Call for Abstracts 2024

Page 1

Invitation til at præsentere et indlæg ved Kortdage 2024 Call for Abstracts
for årets konference er: 50 år med Kortdage. Deadline for indsendelse af abstracts er den 1. maj 2024.
Temaet

Halvtreds år med Kortdage

I år er det 50 år siden, at Dansk Kartografisk Selskab arrangerede de første Kortdage. Vi glæder os i Geoforum og Kortdagsudvalget til at fejre dette ’skarpe hjørne’ med jer alle.

Meget er sket inden for Geodatabranchen i løbet af de fem årtier. Vi vil gerne benytte lejligheden til at se tilbage på denne udvikling, men også at kigge fremad med fokus på, hvordan GIS og geodata indgår i løsning af samfundsmæssige opgaver nu og i fremtiden.

Geografisk information spiller en stadig større rolle i vores hverdag. Det indgår i dag som et grundelement i digitaliseringen af samfundet. Vi er midt i en tid præget af store udfordringer på bl.a. klimaområdet, biodiversiteten og havmiljøet. Vi er under pres i forhold til den globale sikkerhed, informationssikkerheden og den kritiske infrastruktur. Den omfattende grønne omstilling er

samtidig i fuld gang, hvilket også afføder behov for prioritering af arealanvendelsen. Intet af dette kan løses uden at bringe Geodatabranchens særlige kompetencer i spil.

Kortdage har i løbet af de forgangne 50 år bevæ get sig fra et teknisk og håndværksmæssigt fokus på kortproduktion til, hvor vi er i dag med sømløs integration af autoritative geodata i digitale beslutningsprocesser og anvendelse af kunstig intelligens. Det sociale element i Kortdage har hele vejen igennem været den kerne, som har faciliteret videndeling og samarbejde mellem mennesker og organisationer. På den måde er hele den tekniske udvikling muliggjort.

Har du lyst til at bidrage til fortællingen om GIS og geodata i fortiden, nutiden eller fremtiden, så er det nu, du skal sende os et abstract!

Hvad er Kortdage?

Kortdage er Danmarks eneste konference, som med et højt fagligt niveau hvert år samler og udfordrer hele Geodatabranchen.

Over tre dage (13.­15. november) forventer vi at tiltrække over 800 entusiaster fra både offentlige myndigheder og private virksomheder. Den store firmaudstilling giver rig mulighed for at møde leverandører fra Geodatabranchen.

Læs mere om konferencen på: https://kortdage.dk og om arrangøren, Geoforum, på: https://geoforum.dk.

Vil du sætte dit præg på Kortdage?

Frem til 1. maj indsamler Geoforum abstracts, så vi kan skrue et fantastisk, fagligt program sammen. Det er nu, at du eller dit team skal til tasterne og sende et abstract ind.

Hvis dit abstract bliver accepteret, vil det være afsæt for et fagligt inspirerende foredrag eller en aktivitet af høj kvalitet ved Kortdage 2024.

Høj kvalitet er ensbetydende med, at du demonstrerer fokus på anvendelse og nytteværdi af den løsning eller det tiltag, som du vil præsentere.

Hvad skal abstract indeholde?

I abstract skrives kort, hvad du/I vil fortælle om eller gennemføre på Kortdage. Det kan nemlig også være et oplæg til en samarbejdsøvelse, en hands­on workshop eller en Open Air­aktivitet. En beskrivelse af de forskellige muligheder for at præsentere finder du på: https://kortdage.dk

Fælles for de gode indlæg er, at de sætter fokus på løsninger og på værdien af geodata. Det er vigtigt, at du tydeligt beskriver hvem, dit foredrag eller din aktivitet henvender sig til. Vi vil også lægge vægt på, at du formidler dit emne på en lettilgængelig måde.

Kortdagsudvalget 2024

Indsend dit abstract

Via en online formular sender du os et kort abstract, som fortæller, hvad du vil præsentere på Kortdage. Der er både mulighed for at uddybe og give stikord om dit valgte emne.

Du skal indsende dit abstract senest den 1. maj 2024 via www.kortdage.dk.

Læs mere på hjemmesiden om:

Tidsforløb for abstracts

Rammer og retningslinjer

Præsentationsformer

Målgrupper

Formand Carsten Andersen Rigspolitiet Anders Hermund Det Kgl. Akademi Emil Falk Knudsen Studerende, AAU Mette Borg Geoforum Jesper Høi Skovdal Geoforum Henrik Ørum Svendsen SDFI Karen Frederiksen Aalborg Kommune Angelina Ageenko COWI Sik Cambon Jensen KMD Sebastian Frej Studerende, KU

Tak til guldudstillerne på Kortdage 2023

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.