34 · Kapitel 17 • Analyse af interne forhold
trojk a
Opgave 17.8 Deko Reklame A/S beskæftiger sig med alt inden for reklametryk, både indendørs og udendørs. Virksomheden laver dekorationer til butiksvinduer, bannerreklamer, gulvreklamer og print til varevogne og lastbiler. Derudover laver de reklamer til busskure, facadeskilte, stilladsreklamer mv. Virksomheden har også et mindre forretningsområde med reklametryk på arbejdstøj, T-shirts, caps mv. På et ledermøde gennemgår direktør Peter Larsen forventningerne til det kommende år for de forskellige forretningsområder: Dekorationer til butiksvinduer Dette forretningsområde forventer direktøren sig meget af. Som han siger: ”Vi har store forventninger til lige netop dette område, da vi forventer at øge vores markedsandel næste år”. Bannerreklamer I de senere år er markedet for produktion af bannerreklamer blevet presset meget på prisen. Markedet er præget af, at mange konkurrenter er unge mennesker, der ikke har nævneværdigt mange kapacitetsomkostninger og måske betragter det mere som en hobby end et arbejde. På denne baggrund mener Peter Larsen, at vejen frem er et prismæssigt niveauskift. Som han siger: ”Vi vil ikke konkurrere med alle disse unge mennesker på pris alene, vi vil udbyde et kvalitetsprodukt, der sagtens kan bære en høj pris”. Gulvreklamer Dette er et forholdsvis nyt forretningsområde, som især er kendt fra sportsbegivenheder. Der er flere og flere kunder, der henvender sig angående mulighederne for en gulvreklame. Forretningsområdet ligger uden for virksomhedens hidtidige forretningsområder, men kunderne er de samme som til mange af virksomhedens øvrige produkter. Print til varevogne og lastbiler Virksomheden forventer at investere i en ny digital printer, der kan printe billeder med en bredde op til 200 cm i en meget høj kvalitet og holdbarhed. Farverne er lysægte og er velegnede til udendørs brug. Der printes på folie, som efterfølgende klæbes på det ønskede emne. Reklamer til busskure Salget til dette marked har været stagnerende de senere år, så målet er her en øget indsats via personligt salg. ”Vi skal overbevise kunderne om de fordele, der er ved hurtigere udskiftning af reklamerne”, siger Peter Larsen. Facadeskilte Peter Larsen har store ambitioner på netop dette område. Han er interesseret i at få sat fokus på det potentiale, virksomheden har omkring storprint. Derfor skal der oprettes en hjemmeside, så potentielle kunder kan få informationer omkring facadeskilte.