen af kødproduktionen være på dagsordenen alle steder, og en lokal omlægning vil være berettiget og kunne opmuntre til lignende ændringer andre steder.

Ikke alle ønsker til arealanvendelse kan opfyldes. Der må prioriteres, og landbrugsarealerne er og bliver et nøgleområde. Uanset hvad resultatet af den demokratiske samtale bliver, så vil det være afgørende, at ingen berørte lades tilbage på perronen. Det er der nu heller ikke tradition for i Danmark.

Figur 2: Fordeling af CO2eemissioner på sektorer (Energistyrelsen 2022). CO2e står for CO2-ækvivalenter.

Digital arealforvaltning på miljøområdet

Miljødata spiller i stigende grad en central rolle i den grønne omstilling uanset, om man taler om vedvarende energi, udtagning af lavbundsjorde, klimatilpasning, vandmiljø eller naturbeskyttelse.

AF RASMUS FENGER-NIELSEN, MILJØSTYRELSEN

Der ligger planer for 130-140 % af det danske areal (Teknologirådet, 20171 ). Det er især arealer til skov, natur, klimatilpasning og energi, som vil vokse i fremtiden. Det er områder, som Miljøstyrelsen på den ene eller den anden måde er involveret i. Løsningen ligger naturligvis i at prioritere i planerne men også i, at nogle arealer kan tjene flere formål – dvs. en multifunktionel arealanvendelse.

Forudsætningen for en optimal prioritering og udnyttelse af arealerne er under alle omstændigheder arealdækkende geodata i høj kvalitet. Vi arbejder i samarbejde med bl.a. Danmarks Miljøportal over en bred kam med at forbedre, digitalisere og skabe værdi af data på miljøområdet. Det indebærer bl.a. anvendelse af ny tekno-

logi som Remote Sensing og kunstig intelligens. Dagsordenen går på at sætte data i spil med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for målrettede indsatser på miljøområdet.

Arealbaseret kortlægning og forvaltning

Miljøstyrelsen indsamler og distribuerer en lang række natur- og miljødata. Det sker bl.a. som en del af NOVANA-programmet med overvågning af natur og vandmiljø. Det sker også relateret til aktuelle samfundsudfordringer som klimatilpasning, udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og udbygning af vedvarende energi.

Som fagmyndighed arbejder vi over en bred kam med at udvikle data med fokus på en effektiv dataindsamling. Det handler i bund og grund om

1 Teknologirådet (2017). https://tekno.dk/app/uploads/2017/04/Areal-afslutningsrapport.pdf

trædække baseret på satellitdata og kunstig intelligens/machine learning (venstre). Herefter skilles læhegn og enkeltstående træer fra, således at selve skovarealet (højre) står tilbage jf. FAOs skovdefinition, som siger, at skov skal være mere end 0,5 ha og bredere end 20 m.

at sikre det bedste grundlag for målrettede indsatser eller sagt på en anden måde – om at få mest miljø for pengene. Et vigtigt element i den indsats er at udnytte mulighederne ved at integrere ny teknologi i hele værdikæden fra indsamling og forædling af data til at øge værdien og anvendelsen af data gennem målrettede og brugervenlige værktøjer. Sidstnævnte foregår i tæt samarbejde med Danmarks Miljøportal. I de følgende afsnit beskrives nogle af de konkrete initiativer, som vi arbejder med.

Digital naturovervågning med AI

Vi arbejder målrettet på at digitalisere kortlægningen af Danmarks særligt værdifulde natur – også kaldet habitatnatur. Indtil nu har kortlægningen været baseret på manuelle og ressourcekrævende feltbesøg inden for landets 250 habitatområder. Den nye metode anvender kunstig intelligens/machine learning i kombination med en lang række landsdækkende geodata til at genkende og kortlægge habitatnaturtyperne.

I første omgang er der fokus på at løfte vores kortlægningsforpligtelse inden for de afgrænsede habitatområder og relateret til EU’s habitatdirektiv. Men perspektiverne i den nye tilgang er langt større med mulighed for landsdækkende kortlægning og

hyppige opdateringer, og der er potentiale for at udvide værktøjet til også at inkludere eksempelvis §3-beskyttede naturtyper.

Digitalt skovkort – en mangelvare Der mangler et konsistent, autoritativt og digitalt skovkort i Danmark, som løbende opdateres. Det arbejde er Miljøstyrelsen nu i gang med baseret på et pilotprojekt i samarbejde med Københavns Universitet og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (Nord-Larsen et al. 20232). Metoden bygger på satellitdata og kunstig intelligens, og ligger således naturligt i forlængelse af arbejdet med digital naturovervågning, se figur 1.

Det nye kortgrundlag, som både indeholder arealkort og et biomassekort, forventes at kunne understøtte multifunktionel arealanvendelse med fokus på drivhusgasopgørelser og et bedre grundlag for forvaltning af skoven til gavn for biodiversitet, ressourceanvendelse, grundvandsbeskyttelse, friluftsliv og planlægning af nye skove.

4

2 Nord-Larsen, T., Tsatsakis, M., Li, S., Avila, L. M., Brandt, M. S., Liu, S., Morueta-Holme, N., Davison, C., & Fensholt, R. (2023). Forest Plan - pilot project on mapping of forest resources. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen. IGN Report No. March 2023 https://static-curis.ku.dk/portal/files/339739375/Forest_plan_mapping_web.pdf

Figur 1: I arbejdet med Digitalt Skovkort kortlægges det samlede

Illustration fra (Nord-Larsen, 2023).

Sidstnævnte er særligt relevant med Regeringens ambition om en plan for 250.000 ha ny skov (Regeringen, 20223). En plan, som kommer til at spille direkte sammen med de andre aktuelle dagsordener på arealanvendelsen i Danmark.

Sammenstilling af geodata

Udover at tilvejebringe helt nye datalag er der stor værdi i at sammenstille og bearbejde eksisterende data. Sammen med Landbrugsstyrelsen og Danmarks Miljøportal står Miljøstyrelsen bag det nye værktøj, Udtagningskort (https://udtagningskort.dk), som kommuner og lodsejere kan anvende til at undersøge hvilke områder med lavbundsjord, der egner sig til udtagning.

Initiativet har baggrund i Landbrugsaftalen fra 2021, som dikterer, at en væsentlig del af indsatsen for at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser skal ske gennem udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Ved udtagning er der imidlertid mulighed for at opnå en række synergieffekter, som understøtter multifunktionel arealanvendelse. Så ud over en klimagevinst, som er det primære, så kan disse arealer indgå i klimatilpasning fx ved at kunne optage overskydende vand, understøtte natur og biodiversitet, tilbageholde næringsstoffer til vandmiljøet og forbedre friluftslivet. Værktøjet er en sammenstilling af relevante og landsdækkende geodata, som ikke bare afspejler, hvor lavbundsarealerne er, men også arealernes potentiale for at opnå de nævnte synergieffekter.

Lidt i samme boldgade, men med fokus på klimatilpasning, har vi screeningsværktøjet KAMP (https:// www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/kamp), som nær blev rendt over ende ved oversvømmelsen d. 20.-21. oktober 2023 med 100.000 daglige brugere. Med KAMP er der også tale om en sammenstilling og bearbejdning af eksisterende geodata og hertil klimafremskrivninger, men det er målrettet kommunernes planlægningsarbejde i relation til klimatilpasning og fremtidige påvirkninger.

Arealforvaltning på tværs af myndigheder

Vores arbejde med data som fagmyndighed skal ses i en større sammenhæng. Her er samarbejdet med Danmarks Miljøportal essentielt ift. en videre opbygning af et dataøkosystem på tværs af myndigheder, som gør det muligt at målrette interessekonflikter vedrørende arealforvaltning. Dertil er det noget, vi som samfund kan spare tid og penge ved.

Aktuelt har Danmarks Miljøportal udviklet en løsning til tværgående dataunderstøttelse af miljøvurderinger. Det er noget, der hvert år bruges 1,5 mia. kr. på i Danmark. Konkret er der tale om værktøjerne EA-Hub og EA-Tools, og undersøgelser peger på, at løsningerne vil medføre en markant besparelse både tidsmæssigt og økonomisk i forbindelse med udarbejdelse af miljøvurderinger (DREAMS, 20234). Men bag ved disse løsninger ligger data fra de forskellige fagmyndigheder, heraf en stor del fra Miljøstyrelsen.

4 DREAMS, 2023. Rapport-Vaerdiestimering-Digitalisering-af-miljovurderinger-endelig-version-29-11-20231.pdf (dreamsproject.dk)

3 Regeringen (2022). Ansvar for Danmark Det politiske grundlag for Danmarks regering. https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022

Nye tilskudsordninger giver grønne muligheder på landbrugsarealet

Hvert år modtager danske landbrugere cirka syv milliarder kroner i støtte gennem Landbrugsstyrelsen. Mange af pengene kommer fra EU, som gennem tiden har understøttet den europæiske fødevaresikkerhed gennem økonomisk støtte til landbrugere. Med den nye europæiske landbrugsreform, som trådte i kraft i 2023, har landbrugere fået mulighed for at søge nye ét-årige tilskudsordninger med et grønt formål –de såkaldte bio-ordninger.

AF JIM VAD SØRENSEN, LANDBRUGSSTYRELSEN

Én af de primære hensigter med at oprette EU var at undgå endnu en krig på europæisk jord. Med et ønske om en høj grad af fødevaresikkerhed, øget produktivitet, stabile markeder og gode levevilkår i landdistrikter, så trådte den første fælles europæiske landbrugspolitik (Common Agricultural Policy – også blot kaldet CAP1) i kraft i 1962.

Gennem efterfølgende reformer, har den fælles europæiske landbrugspolitik udviklet sig. Dette gælder både de instrumenter og foranstaltninger, som har været benyttet, men i høj grad også hvilke overordnede mål, den fælles europæiske landbrugspolitik har skullet bidrage til at løse. Der hersker ingen tvivl om, at det overordnede mål fortsat er at sikre tilgængelige fødevarer til fornuftige priser til borgerne i EU. Men der er gennem tiden også kommet et mål om at understøtte en forbedring af klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd gennem den fælles europæiske landbrugspolitik.

De nye bio-ordninger

Den gældende fælles europæiske landbrugspolitik trådte i kraft 1. januar 2023. Som noget nyt fi k medlemsstaterne mulighed for at tilpasse støtteordninger til det enkelte land. EU har dog sat nogle rammer. Fx skal minimum 25% af budgettet for den direkte støtte i reformperioden øremærkes til etårige ordninger med et

4

1 Europa-Kommissionen (website): Om den fælles europæiske landbrugspolitik, https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/cap-overview/ cap-glance_da

Faktaboks: De fem bio-ordninger

Biodiversitet & bæredygtighed: Gennem udlæg af ikke-produktive elementer så som småbiotoper, brak og bræmmer understøtter ordningen landbrugsarealets biodiversitet. Fra 2024 kan tilskuddet øges yderligere med et tillæg til bestøverbrak.

Ekstensivering med slæt: Ordningen fremmer ekstensiv drift af kulstofrige landbrugsarealer fx i ådale, og bidrager hermed til at mindske udledningen af drivhusgasser og næringsstoffer, samt en gradvis udpining af jorden.

Miljø- og klimavenligt græs: Ved at udsætte omlægning af flerårige græsmarker, bidrager ordningen til kulstofopbygning og til en forbedring af jordbundsfaunaen og jordens frugtbarhed.

Varieret planteproduktion: Gennem en øget variation af afgrøder understøtter ordningen biodiversiteten i og over jorden, samt forbedrer jordens frugtbarhed. De tilskudsberettigede afgrøder kan anvendes til plantebaserede fødevarer og proteinafgrøder til dyrefoder.

Økologisk arealstøtte: Ordningen understøtter økologisk drift af landbrugsarealer. Under ordningen findes tre forskellige tillæg: Omlægningstillæg, tillæg til produktion af frugt og bær, samt tillæg til reduceret kvælstoftilførsel.

grønt formål – de såkaldte bio-ordninger. Fra dansk side har man valgt at implementere fem forskellige bio-ordninger, se faktaboks.

Det er frivilligt for landbrugere at søge Landbrugsstyrelsens ordninger. Hvis en landbruger vælger at søge en bio-ordning, så vil landbrugeren – foruden at modtage et højere tilskud – være med til at sikre grønne effekter. Ud af de i alt ca. 33.300 landbrugere, som i 2023 søgte arealbaseret tilskud, valgte ca. 24.000 landbrugere også at søge mindst én bioordning. Det svarer til ca. 70 pct. af alle ansøgere.

Arealmæssigt varierede ansøgningen til de forskellige bio-ordninger både pga. forskelligt potentiale, som følge af forskelle i kriterier og forpligtelser under de enkelte ordninger, men også som følge af en variation i interessen for ordningerne, se tabel 1.

ordning i 2023, at de planlægger at søge samme bio-ordning på et tilsvarende eller større areal i 2024. For det tredje viser undersøgelsen, at kendskabet til de forskellige bio-ordninger generelt er lavt, og at landbrugere foretrækker at få information om bio-ordninger fra deres landbrugskonsulent, men også fra Landbrugsstyrelsen.

Ansøgningsrunden i 2024 er i skrivende stund ikke afsluttet, og udfaldet er derfor endnu ukendt. På baggrund af bl.a. spørgeskemaundersøgelsen om landbrugernes syn på bio-ordningerne og en afledt styrket kommunikationsindsats fra Landbrugsstyrelsens side, er det forventningen, at antallet af ansøgere og især det ansøgte areal vil stige i 2024, sammenlignet med 2023. Dette er både til gavn for klimaet, miljøet og biodiversiteten, men også fordi de danske landbrugere kan se idéen med bio-ordningerne.

Anvendelse af geografiske data

Landbrugsstyrelsen benytter sig i vid udstrækning af geografiske data i forbindelse med administration, sagsbehandling og kontrol af de forskellige bio-ordninger. For mange ordninger er de geografiske oplysninger afgørende i forbindelse med at fastsætte det tilskudsberettigede areal, og dermed hvor meget en landbruger i sidste ende modtager i tilskud.

Landbrugernes syn på bio-ordningerne I og med, at 2023 var det første år, hvor landbrugere kunne søge bio-ordningerne, ønskede vi i Landbrugsstyrelsen at blive klogere på årsagerne til, at landbrugere valgte eller fravalgte at søge bio-ordningerne. Desuden var vi interesserede i behovet for information, samt generelt at indsamle viden om, hvor vigtigt det er for landbrugere at tage hensyn til fx klima, miljø, biodiversitet og natur på bedriften. Derfor gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse2, som vi sendte til ca. 5.200 landbrugere i efteråret 2023. Ca. 1.100 landbrugere besvarede undersøgelsen.

Først og fremmest viste undersøgelsen, at mellem 81 og 95% af de adspurgte landbrugere mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt at tage hensyn til henholdsvis natur, miljø, biodiversitet og klima på deres bedrift. For det andet angiver størstedelen af de landbrugere, som har søgt en given bio-

I forbindelse med administration af de forskellige ordninger benytter Landbrugsstyrelsen sig af satellitbaseret kontrol. På baggrund af analyser af satellitbilleder kan vi fx fastslå, hvorvidt et areal har været slået eller pløjet, hvilket er relevant i forbindelse med vurdering af overholdelse af kriterier og forpligtelser. Landbrugere kan indsende georefererede billeder gennem vores app, som fx benyttes i forbindelse med høringer.

Geografiske datasæt udstilles offentligt på Landbrugsstyrelsens profil på MiljøGIS, mens kortdata frit kan downloades på LandbrugsGIS.

Bio-ordninger er kun en delmængde Foruden bio-ordningerne, administrerer vi også en lang række andre ordninger, lige som at Landbrugsstyrelsen er myndighed for regulering af det danske landbrugsareal.

Hvis du gerne vil læse mere om bio-ordningerne, de andre tilskudsordninger eller reguleringen af landbrugsarealet, så besøg Landbrugsstyrelsens hjemmeside, https://lbst.dk.

2 Landbrugsstyrelsen (2023): Analyserapport – Spørgeskemaundersøgelse om landbrugeres syn på bio-ordninger, https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/ Filer/Landbrug/Bio-ordninger/_Landbrugsstyrelsen__December_2023__Analyserapport_-_Spoergeskemaundersoegelse_-_Landbrugeres_syn_paa_bio-ordninger.pdf

Tabel 1: Det samlede ansøgte areal i 2023, der vedrører de fem bio-ordninger.

Den grønne omstilling katalyserer kampen om arealerne

- GIS viser kun toppen af isbjerget

Når der i fremtiden skal etableres flere VE-anlæg, og der forventes en betydelig stigning i såvel el-forbrug som elproduktion, skal bl.a.

Energinet udvikle den tilhørende infrastruktur. Med den intensive kamp om arealerne er der behov for koordinering af planlægningen, og vi ønsker en tidligere dialog med kommunerne end hidtil.

AF BOLETTE HELMS SKIELLER OG DANIEL BUCHREITZ HALD, ENERGINET

Energinet har en betydelig rolle i den grønne omstilling af energisystemerne i Danmark. Fra at elektriciteten alene blev produceret på større og centraliserede kraftværker nær ved de store forbrugscentre, vil elproduktionen i stigende grad blive produceret decentralt i tid og rum som flere VE-anlæg bliver opført forskellige steder i landet og til havs. Samtidig forventes der i fremtiden et betydeligt større elforbrug, når særligt transportsektoren skal elektrificeres enten direkte gennem fx batteridrevne elbiler eller indirekte ved, at elektriciteten skal anvendes til at producere brændstoffer på Power-to-X-anlæg.

Det stiller store krav til eltransmissionsnettet, som skal tilpasses og udbygges massivt for at håndtere de store energimængder og de nye elektriske udfordringer fra VE-anlæg. Den dynamiske udvikling på området og kravene til elnettets løbende tilpasning hertil udfordrer muligheden for at kunne melde fremtidige behov ind i den kommunale planlægning for at få friholdt areal til fx udvidelse af højspændingsstationer og til kabelkorridorer.

Behov for dynamiske udbygningsplaner

Planerne for Danmarks arealanvendelse blev i 2017 af Teknologirådet vurderet til 140%. Sammen med yderligere politiske målsætninger, herunder firedobling af VE-anlæg på land i 2022, er det en enorm kompleks opgave for kommunerne at gennemføre helhedsorienteret kommunal planlægning med tidshorisonter på 12 år, der sammentænker anvendelser, mulitifunktionalitet og interesser. Kommunerne har forståeligt nok et ønske om at samtænke lignende formål som solcelleparker, biogasanlæg og højspændingsstationer gennem helhedsorienteret planlægning for at optimere arealbenyttelsen.

Energinet er regulatorisk bundet af dels først at udbygge transmissionsnettet, når der er et

dokumenteret behov, og dels en forpligtelse til at tilslutte alle, som måtte ønske det. Resultatet er, at Energinets udbygningsplaner ændres hele tiden i takt med udviklingen i regionen, og at elnettet vokser i omfang, især omkring eltransmissionsstationerne, hvor mange nye ledninger skal tilsluttes i de kommende år. Udbygningsprojekter af eltransmissionsnettet godkendes enkeltvist af Energistyrelsen og Klima-, Energi og Forsyningsministeren, hvorefter Energinet kan inddrage offentligheden, berørte lodsejere og igangsætte lokalplanproces mv. I de seneste år er det tilmed ikke unormalt, at igangværende projekter udvides eller ændres, fordi behovet for kapacitet er steget/ faldet i mellemtiden, inden anlægsprojektet er gennemført.

Reguleringen betyder, at Energinet ikke kan tappe ind i de 4-årige rul af kommuneplanprocessen i forhold til at belyse behovet for at forvalte og udpege arealer til udbygning af eltransmissionsnettet i et 12-års perspektiv. Dertil er behovene for udbygning alt for dynamiske. Når udbygningsplaner af transmissionsnettet offentliggøres, sker det derfor ofte som trold af en æske for såvel planmyndigheden som for borgerne. Og først, når projekter offentliggøres, opleves kampen om arealerne reelt.

De offentlige geodata viser kun toppen af isbjerget

GIS understøtter arealforvaltningen, som vi kender den, fordi vi kan se mange forskellige reguleringer geografisk. Men i dagens samfundsudvikling, hvor der er så meget fart på arealomdannelsen, og hvor kampen om arealerne intensiveres, har vores offentlige GIS-data et svagt punkt: De viser kun besluttede arealbindinger. Vi ser altså kun toppen af isbjerget i GIS.

Mange forskellige aktører har verserende planer for arealomdannelse, såsom naturgenopretning4

Kabel

Højspændingsstation

Kabel

Energinet har en eksisterende højspændingsstation eller anlægger en ny højspændingsstation på bar mark. Der er pt. ingen andre tekniske anlæg, erhverv eller lignende rundt om stationen. Stationen er forbundet med x-antal kabler.

Datacenter Solceller

Kabel

Højspændingsstation

Energiforbrugende Erhverv

Kabel

En række udviklere henvender sig til kommunen for at få tilvejebragt plangrundlag for energiproducerende VEanlæg eller energiforbrugende virksomheder.

Kommunen ønsker at tænke disse formål sammen og planlægger derfor i umiddelbar nærhed af højspændingsstationen.

og etablering af solcelleparker, som foregår på forskellige afklaringsstadier, inden de offentliggøres. Vi oplever, at der rundt om i landet er flere projekter på de samme arealer, der ikke er synlige. Herunder er også Energinets egne anlægsprojekter, der kan konflikte med andre projekter nær højspændingsstationerne.

Det fremstår tydeligt, at en helhedsorienteret og en mere koordineret planlægning mellem de mange interessenter vil være til gavn for såvel interessenterne og for samfundet som helhed. Det er vanskeligt at forene samfundets overordnede mål, planmyndighedernes helhedsorienterede opgaver, kommercielle virksomheders udvikling og elnettets løbende udbygning.

Vi må tidligere i dialog

For os og for andre aktører, der udvikler energiinfrastruktur, er der også en klar interesse i at kunne komme tidligere i dialog med såvel kommunerne og den brede offentlighed. Derved kan vi sikre en optimal udnyttelse af vores fælles energiinfrastruktur. For en anlagt højspændingsstation kan ikke udnyttes optimalt, hvis der ikke er adgang med kabler til højspændingsstationen, se eksempel i figur 1. I flere tilfælde er det hændt, at vores stationer er – eller vil blive – ”lukket inde” af fx solcelleanlæg, som det jo ud fra en helhedsorienteret planlægningstilgang ellers giver mening at samplacere.

Dette skaber således et paradoks, hvor gensidigt afhængige formål som VE-produktion og el-infrastruktur på den ene side giver mening at placere i nærheden af hinanden, men på den anden side risikerer at spolere hinandens planer, fordi det ikke indtænkes tilstrækkeligt, at el-infrastruktur ikke kun

Solceller

Kabel

Datacenter Solceller

Kabel

Højspændingsstation

Energiforbrugende Erhverv

Kabel

Energinet identificerer behov der nødvendiggør en udvidelse af højspændingsstationen samt tilslutning af flere kabelforbindelser. Fordi dette på planlægningstidspunktet for de omkringliggende formål ikke har været et kendt behov, har planlægningen ikke kunne tilpasses disse behov med den konsekvens at højspændingsstationen er lukket inde og ikke kan udnyttes optimalt.

Solceller

Udvidelse

Kabel

har behov for lokaliteter som flader, men også friholdte korridorer til at binde det stadigt mere forgrenede netværk sammen. Det betyder så igen, at det kan være nødvendigt at skulle anlægge nye og yderligere barmarksstationer og længere kabelstrækninger, end hvis forventede fremtidige behov havde været inkorporeret fra starten af i planlægningen. Noget, som også i sidste ende vil være fordyrende for os alle som elforbrugere.

Som konsekvens heraf vil Energinet i højere grad indlede en tidligere dialog med kommunerne, end vi gjorde før – både med hensyn til forventede behov for udbygning og med mere usikre planer for fremtidige anlæg. Derved kan kampen om arealerne forhåbentlig i højere grad håndteres hos planmyndigheden, selvom det fortsat er svært at gøre forventede behov gældende i den mere langsigtede kommuneplanlægning, som fx de 12-årlige kommuneplaner.

Faktaboks – Om Energinet

Energinet er en statsejet selvstændig offentlig virksomhed, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur, derunder eltransmissionsnettet.

Eltransmissionsnettet er elnettets motorveje og består af det højeste spændingsniveau på 400 kV, samt det næsthøjeste spændingsniveau på 150 kV i Jylland og på Fyn, og 132 kV på Sjælland og Øerne. Rent fysisk består anlæggene af luftledninger, kabelanlæg i jorden, samt forskellige højspændingsstationer, der dels fungerer som rundkørsler for strømmens vej i elnettet og dels som stikdåse for de største elproducenter og elforbrugere.

Figur 1: Illustration af udfordringer med et tænkt skematisk og generaliseret eksempel.

Landskabsanalyse - et værktøj til strategisk planlægning

Der er et enormt pres på vores arealer i en tid, hvor planlægning af store ændringer i vores landskab sker i høj fart og med fokus på grøn omstilling. Vi må ikke samtidig miste blikket for, at ændringerne skal ske med en bæredygtig udvikling i arealanvendelsen, hvor flere interesser er i spil.

AF HANNE BRENDSTRUP NIELSEN, NIRAS A/S

Vores planlægning for udvikling bør tage afsæt i en forståelse af stedets kvaliteter og potentialer – og vi skal bruge landskabsanalyse som værktøj til at få denne forståelse.

Når vi arbejder med planlægning i det åbne land, er det altid med udgangspunkt i, at landskabet danner rammen, og at vi skal bruge landskabsanalyse som værktøj til at forstå denne ramme. Det sker ud fra en overbevisning om, at den bæredygtige udvikling tilgodeses, når vi forstår stedets og landskabets kvaliteter og potentialer og ikke mindst, hvordan vi bringer disse i spil strategisk og klogt i balancen benyttelse-beskyttelse.

Fra temaplanlægning til strategisk planlægning Hovedparten af landets kommuner har siden kommunalreformen i 2007 været i proces med at få udarbejdet landskabsanalyser på kommuneniveau. Den primære motivation har været at revidere kommuneplanens udpegninger og retningslinjer for landskab, samt at få styrket det landskabsfaglige administrationsgrundlag til især sagsbehandling i det åbne land. Dét er fortsat et stort fokus og det primære behov, MEN vi oplever også i disse år et øget fokus på også at bruge landskabsanalysen som afsæt for en mere strategisk planlægning i det åbne land, hvor mange interesser bringes i spil, afvejes og prioriteres.

Vi skal forstå rammen og stedets identitet Landskabsanalyser kan laves på forskellig skala og i mange detaljeringsgrader, men formålet skal altid være at skabe en grundlæggende forståelse af landskabet som den ramme, vi planlægger og udvikler inden for. Nogle gange giver det mening at lave landskabsanalyser for afgrænsede lokalområder, når formålet fx er

indpasning af konkrete projekter eller udarbejdelse af lokale udviklings- eller helhedsplaner. Andre gange er analysen relevant for en hel kommune, når formålet er det kommunale planlægningsniveau.

Det kan også være relevant med en analyse i en endnu større skala, når projekter eller planer strækker sig over større geografiske områder. Uanset skala tilvejebringer landskabsanalysen en vigtig viden om både værdier, der skal passes på, samt forskellige kvaliteter og potentialer, der kan skabe merværdi og potentialer for udvikling.

Når mange interesser er i spil og krisen kradser Selv når vi forstår landskabet som rammen i det åbne land, er der mange interesser og hensyn, der skal varetages i den strategiske planlægning. Listen er lang og omfatter både de nationale interesser inden for bl.a. landskab, miljø og erhvervsudvikling, samt de kommunale mål og strategier for bl.a. bosætning, klima, turisme og natur. Dertil kommer de ”akutte indsatser” i forhold til bl.a. klima og grøn omstilling med enorme forventninger til bl.a. vedvarende energi (VE), som på samme tid understreger vigtigheden af den strategiske planlægning, men som også skaber et tidspres, der udfordrer den gode planlægningsproces.

Det stiller store krav til vores strategiske planlægning, der bør handle om at prioritere vores arealanvendelse, så udviklingen i det åbne land er bæredygtig i et langsigtet perspektiv. Landskabsanalysen kan derfor ikke stå alene som planlægningsredskab, men den skal ses som et værktøj til at forstå rammen og dermed, hvordan vi bedst planlægger for de nødvendige ændringer.4

Fokus i såvel udpegninger og retningslinjer er, at de ikke kun skal varetage en isoleret særinteresse, men at de relevante, prioriterede interesser varetages på tværs af udpegninger. Det, tror vi på, er vejen til en bæredygtig planlægning i et langsigtet perspektiv.

Når vi planlægger strategisk

Det er vigtigt, når vi planlægger strategisk, at landskabet er rammen for planlægning og udvikling i det åbne land, at landskabsanalysen er et afsæt for en fælles landskabsforståelse og et fælles sprog om det åbne land, samt at viden om landskabet giver input til en bæredygtig planlægning i det åbne land.

Det er vigtigt, at vi forstår og anerkender, at mange af de ændringer i arealanvendelsen, vi lige nu planlægger for, har et meget stort omfang –både i forhold til de arealer, de lægger beslag på, og i forhold til de store karaktermæssige ændringer, de vil medføre i landskabet. Planlægningen handler derfor ikke altid om at få et nyt element til at passe ind i landskabet, men at vi reelt planlægger for så omfattende ændringer, at de giver landskabet en helt ny funktion og indretning.

Den kommunale planlægning

Hvordan gør vi så i praksis, når vi gerne vil planlægge mere strategisk, helhedsorienteret og med landskabet som rammen?

Odsherred Kommune har fx valgt i høj grad at tage afsæt i deres landskabsanalyse for hele kommunen, når de lige nu er i gang med at revidere kommuneplanens temaer for landskab, skov og VE. Med afsæt i den landskabsforståelse, som analysen tilvejebringer, arbejdes der med at udpege områder, hvor skov eller VE som ”møbel” kan passe ind i ”stuen”, og hvor det er uforeneligt med de landskabstræk, der bl.a. gør kommunen interessant som geopark, som feriedestination, som levested, osv., se figur 1.

Ud over, at skov og VE skal passe ind i landskabet, forudsætter den strategiske planlægning også varetagelse af andre hensyn, interesser og mål, som tidligere beskrevet. Disse er kortlagt, analyseret og prioriteret i forhold til hinanden. På den baggrund laves nye udpegninger for skov og VE-anlæg, og der formuleres nye retningslinjer.

Når landskabet er ”stuen”

En måde at oversætte landskabsanalysen i en kommune på, er ved at betragte kommunen som huset og de enkelte landskabsområder som rum i huset, der alle sammen er forskellige enten i deres størrelse, indretning, funktion eller sammenhæng. De landskabselementer, der kendetegner de enkelte landskabsområder, kan betragtes som møbler. Det har betydning for landskabets karakter hvilke møbler, der er i stuen, hvor store de er i forhold til stuens størrelse, og hvordan de står i forhold til hinanden. Når vi ændrer i landskabet, ændrer vi på møbleringen af stuen og måske endda stuens karakter og funktion. Illustration: NIRAS A/S

Figur 1: I Odsherred Kommune er hensynet til landskab, udsigter og geologi afsættet for revision af kommuneplanens temaer for bl.a. skov og VE, men MANGE interesser indgår i planlægningens kortlægning, analyse og prioritering. Illustration: NIRAS A/S

Portræt af et Geoforummedlem

Hvad er din civile status?

Jeg er gift med statsskovrider Jens Bjerregaard Christensen. Vi er for nyligt flyttet fra tjenestebolig og nyder for første gang i vores over 40-årige ægteskab at bo i eget hus i Græsted. Vi har to voksne sønner og to børnebørn – også drenge. Vi samler lidt på gamle huse (men nyder ikke altid de medfølgende udfordringer), og har både en ødegård i Sverige samt et gammelt hus på en ø i Maine (USA).

Hvad er din baggrund?

Jeg er født og opvokset i USA, men efter endt studie (bachelorgrad) på Harvard fik jeg et stipendium (Marshall Fellowship) til at læse videre i Storbritannien. Der lavede jeg ph.d. i biologisk oceanografi. Der – på en pub – mødte jeg også en dansker, og resten er historie!

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Jeg har altid vidst, at min karriere skulle tage udgangspunkt i havet, for jeg har altid elsket at være i nærheden af, på, eller i havet. Min oldefar og mine tipoldefædre var skibskaptajner, så havet er ”i mit blod”. På Harvard studerede jeg både statskundskab og biologi, da jeg var usikker på, om jeg gerne ville arbejde med udformning af lovgivning om rettigheder til havets ressourcer eller havbiologi. Havbiologien vandt, men i de senere år har jeg udvidet min faglighed til også at omfatte ”Earth System science”; det videnskabelige domæne, der beskæftiger sig med, hvordan interaktionerne mellem fysik, kemi, biologi og menneskers aktiviteter tilsammen danner miljøforholdene på Jorden.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Jeg er professor, så mine arbejdsopgaver rækker fra undervisning til forskning med en meget stor portion administration og mødeaktiviteter tilsat. Jeg leder også Sustainability Science Centre på Københavns Universitet, hvor jeg nu i 12 år har kæmpet for at danne et stærkt netværk af forskere og undervisere på tværs af universitetet, som gerne vil bruge deres kundskaber til at fremme en mere bæredygtig samfundsudvikling. Jeg holder også rigtig mange foredrag om, hvordan vi mennesker påvirker det globale miljø. Deltagelse i forskningstogter er dog stadig det bedste i mit arbejdsliv –og heldigvis har jeg endnu et togt til sommer!

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Helt klart, at jeg møder, og arbejder sammen med, så mange spændende mennesker med mange forskellige baggrunde.

Navn

Katherine Richardson

Alder

69 år

Stillingsbetegnelse Professor

Hvor i landet bor du?

I Græsted i Nordsjælland Hvor i landet arbejder du?

I København

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Der er ingen tvivl om, at forståelsen for, hvorfor vi mennesker nu skal forvalte vores forhold til det globale miljø, er stigende, men tiden er knap, og spørgsmålet er, om det vokser hurtigt nok?

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Først og fremmest ifm. min undervisning og de dygtige kandidater, jeg er med til at udklække, men jeg tror også, min forskning gør en forskel. Jeg har fx været med til at udvikle Planetære Grænser-konceptet, som i stigende grad anvendes som redskab til vurderingen af den menneskelige påvirkning af miljøet.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Ja. ”Kun” den eksistentielle udfordring om at udvikle et samfund, hvis efterspørgsel for Jordens ressourcer ikke overstiger udbuddet! Som det er nu – hvis hvert enkelt menneske på Jorden skulle anvende ressourcer, som danskere gør – vil det kræve, at vi havde adgang til over fire jordkloder. Det har vi jo ikke, og derfor skal vi lære af naturen og udvikle en 100% cirkulær økonomi. Hvordan vi vælger at bruge Jordens arealer og – ikke mindst – de materialer, der er dannet ved fotosyntese, bliver kernen i denne udvikling.

Arrangementer

Kursus i danske Grunddata

12. - 13. marts, 9. -10. april, 25. april og 3. maj 2024

Odense, København og virtuelt

Eksklusivt sitevisit i Metroen (Enghave Brygge)

13. marts 2024

København

Kursus i Python og GIS 12. april og 3. maj 2024

København

Datakvalitet er noget, vi giver til hinanden 23. april 2024

København

Nordic webinar on student’s projects

7. maj 2024

Workshop: I luften med droner 2024

29. august 2024

Odense

Adresseseminar

26. september 2024

Odense

Kortdage 2024

13. - 15. november 2024

Odense

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Kursus i danske Grunddata

12. - 13. marts, 9. -10. april, 25. april og 3. maj 2024

Kompetenceudvalget gennemfører en kursusrække over 6 dage i Odense, København og virtuelt. Kurset vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt.

skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klimadata og højdemodellen.

Sted

Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-verden. Vi

LIFA, Odense, samt KL og Danmarks Miljøportal, København

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Datakvalitet er noget, vi giver til hinanden

GEOFORUM

Kompetenceudvalget gennemfører en kursusrække over 6 dage i Odense, København og virtuelt. Kurset vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt.

Torsdag, den 23. april 2024 kl. 14:00 - 16:00

Geoforums grunddataudvalg inviterer sammen med SDFI til et arrangement, hvor du kan opleve oplæg fra udvalgte forfattere fra temanummeret af GEOFORUM om datakvalitet.

adresser, BBR, GeoDanmark-data,

adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klimadata og højdemodellen.

agere i den danske GIS-verden. Vi

Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-verden. Vi skal dykke ned i datadistribution,

Datakvalitet i grunddata er noget, der bliver skabt i et samarbejde mellem myndigheder, leverandører, rådgivere og anvendere i det private

Sted

Phønix

og offentlige. Fremtidens komplekse udfordringer nødvendiggør nye samarbejdsmodeller og brug af ny teknologi, så vi hurtigere kan højne kvaliteten af data.

Schacksgade 39

5000 Odense C

Sted

SDFI, Skt. Kjelds Plads 11, 2100 Kbh. Ø

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Kursus i Python og GIS

12. april og 3. maj 2024

Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS. Det er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.

Kurset gennemgår i en blanding af forelæsning, “code-along”-øvelser og opgaver en række centrale

GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.

Sted

TBA (København)

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Den grønne omstilling kræver plads

En af de mest presserende udfordringer i Danmark er pladsen. Hvis Danmark skulle rumme alle vedtagne planer, mål og behov, ville vi få brug for 40% mere plads. Sådan lyder konklusionen i Teknologirådets rapport, Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, der sætter tal på presset på vores begrænsede areal.

Derfor spiller eksperter i arealanvendelse og rettigheder en bærende rolle i LE34’s klimarådgivning. Hver dag arbejder vi for, at klimaet ikke bliver taberen i den kamp om pladsen, som udspiller sig i disse år, og som bliver afgørende for, om vi vil lykkes med den grønne omstilling.

Vores viden om det matrikulære system, hvor ejerskab af jord er reguleret gennem rettigheder, ansvar og restriktioner, er central i udnyttelsen af vores areal. Vores rådgivning omfatter:

• Multifunktionel arealanvendelse

• Bæredygtig planlægning af anlæg og infrastruktur med naturkorridorer til beskyttelse af biodiversitet

• Lokaliseringsanalyser

• Areal- og rettighedserhvervelse

Kontaktperson: Gert M. Henningsen

Telefon: 31639260

E-mail: gmh@le34.dk

Hjemmeside: https://www.le34.dk/da/klima

WSP-arrangementer og planer

WSP Informatik er i gang med at planlægge flere kurser og webinarer i det nye år.

De første tiltag er DanDasGraf begynderkursus d. 28-29/2 i Viby J samt d. 5-6/3 i Høje Taastrup.

Dernæst er der Vandløbsdagene d. 21-22/3 i Middelfart. Der er flere kurser og webinarer i støbeskeen for foråret. Vi vil sørge for, at alle arrangementer kan findes og tilmeldes under https://www.wsp.com/da-dk/events

WSP er i fuld sving med at implementere de nye DANVA datamodeller til Graf-produktsuiten samt udvikling af forbedringer til vores driftsløsninger til forsyning.

Ultimo marts siger WSP farvel og tak til Henrik Meldgaard Madsen, der har valgt at stoppe helt som konsulent på Grafsuiten. Henrik har været meget vellidt blandt kolleger og kunder. Henriks viden og smittende humør vil blive savnet i hverdagen og på længere sigt.

Kontaktperson: Thomas Rokkjær

Telefon: 30950774

E-mail: thomas.rokkjaer@wsp.com

Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Novafos har skiftet til Hexagon ledningsregistrering

I september 2023 indgik Novafos aftale med Hexagon om levering af nyt ledningsregistreringssystem baseret på HxGN NetWorks-platformen, som er designet til forsyninger og telekommunikationsudbydere. Novafos gik i drift i januar 2024, og løsningen understøtter forsyningens dokumentation af deres netværk, herunder import af nyopmålinger og TV-inspektioner.

Hexagons bidrag til den grønne omstilling R-evolution, vores datterselskab, der vha. Hexagons løsninger og teknologier støtter bæredygtige initiativer, har netop lanceret “Green Cubes” - et nyt skovinitiativ. Initiativet skal fremskynde bevarelsen af biodiversitet i verdens regnskove. Green Cubes bruger Hexagons digital reality platform (HxDR) til at måle og visualisere regnskovens volumen i 3D, hvorved man nøje kan monitorere regnskovens udvikling.

Læs mere om R-evolution på www.r-evolution.com

Kontaktperson: Jackie Sandgård

Telefon: 52141535

E-mail: jackie.sandgaard@hexagon.com

Hjemmeside: hxgn.biz/gis-da

DAFAGO - Anvendelse af Grunddata

DAFAGO er et forum for anvendelse af grunddata og andre offentlige data. DAFAGO er åben for både private og offentlige virksomheder samt organisationer. Initiativet er taget af en lille gruppe virksomheder med solid opbakning fra flere interesseorganisationer, private og offentlige virksomheder. Vi vil gerne skubbe på udviklingen.

SYSTRA er blandt de fire private virksomheder, der har stiftet DAFAGO. Vi bruger nemlig selv grunddata i stor stil i vores løsninger. Sammen med andre interesserede skaber vi et netværk, hvor vi kan udveksle erfaringer, hvor vi kan lære af hinanden, og hvor vi med en positiv og konstruktiv tilgang kan gå i dialog med myndigheder for at løse evt. problemer - og få endnu flere data frigivet.

Besøg os her: https://www.dafago.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Kontaktperson: Eli Skop

Telefon: +4552519448

E-mail: eskop@systra.com

Hjemmeside: atkins.dk

Grøn omstilling består af talrige små bidrag fra os alle

Vi forbruger 1,7 jordklode om året. Brugen af byggematerialer og anvendelse af grundvand er også en del af problemstillingen.

- Viden om jord skal reducere materialeforbruget til unødigt store fundamenter i undergrunden

- Geo- og miljøtekniske undersøgelser skal udføres, så vi passer på grundvandet

Bring viden til bordet, inden I opstarter forundersøgelser til jeres byggeeller anlægsarbejde. Der er ofte tilgængelig viden om undergrunden, fx i GeoAtlas Live. Fysiske forundersøgelser optimeres, og de geo- og miljøtekniske boringer placeres med langt større værdi for helheden.

Grundlaget for god rådgivning starter med dygtige medarbejdere i felten. Udfør undersøgelser af god kvalitet, der hiver så meget viden som muligt ud af undergrunden, når man er i gang. Herved kan vores designere nemmere regne til grænsen, da der ikke indbygges unødig sikkerhed pga. uvidenhed.

Vi skylder samfundet, at der ikke laves en undersøgelse, hvor der allerede er udført én. Husk, at de historiske data altid burde inddrages, når arealer undersøges for fx nybyggeri.

Kontaktperson: Lars Brønnum Fisker

Telefon: 3174 0540

E-mail: lbf@geo.dk

Hjemmeside: www.geo.dk

Nye navne i LIFA Digital

Vi har indledt det nye år med at byde velkommen til nye kræfter på holdet:

Ivan Bager er ny Head of Product and Development pr. 1. januar og leder udviklingen af vores løsninger til kommuner og forsyningsselskaber. Han kommer med en baggrund som produktchef i bl.a. Siteimprove, Karnov og Mouseflow.

Camilla Winther Christensen er ny Forretningsspecialist pr. 1. februar og vil især arbejde med at understøtte vores kommunale kunder i brugen af løsningerne i Census-suiten samt skræddersyede udviklingsprojekter. Mange kender allerede Camilla, der med 10 år som Dataspecialist i GeoFyn/Erhvervshus Fyn har et dybdegående kendskab til både grunddata og de kommunale analysebehov.

Vi håber, at I vil tage godt imod både Ivan og Camilla!

Kontaktperson: Jeanette Mayland Olsen

Telefon: 26622330

E-mail: jmo@lifa.dk

Hjemmeside: www.lifa.dk

Potentialekort for solceller

Hvilke boligbebyggelser har de mest oplagte muligheder for solceller? Hvor er potentialet størst på kommunens egne bygninger? Hvor er det største potentiale på vores landbrugsarealer?

Septima har nu en fuld landsdækkende beregning af potentialet for solenergi. Nu tilbyder vi data til kommuner og andre for det område, der passer jer, klar til brug i GIS.

Kortene er baseret på den digitale højdemodel. For hver 40x40 cm celle har vi beregnet den indstrålede energi, dagen igennem og over hele kalenderåret. Beregningen tager hensyn til tagform, hældning og orientering, og for skygger fra træer og andre bygninger. Hver beregning er knyttet til registerdata om bygningstype, -anvendelse og ejerforhold.

For marker viser kortene de samlede områder, som ikke er berørt af fx naturbeskyttelse, fredning og afstand til beboelse.

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 91326940

E-mail: bo@septima.dk

Hjemmeside: https://septima.dk/nyheder

Nyt fra

geoinfo

Forårets største GIS-konference venter på dig!

Dato: 15.-16. maj - Sted: Odense

Kom og deltag i Dansk Esri Konference, hvor mere end 250 GISprofessionelle fra hele landet samles for at få de seneste opdateringer om ArcGIS.

Vores danske Esri-eksperter og internationale gæstetalere er klar til at dele deres viden og erfaringer med dig, så du kan forbedre dine projekter og udvide dit netværk.

Er du interesseret i at udstille dine løsninger og produkter for et engageret publikum af GIS-professionelle? Vi tilbyder forskellige udstillerpakker, der passer til dit budget og behov.

Se det fulde program, der løbende opdateres, og tilmeld dig for at sikre din plads på den inspirerende GIS-konference: geoinfo.dk/events

GIS-kurser

Har du brug for et GIS-kompetenceløft, så udbyder Geoinfo kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 61555803

E-mail: DortheE@geoinfo.dk

Hjemmeside: geoinfo.dk

Mere viden om FME

Der afholdes brugermøde i september i Hovedstaden. Invitationen vil blive sendt ud i løbet af foråret.

Indtil da kan du få mere viden via vores gratis webinarer. En serie på dansk i 3 dele om temaet FME Flow blev meget værdsat.

Gå til vores hjemmeside og se på det (eller noget andet). Direkte link er: https://dataflow.center/webinars

Der kan du også se vores udvalg af kurser i FME og booke din plads!

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 53 72 12 93

E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: https://www.sweco.dk

Energiparker og 3D bymodeller

Folketinget har indgået en aftale, der gør det nemmere at opføre større energiparker på land med solceller og vindmøller, hvor målet er en firedobling af elproduktionen fra sol og vind på land frem mod 2030.

Der er allerede udpeget 32 potentielle områder, og det forventes, at der inden for overskuelig tid kommer flere udpegninger. Samtidig er der gang i planlægningen af det elnet, som skal transportere og distribuere strømmen fra energiparkerne.

GIS og geodata indgår på mange måder allerede i konkrete analyser om lokalisering af de arealkrævende energianlæg og i vurderingen af, hvordan anlæggene påvirker naboer, naturen og landskabet. I den sammenhæng hjælper NIRAS kommuner, energiselskaber og projektudviklere med planprocesser, landskabsanalyser og visualiseringer, hvor brugen af den landsdækkende 3D bymodel med bygninger, vindmøller, skove og i nær fremtid også eksisterende solcelleanlæg og højspændingsmaster i stigende grad bliver inddraget i beslutningsprocesserne.

Se mere på 3D.niras.dk

Kontaktperson: Jesper Rye Rasmussen

Telefon: 23991488

E-mail: jrra@niras.dk

Hjemmeside: https://niras.dk

Geopartner udvider nu sin ekspertise og kapacitet på Sjælland!

Med den seneste tilføjelse af Gitte Østergård Samson til vores team – uddannet geograf og med en dybdegående erfaring inden for lokalplanlægning, vedvarende energi og miljøvurderinger, står vi stærkere end nogensinde. Vores forpligtelse til at levere førsteklasses rådgivning er blevet yderligere styrket, og vi får forbedret vores evne til at yde skræddersyet rådgivning for udvikling af boligområder og implementering af vedvarende energiprojekter.

Med et skarpt fokus på miljøvurderinger sikrer vi, at dine projekter ikke blot overholder lovgivningen, men også bidrager positivt til miljøet og samfundet. Uanset om det drejer sig om udvikling af nye boligområder eller integrering af grønne energiløsninger, er Geopartner din pålidelige partner.

Kontakt os og hør, hvordan vi kan bidrage til dit projekt.

Kontaktperson: Gitte Østergård Samson

Telefon: 81405958

E-mail: gsa@geopartner.dk

Hjemmeside: Geopartner.dk

Nordiq Group lancerer ny webGIS-løsning

Nordiqs nye webGIS-løsning er på trapperne. Løsningen bygger på Open Source-platformen, MapStore, og GeoServer fra GeoSolutions.

Nordiqs løsning indeholder fire elementer, udviklet ovenpå MapStore:

- NQ Basis – en infrastrukturpakke med åbne danske tjenester

- NQ Kommune – funktioner til en kommunal anvendelse

- NQ Plugin – specialudviklede funktioner

- NQ Data & Analyse – tematiske data og analyser

Med løsningen får man derudover fuld adgang til MapStores standardfunktioner, fx 3D visualisering, GeoStories, dashboards til præsentation og BI samt avancerede filtreringsfunktioner

Løsningen udvikles løbende i tæt samarbejde med brugere, som inddrages i udviklingen af nye funktioner. Vi er klar med første version i 2. kvt. 2024.

Mere information:

Kontaktperson: Nils Bo Wille-Jørgensen

Telefon: 31267198

E-mail: nbw@nordiq-group.dk

Hjemmeside: https://nordiq-group.dk/kompetencer/GIS

Hold dig opdateret med nyt fra Geoforum og Kortdage

Geoforum ønsker løbende at kunne holde dig informeret om nyt og udgiver derfor et nyhedsbrev, typisk 2-4 gange om måneden. Indholdet er nyheder fra Geoforum og Kortdage, muligheder for efteruddannelse, information om udgivelser, stillingsopslag fra Geodatabranchen, samt vigtigt nyt fra vores medlemmer, der vedrører hele branchen.

Tilmeld dig Geoforums nyhedsbrev på: https://geoforum.dk/nyhedsbrev