Geoforum 248 november

Page 1

M ød estedet fo r geog rafi s k i n for mat i on • N ove mb e r 2023 • N r. 24 8

TEMA

Nye tendenser


INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250 Forsideillustration

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Fokus på forsyning og klima ved Kortdage 2023

4

Datakulturen vokser i kommunerne

6

Data – det mest kritiske aktiv for alle organisationer

8

Har du snakket med dit kort i dag?

9

GIS og miljødata skal navigere os gennem kriserne

10

Innovation og geospatiale data

11

Den digitale undergrund

12

Megatrends og Geodatabranchen

13

Når fremtidens teknologi møder nutidens udfordringer

14

Dataøkosystemer – hvor og hvorfor?

15

Når geodata viser vejen

16

Fagligt-sociale aktiviteter ved Kortdage 2023

17

Portræt af et Geoforummedlem

18

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

19

Nyt fra virksomhederne

20

Du kan stadig nå at tilmelde dig Kortdage 2023

24

Nye tendenser ved Kortdage 2023

Kommende numre

AKTIVITETER I GEOFORUM

Deadline Nr. 249 Nr. 250

15. november 2023 5. december 2023

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 25.10 GEOFORUM nr. 248 udkommer – Tema: Nye tendenser i Geodatabranchen 31.10 8. møde i Kortdagsudvalget 2023 – Odense 1.-2.11 Kortdage 2023 – ODEON i Odense 1.11 Studerendes dag ved Kortdage 2023 – Odense – Unge GIS-brugere 6.11 Høringsfrist: ISO 19103 Conceptual schema language – Standardiseringsudvalget 10.11 Online møde i Perspektivredaktionen 14.11 Tidsfrist for videnskabelige artikler til Perspektiv ved Kortdage 2023 15.11 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 249 20.11 So ein GIS ding – København – Unge GIS-brugere 22.11 Møde i Geoforums standardiseringsudvalg - København 22.11 GI Norden webinar on the Metaverse in Urban Innovations 22.-23.11 Kursus i Grunddata – del 1 og 2 – Odense – Kompetenceudvalget 23.11 Bestyrelsesmøde i Geoforum – København og virtuelt 27.11 Virtuelt møde i Geoforums Forsyningsnetværk 28.11 Evalueringsmøde i Kortdagsudvalget 2023 – København og virtuelt 29.11 GI Norden board meeting – Jesper Høi Skovdal deltager for Geoforum 1.12 GEOFORUM nr. 249 udkommer – Tema: Året, der gik


M

LEDER

Geodata i fremtidens tjeneste AF CHRISTIAN HOLMEGAARD MOSSING, GEOFORUMS BESTYRELSE

I dette nummer af GEOFORUM har vi ladet en del af Geodatabranchens leverandører komme til orde med deres bud på hvilke nye tendenser, der præger branchen i disse år. Der er nogle gennemgående temaer, som heldigvis også understøtter flere af GEOFORUMs strategiske initiativer. Bæredygtighed er således et gennemgående tema, og det er tydeligt, at behovet for geodata er kraftigt stigende. Der efterspørges stadig bedre og ubesværet adgang til data til miljøvurderinger, ligesom der hele tiden kommer bedre værktøjer til datafangst og databehandling. Det er rigtig positivt at se, at Geodatabranchens leverandører nu begynder at få geodata-tjenester ud i bære­ dygtighedsarbejdet i større skala. Men det rejser også nogle problemstillinger: Hvordan sikrer vi som samfund, at vi får flere sammenhængende, lettilgængelige, højkvalitets­ data ud til understøttelse af alle vores tjenester? Skal det centraliseres eller decentraliseres mere? Hvad skal vægtningen være mellem autoritative grunddata på den ene side og dataøkosystemer på den anden side? Og hvordan spiller det sammen med en ny sikkerhedspolitisk dagsorden, hvor frie data om kritisk infrastruktur netop er en tiltagende sårbarhed i det danske samfund? Kunstig intelligens over det hele Vi kommer heller ikke uden om alle tiders mest hypede begreb: AI (kunstig intelligens) og de store

sprogmodeller. Der er store forventninger til, at AI også vil have en meget kraftig påvirkning af geodata-området. Bevares, vi har arbejdet med AI i Geodatabranchen i rigtig mange år, men med de store sprogmodeller og generativ AI har vi nu en ”samtalegrænseflade” med vores data, og det vil givet vis ændre en masse. Det er dog nok stadig svært at forestille sig, at generativ AI vil konstruere kort i fremtiden, da vi har en tendens til at opfatte kort som absolutte sandheder. Lige nu ligger generativ AI på det absolutte toppunkt på Gartners Hype-kurve, så der er nok også en forventning om, at hypen vil falde betragteligt i den kommende tid, inden det finder det naturlige plateau og bygges ind i vores daglige rutiner. Mennesker i centrum I sidste ende kommer vi ikke uden om, at geodata er en holdsport. Der vil altid være brug for krydset mellem GIS- og geodata-eksperterne på den ene side og domæneeksperterne og beslutningstagerne på den anden side. Uanset, hvor meget AI vil forandre vores måde at producere på og øge vores produktivitet, vil det altid være mødet mellem fagligheder, der garanterer, at vi – som mennesker – får værdi ud af det, vi sætter i gang. God læselyst!

Temanummer Med dette temanummer af GEOFORUM vender vi

Næste temanummer bliver til december, hvor vi

blikket mod nye tendenser inden for GIS og geodata.

skal se tilbage på året, der gik. Hvis du har lyst til

Vi har bedt en række virksomheder i Geodatabran-

at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til

chen om at komme med hver deres bud på i hvilken

redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

retning, udviklingen går.


Fokus på forsyning og klima ved Kortdage 2023 Kortdage 2023 har prioriteret forsyning og klima som faglige emner. Vi gennemfører en forsyningsdag onsdag, den 1.11, og en klimadag torsdag, den 2.11. Vi har gjort os umage for at finde emner, der er aktuelle og relevante for såvel medarbejdere fra forsyningsselskaber som fra kommuner. AF METTE BORG OG JESPER HØI SKOVDAL, GEOFORUM

Forsyning i fokus Allerede hovedtalen onsdag morgen, Jonas Pröschold fra Politiken, vil have et fokus på sikkerhedsaspekter for kritisk infrastruktur, og vil også være relevant for forsyninger. Derpå følger tre sessioner om forsyning i dagens program. Vi indleder med en session om data, hvor vi skal se nærmere på, hvordan forretningen kan understøttes af et samlet dataflow. Vi skal derpå høre om dataunderstøttede beslutninger i forsyningen, og endelig går vi specifikt over til, hvordan man kan få en øget værdi ud af sin højdeinformation. Efter frokost bevæger vi os over i LER 2.0, der i sommeren 2023 blev færdigimplementeret og obligatorisk at benytte. Vi skal høre fire indlæg med erfaringer fra anvendelsen af LER 2.0 – både fra LER-sekretariatet, der er myndighed på området, og fra anvenderside. Efterfølgende tager vi hul på en time med ny teknologi, der navnlig fokuserer på, hvordan vi bliver klogere på den infrastruktur, der befinder sig under jordoverfladen. Og der er meget mere til forsyningerne, idet vi torsdag, den 2. november, fra morgenstunden har hovedtaler, Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han fortæller om energikrisen, klimakrisen og målsætningerne. For dem, der hellere vil have hands on, har vi en ekskursion om til Fjernvarme Fyn (Fynsværket), der er Danmarks 3. største fjernvarmeselskab. Vi skal have en rundvisning og høre om, hvordan GIS og geodata understøtter selskabets drift og udvikling. I eftermiddagens session, som vi kalder: “Strømmens vej fra jord til bord”, udforskes strømmens rejse fra vindmøller og kraftværker til stikkontak-

4

G EO F O RU M • N O VEMBER 2023

ten ved hjælp af data og GIS-teknologi. Sessionen præsenterer ekspertindsigt i, hvordan data anvendes i VE-parker, effektiv elektricitetsdistributionsplanlægning og vedligeholdelse af elnettet, samt datadrevet planlægning af ladestandernetværk. Opdag den fascinerende verden af energisektoren og dens transformation. Masser af klimafokus Torsdag, den 2. november, efter hovedtalen følger to klimasessioner i dagens program. Før frokost kan du deltage i en klimasession, der beskæftiger sig med oversvømmelsesanalyse til at imødegå klimaforandringerne. Tre forskellige leverandører i Geodatabranchen giver hvert sit bud på nye værktøjer, der kan benyttes i oversvømmelsesanalysen til visualisering, planlægning og integration af BIM og GIS. Efter frokost byder vi dig inden for til en eftermiddag om klimatilpasning. Vi skal se nærmere på, hvad der er på vej i forhold til en fælles indsats for en effektiv klimatilpasning. Vi skal høre om nye muligheder for bedre varsler af oversvømmelser og om dynamiske modelberegninger til planlægning for vand. Vi skal også se, hvordan GIS, data og analyser kan bruges til at understøtte klimatilpasning, og vi skal høre om nye data om konsekvenserne ved oversvømmelser. Vi runder dagen af i klimaets tegn med hovedtaler, Lars Trier Mogensen, der er politisk kommentator og radiovært – han ser klimaet som en game changer, når Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030. Det bliver en politisk rejse med fokus på klimaforandringerne som tidens store forandrer. Se programmet for forsynings- og klimadagen eller dyk ned i de bagvedliggende abstracts for indlæggene på https://kortdage.dk/program.


FME – med AI kollega på vores stand Kom til vores stand på Kortdage og se de nye muligheder med FME: På Kortdage lanceres en ny licensmodel, der er særligt tilpasset behov og vilkår i de danske kommuner. Kom til standen og få detaljerne. FME:23.1 kan nu downloades. Det er gratis for alle med en gyldig licens. I standen kan du mødes med og lære kende din nye FME-kollega: AI Assist. Selvfølgelig kan du då snakke dansk. Du kan få assistance med at opbygge og gennemgå regex, SQL og Python. FME Form, Flow, og Flow Hosted er nye navne, men snart velkendte. Der er kun én udgave af FME Form, med alle funktioner i de tidligere Desktop versioner: Esri, Database, Smallworld, Professional. Eksempler på ny funktionalitet er nye integrationer med ArcGIS, Autodesk og Trimble, nye muligheder for sammenligning af workspaces, samt flere cloud optimerede format. Med FME kan du bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering, med færdige snitflader til alle hyppigt benyttede værktøj for GIS, CAD og BIM. Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

G E OFORUM • NOVE MBE R 2023

5


Datakulturen vokser i kommunerne

LIFA Geodata har med en spørgeskemaundersøgelse taget temperaturen på kommunernes egen oplevelse af datakulturen. Hvilken rolle spiller ledelsen i indførelsen og forankringen af den datainformerede opgaveløsning? Hvilke barrierer opleves i arbejdet med især borgerrelaterede data? AF JEANETTE MAYLAND OLSEN, LIFA A/S

Den kommunale dataanvendelse har været på radaren i de seneste ti år. Med konkrete udfordringer som et mere volatilt arbejdsmarked med kamp om talenterne og et voksende behov for at flytte kommunale ressourcer fra administration til velfærdsopgaver, er behovet for at indfri datas potentiale mere akut end nogensinde. 142 kommunale dataanvendere og -beslutningstagere adspurgt Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, modtaget besvarelser fra 142 kommunale dataanvendere og -beslutningstagere og suppleret disse med en håndfuld interviews. Undersøgelsen er netop udgivet i publikationen: Datakultur & -barrierer i de danske kommuner - Status på den datainformerede forvaltning.

Datakulturen opleves stærkere i Vestdanmark Undersøgelsen viser, at brugen af borgerrelaterede data er blevet en del af dagligdagen i flere dele af den kommunale opgaveløsning. Næsten to tredjedele oplever, at de arbejder mere datadrevet i dag end for et år siden. Overordnet set oplever mange også, at datakulturen er stærk – ikke mindst i Vestdanmark, hvor 77 % anser deres organisation for at have en stærk datakultur mod 57 % øst for Storebælt. De kommunale dataanvendere og -beslutningstagere betragter inddragelsen af borgerrelateret data i opgaveløsningen som helt essentiel for kommunens fortsatte udvikling, innovation og effektivisering. Samtidig ser 78 % et potentiale for at styrke anvendelsen af data i opgaveløsningen, se figur 1. Det er sandsynligvis i de senere faser af opgaveløsningen som implementering og evaluering, hvor data i dag anvendes i langt mindre grad end til foranalyser og monitorering. Ledelsens rolle i implementeringen Manglende tid og ledelsesfokus er de absolut største barrierer til at indfri datas potentiale. Mange steder opleves det stadig som om, at arbejdet med data skal bæres frem af ildsjælene, men det er en opgave, der er blevet vanskeligere at løfte, fordi deres opgaveliste er vokset – eller de har mistet modet, fordi de ikke føler, at de kan få ledelsen ”med på den”.

Figur 1. Tilbagemeldingen på to af spørgsmålene i undersøgelsen.

6

GEOFOR U M • N OV EMBER 2023

Der mangler altså hverken dataadgange eller motivation for at arbejde med data i den kommunale organisation. Udfordringen ligger i stedet hos lederne, der skal facilitere udviklingen og få skabt det rette organisatoriske rum.


DEK24 DEK 24 DANSK ESRI KONFERENCE

DANSK ESRI KONFERENCE 2024 Er du klar til at blive en del af forårets største GIS-begivenhed? Vi samler mere end 250 passionerede GIS-entusiaster fra hele landet for at udforske de nyeste innovationer inden for ArcGIS.

Sæt X

15. - 16. MAJ I ODENSE På konferencen vil du møde danske eksperter inden for Esri-teknologi og internationale Esri-specialister, klar til at dele deres ekspertise med dig. Du vil få en unik mulighed for at diskutere udfordringer og tendenser og finde inspiration til dine egne GIS-projekter sammen med GIS-kolleger og eksperter.

EARLY BIRD

BLIV UDSTILLER

INDSEND ABSTRACT

PROGRAM

Tilmelder du dig inden 1. januar opnår du Early Bird-rabat på din deltager pris.

Alle udstillere får egen stand, hvor du kan vise dit GIS-projekt frem overfor nogle af Danmarks dygtigste GIS-professionelle.

Som oplægsholder har du mulighed for at dele dit arbejde med kollegaer i GISbranchen - du sparer samtidig 1.000 kr. på billetten.

Programmet er spækket med spændende indlæg. Programmet opdateres løbende, så hold øje.

LÆS MERE OG TILMELD: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS

G E OFORUM • NOVE MBE R 2023

7


Data – det mest kritiske aktiv for alle organisationer Vi ønsker alle at træffe smarte og nøjagtige datadrevne beslutninger for at opnå effektivitet, retssikkerhed og minimere risici. Desværre er data ofte låst væk i siloer, formateret og gemt på en måde, så det ikke kan bruges, hvor det er nødvendigt. Vi ser fire tendenser, det fører os i retning af en verden, hvor data af enhver art flyder ubesværet. AF GABRIEL HIRSCH, SWECO

Ofte kan systemer ikke tale med hinanden, og flytning af data fra et sted til et andet kræver manuelle manøvrer. Dyre og tidskrævende integrationer, udført af specialister uden fagkundskab om informationen, har måttet implementeres for at gøre data formålstjenligt for dem, der har brug for data. Vi ser fire tendenser på områ­ det, der vil lette adgangen til data.

Datavariation, mængde og interoperabilitet

Deling af data på tværs af team

Manuelle og ineffektive processer Rettidig/realtidsadgang til kvalitetsdata

Opfyld krav fra Integration og automatisering er ikke kun kunde-/borger en opgave for IT-afdelingen Forbinde virksomhedssystemer Det bliver for dyrt og tidskrævende at forsøge at (ældre og nye) forklare det faglige behov til en IT-afdeling. I stedet Efter pandemi, Begrænsede IT Placering/GIS-data ønsker dem med faglig viden selv at kunne nye måder arbejde ressourcer etablere og vedligeholde integrationer og automatiseringer for at forenkle og strømline deres Udfordringer for organisationer i dag. opgaver. ingen margener for at skulle vente på ”din tur”, Brugere ønsker mulighed for selvbetjening eller skulle betale ekstra for hver integration. Historisk set har specifikke nøglepersoner i organi­ Omkostningerne og tiden ved at etablere en sationerne været de eneste, der har været i stand integration bør ikke være en hindring for de til at frembringe og kombinere data. Nu ønsker alle fordele, som integrationen medfører. brugere at vælge, hvornår de vil have deres information, uden at skulle have en afhængighed Nyt adfærdsmønster og efterspørgsel af bestemte personer, der ofte har travlt. Ovenstående tendenser findes i de fleste brancher og er ikke specifikt knyttet til organisationer inden Geografisk placering bliver stadig vigtigere for GIS og geodata. Vi ser det samme adfærdsat håndtere mønster og efterspørgsel efter integrationer i For os i GIS­ og BIM­verdenen er den geografiske organisationer, der opererer inden for fx byggefordeling af et fænomen en selvfølge, men branchen, ejendomsadministration, sundhed, forståelsen af dets betydning begynder at finde energi og transport. Forståelsen af værdien af vej ind i flere og flere områder. Der vil opstå nye digital information stiger konstant. Nu søger behov for også at håndtere den geografiske organisationer at bruge dette forretningsaktiv til placering i andre sammenhænge. at træffe datadrevne beslutninger.

Organisationer ønsker selv at kunne opsætte og vedligeholde integrationer Hvad der tidligere krævede ekstern ekspertise at gøre, ønsker organisationen nu at gøre selv. Der er

8

GEOFOR U M • N OV EMBER 2023

Dette fører os i retning af en verden, hvor data af enhver art flyder ubesværet, automatisk uden kodning i hele organisationen for at blive brugt til smarte og nøjagtige datadrevne beslutninger.


Har du snakket med dit kort i dag? Generative Pre-training Transformer eller blot GPT er en størrelse, vi alle enten har stiftet – eller helt sikkert vil komme til at stifte – bekendtskab med. Den mest kendte GPT er ChatGPT, som formentlig er den, de fleste har hørt om og måske også prøvet. AF SIK CAMBON JENSEN, KMD

Uden at gå så voldsomt meget i dybden med sprogmodeller, træningsdata og de store etiske spørgsmål, som også trænger sig på, vil jeg i denne artikel undersøge, hvad dette kvantespring inden for anvendt kunstig intelligens (AI) kan komme til at betyde for vores felt. Hvad kan GPT medføre af nye muligheder inden for kort og GIS? Kommer der en MapGPT? En nuanceret kunstig intelligens Årsagen til det store almene gennembrud for GPT var muligheden for at interagere, dvs. chatte med GPT’en – deraf navnet ChatGPT. Til forskel fra en Google-søgning, som i og for sig også er et spørgsmål/svar-scenarie, er ChatGPT meget mere nuanceret. Du får svar, som du spørger, og endda i en kontekst, så man som menneske føler, at der kommer noget næsten meningsfuldt ud af det. Ligesom med Internet i gamle dage var det svært at opøve den nødvendige kildekritik hos den brede brugerskare. Man søgte, slog op, og når det fandtes på nettet, så var det sandt. I dag spørger vi den kunstige intelligens og får utroligt velformulerede og meget overbevisende svar. Og vi mennesker er endnu ikke i stand til at gennemskue validiteten af de producerede svar. Kan vi gennemskue en MapGPT? Kort og GIS er stadig af mange anset for at være så tilstrækkeligt svært og nørdet, at hvis man kan fremstille et kort, kan man overbevise de fleste kortantagonister om, at sandheden er i kortene. Der er ikke nødvendigvis en ligeværdig modtager af kort, som kan gennemskue hvad, der er korrekt og under hvilke omstændigheder. Tilføjer vi GPT-elementet og forestiller os, at den bliver trænet til at forstå og manipulere kort, så vil endnu flere stå over for et produkt, som virker umådeligt overbevisende, men kan man gennemskue, om det er sandt?

Inspiration fra Excel Microsoft var hurtigt ude at sikre sig ChatGPT, og en omfattende kommercialisering buldrer derudad. Bill Gates’ Office Assistant – også kendt som Clippy; en virtuel papirklips – var langt forud for sin tid. Baseret på en GPT kan lignende assistenter i alle Microsofts produkter AI-understøttes og hjælpe med at omsætte menneskelige ønsker til tekniske funktioner. Excel er den første Microsoft-applikation, som er blevet løftet af AI. Man skal ikke længere kunne i hundredvis af Excel-funktioner og tilhørende parametre udenad, man skal blot formulere med ord hvad, man gerne vil med de data, man har til rådighed. ”Beregn og tilføj en tendenslinje for data i tabel xx, og vis det i et diagram i grønne nuancer” kunne være en måde, hvorpå man hurtigt kunne fremstille en visuel flot repræsentation af indsamle­ de data. Tilgængelighed for mange flere mennesker Og dette vil man kunne videreføre i GIS og kort: ”Fremhæv alle gamle bygninger i Odense Kommune, hvor vurderingen af grunden er større end af bygningen, og gerne ovenpå et luftfoto”. Dette er menneskesprog, som alle vil kunne formulere uden at kende til alle de klik, som det ellers ville kræve i data, som man i øvrigt skulle have et godt kendskab til. Dette er kun toppen af et meget stort isbjerg, som vil løfte alle teknologiske platforme og gøre dem tilgængelige for mange flere mennesker. Er vi klar til dette? Er det noget, som Geodatabranchen har tanker og holdninger til? Et er sikkert: Vi bliver ikke en del af den almene debat herom – dertil er kort og GIS for avanceret til, at man vil huske at overveje dette. Kort og GIS står alene med ansvaret for, at kort bliver GPT’iseret, og at brugen og tolkningen deraf også bliver forstået.

G E OFORUM • NOVE MBE R 2023

9


GIS og miljødata skal navigere os gennem kriserne Danmark kigger ind i flere kriser, der strækker sig fra klima til biodiversitet og vandmiljøet. Kriserne har for alvor sat gang i debatten om den grønne omstilling. Men debatten handler sjældent om indbyrdes kompatible GIS-systemer og metadata, selvom de danner fundament for, at vi kan eksekvere på de mange planer, der skal afhjælpe kriserne.

AF NILS HØGSTED, DANMARKS MILJØPORTAL

Danmark skal klimatilpasses, beskytte biodiversiteten, omstilles til grøn energi – og vandmiljøet er historisk hårdt ramt. I takt med de mange kriser, er der kommet mange og ambitiøse planer for at løse dem. Det betyder, at Danmarks areal er overbooket med planlagte projekter, som har resulteret i en stærkt stigende efterspørgsel på miljødata. Det er data fra målinger, observationer, analyser og forskning om vores miljø, som danner grundlag for kvalificerede, langtidsholdbare og bæredygtige beslutninger, der bliver truffet på baggrund af input fra medarbejdere, som arbejder med GIS. Data sikrer fremdrift i miljøvurderinger Miljøvurderinger er et centralt redskab, der kan forebygge, at bygge- og anlægsprojekter forårsager unødig skade på vores natur. Men miljøvurderingers værdi afhænger af de data, vi har adgang til. Sammen med vores fag- og projektgrupper har vi identificeret hvilke data, de har brug for. Vi fandt 500 kortlag, som bliver brugt i miljøvurderinger. Det er dog et problem, at de mange kortlag ligger spredt i mindst ti forskellige infrastrukturer. Det betyder, at dem, der arbejder med miljøvurderinger, har svært ved at få overblik over, hvor de skal lede. Bagefter har de udfordringer med at sammenstille de data, som de fandt, med de konkrete screeninger og miljøvurderinger. Det kan skabe unødige forsinkelser og fejl i miljø-

10

GEOFOR U M • N OV EMBER 2023

vurderingsprocessen – fejl, som kan være dyre. Fx kostede tilbagevisningen af Baltic Pipe-gasledningen fra klagenævnet 800 millioner kroner. Indbyrdes kompatibelt GIS og metadata Det viser, at vi har brug for et styrket samarbejde på tværs af Geodatabranchen og mindre silotænkning. De enkelte kortlag skal bruges i mange forskellige sammenhænge. Det kræver en bedre beskrivelse af metadata, der sikrer, at data kan blive genanvendt på tværs af sektorer og kombineres med andre datasæt på en pålidelig og meningsfuld måde. Vi imødekommer udviklingen med ”GIS-løsninger til hverdagsbrug”. Vi har lanceret vores lagvælger på Miljødata.dk og i det nye udtagningskort for lavbundsjorde, som vi har lavet i samarbejde med Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Lagvælgeren er også den centrale komponent i den nye version af Danmarks Arealinformation, som vi lige har lanceret. Alle vores datasæt kan desuden tilgås via Datakataloget, der er tilgængeligt som QGIS-plugin. Men vi skal gøre flere GIS­systemer indbyrdes kompatible og finde fælles standarder for data med fyldestgørende beskrivelser af metadata, så vi kan genanvende de samme data til flere formål. Det er en opgave, vi på tværs af sektorer har et stort ansvar for at gennemføre, så vi kan bane vejen for bæredygtige løsninger på de kriser, vi står overfor.


Innovation og geospatiale data

- Fremskridt inden for billedsegmentering GIS-innovation har vist sig som et uundværligt værktøj i jagten på bæredygtighed. Det transformerer den måde, vi forstår, håndterer og adresserer miljømæssige udfordringer, og det bygger bro mellem data og løsninger. De tværfaglige fremskridt inden for dataindsamling, -håndtering, -analyse og -distribuering transformerer GIS-verdenen. AF BRIAN MATTHEW MCAVOY, RAMBØLL

Billedsegmentering har været altid været centralt i GIS og remote sensing med utallige studier og metoder, der har undersøgt dets ydeevne og værdi. Hvad er Segment Anything-modellen? Introduktionen af Segment Anything-modellen (SAM) i april 2023 – som et resultat af Meta’ AI-forskning – gav et billedsegmenterings-redskab, der reducerer menneskelig indgriben ved at tillade zero-shotlæring og øjeblikkelig billedsegmentering. Den robuste SAM er skabt af 11 millioner billeder og med mere end 1 milliard datasæt. Ved introduktionen af SAM blev den øjeblikkeligt etableret og indarbejdet i GIS og remote sensing-arbejdsgange. Den lette tilgængelighed giver nye muligheder, og disse bør udforskes på tværs af discipliner. Miljøovervågning og -styring Anvendelsen af innovativ billedsegmentering danner nye veje til at opdele et billede på en mere effektiv måde. Automatisk genereres betydnings­ fulde og homogene områder eller objekter. SAM har bl.a. strømlinet aspekter af vegetationsovervågning, ændringsudpegning, vurdering af økosystemer, vandressource-forvaltning, præcisionslandbrug samt katastrofehåndtering. Lagring af kulstof Med det store fokus på bæredygtighed og reduktion af kulstofemissioner kan SAM’ evne til at hjælpe med at overvåge og vurdere nuværende og potentielle områder til carbon capture and storage (CCS) gavne Danmark og udlandet. CCS­projekter identificerer potentielle lagrings­ reservoirer og vurderer deres nærhed til CO2 kilder for at hjælpe med opsamling og lagring af kulstofemissioner. Overvågning af kulstoflagrings­ steder, vurdering af biomasse til bioenergi og fangst af CO2 kan også vurderes gennem en

bedre identifikation af vegetationen, hvilket kan hjælpe til mere præcise beregninger af biomasse. Byplanlægning og Smart Cities Billedsegmentering spiller også en banebrydende rolle i at fremme byplanlægning, -udvikling og Smart Cities. Innovative billedsegmenteringsmetoder giver nye muligheder for planlægning af arealudnyttelse, optimering af infrastruktur, analyse af grønne områder, trafikforvaltning samt overvågning af byudvikling. Vi har udviklet en betydelig anvendelse af SAM­modellen, fx til at identificere forskelle i BBR-data og bygningsdata for en lokalitet. Metoden vurderer data fra det årlige forårs-ortofoto og sammenligner SAM-udgangene med historisk BBR-data. Denne forbedrede arbejdsproces sikrer nøjagtige og rettidige data til at understøtte datadrevne beslutninger. Datadrevet beslutningstagning I dagens dynamiske forretnings- og organisationsverden er datadrevet beslutningstagning afgørende. Hurtig og effektiv dataindsamling er kernen i denne proces. Forbedret dataindsamling, -styring og måden, hvorpå vi som geospatiale eksperter analyserer og distribuerer data, sikrer kvalificere­ de og kompetente beslutninger.

G E OFORUM • NOVE MBE R 2023

11


Den digitale undergrund Deling af 3D punktskyer fra anlægshuller viser sig at være en uvurderlig ressource for både entreprenører og ledningsejere i bestræbelserne på at skabe overblik i undergrunden. Projektet om den digitale undergrund understreger betydningen af en fælles og åben tilgang til indsamling og deling af 3D-data som fundamentet for pålidelige og nøjagtige ledningsoplysninger. AF LASSE HEDEGAARD HANSEN OG TUE MICHAEL HANSEN, LE34

I udgivelse nr. 241 af GEOFORUM blev projektet: ”Den Digitale Undergrund” introduceret. Initiativet sigter mod at digitalisere undergrunden og revolutionere måden, vi deler og tilgår information om nedgravet infrastruktur på. Aalborg Universitet, en række forsyningsselskaber, entreprenører og LE34 deltager i projektet, der er støttet af DigitalLead, Danmarks nationale klynge for digitale teknologier. Unikt overblik over den nedgravede infrastruktur Aarhus Vand og Novafos har været frontløbere i forsyningsbranchen. Tilsammen har de indsamlet over 8.000 punktskyer af anlægshuller relateret til udskiftning af vand- og spildevandsledninger. Dette er enestående, både nationalt og globalt, inden for 3D dokumentation af ledningsarbejde. Projektet har udforsket muligheden for at lade entreprenøren selv stå for indsamlingen af 3D-punktskyerne. Dette er er muliggjort med en 3D-opmålingsapp til mobiltelefonen og med integration af en letvægts RTK-antenne på mobilen, der gør dataindsamlingen både nem og hurtig. Det gør det muligt for entreprenøren hurtigt at lukke anlægshullet efter en enkelt videooptagelse. Da punktskyerne præcist repræsenterer forholdene ved de anlagte ledninger, sikrer løsningen komplet dokumentation i 3D. En central platform for deling og visning af 3D-punktskydata, integrerer og udstiller samtidig traditionelle LER-data. Det skaber et unikt overblik over den nedgravede infrastruktur.

12

GEOFOR U M • N OV EMBER 2023

Deling af 3D data indstifter et paradigmeskifte Indsamling af 3D punktskyer dokumenterer små rum i undergrunden, hvor forskellige lednings-typer kan være synlige i det samme anlægshul. Dette repræsenterer et paradigmeskifte fra den traditionelle måde at udveksle ledningsdata på, som vi kender det igennem LER. Nu deles informationer fra den seneste observation af alle synlige ledninger under gravearbejde. Deling af 3D punktskyer udgør et berigende supplement til de forespurgte ledningsdata, der gradvist kan bidrage til valideringen og nøjagtigheden af ledningers placering, der ofte har vist sig tvivlsomme – særligt på bløde og ældre ledninger. Projektdeltagerne er enige om, at fælles indsamling og deling af 3D punktskyer er den optimale vej frem til at opnå det detaljerede datagrundlag og overblik, branchen efterstræber. En mere bæredygtig fremtid Et veldokumenteret datagrundlag styrker ledningsnettets robusthed og beskytter det mod nedbrud. Datagrundlag bidrager også til, at vi kan opnå vores klima- og energimæssige mål, idet den underjordiske infrastruktur er rygraden i en mere bæredygtig fremtid. Med ”Den Digitale Undergrund” kommer vi et skridt nærmere en mere sikker og bæredygtig udvikling i denne kritiske ressource.


Megatrends og

Geodatabranchen En lang række globale megatrends har stor effekt på Geodatabranchen og er med til at drive udviklingen af branchen. Denne artikel dykker ned i udvalgte megatrends såsom bæredygtighed, ressourceknaphed, metaverset og informationsrevolutionen. Vi skal se på, hvordan de påvirker vores branche.

AF JACKIE SANDGÅRD, HEXAGON

Bæredygtighed Fraværet af bæredygtighed har medført en global opvarmning, der giver ekstremt vejr som fx skybrud. For at stå stærkt mod de vejrmæssige udfordringer, som den globale opvarmning medbringer, skal kommuner og vandselskaber etablere anlæg, der kan afbøde effekten. Derfor etableres nøjagtige hydrologiske modeller til risikoanalyse, fysisk planlægning samt etablering af lokal afledning af regnvand (LAR). Hydrauliske afløbsmodeller anvendes til dimensionering og realtidssyring under skybrud. I lyset af dette har DANVA etableret nye nationale standarder, så hydrauliske modeller kan skabes ud fra ledningsregistreringen, og så data kan deles mellem aktørerne: Kommuner, forsyninger og rådgivere. Ressourceknaphed Ressourceknaphed i form af mennesker betyder, at færre skal udføre flere opgaver – og gerne af højere kvalitet. Dette giver et øget behov for automatisering af processer, hvor geodata og GIS kan hjælpe med effektiviseringen. LER2 er et godt eksempel herpå, hvor vi er gået fra udveksling af e-mails med PDF-kort til vektordata i GML. Dette baner vejen for, at gravemaskiner i fremtiden kan hente ledningsinformationer i realtid og automatisk undgå at overgrave ledninger. Informationsrevolutionen Informationsrevolutionen har bl.a. givet os Cloud-løsninger som Infrastructure as a Service (IaaS) og Software as a Service (SaaS), hvilket giver enklere og billigere adgang til ny informations-

teknologi. AI har desuden nu nået en modenhed, så det fx anvendes i vores branche til billedanalyse, til udpegning af militære mål og til at finde mønstre i borgernes 112-henvendelser. Metaverset Nye autonome sensorer giver let og hurtig adgang til punktskyer, overflade­, højde­ og hydrologiske modeller, hvor digitale tvillinger kan skabes via SaaS i skyen. Underholdningsindustrien i form af bl.a. computerspil og film er med til at drive denne udvikling. Geodatabranchen bidrager til og udnytter udviklingen af denne teknologi, som kan anvendes inden for forsyning (punktskyer af nedgravet infrastruktur), byplanlægning (3D mesh) og beredskabsøvelser i metaverset. FN’s Verdensmål De omtalte megatrends og trends i Geodatabranchen er sammen med 14 udvalgte Verdensmål fra FN en rettesnor for de produkter og løsninger, vi bringer til markedet. Vi har også opsat mål for, hvordan vores egen produktion og virksomhed kan blive mere bæredygtig og leve op til Verdensmålene. Det er vores overbevisning, at det giver forretningsmæssig værdi at levere løsninger, som hjælper vores samfund med at blive mere bæredygtigt. Som en del af denne strategi har vi oprettet datterselskabet R-evolution, der sammen med andre store tech-virksomheder og NGO’er afprøver nye mulige løsninger på vor tids store udfordringer ved at kombinere viden og teknologier fra forskellige industrier.

G E OFORUM • NOVE MBE R 2023

13


Når fremtidens teknologi møder nutidens udfordringer Vi står globalt og lokalt over for komplekse samfundsmæssige udfordringer som klimaproblemer, naturkatastrofer, energimangel, pandemier og geopolitisk ustabilitet. Hver og én kalder de på helt nye discipliner og kompetencer for at blive løst. AF MADS SCHONDEL-ANDERSEN, GEOINFO

Som optakt til Kortdage 2022 arbejdede vi i Geoinfo med at sætte ord på GIS-tendenser for fremtiden. Baggrunden var og er stadig, at vi både globalt og lokalt står over for komplekse samfundsmæssige udfordringer. Der er behov for at finde holdbare løsninger på udfordringerne, og det kræver, at vi arbejder ud fra et fælles fundament, et fælles sprog og en fælles forståelse. De fem fremtidstendenser, som vi kom med, er stadig yderst aktuelle: #1 Etablering af en fælles geospatial infrastruktur #2 Udbredelse af digitale tvillinger #3 Et stadigt voksende behov for dataservices #4 GeoAI, remote sensing, deep learning mv. #5 Strategiske partnerskaber AI i en geografisk sammenhæng I denne artikel vil jeg sætte fokus på én af de fem tendenser. I princippet kunne det være hvilken som helst af de fem, men i løbet af 2023 er der særligt én af tendenserne, der har taget fart og er blevet udbredt – og nærmest blevet hvermandseje. Det drejer sig om AI i en geografisk sammenhæng. GeoAI ændrer hastigheden, hvormed vi får mening ud af komplekse datasæt, og hjælper os med hurtigere at tackle vores udfordringer. Det kan give bedre datakvalitet, ensartethed og nøjagtighed. Med automatiseringer fremfor manuelle dataindsamlingsprocesser øges effektiviteten, og vores omkostninger reduceres. De AI-værktøjer, vi har allerede nu, kan hjælpe os med at overvåge og analysere hurtigere for at forudsige potentielle hændelser og dermed sætte ind med proaktive beslutninger – fx i forbindelse med verdens udfordringer. Områder, hvor GeoAI kan eller allerede finder anvendelse, er omfattende. Offentlige myndigheder kan med GeoAI modellere konsekvenserne af

14

G EO F O RU M • N O VEMBER 2 0 2 3

byudvikling, forudsige nedbrydning af veje og anden infrastruktur og identificere ændringer i arealanvendelse - fx den hastige udbygning af arealer med solceller. Forsvar og efterretning kan øge hastigheden, hvormed information udtrækkes fra remote sensing og videoovervågning. Beredskabet kan effektivt analysere baggrunden for hændelser og forudsige, hvor uheld sker, og optimere responstid. Forsikringsselskaber kan benytte GeoAI til at forstå konsekvenserne af hændelser som fx skybrud eller orkan, og optimere skadeshåndtering. Opmærksomhed på udfordringer og faldgruber Selvom der er store muligheder med GeoAI, rummer det også nogle udfordringer eller faldgruber, som vi skal være opmærksomme på. Implementering og forståelse af GeoAI kan være kompleks og krævende. Det kræver høj datakvalitet og data i store mængder at træne modellerne, hvilket kan være tidskrævende og dyrt at indsamle. Man bør også overveje om ensidige eller mangelfulde træningsdata kan medføre fejlagtige resultater. GeoAI kan give resultater, der kan være en udfordring at tolke korrekt i komplekse geospatiale scenarier. Sammenfattende giver GeoAI mulighed for at trække dybere og mere meningsfulde indsigter i geospatiale data. Det kan føre til bedre beslutninger, optimering af processer og en bedre forståelse af vores verden. Det er op til os GIS-professionelle, hvorvidt vi springer på AI-toget og bliver en del af den rivende teknologiske udvikling med alt, hvad det indebærer af uddannelse, omkostninger, træning og usikkerheder. Èn ting er dog sikkert; der vil fortsat være et stort behov for kernekompetencer og dyb indsigt i teknologien, for vi skal være nysgerrige og kritiske over for de indsigter, som vi får med GeoAI.


Dataøkosystemer – hvor og hvorfor? ”Dataøkosystemer er fremtiden. Data er ikke længere statiske og bosiddende ét sted. Data dannes og udveksles hele tiden, og er derfor en størrelse i konstant udvikling.” (ARS Analytics) AF MORTEN LIND, SEPTIMA P/S

Citatet udtrykker et perspektiv, som er fuldstændig i modstrid med dén fortælling om ”Gode grunddata”, der for godt 10 år siden blev knæsat af grunddataprogrammet. For grunddata er det let at forstå, hvorfor data skal defineres ét sted, af én myndighed efter et klart sæt regler, så data kan udgøre et autoritativt og fælles grundlag for alle. Ellers ville tilfældighederne råde og afgøre, hvor stor byggegrunden er, hvor grænserne går, hvem der ejer den, hvad man må bygge – og hvad grundværdien er. For grunddata er kravene dikteret af, at data ofte er samfundskritiske og har juridisk vægt – og derfor må være korrekte, konsistente og landsdækkende. Men der findes også situationer, hvor man bør forfølge andre mål og principper i vores syn på, hvordan data kan håndteres.

Wikipedia, OpenStreetMap og iNaturalist er andre, mere ideelle og demokratiske eksempler. Her findes et unikt samspil mellem styring, bidragydere og brugere i løst organiserede, globale fora. Resultatet er meget høj dataagilitet med en aktualitet og troværdighed, som ofte er langt bedre end i sammenlignelige systemer. Hvornår skal vi tage økobrillerne på? Det skal vi egentlig altid, men især, når en opgave berører flere domæner end ”vores” og er afhængig af data, som er hjemmehørende eller vigtige for disse domæner. En rekreativ infrastruktur for Danmark berører fx flere domæner og er afhængig af data fra hver af disse: Veje/stier, ruter, friluftsfaciliteter, turisttilbud, seværdigheder, historie og landskab. Den rekreative infrastruktur kan ikke tage patent på eller ejerskab til alle domænedata, for vej- og stidata skal jo også bruges i transportdomænet, og det samme gælder de øvrige domænedata.

Hvad er et dataøkosystem? Når vi anvender metaforen økosystem, så er det fordi, opgaven kalder på at efterligne de mekanismer, der findes i et naturligt økosystem. Det kunne fx være en skovbund, hvor processer og aktører virker sammen i et kredsløb. Alle forbruger og alle leverer et bidrag retur. Hvis kredsløbet er sundt og bæredygtigt, er der gevinster til alle.

En mulig løsning Løsningen kan være et balanceret økosystem af samarbejder og aftaler, så alle parter – efter en gensidig forståelse – kan nyde og yde, dvs. bidrage med data. Det skal naturligvis sikres, at opgavens bidrag med ”egne” data kan håndteres og udvikles dynamisk og sikkert.

Ideen er bl.a. født i store virksomheder, som vil nedbryde en stiv, lineær organisation, og derfor behandler alle led i organisationen – helt ud til kunderne – som værdifulde aktører og kilder til viden og ideer.

Vi kan beskrive det i billeder: Autoritative grunddata er som eksperten, der publicerer seneste viden i en fagbog. Et bæredygtigt dataøkosystem er som en gruppe mennesker, der udveksler ideer og visdom omkring et lejrbål. Der er brug for begge.

G E OFORUM • NOVE MBE R 2023

15


Når geodata viser vejen En af de vigtigste opgaver som rådgiver er at kunne gå foran og bane vejen for den digitale rejse, som Geodatabranchen er på. Men hvor går rejsen hen, og er det en lige eller en stejl, snirklet vej? Illustrationen er et bud fra AI på Geodatabranchens rejse.

AF SØREN ZEBITZ NIELSEN, NIRAS

I NIRAS anvender vi geodata i mange forskellige typer af opgaver, og der er elementer fra begge typer af veje i dem – både de lige og de stejle.

registrering, biodiversitetskortlægning, ESG-rapporte­ ring, kortlægning af solcellepotentialer, udbygning af ladestandernetværk og udvikling af cykelnetværk.

På de mere lige strækninger Inden for webGIS, dataindsamlingsapplika­tioner, BI og planlægningsværktøjer ser vi tendenser til yderligere integration og datadeling imellem de forskellige typer af systemer og datakilder samt til anvendelse af platformene på nye fagområder. Vi oplever også, at GIS-opgaver ofte løses gennem netværk og gode, varige relationer. Derfor er hurtig og effektiv support i følgeskab med invol­ vering i kundernes projekter centralt.

På de mere stejle strækninger Inden for droner, Reality Capture, 3D-modellering af bygninger og 3D bymodeller er det ofte en lidt mere stejl og snirklet vej. På droneområdet har vi opnået tilladelse til at flyve i den specifikke kategori. Vi har derfor opgaver med at flyve tracéer af større infrastrukturprojekter samt inde i bygninger med specialdesignede droner. I vores 3D-miljø har vi brugt de nye, frie data fra kortlægningen af Grønland til at skabe en 3D model af hele landet til NunaGIS.

Når vi i et stort rådgivningshus selv udvikler og drifter GIS- og geodata-applikationer, er det naturligt for os at bruge vores egne platforme internt til opgaveløsning på tværs af sektorer og afdelinger. Vi bruger dem til dataindsamling i felten og til deling af geodata på tværs af organi­ sationen. Til digital aflevering af projekter anvender vores kolleger internt vores egne systemer som udgangspunkt. Det giver ofte den mulighed, at kunder ønsker at fortsætte med at benytte de applikationer, de er blevet bekendte med – også efter, det oprindelige projekt er afleveret.

Det helt store og nye, som alle kommer til at skulle forhold sig til, er AI. Det er et område, vi fra start har prioriteret højt. Vi anvender AI, så snart mulighederne er der. Vores udviklere har allerede stor gavn af at anvende generativ AI til at assistere med kode­ generering, vores GIS-eksperter anvender AI til mønstergenkendelse, og vores landskabsarkitekter anvender AI i visualiseringsopgaver.

Ikke sjældent fører det til udbygning af systemerne til yderligere anvendelse i kundernes organisation. Det har været tilfældet for opgaver inden for klimatilpasning, kritisk infrastruktur på energi- og teleområdet, staderegistrering, LER og lednings­

16

GEOFOR U M • N OV EMBER 2023

Forudsætningen for succes Uanset, om rejsen fremad byder på store stigninger eller flade stykker, er det sikkert, at arbejdet med geodata er en holdsport. Forudsætningen for succes er at skabe de bedst mulige teams, som sikrer, at kunder som en del af holdet kommer bedst igennem etaperne af projekterne. Nogle gange kræver det også, at en eller flere fra holdet går i udbrud og baner vejen.


Fagligt-sociale aktiviteter ved Kortdage 2023 Kortdagsudvalget har bestræbt sig på at lave en række fagligt-sociale aktiviteter, hvoraf nogen foregår på konferencestedet, mens andre foregår udenfor – sidstnævnte kalder vi: ”Open Air”. Vi ser frem til nogle anderledes oplevelser og måder at lære og at netværke på. Studerendes dag Studerende fra hele landet strømmer ind på konferencen onsdag, den 1.11. Der vil være aktiviteter, der er tilrettelagt for de studerende, men de vil i lige så høj grad være en del af konferencen, så tag godt imod dem. Teatersport med guldudstillerne På den runde scene i Foyer – i stueplan under udstillingsområdet – holder guldudstillerne indlæg over temaet: ”Geodata-tendenser”. Vi kalder det: ”Guldæg”. Skuespiller Peter Hartmann udfordrer i bedste teatersport-stil udstillerne, så deres indlæg næppe går i glemmebogen. Open Air: Byvandring i Odense – Fra gade til by Arkitekt i Odense Kommune, Marianne Tonim Nielsen, vil guide os i en byvandring i det centrale Odense, hvor den firesporede Thomas B. Thriges Gade blev lukket og forvandlet til et levende og aktivt byområde. Gymnasiekonkurrence om AI Kom og se gymnasieelever dyste i geofaglige færdigheder. I år bliver det med opgaver om geodata og kunstig intelligens (AI). Gymnasie­ eleverne har indsendt videopræsentationer til bedømmelse og de kan vinde et studierejselegat. Open Air: Åfart på Odense Å Tag med på en eventyrlig og naturskøn sejlads, der fører dig fra Munke Mose, langs haverne i Odenses fine gamle kvarterer, forbi Odense Zoo og ud til bøgeskoven i Fruens Bøge. Open Air: Ølsmagning hos Anarkist Ølsmagningen onsdag, den 1.11. kl. 16 vil være hos mikrobryggeriet Anarkist. Aktiviteten, der blev

udsolgt kort efter tilmeldingsåbning, foregår på Albani Bryggerierne, hvor vi går hen i samlet flok, så det er også en mulighed for lidt frisk luft og for at strække ben inden Den Fine Middag. Udstillerreception Kortdages udstillere holder reception i udstillingen onsdag kl. 18-19. Udstillerne er vært ved netværksarrangementet, hvor der bl.a. er udskænkning på standene. Så mød op og få en snak inden Den Fine Middag. Den Fine Middag og fest Festmiddagen om aftenen, den 1.11., har det hele: Fra velkomstdrinken i udstillingen kl. 18:30, over en 3-retters menu, underholdning samt musik og dans til kl. 1, og lidt natmad til at gå hjem på. Vi glæder os til en hyggelig og dejlig aften i selskab med kollegerne og GIS-folk fra hele landet. Open Air: Yoga for de morgenfriske Hvis du har lyst til at være fysisk aktiv i løbet af konferencen, tilbyder vi morgenyoga med instruktør. En god og anderledes måde at starte dagen på torsdag, den 1.11 kl. 7. Open Air: Ekskursion til Fjernvarme Fyn Torsdag den 2. november 2023 kl. 10:30-12:00 kan du komme på en ekskursion til Fjernvarme Fyn, der er en af Europas største varmeforsyninger. Vi får en rundvisning og skal også høre om opgaverne i GIS-afdelingen. Drone-aktiviteter Kom med en tur i luften, når Geoforums Droneudvalg arrangerer et lille event med droneflyvning i Foyer, torsdag den 2.11. kl. 10:30. Du får også mulighed for selv at prøve kræfter med droneflyvning i droneburet. Open Air: Byvandring med Gadens stemmer En hjemløs fra foreningen, Gadens stemmer, vil torsdag, den 2.11 kl. 13:30 tage os med på en anderledes byvandring i Odense, hvor vi vil se byen i et nyt perspektiv.

G E OFORUM • NOVE MBE R 2023

17


Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med Christine, som jeg har tre dejlige børn med: Hector på 17 år, Kajsa på 16 år og Vera på 14 år. Fritiden går med jagt, golf, gør-det-selv og gamle amerikanske motorcykler. Hvad er din baggrund? Jeg er landinspektør fra 1999. Startede som ESRI-konsulent i Geodata Danmark. Blev leder, flyttede til Birkerød med Christine og stiftede familie. Så til Atkins, hvor jeg blev chef for en fantastisk afdeling – vi lavede mange fede projekter i en vild tid. Herefter chef for et utrolig entreprenant forretningsområde i LE34, hvor vi udviklede nogle vanvittigt smarte web- og mobilbaserede produkter – Geonote-suiten. Fra LE34 skiftede jeg til KMD og store offentlige IT-projekter. Nu i CGI (90.000 mand), hvor det ikke var planen at fokusere på GIS og geodata, men nogle tilfældigheder har ført os ind i Geodata­branchen. Fra efteråret 2023 begynder vi stille og roligt at bevæge os ind på GIS- og geodata­-markedet. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche? Jeg skulle nok have været tømrer, men efter en tid i Forsvaret, startede jeg på AAU. Troede, at jeg skulle læse IT, men programmering fangede ikke. Valget faldt på landinspektør, da uddannelsen kunne pege i mange jobretninger. GIS blev hurtigt mit fokus og speciale. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver I CGI er jeg DCS (Director of Consultancy Services) med ansvaret for en række kunder og forretningsområder. Så dagene går med ledelse, leverance og forretningsudvikling (eller salg, som vi siger det på jysk). Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? At ting lykkedes, og at man kan se resultater. Det kan være lige fra, at begge parter kommer glade ud fra en forhandling, at man har vundet et kæmpe udbud, eller den energi, man i fællesskab frigiver, når store eller små ting lykkes. Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Der er nogle utroligt spændende krydsfelter mellem AI og GIS – det ser vi lige nu inden for krisestyring, miljøovervågning og satellitfotoanalyser. Det er noget af det, som vi forventer at bringe til Danmark.

18

GEOFOR U M • N OV EMBER 2023

Navn Henrik Kaltoft Alder 51 år Stillingsbetegnelse Director of Consultancy Services Hvor i landet bor du? Jeg bor nord for København – i sløve Birkerød, men det er tæt på naturen og langt fra støjen. Hvor i landet arbejder du? Arbejder ud fra kontoret i Ballerup, men er en del i både Aalborg og Århus.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæf­ tiger dig med? Når man altid har og stadig beskæftiger sig med offentlige projekter, så vil der altid være en fornemmelse af at være med til at gøre en forskel. Derudover er jeg med i et netværk af mentorer, som hjælper danske veteraner i Forsvaret med at komme ud på det private arbejdsmarked. Det er en fed måde at give tilbage på, og jeg kan klart anbefale Velkommen Hjem, som organisationen hedder. Kan du se nogen udfordringer i fremtiden? En skøn ny udfordring er at få CGI ind på GISog geodata-scenen i Danmark. Vi har mange GISog geodata-kompetencer i CGI, med ikke mindre end 13 Geospatial Centre of Excellence fordelt ud over hele verden. De nærmeste er i UK, Holland og Finland, så der er en god base at starte op fra.


Arrangementer Kortdage 2023 1. -2. nov. 2023 Odense

Kursus i danske Grunddata

Studerendes dag ved Kortdage 2023 1. nov. 2023 Odense

22.-23. nov., 5.-6. dec. 2023, samt 9. og 18. jan. 2024

GI Norden webinar on the metaverse 22. nov. 2023 Kursus i danske Grunddata 22.-23. nov., 5.-6. dec. 2023, samt 9. og 18. jan. 2024 Odense, København og virtuelt Kursus i Python og GIS 7. dec. 2023 og 11. jan. 2024 Odense Workshop on Data Ecosystems and SDI 12. -13. dec. 2023 København

Kompetenceudvalget gennemfører en kursusrække over 6 dage i Odense, København og virtuelt . Kurset vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt. Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-verden. Vi

KOMPETENCEUDVALGET

skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klimadata og højdemodellen. Sted LIFA, Odense, samt KL og Danmarks Miljøportal, København Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Kursus i Python og GIS

KOMPETENCEUDVALGET

7. dec. 2023 og 11. jan. 2024 kl. 09:30 - 16:00 Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data. Kurset gennemgår i en blanding af forelæsning, “code-along”-øvelser og

Workshop on Data Ecosystems and SDI

opgaver en række centrale GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data. Sted Comwell H.C. Andersen, Odense Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

INTERNATIONALT UDV.

12. og 13. dec. 2023 kl. 12:00 Deltag i en international workshop i København om dataøkosystemer og rumlig datainfrastruktur (SDI). Du kan være med til at identificere koncepter, udfordringer, forskningsemner, samarbejdsmuligheder og anbefalinger om ”best practice”.

Sted MBK Pilestræde 61 1112 København K Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

G E OFORUM • NOVE MBE R 2023

19


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE COWI fortsætter med digitaliseringen i Grønland! Siden 2019 har COWI været engageret i et tæt samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen i Grønland med henblik på at bidrage til etableringen af et Grunddataprogram. Dette program spiller en essentiel rolle i at sikre en effektiv anvendelse af offentlige grunddata. Vi er derfor glade for at meddele, at samarbejdet mellem COWI og Digitaliseringsstyrelsen fortsætter. Som en del af projektet arbejder vi på udviklingen af et nyt BBR-register, der vil spille en afgørende rolle i forbedringen af effektiviteten og tilgængeligheden af vigtige oplysninger om bygninger og boliger i Grønland. Samtidig vil vi også fortsætte med at videreudvikle og forbedre Digitaliseringsstyrelsens eksisterende applikationer i Grunddataprogrammet. Dette omfatter Arealregisteret, Adresseregisteret og Stednavneregisteret. COWIs mål er at optimere funktionaliteten af disse registre, levere værdifulde opdateringer og forbedringer samt styrke det geografiske informationniveau og planlægning i Grønland med henblik på at bidrage til Grønlands nationale digitaliseringsstrategi.

Produktnyheder fra Hexagon Hexagons globale produktcenter har frigivet Power Portfolio 2023. Power Portfolio omfatter løsninger til geospatiale analyser, billedbehandling, fotogrammetri og geospatial enterprise data management. Nyhederne omfatter bl.a. ERDAS IMAGINE LiveLink, der er en funktion til nem og hurtig deling af ECW-datasæt i petabyte-størrelse i Google Earth Engine. Desuden har Spatial Modeller fået tilføjet 800 nye operatorer, herunder en lang række hydrologiske operatorer for håndtering af overfladevand. HxGN NetWorks-suiten, vores geospatiale asset managementplatform til ledningsregistrering, tilbydes nu som Software as a Service (SaaS). Med SaaS-løsningen kan forsyninger nedbringe deres samlede omkostninger, da forsyningen ikke selv skal stå for infrastruktur, overvågning, backup, sikkerhed, drift og opgraderinger. Alt dette varetages af Hexagon. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 5214 1535 E-mail: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: hxgn.biz/gis-da

Kontaktperson: Emil Sahin Telefon: 41767239 E-mail: emsi@cowi.com Hjemmeside: www.cowi.com

Bisæsonen er ikke slut endnu

home vælger Septima

For Landbrugsstyrelsen udvikler Systra en WebGIS-løsning til registrering af bigårde og biavlere.

Danmarks mest kendte ejendomsmæglerkæde, home, har lanceret en ny hjemmeside.

Centralt BigårdsRegister er en løsning, hvori alle biavlere i Danmark skal indberette deres bigårde, disses geografiske placering, samt antallet af ”bifamilier”. Løsningen inkluderer derudover også funktionalitet til at understøtte sporing af sygdomme, karantæner, flytning/salg af bier samt registrering af tests og sygdomsinspektioner. Løsningen vil blive releaset i det nye år.

I den forbindelse har home valgt Septima som ny kortleverandør. Med op mod 1.000.000 besøg på home.dk om ugen er det en af de mest besøgte kortsider i Danmark.

I Systra har vi ikke kun sagt goddag til et nyt navn, men også til et par nye ansigter i GIS og Digital. Lucas Petersen og Oscar Blixt forsætter deres karriere i Systra. Har du også tanker om at arbejde med software-udvikling fra en GIS-vinkel, så tøv ikke med at række ud. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 E-mail: jhartnack@systra.com Hjemmeside: https://www.systra.com/en/

Septima leverer i forvejen kort til blandt andre Boligsiden og har stor erfaring i at levere ajourførte og stabile kortløsninger til kunder, hvor driftsstabilitet, aktualitet og hastighed er altafgørende. Vurderingspris.dk I forbindelse med vores lancering af Vurderingspris.dk, der viser alle foreløbige ejendoms- og grundværdier på et danmarkskort, har vi leveret dataanalyser til blandt andet Berlingske og Politiken, som de har kunne bruge i deres dækning af sagen. Efterfølgende har vi også indgået samarbejde med Boligsiden og Bolius om, at de kan integrere kortløsningen på deres websites. Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

20

GE OF OR UM • N OV E M BE R 2 0 2 3


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE MapInfo Pro v2023

Geo styrker geodata i Lyngby

I september lancerede vi MapInfo Pro v2023. Den store nyhed er 3D visualisering.

For et par måneder siden kunne vi præsentere en styrkelse af vores geodata-kontor i Aarhus. Denne gang handler det om kontoret i Lyngby, hvor der ligeledes er blevet tilført flere gode kræfter til at hjælpe med automatisering, digitalisering, modellering, AI og IT-udvikling inden for områder, der relaterer sig til terræn- og undergrundsforhold.

MapInfo Pro v2023 lader dig visualisere dine data i 3D direkte i programmet. Det kan være vektorer med Z-værdier på knudepunkter eller blot attributter, du ønsker at visualisere på en ny måde. Du kan se dine data i 2D og 3D på samme tid og på denne måde opdage mønstre, som ellers ikke var synlige. Du kan tildele Z-værdier til dine vektorobjekter med MapBasic-kommandoer og -værktøjer.

Bemandingen på udviklersiden består nu af teamchef, Sten Piper Larsen, scrummaster og udvikler, Laura Hjerrild Andersen, Product Owner, Carina Louise Søborg, full stack-udviklerne, Nicolai Pallund og Julian Brandt, samt geoinformatik-ekspert, Rebeca Quintero Gonzalez.

Derudover har vi forbedret den måde, du kan tilgå data via web-tjenester, tilføjet en række nye og opdaterede programmer i vores markedsplads og opfyldt en række mindre forbedringsønsker fra vores brugere.

På data- og analysesiden er Simon Oldfield, Alessandro Møller Sandrin, Lisa Jakobsen og senest Mads Christian Lund Lorentzen kommet til. De nye ansigter styrker det allerede kompetente hold inden for områder som geofysik, geotermi, CCS, geoteknik, remote sensing og geologi.

Den danske version af MapInfo Pro v2023 vil være klar senest i november 2023.

Geo er med den nye bemanding i både Aarhus og Lyngby i den grad klar til at løse komplekse dataorienterede projekter, og I kan altid finde os på www.geo.dk eller ved at tage fat i undertegnede.

Kontaktperson: Peter Horsbøll Møller Telefon: 29133769 E-mail: peter.moller@precisely.com Hjemmeside: https://www.precisely.com/product/precisely-mapinfo/ mapinfo-pro

Frihøjder under broer kan måles nemt og sikkert Mølbak Landinspektører har hjulpet flere kommuner med at få opdateret frihøjden under deres broer. Frihøjderne kan ændre sig bl.a. ved asfaltering af vej, og bør derfor opmåles jævnligt for at sikre, at oplysninger i DanBro er korrekte. Opmålingen, som foretages samtidig med den normale trafikafvikling ved broen, udføres let med mobil scanning fra en af vores biler. Opmålingen kan foretages uden afspærringer eller lignende. Men vigtigst af alt – Mølbak Landinspektører udfører opmålingen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet vi ikke sætter skosålerne på vejen eller cykelstien med risiko for kollision og uheld. Kontaktperson: Lone Søndergaard Hendriksen Telefon: 29 10 39 41 E-mail: lsh@molbak.dk Hjemmeside: https://molbak.dk

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard Telefon: 31740188 E-mail: mrm@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

Se ny NetGIS på Kortdage Vi er i fuld gang med årets store udviklingspakke på NetGIS. Indholdet af årets NetGIS ERFA-pakke er bestemt af NetGIS ERFA-kundegruppen. I årets ERFA-pakke vil der ske en del forbedringer bl.a. nye søgemuligheder i NetGIS. Ved redigering bliver det muligt at gemme Attachments (ArcGIS Server). Man kan lave højdeprofil ud fra en indtegnet linje samt udlæse højden i et punkt. Der er oprettet en ny simpel funktion til at gemme et kortudsnit som en URL, der kan sendes til andre brugere, og vi har indført endnu lettere administration. Mød op på Kortdage 2023, og få en snak om NetGIS eller hør nærmere om vores WebGIS-løsning til forsyninger, Orbi INSIGHT, og vores øvrige produkter og ydelser. Vi ser frem til at møde jer. Kontaktperson: Tine Bitten Bak Telefon: 24999268 E-mail: Tine.Bak@wsp.com Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/ydelser/gis

GEO FO RUM • NO VEMBER 2023

21


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Nu kan du tegne og lave noter direkte i din kortvisning Det er nu legende let at lave noter, fremhæve vigtige observationer og tegne indledende idéer direkte ind i dit SCALGO Live-kort. Vi har lige udgivet et nyt sæt annoteringsværktøjer, som du kan bruge til at tegne linjer, lave polygoner, placere kommentarer med mere. Brug disse værktøjer til at notere dine iagttagelser og ideer, mens du udforsker vand på terræn og eksperimenterer med forskellige terrænbaserede løsninger. Eller gå i gang med at skitsere skybrudsplaner og masterplaner. Og hvorfor ikke bruge de nye muligheder til at dokumentere mødedrøftelser? Og bare rolig, vi gemmer det hele. Du kan når som helst vende tilbage og fortsætte dit arbejde. Vil du høre mere, så kom til sessionen, Oversvømmelsesanalyse, på Kortdage (den 2/11 kl 11:00), eller kig forbi vores stand - ellers tjek vores hjemmeside - eller log ind i SCALGO Live J Kontaktperson: Sara Lerer Telefon: 88772659 E-mail: sara@scalgo.com Hjemmeside: scalgo.com

Byggepladsplan.dk Vi indsamler, processerer og udstiller geodata til et stigende antal byggeprojekter i Danmark. Det sker som oftest i anerkendte geodata-­ formater til import i udbredt BIM-software. Som supplement udstiller vi nu samme data via Byggepladsplan.dk, hvilket bl.a. giver følgende muligheder: - Byg og vedligehold en opdateret byggepladsplan med afsæt i virkelig­heden - Hurtig visning af ortofoto fra drone eller fly - 3D-modeller til planlægning og monitorering af fremdrift - Detaljeret dokumentation - enkel løsning af tvister Vi er klar med en demonstration - enten online eller på et møde - f.eks. ved Kortdage 2023 i Odense. HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D-modeller med kort varsel. Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 E-mail: hans@kortomatic.com Hjemmeside: kortomatic.com

K RTOMATIC Validering og kvalitetssikring med Afleveringsportalen

Nyt til lednings- og grave­ aktører

Den 1. juli 2023 fik ledningsejerne ansvaret for at registrere nye ledninger, herunder ændringer i eksisterende ledningsoplysninger, der fremadrettet skal dokumenteres digitalt. Derfor har vi udviklet Afleveringsportalen - en digital løsning, der optimerer sagsbehandlingen, automatiserer processen med kravspecifikationer, og som sikrer valide, kvalitetssikrede data.

Skal du arbejde med ledningsdata, er der hjælp at hente til alle aspekter af LER-oplysninger.

Afleveringsportalen er en platform til sikker og nem udveksling af data, dokumenter og filer mellem dem, der udfører og dokumenterer anlægsarbejder i marken, og dem, der anvender data i det efterfølgende arbejde. Løsningen sikrer, at dine data altid er kontrolleret for korrekt format og indhold, og at alle dokumenter lever op til de krav, der er angivet for opmåling og aflevering af data. Med Afleveringsportalen får du adgang til udarbejdede og standardiserede valideringsskemaer, der er skræddersyede til ledningsejernes databaser og behov, og som letter arbejdsgangene ved at flytte kvalitetssikringen af data ud i de projekter, hvor de hører til. Kontaktperson: Claus Houmann Telefon: +45 3126 2003 E-mail: ch@le34.dk Hjemmeside: https://it34.com/da/ydelser/ afleveringsportalen

22

GE OF OR UM • N OV E M BE R 2 0 2 3

NIRAS har samlet og lanceret én løsning, hvor du kan håndtere hele processen fra opdatering af ledningsdata til udlevering i LER. Tegn dine ledninger i KortInfo, få dem valideret, så de overholder kravene til LER 2.0, og lad NIRAS` LER-robot, LUCRATIVE, svare på forespørgsler fra LER. Uanset, om du skal planlægge gravearbejde eller projektere nye ledninger, kan du med anvendelse af KortInfo spørge LER om ledningsdata. Løsningen giver en virksomhed mulighed for - med virksomhedscertifikat - at kunne se alle virksomhedens forespørgsler samlet og for at kunne få resultaterne ud i f.eks. CAD-format . Løsningen rummer også mulighed for filtreringer på datoer, genbestillinger og meget mere. Vi er på Kortdage, og giver gerne en demo. Kontaktperson: Mikael Kræpping Telefon: 30 78 75 21 E-mail: mkr@niras.dk Hjemmeside: https://www.niras.dk/sektorer/ data-digitalisering/webgis-kortinfo


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Det sker i Geoinfo Mød os på Kortdage den 1. – 2. november i Odense Kom og hør Partner Manager, Jan Juul Jensen, fortælle om, hvordan Digitale Tvillinger er gået fra at være en abstrakt term til nu at være en konkret tilgang til at hjælpe med at håndtere en lang række problemstillinger i planlægning, design, byggeri og drift. Vi kaster os også ud i teatersport, hvor vi vil fortælle om Kunstig Intelligens på den gode måde. Vi er klar til en snak og en demo på stand G4 til Kortdage i Odense. Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 E-mail: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

GIS og geodata på hjemmesiden Vi er glade for, at CGI nu har lanceret en dedikeret GIS-underside på vores hjemmeside. Denne spændende tilføjelse giver vores kunder og interessenter mulighed for at dykke dybere ned i vores ekspertise inden for georelaterede teknologier og løsninger. Vi er meget optagede af at styrke vores partnerskaber og samarbejde med alle inden for GIS-domænet, og vores nye underside er et skridt i den retning. Vi ser frem til at dele vores ekspertise og erfaringer inden for geospatiale teknologier og services med dig og dine kolleger. Besøg vores nye GIS-underside på cgi.dk/geodataservices og udforsk, hvordan CGI kan hjælpe dig med at understøtte digital transformation og frigøre potentialet i geospatiale data og services. Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte os - vi ses nok også på Kortdage. Kontaktperson: Henrik Kaltoft Telefon: 22346586 E-mail: Henrik.kaltoft@cgi.com Hjemmeside: www.cgi.dk/geodataservices

Intet er sket med FME FME er stadig det værktøj, som de fleste ønsker at bruge til dataintegration. Vi har stadig førende kompetencer på Sweco.

Stillingsopslag, der bringes på www.geoforum.dk, bliver rent faktisk set

FME har stadig et urimeligt forspring i forhold til sine konkurrenter i håndtering af BIM-, CAD- og GIS-data. Kom til vores stand på Kortdage! Der kan du lære mere om, hvordan intet er sket. Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 53 72 12 93 E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk

En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1500 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af Geodatabranchen. Derudover bliver Geoforums side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.

GEO FO RUM • NO VEMBER 2023

23


Du kan stadig nå at tilmelde dig Kortdage 2023 Over 800 af dine kolleger i Geodatabranchen inkl. 100 GIS- og geodatastuderende har allerede sikret sig en plads. Du kan som altid få det fulde overblik og læse programmet og abstracts på https://kortdage.dk Vi glæder os til at se dig i Odense den 1.-2. november! https://kortdage.dk/tilmelding


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.