Geoforum 251 februar by Geoforum

Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • Fe b r u ar 2024 • N r. 2 5 1

TEMA

Forsyning

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geograﬁsk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og graﬁker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250

Aktiviteter i Geoforum

Leder

Det er blevet enkelt at få overblik over ledninger

Visualisering af LER-usikkerhed i AR

LAR i LER

Anvendt AI på Reality Capture af anlægsgrave

GIS kortlægger fremtidens varmeforsyning

Fra data til rapporter

Træffer du datadrevne beslutninger med bind for øjnene?

Portræt af et Geoforummedlem

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

Nyt fra virksomhederne

Kursuskalender

Forsideillustration Temanummer om Forsyning

AKTIVITETER I GEOFORUM

Kommende numre Deadline Nr. 252 5. februar Nr. 253 11. marts Nr. 254 15. april

2024 2024 2024

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 1.2.

GEOFORUM nr. 251 udkommer – Tema: Forsyning

1.2.

Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Øst, København

5.2.

Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 252

6.2.

Vi åbner for indsendelse af idéer til Kortdage 2024

7.2.

Opsamlingsudgivelse af Geoforum Perspektiv for 2023 udkommer

8.2.

Temaudgivelse af Geoforum Perspektiv om Kortdage 2023 udkommer

14.2.

Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Syd, Odense

14.2.

Online bestyrelsesmøde i GI Norden – Jesper Skovdal deltager for Geoforum

15.2. 19.-20.2.

Planlægningsmøde i Arrangementsudvalg Vest, Aarhus Ekstern statusrevision i Geoforum v. Deloitte

28.2.

Online møde i redaktionen for Geoforum Perspektiv

1.3.

Tidsfrist for indsendelse af idéer til Kortdage 2024

1.3.

GEOFORUM nr. 252 udkommer – Tema: De mange interesser i Danmarks arealer

LEDER

Digitalisering i forsyningssektoren AF KRISTINE SCHACK BESSESEN, BESTYRELSESMEDLEM I GEOFORUM

Forsyningsbranchen er i rivende udvikling geodata-

ikke er en del af datakravene i LER. Det understre-

mæssigt. Når selskaberne skal leve op til øgede krav

ger behovet for at udbygge datamodeller og

til data, der fx skal udleveres til Ledningsejerregiste-

IT-arkitektur.

ret (LER) og til benchmarking, afføder det digitaliseringsprojekter, som i sidste ende giver forbedrede

Flere forsyninger er i gang med Data Warehouse-

geodata og bedre muligheder for (geo)datadrevne

projekter for at løse udfordringer med adgang til

beslutninger.

data fra kildesystemer og for at få data ud til rapporter, der netop også er brugerorienterede.

I dette nummer af GEOFORUM skal vi dykke ned i et

Geodatas andel i disse projekter er endnu i sin

par eksempler på projekter med udgangspunkt i

spæde start, men forbedringen af både dataadgang

forsyningssporet på Kortdage 2023, der afspejler

og -kvalitet giver forbedrede muligheder for

geodata-problemstillinger, som forsyningsselskab

datadrevne beslutninger. Imens vi venter på, at flere

erne står med som LER2, Augmented Reality (AR),

konkrete Data Warehouse-projekter med geodata

Lokal Afledning af Regnvand (LAR), Data Warehouse,

kommer i luften, kan vi glæde os over, at anvendel-

AI og datadrevne beslutninger.

sen af AI er ved at blive udviklet til at kunne automatisere registreringen af anlæg. Øget automatisering

LER2 har naturligvis fyldt en hel del i 2023, men har

giver øgede muligheder for at lave endnu flere gode

også givet nye muligheder for dataanvendelse, når

geodata-løsninger.

udlevering af ledningsoplysninger foregår digitalt. LER2 har for især mindre selskaber været et omfat-

Problemstillingerne udfordres imidlertid af begræn-

tende digitaliseringsprojekt, der også har ført til

sede ressourcer til datagenerering og data manage-

bedre muligheder for datadrevet vedligeholdelse af

ment, når databehovet både internt i selskaberne

ledningsnettet. Måske kan digitaliseringen affødt af

og hos samarbejdspartnere samtidig er stigende.

LER2’s krav på langt sigt føre til forbedringer i

Det bliver således spændende hvilke tiltag, der

indberetning af data til benchmark?

igangsættes på baggrund af den nye offentlige digitaliseringsstrategi, hvor deling af forsyningsdata

Der har tidligere været forsøg med visualisering af

nævnes særskilt, herunder samspillet med kortlæg-

ledninger i AR, men de øgede datamuligheder med

ningen af kritisk infrastruktur.

LER2 giver mulighed for at optimere visualiseringen. Her kan brugeroplevelsen komme i centrum i

Problemstillingerne er komplekse og afspejles i en

dataanvendelsen. Fokus på brugernes behov er også

stigende aktivitet og sparring i netværk på tværs af

en del af forsyningernes udfordring med at udstille

selskaberne, fx i Geoforums Forsyningsnetværk. Det

data om LAR sammen med LER-besvarelser for at

bliver derfor interessant at følge den fortsatte

sikre LAR-anlæggene ved gravearbejde, selvom LAR

digitalisering i forsyningssektoren.

Temanummer Dette temanummer af GEOFORUM handler om GIS

Næste temanummer bliver til marts, som kommer

og geodata i forsyningssammenhæng. Emnerne

til at omhandle de mange interesser i Danmarks

dækker en række forskellige aspekter af forsynings-

arealer.

selskabernes arbejde, hvor brugen af geodata og nye teknologier kan skabe et bedre overblik, end vi

Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til

tidligere har haft. Flere af artiklerne sætter endvide-

GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg,

re fokus på LER 2.0 og erfaringerne herfra siden

mbo@geoforum.dk.

implementeringen i sommers.

Det er blevet enkelt at få overblik over ledninger Graveaktører har nu hurtig adgang til overskuelige oplysninger om nedgravede forsyningsledninger, -kabler og –rør, som ikke kan ses med det blotte øje, men som skal undgås, når skovlen stikkes i jorden. AF CARINA ROSE SAXTORPH, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG INFRASTRUKTUR

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har moderniseret Ledningsejerregistret (LER) til version 2.0, og landets ledningsejere har over 3½ år gennemført en gennemgribende digitalisering og standardisering af ledningsoplysninger til gavn for både graveaktører og ledningsejere. Digitaliseringsløftet med LER 2.0 gør det muligt at få udleveret ensartede, standardiserede og sammenstillede ledningsoplysninger på under to timer, og ofte på få minutter. Det har tidligere været et problem, at graveaktørerne modtog ledningsplaner i forskellige formater uden specifikke krav til dokumentationsformat, og ofte kom tegningerne på forskellige baggrundskort med alt fra grove håndtegninger til ledningskort med mere tidssvarende udtryk. Kæmpe digitaliseringsprojekt med gevinster Det har været et omfattende arbejde for ledningsejerne at digitalisere de omkring 750.000 km kabler, rør og ledninger, som ligger under den danske muld. Ledningsejerne, der primært består af forsyningsselskaber, har derfor haft en indfasningsperiode frem til juli 2023 til at gennemføre denne digitalise-

ring og tilslutning til LER 2.0. Processen har haft flere afledte gevinster. Bl.a. har mange ledningsejere selv opnået et bedre overblik over egne ledningers placering, og det er lettere at skulle vedligeholde en infrastruktur, hvis man kender placeringen. Status for overgang til LER 2.0 1. juli 2023 var skæringsdatoen for at efterleve krav om automatisk udlevering af standardiserede og digitale ledningsoplysninger. I månederne op til lå ledningsejerne og deres tjenesteydere næsten vandret for at nå i mål. Ved skæringsdatoen var 72% af de ca. 3.000 registrerede ledningsejere nået i mål med implementeringen. De resterende ledningsejere fortsatte arbejdet med at komme på LER 2.0 hen over efteråret. 77% af ledningsejerne, som omfatter de mest betydende ledningsejere, var på LER 2.0 ved udgangen af 2023. Det betyder, at 97% af alle ledningsplaner nu bliver udleveret automatisk og inden for få minutter. De resterende ledningsejere, som også omfatter de frivillige ledningsejere, har kun lille indflydelse på, om graveaktørerne får deres oplysninger. I starten af 2024 er der fokus

Figur 1 . Eksempel på ledningspakke i LERs kortviser. Ledningsoplysningerne vises fremover i en samlet ledningspakke efter en fælles standard, og data kan hentes til egne systemer.

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 4

FME Flow er automatisering Automatisering har aldrig været nemmere. Der er mange værktøjer på markedet. FME Flow har stadig en unfair fordel i forhold til sine konkurrenter i håndtering af BIM-, CAD- og GIS-data. Med FME kan du bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering, med færdige snitflader til alle hyppigt benyttede værktøj. FME Flow giver muligheder at automatisere opdatering og tilpasning til dine forskellige systemer. Fra og til databaser, realtid, forretningssystemer, interne og eksterne apps – uden nogen programmering. Med FME opnår vores kunder betydelige besparelser i processen med oprettelse og vedligehold af integrationer og automatiseringer. Nye fleksible prismodeller gør det lettere at beregne fordelene for alle organisationer, store som små. Vi har lige nu god respons på et tidsbegrænset tilbud på en ny licensmodel, der er særligt tilpasset behov og vilkår i de danske kommuner. Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

G E OFORUM • FE BRUAR 2024

Figur 2 . Udleveringen af ledningsoplysninger er over de seneste år foregået mere og mere automatisk. Ved udgangen af 2023 blev 97% af alle ledningsplaner udleveret via LER 2.0 inden for få minutter.

på at kontakte de sidste ledningsejere for at gå i dialog om deres status for overgang. Digitale ledningskort med i marken Tidligere blev ledningsoplysningerne sendt af ledningsejerne inden for fem arbejdsdage. Det var vel at mærke en håndholdt proces uden om LER. Nu sendes ledningsoplysningerne ind til LER, som samler oplysningerne i et samlet datasæt til graveaktørerne, se figur 1. Typisk er hele arbejdsgangen gennemført inden for få minutter, se figur 2. Det giver optimale muligheder specielt for akut gravearbejde, hvor graveaktør og ledningsejer kan orientere sig om øvrige ledningers placering, hvis en akut opstået skade skal udbedres. Graveaktører kan således bestille ledningsoplysningerne på vejen til gravearbejdet, eller når de står i marken forudsat, at der er digital dækning. Private stikledninger udestår i LER Stikledninger er stadig kun omfattet af LER-loven, hvis de ejes af et forsyningsselskab og er en del af forsyningsnettet. Der sker derfor mange skader på private stikledninger, fordi placeringen af disse ledninger sjældent kendes og ikke er omfattet af forpligtelsen til at være registreret i LER. Med den stigende etablering af fx private ladestandere, som ofte har stikledninger, der krydser offentlig vej, ses der en stor samfundsgevinst, hvis forsyningsselskaberne hjælper private lodsejere, der ikke er omfattet af loven, så LER kan blive mere komplet, og graveskader på private stikledninger kan undgås i endnu større omfang. SDFI anbefaler derfor, at forsyningsselskaberne hjælper de private lodsejere med udlevering af deres private stikledninger, hvis de har oplysningerne.

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 4

Analyse af LER’s fremtid igangsættes i 2024 Med etableringen af LER 2.0 er der høstet mange gode erfaringer i samarbejde med LER’s anvendere. En af erfaringerne er, at grundlæggende forandringer af LER tager tid for såvel systemtekniske ændringer som lovændringer. Hertil kommer desuden den periode, som LER-anvendere skal bruge på at tilrette egne systemer og egen praksis for at omstille sig til nye krav og ændringer i systemet. SDFI igangsætter fra 2024 en analyse om mulige potentialer for forbedringer til systemet sammen med evalueringen af den nuværende løsning. Giver et nu digitalt ledningsnet og automatiserede processer anledning til at tænke nyt og i nye muligheder? Kommer GIA-forordningen, som handler om hurtigere etablering af højhastighedsnet i EU, til at betyde, at vi skal tilføje funktioner? Skal den teknologiske platform fornyes? Spørgsmålene er mange, og der arbejdes løbende på tekniske forbedringer af LER til gavn for aktørerne og til nedbringelse af omfanget af graveskader. Faktaboks Danmarks nedgravede infrastruktur er anslået til 750.000 kilometer fordelt på ca. 3000 ledningsejere (private ledninger ikke medregnet) I 2023 blev der foretaget 293.076 graveforespørgsler i Danmark fordelt på ca. 11.000 graveaktører. I gennemsnit foretages ca. 800 graveforespørgsler dagligt. Det resulterede i ca. 3 mio. anmodninger om ledningsoplysninger i 2023.

DEK24 FORÅRETS STØRSTE GIS-KONFERENCE

DANSK ESRI KONFERENCE 24 15. - 16. MAJ - ODENSE Deltag i konferencen, hvor mere end 250 ArcGIS-professionelle fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS.

Bliv udstiller

Danske eksperter i Esri-teknologi og eksperter fra Esri, USA, vil stille deres viden til rådighed, så du er sikker på at komme hjem med masser af nye ideer, viden og et udbygget netværk.

Vi tilbyder forskellige udstillerpakker, der passer til dine behov og budget.

Du vil få mulighed for at drøfte udfordringer og tendenser – og få inspiration til egne projekter.

Læs mere og tilmeld: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS

Som udstiller på DEK får du din egen stand med mulighed for at præsentere dine løsninger og produkter for et dedikeret publikum af GIS-professionelle.

Giv et abstract Som oplægsholder har du mulighed for at dele dit arbejde og inspirere dine kolleger i GIS-branchen - og du sparer samtidig 1.000 kr.

Program Programmet er spækket med spændende indlæg, som du kan gå på opdagelse i. Alle spor opdateres løbende, så hold øje med programmet.

N1 satte stormfloden skakmat med ArcGIS Da stormfloden hærgede i november, udviklede Jyllands største elnetselskab, i løbet af 24 timer en innovativ løsning, ved at kombinere hydrologiske data med ArcGIS. Denne løsning forudsagde risikozoner, styrede udkoblinger og beskyttede kundernes strøm. Resultatet? Kun få strømafbrydelser og skader på udstyr. LÆS HELE CASEN

G E OFORUM • FE BRUAR 2024

Visualisering af LER- usikkerhed i AR En grundlæggende forudsætning for at reducere antallet af graveskader er, at der forefindes pålidelige oplysninger om positionen af den underjordiske infrastruktur, og at de iboende usikkerheder tilknyttet ledningsdata formidles effektivt til graveaktørerne. Vi har undersøgt muligheden for at anvende 3D visualiseringer i augmented reality (AR) til at skabe en mere intuitiv og integreret visning af ledningsdatas positionelle usikkerheder. AF FRIDA DALBJERG KUNNERUP OG SIMON QUAADE VINTHER, AALBORG UNIVERSITET

Ledningsområdet har i løbet af de seneste år gennemgået en række omfattende administrative, tekniske og lovgivningsmæssige forandringer med henblik på at standardisere og effektivisere udleveringen af ledningsoplysninger via den nye LER 2.0 datamodel. De nye standardiseringsregler indeholder ingen krav til oplysningernes positionelle nøjagtighed, men det fastlægges dog, at der fremadrettet skal angives en indikator for de usikkerheder, der er forbundet med ledningernes placering. Denne bestemmelse om nøjagtighedsklasser, se figur 1, har potentiale til at sikre en bedre videreformidling af de iboende usikkerheder for underjordisk infrastruktur og derved give graveaktørerne en bedre indikation af datas pålidelighed. Nøjagtighedsklasserne fra § 28, stk. 3 i bkg. nr. 1534 om Ledningsejerregistret: 1) Ledningen kan afvige med op til 0,25 m. 2) Ledningen kan afvige med op til 0,50 m. 3) Ledningen kan afvige med op til 1,00 m. 4) Ledningen kan afvige med op til 2,00 m. 5) Ledningen kan afvige med mere end 2,00 m. Figur 1: Nøjagtighedsklasser i LER 2.0

Usikkerhed ud fra nøjagtighedsklasserne På 9. semester af landinspektøruddannelsen på Aalborg Universitet var vi på et virksomheds ophold hos NIRAS i Aarhus, hvor vi gennemførte et projekt omhandlende visualisering af ledningsdatas positionelle usikkerheder med afsæt i nøjagtighedsklasserne. Sidenhen er projektet blevet tilknyttet Den Digitale Undergrund1 , der er

et større projekt til undersøgelse af værdien af indsamling og deling af 3D ledningsoplysninger blandt aktører i forsynings- og anlægsbranchen. Interviewundersøgelse om datakvalitet i LER Indledningsvis i projektet blev der foretaget en interviewundersøgelse med 11 respondenter fra forsyningsbranchen, der skulle klarlægge hvilke udfordringer, der er med datakvaliteten af de ledningsoplysninger, som udveksles igennem Ledningsejerregisteret (LER). Analysen tydeliggjorde, at den mest fremtrædende problematik relaterede sig til den positionelle nøjagtighed af ledningsdata. Her lagde respondenterne vægt på, at de store usikkerheder forbundet med placeringen af den underjordiske infrastruktur skabte en generel mistillid, som havde negativ indvirkning på deres flow under gravearbejdet – fx som konsekvens af, at der skulle foretages flere ressourcekrævende prøvegravninger for at validere ledningsoplysningerne. Usikkerhedsvisualisering På ledningsområdet er den nuværende praksis i forhold til formidling af datakvalitet hovedsageligt baseret på anvendelsen af metadata i tekstform. Dette er også tilfældet i LER’s kortviser, hvor oplysninger såsom fareklasse, driftsstatus og nøjagtighedsklasse for den pågældende ledning fremgår af en separat visning. I projektet var målet derfor at forbedre informationsformidlingen ved at udvikle en mere integreret, intuitiv og grafisk løsning, der tog afsæt i forskellige dynamiske 3D visualiseringsteknikker i AR. 1Den Digitale Undergrund, se: https://vbn.aau.dk/da/projects/

den-digitale-undergrund 8

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 4

Figur 2: AR-visning af en excavation box, der imiterer et gravehul med ledninger

Baseline for prototypen Den AR-visualiseringsmetode, der blev vurderet som bedst egnet til at imødekomme målgruppens behov, var brugen af en excavation box, der har til formål at imitere et reelt gravehul i marken, se figur 2. Det var en prioritet, at de virtuelle ledninger i hullet så vidt muligt skulle stemme overens med deres virkelige modstykke i forhold til størrelse og form, samt at de tilhørende farver skulle baseres på signaturerne i LER 2.0’s online kortviser for at bibeholde en standardsymbolik. Selve usikkerhederne blev vist udenpå ledningerne med transparente buffere, svarende til den virkelige udbredelse angivet i nøjagtighedsklasserne, se figur 3.

særligt opmærksom på ledningens lave positionelle nøjagtighed. Et andet gennemgående tema i fokusgruppeinterviewet var risikoen for tab af information som konsekvens af den visuelle kompleksitet – information overload. Her foreslog respondenterne muligheden for at kunne til- og fravælge bestemte informationer, visninger og funktioner – afhængigt af den konkrete arbejdssituation. Det var et videreudviklingsforslag, der ville være med til at begrænse mængden af støj betydeligt. Respondenterne pointerede afslutningsvis, at de så et stort potentiale i den demonstrerede metode til formidling af usikkerheder i ledningsdata.

Evaluering - fokusgruppeinterview Med henblik på at evaluere usikkerhedsvisualiseringerne blev der i slutningen af projektet afholdt et fokusgruppeinterview med fem respondenter, der alle havde erfaring med håndtering af ledningsdata. De fik vist en række visualiseringer baseret på forskellige scenarier og kom undervejs med kommentarer til værktøjets potentielle anvendelsesmuligheder og forslag til forbedringer. En af de primære udfordringer, der blev identificeret, var visningen af nøjagtighedsklassen >2.00 m, der med dens udefinerbare udbredelse nødvendigvis måtte behandles anderledes end de øvrige klasser. Løsningen på problematikken blev at anvende en dynamisk animation, hvor den transparente buffer omkring ledningen pulserede. Respondenterne understregede, at denne teknik var hensigtsmæssig, da den gjorde brugeren

Figur 3: AR-visning af usikkerheden med transparente buﬀere udenpå ledningerne, der svarer til den virkelige udbredelse angivet i nøjagtighedsklasserne

G E OFORUM • FE BRUAR 2024

Figur 1: Vejbed med bump og faskine.

LAR i LER Lokal Afledning af Regnvand (LAR) er blevet en integreret del af måden, vandforsyningsselskaber håndterer regnvand på. LAR er bl.a. anlæg til nedsivning og forsinkelse, som ikke er ledninger i traditionel forstand. Hvis vi skal forhindre graveskader på LAR-anlæg, bør vi have disse med i Ledningsejerregisteret (LER). AF JEPPE STEEN ANDERSEN, AARHUS VAND A/S

Allerførst kan vi konstatere, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere på LAR. Faktisk er der mange andre overfladeløsninger (OFL), som virker ved at lede vand i den rigtige retning, og LAR er blot en af flere. Grundlaget for at udlevere OFL i LER starter i vores ledningsregistrering, hvor udførlige registreringsvejledninger hjælper os til at registrere anlæg på en måde, så vi kan genfinde de dele, der har med vores overfladeløsninger at gøre. Det gøres ved hjælp af navngivning, idet vores aktuelle datamodel ellers ikke kan hjælpe os, se tabel 1. Betingelser knyttet til en overfladeløsning Et andet vigtigt element er, at der altid vil være nogle betingelser for at komme fra vores DANDAS-datamodel til LERs datamodel, så vi kan

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 4

udlevere overfladeløsninger. Et typisk eksempel er, at et vejbump hjælper til at overfladevand bliver ledt via et vejbed til en faskine, se figur 1. Dermed bliver det en betingelse, at der er et vejbump for, at løsningen virker. Begreb

Navn

Bassin

Bxxx

Bed (vejbed)

OFLBEDxxx

Betingelse

Betingelse xxx

Bump (vejbump)

OFLBUMPxxx

Faskine

OFLFASKINExxx

Irish Crossing

OFLIRISHCROSSINGxxx

Ledning

Delledning_xxx

Rende

OFLRENDExxx

Vold

OFLVOLDxxx

Tabel 1: Overfladeløsningers begreber med tilhørende navngivning

Overordnet LER-begreb

Begreber i overfladeløsninger

Ledning

Hovedledning Stikledning Vandløb/kanal

Ledningskomponent

Bassin Brønd Fiktiv knude Nedsivningsanlæg OFLBED OFLBUMP OFLFASKINE OFLIRISHCROSSING OFLRENDE OFLVOLD Overløb Punkt Sandfang Tilslutning af stik

Ofte vil et helt vejforløb hænge sammen, så det er en betingelse, at alle ovefladeløsninger på en vej virker for at opnå den ønskede effekt. Sammenhæng til LER Når først der er styr på registrering af overfladeløsningerne og dokumentation af betingelserne, kan vi mappe det til LERs datamodel. Centrale overordnede begreber i denne sammenhæng er: Ledning, komponent og informationsressource. I tabel 2 er en oversigt over, hvordan de respektive begreber er mappet. En gennemtænkt infrastruktur Det er ligeledes afgørende, at den infrastruktur, der er knyttet til udleveringen af LER-oplysninger, er gennemtænkt. Årsagen er, at vi gerne skal kunne svare inden for to timer, og jo mere kompliceret system, jo større sandsynlighed for, at noget går galt. Derfor har vi reduceret det antal systemer, der skal være kørende.

Udløb Informationsressource

Bygværker med OFL-navne Ledninger med OFL-knuder Betingelser knyttet til OFL-løsninger

Tabel 2: Mapning af begreber. På den måde ﬁnder alle relevante begreber en plads i LER’s model.

Sammen med Hexagon har vi udviklet en arkitektur, hvor det kun er en server og to databaser, der skal holdes kørende for at kunne svare på en graveforespørgsel. Der indgår naturligt nok flere elementer i løsningen for at kunne ledningsregistrere og LER-administrere, men udleveringen er isoleret til ganske få elementer markeret med grønt i figur 2. Med de elementer, der her er beskrevet, håber vi på bedst mulig vis at passe på de investeringer, som gør os i stand til at håndtere regnvandet.

Figur 2: Grønne elementer skal køre for, at der kan LER-udleveres

G E OFORUM • FE BRUAR 2024

Anvendt AI på Reality Capture af anlægsgrave Ved dataindsamling og dokumentation af underjordisk infrastruktur skal vi se nærmere på potentialet for forsyningssektoren af softwareteknologien, Reality Capture, og på hvordan en kombination af Reality Capture, AI og objektgenkendelse kan forbedre datagrundlaget og øge præcisionen. AF RASMUS LINDENEG JOHANSEN, LE34

I de seneste år har flere teknologier vundet bredt indpas i forsyningssektoren, hvor særligt interessen for dataindsamling i forbindelse med registrering, opmåling og dokumentation af underjordisk infrastruktur forekommer udtalt. Interessen har udmærket sig ved, at stadig flere forsyningsselskaber, både nationalt og internationalt, har intensiveret anvendelsen af softwareteknologien, Reality Capture, til at forbedre dataindsamlingen med henblik på at indsamle den nødvendige data til beregning af en fuld farvelagt 3D punksky.

indsamlet data for. Begrebet er således tæt associeret med betegnelsen digital tvilling, en digital eller virtuel kopi af et fysisk objekt, mens selve beregningsmetoden, der danner grundlag for disse teknologier, generelt benævnes structurefrom-motion eller (terrestrisk) fotogrammetri.

Mens formålet for nuværende er at supplere den traditionelle opmåling og dokumentation af anlægsgrave og ledningsforløb med øget præcision og forbedret datagrundlag, byder anvendelsen af Reality Capture i forsynings-øjemed på flere lovende perspektiver i samspil med andre teknologier.

Nye teknologiske muligheder Anvendelse af Reality Capture gør det muligt at gennemføre dataindsamlingen til en 3D punktsky på under 5 minutter, mens den efterfølgende databehandling er fuldautomatisk. Med en gennemsnitlig beregningstid ca. 30 min. bliver den samlede dokumentation ikke blot hurtigere tilgængelig end med traditionelle beregningsmetoder. Den har en sammenlignelig positionel nøjagtighed. Ved hjælp af en almindelig smartphone og en ekstern GPS-antenne med RTK-

Hvad er Reality Capture? Begrebet Reality Capture dækker i sin gængse betydning over en beregnet 3D model, som gengiver det område eller det objekt, der er

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 4

Traditionelt set er det billeder, der bliver anvendt til at beregne den fotorealistiske 3D model, som i realiteten udgøres af et farve-tekstureret 3D-mesh eller en punktsky med RGB-værdier.

korrektioner befinder både den absolutte og den relative nøjagtighed af den beregnede punktsky sig inden for 5 cm i både X, Y og Z-koordinaterne. Gennem brugen af Reality Capture kan vi tilvejebringe en overflod af billeddata fra den åbne anlægsgrav, der bærer flere signifikante fordele med sig: Data kan bl.a. genbesøges efter, at anlægsgraven er dækket til. Der kan løbende hentes information om elementer og objekter, der traditionelt ikke bliver opmålt i marken. Foruden at kunne lave den nødvendige opmåling af ledningerne til ledningsdatabasen, giver den store datamængde forsyninger og andre aktører mulighed for at foretage langt flere opmålinger, gennemføre avancerede dataanalyser og tilvejebringe flere oplysninger, end der traditionelt kan opnås gennem punktmålinger på udvalgte ledninger i en åben ledningsgrav. Det giver mulighed for en meget bedre dokumen tation, som i sidste ende gerne skulle reducere graveskaderne, der er til fordel for samfund, forsyningsvirksomheder og borgere/virksomheder. Sammenhæng med LER-data Både på baggrund af, at det er nemt at indsamle data og den efterfølgende databehandling er fuldautomatisk, bør dette fjerne barriererne og modstanden mod ny teknologi og derigennem tilvejebringe mere data. En afledt samfundsmæssig gevinst er, at en anlægsgrav, der er kortlagt med denne metode, ikke blot vil indeholde information om den enkelte ledningsejers ledninger, men den vil også indeholde brugbare oplysninger om alle synlige ledninger herunder dem, hvor positionen på ledningerne er forkerte, og dem, der ikke fremgår af en normal LER-forespørgsel. Hvis vi i sammenhæng med LER-data kan se – og eventuelt tilgå – digitale tvillinger af tidligere opgrav-

ninger, og derigennem foretage en bedre afkodning af, hvad vi kan forvente at møde under jordoverfladen, vil vi som samfund tilmed være nået et langt skridt videre mod at undgå graveskader. Lovende udsigt med AI og objektgenkendelse I forsyningssektoren arbejder vi ofte med mange anlægshuller, der udviser en stor grad af ensartethed i relation til de objekter, der typisk vil forekomme. Oftest finder vi forsyningens egne ledninger og objekter, og dernæst krydsende eller medløbende ledninger fra andre forsyningsvirksomheder. Selve punktskyen udviser normalt ensartede karakteristika, som eksempelvis støj, terræn og gravekasse. Når vi i mange forskellige datasæt kan genfinde de samme objekter eller karakteristika, bliver det muligt at træne algoritmerne til at genfinde og markere tilsvarende objekter og karakteristika i andre datasæt og med stor pålidelighed. Vi har trænet AI-algoritmer til automatisk genkendelse af objekter i anlægsgraven. Med processen har vi bl.a. opnået at identificere objekter som fx anboring, ventil, bøjning og reduktion direkte i punktskyen. Objekter, der normalt bliver opmålt manuelt, kan nu beregnes ved hjælp af avancerede algoritmer på en beregningsserver som en integreret del af den normale dataproduktion. Således er det lykkedes at udvikle en høj grad af automatisering i forbindelse med kortlægning af indholdet i en anlægsgrav, som vi fremadrettet forventer vil give en stor gevinst i bl.a. samspillet med LER 2.0. Tidspres og omkostning ved en ordentlig opmåling har hidtil ofte nedprioriteret god datadokumen tation, men hvis vi med AI kan skabe hurtig og pålidelig opmåling og bedre data, så vinder forsyningsselskaberne vildt meget i den sidste ende.

G E OFORUM • FE BRUAR 2024

GIS kortlægger fremtidens varmeforsyning I Danmarks største affalds- og energiselskab, Vestforbrænding, er der gang i en massiv udbygning af fjernvarmenettet. Derfor stiger behovet for at arbejde med GIS.

Henrik Pilegaard Mortensen, GIS- og dokumentationsmedarbejder hos Vestforbrænding, forklarer på kortet. Foto: Gregers Skibsted, Vestforbrænding.

AF ISABELLE ENGEDAL, VESTFORBRÆNDING

Fra at have omkring 348 km fjernvarmerør i dag forventer Vestforbrænding frem mod 2030 at etablere over 400 km fjernvarmerør og potentielt 39.000 stikledninger, nye anlæg til at levere varme og fortætning af det eksisterende net. Det er en kæmpe opgave for Vestforbrænding, ejerkommuner, rådgivere og entreprenører. En opgave, som kræver de helt rigtige data og geografiske oplysninger til at planlægge – og her spiller GIS en central rolle.

dataorienterede, og involverer flere afdelinger og interessenter: ”Hvor GIS tidligere næsten kun blev brugt i driftsafdelingen, kan jeg nu se, at GIS-værktøjet benyttes hele vejen rundt om fjernvarmeplanlægningen – fra plan, salg, projekt og dokumentation til drift. GIS kan levere hurtige analyser og indsigt, som regneark slet ikke kan med samme overblik.”

Fra ledningsregistrering til udvikling og integration Traditionelt har GIS-medarbejderne fokuseret på at registrere ledninger og sikre driftsdata. Det er stadig en vigtig del af arbejdet, men som noget nyt er de også blevet aktive medspillere i udviklingen af den voksende infrastruktur.

”Vi udvikler også løsninger og apps efter behov. Vi har bl.a. udarbejdet en app til måleridriftsættelser og ventilvedligeholdelse for at få digitaliseret processer, så data bliver ensartet, og dermed kan bruges til analyser, statistik og historik. Seneste udvikling er adressedata til søgning på: ”hvornår kan jeg få fjernvarme?”, hvor vi har valgt, at opslaget fortages via GIS, således at vi har mulighed for at massevedligeholde data hurtigt og enkelt,” fortsætter Henrik Pilegaard Mortensen.

Henrik Pilegaard Mortensen, der er GISog dokumentationsmedarbejder hos Vestforbrænding, har erfaret, at de seneste års opgaver er blevet mere udviklings- og

Varmeplan 2030 og GIS’ rolle Et af de store projekter, som Henrik Pilegaard Mortensen er involveret i, er den massive udvidelse af fjernvarmenettet i flere af Vestforbrændings

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 4

ejerkommuner. Her benyttes GIS til mange forskellige formål, fordi det kan integreres med mange typer data. I et digitaliseret land som Danmark, er der mange gode datakilder. Det giver mulighed for at hente og integrere forskellige geografiske datakilder som miljødata, fredninger og naturbeskyttelse. Disse data kan fx bruges, når Vestforbrænding skal lave VVM-redegørelser eller erhverver arealer til placering af pumpe- og vekslerstationer. ”GIS kan bruge de mange forskellige datakilder og lave visuelle opsætninger, der giver et præcist overblik over området. Det er ekstremt nyttigt i et projekt af den størrelse,” siger Henrik Pilegaard Mortensen, der mener, at udviklingen har åbnet døren for et mere tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger i Vestforbrænding: ”GIS bruges aktivt i kommunikationen med fremtidige fjernvarmekunder, bl.a. til at lave præcise kort over energidistrikterne og vise tidsplaner. Det stærke visuelle element i GIS gør det nemmere at samarbejde med andre afdelinger og præsentere data visuelt for interne og eksterne interessenter, som entreprenører, kommuner, leverandører og kunder.” Fremtiden med GIS hos Vestforbrænding Som GIS-medarbejder i en forsyningsvirksomhed som Vestforbrænding spiller Henrik Pilegaard Mortensen og hans kolleger en væsentlig rolle i udbygningen af fjernvarmenettet i de kommende

år. De er med til at sikre, at de mange GIS-data kan bruges aktivt til at kommunikere med kunder og entreprenører – og ikke mindst til at træffe vigtige beslutninger om anlægsarbejdet. De bliver helt sikkert ikke arbejdsløse i de næste mange år: ”Jeg har en forestilling om, at GIS-værktøjet og GIS-medarbejdere bliver mere og mere udbredte i fremtiden, fordi vi sidder med så mange forskellige typer data, der kan benyttes i GIS og vises visuelt. Det er ikke mindst relevant, når vi skal implementere Varmeplan 2030’s ambitiøse mål samt sikre den fremtidige drift af fjernvarmenettet efterfølgende,” afslutter Henrik Pilegaard Mortensen.

Faktaboks • Vestforbrænding implementerer Varmeplan 2030 med en stor udvidelse af fjernvarme nettet i syv af virksomhedens 19 ejerkommuner: Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Frederikssund og Egedal. • I 2030 forventer Vestforbrænding at gå fra ca. 348 km fjernvarmerør til over 700 km fjernvarme rør og potentielt 39.000 nye tikledninger. • Fjernvarmekundeandelen forventes at stige. Lige nu er der 2.800 eksisterende kunder. I 2030 forventes der potentielt 39.000 nye kunder.

G E OFORUM • FE BRUAR 2024

Revideret

Driftssikker dataanvendelse Fra data til rapporter i Novafos’ Data Warehouse

For at løse en række udfordringer med adgang til data fra kilde systemer, har vi igangsat et Data Warehouse-projekt, og en delmængde heraf omhandler geodata – fx fra anlæg og målerdata.

AF KRISTINE SCHACK BESSESEN, NOVAFOS

Forsyningsselskaber har generelt en systematisk indsamling og opbevaring af store mængder af data, fx inden for produktion (overvågning og styring af tekniske anlæg), anlægsdokumentation, målere (el-, flow- og forbrugsmålere), drift- og vedligehold else, anlægsprojekter samt økonomi og HR. Udfordring med adgang til anvendelsen af data I Novafos står vi, ligesom mange andre forsynings selskaber, imidlertid over for udfordringer med adgang til data ud over hvad, der kan lade sig gøre i kildesystemet. Det begrænser muligheden for anvendelse og analyse af data, som ellers kan bidrage til et solidt dataunderstøttet beslutningsgrundlag. Dermed ikke sagt, at beslutninger ikke er baseret på viden, men der er stor plads til forbedring!

for almindelige brugere og adgang til kvalitetssikrede data til mere teknisk orienterede medarbejdere. Automatiseret databehandling og rapportgenerering er nøgle-elementer i denne proces. Da behovet spænder meget bredt, er Data Warehouse-projektet bygget op som et platformsprojekt med nytteprojekter under. Platforms projektet står for den overordnede infrastruktur og governance. Nytteprojekter bliver prioriteret efter behov og ressourcer, og vil typisk have en projektleder med faglig indsigt i nytteprojektets use case. Geodata er især i fokus i to af nytte projekterne: Driftsdata på distribution af drikkevand og Anlægsregisteret.

Vi står over for gentagne udfordringer ved levering af rapporter, både internt og eksternt, og anvender data, vi ikke fuldt ud har tillid til, som ofte bliver genereret via mere eller mindre systematiske Excel-løsninger. For at løse disse udfordringer på den længere bane har Novafos igangsat et Data Warehouse-projekt. En delmængde af Data Warehouse-projektet omhandler geodata, fx fra anlæg og målerdata.

Vi arbejder ud fra en agil tilgang, hvor vi etablerer en kørende løsning med nogle få, velforståede og tilgængelige data, for derefter at udvide med inddragelse af nye data fra den overordnede beskrivelse af dataområder og sammenhænge, som blev udført lige før opstart af selve projektet. Det første skridt er i det hele taget at få data ud af systemerne, samt at sikre fælles nøgler på tværs af relevante systemer, så data kan sammenstilles.

Ambition om effektiv datadeling på tværs Vores mål er at have en effektiv deling af data på tværs af forskellige systemer og på tværs af organisationen. Dette inkluderer rapportformater

Data lake og medaljon-tilgang Vores Data Warehouse (DWH) er bygget i Microsoft Azure. Vi beskriver vores datakvalitet ud fra medaljon-arkitekturen med et mål om gradvist at

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 4

Novafos Datawarehouse – Kortdage 2023

Anlægsregister

Ledningsregistrering

Scanninger

Andre Registreringer

Kort.Novafos Kort

SCADA

Eksterne kort Analyse (QGIS) LER

D&V

TagRef

TV inspektioner

Modellering Ekst. komm DWH

Data Lake Docunote Tek. arkiv Økonomi Benchmark

Vision Planning

Asset Mgmt.

Energinets Datahub

forbedre strukturen og kvaliteten af data igennem tre niveauer: bronze, sølv og guld. Bronzelaget er de rå data, men gjort tilgængelige efter overførsel til tabeller i DWH. Sølvlaget er rensede, tilpassede data, men kun tilstrækkeligt til ad-hoc rapportering og analyser for brugere med stort kendskab til data. Endelig er guldlaget data, der er klar til brug i standardrapporter, som ikke kræver kendskab til data eller efterbehandling. Der findes mange måder at beskrive snitfladen mellem et egentligt DWH og en data lake. På Kortdage 2023 blev det i Novafos’ oplæg beskrevet som et Data Boathouse: Vi er nu kommet så langt med vo-res DWH, at vi har en data lake med bronze- og sølvdata og med et lille tilhørende bådehus med få, færdige guldlag. Driftsdata på distribution af drikkevand Den rigtige kombination af data fra vandledningsnettet og de rigtige nøgletal vil kunne give et kvalitetsløft i det daglige arbejde vedrørende distribution af drikkevand. Systemerne omfatter drift- og vedligeholdelsessystemet, vandkvalitetsdatabasen, hydrauliske data og fjernaflæste målerdata. Vores DWH har gjort det muligt at igangsætte et projekt om sammenstilling af disse data. På nuværende tidspunkt er vi ved at være klar til produktion på sølvniveau af dele af dataene fra fjernaflæste målere, fx flow og akustisk støj. Vi er ved at forberede en prototype, som skal kunne erstatte nattimeforbrug i ledningsnettet med en vandbalance på sektionsniveau, der har en højere tidslig opløsning og et mere præcist lækageestimat, så vi hurtigere kan lokalisere og udbedre lækager i ledningsnettet.

FAS

Beredskab

Figur 1: Illustration af udfordringen med datastrømme før idriftssættelsen af anlægsregisteret. Modsatrettede pile indikerer uoverensstemmelser i navngivningen.

Derudover er vi ved at være klar med en dataleveranceløsning af geokodede målerdata til eksterne samarbejdspartnere, som skal erstatte den nuværende FTP-løsning med en mere robust løsning. De geokodede målerdata bruges fx i den hydrauliske modellering hos en ekstern rådgiver og i et samarbejdsprojekt med en ekstern rådgiver om vandbalancer på sektionsniveau. I en senere fase skal vi arbejde på en integration til ArcGIS Enterprise, så man kan tilgå målerdata direkte via vores webGIS, da Power BI formentlig ikke kan løse opgaven pga. begrænsningen i antal dataposter, der kan vises i en rapport. Brug af geodata fra Anlægsregisteret I Novafos har vi i alt knap 2.000 tekniske anlæg såsom renseanlæg, vandværker, pumpestationer og bassiner. Heri indgår ikke vand- og afløbsledninger, som systemmæssigt behandles for sig. Oplysninger om anlæg er registreret i flere forskellige systemer og ofte under forskellige navne, idet behovene i det enkelte system har bestemt navngivningen, se figur 1. Det har gennem årene ført til inkonsistens mellem de forskellige systemer, så et enkelt anlæg var kendt under forskellige navne alt efter sammenhæng, nogle anlæg var registreret flere gange og nogle slet ikke. Vi har i 2022 etableret ét fælles, autoritativt register over alle anlæg og samtidig fastlagt en registreringsprocedure, som sikrer, at basisoplysninger om et anlæg kun registreres ét sted, hvorfra de fordeles til de øvrige systemer vha. regelmæssige synkroniseringskørsler. Dermed er alle anlæg i Anlægsregisteret også blevet geokodede via sammenstilling med anlæggets koordinater fra vores GIS-database.

G E OFORUM • FE BRUAR 2024

Træﬀer du datadrevne beslutninger med bind for øjnene? Ville du sætte dig i et fly, hvis du vidste, at piloten fløj med bind for øjnene? Nej tak, men i forsyningssektoren træffes dagligt datadrevne beslutninger i blinde – naturligvis ikke af ond vilje, men på baggrund af manglende indsigt og overblik. AF DIDDE STENHOLT, LIFA A/S

Beslutninger, der træffes på baggrund af data, bliver ikke bedre end det datagrundlag, de er truffet på. Det virker umiddelbart simpelt og ligetil, men opgaven med at skabe overblikket over kvaliteten af data er for mange forsyningsvirksomheder desværre knap så simpel. For data ligger ofte gemt i mange forskellige systemer og formater, og datagrundlaget kan være mangelfuldt. Jeg havde mit første møde med forsyningssektoren i 2011, hvor jeg var heldig at få et job hos en forsyningsvirksomhed. Jeg blev i min ansættelses-

periode vidne til en rejse – en form for udviklingsrejse, hvor jeg oplevede mennesker flytte sig fra personafhængig og følelsesbaseret planlægning til en mere fakta- og dataunderstøttet tilgang. Brug for data ved beslutninger Da jeg blev ansat, blev de fleste projektrelaterede beslutninger i forsyningsvirksomheden truffet på baggrund af personafhængig viden og erfaring. Selvom det var fedt med kolleger, der fungerede som en slags menneskelige leksika ift. kloaksystemet i kommunen, så var den personafhængige viden sårbar for organisationen. Viden i hovedet på en medarbejder har som bekendt størst værdi for den medarbejder, hovedet sidder på, og derudover er vi som mennesker påvirkelige – uanset, om vi vil det eller ej. Derfor kan personlige eller udefrakommende holdninger og overbevisninger være svære at abstrahere fra. De kan ende med at have en afgørende rolle ift. de beslutninger, der træffes. Vores menneskelige fornuft og dømmekraft kan derfor ikke stå alene – vi har brug for data, der kan understøtte eller modbevise de beslutninger, vi træffer. Tillid til teknologien Jeg har efterhånden brugt en del år på at dykke ned i den forunderlige verden af data. I takt med, at min indsigt og viden er blevet større, er mit ønske om programmer, der kan få data mere i spil, ligeledes blevet det. Den slags programmer har i min optik desværre længe været en mangelvare, og det var en blanding af frustration over samt erkendelsen heraf, der i foråret 2023 fik mig til at skifte forsyningssek-

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 4

toren ud med mit nuværende job som forretningsudvikler hos LIFA A/S. Jeg drømte nemlig om, at jeg kunne være med til at gøre en forskel for så mange som muligt, bl.a. ved at bidrage til udvikling af programmer, der på en nem og intuitiv måde kan bringe data i spil. Min erfaring er, at vi som mennesker har brug for tillid til de programmer, vi benytter, før vi tør stole på teknologiens resultater. For at opnå denne tillid er det vigtigt, at vi forstår, hvorfor det programelle resultatet er, som det er. Vi har brug for gennemsigtighed og genkendelighed for at føle os trygge ved teknologien og de resultater, der leveres. Vi har ikke brug for store avancerede programmer, vi ikke forstår, men derimod forståelige programmer, der skaber tryghed. Overblik som en pilot En pilot, der sidder i et fly – uden bind for øjnene – har det fulde overblik over flyet. Mit mål er at udvikle programmer, der giver forsyningerne samme overblik over deres data, og som vha. egne ledningsdata på en nem og overskuelig måde kan hjælpe med at synliggøre kvaliteten af datagrundlaget og skabe indsigt i ledningsnettets risiko- og aldersprofil. Kvaliteten af det datafundament, forsyningerne er bygget på, har afgørende betydning for den enkelte forsynings økonomiske grundlag. Økonomisk regulering på mavefornemmelse Prøv at forestille dig, at din privatøkonomi blev reguleret ud fra indberetninger foretaget af mennesker, der arbejdede med det samme som dig. Det lyder måske ikke så slemt, men hvis du tilsætter den faktor, at de tal, der indberettes, bliver indberettet på baggrund af mavefornemmelser og ”bedste bud”, og at du dermed risikerer at få færre penge mellem hænderne, end du egentlig er berettiget til, så lyder det pludseligt lidt skræmmende. Sådan fungerer verden heldigvis ikke for dig og mig som privatpersoner, men for mange forsyningsvirksomheder er dele af dette scenarie virkelighed. Drikke- og spildevandsforsyninger benchmarkes hvert år op mod hinanden med det formål at fastsætte individuelle effektiviseringskrav for de selskaber, der har potentiale for effektivisering. En evt. økonomisk regulering vurderes på baggrund af tal, som er indberettet af de enkelte selskaber.

I den forbindelse får selskaberne tilsendt et skema, hvori de skal indtaste tallene, men det er op til selskaberne selv at fremskaffe tallene. Det betyder, at tallene fremskaffes på mange forskellige måder, hvilket gør sammenligningen til en nærmest umulig opgave. Indberetning af forkerte tal kan have store økonomiske konsekvenser for et selskabs økonomi, ligesom en forkert indberetning fra et andet selskab, kan ende med at have store konsekvenser, da selskaberne benchmarkes op mod hinanden. Benchmark er om muligt en endnu større jungle, end det at skabe selve dataoverblikket. Konsekvenserne ved indberetning af forkerte data kan være fatale. Det er derfor vigtigt for mig, at vi udvikler løsninger, der kan hjælpe forsyningerne med at få overblik over data til brug for benchmark. Se din datakvalitet i øjnene Det er mit håb, at du finder modet til at se din datakvalitet i øjnene. For et ufuldstændigt datagrundlag kan være mindst lige så sårbart for en virksomhed, som personafhængig viden. Når først dataoverblikket er skabt, og datakvaliteten er i top, så er mulighederne til gengæld uendelige! Start din datarejse så hurtigt som muligt, for de data, du gemmer i dag, er mere værd end de data, du ikke gemte i går – og det skal være slut med at navigere med bind for øjnene!

G E OFORUM • FE BRUAR 2024

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg bor sammen med min kæreste, Andreas, som læser til IT-teknolog på UCN. Hvad er din baggrund? I sommers blev jeg færdig som landinspektør på Aalborg Universitet. Her afsluttede min projektgruppe og jeg med et speciale, der belyste, hvordan planlægnings- og allokeringsprocessen ved placering af VE-anlæg kan faciliteres ved brug af et rationelt beslutningsstøttesystem baseret på en genetisk algoritme. Gennem studiet har jeg generelt syntes, at det var spændende at arbejde tværfagligt ved at kombinere planlægning med aspekter inden for geoinformatik og visualisering. Sideløbende med studiet har jeg været ansat i den matrikulære afdeling hos Geodatastyrelsen, hvor min primære opgave var at håndtere henvendelser fra borgere, landinspektører og kommuner. Hvorfor valgte du denne uddannelse/branche? Jeg fik interesse for landinspektørfaget allerede i folkeskolen, hvor jeg i 8. klasse fik mulighed for at komme i erhvervspraktik hos virksomheden, LE34. Her fik jeg virkelig øjnene op for fagets mange facetter. Særligt muligheden for at kunne veksle mellem skrivebordsarbejde og arbejde i marken var med til at overbevise mig om, at det var den vej, jeg skulle. Så jeg har i virkeligheden aldrig været i tvivl om hvilken uddannelse, jeg skulle vælge. Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg er ansat som videnskabelig assistent i forskningsgruppen Planning for Urban Sustainability (PLUS) på Aalborg Universitet. Her er jeg tilknyttet to forskellige projekter – et, der fokuserer på udviklingsplanlægning som et redskab til bæredygtig stedsudvikling, og et, som undersøger værdien af indsamling og deling af 3D ledningsoplysninger i forsyningsbranchen (Den Digitale Undergrund). Sideløbende underviser og vejleder jeg studerende på landinspektør- og planlægningsuddannelserne. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Muligheden for at kunne sparre med dygtige kolleger og hele tiden at udvikle sig inden for landinspektørfaget er vigtigt for mig, men også at være i et miljø, hvor der er tid til at sætte sig ind i

GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 4

Navn Frida Dalbjerg Kunnerup Alder 23 år Stillingsbetegnelse Videnskabelig assistent Hvor i landet bor du? Aalborg Hvor i landet arbejder du? Aalborg

de nye tendenser på området, og at man ikke bruger for meget tid på de mere rutineprægede opgaver. Hvor i branchen er der noget, som rykker? På ledningsområdet er der inden for den seneste årrække sket en masse spændende lovgivningsmæssige, administrative og tekniske ændringer med indførelsen af det nye LER 2.0. Det giver grundlag for at arbejde med (videre)udvikling af de teknologier og metoder, der anvendes i forsynings- og anlægsbranchen. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæf tiger dig med? Når jeg oplever, at mine studerende lykkes med noget eller forbedrer sig under forløbet. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Som konsekvens af alt det spændende data, som vi har til rådighed, kan en udfordring blive Information overload. Det gør det svært at vurdere, hvad der bør udelades for at sikre en klar formidling og understøtte beslutningsprocesser.

Arrangementer Kursus i danske Grunddata 12. - 13. marts, 9. -10. april, 25. april og 3. maj 2024 Odense, København og virtuelt Kursus i Python og GIS 12. april og 3. maj 2024 København Workshop om datakvalitet 23. april 2024 København Adresseseminar 26. september 2024 Odense

Kursus i danske Grunddata

KOMPETENCEUDVALGET

12. - 13. marts, 9. -10. april, 25. april og 3. maj 2024 Kompetenceudvalget gennemfører en kursusrække over 6 dage i Odense, København og virtuelt. Kurset vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt. Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-verden. Vi

skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klimadata og højdemodellen. Sted LIFA, Odense, samt KL og Danmarks Miljøportal, København Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Kursus i Python og GIS

KOMPETENCEUDVALGET

12. april og 3. maj 2024

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS. Det er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.

GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.

Kurset gennemgår i en blanding af forelæsning, “code-along”-øvelser og opgaver en række centrale

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Sted TBA (København)

Adresseseminar 2024

KOMPETENCEUDVALGET

Torsdag, den 26. september 2024 kl. 10:00 - 16:00 Kompetenceudvalget Dette seminar henvender gennemfører sig til den kommunale adressemedarbejder, en kursusrække over 6 dage i der ønsker at gøre brug af et Odense, København og virtuelt. netværk blive opdateret Kurset vilog omhandle nogle afpå de aktuellesom emner viden. emner, bl.a.og kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt. Igennem seminaret inddrages aktuelle forhold vedr. Det er emner, som ikkeadresser, normalt ligesom vi ser nærmere på anvenindgår i GIS-uddannelser, men som delsen af adresser hos slutbrugerne, er en forudsætning for at kunne så deti tydeliggøres, hvordan adresagere den danske GIS-verden. Vi sedata bruges hvorfor adresseskal dykke nedog i datadistribution,

medarbejderens arbejde er vigtigt. adresser, BBR, GeoDanmark-data, Det overordnede tema for årets plandata, miljøportalen, klimadata seminar omhandler bygninger. og højdemodellen. Sted Sted Phønix Phønix Schacksgade39 39 Schacksgade 5000 Odense OdenseCC 5000 Program og og tilmelding, tilmelding, se: se: Program geoforum.dk/kursus geoforum.dk/kalender

G E OFORUM • FE BRUAR 2024

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE LIFA bliver dansk eneforhandler af ledningsregistreringssystemet KeyAqua Forsyningsselskaberne kan snart se frem til et nyt og unikt netværksinformationssystem (NIS) til styring af vandnetværk, når vi bliver eneforhandler af Keypro´s KeyAqua i Danmark, Grønland og på Færøerne under navnet LIFA KeyAqua. Systemet anvendes til styring af netværk for drikkevand, spildevand og regnvand og forventes at være klar til det danske marked i første kvartal 2024. LIFA KeyAqua er optimeret til de nyeste krav inden for ledningsregistrering og indeholder en intuitiv brugergrænseflade. Løsningen tilpasses danske behov ved både at blive bygget op omkring de nyeste, danske datamodeller fra DANVA og være på dansk. Kontakt os endelig, hvis du vil booke en demo.

Benchmarking i QGIS Tiden for forsyningernes årlige benchmarkingindberetning nærmer sig, og netop dette kan WSP Informatik hjælpe med. WSPs Benchmarking plugins til QGIS danner rapporter med zoneopdelte optællinger af aktiver, der er registreret i forsyningens DanDas- eller DanVand-database. Optællingerne kan herefter nemt overføres til de påkrævede indberetningsblanketter. Forsyningerne har mulighed for selv at anvende WSPs QGIS-plugins, eller lade en WSP-konsulent udføre arbejdet og levere rapporten. Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for Benchmarking i QGIS, er du meget velkommen til at kontakte os i WSP Informatik. Kontaktperson: Sarah Garney Telefon: 21183483 E-mail: sarah.garney@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Kontaktperson: Didde Stenholt Telefon: 6313 6804 E-mail: dis@lifa.dk Hjemmeside: www.lifa.dk

Hexagon – mere end bare GIS & Ledningsregistrering Hexagon leverer bl.a. løsninger til LER2, håndtering af TV-inspektioner og landmålingsdata, renoveringsprojektering samt dataopsamling og opgavestyring. Du kan få et godt overblik over nogle af vores løsninger til webinarerne. Inspektion og opgavestyring d. 20/2: Webinar om eﬀektivisering af inspektion, dataopsamling og opgavestyring.

Eﬀektiv sagsbehandling cFlow er en digital platform, som tilbyder et samlet overblik over sagsbehandling, både for den individuelle medarbejder og for ansvarlige, administratorer og ledelse. For den enkelte medarbejder er det nemt at tilgå og arbejde med speciﬁkke sager på den fælles platform. Du får den samme brugeroplevelse og indgang til sagsflowet på tværs af enheder, så det er enkelt at udføre de daglige opgaver, uanset om du er på kontoret eller på farten.

Grundlæggende håndtering af TV-Inspektioner d. 27/2: Eﬀektivisering og digitalisering af bestilling, modtagelse, kvalitetssikring og deling af TV-inspektioner. Hør, hvordan andre forsyninger har fået optimeret deres arbejdsgange.

cFlow er opbygget i moduler, som understøtter en lang række forskellige sagsbehandlingsprocesser, så I får en løsning, der præcist er tilpasset jeres behov. SYSTRA hjælper med afklaring, konﬁgurering og integration af løsningen i jeres eget sagsbehandlingsmiljø. Læs mere om cFlow på: https://atkins.dk/det-kan-vi/digitale-loesninger/ cFlow kan anskaﬀes gennem SKI 02.19

Håndtering af landmåling og renoveringstiltag d. 5/3: Digitaliser bestilling, modtagelse og kvalitetssikring af landmålingsopgaver, samt projektering af renoveringstiltag ud fra TV-inspektion og godkendelse af udført arbejde.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 E-mail: jhartnack@systra.com Hjemmeside: atkins.dk

Læs mere & tilmeld dig på: go.hxgnsig.com/emea/webinar2024/q1 Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 52141535 E-mail: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: hxgn.biz/gis-da

GE OF OR UM • F E BR UAR 2 0 2 4

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Nyt fra Geoinfo Forårets største GIS-konference venter på dig! Kom og deltag i Dansk Esri Konference, den 15.-16. maj i Odense, hvor mere end 250 GIS-professionelle fra hele landet samles for at få de seneste opdateringer om ArcGIS. Vores danske Esri-eksperter og internationale gæstetalere er klar til at dele deres viden og erfaringer med dig, så du kan forbedre dine projekter og udvide dit netværk. Er du interesseret i at udstille dine løsninger og produkter for et engageret publikum af GIS-professionelle? Vi tilbyder forskellige udstillerpakker, der passer til dit budget og behov. Se det fulde program, der løbende opdateres, og tilmeld dig nu for at sikre din plads på denne inspirerende GIS-konference - geoinfo.dk/ events GIS-kurser Har du brug for et GIS-kompetenceløft, så udbyder Geoinfo kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Forsyningsselskaber vælger DataBox og Onedoor Flere forsyningsselskaber vælger nu Septima Databox og Septima Onedoor for at forbedre deres datahåndtering og effektivitet. Septima Databox tilbyder adgang til offentlige data via en robust, synkroniseret PostgreSQL-database, som kan integreres med brugerens egne data. Denne platform understøtter komplekse analyser og er ideel for dem, der ønsker at styre databehandlingen internt. Septima Onedoor fungerer som en central adgangsløsning, der forener offentlige og private datakilder i en brugervenlig grænseflade. Denne løsning sikrer en nem og effektiv adgang til forskellige data og er velegnet til brugere på alle niveauer. Begge produkter tilbyder moderne, fleksible løsninger, der er tiltalende for forsyningsselskaber, som ønsker at forbedre deres datahåndtering og analytiske kapaciteter. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 E-mail: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Ny stærk GIS-specialist hos LE34

Malene Enevold Nørlund og hendes rådgivende ﬁrma Mal-Tek er nu blevet en del af Danmarks største landinspektørﬁrma, LE34.

For dig, der arbejder med ledningsregistrering og GIS i forsyningsbranchen, betyder det, at du får rådgivning, der holder vand. Fra opmåling i marken til den efterfølgende registrering i GIS og løbende ajourføring i ledningsregistreringssystemer – Malene og resten af teamet er med hele vejen. - Ofte sidder jeg sammen med en nøgleperson fra vand- eller fjernvarmeværket og retter data, fordi de har så meget vigtig viden at supplere med. Derved kan jeg sikre, at alt er i orden, inden jeg kører derfra igen,” forklarer Malene Enevold Nørlund. Kontakt os og hør, hvordan vi bidrager til et opdateret digitalt overblik: • Digitalisering af papirkort • Ledningsregistreringssystem • Automatisk besvarelse af graveforespørgsler med AutoLER™ Kontaktperson: Malene Enevold Nørlund Telefon: 4412 2648 E-mail: mne@it34.com Hjemmeside: le34.dk

Er du ﬂyttet eller har du skiftet job? Vi har stærkt brug for at have en korrekt medlemsfortegnelse. Derfor vil vi opfordre dig til som medlem af Geoforum at give besked til os på geoforum@ geoforum.dk om enhver adresseændring eller ændring i mailadresse. Kun derved sikrer du dig fortsat at modtage dette blad samt øvrige meddelelser rettidigt. Ændring af din medlemsstatus vil vi også gerne have besked om. Med venlig hilsen Sekretariatet

GEO FO RUM • FEBRUAR 2024

Efteruddannelse i 2024 Kursus i danske Grunddata Kurset omhandler nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt. Vi skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klima og højdemodellen. Kursus i Python og GIS Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer, fordi det er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data. Droneworkshop 2024 Udviklingen over de seneste år inden for droner har givet en masse nye muligheder for at indsamle data. Droneudvalget planlægger også i sensommeren 2024 at gennemføre en droneworkshop med fokus på de klassiske ﬂyvende droner – og masser af hands-on. Adresseseminar 2024 Dette seminar henvender sig til den kommunale adressemedarbejder, der ønsker at gøre brug af et netværk og blive opdateret på aktuelle emner og viden. Det overordnede tema for årets seminar omhandler bygninger. e-learning-kurser Kompetenceudvalget vil sammen med bl.a. SDFI udgive en række e-learning-kurser i efteråret 2024, som kan give dig forståelse for grundlæggende begreber som koordinattransformation og projektion. Hvert kursus vil bestå af ca. 5 min. video, hvor både teori og anvendelse vil blive gennemgået. Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus