Virksomhedsøkonomi, Niveau A (Bind 2), 3. udgave

Page 23

KAPITEL 15 · STRATEGI ·

389

Som det fremgår af figur 15.2, består strategiprocessen af tre faser: • Strategisk analyse • Strategisk intention • Strategisk handlekraft Når en virksomhed skal fastlægge eller ændre sin strategi, går der et stort analysearbejde forud. Dette kaldes en strategisk analyse. En strategisk analyse er en analyse af en virksomheds eksterne muligheder og trusler, interne styrker og svagheder samt vurdering af, hvilke ændringer der er nødvendige.

Virksomheden skal lave en analyse af eksterne forhold, der giver et overblik over virksomhedens omgivelser. Analyse af eksterne forhold vil blive gennemgået i kapitel 16. Der skal endvidere laves en analyse af interne forhold i virksomheden, så der skabes et overblik over, hvad virksomheden er god til (stærke sider), og hvad den er knap så god til (svage sider). Analyse af interne forhold bliver gennemgået i kapitel 17. Analyserne af eksterne og interne forhold giver mulighed for at opstille en SWOT-analyse. I denne analyse opstilles virksomhedens stærke og svage sider, samt de muligheder og trusler, som omgivelserne udgør for virksomheden. SWOT-analysen gennemgås i kapitel 18.

Strategisk intention Når virksomheden har fået et overblik over omverdenen og dens ressourcer eller mangler, kan udviklingen af strategien begynde. Strategisk intention er den del af den strategiske proces, hvor virksomhedens overordnede mission, vision og værdier formuleres.

Strategisk intention er med andre ord et udtryk for, hvor virksomheden er nu, og hvor den ønsker at være i fremtiden. Strategisk intention gennemgås i kapitel 19.

Strategisk handlekraft Strategisk handlekraft er den sidste del af strategiprocessen. Strategisk handlekraft er den del af processen, der omsætter strategiens ord til handling og følger op på, om strategiens mål indfries.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.