Hvis (atom)krigen kommer by Gads Forlag

19 mm

223 mm

trådte verden ind i atomalderen. Begejstringen for den nye teknologi blev til bekymring, i takt med at våbenkapløbet mellem Warszawapagten og NATO tog til. I Danmark iværksatte myndighederne omfattende, men hemmelige planer, der skulle sikre befolkningens og det danske demokratis overlevelse i tilfælde af krig. Hvis (atom)krigen kommer opruller fortællingen om Danmarks frygt og håb under den kolde krig, og der kastes lys på nogle af de hemmeligholdte planer, som efter Murens fald lige så stille blev lagt i skuffen.

ISBN: 978-87-12-06903-4

Hvis (atom)krigen kommer_TRYK_DK_ENG_TYSK.indd 1

788712

069034

HVIS (ATOM)KRIGEN KOMMER

286 mm

spektører ved Nordjyske Museer.

Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen

Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen er begge in-

HVIS (ATOM)KRIGEN KOMMER

Da de første atombomber i 1945 detonerede over Japan,

223 mm

Ulla Varnke Sand Egeskov Bodil Frandsen

27.11.2023 14.16

HVIS (ATOM) KRIGEN KOMMER

Indhold

Forord Introduktion

12 16

KAPITEL 1

Den kolde krig kort fortalt

Europa deles Den første kolde krig Detenten Den anden kolde krig Den kolde krigs afslutning

24 24 31 36 36

KAPITEL 2

Ind i atomalderen

Uanede muligheder Begyndende frygt Våbenkapløb og krigsfrygt

39 44 48

KAPITEL 3

Uenigheder

Atomvåben i Danmark? Græsrodsbevægelser Det etablerede system Kritikken af NATO og stedfortræderkrigene Valgplakater Værn om Danmark Modtræk til pindsvinebevægelsen Hverdagen

55 55 57 59 59 65 65 70

KAPITEL 4

Hvis krigen kommer

Det totale forsvar til den totale krig Hvis krigen kommer og kampen om den gode moral Minutkød, satirer og informationsmøder ... Beskyttelsesrummet Filmen som oplysningskanal Gå inden døre og lyt til Danmarks Radio”

73 77 78 80 85 86

KAPITEL 5

Danmarks vigtigste kommandocentral

Byggeriet Radiobunkeren REGAN Vest i drift REGAN Vest – landets vigtigste kommandocentral Kommunikation med omverdenen Pressen i REGAN Vest Demokrati og nødlove

93 94 94 106 107 109 109

KAPITEL 6

Den skjulte planlægning

114

Hvis sirenen lyder På flugt Hjælpestationen De skjulte lagre De nationale lagre Civilforsvarets hjælpelagre ABC-beredskabet Civilforsvar er også Dem! Kold krig og varm velfærd

115 116 118 121 121 121 125 128 136

Afrunding

144

Forord

I februar 2023 kunne Nordjyske Museer åbne dørene til Koldkrigsmuseet REGAN Vest for publikum. Åbningen var kulminationen på 10 års intenst arbejde med at omdanne det førhen tophemmelige Regeringsanlæg Vestdanmark – i daglig tale REGAN Vest: Regeringsanlæg Vestdanmark – til en attraktion i international klasse. REGAN Vest blev opført i årene 1963-1968 som atomsikret udflytningsanlæg for regenten, regeringen og det centrale embedsværk. Det var herfra, Danmark skulle ledes gennem en 3. verdenskrig – som man frygtede ville udvikle sig til en altødelæggende atomkrig. Med Murens fald i 1989 ændrede verdenssituationen og trusselsbilledet sig, og stedet mistede langsomt sin betydning. I 2003 besluttedes det derfor at lægge anlægget i dvale, og i 2012 blev bunkeren definitivt skrevet ud af beredskabet. Den beslutning gav mulighed for at omdanne det helt unikke anlæg til en attraktion med offentlig adgang, og som det stedlige statsanerkendte museum faldt valget for at gennemføre opgaven naturligt på Nordjyske Museer. Siden da har museet arbejdet på flere fronter for at virkeliggøre projektet på en måde, der både tog hensyn til bunkerens enestående autenticitet og til ønsket om også at formidle den spændende, men i høj grad hemmeligholdte historie om det civile beredskab, anlægget er en del af. Allerede i 2013 blev de første indsamlings- og dokumentationsarbejder påbegyndt, og kort efter, i 2014, blev REGAN Vest bygningsfredet. Dermed blev den kulturarvsmæssige værdi af bunker, maskinmesterbolig og haveanlæg understreget. Fredningen blev fra det særlige bygningssyns side anbefalet så vidtrækkende som overhovedet muligt for at sikre en bevaring af det unikke anlæg. Arbejdet med at udvikle en forretningsplan og et koncept for et nyt koldkrigsmuseum blev skudt i gang, og sideløbende med den proces udarbejdede en arbejdsgruppe med repræsentanter for Kultur-, Forsvars- og Miljøministeriet samt Rebild Kommune i samarbejde med Nordjyske Museer en rapport, der både dannede grundlag for overdragelsen af REGAN Vest til museet og for en driftsbevilling på Folketingets finanslov. Med overdragelse og driftsbevilling på plads kunne arbejdet med finansiering, om- og nybygning samt udstillingsopbygning tage sin begyndelse. Hertil udførte museets

← Forrige opslag Bag denne anonyme dør gemmer sig indgangen til et af Danmarks mest spektakulære byggerier, nemlig regeringsbunkeren REGAN Vest (Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer).

medarbejdere et omfattende forsknings- og indsamlingsarbejde, der har dannet grundlag for det nye museums formidling og denne bog. De mange arbejder havde ikke været mulige uden stor hjælp og velvilje fra en lang række samarbejdspartnere. Her skal derfor lyde en stor tak til de mange institutioner og fonde, der økonomisk har støttet opbygningen af Koldkrigsmuseet REGAN Vest. En særlig tak skal i den henseende lyde til Augustinus Fonden for dens støtte til bogens udarbejdelse samt til VELUX Fonden, hvis støtte til forsknings- og formidlingsprojektet ”Hvis krigen kommer” har lagt grundlaget for bogens tilblivelse. Ligeledes vil vi gerne takke de mange, der både politisk, praktisk og fagligt har bidraget til realisering og kvalificering af museet. Sidst, men ikke mindst, vil vi rette en stor tak til Gads Forlag for et godt samarbejde i forbindelse med udgivelsen af denne bog samt til Lars Horn for fotografering af de mange genstande, der danner rygraden i illustrationerne. Lars Christian Nørbach Museumsdirektør, ph.d. Nordjyske Museer

← Luftindtag til REGAN Vest-bunkeren. Luftindtaget kunne fungere som nødudgang fra den bageste del af bunkeren, derfor er der metalbøjler, så man i nødstilfælde kunne kravle de 60 meter op igennem skakten (Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer).

Introduktion

Denne bog har fået titlen ”Hvis (atom) krigen kommer” for at understrege det dilemma, som befolkning såvel som regering stod i under den kolde krig. Opfindelsen af atomvåben kom til at betegne en ny måde – potentielt – at føre en krig på. Fra starten af 1950´erne taltes der om ”konventionelle våben versus moderne våben” – og de modernes størrelse voksede og voksede op igennem koldkrigsperioden. Hvor man tidligere havde to hære, der konfronterede og bekrigede hinanden mand for mand, betød atomvåbnene, at en enkelt bombe kunne udradere store områder på en gang. Samtidig stod det klart, at brugen af atomvåben i krig ikke kun ville ramme kombattanter, men alt levende, der befandt sig inden for bombens målområde. Tidens trusselsbillede indeholdt altså i stadig stigende grad den totale udslettelse som det ultimative udkomme af krigen. Den danske regering arbejdede i høj grad ud fra forestillinger om en atomkrig og forsøgte at planlægge både befolkningens overlevelse og en bevarelse af det danske demokrati. Der var blevet lavet internationale analyser af eftervirkningerne efter bomberne mod de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i 1945, men ellers var der ikke konkrete erfaringer med brug af atomvåben i krig. Forestillinger om forløbet af en atomkrig, omfanget af skader og indvirkning på civilbefolkningen var stadig diffuse, ikke bare i Danmark, men også inden for NATO-samarbejdet. Derfor arbejdede landets myndigheder i høj grad ud fra mere eller mindre fiktive forestillinger. Scenarierne var dog underbygget af naturvidenskaben i form af beskrivelser af skadevirkninger, stråling, zoner for radioaktivt nedfald og følgevirkninger. Endvidere var der medicinske beskrivelser af ofrene for de to allerede anvendte atombomber, men forestillingen om den moderne krig var grundlæggende bygget på spekulative kalkulationer over, hvordan den kunne forløbe, alt efter omfanget af anvendte nukleare våben. Denne bog fokuserer hovedsageligt på de danske tiltag og på, hvordan planlægningsarbejdet udfoldede sig, dog med blik for international påvirkning. Alt var dog ikke kolde kalkuler og spekulationer over dommedagsscenarier; fra statens side forsøgte man samtidig at mane til besindighed og indgyde befolkningen håb. I januar 1962 modtog samtlige danske husstande pjecen ”Hvis krigen kommer”. Den var udsendt af Statsministeriet og rummede vigtige råd og information til befolkningen om, hvordan man skulle forholde sig i tilfælde af en krig med brug af atomvåben. Blandt pjecens overskrifter finder man ordspillet ”Større indsats – større chance”. Overskriften afspejlede den frygt, man under den kolde krig havde for, at en ny krig ville udvikle sig som en ”total krig”, som ville ramme alle – også de civile. Og derfor var det vigtigt at italesætte, at jo bedre den enkelte var forberedt på en krig, desto større var chancen for at overleve. ”Hvis krigen kommer” blev fulgt op af endnu en pjece, der vejledte i, hvordan man kunne bygge beskyttelsesrum i forbindelse med privatboliger.

↑ Illustration fra Civilforsvarets pjece ”Om at overleve” fra 1983. Pjecen oplyste både om de forskellige våbentyper og om, at moderne krig i stigende grad ramte civilbefolkningen, hvorfor det var ekstra vigtigt med tiltag for at sikre den (Foto: Nordjyske Museers samling).

↓ Pjecen ”Hvis krigen kommer” blev i 1962 omdelt til samtlige husstande i Danmark. I indledningen skriver statsminister Viggo Kampmann: ”Befolkningens og nationens mulighed for at overleve er i høj grad afhængig af, hvad hver enkelt i fredstid har forberedt at ville gøre i en krigssituation” (Foto: Nordjyske Museers samling).

”Større indsats – større chance”-tankegangen kan overføres til hele den danske planlægning i tilfælde af krig. Her arbejdede man ud fra den forudsætning, at den totale krig skulle mødes med det totale forsvar. Man oprettede derfor det danske totalforsvar, der bestod af militæret, politiet, Civilforsvaret og Det Civile Beredskab. De skulle tilsammen sikre, at det danske samfund kom så godt som muligt igennem en krig. Fortællingen om, hvordan det civile Danmark agerede i perioden, og hvad man fra myndighedernes side gjorde for at forberede landet på en kommende krig, er i en vis udstrækning en uformidlet viden. Denne bog tager udgangspunkt i museernes skatkammer af genstande for at fortælle den mangefacetterede historie. Genstandenes fortællinger bliver til facetter, som underbygger og udfolder vinkler af historien. Genstande har den fordel, at de kan indgå i fortællingen som blikfang, objekter til beundring eller undren, og når vi fortæller ud fra dem, så vil der i valget af temaer og fortællinger være foretaget en række til- og fravalg. Vi er bevidst gået efter emner, hvor vi har et godt og illustrativt materiale, der netop kan fungere som det fascinerende objekt, der udfolder den større historie. Dermed er andre aspekter blevet fravalgt eller nedtonet. Ligeledes er bogen emnemæssigt frem for kronologisk opbygget, da vi har vurderet, at vores temaer og genstandsfortællinger bedst folder sig ud på den måde. Bogens emner lægger sig tæt op ad dem, som findes i den udstilling, der er etableret i forbindelse med åbningen af Koldkrigsmuseet REGAN Vest i 2023. Bogen kan læses i forbindelse med et besøg i udstillingen, men det er ikke en nødvendighed: Fortællingerne kan nydes af interesserede læsere, uanset om de har besøgt museet eller ej. Vi forsøger at give forskellige vinkler på den kolde krigs fortællinger. I kapitlet ”Ind i atomalderen” viser vi, hvordan opdagelsen af atomteknologien i starten blev knyttet til store forventninger til fremtiden og håb om nye ressourcer til gavn for menneskeheden. At teknologien også kunne benyttes til atombomber, var en nødvendigt onde, der nok vakte bekymring, men som man dog så sig i stand til at håndtere. Med fremkomsten af større atombomber og senere brintbomber ændrede synet på teknologien sig til bekymring og decideret angst for den altødelæggende krig og jordens udslettelse. Kapitlet er en historie om, hvordan nye teknologier og prøvesprængninger i andre dele af verden fik betydning for, hvordan man agerede internationalt såvel som på et nationalt niveau i Danmark. Den kolde krigs ideologiske modsætninger mellem Sovjetblokken og Vesten var i høj grad også eksisterende i den danske debat – og krydret med forskellige holdninger til atomvåben var der grobund store uenigheder. Den grundlovssikrede ytringsfrihed gav

danskerne mulighed for at udtrykke sig, hvilket i høj grad blev benyttet på mange niveauer. I kapitlet ”Uenigheder” præsenteres en række af de (mange) udsagn, der både officielt og privat kom til udtryk i debatten. De danske myndigheder lagde mange kræfter i at planlægge, hvordan landet skulle overleve en 3. verdenskrig. Der var planer for, hvordan stort set alle funktioner i samfundet skulle håndteres. Kapitlet ”Hvis krigen kommer” tager, med udgangspunkt i den husstandsomdelte pjece af samme navn, fat om de dele af planlægningen, der var synlig for befolkningen og eventuelt krævede dens medvirken. Det kunne være at bygge sit eget beskyttelsesrum, kende de forskellige varslingssignaler eller at gå ind i Civilforsvaret. Ved siden af de synlige tiltag fandt også en anden mere overordnet – men hemmelig – planlægning sted, som skulle sikre, at samfundet kom bedst muligt igennem en atomkrig. Denne del af arbejdet udfoldes i kapitlet ”Den skjulte planlægning”. Planerne skulle i givet fald iværksættes og koordineres af den danske regering fra den tophemmelige og atomsikrede regeringsbunker REGAN Vest. I så fald ville alle ministre ledsaget af udvalgte embedsfolk rykke ind i bunkeren. Her skulle de, inden for hver sit ansvarsområde, forsøge at lede landet gennem krigen. Med sig ville de medbringe en mængde planer, der var forberedt i fredstid, og som dermed lå klar til at blive aktiveret med kort varsel. I kapitlet ”REGAN Vest – landets vigtigste kommandocentral” ser vi på, hvordan disse planer skulle have været sat i værk.

↑ Forsideillustrationen fra en pjece om totalforsvaret fra 1986. Her fremstilles totalforsvarets fire elementer som en paraply, der samlet set beskytter befolkningen i form af unge såvel som voksne (Foto: Nordjyske Museers samling).