Shaolin Spirit

Page 1


SHI HENG YI SHAOLIN SPIRIT

Lær at mestre dit liv

I samarbejde med Stefanie Koch

Gads Forlag

Shaolin Spirit – lær at mestre dit liv Af Shi Heng Yi

Dansk udgave: © Forfatteren og Gads Forlag 2025 1. udgave, 1. oplag

Oversat fra tysk af Jakob Eberhardt efter Shaolin Spirit Copyright © 2023 by O.W.Barth Verlag. An imprint of Verlagsgruppe Droemer Knaur GmbH & Co. KG, Munich

Tekstredaktion: Martina Darga Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Fotos, inklusive forsidefoto: Christine Sommerfeldt, www.christine-sommerfeldt.de

Illustrationer: Marius Boenisch, ARTLAS Designs, www.artlas.design Sats efter original: LYMI DTP-Service

Tryk: Scandinavian Book ISBN 978-87-12-80296-9

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk

Til mine forældre og forfædre, der har gjort dette liv muligt for mig

KAPITEL 1 Introduktion til shaolin-kraften

1. metode: Regulering af åndedrættet

KAPITEL 2 Shaolin-k ampkunstens historie

2. metode: Udviklingen af mentale færdigheder.

KAPITEL 3 Buddhismen og shaolin-traditionen

3. metode: Sensitivitetstræning

KAPITEL 4 Min vej

4. metode: Viljekraft gennem stående praksis

KAPITEL 5 Zhan zhuang – at stå som et træ

5. metode: Justeringen af den indre balance

6 Tankegang

6. metode: Åbning af qi-kanalerne.

KAPITEL 7 Wu de – kamp og moral

7. metode: Udstrækning af kroppen

KAPITEL 8 To fejl: Ikke at begynde og ikke at gå hele vejen.

8. metode: Styrkelse af centret .

KAPITEL 9 De fem hindringer

9. metode: Torsoens fleksibilitet

KAPITEL 10 Harmonisering af krop, sind og qi

113

134

156

213

217

10. metode: Yang qi san shi – næring af qi på tre måder . . 221

KAPITEL 11 Erkendelse af egen natur

11. metode: Stimulation af energikanalerne

KAPITEL 12 Middelvejen

12. metode: Det lille himmelkredsløb

KAPITEL 13 Teens vej

LINKS OG KURSER

234

254

257

271

FORORD

Den, der tænker på shaolin-kampkunst, ser sandsynligvis først og fremmest kæmpende munke med utrolige

e v ner for sig. Men faktisk forener shaolin-traditionen såvel ydre som indre øvelser og udgør i sin helhed en livsvej, som måske ikke altid er nem at gå, men som i høj grad kan berige dig og føre dig til dig selv.

Særligt i en tid med en hastigt accelererende udvikling sætter folk spørgsmålstegn ved deres værdinormer og intensiverer deres søgen efter svar. Shaolin-læren tilbyder indsigter og svar – frem for alt for mennesker, som føler, at verden befinder sig i en omvæltningsproces, og at det, som de hidtil har orienteret sig imod for at finde sig til rette i livet, ikke længere er tilstrækkeligt.

Shaolin-traditionen opstod for over 1.500 år siden i Songshan Shaolin-templet ved foden af et bjerg. Det er helt i dens ånd at bevare den ældgamle viden og videregive den til de efterfølgende generationer. Dette var og er et af de oprindelige anliggender for templet. Uden at glemme de traditionelle værdier og principper stræber Shaolin Temple Europe efter at introducere moderne mennesker til denne lære, så den bliver forståelig og brugbar i hverdagen.

Man kan sige, at shaolin-traditionen omfatter talrige forskellige øvelser, men at kampkunst og meditation står i forgrunden, og at krop og sind bliver inddraget i lige høj grad. Netop derfor besidder den potentialet til grundlæggende at transformere os og vores liv. De fysiske bevægelser, som kommer til udtryk gennem forskellige former, er vigtige, men det handler ikke udelukkende om dem. I løbet af træningen opstår dybe erkendelser, som efterhånden fylder og beriger disse

former med den rigtige ånd. På den måde lærer vi ikke kun mere om vores krop, men opdager også de egenskaber, som findes i ethvert menneske. Idet vi bruger vores fysiske krop, åbner vi en vej til erkendelse af kroppens iboende ånd og dermed vores tanker og følelser, og på denne livsvej dyrker vi desuden dyder som vilje, disciplin og udholdenhed. Herigennem former vi vores karakter.

At etablere den mentalitet, som vi i denne bog betegner som shaolin-kraften (Shaolin Spirit), i os selv indebærer en genforening af krop og sind, at se dybt ind i os selv og at erkende hvem vi virkelig er, og hvilke muligheder der ligger i os. Denne erkendelse er fuldstændig uafhængig af de forskellige livsbetingelser og er åben for os alle sammen.

Min personlige livsvej er kendetegnet ved udøvelsen af kampkunst, som ikke alene har præget mig på alle livsområder og min egen udvikling, men også er blevet kernen i mit liv. Jeg kan takke den for, at jeg er nået til der, hvor jeg i dag befinder mig. Derfor vil jeg gerne anbefale dig denne praksis og med denne bog give dig muligheden for at påbegynde din egen personlige vej.

Dyrkelsen af bestemte dyder er lige så tæt forbundet med shaolin-traditionen som fysiske og mentale øvelser. I de 13 kapitler finder du vigtige temaer inden for shaolin-vejen udfoldet samt et udvalg af praksisser, som du kan integrere i din hverdag. Til det hører refleksioner, som hjælper dig med at komme tættere på dig selv og dine mål. Derudover lærer du konkrete øvelser som fx zhan zhuang-praksissen, der handler om at stå i bestemte stillinger, den såkaldte “At stå som en pæl”, kombineret med bevidsthedsøvelser. Du lærer også, hvordan du kan praktisere shaolin-traditionens dyder i dit liv – til dit eget og dine medmenneskers bedste.

Afslutningsvist i hvert kapitel forklarer jeg en specifik metode, hvis praktiske værdi har vist sig gennem århundreder i den kinesiske dyrkelse og praksis. Disse enestående 12 metoder

skal give dig en ide om, hvor værdifuld den skat og de talrige muligheder – som vi er blevet givet i dette liv – er. Metoderne er praktiske værktøjer, som vi arbejder med inden for templet for at indlede og vedvarende dyrke transformationen og udviklingen i os.

Denne bog tilbyder dig et solidt grundlag for at lære shaolinvejen at kende – eller for at begive dig ud på den. Øvelserne og visdommen afspejler de indsigter, som jeg har tilegnet mig gennem mine erfaringer fra mere end 36 år på vejen. Hvis du vil lære mere om de enkelte øvelser eller ønsker at dykke dybere ned i shaolin-traditionen, finder du til sidst i bogen henvisninger til videre links samt QR-koder til udvalgte øvelser, som du selv kan praktisere og naturligvis også kan benytte under læsningen af bogen.

Må denne lære tjene til gavn for alle væsener, berige dit og alle væseners liv og fylde dem med godhed, både nu og i al fremtid.

TAK

Kung-fu, min livsvej. Denne vej har jeg tilbagelagt med mange rejsefæller og ledsagere, som opmuntrede mig gennem deres tilstedeværelse, og som gennem deres handlinger lod mig få del i deres viden. Denne bog indeholder erfaringer og lærdomme fra alle mine hidtidige rejser og opdagelser, som jeg ikke havde kunnet gennemføre alene.

Jeg takker også ærbødigt stormester Frankie Dow fra det dybeste af mit hjerte for indføringen i kampkunstens verden, hans tålmodighed og hans udholdenhedsevne, stormester Jian Yu Shan for de fundamentale indsigter i de ældgamle praksisser og enestående metoder, stormester Shi Yan Lin for inspirationen og Shifu Yan Lei for viljekraft og styrke, mine mesterbrødre Shi Heng Zuan, Shi Heng Li, Shi Heng Jin og Shi Xiao Shen for den vedvarende støtte og Laoban for den hjertelige og utrættelige indsats bestandigt til fællesskabets bedste.

Min tak gælder også O.W. Barth Verlag – et fremragende forlag som sparringspartner – den fortræffelige dr. phil. Martina Darga og de talrige forlagsprofessionelle for det design, det pressearbejde og den hjælp, som et forlag stiller til rådighed. En hjertelig tak til fotokunstneren Christine Sommerfeldt for bogens fotos og hendes ganske særlige evne til på et enkelt foto at indfange visionen for bogens omslag samt Marius Bönisch for de glimrende Luohan-illustrationer, som symbolsk afspejler shaolin-kraften.

Med taknemmelighed vil jeg også gerne nævne beretningerne og støtten fra de mange mennesker fra shaolin-fællesskabet,

som uden tøven har nedskrevet deres erfaringer til bogen og derigennem på eksemplarisk vis demonstrerer, at mennesker uanset alder og fysisk tilstand kan drage nytte af shaolinlærens værdifulde praksis og opleve deres menneskelige eksistens på en ny måde.

释恒義

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Shaolin Spirit by Gads Forlag - Issuu