GEOFORUM 227 - Oktober

Page 1

Mødestedet fo r geog raf i s k i n for mat i on • Oktob e r 2021 • N r. 227

TEMA

GIS, trafik og veje


INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Trafikken står aldrig stille i de københavnske gader. Her på O2 ved Det Kgl. Bibliotek.

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Hvad kan Landstrafik­modellen vise?

4

Skru op for data og ned for spildtid på vejene

8

Trafik- og vejdata på AAU

10

Inddragelse af elever i skolevejsanalysen giver trygge veje

12

Data til forudsigelse af trafik­mønstre ved byplan­lægningsprojekter

14

Projektering af anlæg proppet ned i en browser

16

Portræt af et Geoforummedlem

19

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

20

Nyt fra virksomhederne

21

AKTIVITETER I GEOFORUM AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 1.10 GEOFORUM nr. 227 udkommer – Tema: GIS, trafik og veje 1.10 Tidsfrist for videnskabelige artikler til Perspektiv ved Kortdage 2021 5.10 Online møde i Kompetenceudvalget 5.10 Online bestyrelsesmøde i GI Norden

Kommende numre

5.10 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 228 Deadline Nr. 228 5. oktober Nr. 229 5. november Nr. 230 6. december

6.10 Adresseseminar – Kompetenceudvalget - København 2021 2021 2021

7.10 Besøg i Klimatorium – Arrangementsudvalg Vest - Lemvig 11.10 Virtuelt aftagerpanelmøde på AAU – Karen Frederiksen

og Mads Bjørn-Møldrup deltager for Geoforum

12.10 Møde i redaktionen for Brugstedet.dk 14.10 Tidsfrist for plakater til gymnasiekonkurrencen 2021 Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

27.10 Online møde i Geoforums Forsyningsnetværk 28.10 8. møde i Kortdagsudvalget 2021 28.10 Geodata med nye øjne – iværksætterdag, start ups med geodata

– Arrangementsudvalg Øst - Nærum

1.11 4. Møde i Geoforums Grunddataudvalg 1.11 GEOFORUM nr. 228 udkommer – Tema: Grøn omstilling


LEDER

Ud på vejene AF LARS BODUM, MEDLEM AF GEOFORUMS BESTYRELSE

De første rigtige veje i Danmark var de såkaldte Kongeveje. De lå stort set alle omkring København og var lavet med det ene formål, at Kongen skulle kunne komme rundt til sine besiddelser og residenser. Ingen andre end Kongen måtte bruge vejene, så derfor var de låst af bag porte, når de ikke lige blev brugt, hvilket var langt det meste af tiden. Det var sådan det foregik i 1600-tallet og et godt stykke op i 1700-tallet. Hvordan kom bønderne så frem til byerne med deres varer? Det gjorde de på de langt mere brugte alfarveje, som i flere hundrede år vel nærmest kun bestod af et skrøbeligt hjulspor. Langt den nemmeste måde at komme omkring i landet på den tid var ved at sejle, og derfor blev Danmark med tiden en stor søfartsnation. Selvom det var hurtigt og nemt at sejle mellem de danske landsdele og øer, så blev vej- og brobyggeri her i landet efterhånden udviklet med hjælp fra dygtige landinspektører og ingeniører. Vores topografi og manglen på bjerge gjorde det nemt at rulle kilometervis af veje ud i landskabet. Lige nu ser det ud til, at længden på de broer og tunneller, der kan lade sig gøre at bygge i Danmark, er på vej mod det uendelige. Det er således hverken geologien, biologien, fysikken eller teknikken, der begrænser vores planlægning af fremtidens infrastruktur. Derimod skal vi nok begynde at kigge indad og spørge os selv, om vi kan ændre vores

mobilitetsadfærd, så klimaet og kloden får en chance, og vi kan levere på bæredygtigheden og den grønne omstilling. Kapaciteten på vores veje er konstant til diskussion. Det samme er planerne for den fremtidige infrastruktur på transportområdet. Her lige inden sommerferien fremlagde Regeringen sit bud på, hvordan udfordringerne på området kan løses. Det gjorde den med “Danmark Fremad - Infrastrukturplan 2035”. Planen er omfattende og indeholder forslag for over 100 mia. kr. Det er en spændende og afgørende tid, vi er på vej ind i, og i Geoforum vil vi følge udviklingen og være med til at informere om projekterne – både de tekniske dele af dem, og ikke mindst konsekvenserne for miljøet og klimaet. I dag er alle vore veje åbne og det samme er mange af de data, der konstant samles ind om trafikken og vejenes tilstand. Mængden af data, der genereres på baggrund af vores færden, er forbløffende – og der er stadig flere initiativer på vej med brugen af Internet of Things og Mobile Mapping. Her i bladet kan du læse om mange af disse nyheder og samtidig giver andre artikler et godt bud på, hvad alle de indsamlede data kan bruges til, som at modellere den fremtidige trafik og konsekvenserne af den. God læselyst!

Temanummer Dette temanummer af GEOFORUM har vi kaldt: ”GIS,

af tiltag – og ikke mindst er valget af den rette

trafik og veje”. Vi ser nærmere på, hvordan model­

”dataleverandør” vigtigt, her skolebørn til vurdering

arbejde kan give vigtig viden til planlægningen af såvel

af trygge skoleveje.

større som mindre infrastrukturændringer. Brugen af trafik- og vejdata i såvel realtid som i planlægning kan

Næste temanummer bliver til november, hvor vi har

være med til at løse mange af de udfordringer med

fokus på Grøn omstilling, der også er temaet for årets

kødannelse og spildtid, vi har i trafikken i dag. Nye

Kortdage. Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel,

visualiseringsmetoder kan tydeliggøre konsekvenserne

så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.


Hvad kan Landstrafik­modellen vise? Anlæg af en ny vej kan – udover trafikale konsekvenser – få betydning for, hvor meget CO2 og luftforurening, der udledes. Landstrafik­ modellen (LTM) er et essentielt værktøj til evaluering af potentielle infrastrukturtiltag. Ved at implementere foreslåede projekter i model­ len, kan LTM give et kvalificeret bud på de trafikale og miljømæssige konsekvenser. AF ANETTE JACOBSEN OG THOMAS ROSS PEDERSEN, VEJDIREKTORATET

Landstrafikmodellen bidrager både med overord­ nede tal for effekterne samt detaljerede resultater, fx med oplysninger om, hvordan effekterne er fordelt rent geografisk. Et centralt output fra LTM er informationer om trafikale konsekvenser, dvs. trafikmængder, ændringer i trafikanternes rejse­tider, hvilke trafikanter opnår gevinster af et givent projekt, og hvordan bliver trafikken fordelt på vej- og banenettet. Geografiske trafikale konsekvenser Resultaterne af LTM opgøres typisk på kommune­ niveau eller i mere detaljerede zoner. Figur 1 viser hvilke tidsbesparelser, man som bilist fra Aalborg kan opnå med etablering af en midtjysk motorvej. Kortet er lavet som et isokron-kort, hvor trafikant­ ens sparede rejsetid er vist som intervaller fordelt ud over Danmark. Konsekvenser i forhold til klima, miljø, støj og uheld Udover et infrastrukturprojekts direkte indvirkning­er på de trafikale forhold vil der også være andre påvirkninger. Anlæg af en ny vej kan

få betydning for hvor meget CO2 og luftforurening, der udledes. Endvidere kan omgivelsernes påvirkning fra tra­­­­­­­­­fik­­­­støj også ændre sig, og endelig kan projektet have ind­­­­­fly­­­­­­delse på antallet og fordelingen af trafikulykker. Disse eksternalitetseffekter kan også vurderes med LTM. Mere præcist, så indeholder LTM den såkaldte ENVI-model, som netop beregner effekterne i forhold til emissioner, støjbelastninger og forekomst af uheld, se faktaboks. Visualisering af ændring i luftforurening Figur 2 viser merudledningen af NOX som følge af en midtjysk motorvej. Med ENVI er udledningen af NOX ­­ (i g/km) på hver enkelt vejstrækning fundet – med og uden en midtjysk motorvej. Dermed kan ændringen i NOX som følge af den nye motorvej visualiseres. Resultaterne tegner et billede af, at fordelingen af emissionerne ændrer sig i Jylland. Det meste af vejnettet i Østjylland, og til dels også på de mindre veje vest for Midtjysk Motorvej, kan forvente en >> Ændring i luftforurening Meget stor gevinst Hobro

Stor gevinst Lille gevinst Lille tab Stort tab Meget stort tab

Viborg

Aarhus

Herning

Billund

Figur 1. Forbedring af rejsetider med bil fra Aalborg, hvis Midtjysk Motorvej (korridor B+) etableres. Linjeføringen er sidenhen ændret i forbindelse med forundersøgelsen, hvorfor effekten også kan være ændret. Kilde: Midtjysk Motorvej: Strategisk analyse – genbereg­ ninger med Landstrafikmodellen. Vejdirektoratet 2016.

4

G EOFOR U M • OKTOBER 2021

Vejle

Figur 2. Opgørelse af ændringerne i udledning af NOX som følge af en midtjysk motorvej. Kilde: Data fraKolding ENVI beregnet i forbindelse med Vejdirektoratets forundersøgelse af Midtjysk Motorvej 2020.


FME ER GOD TIL ALLE TYPER DATA - IKKE KUN BIM- OG GEODATA Trafik og vej GIS er et område, hvor mange kunder har gode erfaringer med at benytte FME til specifikke behov indenfor dataintegration. FME bruges ofte til at forfine data indsamlet i mobile værktøjer som ArcGIS Field Maps, tilpasse det til visualisering i AGOL eller andre webGIS og transformere det til det rigtige format i GIS eller CAD. I din organisation kan du nemt samle data fra mange forskellige kilder, homogenisere informationerne og få helt opdaterede data tilgængelige i alle databaser og værktøjer indenfor GIS, CAD og BIM. Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Kontakt vores eksperter for at høre om, hvordan løsninger hos andre kunder også kan benyttes i din virksomhed. Kom forbi vores stand på Kortdage til en uforpligtende snak og se de sidste nye ting fra os. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK


!

! !

Ændring i støj

! !

! ! !

!

ENVI i LTM – hvad er det? LTM indeholder en ”del-model”, kaldet ENVI, der beregner forventede emissioner, støjgener og uheld.

! !! !!

! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! !! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! !!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! ! !! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! ! ! !!!! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! !! !! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !!! ! ! ! ! ! !! !! !! !! !! ! ! !!! !! ! ! ! ! ! ! !!! ! !! !! ! ! ! !! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! !!! ! !!!! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! !! ! ! ! !! !! ! !! ! ! ! ! ! !! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !! ! ! !!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! ! !! ! ! ! !! ! !!!!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !!! !! !!! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! !!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! !! ! ! ! ! !!! ! !! ! ! ! ! ! ! !! !! ! ! ! !!! !! !! ! ! !! ! !! ! !!! ! !! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !! ! !! ! ! ! ! !!! ! ! !! ! !! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! !! !!! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !!!! ! ! ! ! !!! ! !! ! ! ! ! !! ! ! !! ! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !! !! ! ! ! !!! ! ! ! !! !! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! ! ! !! !! ! ! !! !! !! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !!! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !!! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! ! ! !! ! !! !! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !! !! ! ! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !! ! ! ! ! ! !!! ! !!!! ! ! ! ! ! !! ! !! ! !!! ! ! ! ! !!! !! ! ! !!! ! ! !! ! !! ! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! ! !! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! !! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! !! !! ! ! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! !! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! !! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! ! !! !! !! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! !! ! !! ! !! ! ! ! !! ! ! !!!!! ! ! ! !! !! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! !! !!!!! ! !! !! ! !!! ! !! ! ! !!! !! ! ! ! ! ! ! !!! !! ! !! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! !! ! ! !! ! !! ! !! ! !! !!!! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! !! !! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! ! !! !! !!! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! ! ! ! !

!

!

Midtjysk motorvej Stor gevinst

Hobro

Lille gevinst

Emissioner

Lille tab

Stort tab

Viborg

Udledninger af CO2, CO, NOX, SO2 og partikler udregnes af ENVI i åbningsåret af et givent projekt. Det gøres med input fra de trafi­ kale beregninger i LTM på baggrund af antal kørte kilometer og rejsehastigheder. Derudover indgår antagelser om, hvor meget forskellige typer af køretøjer forventes at udlede samt bilparkens sammensætning i fremtiden.

!

!

Aarhus

Herning

Billund

Støj I ENVI opgøres støjen som antallet af støjbelastede boliger i forhold til forskellige støjniveauer. Endvidere vurderes støjens genevirkning i form af et såkaldt ”støjbelastnings­-tal” (SBT). I støjberegningen indgår de beregnede trafikmængder fra LTM, andelen af tung trafik og køretøjernes hastigheder opdelt på døgnperioder.

Vejle

Uheld Der foretages beregninger af uheldstætheden af forventede politi­registrerede personskadeuheld og forventede politi­ registrerede person- og materielskadeuheld. Disse opgøres for henholdsvis strækninger og kryds, hvor den beregnede trafik fra LTM kombineres med oplysninger om kryds- og strækningstyper.

Figur 3. Forskellen i støjniveau som følge af en midtjysk motorvej. Kilde: Data fra ENVI beregnet i forbindelse med Vejdirektoratets Kolding forundersøgelse af Midtjysk Motorvej 2020. ! !! ! !!! ! ! ! ! !!! ! !! ! !! ! !! ! ! ! ! !! !! !! ! ! !! ! ! !! ! !

reduktion i NOX. Andre steder, hvor der vil komme mere trafik på grund af strækningers rolle som ny adgangsvej til den nye motorvej, vil opleve en større udledning. !!

!

!

!

!!!!

Visualisering af ændret støjpåvirkning Figur 3 illustrerer hvilke områder, der udsættes for større eller mindre støjpåvirkning fra trafikken efter anlæg af en midtjysk motorvej. Med ENVI er støj­niveauet for hver enkelt adresse fundet – med og uden en midtjysk motorvej. Dermed kan adres­­­ser med signifikante ændringer visualiseres. Resultaterne viser, at relativt store områder i Jylland får reduceret deres støjgener, fordi trafikken fra det omkringliggende net af mindre veje ledes over på den nye motorvej. Påvirkninger fra støj forventes således mere geografisk koncentreret og ikke så spredt som tidligere. Derfor ses der en støjgevinst på mange af de eksisterende veje. Enkelte steder er det store negative ændring­ er, hvilket skyldes den måde, modellen fordeler trafik på vejene.

Input til beslutningsprocesser Kortene er en forsimplet visualisering af de forventede konsekvenser, som de fremskrives i LTM og ENVI. Ikke desto mindre kan kort som disse hjælpe til at skabe et mere detaljeret overblik over resultaterne fra LTM i form af en geografisk fordeling af de effekter, der ønskes belyst. Konsekvenskortene kan således bidrage med input til det beslutningsgrundlag, de indgår i ved politiske drøftelser af infrastrukturprojekter. Ændring i uheld

!

!

Stor gevinst - kryds

!

Lille gevinst - kryds

!

Lille tab - kryds

!

Stort tab - kryds

! ! ! ! ! !! !

! ! !

! Hobro !

! ! !

Stor gevinst - vej !! Lille gevinst - vej

!! !

!

!! !! ! ! ! ! ! ! ! Viborg ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !! !

Lille tab - vej Stort tab - vej

!

!

!

!

! !

! !

! !

!

Visualisering af ændring i ulykker Endelig illustrerer figur 4, om der er strækninger, der forventes at få enten færre eller flere trafikulykker efter anlæg af en midtjysk motorvej. De registrerede ulykkessteder samler sig ofte i vejkryds frem for at fordele sig langs vejstræk­ ningerne. Dette gælder i øvrigt også i et vist omfang for emissioner og støj. Omfanget af ulykker er derfor illustreret på kortet ved også at markere mængden af ulykker i vejkryds ved hjælp af større eller mindre prikker på kortet.

! !

! Herning !!

!! ! !

!

!

!

!

!

!

! ! !! ! ! ! ! !

!

!

! ! ! !

!

!

!

!

!! Billund! !

!! ! ! ! !

!

!

! ! ! !! !! Vejle

! !! ! ! !! !i fordelingen af trafikulykker med Figur 4. Kort over ændring ! !! !! ! personskade til følge efter anlæg af! en midtjysk motorvej. Kilde: !!! ! ! Kolding !! ! !! Data fra ENVI beregnet !i!!forbindelse ! ! med Vejdirektoratets !!! ! forundersøgelse af Midtjysk!Motorvej 2020. !

!

!!

G EOFOR U M • OKTOBER 2021

!

!

!

6

!!! Aarhus !!

!

! !

! ! ! !

!


FindEjeren

NY APP

Find Ejeren Med den gratis app Find Ejeren finder du med få klik telefonnumre og adresser på ejer, lejer eller administrator af ejendomme og jordlodder i Danmark. HVORNÅR KAN DU BRUGE FIND EJER APPEN?

Natur- og miljøovervågning Ansatte indenfor naturog miljøovervågning kan bruge appen til hurtigt at komme i kontakt med lodsejere.

Fritid og Jagt Appen kan hjælpe dig med hurtigt at finde frem til ejeren af en matrikel eller jordlod, når du færdes i naturen.

Beredskabs hændelser

Hændelser i byggeriet

Politi og Beredskab kan bruge appen til hurtigt at komme i kontakt med relevante personer.

Appen kan hjælpe folk, der står i en byggeproces og har behov for at kontakte ejeren af tilgrænsende ejendomme.

LÆS MERE OM APPEN HER: GEOINFO.DK/VI-TILBYDER/LØSNINGSNINGSKATALOG/FIND-EJEREN

DELTAG I

DANSK ESRI KONFERENCE 2021 30. SEPTEMBER - 1. OKTOBER Du har bl.a. mulighed for at høre mere om Find Ejeren appen.

FOR YDERLIGERE INFORMATION OG TILMELDING SE: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS

G E OFORUM • OKTOBE R 2021

7


Skru op for data og ned for spildtid på vejene Trængslen på vejene er dyrt for samfundet og har stor betydning for samfundets vækst. I landets kommuner efterspørges løsninger, der kan være med til at aflaste trængslen. Mere samkørsel, flere cyklister og en styrkelse af den kollektive trafik er en del af løsning­en, men der er også meget hjælp at hente i data. Region Hovedstaden og en række kommuner har gjort sig de første ­erfaringer, og resultaterne ser lovende ud. AF LISE SØDERBERG, GATE21

I Danmark udgør vores veje tre procent af det samlede areal. Vejene fylder mere end samtlige søer og vandløb. Alligevel anslår en analyse fra Region Hovedstaden, at vi i 2025 vil bruge 18 millioner timer på at sidde i kø. Det er et enormt problem, og den stigende trængsel koster sam­ fundet dyrt. Data fremfor mere asfalt Løsningen på Danmarks trængselsproblemer er ikke at bygge større veje og asfaltere mere. Det kræver alternative løsninger og vi skal se på, hvordan vi kan bruge data til at udnytte den eksisterende vejkapacitet bedre og mere effektivt. Fremtidens trafikstyring er intelligent, og her er trafikdata en nøglespiller. For dataanalyser kan give os ny indsigt, pege på potentialerne for optimering og vise os mønstre, som vi kan reagere på. I Region Hovedstaden er der en række initiativer, der kombinerer behovet for intelligente trafik­ løsninger med kommunernes klimamål. Færre biler i kø kan nedbringe CO2-udledningen, skabe en renere luft og mindske trafikstøjen. Men udvik­­­­­­ lingen af løsninger afhænger af, at der sikres adgang til relevant data. Morgendagens intelligente trafiksignalanlæg Nye løsninger, der udvikles, bør også gøre brug af åbne kommunikationsprotokoller som OCIT eller RSMP fremfor dyre proprietære løsninger, så information til trafiksignalerne kan flyde automatisk. Det er vigtigt at stille krav om adgang til egne data. Erfaringerne skal demonstreres og formidles i et nyt ITS Living Lab, der er på vej i Albertslund

8

G EOFOR U M • OKTOBER 2021

Kommune. Her kan man 1:1 opleve nogle af de nyeste løsninger inden for dette område. Formålet er blandt andet at give vejmyndighederne, som fx kommunerne, én neutral platform, der kan hjælpe dem til at blive klogere på hvilke krav, de skal stille til morgendagens intelligente trafiksignalanlæg. Floating Car Data får bilister hurtigere frem I Vallensbæk, Albertslund og Tårnby Kommune har man sænket transporttiden på udvalgte teststrækninger ved at bruge realtidsdata til at regulere lyskryds. Det er et resultat af projektet, Den Regionale Datahub, hvor man med støtte fra Region Hovedstaden har udviklet en prototype, der først blev testet og integreret i Vallensbæk Kommune og siden er blevet skaleret og testet i henholdsvis Albertslund og i et samarbejde mellem Tårnby Kommune og A/S Øresund. Resultaterne fra Vallensbæk viste, at man i et travlt lyskryds på Vallensbæk Torvevej på vej ud mod motorvejen kunne optimere farten i myldretiden med 18 procent. Det betød en stigning i gennemsnitsfarten fra 31 til 38 kilometer i timen samtidig med, at spildtiden mindskes med 21 procent. Dette medfører en årlig CO2-reduktion på 1,5 tons. I følge Dennis Bjørn-Pedersen, der er seniorkonsulent hos Technolution, som er den leverandør, der står bag løsningen, er det et godt eksempel på de løsninger, der kan gøre en forskel i fremtiden: ”Brugen af Floating Car Data til styring af signalanlæg har et stort potentiale, da det sammenlignet med traditionel detektering i signalanlæg giver et bedre overblik over trafikafviklingen på en længere strækning. Traditionel detektering giver kun viden


Hvor kommer trafikdata fra? Trafikdata kan komme fra mange forskellige kilder: • Tælledata, der stammer fra spoler, kameraer, radar og topo-bokse • Realtidsdata fra radar eller andre sensorer • GPS-data fra Floating Car Data, der fortæller om fart og geoposition • Geodata om lokationen • Data fra trafiksignaler om bl.a. programskift • Data om bussernes kørsel og forsinkelse i forhold til køreplanen • Vejrdata • Miljødata om fx luftkvalitet og partikel-­ forurening

Illustration: State of Green

om trafikken tæt på krydset og i udvalgte punkter, mens Floating Car Data kan give overblik over trafikken i et større område. Dermed skabes et bedre grundlag for at optimere trafikafviklingen i eksempelvis en korridor. Samtidig er det en billig måde at få adgang til store datamængder på, da det ikke kræver etablering og drift af vejudstyr.” Trafikken styrer lyskrydset Løsningen gør brug af anonymiserede realtids­ data. Det er såkaldte ”Floating Car Data”, der en gang i minuttet fortæller om bilernes hastighed og geografiske position. Når hastigheden falder til et givent niveau, modtager signalanlægget automatisk information om at give længere grøn tid til at afvikle noget af køen. Hermed opnås et bedre flow i trafikken, færre opbremsninger, mindre spildtid for bilisterne og ikke mindst en reduktion af CO2-udledningen. Når bilernes hastighed stiger igen, går lyskrydset tilbage til det oprindelige tidsstyrede program. På den måde er det den reelle trafik, der styrer lyskrydsene. Det står i modsætning til de tids­ styrende programmer, der med et fastlagt tidsrum angiver, hvornår trængslen opstår.

Grøn bølge til busserne i Region Hovedstaden I starten af 2021 gik et nyt projekt i gang, der vil forbedre busfremkommeligheden ved at afprøve forskellige prioriteringsløsninger for busser. Data er midlet til at skabe den intelligente buspriori­ tering mod et mere effektivt kollektivt trafiknet. Målet er blandt andet at bidrage til forbedrede rejse- og ventetider. Projektet arbejder med tre cases, hvor bussen prioriteres på baggrund af flere forskellige typer af data. Casene arbejder med at opgra­ dere det nuværende busprioriteringssystem i Københavns Kommune, med aktiv buspriori­ tering i Ballerup Kommune, og så ser de på, hvordan man intelligent kan trafikstyre signal­ anlægget ved hjælp af radarer og sensorer, og på den måde prioritere busserne i det nye ITS Living Lab, der bliver en del af DOLL Living Lab i Albertslund Kommune. Projektet er støttet af Region Hovedstaden med Movia, Gate 21, Københavns og Ballerup Kommune samt DOLL Living Lab som projektpartnere. Technolution er igen med som leverandør.

G E OFORUM • OKTOBE R 2021

9


Trafik- og vejdata på AAU Den teknologiske udvikling har medført en eksplosion i digitale data og datatyper. Dette er sket i takt med udviklingen af mindre enheder, der kan opsamle data billigt, og det kan mærkes inden for vej- og trafiksektoren. Det giver os et langt bedre grundlag for at foretage undersøgelser af adfærd og hændelser blandt befolkningen, som tidligere har været meget bekostelige. AF PELLE ROSENBECK GØEG, RASMUS ØHLENSCHLÆGER OG ERIK KJEMS, TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN VED AAU BUILD

Ved Vej- og Trafikuddannelsen på Aalborg Universitet (AAU) har vi de seneste 10 år haft et øget fokus på at styrke de studerendes evne til effektiv databehandling. Vores egen forskning er blevet meget datatung, primært fordi datatil­­gæn­ ge­­­­­­­­­­­ligheden er øget markant.

Baggrundskort til infrastrukturen OpenStreetMap (OSM) er et ofte anvendt baggrundskort over infrastrukturen – ikke kun af os, men i hele verden. Dette skyldes bl.a., at der som grundlag for genereringen af baggrundskortet benyttes vektordata.

Vi vil her give eksempler på nogle af de data­ typer og anvendelser, som vi benytter i det daglige arbejde i undervisningen og i forskning­ en. Vi anvender således en del klassiske værk­ tøjer til databehandlingen, men benytter os også af muligheden for at skrive egne mindre programmer, hvorfor grundlæggende programmering er en nødvendig færdighed for nye trafik­ ingeniører.

Da det er et så omfattende, verdensomspæn­ dende og ikke mindst frit tilgængeligt datasæt, har OSM tilknyttet et meget stort fagligt fællesskab, herunder udviklere, der deler software til behandling og brug af disse kortdata. I forskningsgruppen benytter vi bl.a. ruteberegnere såsom OSRM1 og mapmatching, som kan findes i Valhalla2.

Gamle dyder til nye færdigheder Grundlæggende programmering er en færdighed, der har været nedprioriteret i uddannelsen i mange år, men som nu igen får lov at blomstre. Derfor er kurset Vej- og Trafikdatabehandling en del af 6. semester på ingeniørstudiet i Vej- og Trafikteknik. Kurset bygger ovenpå det kursus i GIS, som de studerende møder på 5. semester. De studerende får både indsigt i og hands-on viden om behandling af de forskellige datatyper. I det specifikke kursus bruges både SQL i forbindelse med en PostgreSQL-database og Python til databehandling. Der lægges vægt på, at programmerne udformes således, at analysearbejdet så vidt muligt foregår automatisk, og at det kan genbruges i forbindelse med andre datasæt. Da data som oftest opbevares i databaser, skrives der SQL-kode til oprydning og tilpasning af de enkelte datasæt. Geodata inden for vej- og trafikområdet er i høj grad kendetegnet ved deres egenskabsdata, idet køretøjer, uheld m.v. ud over en geografisk reference kan indeholde beskrivende data fra simple tal til komplekse spørgeskemaanalyser.

Brug af Danmarks adresser Et voksende udbud af webservices gør det nemt at udveksle information på tværs af platforme. I forskningsgruppen benytter vi fx Danmarks Adressers­­­ Web API, DAWA, til datavask af bruger­ indtastede adresser, validering, udtræk og geo­ kodning. De studerende har fx i kurset til opgave at udtrække adressedata for et givent område. Behandling af uheldsdata En klassiker i trafikforskningen er behandling af uheldsdata. Det foregår typisk i et regneark. Under kurset skal de studerende et lille skridt videre og foretage nogle statistiske analyser ved at skrive et computerprogram. Trafikforskningsgruppen har et mål om at afdække trafikulykkernes mørketal. En del af dette arbejde foregår ved at analysere ambulancedata, hvor vi både har en beskrivelse af skaden i brød­­­tekst og en geografisk lokation. Ved hjælp af Machine Learning er det ambitionen at klassi­­­­­fi­cere, om uheldet er trafikrelateret. Floating Car Data, GPS tracking Floating Car Data er typisk en registrering af en bilflådes position for hvert sekund. I forskningsgruppen har vi en stor mængde af disse data 1

http://project-osrm.org https://github.com/valhalla/valhalla

2

10

G EOFOR U M • OKTOBER 2021


Figur 1. F-kryds ved Create AAU i Aalborg.

(omend af ældre dato), samt tilhørende informa­ tion om de enkelte deltagere i projektet. Dette gør, at vi kan trække information om bilens og vejens brug. Der laves GIS-analyser på baggrund af bilernes ture, og der ryddes op i grundlæggende deltagerinformation. Trafikforskningsgruppen udviklede allerede tilbage i 1990’erne den første udgave af en fungerende roadpricing-teknologi, som benyttede bilens position til at bestemme en km-baseret afgift som erstatning for registreringsafgiften. Emnet roadpricing er politisk ømt, men kommer alligevel op til overfladen en gang imellem. Vi står klar til at byde ind med et koncept.

Figur 2. LiDAR-repræsentation af Figur 1.

opgaven er at behandle og kæde de enkelte observationer sammen til et sammenhængende spor. Nummerpladeanalyser En ældre metode til indsamling af observationer af hvilke motoriserede køretøjer, der passerer et givet punkt på en vej, er nummerpladeregistrering. Dette kan bruges til at bestemme et køretøjs rutevalg og den tid, som et køretøj befinder sig i et område.

Det er ikke svært at forestille sig andre anven­ delser fx inden for trængsel i det øjeblik, at alle køretøjers aktuelle position og bevægelse og måske endda ønskede destination er kendt.

Med udviklingen inden for computervision, er det blevet meget nemmere at bearbejde videodata. Dette har betydet, at der kan installeres et eller flere kameraer i stedet for manuelt at observere. Dette kan forøge observationsperioden væsentligt. Under kurset modtager de studerende et output fra en videoanalyse af en optagelse foretaget i en spidstime. De skal her filtrere output for ugyldige nummerplader.

LiDAR i lyskryds Mange af de geodata, vi modtager fra teknologiske installationer, har kun et lokalt koordinat­system. Når vi derfor ønsker at kombinere observationerne i sammenhæng med andre data fx ved sammenkobling af en bys trafiksystem, er det nødvendigt at udføre en transformation af disse geodata. En af de nyere teknologier, der bruges i trafikken og i forskningen med denne egenskab, er radar og især Lidar i lyskryds, se figur 1 og 2.

Datatilgængelighed giver bedre beslutningsgrundlag Ovenstående er kun et lille udklip af de data, vi benytter, idet andre analyser – såsom ”nærved uheld”, analyser af rute- eller transportmiddelvalg, støjkortlægning, bestemmelse af optimal linje­ føring af et nyt vejanlæg – alle indebærer et øget behov og brug af digitale geodata og behandling af disse. Heldigvis bliver geodata kun nemmere at få adgang til og kvaliteten øges kontinuerligt.

Herved registreres enkeltkøretøjer og hele deres bevægelse ind i krydset. Dette er en mere detaljeret metode til kortlægning af trafikken sammen­lignet med traditionelle induktionsspoler, som kun leverer information for et enkelt punkt i krydset.

Det står også klart, at mens den øgede tilgængelighed og de nye teknologiske fremskridt på den ene side giver vej- og trafikbranchen et bedre beslutningsgrundlag, så skal vi på den anden side være varsomme med hensyn til kvalitetssikring af data. Ikke mindst skal vi respektere data, som kan henføres til enkeltpersoner eller blot køretøjer. Et voksende antal algoritmer og automatiserede anvendelser af selv komplekse geodata fører uvilkårligt til automatiserede beslutninger, som også beskrevet i Industri 4.0 paradigmet. Det må være vores fornemmeste opgave ikke kun at bidrage til disse muligheder, men også at sikre, at disse ikke bliver brugt uhensigtsmæssigt.

Trafikafviklingen kan således afvikles på en langt bedre måde til fordel for den enkelte, men også klimaet, idet start- og stopsekvenserne optimeres, og styringen i et lyskryds tilpasses og optimeres til den aktuelle trafikale situation. I kurset modtager de studerende et præproces­eret datasæt af punkter fra en LiDAR-optagelse, hvor

G E OFORUM • OKTOBE R 2021

11


Inddragelse af elever i skolevejsanalysen giver trygge veje Det er kommunens opgave at sikre skolevejene, så eleverne kan færdes trafiksikkert og trygt på vej til og fra skole. Det er omvendt eleverne selv, der bedst kan svare på, hvor der er utrygt at færdes. Derfor har vi i mere end 15 år gennemført skolevejsanalyser, hvor elevernes input har været afgørende for tryghedsskabende ænd­ringer på skolevejene. AF PETER NIELSEN MAINS OG ALEXANDER LEO ROSSEL, SWECO

Mange skoler oplever dagligt udfordringer, når eleverne skal til og fra skole. Eleverne oplever utrygge situationer, når de skal krydse veje, og den megen trafik, der er omkring skolerne, giver trafik­­­­­farlige situationer, som i værste fald kan føre til uheld, hvor eleverne er involverede. De utrygge forhold betyder, at eleverne ikke cykler eller går til skole. Sikre og trygge skoleveje får derimod flere

elever til at benytte gang og cykel som transportmiddel. Det giver færre biler omkring skolen og dermed endnu mere tryghed for børnene. En skolevejsanalyse er en metode til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden omkring skolerne i kommunen. Analysen kan indeholde mange forskellige elementer, men vi har valgt at basere den på elevernes besvarelser om transportvaner og lade dem udpege de utrygge steder. Sammen med en besigtigelse giver det et solidt grundlag for kommunens videre arbejde med sikring af skoleveje. Analysen gennemføres typisk for alle kommunens skoler på en gang. Dataindsamling og databehandling Først indsamler vi viden om elevernes transportvaner, adfærd og oplevet utryghed via et internetbaseret spørgeskema. Alle elever svarer på spørgeskemaet enkeltvis – i skoletiden, hvilket sikrer et højt antal besvarelser. Det kan være svært for de yngste elever at besvare spørge­ skemaet, men vi har gode erfaringer med at lade de ældste elever hjælpe de yngste. Alle elever skal svare på spørgsmål om deres transportmiddel til og fra skole, om brug af hjelm, refleksvest og lys. De skal indtegne deres skoleruter og til sidst udpege utrygge steder, som de enten udpeger som et punkt eller en strækning. Eleverne bruger et interaktivt kort, der gør det nemt for dem at finde det ønskede sted, de vil udpege, se figur 1. Når eleverne udpeger de utrygge steder på deres rute, skal de samtidig angive en årsag til utrygheden ud fra en præde­ fineret liste fx ”manglende cykelsti” eller ”svært

12

G EOFOR U M • OKTOBER 2021


Figur 1. Visualisering af rådata for en skolevejsanalyse med udpegning af utrygge steder

sted at krydse vejen”. Herved opnår vi konsistens i årsagerne til den oplevede utryghed, hvilket gør det nemt at summere årsagerne for de enkelte utrygge steder og derefter planlægge effektive løsninger. Til dataindsamlingen benytter vi ”Survey123”, da det er et stabilt og gennemtestet system. Systemet er kompatibelt med alle enheder, hvorfor eleverne kan besvare via både computer, tablet og mobiltelefon. Det gør dataindsamlingen fleksibel for skolerne. Udfordringer ved dataindsamlingen En udfordring ved at indsamle data blandt elever er, at elevernes tegninger svinger i præcision. Det betyder, at vi skal udføre databehandling før, vi kan præsentere data visuelt på et kort. Desuden samler vi årsagerne på enkelte punkter og strækninger. Første del af databehandlingen består i manuelt at frasortere åbenlyst fejlagtige indtegninger. Det er fx lige streger på tværs af hele kommunen eller udpegede punkter langt fra vejnettet. Herefter snappes punkterne automatisk til vejkryds, og strækninger snappes automatisk til vejnettet. Til sidst tælles antallet af overlap automatisk, og derved fremgår det samlede antal elever, der har udpeget et punkt eller en strækning som utryg, se figur 2. Besigtigelse og resultater Efter databehandlingen gennemfører vi en besigtigelse på hver skole. Resultatet af elevernes input præsenteres for skolen, og de hyppigst udpegede utrygge steder i nærheden af skolen besigtiges. Ved besigtigelsen findes konkrete løsninger, som vil forbedre elevernes tryghed. Hvert projekt beskrives på et stamblad, og derved har kommunen et håndgribeligt projektkatalog, som kan gennemføres over en årrække.

Figur 2. Visualisering af de færdigbehandlede data for en skolevejsanalyse.

Skolevejsanalysen præsenteres i en rapport for hver skole med resultatet af elevernes besvarelser. Rapporten kan bruges til at igangsætte de nødvendige initiativer på den enkelte skole fx med det formål at få flere elever til at cykle. Initiativerne kan dermed tilrettelægges efter de faktiske transportvaner for skolens elever. Rapportens indhold kan også bruges til at følge udviklingen af transportvanerne blandt skolens elever, hvis skolevejsanalysen gennemføres igen senere. Fordele ved elevinddragelse Vores skolevejsanalyser har vist, at det er meget værdifuldt at inddrage eleverne aktivt i en skolevejsanalyse. Trygheden skal øges på elevernes skoleveje, hvorfor det er essentielt, at det også er eleverne, der bliver hørt. Det har i flere parallelle analyser, med både deltagende elever og forældre vist sig, at eleverne er bedst til at udpege de mest relevante utrygge steder. Eleverne udpeger hver 1-2 steder, hver gang forældrene udpeger 10-20 steder. Samtidig er elevernes svarprocent betydeligt højere end forældrenes. Forældrene kan være meget svære at få til at besvare spørgeskemaet, så vi opnår en repræsentativ besvarelse. Gevinst for kommunen og skoleeleverne En skolevejsanalyse med inddragelse af eleverne giver kommunen et godt grundlag for arbejdet med sikre skoleveje. Sammen med besigtigelserne og projektkataloget medfører skolevejsanalysen konkrete opgaver at arbejde videre med. Når eleverne bliver hørt, skaber det større ejerskab til de sikre skoleveje. Samtidig får eleverne forbedret netop de utrygge steder, som de selv har udpeget, og vi undgår de mindre vigtige steder, som forældre og skole måske ville have udpeget.

G E OFORUM • OKTOBE R 2021

13


Data til forudsigelse af trafik­mønstre ved byplan­lægningsprojekter Der er behov for mere lette modeller, der kan understøtte kommu­ nernes trafikplanlægning i byudviklingen. Sådanne lette modeller giver mulighed for, at mobilitetsplanlæggere og byplanlæggere kan samarbejde om hvor, der er behov for anlæg af veje i forhold til såvel den eksisterende som den kommende trafik til det nye byud­ viklingsområde. AF JOHAN HARTNACK, UTE STEMMANN OG HANS LARSEN, ATKINS

De danske kommuner er ansvarlige for udviklingen af lokalplaner, der sætter rammen for byudviklingen. Ved større byudviklingsforslag såsom omlægning fra industri til bolig eller etablering af et nyt byområde på et hidtil uudnyttet areal er det vigtigt at evaluere hvilken effekt, en sådan omlægning har på trafikmønsteret på de omkringliggende veje. I dag foregår en del af denne planlægning ved brug af detaljerede modeller, der er tidskrævende at opstille og derfor også omkostningstunge. Med støtte fra Region Hovedstaden har kommunerne Høje-Taastrup og Guldborgsund sammen med Gate 21 valgt at skalere en tidligere udviklet prototype, der fokuserede på, hvordan man kunne forudse trafikudviklingen i en ny bydel. Atkins og TomTom har påtaget sig opgaven og udvikler en løsning, der styrker helheden i kommunernes byplanlægning. Resultatet er en webbaseret ”light” kortløsning, der giver mulighed for at lave estimater af fremtidig trafikudvikling som følge af større byudviklingsprojekter. Modellen kan belyse, hvordan ændringer af en byplan kan påvirke trafikken i et lokalområde f. eks. opførsel af en dagligvarebutik i et lokalområde eller design af et større bolig- eller erhvervsområde. Databaseret modellering Modellen tager udgangspunkt i den eksisterende trafiksituation ved at trække på historiske ”carflow”-data for området. Herved etableres en ”før projekt”-basis. Den eksisterende trafiksituation visualiseres på den kortfokuserede løsning. Carflow-data dækker en stor mængde køretøjer i området, men inkluderer kun de køretøjer, der har sensorer installeret. Carflow-data giver et godt mål

14

G EOFOR U M • OKTOBER 2021

for hastigheden på vejene, men der kræves supplerende data for også at estimere det totale antal køretøjer inden for et givent tidsrum. Modellen suppleres med yderligere data i form af trafiktællinger fra MASTRA (vejsektorens nøgletalsdatabase). Ved udnyttelse af MASTRA-data etableres en korrelation mellem carflow-data og de historiske trafiktællinger, hvorved antallet af køretøjer i et givet tidsrum estimeres. Som et ekstra plus beregnes den trafikgenererede støj på vejene, hvor der er taget udgangspunkt i den nordiske støjmodel. Herved fås et mere helhedsorienteret billede af konsekvenserne ved den øgede trafikbelastning. Brug af geografiske og demografiske variable For at estimere den fremtidige trafik ved byudviklingsprojekter gøres der brug af geografiske og demografiske variable, som tilpasses af brugeren i forhold til det ønskede område. Specifikt udpeges tilkørselsveje, destinationer samt fordelingen af bygningstyper og demografigrupper. For at understøtte den tidsmæssige udstrækning af byudviklingsprojekter er inputparametre også tidsafhængige. Herved kan angives hvilke dele af byudviklingsprojektet, der planlægges færdigudført hvornår. Ud fra ovennævnte parametre beregnes den øgede trafikbelastning over døgnet. Denne kombineres med værdierne for de nuværende trafikale forhold. Resultatvisning på dynamisk kort Resultaterne illustreres på et dynamisk kort, som visualiserer den estimerede samt historiske trafik,


gavnligt at iværksætte uddybende­ undersøgelser. ”Kommunerne får nu et smidigt værktøj, hvor de selv kan arbejde med forskellige scenarier for vejbetjening og på baggrund af konkret viden om konsekven­ serne, kan træffe kvalificerede beslutninger baseret på data”, udtaler Lise Søderberg, seniorprojektleder i Gate 21. Figur 1. Visualisering af trafiksituationen i Schillerkvarteret i Guldborgsund Kommune. Bemærk de to slidere i bunden af figuren, der selekterer tidspunktet for visualiseringen, dvs. hvilket år samt tid på døgnet.

belastningen på de ruter, der udgår fra byområdets tilgangsveje, samt den trafikgenererede støj på vejene, hvor der er taget udgangspunkt i den nordiske støjmodel, se figur 1. Eksempler på modelbrug Løsningen er lavet generisk og kan tilpasses til at virke over hele Danmark. Modellen er anvendt i et par konkrete tilfælde, som nævnes i det efterfølgende. I Nykøbing Falster by planlægges et nyt byudviklingsområde, som ligger centralt i byen – tæt på byens centrum, station og busser. Området kaldes Schillerkvarteret, og det forventes, at der vil blive bygget 300-400 lejeboliger og ejerboliger på i alt 50.000 m2. Identifikation af tilkørselsveje er et af de primære mål med brug af den udviklede model. Høje-Taastrup Kommune har to byudviklingsområder i Hedehusene, som modellen benyttes til. Det ene hedder NærHeden, som, når det er fuldt udbygget, vil tælle ca. 3.000 boliger. Det andet ligger øst for NærHeden og er et område, der er forbeholdt fremtidig byudvikling. Området bruges i øjeblikket hovedsageligt til landbrug. Der er endnu ikke taget beslutning om, hvordan området skal udvikles. Tanken er, at den udviklede løsning skal være med til at screene forskellige løsnings­scenarier. Identifikation af hovedudfordringerne Modellen er et let analyseværktøj til at synliggøre og forstå de væsentlige trafikale udfordringer tidligt i planlægningsprocessen for et byudviklingsprojekt. Modellen lukker op for, hvor det vil være

Nye byområder betyder, at nye boligområder, forretninger og virksomheder skal kobles på det overordnede vejnet. Med mo­del­len kan kommunerne finde ud af, hvornår den øgede trafik anslås at påvirke vejnettet i takt med, at byggeriet skrider frem. En typisk udfordring er, at der opstår en øget risiko for trafiksammenbrud i visse vejkryds, eller også, at trafikmængder ved nogle boligområder kan stige til et niveau, der vil medføre en alvorligt stigende trafikstøj, som også fremskrives i modellen i området. Trafikstøj kan betyde nedsat livskvalitet for borgerne i de påvirkede boliger og øge risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme og tidlig død. Som en yderligere konsekvens påvirker den også værdien af ejendomme negativt. Efterfølgende detaljeret modelarbejde Når hovedudfordringerne er identificeret, tager mere specifikke modeller over. Udfordringer med at afvikle stigende trafikmængder i kryds kan analyseres ved hjælp af et mikrosimuleringsværktøj. Til nærmere udredning af trafikstøj – både relateret til vej- og banetrafik – vil der kunne anvendes mere detaljerede modeller ift. den standard, der skal anvendes i Danmark. Derudover kan man også se nærmere på de økonomiske konsekvenser for ejendomsværdien, når boliger udsættes for øget støjbelastning. Idet det er forholdsvis nemt at tilpasse modellen til andre kommuner og deres specifikke behov, er der principielt ingen begrænsninger i forhold til at anvende modellen bredt som et værktøj til at understøtte bæredygtig byudvikling i Danmark. Når modellen gør det muligt at fokusere indsatsen, vil den også bidrage til at reducere projekternes samlede omkostninger. At gøre udfordringer transparente allerede tidligt i processen støtter endvidere op om en mere målrettet interessent­ inddragelse.

G E OFORUM • OKTOBE R 2021

15


Projektering af anlæg proppet ned i en browser

Flere kommuner og myndigheder er allerede begyndt at høste fordelene ved at indsamle data om eksisterende vejanlæg med Mobile Mapping. Derfra kan man arbejde i den digitale kopi af virke­ ligheden i en helt almindelig browser. Men hvorfor er teknologien blevet så populær, og hvilke muligheder og begrænsninger skal du være opmærksom på?

AF DANIEL AABY HOLT OG ANDERS BIRK, LANDINSPEKTØRFIRMAET LE34

Gennem de seneste år har Mobile Mapping-­ teknologien vundet indpas som en nem og hurtig metode til at indsamle data om eksisterende forhold i forbindelse med udarbejdelse af 3D-­ projekteringsgrundlag til nye infrastrukturanlæg. Det gælder alt fra nye cykelstier og veje til letbaner og kloakseparering. Som landinspektører anbefaler vi også i stigende grad teknonologien til vores kunder, og det er der en række klare grunde til. Fordele ved Mobile Mapping Når det gælder opmåling i trafikken, så er Mobile Mapping en meget stor forbedring af arbejdsmiljøsikkerheden sammenlignet med traditionel opmåling med totalstation. I stedet for at færdes i tæt trafik i op til flere uger ved traditionel land­ måling, kan man nu i stedet sidde inde i bilen og opmåle samme strækning på den tid, som det tager at køre strækningen frem og tilbage. Mobile Mapping er også til minimal gene for den øvrige trafik, da vi scanner ved kørsel i normal fart. Fuldstændigheden i den 3D-model, der genereres på baggrund af data fra Mobile Mapping, er meget høj. Det er som at arbejde i en digital kopi af virkeligheden. Der er uanede muligheder for ekstra opmåling på skærmen. Kommer du i tanke om, at I for resten også har brug for info om master eller svingpile på vejbanen, så kræver det ikke, at nogen skal sendes ud i marken. Du skal blot gå ind i 3D-modellen og zoome ind på de detaljer, du ønsker at få digitaliseret.

16

G EOFOR U M • OKTOBER 2021

Figur 1. Med en punktsky kan man forædle data til en traditionel CAD-tegning til brug for projektering.

Du kan blive ved med at udtrække forskellige mål og informationer på flere forskellige stadier af anlægsprojektet. Et eksempel er udtræk af terrænmodeller til beregning af dimensionering af afvanding. Desuden får man en CAD-tegning af højere nøjagtighed end normalt, fordi den er dannet på baggrund af komplet data på hele strækningen i stedet for traditionelt set én opmåling pr. 10 eller 20 meter, som der generaliseres på frem til næste punkt, se figur 1. Eksempler på Mobile Mapping-projekter Vi har gennemført Mobile Mapping for flere kommuner og myndigheder. Nogle eksempler er 500 km jernbane, projekteringsgrundlag på


Nordhavnstunnellen, Motorring 3 i København, Karup-Aalborg-Roskilde Lufthavne, udvidelse af Viborgvej, detailprojektering af vej i Hørning, samt for Rambøll og Aarhus Kommune: projekteringsgrundlag til VVM-fasen af etape 2 af Aarhus Letbane. Her gennemførte vi Mobile Mapping af i alt 22 km vej inklusive sidevej fra Spanien til Brabrand og fra Lisbjerg til Hinnerup Station. Punktskyen inde­ holder komplet data fra hele strækningen. Efterfølgende er der blevet digitaliseret efter bygherrens behov, dvs. i centrum fra facade til facade, herunder trappenedgange og porte, mens der på de lidt mere åbne strækninger blev digitaliseret fra bagkant af cykelsti til modsatte side eller fra bagkant af fortov. Behovet til Aarhus Letbane var en digitalisering i CAD af lokale geometriske bindinger i forhold til det påtænkte tracé, men i kraft af den høje punkttæthed/fuldstændighed i 3D-punktskyen vil det altid være muligt at gå ind og foretage yderligere opmålinger og generere ekstra CAD-filer. Sådan fungerer det Først gennemføres en dataindsamling vha. Mobile Mapping. I den efterfølgende processering af

punktskyen laves en kvalitetssikring af den geografiske stedfæstelse af data i punktskyen. 3D-punktskyen og 360 graders billeder lægges derpå tilgængelig i applikationen, PointView®, der kan tilgås i en browser på en almindelig PC/laptop, se faktaboks. Endelig laves en digitalisering af objekter til en CAD-tegning. Gode råd, inden du går i gang Der er nogle startomkostninger forbundet med at køre afsted med Mobile Mapping-bilen. En tommelfingerregel er, at du skal op på min. 1 km vejstrækning, før metoden bliver en økonomisk fordel sammenlignet med traditionel opmåling. Men når først Mobile Mapping-bilen er ude at køre, går det hurtigt. Selv ved 130 km/timen scannes uden, at det påvirker kvaliteten af data. Jo, flere projekter, I kan pulje sammen, jo lavere pris per km, der scannes. Nøjagtighed og paspunkter påvirker prisen. Som udgangspunkt holder punktskyen ca. 3 cm i absolut nøjagtighed – lidt bedre i åbent land og lidt dårligere i tæt bebyggelse. Denne nøjagtighed kan man forbedre ved at indmåle paspunkter, som kan ses i punktskyen. Alt efter hvilken opmålingsmetode, man anvender, samt hvor

G E OFORUM • OKTOBE R 2021

17


1.State of the art-teknologi Dataindsamling med Mobile Mapping: LE34 anvender MX9 scanner fra Trimble Instruments. MX9 har et 360 graders kamera, to roterende laserscannere, der tilsammen samler 2 mio. punkter per sekund, en IMU (Inertial Measurement Unit), to GNSS-antenner, DMU (Distance Measurement Unit), et bagudvendt kamera og to fremadrettede kameraer. 2. Proppet ned i en browser – nem tilgængelighed De enorme mængder af data, der indsamles med Mobile Mapping er noget, der kan få en almindelig PC i knæ – derfor udstilles punktskyen via værktøjet PointView®, der tilgås i en browser på PC/laptop. I PointView er der simultan visning af punktsky, placering på kortet og panoramabilleder. Når du navigerer i punktskyen, følger billeder og kortplacering automatisk med.

tæt, paspunkterne placeres, kan den absolutte ­­nøjagtighed forbedres til 5-10 mm. Punktskyens relative nøjagtighed – også kaldet nabonøjagtighed – er bedre end 5 mm. Denne er uafhængig af den absolutte nøjagtighed. Dvs. relative mål fra kørebanekant til kørebanekant er meget nøjagtig. Mobile Mapping er god i byen, hvor der er mange objekter, der skal detailopmåles, men på lande­veje med skråninger i siden kan det være vanskeligt at få målt både skråningstoppe og – bund, især hvis der er kraftig bevoksning. Her kan traditionel opmåling fortsat være at foretrække. Søg altid rådgivning, inden du bestiller en Mobile Mapping­-opgave. Selve Mobile Mapping-teknologien har eksisteret i ca. 12-15 år, men inden for de seneste år er sensorerne blevet bedre og bedre. Dette har været med til at give teknologien sit gennembrud. For tiden optimeres der i geodata-branchen på endnu bedre GNSS-antenner, der vil give en bedre positionsbestemmelse. Der arbejdes også med Machine Learning til auto-genkendelse af objekter i efterprocesseringen af data, hvor det i dag er en manuel proces for de fleste objekter. 18

G EOFOR U M • OKTOBER 2021

Der er sømløs live-integration mellem PointView® og Bentleys CAD-program – det betyder, at du kan tage mål og tegne streger i PointView, mens det simultant dukker op via det Bentley-software, mange projekterende ingeniører i forvejen arbejder i. 3. Digital kopi af virkeligheden – nøjagtig og pålidelig Eksempler på, hvad du kan se i 3D-punktskyen: - Kantsten - Træer - Bygningsfacader - Kørebanekanter - Centerlinje/højderyg for vej/tværprofiler - Øvrige bygværker som støttemur, kant-

bjælker, udvendige trapper og afgrænsning af kældernedgange - Diverse tekniske installationer som vand, brønde, tele og vejbelysning - Vejudstyr og kørebaneafmærkning


Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg blev gift med Kirsten i 1988, og det er blevet til to børn, som er fløjet fra reden om end ikke længere væk end, at datteren arbejder i Geodatastyrelsen i Nørresundby som jurist. Både Kirsten og jeg er oprindeligt fra Tyskland og kom til landet i 1982, og vi elsker at bo i det nordjyske med dejlig natur og kysterne tæt ved. Hvad er din baggrund? Jeg er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet (AAU) inden for anlægskonstruktioner med speciale i offshore. Forskellige omstændigheder førte mig over i vejfaget, idet jeg startede som vejingeniør i det daværende Nordjyllands Amt. Faget fangede mig, og jeg begyndte at arbejde med digitale kort i sin spæde start. Jeg kom tilbage på AAU i 1991 som stipendiat og arbejdede med udvikling af CAD-komponenter til vejbranchen. Her har jeg slået mine folder på forskellige områder, men altid med geodata som omdrejningspunkt, bl.a. som leder af universitetets VR Media Lab i nullerne. Her udforskede vi den virtuelle verdens mange anvendelser. I dag har jeg mest fokus på klassifikationsarbejdet for vejdata og anvendelse heraf fra vugge til grav. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche? Det var en tilfældighed og en snak over en kop te med en studievejleder fra Duborg-Skolen i Flensborg over bogen, som vistnok hed: ”Hvad kan jeg blive?” Det blev AAU fremfor DTU pga. den problembaserede studieform, som tiltalte mig. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Jeg er lektor på AAU, forskningsleder for Trafikforskningsgruppen og uddannelsesansvarlig for vej- og trafikuddannelsen. I sagens natur består mit arbejde således i at uddanne unge mennesker og forske i vej- og trafikfaget, omend ansvarsområdet nok mest af alt peger på en hel del administrativt arbejde. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Jeg ser det som min fornemste opgave at udvikle vore unge mennesker til fagligt dygtige og selvstændige individer, der kan være med til at føre faget videre, og med ny opdateret viden i bagagen skubbe til vanetænkningen og de teknologiske rammer, vi alle er underlagt. Det samme gør sig gældende i forskningen, hvor jeg især fokuserer på anvendelse og udvikling af nye teknologier og metoder.

Navn Erik Kjems Alder 59 år Stillingsbetegnelse Lektor Hvor i landet bor du? Langholt i Nordjylland Hvor i landet arbejder du? Aalborg

Hvor i branchen kan du se, om der er noget, som rykker? Vi rykker generelt på mange geodata-områder i Danmark. Vi har en meget stærk og dedikeret geodata-organisation med fokus på konstant videreudvikling og fornyelse i datatilgængelig­ heden. Kommer man til udlandet, opdager man hurtigt, at vi er privilegerede i Danmark – også på geodata-området. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Vi skal holde fast i det gode momentum, der er skabt på geodata-området, og fortsat investere i geodata. Et kæmpe ønske, jeg har, og har haft i mange år, er at få direkte adgang til komplette rumlige data. Dvs., når jeg starter et nyt anlægs­ projekt et eller andet sted i Danmark, vil jeg gerne kunne hente 3D grunddata med egenskabsdata tilknyttet for alle forekommende elementer i landskabet, og ikke kun kort- og højdedata. Der er brug for information om bygningshøjder og tagformer, vegetation, type af master og skilte helt ned til kantpælen. Gerne med tilknytning til et fremtidigt LER (indsæt selv version), hvor også objekter under jorden medtages. Mon ikke, det kommer en dag J

G E OFORUM • OKTOBE R 2021

19


Arrangementer Adresseseminar 2021 6. oktober i København Besøg på Klimatorium 7. oktober i Lemvig Geodata med nye øjne – iværksætterdag, start ups med geodata 28. oktober i Nærum Studerendes dag ved Kortdage 2021 24. november i Aalborg Geodataprisen 2021 24. november i Aalborg Kortdage 2021 24.-26. november i Aalborg GNSS og positionering 1. december i København

Besøg på Klimatorium

VEST

Torsdag den 7.oktober kl. 13:30 - 16:00 Klimatorium i Lemvig er Danmarks

Der vil også være en rundtur i den ikoniske

internationale klimacenter hvor

bygning, der er kåret som Å ­ rets erhvervs-

civilsamfundet, myndigheder,

byggeri i 2020, og på det omkringliggende

virksomheder og uddannelsesinsti­

areal, som også rummer overraskelser.

tutioner arbejder sammen om løsninger til at forebygge og tilpasse os de udfordringer, som klimaforandringerne medfører.

Sted Klimatorium Lemvig Havnen 8 7620 Lemvig

Kom og hør historien om, hvordan Klimatorium blev til og hvilke projekter, der arbejdes med.

Læs mere på: www.geoforum.dk/ kalender

Geodata med nye øjne – ØST iværksætterdag, start ups med geodata Onsdag den 28. oktober kl. 15:00 - 17:00 Arrangementsudvalg Øst gennem­ fører arrangementet “Geodata med nye øje – iværksætterdag, start ups med geodata” med fokus på iværksætteri og geodata. Kom og hør 3 iværksættere og få indblik i nye muligheder og forretnings­områder, som godt kan omfatte mere end blot brug af

Geodataprisen 2021

geodata, men hvor anvendelse af geodata fører til noget nyt og forhå­ bentligt spændende at få et indblik i. Sted Sommer’s Automobile Museum Nærum Hovedgade 3 2850 Nærum Læs mere på: www.geoforum.dk

BRUGSTEDET.DK

Onsdag den 24. november kl. 21:00 - 22:30 Vi afholder Geodata­prisen i forbindelse med Kortdage 2021.

vi ønsker, skal deles på kryds og tværs – og gerne på brugstedet.dk.

De gode idéer skal frem i rampelyset og fejres med manér.

Geodataprisen bliver uddelt i to kategorier, nemlig Juryprisen og Publikumprisen.

Geodataprisens uddeles for at markere, at Geoforum ønsker at bakke op om alle de gode idéer, som geodata-branchen er fuld af, og som,

20

G E O F OR UM • OKTOBE R 2 0 2 1

Se de indsendte eksempler til Geodataprisen på: https://brugstedet.dk


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Vil du have mere værdi af dine data?

Overblik over trafikale konse­ kvenser af byplanlægning

Så kom med, når LIFA holder to brugerdage om Grunddata og LIFA Census i oktober.

I samarbejde med GATE 21 samt kommunerne Høje Taastrup og Guldborgsund har Atkins udviklet et GIS-baseret screeningsværktøj.

Grunddata Den 12/10 kan du blive klogere på de nye grunddata og få tips og tricks til, hvordan du kan blive bedre til at bruge grunddata i dagligda­ gen. Du vil også blive præsenteret for, hvordan andre har haft succes med at integrere data direkte i deres arbejdsprocesser. Vi afslutter dagen med en dialog om ønsker til nye, værdiskabende data.

Værktøjet inddrager data om den nuværende og fremtidige demografi­ ske sammensætning i byområdet, valg af tilgangsveje, ændring i kollektivt trafikmønster, samt realtidsdata om antal biler på vejene.

LIFA Census Den 13/10 kan du høre, hvordan LIFA Census kan bidrage med ny viden om bosætning og boligsocial monitorering, og hvordan du kan styrke det tværfaglige samarbejde i kommunen. Du vil bl.a. blive præsenteret for, hvordan andre har skabt værdi ved at anvende LIFA Census-data. Vi slutter dagen med en dialog om, hvordan vi kan videreudvikle LIFA Census-suiten. Læs det fulde program og tilmeld dig på lifa.dk.

Værktøjet er fleksibelt og kan let sættes op til et nyt byplanlægnings­ projekt i din kommune og herefter benyttes som et beslutningsværktøj til identifikation af tilkørselsveje, om hvorvidt omkringliggende veje skal udvides, etc.. Opstår der nye forudsætninger i byplansområdet, kan man hurtigt indarbejde disse i modellen og derefter visualisere de trafikale konsekvenser. Tøv ikke med at række ud for en online demo af dette beslutningsstøtteværktøj. Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 5251 9357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: https://atkins.dk

Kontaktperson: Henrik Skov Uldall Telefon: 6313 6856 Email: hsk@lifa.dk Hjemmeside: https://lifa.dk

Anne Vendeløkke Olsen er den nye Country Manager for Volue i Danmark

VALUE – et effektivt system, der værdifastsætter forsynin­ gens fysiske aktiver

Anne Vendeløkke Olsen er den nye Country Manager for Volue i Danmark. Volue er resultatet af fusionen mellem Powel, Markedskraft, Scanmatic og Wattsight.

VALUE er et værktøj, der indeholder et ubegrænset antal aktiver med et ubegrænset antal elementer på et detaljeringsniveau, der ofte er et problem for økonomisystemer.

Anne har gennem hele sit arbejdsliv haft fokus på at skabe mening og skabe værdi for kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Hun kommer fra en stilling som funktionsleder i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, hvor hun har medvirket til automatisering af den nationale kortproduktion. Før det har hun en lang erfaring med support, undervisning og rådgivning i brugen af ESRIs platform i relation til specielt el- og fjernvarmekunder. Anne arbejder for godt teamarbejde, god kommunikation og gode kunderelationer og ikke mindst for at skabe ting, der giver mening.

Systemet giver en nem og effektiv håndtering af tilgange, ændringer, afgange, afskrivninger samt op- og nedskrivninger af aktiverne. VALUE bidrager til rapportering og dokumentation til både forsyningssekre­ tariat, revisor og til intern brug.

Ønsker du at komme i dialog med Anne, kontakt hende da på nedenstående kontaktinformationer. Kontaktperson: Anne Vendeløkke Olsen Telefon: 2891 1310 Email: anne.vendelokke.olsen@volue.com Hjemmeside: https://volue.com

Samtidig genereres automatisk nøgletal og afrapportering til benchmarking og årsregnskaber ved blot et klik. VALUE benytter en kortfunktion, der visualiserer aktiverne. Her kan der nemt vises aktiver og projekter importeret fra ledningsregistreringen, hvor anlægsprojektets værdi fordeles på projektetselementer. Med kortfunktionen følger også et hurtigt opslagsværk til søgning efter et aktiv inkl. dets fysiske placering. Kontaktperson: Anni Offersgaard Telefon: 4299 0309 Email: aoff@niras.dk Hjemmeside: https://data.niras.dk

GEO FO RUM • O KT O BER 2021

21


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Ny SKI rammeaftale og nye kurser Septima er kommet på den nye SKI rammeaftale 02.17 for IT-konsulent­ ydelser. Da rammeaftalen er baseret på “direkte tildeling”, betyder det, at det fremover vil være meget nemt for en offentlig myndighed at vælge Septimas ekspertise til at løse en IT-opgave. Rammeaftalen omfatter både opgaver inden for databehandling og udvikling af nye eller eksisterende IT-systemer. Septima er i forvejen godkendt på en anden vigtig SKI-aftale, nemlig 02.18 for IT-løsninger. Vi er stolte over, at SKI også med den nye tildeling har vurderet, at vi lever op til SKI’s krav om kvalitet, miljø og samfundsan­ svar. Begge aftaler er i konsortium med andre dygtige leverandører. Og så er der nye kurser i kalenderen: Efter gode erfaringer det forløbne år udbyder vi nye kurser i QGIS og MSSQL. Viften er bred, se emner og datoer her: https://septima.dk/kurser

Kortdage – Kurser – Corona Vi glæder os meget til at møde dig på vores stand på Kortdage. Her kan du høre om Spatial Suite, og du kan få en snak med vores konsulenter om mulighederne ved at bruge FME i din organisation. I dette efterår udbyder vi kurser i administration af Spatial Suite, men har også kurser i både FME og QGIS. Vi kan tilbyde skræddersyede kurser i jeres organisation, eller du kan tilmelde dig et af vores standardkurser. Hvis du har spørgsmål, så kontakt kursusansvarlig, Mads Gjelstrup, på e-mail: mads.gjelstrup@sweco.dk Under Corona har vi set nedlukninger af skoler eller sogne. Vi har derfor lavet en løsning, der kan sende SMS-beskeder til mobiltelefoner registreret i et givent område. Vi leverer løsningen både til Spatial Suite og ArcGIS Entreprise. Hvis du vil høre mere, så kontakt Kristoffer Waage Beck på e-mail: kristofferwaage.beck@sweco.dk Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 2023 7393 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: https://sweco.dk

Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 9132 6940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: https://septima.dk

Danmark i 3D - nu med stories Nu leverer vi hele Danmark som 3D-model på baggrund af de landsdækkende skråfotos. Er detaljeringsgraden ikke tilstrækkelig, supplerer vi 3D-modellen med aktuelle data fra fly eller drone.

Ny administrerende direktør hos Geoinfo

Byg din 3D-visualisering af f.eks. byggeprojekter med et målfast og tekstureret 3D-mesh - eller brug 3D-modellen som en virkelighedstro baggrund til BIM-modeller ved f.eks. borgermøder.

Mads Schondel-Andersen skal fremover sætte kursen for Geoinfo. Mads har stået i spidsen for den 31-mand store konsulentafdeling i virksomheden i fem år. Han har siden 2006 arbejdet med GIS, hvoraf de seneste ti år har været med skarpt fokus på verdens førende GIS-teknologi, ArcGIS fra Esri.

Over sommeren har vi lavet flere udvidelser til Cesium og suppleret med et ‘stories’-element, som tager brugeren struktureret gennem en 3D-verden. Besøg nedenstående link for at se eksempler.

Det er en direktør med dyb indsigt i geografiske data og den værdi, de kan bidrage med i den offentlige sektor og erhvervslivet, der sætter sig i førersædet i Geoinfo.

Vi leverer også 3D-modeller i en udgave, som enkeltvises i en webbrowser, så kunder, samarbejdspartnere eller borgere på egen hånd kan studere projekter nærmere.

Mads overtager rollen som administrerende direktør efter Søren Ellegaard, som har bestredet stillingen siden 2015. Søren fratræder stillingen efter eget ønske for at udforske nye muligheder.

Se mere på kortomatic.com/3d

Vi lancerer ny app – Find Ejeren Med den gratis app finder man med få klik telefonnumre og adresser på ejer, lejer eller administrator af ejendomme og jordlodder i Danmark.

Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 7026 9426 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: https://kortomatic.com

K RTOMATIC 22

G E OFOR U M • OKTOBER 2021

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 6155 5803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: https://geoinfo.dk


NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Hvordan kan data skabe værdi for jeres organisation? I dag har vi adgang til flere data end nogensinde før, men hvordan skaber vi værdi af de mange data? Først og fremmest handler det om at sikre leverancen af data og validere disse data, så vi handler ud fra et retvisende billede. KMD Cognito hjælper jer med at samle de rette data, kvalitetssikre disse og transfor­ mere dem, så de passer til jeres forretningsbehov. KMD Cognito understøtter desuden Machine Learning, AI og analyse i bl.a. BI-værktøjer, så I kan få betydningsfuld indsigt i jeres virksomhed – uafhængigt af branche og sektor. Mød os på stand G1 på Kortdage og få en dialog om, hvordan data og BI har potentialet til at effektivisere og udvikle jeres forretning. Kontaktperson: Jannik Hultén Telefon: 6191 3810 Email: jik@kmd.dk Hjemmeside: https://kmd.dk

Map Binding - effektiv screening af projektområder Geopartner Landinspektører har i samarbejde med Brinckmann, rådgiver inden for vedvarende energi, udviklet et nyt QGIS-plugin, Map Binding, der hjælper med at finde den mest effektive anvendelse af arealer. Plugin’et er målrettet brugere, der har behov for overblik over arealanvendelse i projektområder. Plugin’et kan også anvendes til screening for nye projektområder. Map Binding håndterer adgang til relevante fællesoffentlige geografi­ ske data - og indeholder en visning af de geografisk relaterede begrænsninger, bindinger og fredninger i relation til arealanvendelse. Projektområder og scenarier gemmes til senere brug. De beregnede restarealer for hver ejendom i projektområdet kan trækkes ud ved hjælp af plugin’ets eksportfunktion. Kontaktperson: Lars Klindt Mogensen Telefon: 2858 1660 Email: lkm@geopartner.dk Hjemmeside: https://geopartner.dk

SamAqua vælger Hexagon Efter et EU-udbud har 6 forsyninger i SamAqua-samarbejdet valgt at indgå aftale med Hexagon om levering af nyt Ledningsregistrerings­ system med optioner på WebGIS og LER2-løsninger. Leverancen omfatter implementering af Hexagons brancheløsninger til planlægning, dokumentation og opmåling for spildevand, vand, fjernvarme og fiber, samt konvertering af eksisterende data. Løsninger til vand og spildevand er baseret på DANVAs standarddatamodeller, DANDAS og DANVAND. Med WebGIS får forsyningerne mulighed for at dele ledningsinforma­ tioner med medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. LER2-løsningen giver forsyningerne mulighed for automatisk at besvare graveforespørgsler inden for 2 timer. Desuden overvåges og hentes svar automatisk på egne forespørgsler, således at fremmede ledninger og rør kan indgå i forsyningernes projektering og planlægning. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 5214 1535 Email: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: https://hexagonsi.com

Stillings­opslag, der bringes på www.geoforum.dk, bliver rent faktisk set En aktiv stillingsannonce kommer nemlig­­ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1500 m ­ edlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af geodata­branchen. Derudover bliver Geoforums side ofte ­opdateret på Googles søge­tjeneste, og din annonce på: ­­­www.geoforum.dk­ når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.

G E OFORUM • OKTOBE R 2021

23


Har du fået tilmeldt dig Kortdage? Mere end 600 af dine kolleger i geodata-branchen har allerede sikret sig en plads. Du kan som altid få det fulde overblik og læse abstracts på www.kortdage.dk Vi glæder os til at se dig i Aalborg! www.kortdage.dk/tilmelding