dom. I disse afsnit indgår/gentages de samme emner og spørgsmål, som også indgår i bogens øvrige afsnit (bopæl, hobbies, venner, rejsemål, mit første job, musik, idol osv.). Bogen har på den måde en dynamisk opbygning, der giver mulighed for, at den enkelte forfatter fortæller den del af sin livshistorie, som erindringen har adgang til, alt efter hvilket sygdomsstadie forfatteren befinder sig på. Ved bogens tilblivelse vil den enkelte forfatter eventuelt i større eller mindre omfang have brug for assistance – alt afhængig af sygdommens fase – til at skrive, fortælle og forme bogen i alle dens facetter. Tilblivelsesprocessen bærer sin egen værdi som en social skabelsesproces. Bogen kan gradvis skrives og formes i et tempo, som både forfatter og hjælper kan overskue. Bogens
tomme sider er tiltænkt at danne rammen omkring bogens sanseaspekter og kan f.eks. bruges til at tegne på, sætte fotos og udklip ind m.m., eller til det, som lige falder en ind, ligesom der er mulighed for at lægge udklip, fotos, eksamensbeviser etc. i lommen bagest i bogen. Orte, marts 2019 Nina Henriksen
Nina Henriksen er mag.art. i Litteraturvidenskab og ph.d. i Humanistisk Sundhedsforskning. Hun har tidligere forsket i krydsfelter mellem livshistorie og sygdomshistorie, og mellem ord og billeder. Hun er og har været pårørende til familie med demenssygdom.
EN SÆRLIG TAK for faglig sparring skal rettes til cand.psych., ph.d. Marie Kirk fra Center
for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) på Aarhus Universitet samt cand. cur. May Bjerre Eiby, leder for demensplejehjemmet Dagmarsminde i Græsted og Søstersanatoriet på Frederiksberg.
95