Indledning
Det er umuligt at leve et liv i Danmark uden at komme i kontakt med et medlem af fagforeningen HK Kommunal. Det er formentlig den gruppe på arbejdsmarkedet, man som borger oftest får hjælp af (og måske indimellem bliver irriteret på), og hvis arbejde er afgørende for, at samfundet fungerer. Det er sekretæren på inspektørens forkontor i folkeskolen og klinikassistenten i skoletandplejen; det er hende, der har sat de nyeste bøger frem på det lokale bibliotek, og hende, der hjælper dig og din gamle mor med at få skiftet fra NemID til MitID. Det er hende, som forvalter sociallovgivningens skiftende krav og rettigheder til borgerne og holder orden i kommunens bogholderi; hende, der fører opsyn med vandkvaliteten i den lokale å og administrerer projektkonti på landets kommunale museer og arkiver; det er hende, der opretter patientjournaler på sygehuset og tager imod i receptionen, så læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale kan koncentrere sig om deres arbejde. Og ja, så er det i dag som oftest en hende, selvom der også er mænd iblandt. Fra midten af det 20. århundrede begyndte kvinder at blive en majoritet i den kommunale og amtslige – siden regionale – administration, og den sidste mandsdominerede faggruppe forsvandt fra HK Kommunal i starten af 2000’erne, da skat overgik fra kommunalt til statsligt regi.
Overalt i den kommunale og regionale del af den danske velfærdsstat findes medlemmer af HK Kommunal, og fagforeningen har – i kraft af medlemmernes græsrodsengagement såvel som politisk indflydelse på ledelsesplan – spillet en central rolle i udviklingen af de fagligheder og færdigheder, der skal til for at forvalte de kollektive ressourcer, de politiske rammer og regler og borgernes rettigheder.
’En haardt tiltrængt Samling af alle kommunale Kontorfunktionærer Landet
over’
HK Kommunal kan spore sin begyndelse til 13. maj 1923, hvor Kommunale Kontormedhjælperes Fællesklub blev dannet på et møde i Aarhus. Fællesklubben kom senere til at hedde Kommunale Kontorfunktionærer i Danmark, dernæst Kommunale Kontorfunktionærers Landsklub og fra 1969 HK’s Kommunale Landsforening, før det nuværende navn HK Kommunal blev indført under strukturændringen i forbundet HK i 1988. Til stede på mødet den 13. maj 1923 var repræsentanter for de kommunale kontorfunktionærer, som var tilsluttet det daværende Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund – i dag kaldet HK Danmark. Men intet kommer som bekendt af intet, og allerede inden 1923 fandtes der adskillige lokale faglige foreninger og klubber af kommunale kontorfolk i Jylland: ”Jyderne var jo dem, der først nemmede Organisationstanken, og de har altid været et Hestehoved foran Sjællænderne i saa Henseende”, som det lød i HK’s medlemsblad i 1917.1
Datidens HK – som fra stiftelsen af en landsdækkende organisation i år 1900 og indtil 1922 hed Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperfor-
12 | Indledn I ng
eninger – var startet af handels- og kontormedhjælpere ansat i private virksomheder. De privatansatte dominerede stadig suverænt HK i 1923. Centralorganisationen havde seks programpunkter: 1. bedre – og ensartede – lønninger, 2. kortere arbejdstid, 3. afskaffelse af kost- og logisystemet, 4. helsøndagslukning, 5. regulering af lærlingevæsnet, 6. samme løn for lige arbejdsydelse af mandlige og kvindelige medhjælpere.2
HK er dermed det eneste kønsblandede fagforbund i Danmark, der fra stiftelsen har haft ligeløn på programmet. At prioritere det i praksis havde dog længere udsigter. På ledelsesplan var organisationen langt op i det 20. århundrede domineret af mænd, som ikke fandt ligestillingskrav indlysende. Det krævede mange kampe internt, anført af de stadig flere kvindelige medlemmer.
Efterhånden som administrationen i stat, amter og kommuner voksede fra mellemkrigsårene og frem, voksede også behovet for at organisere de mennesker, som blev ansat i den offentlige forvaltning. De repræsentanter, der mødtes i Aarhus i 1923, så et interessefællesskab med deres kolleger i den private sektor. Men de følte også et behov for at drøfte deres egne ”specielle Interesser, som ubestridelig her er til Stede, og en haardt tiltrængt Samling af alle kommunale Kontorfunktionærer Landet over”.3 Hvordan det kom i stand, at der blev dannet en landsdækkende struktur for kommunalt ansatte inden for forbundet HK, og hvorfor det skete lige netop 13. maj 1923, bliver beskrevet i kapitlet Forhistorien.
I 1960’erne eksploderede medlemsantallet på det kommunale område, ikke mindst takket være kvindernes indmeldelser. Et økonomisk opsving i årtierne efter besættelsen gjorde det muligt for skiftende socialdemokratiske (eller socialdemokratisk dominerede) regeringer at udbygge velfærdsstaten, hvormed også den kommunale administration voksede med uhørt fart. I 1965 var kønsbalancen tippet, så HK blev kvindedomineret i medlemsbasen. Organiseringen på det kommunale område – hvor især kvinder fandt lønarbejde – var med til at gøre HK til et af landets største faglige forbund; fra at have været en letvægter i fagbevægelsen i starten af det 20. århundrede var HK i 1949 blevet landets næststørste fagforbund.4
Svarene afhænger af spørgsmålene, der stilles
Det seneste jubilæumsskrift, der blev udgivet for HK’s kommunale del, var i 1983.5 Meget vand er løbet i åen siden. Nærværende bog genbesøger både historien fra perioden 1923-1983 – og årene op til – med fokus på en række temaer, som fortsat er aktuelle, ligesom den trækker hidtil oversete begivenheder, personer og udviklinger frem i lyset. Samtidig udfylder den hullet i historieskrivningen om de seneste 40 år.
Men hvorfor ikke nøjes med at fokusere på tiden fra 1983 til 2023, når nu der allerede findes historiske værker om den tidligere periode? Det skyldes, at historien ikke er en automat, vi kan trække facit ud af. Hvad historien fortæller os, afhænger af, hvilke spørgsmål vi stiller til den. Spørgsmål, som er formet af, hvem der spørger og hvorfor.
Indledn I ng | 13
Modsat de fleste andre jubilæumsskrifter om HK og HK Kommunal er fortællingen i denne bog formet af et blik udefra. Som forfatter – der i øvrigt aldrig har været ansat i eller medlem af HK – har jeg haft frie hænder til at undersøge fagforeningens historie.
Kvinderne og de løstansatte
At HK både på forbundsplan og på det kommunale område var blevet et kvindedomineret forbund i løbet af det 20. århundrede er ikke ligefrem et hovedspor i Historien om HK’s Kommunale Landsforening fra 1983. Forfatteren Einar Hollmann havde siden 1950 været ansat i HK, i forbindelse med at forbundet oprettede et sekretariat for kommuner, stat, sygehuse og elværker.6 At 60-årsjubilæumsskriftet ikke gik i dybden med kvindernes betydning for HK Kommunals udvikling, kunne hænge sammen med, at forfatteren var en mand ansat i et forbund, hvor medlemmerne ganske vist primært var kvinder, men hvor ledelsesposter og forbundskontorer fortsat var befolket af mænd. Lige med undtagelse af stenograferne, der naturligvis først og fremmest var kvinder.
Hvad der heller aldrig har fyldt meget i de historiske fremstillinger om HK Kommunal, er, at de lokale faglige kampe helt fra begyndelsen ofte blev anført af de mest udsatte: kvinderne og de løstansatte, hvilket i øvrigt ofte var sammenfaldende. De første mange årtier var lavere løn til kvinder end til mænd i samme stillinger formaliseret i aftalesystemet, og kvinder kunne desuden frem til 1978 lovligt fyres i forbindelse med graviditet.
Einar Hollmann var fra 1950 og adskillige årtier frem faglig sekretær i HK, en stor del af tiden med ansvar for det kommunale område. Han er forfatter til Historien om HK’s Kommunale Landsforening fra 1983, som sekretær Hjørdis Holm lavede researcharbejdet til.
Foto: Leif Eriksen. H.K.s kommunalblad juli 1977.
14 | Indledn I ng
I vore dage forbinder de fleste formentlig kontorarbejde i kommunalt regi med stabilitet i ansættelsen, men det var ikke tilfældet, da Kommunale Kontorfunktionærers Fællesklub blev stiftet. Faktisk var især landets største kommune København langt op i 1940’erne storforbruger af løs arbejdskraft. I forbindelse med socialminister K.K. Steinckes berømte socialreform i 1933 eksploderede brugen af løstansatte kontormedhjælpere landet over, men specielt i hovedstaden, og bunden raslede ud af deres arbejdsog lønvilkår. I en tid med høj arbejdsløshed blev voksne mennesker med forsørgeransvar ansat som ”elever” på timeløn, selvom de ingen uddannelse modtog, og folk blev hyret ind fra dag til dag til 84 øre i timen og udførte arbejde – ofte frem til midnat – som deres fastansatte kolleger fik mindst det dobbelte for. ”84 Øres Folkene” blev kilde til en årtier lang strid mellem HK og Københavns Magistrat – og til stridigheder internt i HK. Arkivet er fuldt af spændende historier om modige kontormedhjælpere, om udspekulerede borgmestre og koleriske kontorchefer, om strejker, arbejdsnedlæggelser og kollektive opsigelser, om rænkespil mellem forbundsledere og deres socialdemokratiske kammerater på den anden side af forhandlingsbordet, om faggrænsestridigheder, om organisationsopbygning, om kvindernes indtog på det betalte arbejdsmarked og mændenes reaktion på samme, om hulkortmaskinernes revolution og al den anden nye teknologi, der vendte op og ned på de private og kommunale kontorer, om opkomsten af en helt ny fagforening for de såkaldte edb-folk og HK’s strategi til at holde edb-fagligheden inden for deres forhandlingsområde, om forholdet mellem formel uddannelse og praktisk oplæring, om Glistrups angreb på ”skrankepaverne”, og om, hvordan arbejdsmiljø blev noget, man tog alvorligt – også på de kommunale kontorer – i en tid, hvor hele Danmark sang med på Shu-bi-duas Sexchikane, der latterliggjorde problemerne med sexisme på arbejdspladsen, og hvor arbejdsmænd i SiD vittigt mente, at kommunale papirnussere kun kunne komme til skade i arbejdstiden, hvis de faldt i søvn og drattede ned af kontorstolen. Mange af de temaer bliver i nye former stadig forhandlet og diskuteret, og forståelsen af dem – også historisk – har betydning for, hvordan HK Kommunal kommer til at håndtere dem i fremtiden.
Ingen enkle svar
De store fagforeninger i Danmark har historisk været tæt forbundet til Socialdemokratiet, og det gælder også for HK. Adskillige forbundsformænd er blevet socialdemokratiske folketings- eller kommunalpolitikere, ministre og borgmestre, og langt op i det 20. århundrede har nogle endda bestredet begge poster samtidig.
De tætte bånd mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet har haft en ganske særlig betydning for den kommunale del af HK. Det skyldes, at politikerne i praksis udgør arbejdsgiversiden på HK Kommunals område. Det er til tider blevet opfattet som en fordel, at fagforeningens forhandler har haft nem adgang til borgmesteren, fordi de sad i samme partigruppe. Men der kan også sættes spørgsmålstegn ved det fornuftige i så tætte forbindelser mellem repræsentanter for arbejderne og repræsentanter for arbejdsgiver-
Indledn I ng | 15
siden. I arkivmaterialet bliver det tydeligt, at den relation langtfra har været uproblematisk og ikke altid til medlemmernes fordel i forskellige faglige konflikter, særligt i rådhusforvaltningerne.
Jo mere man går i detaljer med konkrete faglige og fagpolitiske prioriteringer, desto tydeligere bliver det også, at der aldrig er enkle svar på udfordringerne. Ofte bliver det først klart langt senere, hvad konsekvenserne af de valgte strategier og taktikker blev. Derfor er det vigtigt at genbesøge de historiske erfaringer med jævne mellemrum. Det betyder også, at jo tættere vi kommer på vores egen tid, desto vanskeligere er det at vurdere, hvad der er væsentligt at trække frem. Hvad der sætter gang i skelsættende forandringer, bliver først tydeligt i bagklogskabens lys.
De temaer, som er trukket i front i denne bog, er udvalgt, fordi de – set på afstand –har vist sig betydningsfulde for, hvordan HK Kommunal ser ud i dag. Og dermed også for, hvilke valg HK Kommunal står over for i fremtiden. Der er til gengæld også temaer og begivenheder, som var aktuelle for fyrre år siden, og som enten er forbigået eller blot nævnt i forbifarten her ved 100-årsjubilæet, fordi de ikke længere er så afgørende.
Nedslag i historien
HK Kommunal favner en bred vifte af fagligheder, funktioner og typer af arbejdspladser. Fra lægesekretærer, skolesekretærer og tandklinikassistenter over sagsbehandlere, biblioteksassistenter, miljøteknikere og laboranter til it-medarbejdere og kontoradministration og økonomihåndtering bag kulisserne. Gennem de seneste 100 år er mange nye jobfunktioner, fagligheder og uddannelser opstået inden for det kommunale område, og de fleste har forandret sig adskillige gange i tidens løb. Nogle er helt forsvundet, og andre igen har skiftet hænder: fra statsligt til kommunalt, fra kommunalt til statsligt, mellem amtsligt/regionalt og kommunalt og fra offentligt til privat.
Bogen forsøger at afspejle mangfoldigheden og undersøge betydningen af både det, der var engang, og det, der er opstået i nyere tid. Den store mangfoldighed betyder dog samtidig, at bogen på ingen måde fortæller alt om alle fagområder og organisatoriske udviklinger i alle dele af landet til alle tider. I stedet er udvalgt nogle konkrete nedslag i historien fra forskellige hjørner af det, der i dag er HK Kommunal. Der vil uundgåeligt være nogen, der føler, at deres fagområde – eller begivenheder, de selv husker – er blevet overset. Historien er aldrig udtømt, og meget står stadig tilbage at udforske.
Faglig profilering i mængden
HK og HK Kommunal har ændret både navn og struktur flere gange i løbet af århundredet og bokser stadig med at finde en form, der bedst muligt tager vare på de nuværende medlemmers interesser og bedst muligt tilpasser sig arbejdsmarkedets og samfundets forandringer.
16 | Indledn I ng
I 1988 blev der oprettet fem sektorer i forbundet, som siden blev til fire: kommunal, stat, privat (sammenlægning af service og industri) og handel. Nogle medlemsgrupper er siden flyttet rundt mellem de tre førstnævnte sektorer, og en overgang var det også på tale at slå det kommunale og statslige område sammen til én sektor. Frem til midten af 2010’erne var der en række såkaldte fagudvalg for forskellige grupper af medlemmer. Fx for tandklinikassistenter, biblioteksfolk, skattefolk, og socialforvaltningsfolk. Fagudvalgene var vokset frem historisk på medlemsinitiativ, og i det nye årtusinde favnede de i praksis kun omkring halvdelen af HK Kommunals medlemmer. Nogle fagudvalg havde høj faglig profil og aktivitetsniveau, mens andre var mere slumrende.
Allerede i midten af 1990’erne begyndte HK Kommunals sektorbestyrelse at overveje nye former for intern organisering, som skulle tage højde for den aktuelle medlemssammensætning, men de første forsøg på at indføre en ny struktur blev mødt af stærk modstand fra medlemmerne i de aktive fagudvalg. I 2010’erne blev de endeligt nedlagt og forsøgt erstattet af netværk under større fagområder, som skulle sikre alle kommunale HK’ere et fagligt hjemsted. Den ny struktur løste imidlertid ikke udfordringen med at skabe faglig identifikation for den spraglede medlemsgruppe, ligesom det viste sig vanskeligt at skabe nye bæredygtige rammer for medlemsinddragelse gennem strategier udtænkt fra hovedkontoret. Det er stadig et åbent spørgsmål for HK Kommunal, hvordan organisationen kan sikre, at medlemmerne i al deres forskellighed oplever at høre til i fagforeningen. For det er uomtvisteligt, at medlemmerne efterspørger – og altid har efterspurgt – at netop deres fagområde og særlige vilkår er profileret i mængden. For mange er det en forudsætning for, at de får lyst til at deltage i det faglige arbejde eller i det hele taget være en del af fællesskabet.
HK har også en række tværgående landsforeninger. Af betydning for det kommunale område historisk set drejer det sig om Dansk Lægesekretærforening (DL) – som i sommeren 2022 skiftede navn til Danske Sundhedsadministratorers Landsforening – Dansk Laborant-Forening (DL-F) og SAMDATA. Mens førstnævnte i dag hører organisatorisk under HK Kommunal, fik Dansk Laborant-Forening og SAMDATA hjemsted i HK Privat ved sektoropdelingen i 1988, men har tidligere haft mange medlemmer ansat i kommunalt regi og har det stadig i mindre målestok.
Gennem tiden er der også blevet dannet selvstændige fagforeninger for grupper, som HK Kommunal allerede var i gang med at organisere. Nogle af dem blev sidenhen fusioneret ind i HK Kommunal, som fx Sammenslutningen af danske Lægesekretærer (SadL), stiftet i 1960 og fusioneret med DL/HK i 2006. Andre, som fx Dansk Socialrådgiverforening, valgte – efter forhandlinger om sammenlægning – at forblive selvstændige.
Selvom lægesekretærer er en relativt ny faggruppe i HK Kommunal – faget begyndte først at tage form fra 1950’erne – tæller Danske Sundhedsadministratorers Landsforening i dag omkring 10.000 medlemmer, heraf cirka 8.000 på det kommunale område, og udgør dermed over en femtedel af HK Kommunals medlemmer. Netop historien om stiftelsen af SadL uden for HK og siden dannelsen af DL inden for HK kan gøre os klo-
Indledn I ng | 17
gere på, hvordan en organisation som HK Kommunal kan gøre sig relevant for nye faggrupper – eller skubbe dem væk.
HK Kommunal voksede sig i løbet af et århundrede til en kæmpe organisation, hvilket i sig selv er en potentiel styrke; der kan sættes magt bag kravene, når man er mange sammen. Men det kan samtidig komme til at stå lidt tåget, hvordan det enkelte medlem og de enkelte faggrupper passer ind, hvordan netop deres interesser bliver varetaget, og hvad de egentlig har til fælles med hinanden og med de andre. Det er ikke blevet en mindre udfordring med årene, hvor de kommunale arbejdspladser har været i kontinuerlig forandring, og hvor folk med andre uddannelsesbaggrunde i stigende grad bliver ansat i jobs, der hører under HK-overenskomster. Her kan der være inspiration at hente i historien til fremtidens HK Kommunal.
Siden HK endegyldigt valgte fagforeningslinjen – frem for standsforeningslinjen –ved indmeldelsen i fagbevægelsens hovedorganisation (dengang DsF, siden LO, nu FH) i 1932, har der været fokus på klassiske fagforeningsopgaver. Det gælder løn, arbejdsvilkår, overenskomster, lokal organisering i klubber og medarbejderforeninger, og – når det er nødvendigt – arbejdsnedlæggelser, kollektive opsigelser og strejker. Men HK har også altid, ikke mindst på det kommunale område, været optaget af faglighed. Kommunale Kontormedhjælperes Fællesklub var en central faktor, da der fra slutningen af 1930’erne blev udviklet en egentlig uddannelse for kommunale kontorfolk, som dengang hed Dansk Kommunalkursus (i dag kommunomuddannelsen) og startede lokalt i Odense. Ligesom fagforeningen gik aktivt ind i kampen for efteruddannelse, da nye elektroniske redskaber som hulkortmaskiner, datamaskiner, edb-anlæg m.v. fra 1950’erne – og med turbo fra 1970’erne – revolutionerede kontorarbejdet. Kommunale Kontorfunktionærers Landsklub var også hurtigt på banen, da der blev behov for standardiserede uddannelser til fx lægesekretærer og tandklinikassistenter, og har i årtier brugt store organisatoriske ressourcer på både at påvirke uddannelsessystemet og udvikle egne efteruddannelsestilbud. I de seneste årtier har HK Kommunal gjort det til en særlig prioritet at få hævet medlemsgruppens uddannelsesniveau og udvikle en lønmodel, som passer til de mange forskellige uddannelsesbaggrunde, folk på HK Kommunal overenskomster har.
Mens HK, herunder den kommunale del, oprindeligt havde mere til fælles med de såkaldt ufaglærte dele af arbejderklassen, har HK Kommunals medlemsprofil i det 21. århundrede rykket sig tættere på de fagforeninger, der organiserer folk med professionsuddannelser og videregående uddannelser. Det betyder også, at medlemsskaren er blevet om muligt endnu mere broget, hvilket øger udfordringen med at skabe tilhørsforhold og identifikation i en tid, hvor det bliver mindre og mindre almindeligt at melde sig ind i en fagforening, fordi det gør man bare.
At synliggøre og styrke de kommunale HK’eres fagligheder – herunder øge både arbejdsgiveres, politikeres og befolkningens viden om, hvilke opgaver HK’erne varetager i velfærdssamfundet – har også spillet en afgørende rolle i forsvaret mod de mange angreb, netop denne gruppe på arbejdsmarkedet jævnligt udsættes for. Når man arbej-
18 | Indledn I ng
Den økonomiske krise i midten af 1970’erne gav vind i sejlene til Mogens Glistrup og Fremskridtspartiets kampagne mod offentligt ansatte. Det fik HK Kommunal – og mange andre fagforeninger – til at tage til genmæle, som denne forside fra medlemsbladet i december 1976 er et eksempel på. HK Kommunal eget arkiv.
Indledn I ng | 19
der med administration i bred forstand, står der altid nogen klar til at påstå, at man sagtens kan undværes.
Arkivet og historien
Bogen om HK Kommunals historie er forsøgt skrevet, så enhver interesseret læser kan hænge på. Men den er også fuld af noter, og dem kan man bare springe over, hvis man primært er interesseret i fortællingen. Noterne er taget med, fordi de er vigtige ledetråde til arkiverne. De tidligere udgivne historiske værker om HK og HK Kommunal er skrevet uden stort hensyn til den slags detaljer. Det betyder, at man er på egen hånd, hvis man ikke føler sig tilstrækkeligt informeret, og at man ofte ikke kan skelne mellem, hvad der er fakta, og hvad der er forfatterens egne vurderinger og meninger. Selv historiske fakta skal man være påpasselig med at slutte noget håndfast ud fra; de kan være misvisende eller forkert angivet, og der kan være fakta, som er udeladt, og som potentielt kunne ændre fortolkningsmulighederne. I arbejdet med arkiverne har jeg fundet adskillige eksempler på, at den hidtidige historieskrivning har været upræcis, tendentiøs og decideret ukorrekt.
At det er vigtigt at være præcis med kilderne, behøver man næppe at forklare en kommunal HK’er. Som kontorchef Helkett formulerede det under et HK-organiseret kursus i 1937:
”et godt Arkiv [er] ikke muligt uden en forudgaaende omhyggelig og planmæssig
Journalisering (…) Byens Arkiv er Byens Historie, og det er Journalføreren, der er med til at skrive den. Kommende slægter vil være takskyldig, om den er skrevet godt, som Samtiden vil være forbunden, hvis Byens Journal altid er i mønstergyldig Form”.7
I arbejdet med denne bog har jeg forsøgt at råde bod på den kildemæssigt rodede situation, herunder bidrage til en opklaring af, hvor arkivmaterialet til HK Kommunals historie befinder sig og hvorfor. Foruden noterne er der derfor også indsat en række hjælperedskaber bagerst i bogen: Dels en samlet liste over den litteratur og de kilder, der er brugt i fortællingen, opdelt efter, hvad der kan hjemlånes, og hvad man skal på arkiveller forskerlæsesal for at læse. Dels en oversigt over det arkivmateriale – forhandlingsprotokoller, pamfletter, korrespondancer, sagsmapper m.m. – som er brugt i bogen med oplysninger om, hvor man finder det, i hvilken form, hvad man kan bruge det til, og hvordan man får adgang til det.
Tilfældigheder, fejl og sociale strukturer
I enhver historisk fremstilling er der truffet nogle valg og fravalg og begået nogle fejl.
HK’s historie – herunder HK Kommunals – er hidtil først og fremmest blevet skrevet af dem, der selv var med. Ikke som almindelige medlemmer, men som en del af ledelsen og de centralt placerede ansatte i forbundet. Det har stor betydning for, hvad der bliver lagt vægt på, og hvad der udelades, og for i hvilket lys begivenhederne fremstilles. Det er der
20 | Indledn I ng
ikke i sig selv noget mærkeligt i. Vi husker alle selektivt, og vi skelner mellem vigtigt og uvigtigt fra vores eget udsigtspunkt. Derfor er det nødvendigt at gå til historien med et åbent sind. Måske foregik tingene ikke helt på den måde, de hidtil er blevet fremstillet, og måske er der begivenheder og aktører, som ikke tidligere fik en plads i historien, men som er afgørende for at forstå udviklingen.
Af samme årsag er der meget lidt i denne bog, som alene baserer sig på de tidligere historiske værker. De er naturligvis alle blevet læst og har fungeret som baggrundsviden. Ofte også som helt nødvendige indgange til arkivet. Når man kaster sig over læssevis af kasser med mødereferater, brevvekslinger, overenskomstudkast, kongresprotokoller m.m. fra en periode på 100 år for en landsdækkende faglig organisation, bliver man nødt til at have en idé om, hvad man leder efter. Men jeg har også brugt meget tid på at bladre på må og få i materialerne, særligt i de lokale arkiver, for at se, hvad der dukker op. Det har ofte givet spændende resultater. Lige fra historier om modsætningsforhold mellem lokale klubber og forbundet til faglige kampe, som blev glemt, men som havde betydning for, hvordan HK Kommunal kom til at udvikle sine strategier, og for, hvordan det kommunale område udviklede sig som arbejdsplads. Det har også været et vigtigt princip for udvælgelse af arkiver og materiale, at fortællingen skulle have geografisk spredning, afspejle den faglige mangfoldighed og bevæge sig på alle niveauer – fra forbundskontoret til arbejdspladsen.
Arkivet er imidlertid også betinget af, hvad nogen på et givet tidspunkt har fundet værd at bevare, samt den (u)orden, materialet er organiseret i. Arkivet – herunder dets mangler – er præget af både tilfældigheder og fejl og af sociale strukturer. Der vil være ting, vi aldrig får noget at vide om. Fx fordi materialet til det ikke blev arkiveret eller blev arkiveret i en så ulogisk orden, at det kun kommer frem ved en tilfældighed, eller fordi det senere blev smidt ud af en oprydningseffektiv type.
At arkivet også er præget af sociale strukturer, handler både om det, der er i arkivet, og det, der ikke er i arkivet. For at tage et konkret eksempel: På ABA er der en hel kasse med materialer, der vedrører lægesekretærer. Her finder man blandt andet fyldige manuskripter fra Bernhard Andersen – der var laborant, ikke lægesekretær, men alligevel fik ansvaret for at organisere lægesekretærerne i HK i 1950’erne og 1960’erne, selvom der var (kvindelige) lægesekretærer blandt medlemmerne, der udviste både initiativ og evner. Enkelte af de lægesekretærer finder man små, spredte spor af i kassen, men man skal se godt efter. I samme kasse er der også et fyldigt materiale fra Einar Hollmann, der heller ikke var lægesekretær, men ansat i forbundet, og som hidtil nærmest har haft monopol på historieskrivningen om HK Kommunals forløbere. Eksemplet fra lægesekretærkassen handler om kønnede og organisatoriske hierarkier afspejlet i arkivet, som let bliver til historiske sandheder om, hvem der overhovedet spillede en rolle. Kvinderne og de fagligt aktive på gulvet bliver usynlige, hvis man ikke aktivt leder efter dem i og uden for arkivet. Samtidig må man jo sende en venlig tanke til de mænd, der har været så overbeviste om egen historiske betydning, at de har bevaret både egne
Indledn I ng | 21
Det er i høj grad kvinder, der har holdt orden i de kommunale arkiver – på billederne her fra folkeregistret 1933 og 1972 – helt tilbage fra starten af det 20. århundrede. Foto 1932: Lokalhistorisk samling i Aarhus. Foto 1972: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, begge bragt i Kommunalbladet nr. 9, 1998.
notater, manuskripter, breve, referater fra bestyrelsesmøder m.v. i sirlig orden og indleveret det til et arkiv.8 Uden det materiale ville mange detaljer fra historien gå tabt. Blot kunne man ønske sig, at fagligt aktive kvinder havde gjort det samme, og det vil de forhåbentligt i højere grad gøre i fremtiden.
Arkivet er aldrig komplet. Dermed er historieskrivningen det heller ikke. Dels vil det altid være muligt at anlægge nye vinkler på det materiale, der er tilgængeligt, dels former både nærværet og fraværet af kilder vores mulige læsninger af historien.
22 | Indledn I ng
Arkivets sociale strukturer betyder også, at hele fagligheder risikerer at blive skrevet ud af historien. Fx skolesekretærer, som arkivet er nærmest tavst om. Det er dobbelt bittert, hvis man både er en minoritet i sin fagforening og samtidig bliver usynliggjort i historieskrivningen, netop fordi man ikke har haft den form for status, som giver adgang til at efterlade sig spor i arkivet.
De levende kilder
Hvad angår den nyere historie (fra omkring 1970’erne og frem) er det muligt at bruge mundtlige beretninger til at få udfyldt arkivets huller og få flere nuancer på de bevarede skriftlige materialer. Det kalder man oral history, og det er en metode, der er mange meninger om, og som der ikke skal skrives en afhandling om her. Jeg vil blot fremhæve to vigtige aspekter, når man arbejder med mundtlige kilder: Dels at tydeliggøre for læseren, hvornår der er tale om individuelle vurderinger, opfattelser, udlægninger, minder osv. Dels at faktuelle oplysninger fra mundtlige beretninger altid skal forsøges dobbelttjekket med andre typer kilder, fordi vores hukommelse er svigefuld. Men det gælder ret beset også skriftlige kilder. Det er fuldt ud muligt – selv for omhyggelige folk som kommunale HK’ere – at datere et brev forkert, at lave fejl i et referat, at misrepræsentere synspunkter, at udelade vigtige oplysninger osv., ligesom ikke alt er blevet skrevet ned i øjeblikket, men måske først langt senere, hvor hukommelsen allerede har spillet en et puds. Arkivet er, ligesom de levende minder, produceret af mennesker, med alle vores fejl, mangler, kæpheste og mentale udfald.
De personer, der er interviewet til bogen, er udvalgt, fordi de har kunnet kaste lys over noget specifikt, fx begivenheder eller fagområder. I listen over interviews er der ud for hvert navn en kort beskrivelse af, hvad vedkommende har beskæftiget sig med i HK Kommunal, og hvorfor de er blevet inddraget som kilder.
Foruden arkiver og interviews har jeg naturligvis brugt den omfattende litteratur og artikelproduktion, der findes om kontorfaget, om administration, om de mange forskellige fagligheder, der favnes inden for HK Kommunal i dag, om den offentlige sektor, om kvinders erhvervsarbejde, om teknologiudvikling og dens betydning for arbejdsvilkår, om faglig organisering osv.
Fortællingens struktur
I Forhistorien udfoldes historien om, hvordan – og hvorfor – Kommunale Kontormedhjælperes Fællesklub under HK blev til i 1923, og om de diskussioner, der blev ført om forskellige mulige organiseringsstrategier. Herefter følger 15 kapitler, der er bygget tematisk op. Hvert kapitel har en form for intern kronologi, men fortællingens logik er først og fremmest at belyse temaet fra forskellige perspektiver og niveauer. Det betyder også, at kapitlerne ofte vil starte i et tidligere historisk nedslag, end det foregående sluttede på. Altså at historien bevæger sig frem og tilbage i tid adskillige gange, selvom
Indledn I ng | 23
bogen som helhed har en overordnet kronologisk fremadskridende logik. Således handler kapitel 1-6 om de første erfaringer med organisering og faglige kampe på det kommunale område primært i tiden til og med 1950’erne, mens omdrejningspunktet i kapitel 7 – der har fokus på en fremvoksende ny faggruppe: lægesekretærerne og kampen for at få dem ind under HK’s rammer – er 1960’erne og 1970’erne. Kapitel 8, 9 og 10 bevæger sig til gengæld over næsten hele århundredet, da temaerne har været re-aktualiseret adskillige gange i forskellige former: Kamp om og opbrud i faggrænser, uddannelse som fagpolitisk strategi, og kvinders kamp for at gøre sig gældende både på arbejdsmarkedet og internt i fagforeningen. Kapitel 11 om betydningen af teknologisk udvikling for de kommunale HK’eres arbejdsområde, herunder faglige og fagpolitiske strategier, har hovedvægt på brydningstiden i 1970’erne og 1980’erne, men trækker også tråde til tidligere og senere. Kapitel 12 om arbejdsmiljø omhandler især 1980’erne og 1990’erne, hvor det blev et særligt fokuspunkt for den danske fagbevægelse, ikke mindst HK Kommunal, mens kapitel 13 springer tilbage til 1960’erne og bevæger sig op i nutiden i fortællingen om de nye kvindedominerede faggrupper som tandklinikassistenter, skolesekretærer og biblioteksassistenter, der dannede fagudvalg i HK Kommunal for at få ørenlyd som ”minoriteter”. Kapitel 14 fortsætter, hvor det foregående kapitel slap, ved at undersøge sektorbestyrelsens strategi fra midten af 2000’erne for at håndtere udfordringerne med opbrud på arbejdsmarkedet og nedbrydelse af faggrænser parallelt med stigende kompetencekrav i en tid, hvor fagbevægelsen var begyndt at miste medlemmer. I kapitel 15 springer fortællingen endnu en gang tilbage i tiden – med en kort afstikker helt tilbage til 1930’erne – for at behandle et tema, som er evigt aktuelt for medarbejdere i den offentlige administration: Den ældgamle forestilling om, at de slet ikke laver noget fornuftigt, og dermed at deres stillinger snildt kunne skæres væk, uden at nogen – måske lige bortset fra dem selv – ville opdage det.
Jubilæumsudgivelser lægger ofte vægt på formænd, kongresbeslutninger, medlemstal osv., hvilket naturligvis kan være væsentligt, men nogen fortælling er det ikke i sig selv, ligesom det ikke er dækkende for historien. De spændende ting sker ikke først og fremmest på formandens kontor eller på kongressens talerstol, men ude lokalt blandt de almindelige medlemmer, der er optaget af deres arbejde og vilkårene for at udføre det. Bagerst i bogen er en oversigt over formænd for HK på forbundsniveau, HK Kommunal (og forløbere) og Dansk Lægesekretærforening, samt en liste med organisationsnavne (og forkortelser) gennem tiden. Det er ment som hjælpeværktøjer i opslagsværksgenren.
I bogen som helhed er det fortællinger om begivenheder, bevægelser og brydninger, der står i forgrunden.
24 | Indledn I ng
