GEOFORUM 226 - September

Mødestedet fo r geog rafisk i n for mat i on • Se p te mb e r 2021 • N r. 22 6

TEMA

Opmåling til søs

INDHOLD Aktiviteter i Geoforum 2

GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Forskydninger og skader på beton­ spuns registreret med 700 kHz MultiBeam og Lidar Laser.

Stillet til rådighed af Geopartner Inspections og SensorSurvey A/S

Kommende numre Deadline Nr. 227 8. september Nr. 228 5. oktober Nr. 229 5. november Nr. 230 6. december

2021 2021 2021 2021

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

Leder

3

Marint danmarkskort til alle

4

En brugervenlig havplan

8

Kystopmåling: Data til klimatilpasning

10

Når land og vand mødes

Opmåling med drone og brug af dybdedata i fremtidens autonome skibe

13

Havstrategi - dataopsamling

16

Portræt af et Geoforummedlem

18

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

19

Nyt fra virksomhederne

20

14

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 1.9

GEOFORUM nr. 226 udkommer – Tema: Opmåling til søs

1.9

Møde i Geoforums Forsyningsnetværk

1.9

Tidsfrist for guldudstilleres forhåndsreservationer på konferencehotellet

ved Kortdage 2021

2.9

Dialogmøde med GeoForum Norge

6.9

Tidsfrist for guldudstillere for materiale til konferencekatalog

8.9

3. møde i Geoforums Standardiseringsudvalg

8.9

Bestyrelsesmøde i Geoforum

8.9

Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 227

16.9

Så til søs II – Arrangementsudvalg Øst

16.9

Sidste dag med ”early bird”-priser til Kortdage 2021

17.9

Deltagerprisen stiger ved Kortdage 2021

17.9

Tidsfrist for guldudstillere for ”slide” til pausepræsentation

21.-22.9 Geomatikkdagene i Norge (virtuel konference) – sekretariatet deltager

for Geoforum

28.9

Kontaktmøde mellem SDFE og Geoforum

29.9

Online møde i Kompetenceudvalget

30.9

7. møde i Kortdagsudvalget 2021

1.10

GEOFORUM nr. 227 udkommer – Tema: GIS, trafik og veje

LEDER

Velkommen tilbage fra sommerlandet!

AF KATRINE PETERSEN, GEODATASTYRELSEN - MEDLEM AF BESTYRELSEN

I bestyrelsen er vi så småt startet på efterårets spændende opgaver og ser især frem til Kortdage i november. Kortdagsudvalget har igen i år lavet et inspirerende program med fem spor og over 90 faglige oplæg og andre interessante aktiviteter.

Tilmelding til Kortdage blev åbnet i midten af august og allerede efter første uge havde 250 personer tilmeldt sig. Skønt, at der er så stor interesse for at mødes fysisk i Aalborg til fagligt netværk og vidensdeling efter lang tids Covid-19 nedlukning.

I dette temanummer sætter vi kurs mod havet og fokuserer på indsamling og anvendelse af marine geodata. Det er et udpluk af de mange spændende projekter, som er sat i søen og viser, at geodata på havet allerede bruges til meget andet end traditi­ onel søkortlægning.

For 4 år siden påmønstrede jeg Geodatastyrelsens Søkortkontor og skiftede fokus fra land til marine geodata. Selvom kortlægningsopgaven på overfladen virkede meget bekendt, så blev jeg hurtigt klar over, hvor divers og anderledes den marine verden er. Den ekstra parameter vand spiller en stor rolle i de udfordringer, som man står overfor.

Et godt eksempel er søopmåling. På land har man en landsdækkende detaljeret højdemodel over Danmark, som opdateres løbende, mens der i danske farvande findes havområder, hvor der fortsat kun er historisk opmålingsdata med mere end 100 år på bagen.

Opmåling fra fly og satellit har bidraget til kvantespring i detaljegraden i landkortlægning, men når man stikker til havs, så udgør vandoverfladen og vandsøjlen en stor udfordring i forhold til brug af disse teknologier. Generelt vurderes det, at mindre end 20% af verdens havbund er detaljeret kortlagt.

Eller som man populært siger, så kender vi Månens og Mars‘ overfalde bedre end vores egen planets.

Derfor er der også i disse år et stort internationalt fokus på at forbedre viden om havets dybder, eksempelvis Seabed 2030.

I tre af temanummerets artikler beskrives, hvordan man løbende forbedrer og udvikler metoder til opmåling af havbunden. Der er et øget behov for bedre dybdedata til brug for både klima­tilpasning, større anlægsprojekter og fremtidens autonome skibe. Det gode samarbejde mellem flere aktører inden for det marine område, som er beskrevet i flere af artiklerne, er en vigtig kom­ponent i at nå målet om at få samme nøjagtighed af havets dybder, som vi har af land­jordens højdedrag.

Hvis du har lyst til at høre mere om geodata til søs, så arrangerer Geoforums arrangementsudvalg Øst et gå-hjem-møde d. 16 sept. Så grib matroshatten og kom og diskutér geodata til søs. Redningsveste udleveres ved høj søgang.

God læselyst!

Temanummer Dette temanummer af GEOFORUM har vi kaldt:

Næste temanummer bliver til oktober, hvor vi har

”Opmåling til søs”. Vi ser nærmere på, hvordan

fokus på GIS i forbindelse med trafik og veje.

søopmåling traditionelt har foregået, og på, hvordan nye metoder i de senere år har gjort det lettere at

Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel, så skriv til

skaffe data over og under vandover­fladen. Data fra

redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

kystzonen udgør et værdifuldt grundlag til fremtidens klimatilpasning.

Marint danmarks­kort til alle For at skabe overblik over marine data i Danmark – og for at understøtte bæredygtig udvikling på havet – har Geodatastyrelsen samlet viden om havet fra en række statslige myndigheder i én portal, der er blevet offentligt tilgængelig.

AF SOPHIE HOHWÜ-CHRISTENSEN OG KATRINE PETERSEN, GEODATASTYRELSEN

I disse år oplever vi en øget interesse for havet og ikke mindst en større efterspørgsel efter data og viden om hvad, der sker under vandoverfladen.

Samtidig forventes i fremtiden et stigende niveau af aktiviteter på havet og i kystzonen, der skal sam­eksistere. Det er både i form af kommerciel og rekreativ sejlads såvel som bæredygtig energi­ produktion, fiskeri, fødevarepro­duktion og turisme blandt meget andet.

Det stiller store krav til planlægningen, når vindenergien i danske farvande fx bliver udbygget som led i omstillingen til en grøn CO2-fri energi­ produk­tion. Her er det af afgørende betydning, at en bæredygtig anvendelse af havet som ressource sker samtidig med, at der bliver taget hensyn til den fortsatte beskyttelse af havmiljø, natur og arter.

Figur 1. Skærmbillede med udsnit fra Det Marine Danmarkskort.

4

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2021

Samlet overblik over aktiviteter Et væsentligt tiltag i forhold til ovenstående er arbejdet med Havplanen, som er nærmere beskrevet andetsteds i bladet. Den skal sikre en mere koordineret og sammenhængende anvendelse af nuværende og fremtidige aktiviteter på havet, som er i overensstemmelse med restrik­ tioner og beskyttelsen af miljø og natur. Hav­ planen bygger blandt andet på data om nuvæ­ rende og planlagte aktiviteter, men for den frem­­tidige detaljerede planlægning af aktiviteterne er der ofte brug for yderligere viden om havet.

Derfor er der behov for en nem adgang til auto­ ritative data i hav- og kystområderne. Siden april i år har Geodatastyrelsen stillet Det Marine Danmarks­kort frit til rådighed (https://msdi.dk/ det-marine-­danmarkskort) netop med det formål >>

SPATIAL SUITE BRINGER GEOGRAFISKE DATA I SPIL FÅ EN TOPTUNET GIS-LØSNING – få overblik over både interne og offentlige geografiske data.

Spatial Suite er Swecos webbaserede GIS-løsning til præsentation, digitalisering og analyse af geografiske data.

NEM ADGANG TIL OFFENTLIGE DATA - spar tid for jeres GIS-afdeling. Spatial Suite indeholder mere end 1000 gennemarbejdede temaer og præsentationer af offentlige data fra bl.a. SDFE og GeoDanmark.

GENERISK PLATFORM MED UDVIKLINGSMULIGHEDER – understøt arbejdsgange i din organisation.

Et stærkt arbejdsredskab for både sagsbehandlere og borgere i danske styrelser og kommuner.

Kontakt vores eksperter hvis du gerne vil høre, hvor nemt Spatial Suite optimerer jeres processer og arbejdsgange.

MØD OS PÅ EFTERÅRETS MESSER – kom forbi vores stande på Digitaliseringsmessen og Kortdage til en uforpligtende snak og se de sidste nye ting fra os.

Kontaktperson Kenneth Tom Olsen kennethtom.olsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

Figur 2. Overblik over fremtidige S-100 data og produkter.

Kilde: https://iho. inten/s-100-universalhydrographic­-data-model

Material from IHO publication S-100 World image is reproduced with the permission of the International Hydrographic Organization (IHO) Secretariat (Permission No 08/2021) acting for the International Hydrographic Organization (IHO), which does not accept responsibility for the correctness of the material as reproduced: in case of doubt, the IHO’s authentic text shall prevail. The incorporation of material sourced from IHO shall not be construed as constituting an endorsement by IHO of this product.

at skabe overblik og adgang til en række statslige myndigheders marine data.

kommende år. Disse datasæt vil selvfølgelig indgå i Det Marine Danmarkskort, når de er udviklet.

Hvad er ”Det Marine Danmarkskort”?

Det Marine Danmarkskort er en del af den danske Marine Spatiale DataInfrastruktur (MSDI), som Geodatastyrelsen begyndte at udvikle i 2015 sammen med ti andre styrelser. I første omgang var formålet at sikre, at udvalgte marine geografiske data blev lettilgængelige og kunne udveksles på tværs af myndigheder til intern sagsbehandling. Selve portalen bygger på samme principper som andre SDI’er, men med fokus på marine data.

Perspektiv for flere brugere Formålet med portalen er at skabe et fælles og gennemsigtigt administrationsgrundlag, der understøtter statens og kommunernes sags­ behandling i kystzonen og på havet. Ved at åbne for offentlig adgang håber Geodatastyrelsen at kunne understøtte forskning og uddannelse. Ved at give forskere, undervisere og studerende et samlet overblik over myndighedernes marine geodata kan dette anvendes i forskning og undervisning.

Adgang til Det Marine Danmarkskort har tidligere været forbeholdt medlemmer af MSDI-samarbejdet, men nu er der altså lukket op for offentlig adgang, se figur 1.

Derudover vil virksomheder få en lettere adgang til en lang række oplysninger om havet, som kan bruges i forbindelse med forundersøgelser af større anlægsarbejder. Endelig har den interes­ serede borger mulighed for at skabe sig et overblik over de oplysninger, der findes om havet i og omkring Danmark.

Der er pt. omkring 100 marine datasæt fra 13 statslige dataejere, som kan tilgås fra kortet.

I lighed med mange andre webGIS-portaler bliver data hentet via webservices. Disse data kan fremsøges og ses samlet på det Marine Danmarkskort, men det er den enkelte dataejer, som sørger for, at de nødvendige tjenester er til rådighed, at data er opdateret og at metadata er beskrevet.

Ny standard på det hydrografiske område Et vigtigt fokusområde i en SDI er fælles stan­ darder, så data kan deles og udveksles. Den internationale hydrografiske organisation (IHO) er ved at udarbejde et nyt rammeværk (S-100), som beskriver standarder og specifikationer for data og produkter på det maritime område, se figur 2.

Geodatastyrelsen arbejder med dansk implementering af de nye standarder, som forventes løb­­­­ende at blive færdiggjort og implementeret i de

6

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2021

Videre udvikling Åbningen af Det Marine Danmarkskort er blot første skridt på vejen til sikring af lettilgængelige marine data i Danmark. Geodatastyrelsen er i fuld gang med at planlægge en videreudvikling af portalen. I den forbindelse har vi allerede mange ønsker til nye funktioner og flere marine data, men du er velkommen til at udforske portalen selv og komme med feedback til os på msdi@gst.dk.

For mere information om udvikling af en Marin SDI henvises til rapporten: ”Development of Spatial Data Infrastructures for Marine Data Management” fra OGC (Open Geospatial Consortium) og MSDI-­ arbejdsgruppen under den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO). Geodatastyrelsen er formand for arbejdsgruppen, som sikrer inter­­­­­na­ tional koordinering på MSDI-området.

DANSK ESRI KONFERENCE 2021 30. SEPTEMBER - 1. OKTOBER

“

Alle med interesse for digitalisering er velkomne

“

Gå ikke glip af konferencen, hvor flere hundrede GIS- og data-entusiaster og eksperter fra Danmark og USA mødes og deler erfaringer om, hvordan GIS og Location Intelligence bidrager til digitaliseringen og skaber intelligente løsninger, der dagligt anvendes både i offentlig og privat regi.

DET KAN DU OPLEVE:

KOMMUNAL DIGITALISERING

FRA NUL TIL CORONA

En række kommuner fortæller hvordan GIS bidrager til digitaliseringsstrategien og deler deres erfaring med at udbrede ArcGIS i hele organisationen.

Statens Serum Institut fortæller, hvordan man skabte overblik over Covid-19-situationen med ArcGIS Online og dashboards.

AFSÆTNINGSVÆRKTØJER I FORSYNINGEN Aalborg Forsyning og Limfjordsrådets Sekretariat fortæller om udviklingen af afsætningsværktøjer i ArcGIS, og hvilken betydning de har haft for det daglige arbejde.

PANELDEBAT OM DIGITALISERING Hvor langt er vi egentlig nået i digitaliseringsprocessen, og hvilken rolle spiller den i forhold til at løse udfordringer både i det offentlige og i samfundet generelt?

FOR YDERLIGERE INFORMATION OG TILMELDING SE: WWW.GEOINFO.DK/EVENTS

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2021

7

En brugervenlig havplan Ved offentliggørelsen af havplanen d. 31. marts 2021 var det ikke kun første gang, at Danmark fik en havplan. Det var også første gang, at en bekendtgørelse blev udstedt som et interaktivt, digitalt kort, der skal gøre det lettere for brugerne at anvende bekendtgørelsen.

AF TRINE SKOVGAARD KIRKFELDT, SØFARTSSTYRELSEN

Efter flere års planlægning kunne Søfartsstyrelsen endelig offentliggøre udkastet til Danmarks første havplan d. 31. marts i år. Havplanen gik herfra i seks måneders offentlig høring indtil d. 30. september. Ved offentliggørelsen d. 31. marts fik havplanen midlertidig retslig virkning, og danner således allerede nu ramme for et nyt forvaltningsregime af havet i Danmark.

Da det er første gang, at et digitalt kort er retsligt bindende, danner erfaringerne med havplanen også grundlag for hvilken rolle, geografiske kort kan spille i fremtidens fysiske planlægning og forvaltning.

Et gennemgående spørgsmål i arbejdet med havplanen har derfor været: Hvordan laver man en brugervenlig havplan?

Kortet skal være brugervenligt Valget af at udforme havplanen som et digitalt, interaktivt kort stammer fra en bruger- og behovsanalyse, som Søfartsstyrelsen gennemførte i 2018.

Undersøgelsen viste en klar forventning om, at en digital havplan ville være den mest brugervenlige, og at den digitale form ville lette det administra­ tive arbejde.

Når en bekendtgørelse udstedes som et interaktivt kort, bliver brugervenligheden af den digitale platform afgørende for brugerens forståelse for bekendtgørelsens bestemmelser og ramme.

Udfordringen er at sikre en brugervenlig platform, der samtidig agerer som et lovmæssigt dokument. Der kan ikke tages de samme design­ friheder som ved andre interaktive platforme, som brugerne måske er vant til at anvende.

Havplanen blev derfor brugervenlighedstestet inden dens lancering, og blev derefter rettet til i forhold til testens resultater.

For at forbedre forståelsen af havplanen og af hvordan, at platformen kan bruges, har Søfarts­ styrelsen siden havplanens offentliggørelse afholdt møder og oplæg for statslige myndig­ heder, kommuner og organisationer, samt en

8

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2021

række offentlige møder for borgere og andre interesserede. På alle møder er den digitale platform og dens brugerflade blevet præsenteret.

En ny høringsform Normalt foregår en høringsproces af en bekendtgørelse på høringsportalen, hvor alle lovmæssige tekster i høringen kan findes. Havplanens høring foregår undtagelsesvis ikke på høringsportalen.

Ved udvikling af havplanen som digital platform blev det oplagt at afholde høringsperioden på den samme platform som havplanen. Høringen foregår derfor på www.havplan.dk, hvor alle interesserede kan gå ind og afgive høringssvar.

Det er muligt at afgive høringssvar til en enkelt zone, flere zoner, en hel sektor, flere sektorer eller hele havplanen. Det er også muligt selv at indtegne et område, hvis høringssvarets geografiske område ikke dækkes af de andre muligheder, se figur 1.

Figur 1. Når du afgiver høringssvar, er det muligt at indtegne en geometri, som høringssvaret omhandler.

Tilknytningen af høringssvar til en geografi gør det også muligt for alle at læse de indsendte høringssvar og den dertil knyttede geografi. Det er således muligt at undersøge, hvorvidt flere høringssvar omhandler samme aktivitet eller geografiske område. >>

>>

Ny forvaltningsramme Havplanens digitale platform har ikke kun til formål at håndtere høringsperioden. Dens primære rolle i forhold til brugervenlighed er at forenkle forvaltningen så vidt muligt.

Havplanen har siden d. 31. marts sat en ny ramme for, hvor myndigheder må tildele tilladelser og planlægge nye aktiviteter på havet. For nogle myndigheder betyder dette en stor ændring af deres tidligere forvaltningsregime. Det er derfor essentielt, at overgangen bliver så uproblematisk som muligt. Her spiller havplanens brugervenlighed endnu engang en vigtig rolle.

Den digitale platform er derfor også indrettet til at lette overgangen til den nye forvaltningsramme så meget som muligt. Dette gøres bl.a. gennem kortets forskellige navigationsmuligheder, herunder mulig­heden for at kunne zoome ind på et område, eller fremhæve udlæggene for en bestemt aktivitet, se figur 2. Platformen gør det også muligt at klikke et vilkårligt sted på havet for at finde ud af hvilke udlæg, der er gældende på den markerede lokalitet.

Havplanen består af over 1000 zoner Hver zone har fået tildelt et unikt zone-id. Dette id anvendes allerede nu – myndigheder imellem – til at referere til en bestemt zone. Det er nemlig muligt at søge på et zone-id samt at dele et link til en specifik zone, hvor myndigheder i anden forvaltning er vant til at henvise til paragraffer i en juridisk tekst. Ved deling af link får modtager både geografien for udlægget, bekendtgørelsesteksten knyttet til udlægget, samt udlæggets geografiske kontekst.

Foruden den almindelige tekstbaserede søgefunktion kan man også søge ved at indtaste en lokalitets koordinator.

Set i en større kontekst Havplanens digitale format gør det muligt at tilbyde brugerne en tjeneste, hvor anden hav- og landbaseret data kan indlæses sammen med havplanen. Brugerne kan således se havplanen i sammenhæng med fx forsvarsområder, lokal­ planer eller naturtyper.

Deling af havplanens data Et væsentligt element i at gøre havplanen bruger­ venlig er at gøre data tilgængelig, så myndigheder kan sammenligne egne geografiske data med havplanens geografi. En del af arbejdet med havplanen har derfor været at udvikle webservices, med hvilke det er muligt at hente havplanen ind i eget GIS.

Figur 2. Ved at klikke i kortet, fremhæves udlæg på netop denne lokalitet, og bestemmelserne vises i sidens venstre faneblad.

På havplan.dk tilbydes der lige nu WFS- og WMS-tjenester. Disse er allerede blevet tilrettet efter d. 31. marts på baggrund af feedback fra brugerne. De vil ligesom resten af platformen fortsat blive søgt forbedret i målet om at øge brugervenligheden.

Havplanens data er også delt på Østersø­­­plat­ formen, Basemap, samt EU-dataplatformen, EMODnet. På begge platforme bliver havplaner udstillet på henholdsvis Østersø- og EU-niveau, således at det er muligt at sammenholde de forskellige landes planer.

Søfartsstyrelsen står herudover også til rådighed ved specifikke data-anmodninger, hvis de oven­ stående tjenester ikke skulle være tilstrækkelige.

Et levende kort Fordelen ved havplanens opsætning er mulig­ heden for at lave ændringer uden, at det hver gang skal udmunde i en ny samlet plan. Hav­ planen kan tilpasses mindre ændringer igennem et bekendtgørelsestillæg. Opsamlingen på even­ tuelle ændringer vil foregå løbende.

Når tillæg til havplanen er i høring, vil disse kunne ses på havplanskortet med en rød, stiplet linje.

Brugerne kan således forholde sig til udlæg, der, hvis godkendt, kan have indflydelse på brugerens forvaltningsområde.

Ifølge havplansloven skal havplanen revideres inden for 10 år fra vedtagelsen af den første havplan. I mellemtiden fortsætter Søfartsstyrelsen arbejdet med havplanen, dens fortsatte udvikling og forbedrede brugervenlighed.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2021

9

Kystopmåling:

Data til klimatilpasning Kystlandskabet i Danmark er i stadig forandring. En dynamisk kystlinje, der nogle steder ændrer sig meget fra år til år, kræver løbende kystopmåling, hvis vi skal sikre, at datagrundlaget for klimatilpasning altid er aktuelt og opdateret.

AF NIELS K. KVISTGAARD OG RENÉ W. PEDERSEN, KYSTDIREKTORATET

Opmålingerne af strand og havbund i Danmark kan føres helt tilbage til 1874, hvor Vandbygningsvæsnet, der i nutidens udgave er blevet til Kyst­direktoratet, foretog de første målinger af kyst­profiler ved Thyborøn i Vestjylland.

stadig forandring. Med undtagelse af visse dele af Bornholm består hele den danske kystlinje af blødt materiale som ler og sand. Det gør den danske kystlinje dynamisk, og nogle steder ændrer den sig meget fra år til år. Især den sandede jyske vestkyst er under kraftig påvirkning af bølger og strøm, og det betyder, at kystlinjen mange steder rykker tilbage.

Tilbagerykningen er dog langt fra lineær. Der er store udsving fra år til år. Der kan være en del år, hvor der er ingen eller kun meget lidt tilbagerykning, og andre år, hvor der er stor tilbagerykning. Målinger fra et enkelt år vil give et øjebliksbillede, og kan derfor ikke bruges til at vise, hvor stor en gennemsnitlig tilbagerykning vi kan forvente på en kyst over en årrække, se figur 2. >>

Figur 1. Havpejling ved Agger den 5. juli 1899.

Det foregik med robåd. Der var fire mand til at ro og en mand i agterstavnen, som havde ansvaret for at måle vanddybden med en pejlestok, se figur 1. Afstanden fra kysten ud til båden blev målt med et tov, som var bundet til stævnen. Da Vesterhavet sjældent er i ro, er der ingen tvivl om, at det har været en opgave, der krævede gode overarms­ muskler. Det er derfor imponerende, at vi har kunnet se, at nøjagtigheden af de pejlinger, der blev fore­taget dengang, stort set ligger inden for ±10 cm.

De grundlæggende principper er egentlig de samme i de opmålinger, som vi foretager i dag, selv om motordrevne fartøjer og moderne teknologi har gjort selve processen noget lettere og mindre mandskabskrævende.

Kysttilbagerykning fra lange dataserier Når vi stædigt fortsætter med at opmåle langs de danske kyster, er det fordi, kystlandskabet er i

10

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2021

Figur 2. Kystprofilets udvikling over en årrække i Vestjylland.

Se forklaringen i figuren.

Kystprofilet gennem 150 år For snart 150 år siden etablerede forudseende ingeniører et system af vinkelrette profiler langs Vestkysten for at udføre årlige systematiske målinger af havbund og strand. Målet var at følge kystens udvikling over en årrække og startede lokalt ud for Thyborøn, hvor beboerne allerede dengang var bevidste om havets enorme indfly­ delse på kystlinjens beliggenhed.

Gradvist blev systemet udvidet fra ca. 30 km kyst i 1940’erne og frem til i dag, hvor hele Vestkysten fra Skagen til den tyske grænse måles regelmæssigt. Der tilføjes jævnligt nye lokale opmålinger for at følge udviklingen nærmere på udvalgte strækninger. Systemet og ikke mindst de lange tids­ serier af indsamlede data er helt enestående i et internationalt perspektiv.

Der opmåles 300-400 profiler om året fordelt over hele vestkysten med variabel afstand. Dertil kommer yderligere ca. 400 profiler om året i lokale områder, hvor udviklingen ønskes fulgt lidt tættere, eller hvor der udføres monitorering af specifikke forhold på havbunden, stranden og klitterne. Alle opmålinger til søs må planlægges under hensyn til vind og vejr, da båden som regel bringes kontrolleret til grundstødning på sandrevlerne helt kystnært. De opmålte profiler indgår i en lang serie af data, som vi bruger til at fastlægge en dominerende tendens.

Når vi for eksempel skal opgøre, hvor meget en bestemt kyststrækning gennemsnitligt rykker tilbage på årsbasis, baserer vi vores udregning på tendensen i opmålingerne gennem mange år. Det kan for eksempel være et gennemsnit over 30 år eller mere.

Jo længere dataserier vi har fra en kyst, jo mere robust bliver vores udregning, så her har vi megen gavn af, at vi visse steder på Vestkysten har endda ret præcise data, der går næsten 150 år tilbage.

Kysttekniske opmålinger er præcisionsarbejde Det kræver stor nøjagtighed at udføre kysttekniske opmålinger. Sammen med det, der dengang hed Kort- og Matrikelstyrelsen (nu Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering), opbyggede vi tilbage i 1990’erne et finmasket net af fikspunkter langs den jyske vestkyst hele vejen fra Skagen til den tyske grænse. Disse fikspunkter genindmåles hvert år og anvendes derefter som grundlag for sø- og landmåling for at sikre, at opmålingerne foretages med bedst mulig præcision.

Figur 3. Et kystprofil. De farvede streger angiver opmålingsdata fra forskellige år. Det er ud fra disse, at den gennemsnitlige kysttilbage­ rykning beregnes.

Opmålingerne foretages i et fast linjesystem med linjer, der ligger vinkelret på kysten med en indbyrdes afstand på 500-1100 m langs hele Jyllands vestkyst. Dertil kommer lokale områder, hvor linjeafstanden på en begrænset strækning kan være nedsat til 100-200 meter. På den centrale del af Vestkysten måler vi desuden parallelt med kysten i et fast system fra fire til ca. 10 km fra kysten. Den parallelle måling fungerer grundlæggende som en efterkontrol af profil­opmålingen.

Kystopmålingerne foregår ved, at vi opmåler stranden og havbunden fra klittoppen og ud til 6-10 meters dybde (det aktive kystprofil), se figur 3. På den måde får vi en lang række tværsnits­ profiler af kystområdet.

Dette tværsnitsprofil bruges til at beregne kystens tilbagerykning. Ud fra en geografisk basislinje på land kan vi udregne kystbeliggenheden og eventuelt også en decideret skræntbeliggenhed.

På baggrund af tendenserne, som de flerårige opmålinger viser, kan vi udregne en gennemsnitlig kysttilbagerykning.

For at sikre størst mulig pålidelighed gennemfører vi gerne en måling af en bestemt kyststrækning på samme dag, så vejrforholdene er ensar­ tede under hele opmålingen.

På de mest dynamiske kyststrækninger foretages opmålingen to til fire gange om året.

Kystopmåling i praksis Størstedelen af de kysttekniske opmålinger, som vi foretager, foregår ved brug af vores to opmålings­skibe EKKO og BEAM. Begge skibe er specialbyggede til at kunne sejle på meget lavt vand, mens EKKO er designet til at kunne gå på grund på sandrevlerne og komme fri ved egen kraft. Desuden er de udstyret med moderne ekkolod til opmåling. >>

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2021

11

Figur 4. Multibeam-teknologien er særligt velegnet til fladeopmåling.

Billedet viser en opmåling, der er foretaget for Vejdirektoratet ved Lillebæltsbroen for at monitorere bropillernes stabilitet.

Figur 5. Opmåling af kystprofillinjer ved Skagen foretaget med enkeltstråle-ekkolod (single beam).

Bådens position og højde måles hele tiden ved hjælp af to uafhængige GPS-systemer, der beregner bådens position ved hjælp af målinger til satellitter og kendte referencestationer på land.

Bådens bevægelser i vandet monitoreres kontinuerligt af en avanceret bevægelsessensor, således at data meget præcist kan korrigeres for de bevægelser, båden havde på opmålingstidspunktet.

Ny teknologi på vej Ekkolodsteknologien er ikke ny, men som det er nu, er det den metode, der giver de mest robuste og pålidelige data. Der er nye attraktive teknologier undervejs, som fx lasermåling fra droner både på vandet og på land, optimeret udnyttelse af satellitdata eller autonome både. Det er vi naturligvis opmærksomme på, og vi følger udviklingen, så vi løbende er klar til at bruge de nye teknologier, hvor de giver det bedste udbytte uden at gå på kompromis med kvaliteten af data.

Selve vanddybden måles med et avanceret flerstråle ekkolod (multibeam), hvor et akustisk signal udsendes i en vifte under båden og retursignalet måles. Retursignalet omsættes derefter til en dybde, som herefter kan sammenholdes med bådens position og højde samt de loggede vinkeldrejninger og flytninger fra bevægelsessensoren. Denne metode er meget velegnet både til opmåling af flader og profil­ linjer, se figur 4.

Indefra og ud På stranden, fra klittop og ud til kystlinjen måles profilet hovedsagelig med håndholdt GPS-måling.

Fra kystlinjen og ud til det sted i profilet, hvor opmålingsskibet går på grund, måles profilet ved hjælp af totalstation og en dykker, som svømmer ud i linjen med det prisme, som totalstationen måler til.

Der er dog steder, hvor forholdene er så snævre, at opmålingsskibene enten ikke kan komme til, eller ikke kan komme helt ud i alle kroge. I sådanne tilfælde anvender vi vores RIB-båd. Den er monteret med et enkeltstråle-ekkolod (singlebeam), hvor et akustisk signal udsendes i ét punkt under fartøjet, og retursignalerne måles. Med denne metode foretages en måling på havbunden pr. sekund, og den er bedst egnet til opmåling i profillinjer, se figur 5.

12

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2021

Hvordan bruger vi data?

Pålidelige data er grundpillen i vores arbejde.

Kendskab til kystens forventede udvikling er en afgørende brik i puslespillet med klimatilpasning i vores kystområder. Det er væsentligt at vide, hvordan især den jyske vestkyst udvikler sig, både når vi skal tilrettelægge og når vi skal vurdere virkningen af den kystbeskyttelse, som vi udfører sammen med kommunerne langs den mest udsatte del af den jyske vestkyst. Uden solid viden om kystudviklingen ville vi ikke være i stand til at beregne hvor ofte og med hvor store sandmængder, der skal fodres på den enkelte strækning.

På samme måde er data fra opmålinger af de danske kyster en vigtig del af grundlaget for beslutningsprocessen ved klimatilpasning i stat og kommune. Det er kun, hvis vi har et dokumenteret bud på den forventede udvikling på kysten, at der kan planlægges, så udviklingen i kystområderne fremtidssikres.

Data om kysttilbagerykningen indgår derfor som væsentlige ingredienser både i vores egne risikoanalyser og i de risikokortlægningsværktøjer, som vi stiller til rådighed for kommunale sagsbehand­ lere og planlæggere.

Når land og vand mødes Kystdirektoratet har behov for at få gennemgået alle konstruktioner i fem havne og flere diger på Vestkysten. Såvel anlæggenes alder og forventninger til stigende vandstand, flere storme og større regnmængder under fremtidens klimaforandringer fordrer nye levetidsvurderinger, der skal danne grundlag for statens fremadrettede investeringsbehov til anlæggene.

AF FLEMMING CHRISTENSEN, SENSORSURVEY, SAMT KARSTEN VOGNSEN OG SØREN HOLST, GEOPARTNER INSPECTIONS

SensorSurvey A/S og Geopartner Inspections samarbejder om at scanne og 3D-modellere i alt fem havne og flere diger på Vestkysten. Arbejdet udføres som underentreprenører for SWECO. Hvor SensorSurvey A/S er specialister i hydrografisk opmåling og 3D-scanninger med meget høj præcision under vand, så udfører Geopartner Inspections specialiserede opmålings- og monitoreringsopgaver på land fra satellit, drone eller med motoriseret nivellement.

Databaseret levetidsvurdering Scanningerne skal danne grundlag for en data­ baseret levetidsvurdering for de dele af værkerne, som Kystdirektoratet har ansvar for. Grundet anlæggenes alder og forventninger til stigende vandstand i kombination med flere storme og større regnmængder pga. klimaforandringer har Kystdirektoratet behov for at få gennemgået alle konstruktioner. Levetidsvurderingerne skal danne grundlag for statens fremadrettede investeringsbehov til anlæggene.

Levetidsvurderingerne skal gennemføres med udgangspunkt i værkernes nuværende tilstand. De ældste konstruktioner er etableret i slutningen af 1800-tallet, men de fleste er anlagt mellem 1920’erne og 1960’erne. SWECO skal således udføre en fysisk gennemgang af værkerne og udarbejde en skadesregistrering.

For at kunne stedfæste observationerne fra den fysiske gennemgang er der behov for, at der forud skabes en præcis 3D-model af havnens værker både over og under vand, da ønsket er, at alle observationer skal kunne stedfæstes geografisk.

3D-modellen skabes Udgangspunktet for 3D-modellen er en punktsky af scannede punkter. Vi scanner havnekajer, sluser og dækmoler fra vandsiden. Alle konstruktioner under vand scannes fra en specialbygget opmålingsbåd med et 700 kHz multibeam ekkolod. Ekkoloddet registrerer op mod 25.000 punkter pr. sekund med en absolut nøjagtighed på 4-5 cm. Scanningen under vand suppleres af en LIDAR-scanner over vand, der fra bådens tag scanner undersiden af konstruktionerne.

Vi supplerer med en dronebaseret registrering af alle overflader over vand. De to punktskyer danner et overlap og udgør tilsammen en kvalitetssikret 3D punktsky af alle bygningsværker, stenmoler, sluser og diger.

Herefter udarbejdes en 3D BIM-model, der er tilpasset til Kystdirektoratets DaluxFM Asset Management-platform, KAMIK (Kystdirektoratets Asset Management for Infrastruktur og Kystbeskyttelse).

Data fra kun ét sted For Kystdirektoratet har det stor værdi, at data kun kommer fra ét sted. Der er ingen problemer med manglende fuldstændighed, og alt er tilpasset hinan­den og ’snakker sammen’.

Resultatet er et databaseret overblik og et komplet beslutningsgrundlag for det fremtidige investerings­ behov i de pågældende havneanlæg og diger.

Med det forventede øgede pres på havne og diger fra stigende vandmængder er det vigtigt for os, at vi kan sikre det optimale datagrundlag for investeringer i fremtidens klimasikring. Det er lykkedes i dette projekt i kraft af de to virksomheders samarbejde.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2021

13

Opmåling med drone og brug af dybdedata i fremtidens autonome skibe Fremtidens brug af autonome skibe vil stille nye og større krav til opmåling af vores farvande og erhvervshavne. De autonome skibe vil kræve flere og bedre kortdata. Det samlede areal, som er opmålt, skal øges, og det samme skal opmålingsfrekvensen. Data skal være let tilgængelig og omkostningen skal ligge på et niveau, som er attraktivt for erhvervshavne og rederier.

AF MARTIN STOCKHOLM, DANADYNAMICS

Ovenstående var bevæggrunden for at starte en maritim dronevirksomhed, der kunne levere autonome (sejlende) droner, som var designet til at løse specifikke opgaver med søopmåling, og som sejlede med danskudviklet software.

Med støtte fra rederierne gennem Den Danske Maritime Fond og gennem et ophold i et nyoprettet maritimt inkubatormiljø, Maritim Startup Hub i Svendborg, udviklede vi på mindre end et år den første danske drone, som kan sejle autonomt og indsamle bathymetriske data med multibeam sonar.

Figur 1. Opmåling for Vejle Erhvervshavn med søopmålingsdrone.

Foto: DanaDynamics

Filosofien har hele tiden været, at opgaverne skal løses bedst muligt ved at specieldesigne dronerne til de konkrete opgaver. Søopmåling stiller krav om et stabilt fartøj selv med en avanceret IMU (Inertial Measurement Unit - den enhed, der samler data fra dronens bevægelser) af høj kvalitet. Jo mere stabilt man sejler, når data indsamles, jo bedre bliver det endelige opmålingsresultat. Da dronen både skal operere i beskyttet farvand i erhvervshavne, i åbne sejlløb og nogle gange kystnært, var det nødvendigt at udvikle et fartøj, der var let, men samtidig yderst stabilt.

Vi har selv udviklet det autonome styre- og navigationssystem, som benyttes i dronerne.

Systemet bruger bl.a. kortdata, GPS, AIS-data fra skibe (automatic identification system) og input fra en LIDAR, som hele tiden scanner omgivelserne rundt om dronen.

Søopmåling med autonom maritim drone Vores gule søopmålingsdrone har et forskib med meget lidt reserveopdrift. I vandlinjeplanet er dronen meget smal i forskibet. Det betyder, at bølgernes tag i fartøjet reduceres betydeligt, hvilket giver en roligere gang i søen. De to sideskrog, som foldes ud under sejlads, forhindrer dronen i at rulle tværskibs. Søopmålingsdronen, der er til kystnært brug, kan operere i bølger af 0,5 meter (sea state 2) og stadig sejle tilpas roligt til at indsamle data, se figur 1.

Datafangst og datakvalitet Indsamlet data gemmes lokalt om bord, men kan også reduceres og løbende sendes til land.

Kvaliteten af bathymetriske opmålinger afhænger meget af det udstyr, som benyttes. En god opmåling kræver et godt datagrundlag og punkt­ opløsningen afhænger af sonarens kvalitet.

14

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2021

Den elektriske drone er fleksibelt opbygget forstået på den måde, at den kan udstyres med forskellige typer af multibeam sonar. Den har ligeledes plads til et elektrisk spil, som kan benyttes til en lydhastighedsmåler.

I figur 2 ses en opmåling foretaget med Teledyne Reson SeaBat T20 ved Frederikssund. Vanddybden er ca. 11 meter og sandbølgerne er ca. 1 meter høje.

Mens markedet modnes Der er flere grunde til, at vi driver egen opmålingsvirksomhed. Ved at arbejde med dronen indhentes erfaringer til udvikling af fremtidige designs og videreudvikling af det autonome styresystem. Samtidig modnes markedet for brug af droner til indsamling af data.

Vi kan ikke levere et ordentligt produkt uden selv at kunne forstå arbejdet. Vi har derfor tilknyttet en uddannet søopmåler. Vi har siden 2020 opmålt en række erhvervshavne herhjemme. Opmåling med drone giver en række fordele specielt, når dronen selv kan indsamle data. Dronen navigerer selv og returnerer med et brugbart datasæt.

Målet er en platform, der er så autonom, at den kan indsættes i en havn og selv finde ud af, hvordan den skal sejle optimalt uden at kollidere med forhindringer eller fartøjer. Det er planen at udvikle nye typer droner med længere aktionsradius, og vi kigger mod Arktis, hvis de rette samarbejdspart­ nere melder sig på banen.

Bathymetriske opmålinger i søer Medlemslandene i EU har forpligtet sig til at overvåge miljøet i vores søer iht. EU’s Vandrammedirektiv og EU’s habitatdirektiv. Det betyder, at tusindvis af søer overvåges hvert år. Mange søer er ikke opmålt med sonar.

Vi barsler med en ny mindre amfibiedrone, som søsættes sidst på året. Den nye drone skal lette arbejdet med miljøovervågning i søer. Den indsamler data og fysiske prøver til videre analyse med specieludviklet prøvetagningsudstyr. Dronen er selvfølgelig autonom og udstyres med en multibeam sonar, så den kan levere bathymetriske opmålinger.

Miljødronen lanceres til brug i søer, men vil kunne indsættes fra kysten og hjælpe med indsamling af vandprøver og monitorering af søgræs.

Figur 2. Opmåling med SeaBat T20 ved Frederikssund.

Foto: Teledyne

Navigationssystemet bygger på sensorfusion og gør brug af de traditionelle sensorer på et skib som radar, AIS og GPS. Hertil kommer brug af LIDAR-teknologi, sonar og kameraer til objekt­ genkendelse. En kunstig intelligens trænes til at genkende maritime objekter som fx skibe og bøjer. Udover sensorerne benyttes der også data fra søafmærkningsregistret og Geodatastyrelsen leverer dybdedata i et testområde ved Svendborg til udvikling.

Udviklingen sker med støtte fra Innovations­fonden og Den Danske Maritime Fond. Blandt sam­ar­bejds­­ partnerne er den maritime uddannelsesinstitution SIMAC og DanPilot (den statslige lods), begge i Svendborg.

DanaDynamics har 10 ansatte og startede i sommeren 2018. Første autonome drone blev søsat inden for et år i sommeren 2019.

DanaDynamics udbyder søopmåling med drone. Miljøovervågningsdronen (amfibie­

Vi udvikler den danske miljødrone i et samarbejde med Miljøstyrelsen, SDU og KC Denmark A/S. Autonomi i kommerciel skibsfart Sidste efterår begyndte videreudviklingen af det autonome navigationssystem, så det kan benyttes i kommercielle skibe. Det sætter os i stand til at sejle på et højere niveau af autonomi. Det første auto­nomisystem er klar til levering næste sommer.

drone) lanceres sidst på året og kan opmåle fra søbred eller kyst.

DanaDynamics kan levere et autonomisystem til skibsfart i sommeren 2022.

Læs mere på www.danadynamics.com

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2021

15

Havstrategi dataopsamling Danmarks havstrategi fordrer et behov for tilstandsmonitorering af miljøtilstanden til havs. En ny database skal understøtte dataindsamling og sikre et grundlag for bedre datakvalitet.

AF BJÖRN MAGNUSSON OG MICHAEL RIIS TRAMPEDACH COWI A/S

16

G EO F O RU M • S EPT EMBER 2021

Formålet med EU’s havstrategidirektiv er at opnå god miljøtilstand i alle havområder. Centralt i det nationale arbejde med Danmarks havstrategi er balancen mellem benyttelse og beskyttelse af de danske havområder ud fra nationale interesser, herunder samfundsøkonomiske interesser.

Den samlede havstrategi indeholder en beskri­ velse af, hvad ”god miljøtilstand” er, et overvågningsprogram, og et indsatsprogram, som beskriver en række konkrete initiativer, der skal sikre opnåelse af god miljøtilstand.

Behov for tilstandsmonitorering I denne henseende er der et stort behov for tilstandsmonitorering. Dette sker på mange forskellige måder, både direkte og indirekte. Eksempelvis ved at måle spæklagstykkelsen hos sæler. Dette kan give en indikation af dyrenes levevilkår. Døde fugle indsamles og plast i mave­indholdet måles og vejes. Der udføres også målinger af mængden af affald på de danske strande.

I et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og COWI er der udviklet en ny database og nye undersøgelsesmetoder. Den nye digitale løsning understøtter dataindsamling og sikrer et grundlag for bedre datakvalitet.

COWIs opgave og fokus har været på seks udvalgte emner; Indvandrende arter, Spæklagstykkelse, Affald langs stranden, Affald i biota, Miljøfarlige stoffer (se figur 1) samt Impulsstøj.

Den nye metode Indsamlingen af disse data er historisk baseret på håndskrevne noter, billeder på separate kameraer og efterfølgende bearbejdning. Ofte manglede der konsensus om data og form.

Der har i de senere år været brug for en bedre og mere fokuseret indsats på dataopsamling, kvalitets­­­­­­­­ sikring og en centraliseret datakilde til opbevaring af data. Dette giver en langt større grad af tilgængelighed, databrug og troværdighed i forhold til data.

For at konsolidere nogle komplekse krav til dataindsamling blev ESRI’s Survey123 valgt som det primære værktøj. Survey123 har flere avancerede funktioner og er relativ let at udvikle, finjustere og vedligeholde.

Med en GIS-baseret app kan der indsamles data i et dynamisk spørgeskema med tilknytning af digitale billeder og med meget høj grad af sikkerhed på placering via GPS.

Figur 1. Spørgsmålene er nøje planlagt og tilpasses automatisk til den enkelte undersøgelse ud fra afgivne svar.

Fordelen er, at indsamlings- og bearbejdnings­ hastigheden øges betragteligt, da der ikke er brug for efterbehandling.

Samarbejde giver bedre løsning Da udviklingen af selve løsningen foregik agilt og med mange kundeinput, skete der en naturlig oplæring af de teknisk ansvarlige ved Miljø­ styrelsen samtidig med udviklingen.

Det vigtigste ved hele formens opbygning er de løbende selvtjeks undervejs, således at kvalitetskontrollen er så tæt på dataindsamleren som muligt. Det er implementeret med grænser og advarselstekster.

Ligeledes var det vigtigt med et stærkt samarbejde med Miljøstyrelsen, således at både det tekniske personale, men i lige så høj grad slutbrugeren, kunne komme med forslag og spørgsmål undervejs. Det har resulteret i et langt bedre produkt.

Indlæg ved Kortdage 2021 Björn Magnusson fortæller mere om den nye database i et indlæg ved Kortdage 2021. Her vil han komme mere indgående i dybden med, hvordan de teknisk har udviklet brugergrænse­ fladen, så den kan understøtte dataindsamlingen af miljøtilstanden til havs bedst muligt.

G E OFORUM • SE PTE MBE R 2021

17

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status?

Jeg var gift med Jens Christian i næsten 36 år, indtil han døde i efteråret 2020. Vores datter er 24 år.

Hvad er din baggrund?

Jeg kommer fra en kernefamilie i Ikast, hvor vi alle dyrkede sport og gik til spejder/FDF. Det har formet mig som menneske.

Jeg er uddannet landinspektør fra AAU i 1987. Jeg beskæftigede mig i mange år med teknisk land­ måling; på Færøerne, i landinspektørpraksis (naturgas), på Vestbroen over Storebælt, og sidst på Øresundstunnellen. Jeg har også beskæftiget mig med ejendomsregistrering 4 år i Namibia som ulands­frivillig og senere som leder af et Kampsax­projekt i Belize. I 2001 søgte jeg til Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor jeg bl.a. var projektleder for miniMAKS, og slutteligt kontorchef for matriklen og ejendoms­registrering, indtil styrelsen blev delt i 2016.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche?

Jeg havde en drøm om at beskæftige mig med noget, hvor man kunne være ude, når det var godt vejr, og inde i regnvejr. Så valget stod mellem arkæolog og landinspektør. Og da min mor var udlært som teknisk tegner hos en landinspektør og min far var bygningsingeniør, så jeg vidste, hvad en landinspektør lavede. Derfor blev det landinspektør.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg er direktør for Geodatastyrelsen. Vi er ansvarlige for registrering af alle faste ejendomme i Danmark og ejere dertil. Vi er også ansvarlige for søopmåling og søkortlægning i Grønland og Danmark.

Vi er en forholdsvis lille styrelse, så jeg er invol­ veret i en del faglige overvejelser internt. Jeg deltager i forskellige netværk og konferencer for at se, hvor vi kan bidrage bedst muligt til samfunds­udviklingen og få inspiration til vores egen udvikling.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Det er helt essentielt for mig, at jeg trives med gode relationer til mine kolleger, og at jeg kan se en mening med det, jeg laver.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Der sker en rivende udvikling i, hvad vi kan med

18

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2021

Navn Pia Stenstrup Dahl Højgaard Alder 59 år Stillingsbetegnelse Direktør Hvor i landet bor du?

Amager Hvor i landet arbejder du?

Aalborg ­ data fra satellitter. Både positionering og obser­ vationer i form af billeder, radar, mv. Det kommer til – og er allerede i gang med – at ændre opgave­ løsningen i styrelser, kommuner og i de private geofaglige firmaer.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæf­tiger dig med?

En troværdig ejendoms- og ejerregistrering er grundlaget for belåning og beskatning af fast ejendom. Dermed er det en grundlæggende basis for det danske velfærdssamfund. Ligeledes sejler ca. 70.000 skibe sikkert gennem de danske farvande, fordi vi opdaterer og forbedrer søkort og dybdedata heri.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?

Vi har med Grunddataprogrammet skabt basis for udstilling af harmoniserede og sammenhængende offentlige data. Det er godt. Min fremtidsdrøm er, at det ikke kun er data, der hænger sammen, men også i øget grad de processer, som skaber og opdaterer data. Og drømmen gælder faktisk også for marine data og processer.

Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus følger Geoforum løbende sundheds­ myndig­hedernes anbefalinger, hvorfor yder­ligere nogle af de planlagte arrangementer måske aflyses eller udskydes.

Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk.

Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne.

Så til søs II

ØST

Torsdag den 16. september kl. 15:00 - 17:15 Grib matroshatten og kom og diskutér

- Ørsteds planlægning af havvindmøller,

Geodata til søs.

Anne Luise Bryde Procida, Ørsted

Eftermiddagens program

Sted Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Rentemestervej 8 2400 KBH NV

- Det marine Danmarkskort (MSDI), v/ Katrine Petersen, specialkonsu- lent for søkort DK, GST - Den Digitale Havplan, v/ Trine Skovgaard Kirkfeldt, Søfartsstyrelsen - Prognosedata for anløb til erhvervs-

Så til søs II 16. september i København Adresseseminar 2021 6. oktober i København Studerendes dag ved Kortdage 2021 24. november i Aalborg Geodataprisen 2021 24. november i Aalborg Kortdage 2021 24.-26. november i Aalborg GNSS og positionering 1. december i København

havne, v/ Simon Sundbøll, EeSea

Læs mere på: www.geoforum.dk/ kalender

Geodataprisen 2021

BRUGSTEDET.DK

Onsdag den 24. november kl. 21:00 - 22:30 Vi stiler efter at afholde Geodata­ prisen 2021 i forbindelse med Kortdage 2021.

branchen er fuld af, og som vi ønsker skal deles på kryds og tværs – og gerne på brugstedet.dk.

De gode idéer skal frem i rampelyset og fejres med manér.

Geodataprisen bliver uddelt i to kategorier nemlig Juryprisen og Publikumprisen.

Geodataprisens uddeles for at markere, at Geoforum ønsker at bakke op om alle de gode idéer, som

Indsend dit eksempel til Geodataprisen på: brugstedet.dk

GNSS og positionering

KOMPETENCE

Onsdag den 1. december kl. 09:30 - 16:00 Geoforums Kompetenceudvalg gennemfører en workshop, hvor formålet er at give deltagerne ny viden om status på de globale navigations-satellitsystemer som GPS (over en bred kam kaldet GNSS).

Vi skal også høre om hvilken betydning, det kan have på vores arbejde med opmåling, positionering,

geodata og integration af disse. Der vil være fokus på anvendelse.

Sted SDFE Rentemestervej 8 2400 KBH NV Læs mere på: www.geoforum.dk/ kalender

www.geoforum.dk/kalender G E OFORUM • SE PTE MBE R 2021

19

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Mød os på stand G9 på Kortdage

Volue‘s Innovationsprojekt: DigitalWater

Årets Kortdage er ventet med længsel i LIFA efter et år, hvor vi kun med ganske få undtagelser ikke har kunnet mødes fysisk. Du kan finde os på stand G9, hvor vi som guldudstiller står klar til at tage imod dig med sparring og demo på vores mange løsninger.

Missionen er at fremme bæredygtigheden i vandsektoren ved at bruge digitalisering og nye teknologier og metoder. Dette betyder forbedret vandforsyning og spildevand, der tilsammen resulterer i et forbedret miljømæssigt fodaftryk. Projektet vil bidrage til at reducere vandlækager, reducere fremmed vand i spildevandsnetværk og lokalisere pumper med dårlig ydelse ved at udnytte realtidsdata på en holistisk måde.

Kom og hils på vores senest ankomne forretningsspecialist, Birgitte Toft Søndergaard Jensen, som vil være en del af teamet på standen. Her kan du få en god snak med hele vores team om bl.a. LOIS, LIFA Befolkningsprognose, LIFA Census og andre af vores værdiskabende løsninger.

I kortdagsprogrammets grønne spor kan du onsdag høre vores forretningsudvikler, Henrik Skov Uldall, fortælle om, hvordan du kan anvende og inddrage GIS til at blive klogere på, hvor du i fremtiden kan placere ladestandere til elbiler.

Vi ses på stand G9, hvor vi glæder os til at møde dig.

Kontaktperson: Henrik Skov Uldall Telefon: 6313 6856 Email: hsk@lifa.dk Hjemmeside: www.lifa.dk

Vi vil give forsyningen mulighed for at træffe bedre og smartere beslutninger om drift og vedligeholdelse baseret på lettere adgang til realtidsdata og simuleringer af hydrauliske netværksmodeller. Vi introducerer en mere proaktiv drifts- og vedligeholdelsesløsning. I projektet vil avancerede teknologier som AI blive anvendt.

Resultaterne vil være tilgængelige som forskellige SaaS-moduler.

Forsyningerne vil også kunne drage fordel af den nye tilgang, da DigitalWater repræsenterer en mere åben og fleksibel måde at udnytte data på, dog med et stærkt fokus på cybersikkerhed.

Projekt er startet og vil løbe over de næste år. Volue har af Innovation Norway fået finansieret 25 % af det 100 mill. store projekt.

Volue vil gerne invitere et par danske forsyninger ind i dette projekt.

Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: jan.norsted@volue.com Hjemmeside: www.volue.com

Hexagon leverer TVi Manager til Rebild Vand & Spildevand A/S

Grunddata fra Datafordeleren på den nemme måde

Rebild Vand & Spildevand A/S har indgået en aftale med Hexagon om levering af TVi Manager. Løsningen hostes i skyen og skal bruges til at planlægge, bestille, modtage, validere og se TV- og Brøndrapporter.

Med Cognito Grunddata kan du få din egen lokale Datafordeler med nem adgang til grunddata. Med mange års forretningsviden inden for kommunale og private domæner er Cognito grunddata også et løft op imod din forretning.

Udover at forsyningen får en ensartet metode til bestilling, sikrer løsningen også overblik over, hvad der er bestilt og leveret, samt fremdrift i leverancer. Fremdriften kan fx ses ved, at farven på ledninger og brønde skifter fra rød til grøn, efterhånden som inspektionen er udført.

Uploadede rapporter kan tilgås af alle medarbejdere hos forsyningen.

Løsningen sørger også for automatisk validering af rapporterne, så leverancer kan afvises automatisk, hvis de har fejl. På den måde nedbringes tidsforbruget ved indlæsning i GIS. Som noget nyt håndterer Tvi Manager nu også udveksling af land­ målingsfiler, herunder DANDAS og DANVAND XML. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 5214 1535 Email: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: www.hexagonsi.com

20

G E O F OR UM • S E PTE MBE R 2 0 2 1

Uanset om du er en kommunal eller privat organisation er der altid et behov for at remodellere, berige og forædle grunddata, så de bliver let tilgængelige for dig og din organisation. Cognito sikrer data-­ kvalitet, data-validitet, data governance samt datasikkerhed.

Det eneste, du skal gøre, er at anvende data. Vil du vide mere, så ring eller skriv og få en uformel snak med vores sælger: Jannik Hultén.

Kontaktperson: Jannik Hultén Telefon: 6191 3810 Email: jik@kmd.dk Hjemmeside: www.kmd.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Bedre vilkår for cykelturisme Septima har fået en spændende opgave, som handler om at bidrage til et nyt, landsdækkende netværk for cykelturister.

Projektet ”Bedre vilkår for cykelturisme” består i at udvikle et ”knudepunktsbaseret” cykelnetværk, som kan supplere de nuværende, cykelruter. Projektet bygger på et forarbejde fra turist-, cyklist-og friluftsorganisationer og på gode erfaringer fra bl.a. Belgien og Holland.

Septimas opgave er dels at sikre datagrundlaget for opbygningen af det nye netværk, dels at foreslå en dataarkitektur for den fremtidige vedligeholdelse og udvikling. Vi er meget glade for opgaven, som taler til vores ekspertise inden for offentlige data, geografisk infrastruktur og avanceret databehandling. ”Dansk Kyst- og Naturturisme” er ansvarlig for projektet, som er finansieret af Regeringens sommerpakke 2020.

Ortofotos - fra byggepladser til Danmarks største byer Først på sommeren leverede Kortomatic ortofotos fra en bykerne med et areal på 9 km2 i en GSD/pixelstørrelse på 4 cm - samt hele byen (85 km2) med en GSD/pixelstørrelse på 8 cm.

Vi kan også levere aktuelle data til dit projekt eller din kommune.

• Levering fra dag til dag • GSD/pixelstørrelse ned til 3 cm fra fly - droner ned til 1 cm • True ortofotos - ingen skjulte arealer bag bygninger • Absolut georefereret med paspunkter fra RTK GPS • Leveret som GeoTIFF, COG, ECW, WMS, WMTS, TMS-tiles etc.

• Hjælp til integration i eksisterende GIS-infrastruktur / hosting • Mulighed for tilkøb af skråfotos fra samme flyvning

Læs mere på www.kyst­og­naturturisme.dk

Flyver I selv droner, tilbyder vi at processere billedmaterialet til ortofotos, 3D-modeller etc. med markedsledende software og kraftig hardware.

Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: www.septima.dk

Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: www.kortomatic.com

K RTOMATIC Data-integration med FME 2021.1 FME 2021.1 med mange nye muligheder og forbedringer er klar til download.

På den lange liste af formater er nogle af de nye Esri Mobile Geodatabase, iOS HEIF, Azure Service Bus og Microsoft Teams.

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Vi får mange roser fra vores kursusdeltagere. Vi har generelle Basic og Advanced kurser, samt specifikke kurser om temaer som fx CAD. Du kan frit deltage i vores gratis webinarer torsdage.

Alle kurser er efterfølgende tilgængelige som PowerPoint og optagelse. Vi kikker nærmere på emner som: FME Server for kommuner, Datavalidering, Parameterhåndtering, FME og IoT, FME og BI, samt AR videos for sociale medier.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 20 23 73 93 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

Dansk Esri Konference 2021 Husk at tilmelde dig Dansk Esri Konference, som løber af stablen 30.9-1.10.

Programmet byder på spændende indlæg og debatter. Du kan bl.a. opleve eksperter fortælle om de nyeste trends og tendenser inden for GIS-teknologi. Du kan se indlæg fra brugere, der giver indblik i, hvordan GIS bliver brugt i mange forskellige sammenhænge både i offentlige institutioner, NGO’er, forskning og privat regi. Ikke mindst får du mulighed for at netværke med GIS-kolleger på tværs af brancher og organisationer. Læs mere på www.geoinfo.dk/Events/ Dansk-Esri-Konference-2021.

Se eller gense Esri User Conference Gik du glip af verdens største GIS-konference, har du stadig mulighed for at gense alle plenary-sessionerne på Youtube.

Kurser Hold øje med vores GIS-kurser her: www.geoinfo.dk/Uddannelse/ Standardkursusovesigt.

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

GEO FO RUM • SEPT EMBER 2021

21

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Digitalt til søs Hen over sommeren har Søfartsstyrelsen præsenteret Danmarks Digitale Havplan i de danske regioner. Danmarks Digitale Havplan, der dels er en kundgørelse af planer for de danske have samt et rammeværk til høringsprocessen, er opbygget ved brug af Atkins standard softwareløsning cFlow, som er konfigureret og tilpasset til fagområdet til søs.

Danmarks Digitale Havplan er en af flere anvendelser af Atkins Standardløsning cFlow. cFlow understøtter en lang række forskellige sagsbehandlingsprocesser – både automatisk og manuelt. Løsningen opsættes og tilpasses til at understøtte netop de arbejdsgange og de aktiviteter, der er behov for.

Løsningen er konfigurerbar og kan udbygges med nye aktiviteter og nye moduler, hvis behovet opstår. cFlow kan anskaffes under SKI’s rammeaftale 02.18 og SKI 02.06.

Se http://atkins.dk/ydelser/cflow/ Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: www.atkins.dk/

Nyt værktøj til samfunds­ økonomiske analyser af klimatilpasning NIRAS har i regi af Region Midtjyllands EU-projekt, Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC) udviklet et webbaseret værktøj til samfundsøkonomisk analyse af klimatilpasning og fastsættelse af service­ niveau for håndtering af tag- og overfladevand. Værktøjet sikrer en effektiv planlægning for kommuner og spildevandsselskaber i forhold til nye regler fra 1. januar 2021, der foreskriver, at takstfinansiering af skybrudsprojekter kræver samfundsøkonomiske analyser.

Analyserne udføres for vandoplande og inddrager oversvømmelseskort, værdikort, klimatiltag m.m. I værktøjet kan brugeren let ændre grundinput til analysen og få genberegnet de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved klimatilpasning. Værktøjet er implementeret i NIRAS’ webGIS-system, KortInfo, og releases for de 22 kommuner i C2C CC partnerskabet den 27. september 2021.

Kontaktperson: Jan Jeppesen Telefon: 27153727 Email: janj@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk

22

G E O F OR UM • S E PTE MBE R 2 0 2 1

Opmåling af sejlrender, havne og andre områder til vands Geopartner tilbyder højkvalitets søopmåling og kortlægning af dybder og bundforhold fra båd og drone. Med vores samarbejdspartnere anvender vi den bedste teknologi til opgaven fx i form af single og multibeam ekkolod.

Den største værdi ligger dog i nøjagtigheden og vores mangeårige erfaring med tolkning og visualisering af data. Det er vigtigt for havne og færgeoverfarter at holde øje med havdybde og besejlingsforhold til havn og færgelejer. Ligesom detaljeret kortlægning af dybder og bundforhold er afgørende, når der skal laves oprensning, kystsikring, sandfodring, reetablering af stenrev mv. Volumenberegninger og visualisering af resultaterne tilpasses 100% til jeres behov.

Som noget nyt tilbyder vi også opmåling af regnvandsbassiner, fjorde og vandløb med dronebåret ekkolod. Ring til Geopartner og hør mere om søopmåling til jeres behov Kontaktperson: Karsten Vognsen Telefon: 51517351 Email: kvo@geopartner.dk Hjemmeside: www.geopartner-inspections.com/services/opmaaling/ soeopmaaling/

Augmented Reality (AR) because reality matters Under Corona har vi i COWI fortsat vores fokus på den nyeste teknologi, og under den overskrift har brugen af Augmented Reality flyttet sig fra test til drift på flere store infrastrukturprojekter.

COWI anvender nu AR i en række forskellige projektsammenhænge, der alle har formidling af komplekse projekter tilfælles, uanset om det handler om formidling til berørte borgere, beslutningstagere eller ingeniører og arkitekter, der har brug for at se, hvordan et påtænkt projekt hænger sammen med de eksisterende forhold.

Det giver stor værdi for vores kunder, og ikke mindst er det med til at bringe gode georefererede data i spil. Udvikling og brug af AR i den daglige opgaveløsning hænger tæt sammen med COWIs digitaliseringsstrategi og brugen af BIM, men også adgangen til en bruger­ venlig løsning on-site - i form af Trimble Site-vision - er væsentlig.

Kontaktperson: Morten Krebs Telefon: 23313407 Email: mtk@cowi.com Hjemmeside: www.cowi.com

BLIV SET

– SÆT DIN ANNONCE I GEOFORUM Som virksomhedsmedlem i Geoforum kan du få mere ud af markedsføringsbudgettet med en aftale om løbende annoncering i Geoforums medlemsblad. Vi giver nemlig store rabatter ved større sammenhængende annoncekøb.

Hvis du køber hel- eller halvsides annoncer gælder: 2 numre i træk giver 10 % rabat For hvert yderligere nummer giver vi ekstra 5 % rabat, så: 3 numre i træk giver 15 % rabat 4 numre i træk giver 20 % rabat... osv. frem til ...

10 numre i træk giver 50 % rabat Find de gældende annoncepriser på: https://geoforum.dk/annonce

Er du en early bird?

Tilmeld dig årets Kortdage senest den 16. september og få deltager­ gebyret til en r­ educeret pris.

Kortdage 2021 foregår i Aalborg i dagene 24.-26. november 2021. www.kortdage.dk/tilmelding