MEDITATION O G BEVIDSTHED
© Forfatteren og Gads Forlag 2024 1. udgave, 1. Oplag
ISBN: 978-87-12-07528-8
Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal
Tekstredaktion: Hanne Godtfeldt
Omslag: Rasmus Funder
Grafisk tilrettelæggelse: MOMGRAFIK
Tryk: ScandBook
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan
Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
Nye bøger fra Gads Forlag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.
INDLEDNING
Bøger om meditation falder ofte i en af to grøfter: enten er det vestligt, rationelt, klinisk, videnskabeligt og gerne evidensbaseret, ellers er det østligt, spirituelt, uvidenskabeligt og (vil nogen mene) noget værre hokuspokus. I den vestlige, videnskabelige grøft er man ofte solidt funderet i rationel tænkning, psykologisk teori og videnskabelige forskningseksperimenter. Det risikerer at blive tørt og klinisk, og så udtaler man sig her ofte om meget begrænsede områder sammenlignet med den østlige. Sjældent tør mennesker i den videnskabelige lejr bevæge sig ind i dybden af de spirituelle traditioner og tage ægte greb om, hvad det egentlig er for et verdensbillede, de hviler på. Hvad vil det sige at overskride egoet? Hvad er egoet overhovedet? Hvad er bevidstheden? Og hvor stor en rolle tør man tilskrive bevidstheden i sit verdensbillede? Der er altid fare for at blive dømt som uvidenskabelig og overtroisk. Er verden grundlæggende fysisk materiel, eller er den mental? Disse spørgsmål har de spirituelle traditioner nogle for et vestligt sind radikale svar på, som man helst smyger udenom. Her går den spirituelle litteratur gerne mere i dybden, men henfalder til gengæld ofte til tro og postulater, som er uacceptable for mange vestlige mennesker. Det bliver for flyvsk og usammenhængende – alt for langt fra den kultur, man er opvokset i.
Man kan blive ramt af de positive effekter af at meditere og samtidig mangle et sammenhængende verdensbillede at placere dem i. Man kan mangle landkort at navigere efter og psykologisk teori at forstå sine erfaringer ud fra. Samtidig er flere og flere mennesker formodentligt klar til at kaste sig ud i at forstå de dybere lag af de meditative landskaber. Og helt centralt i disse landskaber står spørgsmålet om bevidstheden. Hvad er bevidsthed for noget? Og hvad er forholdet mellem bevidstheden og den fysiske verden? Mellem mentalitet og materie? Disse grundlæggende spørgsmål ligger i kernen af det, vi kan kalde et verdensbillede, og netop her har de to verdener – den videnskabelige og den åndelige – ofte meget svært ved at mødes. Det kan afføde en indre dissonans og en grundlæggende usikkerhed og ængstelighed: man kan let komme til at stå med et ben i hver lejr uden et sammenhængende verdensbillede.
Der siges og skrives meget om bevidstheden i disse tider. Den beskrives som et mysterium for videnskaben, og utallige filosoffer har brudt deres hjerner i forsøget på at forklare fænomenet. Denne bog anlægger et kontemplativt perspektiv på bevidstheden: den trækker både på forskning og filosofi, men tilføjer samtidig det perspektiv, at bevidstheden først og fremmest er noget, vi oplever – eller rettere: den er det, vi er. Og hvis bevidstheden først og fremmest er det, vi er, så må kongevejen til at forstå den også gå gennem at undersøge vores egen direkte oplevelse af denne væren. Ikke gennem tanker og ord. Og ikke gennem objektiv forskning, der går til bevidstheden ”udefra”. Men indefra ved selv at kigge efter. Ved at lade bevidstheden undersøge sig selv. I
østen har man gennem årtusinder udarbejdet metoder til netop denne undersøgelse til at skærpe bevidstheden i dens undersøgelse af sig selv, så man kan komme til så præcise og sandfærdige
svar som muligt. Dette perspektiv mangler ofte i videnskabelige og filosofiske diskussioner om bevidstheden, og det er mit håb, at bogen kan være en inspiration også til dem.
Måske er flere i dag åbne for at udfordre det materialistiske verdensbillede, der i mange mennesker skaber et meningsmæssigt tomrum og en eksistentiel ængstelighed. Måske er flere i dag trætte af alt det fokus på en selv, al den selvudvikling og selvrealisering. Og måske er de faktisk åbne for at bevæge sig fra selvudvikling til selvafvikling. Dette ligger dybt i kernen af de spirituelle traditioner – det er i bund og grund det, de handler om – og dét kan være vanskeligt at få øje på i de vestlige udgaver. Så hvor går man hen, hvis man både vil fordybelsen og videnskabeligheden? Hvis man gerne vil meditere, men ikke vil give afkald på sin sunde fornuft? Hvis man virkelig vil arbejde med bevidstheden, men ikke nødvendigvis er til drømmefangere og krystaller?
Denne bog ønsker at bygge bro: mellem øst og vest, spiritualitet og videnskab. Mellem krop og hoved, følelser og fornuft, direkte erfaring og rationel tænkning. Frem for at tage udgangspunkt i én bestemt meditationstradition tager den udgangspunkt i de psykologiske arenaer, alle mennesker bevæger sig rundt i: tankerne, følelserne og de kropslige sansninger. Herunder det seksuelle, som spiller en vigtig rolle i mange menneskers liv. Og
selvom bogen er skrevet af en psykolog med udgangspunkt i en vestlig akademisk tradition, vover den sig også dybt ind i den filosofiske kerne af det spirituelle og forsøger – ad fornuftens og oplevelsens vej – at kaste lys på begreberne egoet og bevidstheden. For til sidst at udfordre selve det materialistiske verdensbillede, som ligger til grund for de fleste moderne menneskers måde at anskue tilværelsen på. Den er en guide til det mentaltræningsværktøj, som meditation er, men den rækker også ud over de vejrtrækningsmetoder og den opmærksomhedstræning, mange i dag kender. Den går nemlig også ind i nogle af de eksistentielle spørgsmål, der ligger i kernen af ethvert verdensbillede og udforsker, hvad vi mennesker i grunden er, når man kigger dybt efter. Hvad alting består af mest grundlæggende. Hvordan man forstår døden og meningen med det hele.
Formålet med bogen er derfor todelt: Det ene er at beskrive lavpraktiske metoder, tænkemåder og måder at forholde sig til sit indre liv på, som læseren kan benytte på egen hånd. Måder at forholde sig til sine tanker, sine følelser, sin krop og sin seksualitet på, som ifølge psykologisk teori og menneskelige erfaringer kan være gavnlige for ens mentale sundhed. Metoder og tilgange, der kan være en hjælp til at håndtere dagligdagens skærmydsler, skabe indre balance og lindre almene mentale lidelser som stress, angst og depressive sindstilstande. Det er det ene. Og så er håbet desuden at stimulere en indre kontemplation af nogle af de store spørgsmål i livet. At kontemplere noget vil sige at undersøge det dybt i sin egen erfaring – ikke kun fra hovedet, men ved at tage sig tid til virkeligt at mærke efter. Det er
en undersøgelse, der kan føre til en dybere eksistentiel afklaring og fred. Og det er en rejse, der nødvendigvis går i retning væk fra vores kulturs markante fokus på individet og altså på os selv hver især. Den bevæger sig væk fra det verdensbillede, der dominerer i vores kultur. Og den kaster blikket på en anderledes måde at forstå mennesket og verden på, der måske passer bedre til den tid, vi som menneskehed går ind i.
Vi lever i en tid, hvor det er tydeligt for de fleste, at vi har drevet rovdrift på naturens ressourcer i en grad, hvor det vil få fatale konsekvenser for os selv og resten af naturen. Vi står overfor at skulle lave en gennemgribende forandring af vores samfund og i de måder, vi lever på. Men for at en ydre omstilling af samfundet skal kunne lade sig gøre, er vi nødt til også at skabe en indre omstilling – en omstilling i os selv. Vi er nødt til at omstille os som mennesker. Som den franske filosof Michel Foucault har udtrykt det: ”Man må forandre mennesket for at kunne forandre samfundet.” (Foucault, 1979). Foucault undersøgte verdenshistoriens store samfundsomvæltninger og fandt, at kontemplative metoder såsom meditation og bøn her ofte havde spillet en central rolle. Foucault forstod spirituelle metoder som en måde, hvorpå mennesket kan ”hæve sig over den subjektposition, man befinder sig i, afvise sin identitet, afvise sin permanens, afvise det, man er” (ibid.) og dermed blive i stand til at ændre samfundet. Han mente sågar, at en af hovedårsagerne til, at man i vesten ikke er lykkedes med større samfundsomvæltninger i nyere tid, er, at der har manglet spirituel praksis (ibid.).
Vi kan ikke fortsætte med at leve, som om vi kan bruge verden som en stor skraldespand. Vi kan ikke fortsætte med at tro, at det gode liv handler om selv at få mere og mere. Vi er nødt til at ændre vores livsholdning fra at handle om egoets begær – ”mere vil have mere” – til at hvile på et bæredygtigt og helhedsorienteret perspektiv. Vi er nødt til at indse, at den måde, vi har levet på indtil nu, er uholdbar for den klode, vi bor på.
Og ét er, at vores nuværende indstilling til verden ikke er holdbar, noget andet er, at forbrug faktisk heller ikke øger livskvaliteten. Når mennesker storforbruger, spiser oksebøffer, shopper amok og flyver til Thailand på vinterferie, er det vel i håb om, at det i et eller andet omfang vil gøre dem gladere. Men forskning viser, at det faktisk slet ikke hænger sådan sammen. Man bliver ikke gladere af at forbruge. Tværtimod mister man fokus på de ting, der faktisk gør en glad og gør livet meningsfuldt (O’Brien, 2012).
Meditation er mentaltræning, hvilket er noget, vi som mennesker i den grad har brug for i denne tid, hvor den mentale sundhed lider nød. I nyhederne kan vi læse om statistikker, der peger på, at vi aldrig har været så stressede, så angste, så ensomme og så deprimerede som nu. Det er både paradoksalt og tragisk i betragtning af, hvilket smørhul vi lever i her i landet. Tænk at vi – med den velstand, de privilegier og de muligheder vi har her – ikke er lykkedes bedre med at skabe et samfund, hvor mennesker trives. Der er i allerhøjeste grad brug for et øget fokus på den mentale sundhed og på, hvad vi både hver især og som sam-
fund kan gøre for at forbedre den. Det er i dag alment kendt, at fysisk træning er godt for den fysiske sundhed. Det er almindeligt at dyrke sport og træne kroppen. Måske er det nødvendigt at få et øget fokus på, hvordan vi kan træne det mentale. For mentaltræning leder til mental sundhed, på samme måde som fysisk træning leder til fysisk sundhed. Tænk, hvis alle mennesker plejede deres mentale sundhed, ligesom man gør med sin fysiske træning – som en del af dagligdagen og de faste rutiner. Det, tror jeg, ville skabe en bedre verden med mere bevidsthed, nærvær, sindsro, venlighed og klarhed.
Jeg husker en samtale med min specialevejleder på psykologistudiet. Jeg havde valgt at skrive om det, der ifølge de bøger, jeg havde læst, og de undervisere, jeg havde fulgt, var essensen af meditation, nemlig om egoet og bevidstheden, og hvordan vi med meditation kan bringe os i retning af at overskride
oplevelsen af at være et adskilt selv. Min vejleder syntes, det lød spændende, og jeg præsenterede ham for nogle af de bøger, jeg ville bruge som kilder. Mange af dem var skrevet af tibetanske munke og hinduistiske yogier. Jeg husker, hvordan han kiggede på mig, nedslået: ”Du bliver nødt til at basere det på videnskabelig litteratur. Ellers er det ikke et videnskabeligt speciale.” Jeg gik bedrøvet fra vejledningen. Det meste af det, jeg havde læst, kunne ikke bruges. Der eksisterede åbenbart kun to adskilte verdener: Den videnskabelige, rationelle, fornuftige verden; den, som min vejleder var garant for. Og så alt det irrationelle, spirituelle, mystiske, føle-føle-agtige og i bund og grund ubrugelige hokuspokus.