Geoforum 250 januar

Mød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • J an u ar 2024 • N r. 2 5 0

TEMA

Kysten er foranderlig

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Vi værdsætter kystlandskaberne højest

4

Konsekvenser for mennesker og natur ved oversvømmelser

9

DVR90 – Udgangspunktet for sikkert kystnært byggeri

11

Forebyggelse af skader fra erosion og oversvømmelse i kystzonen

13

En stormflod varer ikke evigt - hvorfor beskytter vi os derefter?

16

Fællesoffentligt samarbejde til ensartede vanddata

18

Stormen, den 20. oktober – Vurdering af oversvømmelsesomfang ved brug af satellitdata

20

Portræt af et Geoforummedlem

23

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

24

Nyt fra virksomhederne

25

Godt nytår!

28

Forsideillustration Dramatiske, kraftige bølger og skumsprøjt ramte molen i Vorupør under storm på den danske vesterhavskyst.

AKTIVITETER I GEOFORUM

Foto: Adobe Stock

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

Kommende numre

2.1. 2024 GEOFORUM nr. 250 udkommer – Tema: Kysten er foranderlig

Deadline Nr. 251 15. januar Nr. 252 5. februar Nr. 253 11. marts Nr. 254 15. april

2024 2024 2024 2024

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

9.1

Virtuel nytårskur – Kompetenceudvalget

10.1

Online opstartsmøde: Geoforums ”spejder-initiativ”

10.1

Nytårskur i Nord: Byvandring – om Aalborgs gavlmalerier – Aalborg – Arrangementsudvalg Nord

11.1

Kursus: Python og GIS – Del 2 – Odense – Kompetenceudvalget

12.1

Online dialogmøde med GeoForum Norge

15.1

Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 251

16.1

Online møde i Geoforums Forsyningsnetværk

16.1

Dialogmøde om HisKIS og Geoforum, København

18.1

Bestyrelsesmøde i Geoforum, København

22.1

Online møde i redaktionen for Geoforum Perspektiv

23.1

Kontaktmøde mellem SDFI og Geoforum, København

25.1

1. møde i Kortdagsudvalget 2024

31.1

Online bestyrelsesmøde i GI Norden – Jesper Skovdal deltager for Geoforum

31.1

Temaudgivelse af Geoforum Perspektiv om Kortdage udkommer

1.2

GEOFORUM nr. 241 udkommer – Tema: Forsyning

M

LEDER

Kysten er foranderlig AF LARS BODUM, BESTYRELSESMEDLEM I GEOFORUM

Kysten er der, hvor vand og land mødes, og den kan

til Kortdage 2023, hvor hun interviewede Urs Steiner

noget helt specielt, når det handler om tiltrækning

Brandt, Kystdirektoratet, og Lars Kaalund, KL, om en

og oplevelser. Mange mennesker bosætter sig med

helt ny model fra Kystdirektoratet, der fokuserer på

udsigt over vandet, og til alle tider har folk levet af de

sociale sårbarheder og menneskelige omkostninger

aktiviteter, der foregår fra kysten. Det har altid været

som følge af oversvømmelser.

forbundet med en udfordring at konstruere havne, udstykke og bygge ved havet samt sejle og svømme

Kristian Evers fra SDFI skriver om en vigtig opdate-

langs kysten.

ring af vores højdereferencesystem med bidraget ”DVR90 – Udgangspunktet for sikkert kystnært

I takt med klimaforandringerne er vi nødt til at

byggeri”. Danmark har fået en helt ny geoidemodel,

gentænke både tilgangen, metoderne og de løsning­

der gør det nemmere og mere nøjagtigt at måle

er, vi vælger, når det handler om kystnære aktiviteter.

koter direkte med GNSS.

I Klimatorium og på Aalborg Universitet har vi taget fat på et internationalt forskningsprojekt, Nature

I forhold til forberedelse på fremtidens stormfloder,

Based Solutions for Atlantic Regional Climate Resilience,

præsenterer Oliver Ries fra SWECO innovative

med projektdeltagere fra otte europæiske lande med

løsninger til at bekæmpe erosions- og oversvøm-

kyst til Atlanterhavet. Projektets mål er at accelerere

melsesproblemer. CBMC Group og SYSTRA stiller i

udviklingen og afprøvningen af naturbaserede

deres artikel et vigtigt spørgsmål, om vi forbereder

metoder og løsninger, som kan implementeres i

os på og tilpasser os disse naturfænomener på en

byerne, i det åbne land og i kystområderne.

intelligent måde.

I dette første temanummer af GEOFORUM i 2024 har

På teknologisiden bidrager Henrik Dissing, D ­ anmarks

vi sat fokus på de danske kyster. I syv artikler bliver

Miljøportal, og Rasmus Ringgaard, Miljøstyrelsen,

holdninger, ideer og innovative tiltag præsenteret af

med en fortælling om ”Fællesoffentligt samarbejde

dygtige eksperter med mange forskellige fagligheder

til ensartede vanddata”, der er baseret på opbyg-

i rygsækken.

ningen af et IoT-dataøkosystem for alle de loggere, der findes ude i landskabet. Endelig bringer Mads

De danske kyster, en værdifuld natur- og kulturarv,

Christensen og Niels Broge fra DHI A/S samt Carlo

står over for hidtil usete udfordringer. Klimaforan-

Sørensen fra Kystdirektoratet værdifulde teknolo­gi­

dringer truer vores elskede kystlandskaber, som

ske perspektiver ind i debatten, når de ud fra

Carlo Sørensen fra Kystdirektoratet påpeger i sin

stormen den 20. oktober vurderer oversvømmel­ses­

artikel: ”Vi værdsætter kystlandskaberne højest”.

omfang ved brug af satellitdata.

Lone Hejlskovs artikel, ”Konsekvenser for mennesker og natur ved oversvømmelser”, giver os et tilbageblik

God læselyst!

Temanummer Årets første temanummer af GEOFORUM har vi

geodata som grundlag, hvor hav og land mødes,

kaldt: ”Kysten er foranderlig”. Vi indleder med en

og hvor bølgerne indimellem går højt.

artikel, der kridter banen op for, at samfundets behov for kystbeskyttelse og klimatilpasning og

Næste temanummer bliver til februar med fokus

behovet for at udvikle vores natur og biodiversitet

på forsyning. Hvis du har lyst til at bidrage med

uløseligt hænger sammen. Vi vil gerne med dette

artikler til GEOFORUM i 2024, så skriv til redaktør,

temanummer komme rundt om forskellige aspekter

Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

af planlægning, overblik og forebyggelse med

Revideret

Vi værdsætter kystlandskaberne højest

Mårup Kirke, 2008. Kirken blev nedtaget, sten for sten, inden den styrtede ned på stranden.

(Foto: Hunderup Luftfoto/Kystdirektoratet).

Samfundets behov for kystbeskyttelse og klimatilpasning og behovet for at udvikle vores natur og biodiversitet hænger uløseligt sammen. Der er derfor behov for et paradigmeskift, så vi indretter os på naturens præmisser i stedet for, at naturen altid skal indrette sig på vores.

AF CARLO SØRENSEN, KYSTDIREKTORATET

Mod horisonten ses skumtoppe på bølgerne, og hvide sejl glider forbi på et fjernt bagtæppe af skovklædte landskaber. Farvandene har bundet os sammen, siden stenalderfolkene spiste sig mætte i østers langs de danske kyster.

Foranderlige kyster Men kysterne er foranderlige. Landet skifter form.

Mod nord og øst i Danmark har landhævning siden stenalderen afsnøret bugter og vige fra havet. Mange øer er forsvundet, og kyster er eroderet tilbage – langs Jyllands vestkyst med op til flere kilometer. Langs andre kyster har tilført materiale opbygget sandstrande, og nye landskaber og kystformer i samspillet mellem bølger, strøm og varierende vandstande.

De danske kyster – vores mest dynamiske natur – er således skabt af naturprocessernes virke gennem tusinder af år. Det kan dog være svært at værdsætte, når havet rejser sig en dag i oktober, og flytter vores forestilling om kysten og havets

4

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

ageren i forhold til, hvordan her så ud lige før.

Nedbrydningen af vores mange klintkyster varierer som følge af energiforholdene og klinternes materialesammensætning. Der sker typisk kronisk erosion, hvor der løbende bliver fjernet lidt af klinten, og så er der den akutte erosion, hvor storme med tilhørende høj vandstand og store bølger tager fat. Her kan en enkelt storm fjerne mere materiale end de seneste 20-50 års storme måske har gjort tilsammen.

Udvikling af nye kystlandskaber Opbygningen og udviklingen af nye kystlandskaber – marint dannede landskabsformer som forlande, strandvoldssletter og odder – sker også episodisk, når de rette forhold er til stede. Der skal være materiale til rådighed for opbygning af en ny strandvold under gunstige bølge-, dybde- og vandstandsforhold.

Der mangler stadig forståelse af og overblik over strandvoldsdannelser på tværs af landet, men der4

Kysten bliver klar med FME FME bruges på mange forskellige måder til dataintegration, analyse og visualisering af kystzoner.

Mange kommuner, styrelser, konsulenter og andre aktører bruger det.

Det kan vare arbejde med beregning af bølgemønstre eller analyse af erosion, planlægning af foranstaltninger, eller overvågning af risikoen for oversvømmelse.

Kik gerne på vores webinar, der er helt på det tema!

Det er en instruktionsvideo om, hvordan man bruger mulighederne i FME, trin for trin.

Direkte link er: https://dataflow.center/kysten Med FME kan du bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering, med færdige snitflader til alle hyppigt benyttede værktøj.

Nye fleksible prismodeller gør det nemmere at beregne fordelene for alle organisationer, store som små.

Vi har lige nu god respons på et tidsbegrænset tilbud på en ny licensmodel, der er særligt tilpasset behov og vilkår i de danske kommuner.

Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

G E OFORUM • JANUAR 2024

5

Oversvømmelse ved Hejsager Strand, oktober 2023 (Foto: Per Sørensen/Kystdirektoratet)

går typisk 100 år mellem dannelsen af en ny strandvold på en given lokalitet. Og så kan der være både opbyggende og nedbrydende processer på spil i den mellemliggende periode, der komplicerer billedet. En ting er dog sikker: Landskaberne er dynamiske, selvom der ikke synes at være sket ændringer på en lokalitet de seneste år.

Kortlægning af kystlinjeændringer Med KU (IGN) i spidsen blev kystlinjeændringer i Danmark for ca. 15 år siden kortlagt ved at digitalisere nye og gamle kort. Det gav overblik og viste også, hvor stor indflydelse kystbeskyttelse og havneanlæg har haft på kystudviklingen. Dér, hvor kystbeskyttelsen er etableret, mindskes kysttilbagerykningen, og på tilstødende strækninger opleves øget erosion, fordi der mangler materiale til at opretholde sedimentbalancen. På samme måde vil opbygningen af marint dannede land-

6

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

skaber ophøre, hvis tilførslen af sediment ophører – hvad enten det er af naturlige eller menneskeskabte årsager.

Hertil bidrager klimaforandringer i dag og fremover til kysternes dynamiske udvikling. Nylige studier fra COWI og SDU m.fl. viser, at en meget stor del af vores unikke strandengsnatur – eller det, der er tilbage af den – er i fare for at forsvinde som følge af havspejlsstigninger. På den måde hænger samfundets behov for kystbeskyttelse og klimatilpasning og behovet for at udvikle vores natur og biodiversitet uløseligt sammen.

Med mulighederne i dag for at arbejde med store datamængder fra drone, fly eller satellit, og for fx at anvende laserscanninger og arbejde med intelligente algoritmer, så er det nok tid til større og mere detaljerede, tværfaglige studier af ændring-4

DEK24 FORÅRETS STØRSTE GIS-KONFERENCE

DANSK ESRI KONFERENCE 24 15. - 16. MAJ - ODENSE

Deltag i konferencen, hvor mere end 250 ArcGIS-professionelle fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS.

Bliv udstiller

Danske eksperter i Esri-teknologi og eksperter fra Esri, USA, vil stille deres viden til rådighed, så du er sikker på at komme hjem med masser af nye ideer, viden og et udbygget netværk.

Vi tilbyder forskellige udstillerpakker, der passer til dine behov og budget.

Du vil få mulighed for at drøfte udfordringer og tendenser – og få inspiration til egne projekter.

Som udstiller på DEK får du din egen stand med mulighed for at præsentere dine løsninger og produkter for et dedikeret publikum af GIS-professionelle.

Giv et abstract Som oplægsholder har du mulighed for at dele dit arbejde og inspirere dine kolleger i GIS-branchen - og du sparer samtidig 1.000 kr.

Program Husk Early-bird rabat Tilmelder du dig inden 1. februar får du rabat på tilmeldingsprisen.

Programmet er spækket med spændende indlæg, som du kan gå på opdagelse i.

Alle spor opdateres løbende, så hold øje med programmet.

LÆS MERE OG TILMELD: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS

G E OFORUM • JANUAR 2024

7

Oversvømmelse i Aabenraa, oktober 2023 (Foto: Jakob Gjerluff Ager/Kystdirektoratet).

erne­­i de danske kystlandskaber for at understøtte den grønne omstilling og give en bedre forståelse af naturprocesserne og landskabsudviklingen.

Vi lever nær kysten Vores havnebyer er grundlagt hen over tusind år med øje for det praktiske ved at leve nær vandet og med sund fornuft. De middelalderlige bykerner har generelt været hævet over gængse stormflodshøjder. Gradvist har mange byer siden vokset sig ned i lavtliggende og oversvømmelsestruede områder, fx tidligere eng- og fyldområder, i en udvikling, der er fortsat frem til dag.

Trangen til at komme i sommerhus er i høj grad blevet indfriet ovenpå landskabsformer skabt af havet eller på kanten af klinterne. I forhold til havets luner og uforudsigelighed er fremtidige stormflodshændelser lige så sikre som Shu-bi-duas ”Små blå mænd”: De kommer igen!

Udfordringen vokser med klimaforandringerne Vi har skabt en samfundsudfordring ved at

8

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

læg­­ge­­­så store værdier på ”naturens tag-selvbord”. Det er en udfordring, der vokser med klimaforandringerne, hvis vi ikke ændrer vores tilgang til naturen og dens processer. For det er jo hverken naturen eller naturprocessernes skyld, vel? Der skal ske et paradigmeskift, hvilket måske nok har været under opsejling et stykke tid, til, at vi indretter os på naturens præmisser i stedet for, at naturen altid skal indrette sig på vores.

Det er ikke kun et spørgsmål om at ”give tilbage til naturen”, men også om, hvordan vi i langt højere grad, end tilfældet er i dag, må tage hånd om vores omgivende natur samtidig med, at vi aktivt søger at mindske risikoen i områder truet af oversvømmelse og erosion. Vi skal holde op med at skynde os at glemme den sidste oversvømmelse, vi skal turde italesætte dumme beslutninger (de andres, selvfølgelig!) og blive bedre til at inddrage samfundsøkonomi i beslutninger om fx klimatilpasning på både den korte og lange bane.

Konsekvenser for mennesker og natur ved oversvømmelser Ved Kortdage 2023 blev et ganske opsigtsvækkende indlæg leveret fra Kystdirektoratet om nye modeller til beregning af konsekvenser for mennesker og natur ved oversvømmelser. Vi bringer her et interview med indlægsholder, Urs Steiner Brandt, Kystdirektoratet, og sessionsleder, Lars Kaalund, KL. AF LONE HEJLSKOV, JOURNALIST VED KORTDAGE 2023

Kystdirektoratets videnskabelige metode belyser økonomiske, sociale og materielle skader som følge af en oversvømmelse, og tager bl.a. højde for situationer, hvor borgere mister adgang til funktioner såsom læge, forsyningsnetværk, mv.

Dermed bliver det muligt at skabe et langt mere nuanceret billede af de sociale konsekvenser af en oversvømmelse. Og det er banebrydende, da der tidligere blot har været fokus på de materielle, økonomiske skader.

Menneskets sårbarhed ved en oversvømmelse ”Den nye sociale sårbarhedsmodel inkluderer de ubehageligheder, som mennesker kan opleve ved en oversvømmelse, og som ikke direkte er relaterede til skader på eksempelvis bygninger og boliger, men helbredseffekter, utryghed, ubekvemmelighed, og generelt nedbrud af sociale relationer. Det kan eksempelvis skyldes at miste strømmen, adgangen til sundheds­ sektoren, eller til børnehaven”, siger Urs Steiner Brandt, Kystdirektoratet.

Ifølge Urs Steiner Brandt er det nemlig ikke kun direkte oversvømmede, der oplever konsekvenser, men også dem, der mister adgang til vigtige services. Med de nye sårbarhedsmodeller bliver det muligt at identificere, hvor de sociale konsekvenser er højest ved oversvømmelse. ”Der bliver desuden introduceret et oversvøm­ melsesrelateret socialt sårbarhedsindeks, som vurderer, hvor modtagelige folk er i forhold til at opleve social skade ved at blive udsat for over-

Urs Steiner Brandt fra Kystdirektoratet ved Kortdage 2023.

Foto: Jan Herkert.

svømmelsers påvirkning både ud fra individuelle og nabolagsfaktorer, som vi har beregnet på alle 100x100m-celler, hvor der bor mindst tre mennesker”, siger Urs Steiner Brandt, og fortsætter: ”Gevinsten er et mere afbalanceret billede af de sande konsekvenser af en oversvømmelse.

Dermed får vi et nyttigt redskab til udvikling af mere helhedsorienterede risikostyringsplaner, hvor både sociale og økonomiske faktorer nu kan inddrages.”

Ny udpegning af områder med oversvømmelsesrisiko I forbindelse med implementering af oversvømmelsesdirektivet skal Kystdirektoratet i løbet af foråret 2024 lave en ny udpegning af områder i Danmark med den højeste oversvømmelsesrisiko.

Her er ønsket at anvende de nye sårbarheds­ modeller som en del af den samlede sårbarhedsvurdering, oplyser Urs Steiner Brandt.4

G E OFORUM • JANUAR 2024

9

”Vi arbejder i øjeblikket på både interne og eksterne valideringer af modellerne bl.a. ved, at modellerne bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Herefter frigives modellerne til brug for interessenter, kommuner og rådgivere”, forklarer Urs Steiner Brandt.

Perspektiver i de nye modeller Chefkonsulent for Dataunderstøttet Klimatilpasning i KL, Lars Kaalund, ser store perspektiver i de nye modeller, som skal indgå i et kommende oversvømmelsesdirektiv. ”Med denne nye beregningsmodel får det politiske system mulighed for en kvalificeret diskussion af, hvordan klimaforandringerne påvirker et lokalsamfund”, siger Lars Kaalund, der tilføjer, at det tidligere har været meget tidskrævende at afdække de sociale og menneskelige omkostninger i kølvandet på en oversvømmelse: ”Vi er gode til at

Lars Kaalund fra KL ved Kortdage 2023.

Foto: Jan Herkert.

udregne de fysiske faktorer, men vores udfordring har været at synliggøre de menneskelige og sociale omkostninger i forbindelse med oversvømmelser. Nu har vi en kvantitativ metode til, hvordan vi kan håndtere denne del, og det er det største fremskridt inden for dette område.”

Bliv set i GEOFORUM – Annoncetilbud til Geoforums virksomhedsmedlemmer Hvis du vil få mere ud af dit markedsføringsbudget bør du overveje at lave en annonceaftale.

Vi giver nemlig store rabatter ved større sammenhængende køb.

Hvis du køber hel- eller halvsides annoncer gælder: 2 numre i træk giver 10 % rabat For hvert yderligere nummer giver vi ekstra 5 % rabat, så: 3 numre i træk giver 15 % rabat 4 numre i træk giver 20 % rabat... osv. frem til ...

10 numre i træk giver 50 % rabat Find de gældende annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce

10

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

DVR90 – Udgangspunktet for sikkert kystnært byggeri I planlægning af nyt byggeri nær kysterne er det essentielt at tage højde for effekterne af klimaforandringerne. Det skal sikres, at der bygges i et niveau, hvor risikoen for oversvømmelse minimeres.

For at kunne det, så har man brug for et højdereferencesystem.

AF KRISTIAN EVERS, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG INFRASTRUKTUR

Vandstanden i havene omkring os stiger, og hyp­­pigheden af voldsomme stormfloder øges.

Det har mange konsekvenser, bl.a. at kystnært byggeri er udsat. Især i et fladt land som ­Danmark, hvor kystlinjen de færreste steder udgør et naturligt dige i form af høje klinter.

Den aktuelle højdereference i Danmark Et højdereferencesystem er nødvendigt for at måle højder i terrænet. DVR90 - Danmarks Vertikale Reference 1990 - er den aktuelle højdereference til lands i Danmark. Typisk angives en bakketops højde på et topografisk kort som et antal meter over havet, men i virkeligheden er det i et moderne kort en højde over DVR90. Sidstnævnte er en mere præcis måde at angive højder (koter i fagsprog) på, om end ikke helt så mundret for den utrænede kortlæser. Faktisk er højdeangivelser i DVR90 højder over middelvandstanden i Danmark i år 1990. Det vil altså sige, at koten i vandkanten på stranden ikke nødvendigvis er 0.

Højdenettet og fikspunkterne Højdereferencen DVR90 sikrer et ens udgangspunkt for højdemåling i hele landet. Fundamentalpunktet for DVR90 befinder sig på domkirken i Aarhus og er defineret ved koten 5,570 m. Alle andre DVR90-koter måles i relation til dette fundamentalpunkt. For at gøre højdereferencen praktisk anvendelig andre steder end i nærheden af Aarhus Domkirke findes der et omfattende net af højdefikspunkter med kendte koter spredt over hele landet. Fikspunkterne er også bare kendt som ”højdenettet”. Med afsæt i et af højdenettets fikspunkter kan en landmåler lokalt måle koter, der er samhørige med koter i resten af landet.

Samhørigheden er vigtig, da det er den, der sikrer,

at man fx kan anlægge en kloakledning med et bestemt fald over længere distancer.

Højdenettet er over hundrede år gammelt. Pga. landhævninger og lokale sætninger er det nød­ vendigt løbende at vedligeholde højdenettet ved gentagen opmåling. Ligeledes går højdefikspunkter tabt fra tid til anden og skal erstattes med nye.

Vedligeholdelse af hovedlinjerne i højdefikspunktnettet er en statslig opgave, hvorimod vedligeholdelse og fortætning af lokale punker er en kommunal opgave. Det er frivilligt for en kommune, om den vil benytte sig af det statslige tilbud om vedligeholdelse af det lokale højdenet, eller om den på anden vis vil vedligeholde sit lokale højdenet af fikspunkter. Hvis en kommune selv varetager vedligeholdelse, kan SDFI ikke garan­ tere, at det forbliver i overensstemmelse med resten af nettet.

I dag har kun omkring en tredjedel af kommunerne en vedligeholdelsesaftale med SDFI. Tendensen er, at flere og flere kommuner opsiger deres aftaler. Kun få kommuner varetager vedligeholdelse på eget initiativ. Manglende lokal vedligeholdelse betyder, at de angivne højder af fikspunkter med tiden bliver upålidelige. Undersøgelser viser, at fikspunkter i kommuner uden vedligeholdelsesaftale bruges i lige så udstrakt grad som i kommuner, der udfører vedligeholdelse, hvilket giver mulighed for fejl, som i yderste konsekvens kan lede til fejldimensionering af infrastruktur- og klimatilpasningsprojekter.

En ny og mere nøjagtig geoidemodel Med udgangen af 2023 har SDFI frigivet en ny geoidemodel, der er væsentligt mere nøjagtig end den forrige fra 2013, se faktaboks. Ved hjælp af4

1 DVR90: Dansk Vertikal Reference 1990 -

https://sdfi.dk/Media/638325244589317645/010-DVR90.pdf G E OFORUM • JANUAR 2024

11

Faktaboks Geoiden er dén form, verdenshavene vil have, hvis de udelukkende er påvirket af jordens tyngdefelt og rotation. Man ser altså bort fra vind og vejrs påvirkning af havoverfladen. Geoidens udstrækning begrænser sig dog ikke til jordens vanddækkede områder, men er derimod globalt dækkende.

Geoiden er en gravimetrisk ækvipotentialflade, der udgør en god reference for måling af koter på land. En geoidemodel består af et grid af højdeforskelle mellem geoiden og ellipsoiden, også kaldet geoide-undulationer.

By

DVR90-kote for lokal middelvandstand i 1990

Esbjerg

4,6 cm

Fredericia

-0,4 cm

Frederikshavn

-6,0 cm

Gedser

5,2 cm

Hirtshals

-7,9 cm

Hornbæk

0,1 cm

Korsør

2,6 cm

København

4,1 cm

Slipshavn

0,0 cm

Aarhus

-1,0 cm

Den anden faldgrube, man bør være opmærksom på ved opmåling af koter, er, at DVR90 som tidligere nævnt er et udtryk for middelvandstanden i 1990. Det er altså en middelværdi på tværs af hele landet, og lokalt sås dengang afvigelser op mod 8 cm fra den landsdækkende middelværdi, (se tabel 1). Siden da har vandstanden ændret sig, og dermed har den lokale middelvandstand også ændret sig i forhold til DVR90. Afhængigt af formålet kan disse ændringer være afgørende, fx når et dige skal dimensioneres.

Har man behov for høj nøjagtighed skal man altså forholde sig til, hvordan den lokale middelvandstand aktuelt er i forhold til DVR90. Den mest sikre måde at gøre det på er ved at rekvirere data fra en vandstandsmåler i nærheden og derpå vurdere de konkrete forhold i området.

Middelvandstandsreferencen DKMSL En anden teknik, der på længere sigt vil være en lettere løsning, er at bruge middelvandstandsreferencen DKMSL, som SDFI offentliggjorde primo 2023, se figur 1.

DKMSL er et højdesystem tilsvarende DVR90, som dog har sit primære funktionsområde til søs.

Aktuelt er DKMSL ikke særligt nøjagtigt tæt ved kysterne, men det forventes, at fremtidige opdateringer af systemet vil blive væsentlig forbedrede i de kystnære områder, så det kan blive et aktiv i forbindelse med kystsikring.

Tabel 1: Lokal middelvandstands afvigelse fra DVR90 i 1990.

geoidemodellen er det muligt at måle DVR90-koter med GNSS. I kraft af den forbedrede geoidemodel er det nu i alle – på nær de mest nøjagtighedskrævende – anvendelser et reelt alternativ til højdenettet. Opmåling af koter med GNSS har flere fordele, herunder at det typisk er hurtigere end at nivellere, samt at man undgår at basere sine koter på højdenettet, der varierer i kvalitet afhængigt af, hvornår det sidst er blevet vedligeholdt.

I forbindelse med opmåling af koter i kystnære områder er der særligt to faldgruber, man bør være opmærksom på. Den første er kvaliteten af højdenettet i den pågældende kommune, hvor seneste vedligeholdelse i værste fald går tilbage til 1940’erne. Koter her er ikke ugyldige, men man bør forholde sig til, at koternes værdi har en større usikkerhed. Denne udfordring kan for eksempel mitigeres ved i stedet at lave opmålingen med GNSS og den seneste geoidemodel.

12

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

Danmarks højdeinfrastruktur bidrager til, at der i kystnært byggeri kan tages højde for klimaforandringerne. Med indsigt i højdeinfrastrukturens muligheder og begrænsninger kan klimatilpasningsprojekter projekteres på et solidt fundament.

Figur 1: Eksempel på, hvordan DVR90 og DKMSL forholder sig til lokal vandstand i 1990 og 2023. Se tabel 1 for konkrete afvigelse mellem DVR90 og middelvandstand i 1990.

Læs mere om DKMSL på: https://sdfi.dk/Media/638167943870892273/008-DKMSL.pdf.

Forebyggelse af skader fra erosion og oversvømmelse i kystzonen I denne artikel gives eksempler på forbyggende arbejde i relation til erosion og oversvømmelse i kystzonen. Vi skal se nærmere på konkrete, robuste og fremtidssikrede designløsninger.

Figur 1: Undervandsopmålinger af områder omkring Nordre Mole i Hvide Sande.

AF OLIVER RIES, SWECO

Med Danmarks mere end 7.500 km kyststrækning findes mange pragtfulde steder at bo og leve tæt ved kysten. Langs de danske kyster er der høj himmel omkranset af det blå hav med ofte fredede og beskyttede naturområder, som understøtter det gode liv ved kysten.

Beliggenheden i de kystnære områder kan dog også være lunefuld og give udfordringer. Det gælder både på kort sigt, som vi for nyligt så under stormfloden fra øst, den 20.-21. oktober 2023, som oversvømmede store dele i den sydlige del af landet, og på langt sigt i form af mere ekstremt klima med stigende havniveau samt hyppigere og voldsommere storme.

Disse udfordringer gør livet i kystzonen mere udsat. Derfor er det vigtigt at forebygge skader i forbindelse med erosion og oversvømmelse i kystzonen. Rundt om i hele landet arbejder landets kommuner, staten, kystbeskyttelseslag,

havne og grundejerforeninger med at beskytte vores kystsamfund mod netop denne fremtid.

Investeringsbehov for maritim infrastruktur langs den jyske vestkyst Et eksempel på at forebygge skader på infrastruktur i kystzonen er tilstands- og levetidsvurdering af 46 anlæg langs den jyske vestkyst for Kystdirektoratet. Formålet er at finde ud af, hvordan anlæg­ gene kan sikre funktion og sikkerhed i de næste 50 år under hensyntagen til klimaforandringer.

Som metoder bruges lokale dykkerhold, under­ rådgivere med feltudstyr og egne eksperter til at måle og gennemgå konstruktionerne både over og under vand med henblik på at vurdere tilstanden og restlevetiden af anlæggene i forhold til nedbrydning, havspejlsstigninger, bølgeforhold og kystmorfologi, se figur 1.

I forbindelse med tilstandsundersøgelserne er der udført digitale opmålinger med henblik på4

G E OFORUM • JANUAR 2024

13

Foto: Oliver Ries, Sweco Danmark A/S

at fremstille 3D-modeller af alle anlæggene for at etablere et digitalt grundlag i Kystdirektoratets Asset Management system for Infrastruktur og Kystbeskyttelse (KAMIK). De digitale undersøgelser omfatter scanning med drone af konstruktioner over vand samt scanning af konstruktioner under vand med multibeam.

På baggrund heraf er der etableret punktskyer, der danner grundlag for etablering af 3D-modeller. Modellerne er blevet kalibreret og forfinet ved brug af eksisterende tegningsmateriale. Alle observationer og registreringer såsom tilstands­ undersøgelser, dykkerrapporter, fotos, videoer, supplerende, fysiske undersøgelser samt vurderingsrapporter kan efterfølgende lægges ind i systemet, og data kan tilknyttes og georefereres til de respektive konstruktioner og anlæg.

Projektet udmøntes i en levetidsrapport for alle anlæggene med en prioriteret liste over repara­ tionsbehov baseret på restlevetid. Desuden indeholder projektets resultater også de fem mest beskadigede anlæg, som bør repareres først.

Kystdirektoratet skal bruge undersøgelsen og rapporten som grundlag for hvilke investeringer, der skal laves i vores maritime infrastruktur og på anlæggene for, at de kan modstå Nordsøens vandmasser i fremtiden.

Oversvømmelsesbeskyttelse i Køge Bugt Et andet eksempel er oversvømmelsesbeskyttelse af mere end 1.200 ejendomme i Solrød Kommune

14

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

mod en oversvømmelse på 2,8 m fra Køge Bugt, som er et nationalt udpeget risikoområde efter oversvømmelsesdirektivet.

Projektet omfatter specialdesignede sluseløs­ ninger og terrænforhøjning i de truede områder, som er realiseret. Anlæggene fik sin prøve under oktober-stormen i 2023, hvor de beskyttede store dele af Solrød mod den forhøjede vandstand i Køge Bugt, som målte op til 1,65 m over daglig vande.

Som en del af vurderingen af sikringsniveauet er der ved hjælp af SCALGO Live og Danmarks Højdemodel blevet analyseret, hvorvidt de skitserede sikringsløsninger og terrænforhøjninger udgjorde det besluttede sikringsniveau på 2,8 m.

Som en del af denne vurdering er oversvømmelsesudbredelsen henholdsvis med og uden sikringsløsninger blevet vist.

Der er blevet bragt relevante erfaringer og viden fra andre klimatilpasnings- og kystbeskyttelses­ projekter i spil til at detailprojektere sluseløs­ ningerne. Sluseløsningerne er desuden tilpasset fremtidens stormfloder og vandmængder samt omgivelserne, så de bliver en naturlig del af landskabet.

Skråningsbeskyttelse til vejinfrastruktur og adgang til natur Ved Enebærodde, der ligger i Nordfyns Kommune ud mod Kattegat, er adgangsvejen ud til odden

Figur 2: Beregningsnet for den sydlige del af Kattegat fra numeriske simuleringer af bølgehøjde og vandstand ved Enebærodde.

truet af erosion og underminering fra havet. Det er derfor besluttet at lave en skråningsbeskyttelse, der kan bevare vejen.

Projektet består af alle anlægsfaserne lige fra anlægsprogram til byggeledelse og tilsyn. Som en del af projektets forundersøgelser er der gennemført hydraulisk modellering af bølgehøjde og vandstand, som skal tage højde for klimaforandringerne, se figur 2. Desuden er der foretaget geotekniske undersøgelser af jordbundsforholdene i det kystnære område.

Som grundlag for den hydrauliske modellering er der foretaget en scanning af havbunden i form af bathymetrisk opmåling med multibeam for at få et mere præcist billede af bølgeforholdene på lavt vand, som dermed har haft indflydelse på design af kystbeskyttelsesanlægget.

På den baggrund er der udformet og dimensioneret en optimal kystbeskyttelse, som skal være en skråningsbeskyttelse, der kan modstå erosion og underminering af vejen. Projektet har til formål at sikre adgangen til Enebærodde, som er et naturskønt område med stor rekreativ værdi.

Tværfaglig indsats til stormflodssikring og klimaforandringer Gråsten og store dele af Sønderjylland blev ramt af historiske oversvømmelser i forbindelse med

stormfloden sidst i oktober 2023. Risikoen for stormfloder forventes at bliver større i fremtiden, og derfor har Sønderborg Kommune iværksat en plan for realisering af stormflodsbeskyttelse af Gråsten Havnefront.

Som integreret rådgiver arbejder vi med at udvikle projektforslaget for den samlede strækning langs Gråsten Havnefront i tæt dialog med Sønderborg Kommune, beboerne og lodsejerne samt med at opstille et grundlag for bidragsfordelingen.

Stormflodssikringen tager udgangspunkt i højvande op til kote 2,5 meter som ifølge Sønderborg Kommunes klimatilpasningsplan svarer til en forventet 100-årshændelse i 2070. På baggrund af oktober-stormen i 2023 opdateres det hydrauliske grundlag ved at se, om højvandsstatistikken for området skal opjusteres, og der modelleres et bølgetillæg. Desuden verificeres spidsbelastningsniveauerne fra højvandet under stormen d. 20.-21. oktober 2023 med fotodokumentation sammenlignet med sokkelhøjder og tegninger over berørte bygninger.

I projektforslaget skal der sikres med tekniske løsninger i form af fx diger, søjle-bjælke-løsninger og højvandsmure. Projektforslaget skal udformes, så det også skaber rekreativ merværdi for området, og gavner fællesskabet på havnefronten.

G E OFORUM • JANUAR 2024

15

En stormflod varer ikke evigt - hvorfor beskytter vi os derefter?

Der er penge at spare i tilgangen til stormflodssikring. Derfor er der gradvis en bevægelse på vej i retning mod en mere intelligent måde at beskytte os på. Et vigtigt og relativt nyt begreb i den sammenhæng er flerlagsbeskyttelse.

AF JØRGEN BO NIELSEN OG ERLAND RASMUSSEN, CBMC GROUP, OG JOHAN HARTNACK, SYSTRA DANMARK

Få naturfænomener er mere dynamiske end stormfloder. De højeste vandstande optræder kun i en kort periode, hvorefter havet trækker sig tilbage.

Måske er vandstanden først tilbage til normalen efter 12-24 timer, men selve toppen af stormfloden er altid af kortere varighed, da tidevandets cyklus påvirker niveauet. Derfor giver det god mening at tage det tidslige aspekt med i regning – både når vi planlægger, og når vi bygger de konstruktioner, som skal beskytte os mod stormfloder.

Traditionelle diger og afskærmninger Alligevel bygger vi traditionelt diger og andre fysiske afskærmninger som om, de skal kunne beskytte os mod en længerevarende ekstrem vandstand. Stigende havniveau og mere voldsomme storme vil imidlertid medføre, at denne traditionelle tilgang vil føre til stadig mere massive konstruktioner. Disse er både meget dyre at

16

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

etablere og vedligeholde, og samtidig strider de imod en række værdier, som vi også stræber efter såsom naturgenopretning, bedre rekreative områder og det generelt gode møde med vandet.

Intelligent flerlagsbeskyttelse Med det nye begreb, flerlagsbeskyttelse, udnytter man – eller man kan i hvert fald vælge at udnytte – den kendsgerning, at stormflodens top har begrænset varighed. Man tillader en forhøjet risiko for, at havet strømmer over det yderste lag (typisk havdiget) i en kortvarig periode – og derfor også med begrænsede vandmængder. Til gengæld styrer man oversvømmelsens strømning bag det første beskyttelseslag ved at opføre ét eller flere sekundære beskyttelseslag bag havdiget.

Fordelene er åbenbare: Omfanget af det yderste sikringslag kan reduceres. Måske behøver vi ikke

at hæve digekronen overhovedet, når blot vi sikrer os mod digebrud. De sekundære beskyttelseslag kan udformes, så de tjener mere end blot til stormflodsbeskyttelse. De kan tjene rekreative formål og måske udformes som naturbaserede løsninger.

Stormflodernes dynamik en forudsætning Intelligent stormflodsbeskyttelse forudsætter imidlertid, at man regner på stormflodernes dynamik. En simpel stationær model – en glasplademodel, hvor vandet antages at nå samme niveau inde i land, som ude i havet, også selvom stormfloden kun når fx 1 cm over digekronen – er åbenlyst alt for konservativ og vil overestimere vanddybderne inde i landet. Som nævnt indledningsvis tager det tid for vandet at nå over digekronen og ind i baglandet, og den tid er sjældent til rådighed, fordi stormfloden er et relativt kortvarigt fænomen.

Samtidig giver en glasplademodel ingen muligheder for at regne på effektiviteten af flerlagsbeskyttelse – medmindre de sekundære lag gøres højere end yderste lag, hvilket fjerner de fleste af fordelene ved flerlagsbeskyttelsen.

Ved i stedet at opstille en dynamisk model opnår man ikke bare at kunne regne intelligent på den egentlige stormflodsbeskyttelse. Man opnår også en mulighed for at regne på samspillet mellem stormflod og vand fra landsiden i form af afstrømning fra baglandet og deraf følgende oversvømmelser fra lokale vandløb. Man kan regne på et antal sandsynlige scenarier og herunder også på, om der er potentiale for at holde vand tilbage længere inde i baglandet, så vandet først når frem til en bykerne og sluseport, når vandstanden

i havet er sunket til et niveau, hvor der igen er frit udløb.

Intelligente dynamiske modelberegninger vil igen her kunne føre til besparelser i anlægsomkost­ ning­erne – ikke mindst i form af lavere investe­ ringer i pumpekapacitet.

Scenarieberegninger i beredskabets planlægning En yderligere fordel ved at benytte en dynamisk model er, at man kan udnytte scenariebereg­ ninger i beredskabets planlægning og under selve stormflodshændelserne. Afhængig af, hvilket scenarie man kan forudse, vil man kunne starte tilbageholdelse af vand i oplandet tidligere eller skabe plads til vandet ved at starte pumperne tidligere.

Under selve stormfloden kan man hele tiden se ét eller to skridt længere frem og agere i situationen på basis af et bedre vidensgrundlag. Samtidig kan man kommunikere tidligere, tydeligere og mere præcist med borgerne op til og under stormfloden.

Eksempler på statisk vs. dynamisk simulering Figur 1 illustrerer, hvordan de to typer af beregningsmetoder – stationær/glasplade henholdsvis dynamisk simulering – kan give vidt forskellige resultater med hensyn til vandmængder bag diget.

Det fremgår klart af figur 1, at den dynamiske simulering åbner for en langt mere intelligent analyse af effekterne af en stormflod. Der åbnes dermed også for, at man kan designe mere intelligente og kosteffektive beskyttelsesanlæg til fordel for natur og borgere.

Figur 1: Illustration af maksimale vanddybder opnået med hhv. en statisk og en dynamisk model (Dynamic2D). Bemærk forskellen i udbredelse af oversvømmelsen samt dybdeforskellen bag digerne i de to modeller.

G E OFORUM • JANUAR 2024

17

Revideret

Fællesoffentligt samarbejde til ensartede vanddata Når vi skal sikre os mod fremtidens klimaudfordringer, er vanddata en central del af løsningen. Et nyt dataøkosystem muliggør at samle­­data fra forskellige IoT-loggere placeret i det danske landskab, og sætter dermed skub i anvendelse af vanddata – eksempelvis oversvømmelsesvarslinger. Dette dataøkosystem er skabt ud af et succesfuldt tværoffentligt samarbejde, der giver internationale perspektiver.

AF HENRIK DISSING, DANMARKS MILJØPORTAL, OG RASMUS SAVANGE RINGGAARD, MILJØSTYRELSEN

Danmarks Miljøportal og Miljøstyrelsen arbejder sammen med bl.a. Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner om at udvikle et IoT-­ dataøkosystem med fokus på hydrologiske data (data om vandstand og vandføring). Det vil gøre data­deling på tværs af offentlige institutioner lettere, således at vanddata kan flyde i nær realtid mellem samarbejdspartnerne. Også borgere og private virksomheder som Watson-C, WSP og Dryp, der bistår kommuner med hånd­ tering af deres loggere, vil kunne følge vand­ standen i et vandløb via Miljødata-systemet hos Danmarks Miljøportal.

Som en helt konkret gevinst kan eksempelvis nævnes, at Miljøstyrelsens vanddata fra knap 500 IoT-loggere på denne måde vil blive videreformidlet af Danmarks Miljøportal til DMI til bedre varsling af oversvømmelser.

Vanddata fra staten, kommuner, regioner og private har indtil nu været placeret i forskellige systemer, og eksisterer i forskellige formater, således at de ikke har kunnet bruges på tværs af de offentlige systemer. Derfor samarbejder vi om et fællesoffentligt datadelingssystem, hvor data om vandstand og vandføring kan lagres og udstilles.

Faktaboks om IoT IoT er en forkortelse af Internet of Things og dækker over fysiske målerdata, der formidles via Internet. I dette tilfælde er der tale om IoT-loggere, der fx måler vandstand og vandføring i vandløb, og kommunikerer det videre. loggere, tilkobling af loggerdata til stationer, administration af stationsoplysninger, oprettelse af metadata, kontrolmålinger og koter. Dette kan tilgås fra Miljødata.dk, der er åben for alle, hvor der udstilles både nye og historiske rådata fra hav, søer og vandløb. Professionelle IT-brugere kan up- og downloade via API’er. Loggeradministration foregår gennem VanDa. Det efterfølgende faglige arbejde – fx bereg­ninger og berigelse af data via beregninger – sker hos kommuner, regioner, staten og private. Dette foregår uden for dataøkosystemet, men med førnævnte API’er såvel til at downloade data til beregninger som efterfølgende at uploade beregnede resultater. Beregnede resultater kan fx være i form af, at Miljøstyrelsen downloader data om loggervandstande, og efterfølgende uploader de beregnede vand­føringer.

IoT-dataøkosystemer På baggrund af en fællesoffentlig datamodel og referencearkitektur er der udviklet et samlet dataøkosystem for hydrometri. Dette er centreret om VanDa Hydrometri-databasen hos Danmark Miljøportal samt udstilling af data via website og API’er, se figur 1.

Ny tilgang til vanddata En af nyskabelserne ved løsningen er, at vandstandsdata fra Miljøstyrelsens IoT-loggere med det samme vil være tilgængelige i nær-realtid. Separat herfra vil styrelsen i forbindelse med årsbereg­ ninger i HYMER hente data fra VanDa.

Løsningen dækker hele processen fra opsætning af loggere, administration og overvågning af

Samtidig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det fra d. 15. februar 2024 ikke længere vil være

18

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

IoT Dataøkosystem

Miljødata.dk

Vandstand og vandføring

Danmarks Miljøportal Udstilling af data for offentligheden

Varsling af oversvømmelser

APIer

Loggerdata, HYMER Årsbearbejdning, DMP-IoT, Realtid vandføringsberegning

VanDa

“Frie vanddata”

Danmarks Miljøportal Miljøstyrelsen, kommuner og regioner

Kommuner Regioner Forsyninger Private dataleverandører

VanDa Hydrometri database Danmarks Miljøportal

Figur 1: Dataøkosystemet og dets aktører, samt hvordan data løber mellem disse og bliver udstillet til offentligheden via Miljødata.dk. Centralt for økosystemet er to API’er.

muligt at uploade og hente data om vandstand og vandføring i systemet SaV (Samling af Vandløbsdata), da SaV-løsningen udgår og erstattes af den nye Miljødata-løsning.

Det fællesoffentlige projekt IoT-Dataøkosystemer vil i løbet af 2024 udvide løsningen til også at inkludere data fra loggere af grundvandsstand.

Data skal være FAIR Det er en klar målsætning for projektet, at flere hydrologiske data skal være FAIR: Findable, Available, Interoperable, Reusable. Det sikres ved at have ensartet datahåndtering og enighed om en fælles datamodel. På den måde kan ny viden skabes på tværs, da data lettere kan kombineres og sammenlignes – ikke kun i Danmark, men også internationalt.

Der foregår på det europæiske plan en række aktiviteter, der belyser, hvordan datadeling fx på vandområdet kan finde sted. Danmarks Miljøportal deltager i det store, fælleseuropæiske forsknings- og innovationspartnerskab, Water4All, og skal her sammen med BRGM – Frankrigs Geologiske Undersøgelser – udvikle en prototype for deling af vanddata. Erfaringer herfra vil blive delt med centrale, europæiske aktører, særligt EU-Kommissionen, og kan derfor bidrage til, at der udformes fælleseuropæiske retningslinjer.

Del dine vanddata med os De sidste dele af systemet er netop nu ved at

blive afprøvet, men de centrale komponenter kan allerede tages i brug nu. Database, API-lag og stationsadministration er klar til brug i VanDa. Udstilling af data på Miljødata forventes klar primo januar 2024.

Ny viden og nye dataværktøjer, som giver mere præcis viden om hydrologiske forhold, nu og i fremtiden, kan bruges til lettere udveksling af data mellem myndigheder og udvikling af nye kommercielle IT-services samt en række andre funktioner. Dette giver det samlede vidensgrundlag, der er nødvendigt for at håndtere fremtidens klimatilpasningsproblemstillinger, som endnu ser ud til at vokse. Jo flere data, jo bedre.

Som en helt konkret gevinst kan eksempelvis nævnes, at Miljøstyrelsens vanddata fra knap 500 IoT-loggere på denne måde vil blive videreformidlet af Danmarks Miljøportal til DMI til bedre varsling af oversvømmelser. Den tekniske tilgang koordineres løbende med andre statslige institutioner bl.a. Kystdirektoratet, GEUS, SDFI og DMI, således at data fx kan kobles til Kystdirektoratets målinger af vandstand ved kysterne.

Vi vil derfor gerne opfordre alle, der indsamler data om vandstand og vandføring, til at bidrage med deres data til systemet. Du kan kontakte Miljøportalens support, support@miljoeportal.dk, der kan hjælpe med spørgsmål om adgang og brug. Har du spørgsmål til API-integration, så kontakt Rasmus Ringgaard, rasar@mst.dk.

G E OFORUM • JANUAR 2024

19

Stormen, den 20. oktober

– Vurdering af oversvømmelsesomfang ved brug af satellitdata

I oktober 2023 blev Østersøens kyster ramt af en voldsom stormflod, der indledte en begivenhed af historiske proportioner. I denne artikel skal vi se nærmere på, hvordan satellitdata kan være særdeles anvendelige til kortlægning af oversvømmelser.

AF MADS CHRISTENSEN OG NIELS HENRIK BROGE, DHI A/S, SAMT CARLO SØRENSEN, KYSTDIREKTORATET

En kombination af vejrforhold skabte den 20. oktober 2023 en perfekt storm, der sendte vandmasser fra den østlige Østersø mod vest og resulterede i en stormflod, som mange steder oversteg en 100-årshændelse. Med de eskalerende påvirkninger fra klimaforandringer forventes hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrhændelser i Danmark at stige i fremtiden. Stormfloder, der i dag kategoriseres som en 20-års hændelse, forventes således at indtræffe flere gange om året i år 2100 (kilde: Klimaatlas, DMI).

Behov for proaktiv planlægning og hurtige responsindsatser Ovenstående understreger behovet for at tilpasse og styrke vores beredskab og forvaltningssystemer for at imødegå de stigende udfordringer, som

20

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

klimaforandringerne bl.a. medfører. Forventningen er, at klimarelaterede begivenheder som stormfloder vil kræve mere proaktiv planlægning, hurtige responsindsatser og en bedre forståelse af deres dynamik for at minimere deres indvirkning på befolkning, infrastruktur og miljø i fremtiden.

Derfor er forskning og teknologiudvikling afgørende for at mindske de negative konsekvenser af disse ekstreme naturfænomener.

Forskning og teknologiudvikling har afgørende betydning for at understøtte beredskabets katastrofeindsats, samt myndighedernes forebyggende arbejde og klimastrategier. Heriblandt behovet for at udvikle nye data, informationssystemer og indsamlingsmetoder, som effektivt kan benyttes til at vurdere omfanget af nuværende samt historiske

Figur 1: Kortlægning af oversvømmelsesomfang på øen Birkholm. De oversvømmede områder er kortlagt med Sentinel-1 og overført til et standard ArcGIS VHR-basemap. Til sammenligning er vist et PlanetScope-billede med højere rumlig opløsning (3 m) optaget den 25.oktober, hvor øen stadig står under vand.

oversvømmelsesbegivenheder. Disse data udgør et vigtigt evidensgrundlag for den aktive katastrofehåndtering, og kan inddrages til at berige og understøtte udviklingen og kvalificeringen af oversvømmelsesprognoser og risikovurderinger fremadrettet.

Nye satellitdata som en tidskritisk og omkostningseffektiv ressource De seneste 5-10 år i særdeleshed har satellitteknologien været under kraftig udvikling. Det har bl.a. muliggjort en regelmæssig satellitbaseret afdækning af hele Danmark flere gange om ugen og i praksis dagligt i situationer, hvor der er behov for det. Blandt de mest anvendte satellitsensorer er de såkaldt passive optiske sensorer, som registrerer den naturlige elektromagnetiske stråling, der reflekteres fra jordoverfladen. Derudover er der de aktive sensorer, såsom radar (SAR), der udsender aktiv elektromagnetisk energi og måler mængden af energi, der returneres tilbage til satellitten.

Begge typer data er særdeles anvendelige ift. oversvømmelser, men en af fordelene ved anvendelse af SAR er, at den kan observere jordoverfladen uafhængigt af skydække samt tidspunkt på dagen. Derved sikres en kontinuerlig og pålidelig datakilde, når optiske data er begrænset af skydække og lysforhold.

Satellitdata kombineret med avancerede maskinlæringsalgoritmer muliggør hurtig og præcis kortlægning af oversvømmelser og vand på terræn. Det fungerer som et praktisk og omkostningseffektivt alternativ til manuel

opmåling. Dermed udgør satellitbaseret kortlægning af oversvømmelser en afgørende og tidskritisk komponent, som kan understøtte beredskabsarbejde og styrke forebyggende indsatser.

Undersøgelse af forskellige satellitdatatyper For at styrke det nationale beredskabsarbejde og myndighedernes forebyggende tiltag arbejder DHI og Kystdirektoratet sammen for at afdække muligheder for at skabe et automatisk og operationelt satellitbaseret redskab til kortlægning af oversvømmelsesomfang på hhv. lokal, regional og national skala. Redskabet vil bygge på en dynamisk integration af både optiske og SAR satellitdata. Det vil benytte maskinlæring til at adskille vand fra ikke-vand ved hjælp af eksisterende viden om permanente vandområder.

Efter stormfloden i oktober 2023 har vi undersøgt forskellige satellitdatatyper og teknologier for at illustrere anvendeligheden heraf til kortlægning af oversvømmelsesudbredelse samt andre konsekvenser af stormfloder, heriblandt ændringer i kystmorfologi og kysterosion.

I figur 1 og 2 ses to eksempler på kortlægning af oversvømmelsesomfang med satellitdata.

Hvad kan oversvømmelseskort bruges til?

Oversvømmelseskort kan med fordel anvendes af såvel myndigheder som private virksomheder til at styrke det samlede datagrundlag for en række centrale funktioner, heriblandt beredskabsplanlægning, hvor et rumligt overblik over omfanget4

G E OFORUM • JANUAR 2024

21

Figur 2: Kortlægning af oversvømmet sommerhusområde ved Oddermose Strand. Kortlægningen er foretaget som et ”change detection”-studie på Sentinel-1-billeder optaget den 9. oktober og den 21. oktober. Resultatet herfra er anvendt som input til ”region growing” på DTM med DTM 95%-fraktilen beregnet for ”change detection-polygonet” som ”target”. Metoden er valideret på baggrund af droneoptagelse fra den 21. oktober foretaget af TV2 (Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST).

af oversvømmelseshændelser er kritisk i forhold til at understøtte beredskabsindsatser, herunder udpegning af risikozoner og udsatte områder.

Borgerinformation og -inddragelse er et effektivt redskab til at skabe opmærksomhed om, hvordan borgere skal forholde sig til aktuelle oversvømmelser samt, hvordan de kan sikre sig mod fremtidige oversvømmelser. Forsikringsindustrien har behov for viden om oversvømmelsesfrekvens som input til udregning af forsikringspræmier og til validering og vurdering af tilbagebetalingskrav.

Det kan også bruges til kalibrering og validering af hydrologiske modeller. Viden om det faktiske omfang af oversvømmelser på et givent tidspunkt kan anvendes til at finjustere oversvømmelsesmodeller. Endelig kan beskyttelse af vigtige naturmæssige og økonomiske værdier benyttes i den fysiske planlægning, idet viden om omfanget af oversvømmelser samt deres historiske frekvens udgør et vigtigt input til fysisk planlægning og foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, som kan mindske risikoen for oversvømmelser. Denne viden kan bl.a. anvendes i klimatilpasnings-

22

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

planer, i kommunale udviklingsplaner og i planer for miljø- og naturbeskyttelse.

Der er mange anvendelsesmuligheder for operationelle oversvømmelseskort og kortlægning af kystdynamik så som kysterosion og sedimentationsprocesser. Derfor udgør satellitdata en afgørende ressource til at støtte myndigheder og beredskab i håndteringen af oversvømmelser.

Samtidig kan satellitdata identificere de mest sårbare områder og understøtte planlægningsprocesserne. Samme tilgang eller relaterede metoder kan anvendes til overvågning af andre klimaforhold, fx tørketilstand og tørkeudvikling over tid i Danmark. Jordfugtighed, fordampning og vegetationens stressniveau er blot nogle af de centrale parametre, der kan kortlægges på landsplan, når frit tilgængelige satellitdata og meteorologiske data kobles. Alt dette bliver særligt aktuelt og relevant efter et 2023, hvor ekstreme vejrforhold igen har været dominerende i nyhederne med lange tørkeperioder efterfulgt af den voldsomme stormflod, der ramte Danmark den 20.-21. oktober.

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status?

Enlig – i et hus med tre styks yngel. Næh kun to: En er lige rejst ud i verden!

Hvad er din baggrund?

Jeg er naturgeograf fra Københavns Universitet med fokus på kystdynamik og kystoceanografi.

Flyttede efter godt 30 år i København til Vestjylland – blev naturvejleder og har bl.a. taget turister på skonnertsejlads på Limfjorden og været ”landsbytosse” på Frilandsmuseet Hjerl Hede, inden jeg kom til Kystdirektoratet i 2006. Har en ph.d. fra 2018 fra DTU Space (Geodæsi og Jordobservation) om kystnære klimapåvirkninger – studiet gav mulighed for at ”nørde i bund” og at indgå i bredere tværfaglige samarbejder på tværs af sektorer.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Kyster og naturvidenskab – især kyster – har altid interesseret mig, og at kunne gøre det til en karriere og en levevej er en kombination af tilfældigheder og pludseligt opståede muligheder og bevidste valg – med ballast fra engagerede og inspirerende undervisere og gode studiemiljøer.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Chefkonsulent – med mangeartede opgaver: Vejledning og undervisning af kommuner, faglig deltagelse i EU-projekter, udvikling af strategiske mål og indsatser for Kystdirektoratet/Miljøministeriet, ministerbetjening mv. Opbygning af kompetencer og anvendelse af jordobservation i den offentlige forvaltning, synes jeg, er et vigtigt område at fokusere på. Endvidere vil jeg gerne øge fokus på en nødvendig integration af klimatilpasning og håndtering af natur- og biodiversitets­ krise, og hvor meget af især det, ”der kommer fra EU”, peger i retning af helhedsorienterede tilgange med en udfordrende kompleksitet og behov for tværfaglighed.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Faglige udfordringer – det må gerne være svært, og dygtige kolleger og samarbejdspartnerne – og der er masser af begge dele. Heldigvis!

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Vi er begyndt at se på faglighed og på det værdiskabende i at bringe forskellige fagligheder sammen på nye måder: IT- og dataspecialister

Navn Carlo Sørensen Alder 57 år Stillingsbetegnelse Chefkonsulent Hvor i landet bor du?

Lemvig Hvor i landet arbejder du?

På de danske kyster (og i Lemvig)

kommer i stue med landmålere, ingeniører, landskabsarkitekter, biologer og samfundsvidenskabsfolk, og det kommer der meget godt ud af fx i arbejdet med vandhåndtering og klimatil­pasning.

Jeg synes, det er spændende at se de nyuddannedes kompetencer blive bragt i spil – det rykker.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæf­ tiger dig med?

Jeg synes, vi er kommet langt i forhold til at få data og viden ud i samfundet – og vi er blevet bedre til at dele og interessere os for ”hinandens forretning” og synspunkter. Så er der det med tålmodigheden: Nu har jeg/vi talt om klimaudfordringer og natur og miljø i hele min aktive karriere og er først nu ved at rykke på den dagsorden, og så har det jo måske nyttet alligevel.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Ja, og det er jo vigtigt, for hvad skulle vi ellers lave?

Det bliver spændende at se, hvordan vi sammen og på tværs af sektorer formår ”next level” i arbejdet med den grønne omstilling – og om samfundsdebatten og det politiske fokus følger med.

G E OFORUM • JANUAR 2024

23

Arrangementer Kursus i Python og GIS 11. jan. 2024 Odense Virtuel nytårskur 9. jan. 2024 Nytårskur: Byvandring - om Aalborgs gavlmalerier 10. jan. 2024 Kursus i danske Grunddata 12. - 13. marts, 9. -10. april, 25. april og 3. maj 2024 Odense, København og virtuelt Kursus i Python og GIS 12. april og 3. maj 2024 København

Virtuel nytårskur

KOMPETENCEUDVALGET

9. jan. 2024 kl. 14:00 - 16:00 På baggrund af de positive erfaringer med afholdelse af en virtuel nytårskur i Geoforum i både 2022 og 2023, vil Kompetenceudvalget og Kortdagsudvalget også i år give medlemmerne en god fyraftensoplevelse på en råkold dag.

Deltag og oplev fire af de mest velbesøgte foredrag fra Kortdage 2023.

I programmet for den virtuelle nytårskur skal vi dels havde to korte debatindlæg om den datadrevne forvaltning, høre om Spatial Data Science og komplekse systemer, besøge Grønland i 3D og have en ”ladestander special”, hvor beliggenhed betyder alt.

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

ARR. NORD Nytårskur: Byvandring - om Aalborgs gavlmalerier

10. jan. 2024 kl. 15:30 - 16:00 Arrangementsudvalg Nord ruller den røde løber ud og inviterer jer til nytårskur.

Eftermiddagen byder på et par timer fyldt med flotte kunstoplevelser.

Mød op og få chancen for at netværke med ligesindede geodataglade kolleger.

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

KIRK Gallery og får en kort intro til projektet ”Out in the Open” og Aalborgs gavle. KIRK Gallery har lokket internationale street art kunstnere til at forvandle vores by med ‘Out in the Open’-projektet.

Vi tager en tur ud i byen og tjekker udvalgte gavle ud. Den planlagte vandring tager omkring 1,5 time og dækker ca. 3 km.

Vi starter med et festligt glas vin hos Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Kursus i danske Grunddata

KOMPETENCEUDVALGET

12. - 13. marts, 9. -10. april, 25. april og 3. maj 2024 Kompetenceudvalget gennemfører en kursusrække over 6 dage i Odense, København og virtuelt.

Kurset vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt.

Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-verden. Vi

24

GEOFOR U M • JA N U A R 2024

skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klimadata og højdemodellen.

Sted LIFA, Odense, samt KL og Danmarks Miljøportal, København Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Velkommen til LIFA Digital og ISO14001-certificering Velkommen til LIFA Digital Vi har justeret i vores organisationsstruktur og navngivning, og det betyder, at vores IT-, CAD- og data-enhed har fået et helt nyt navn: LIFA Digital.

LIFA Digital vil fortsat gøre data tilgængelige og brugervenlige samt hjælpe dig med at gøre data til en værdifuld del af beslutningsprocessen.

Den nye struktur betyder et nyt brand, men ændrer ikke dine leverancer eller kontaktpersoner – de er der stadig for dig dér, hvor du er vant til at finde dem. Læs mere på lifa.dk.

Tak for et inspirerende år Glædelig jul til alle jer fra alle os i LE34.

Her ved juletid, hvor året går på hæld, kan vi igen kigge tilbage på et spændende og travlt år med forskellige projekter, der sætter os og vores fag i bevægelse.

Tak til alle vores fagfæller, kunder og samarbejdspartnere for et produktivt og inspirerende 2023.

Kontaktperson: Kenneth Norre Telefon: +45 2968 2784 E-mail: kno@le34.dk Hjemmeside: le34.dk

LIFA er blevet miljøcertificeret Vi kan med stolthed dele, at vi netop er blevet ISO14001-miljøcertificerede. Det grønne fokus betyder bl.a., at vi vil tage værdikædeansvar ved - At vælge grønne leverandører - At inspirere vores kunder til at blive mere grønne - At indgå grønne partnerskaber Læs vores miljøpolitik på lifa.dk og bliv en del af rejsen.

Kontaktperson: Jeanette Mayland Olsen Telefon: 26622330 E-mail: jmo@lifa.dk Hjemmeside: www.lifa.dk

Det sker i Geoinfo

Hvor langt løber vandet?

Forårets største GIS-konference venter på dig!

Dato: 15.-16. maj Sted: Odense

Danmark har gennem efteråret skulle håndtere meget kraftige vandmængder, som skyldtes storm eller store nedbørsmængder. For sidstnævnte oplevede nogle lokaliteter den største regnmængde, siden målinger startede.

Kom og deltag i Dansk Esri Konference, hvor mere end 250 GIS-professionelle fra hele landet samles for at få de seneste opdateringer om ArcGIS. Vores danske Esri-eksperter og internationale gæstetalere er klar til at dele deres viden og erfaringer med dig, så du kan forbedre dine projekter og udvide dit netværk.

Glem ikke Early-bird-rabatten! Tilmelder du dig inden 1. februar får du rabat på tilmeldingsprisen.

Er du interesseret i at udstille dine løsninger og produkter for et engageret publikum af GIS-professionelle? Vi tilbyder forskellige udstillerpakker, der passer til dit budget og behov.

Se det fulde program, der løbende opdateres, og tilmeld dig nu for at sikre din plads på denne inspirerende GIS-konference - geoinfo.dk/ events.

For at reducere konsekvenserne af disse kraftige vejrhændelser er der brug for planlægnings-værktøjer, der kan simulere omfanget af hændelserne samt evaluere mulige tiltag for at reducere konsekvenserne.

Oversvømmelser er dynamiske, og det er derfor vigtigt at medtage det tidslige aspekt, når omfanget af hændelserne skal evalueres. Emnet er behandlet i denne måneds GEOFORUM i artiklen: ”En stormflod varer ikke evigt, hvorfor beskytter vi os derefter?”. Illustrationerne i artiklen er produceret gennem Servicen Dynamic2D, der er tilgængelig gennem SKI 02.19.

Ræk gerne ud til en snak om oversvømmelser og simulering af samme.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 E-mail: jhartnack@systra.com Hjemmeside: atkins.dk

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 E-mail: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

G E OFORUM • JANUAR 2024

25

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Kommuner kan selv vurdere kost-­ nytte på oversvømmelses­tiltag

Når DAWA-tjenester lukker, er Databox et alternativ

Vi har afsluttet et stort innovationsprojekt i Norge, og gør nu resultaterne tilgængelige også for danske kommuner. Med afsæt i Bærum Kommunes ønsker har vi udviklet nye værktøjer, der muliggør en vurdering af forholdet mellem anlægsomkostninger (kost) og forhindrede skadesomkostninger (nytte) på lokale klimatilpasningstiltag.

SDFI lukker nu for udstillingen af BBR-data via DAWA. DAWA (Danmarks Adressers Web-API), blev etableret tilbage i 2014 og fik hurtigt en stor kreds af it-udviklere som brugere. I 2022 leverede DAWA fx 11 mia. svar på forespørgsler.

Metoden involverer tre trin: 1. Udforskning af mulige tiltag i SCALGO Live og udbygning af et sæt scenarier 2. Hydrodynamisk simulering af oversvømmelser i 2D for alle scenarier (inkl. nuværende situation) vha. sømløs integration mellem SCALGO Live og TUFLOW. 3. Evaluering af omkostninger til udførelse og vedligeholdelse af scenarierne og sparede skadeomkostninger vha. en sømløs integration mellem SCALGO Live og et kost-nytte-modul udviklet af Envidan.

Senere udfases andre af DAWA’s datatjenester. It-løsninger, som bruger DAWA fx. som kilde til synkronisering af lokale kopier af BBR, DAR, matriklen osv., skal derfor finde et alternativ.

“Septima Databox” er et sådant moderne og robust alternativ, også til de ældre, OIS-baserede dataplatforme, som har været i markedet længe.

Vil du vide mere, så kontakt os for en demonstration!

Databox er for dem, der vil have en robust, opdateret, lokal kopi af offentlige data i eget it-miljø. Den er født med de nye ejendomsog grunddata, og rummer langt flere datakilder end OIS og Datafordeleren:­­­BBR, DAR, DAGI, GeoDanmark, matriklen, CVR, Plan, DMP, Rejseplan og mange andre.

Kontaktperson: Sara Lerer Telefon: 88772659 E-mail: sara@scalgo.com Hjemmeside: https://scalgo.com/en-US/blog/innovann-partnership

Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

Nye FME-kurser 2024

Webinar fra Hexagon: Inspektion og opgavestyring

Vi har planlagt nye kurser inden for FME. Find det, der passer dig, og meld dig til!

Direkte link er: https://dataflow.center/training-events Vi laver derudover specialkurser, der afholdes efter behov.

I 2024 fortsætter vi med vores populære gratis webinarer.

Du finder nu 70 gennemførte webinarer på forskellige temaer, for nye eller avancerede brugere, tilgængelige som slides og videoer.

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 53 72 12 93 E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk

D. 20/2 holder vi webinar om, hvordan kommuner, forsyninger m.fl. kan effektivisere inspektion og opgavestyring med HxGN NetWorks Mobile Workforce | Inspector.

Webinaret omfatter: Planlægning og dokumentation af opgaver ifm. tømning af septiktanke, spuling af ledninger m.v. Information om kunder, ledninger, tanke m.v. hentes fra GIS, og regler, årshjul samt notifikationer konfigureres efter virksomhedens processer.

Fra kontoret tilpasses kommende ugers arbejde, og borgere informeres automatisk herom. I marken tilgås løsningen på tablet eller mobil, hvor der på kort og liste er overblik over planlagte opgaver og fremdrift. Medarbejderen registrerer udført arbejde, og systemet informerer kunden og andre aktører om det udførte arbejde.

Løsningen er generisk og kan tilpasses mange andre driftsopgaver.

Tilmelding: go.hxgnsig.com/emea/webinar2024/mwi Kontaktperson: Anders Hartmann-Andersen Telefon: 5214 1545 E-mail: anders.hartmann-andersen@hexagon.com Hjemmeside: hxgn.biz/gis-da

26

GE OF OR UM • JAN UAR 2 0 2 4

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE AI demokratiserer planlægningen

Mølbak, Newsec og Viamap i spændende samarbejde

I NIRAS sidder vores planlæggere, GIS-folk og data scientists tæt sammen. Det fører fra tid til anden til nye tilgange til planlægningsopgaverne. Senest har vi fået procedurer op at køre, så en AI, der kan skrive og eksekvere Python-kode, laver basale GIS-scripts. Så kan udviklere, der ikke normalt arbejder med GIS, udvikle starten på løsninger, som de mere erfarne GIS-medarbejdere kan tage over på.

Mølbak Landinspektører, Newsec og Viamap er gået sammen om at udvikle en innovativ softwareplatform.

I samme dur anvender vi Real-Time Latent Consistency Models til live at oversætte simple skitser til mere vellignende arkitekttegninger.

Mapit Lookup: Skabt til alle, der arbejder med ejendomme.

Vi ser store muligheder for at anvende disse AI-løsninger som en del af den kreative proces, da de åbner for, at flere kolleger og kunder kan være med i starten af projekterne.

De endelige leverancer er dog stadig udført med menneskehånd.

Kontaktperson: Torben Kirk Wolf Telefon: 29602666 E-mail: tkwo@niras.dk Hjemmeside: https://niras.dk

Platformen hedder Mapit og kommer i 5 specialiserede udgaver.

Mapit Visualize: Et værktøj til nem og enkel datavisualisering.

Mapit Surveyor: Skræddersyet værktøj til landinspektøren, ingeniøren, byplanlæggere og andre, der arbejder med kortdata på et teknisk plan.

Estate Explorer: Værktøjet til alle, der arbejder professionelt med ejendomme. Søg på data fra mere end 2,6 millioner ejendomme og alle virksomheder i Danmark.

Estate Explorer Pro: Få adgang til et eksklusivt markedsindblik med unikke markedsdata fra Newsec.

Prøv softwaren gratis i 30 dage. Læs mere på: www.viamap.net Kontaktperson: Johnny Larsen Telefon: 61 22 24 05 E-mail: jla@viamap.net Hjemmeside: https://molbak.dk

Geodata er essentielle i kystsikringsprojekter 8 km kyst skal sikres ved Bogense, som før har været plaget af oversvømmelse. WSP har udarbejdet detailprojekt og miljøkonsekvensvurdering af projektet for Nordfyns Kommune. Arbejdet med GIS og geodata har været helt grundlæggende.

Offentligt tilgængelig data fra Danmarks Højdemodel er integreret med egne målinger fra drone og skib for at have præcise og sikre data. På den måde kunne vi også finde ud af, om kysten trækker sig tilbage, eller der bygges på i de enkelte områder, om digerne har sat sig, osv.

I QGIS udarbejdede WSP kystprofiler for minimum hver 500 meter, og der blev simuleret storme i MIKE-modeller for at vurdere bølgehøjder og erosion.

WSP brugte også GIS til at vurdere påvirkningen af Natura-2000områder. Kystbeskyttelsen og diget er flyttet så langt tilbage fra kysten som muligt. På den måde kan man både nøjes med et mindre dige og skabe natur i form af strandeng foran.

Risiko for digebrud Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skal opbygge et system, som gør det muligt at varsle oversvømmelser i Danmark.

Tilstanden af kystsikringen, og dermed risikoen og sandsynligheden for digebrud, er en væsentlig parameter i at udarbejde denne varsling.

Kystdirektoratet laver derfor tilstands- og styrkevurderinger af digerne, hvorfor der er behov for et detaljeret kendskab til digernes geotekniske opbygning og underlag.

Geo udfører i øjeblikket geotekniske boringer, undersøgelser og analyser til bestemmelse af geotekniske parametre for digernes opbygning. Det er geodata med stor samfundsbetydning. Kortlægningen foregår i perioden 2023-2025.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 31740188 E-mail: mrm@geo.dk Hjemmeside: https://geo.dk

Kontaktperson: Mads Sønnegaard Poulsen Telefon: 24267137 E-mail: mads.poulsen@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/ydelser/gis

GEO FO RUM • J ANUAR 2024

27

Godt nytår!

Geoforums sekretariat ønsker alle vores medlemmer, udvalgsdeltagere og samarbejdspartnere et godt og lykkebringende nytår.

Vi glæder os til et spændende 2024.

De bedste hilsner Mette og Jesper