jørgen kreiner-møller
BIBLIOTEKERNES HUSE
fra Nyborg til Tingbjerg
Fotos Torben Eskerod
jørgen
kreiner-møller
BIBLIO TEKERNES HUSE
– fra Nyborg til Tingbjerg
Fotos Torben Eskerod
Bibliotekernes huse
Copyright © 2025 Jørgen Kreiner-Møller og Gads Forlag
isbn : 978-87-12-80030-9
1. udgave, 1. oplag
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carl-H.K. Zakrisson
Fotografier: Torben Eskerod
Forlagsredaktion: Martin Gylling
Forside: Aksen Kulturhus i Asnæs, arkitektfirma Fogh & Følner
Repro: Narayana Press
Tryk: Print Best, Estonia
Bogens fotos er taget af Torben Eskerod, bortset fra s. 18: Ole Akhøj, s. 19: Mads Fredrik Arkitekturfotografi, s. 27: Ukendt fotograf/Varde Lokalhistoriske Arkiv, s. 37 øverst: Ukendt fotograf, s. 37 nederst: Thomas Gunnar Bagge, s. 54-55, 56-57, 58 og 62-63: Jesper Høm/Hørsholm Lokalhistoriske Arkiv, s. 64: Keld Helmer-Petersen/Hørsholm Lokalhistoriske Arkiv, s. 201, 202 og 206: Ole Akhøj. Tegninger og illustrationer er velvilligt stillet til rådighed af arkitektfirmaerne.
For enkelte illustrationers vedkommende har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33
1171 København K
Danmark
reception@gad.dk www.gad.dk
Udgivet med støtte fra:
Forord af Jes Stein Pedersen 6
Hvor for en bog om biblioteker? 10
Biblioteker – et essay 13
Etrumsbiblioteker 14
Kulturhuse 14
Det nye bibliotek 17
Digitalisering 19
Om begrebet stil 19
Katalog over bibliotekstyper 21
Byggeriets tektonik 29
Møblering og belysning af biblioteker 29
Billedkunst og biblioteker 35
Udvalgte eksempler 39
Nyborg Bibliotek 42
Hørsholm Bibliotek 54
Lyngby Stadsbibliotek 66
Rødovre Bibliotek 80
Herlev Bibliotek 94
Holstebro Bibliotek 108
Ringsted Bibliotek og Borgerservice 124
Gentofte Hovedbibliotek 138
Smørum Kulturhus 152
Kvarterhuset 168
KulturØen 182
Aksen Kulturhus 198
Kulturværftet 212
Dokk1 226
Multikulturhuset Sønderborg 242
Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus 256
Appendiks 268
Efterskrift 269
Kilder og litteratur, biblioteker generelt 272
Tak 272
Biblioteket som åndskulturel bastion
Jeg husker det som var det i går. Det var vinter, det var i en kold skumringstime, og jeg havde fået lov til selv at gå på biblioteket på Brønshøj Torv for at låne bøger. Jeg var syv-otte år, og da jeg trådte ind i det store lyse bibliotek, var jeg fra første sekund intuitivt klar over, at sådan et sted repræsenterede noget fantastisk. Udbuddet af indianerbøger fra Arne Dahls Ørneøje-bøger til J. Fenimore Coopers, tegneserierne, selve stemningen.
Mit nye lånerkort gav mig straks følelsen af at være del af noget større. Det at man kunne gå et bestemt sted hen i byen, hvor alverdens bøger blev stillet gratis til rådighed, var eventyrligt. Tænk, at det fandtes.
Mange år senere kom jeg til at arbejde som bogopsætter på biblioteket i Farum, og endnu senere fik jeg som foredragsholder lejlighed til at besøge biblioteker overalt i landet, og jeg har det stadig som dengang jeg var dreng, selvom jeg dengang ikke kunne formulere det: Det danske folkebibliotek er kulturpolitikkens mest fremskudte post i det danske velfærdssamfund.
På mine ture rundt i Danmark stikker jeg ofte hovedet indenfor på de folkebiblioteker, der befinder sig på min rute, og jeg har efterhånden fået det sådan, at en by først er en rigtig by, hvis den har et godt bibliotek. Det siger noget vigtigt om den kulturpolitiske bevidsthed i en kommune, hvis det ikke er tilfældet. Jeg skal sent glemme dengang jeg havde hårdt brug for en bog og på Ry Bibliotek fik fat på den klokken 22 en lørdag aften inden selvbetjeningen lukkede. Godt gået, Ry!
Det moderne folkebibliotek optræder i utallige skikkelser. Fra det lille filialbibliotek indrettet, hvor kommunen nu engang har haft plads til det, til de arkitekttegnede vidundere, som er skabt i en velstandstid. Henning Larsens store hvide perle af et bibliotek i Gentofte. Kulturhuset Bispen i Haderslev, hvor bibliotek, kreativt værksted, spillested og café går hånd i
hånd. Det pragtfulde multifunktionelle folkebibliotek ved vandet i Sønderborg. Stadsbiblioteket i Lyngby med landets første musikbibliotek i bagagen og alle de andre moderne herligheder, man kan læse om i denne bog.
Rammerne har ændret sig markant efter, at biblioteket som moderne kulturhus både skal levere læsestof, musik, lydbøger, internetadgang, café, foredrag og borgerservice, herunder – nyt pas! Da jeg skrev om de omfattende kassationer af bøger på de københavnske biblioteker i avisen for nogle år siden, fik jeg svar fra en bibliotekar, som foretrak at være anonym: ”Vi arbejder ud fra devisen ’Til bøger vi ej har plads, til gengæld leverer vi dit pas’ ”.
I den argentinske forfatter Jorge Luis Borges berømte novelle ’Biblioteket i Babel’ fortæller han om et bibliotek af uendelige dimensioner. Borges, der i en periode var direktør for det argentinske nationalbibliotek, er ophavsmand til mange excentriske fiktioner, og for mig udgør Danmarks folkebiblioteker tilsammen det altomfattende bibliotek Borges skrev om.
Det er blevet som H.O. Lange, egyptologen og midnatsmissionæren, der blev leder af det Det Kongelige Bibliotek, drømte om, da han i 1909 formulerede sin vision om et dansk biblioteksvæsen:
Det, som tiltrænges for hele landet, er en biblioteksorganisme, der kan sprede sit net ud over by og land, gøre propaganda for den gode læsning, vække og tilfredsstille trangen til kundskab og skabe åndskulturen nye vilkår i vort folk.
Lange brændte for oplysning og dannelse og advokerede for fri og lige adgang for alle borgere, for en sådan eksisterede ikke. Folk måtte stadig ty til de såkaldte lejebiblioteker, hvor det kostede penge at få lov at få en bog med hjem. De første kommunale biblioteker blev indrettet i små lejligheder
med gasbelysning i samme opgang i en boligblok. Sådan var det på Vibevej i København NV, hvor mine bedsteforældre lånte bøger indtil de begyndte at låne bøger på Brønshøj Bibliotek.
Det net, Lange drømte om, kom. Først i form af små kommunebiblioteker, de første i København og på Frederiksberg, hvor lånerne betalte kontingent. Mange af de første læsestuer var reelt varmestuer for de fattige, som kom der for ikke at fryse. Læsestuer for børn oprettedes på Vesterbro og Nørrebro i København i 1916. Senere kom de bogtempler, der skød op efter Folkebiblioteksloven fra 1920, som sikrede, at det gryende velfærdssamfund huskede kulturen fra første færd, og i vor tid alle de banebrydende arkitektoniske fortolkninger af, hvordan et moderne bibliotek bør se ud og indrettes, som denne bog er fuld af.
Allerede i 1940 var Danmark ”et af de bedst ordnede bibliotekslande”, som det hedder i Dansk bibliotekshistorie i to bind redigeret af Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen. I 1966 kom ’Betænkning om biblioteket som kulturcenter’, den første spire til nutidens totale forvandling af det gamle bibliotek, som også ændrede selve bibliotekarprofessionen, og da 1970’ernes folkebibliotek med tilhørende indkøbscentral var en realitet, talte man om ’Det biblioteksindustrielle kompleks’, en stærk magtfaktor i det danske samfund.
Forfatteren Per Højholt advarede mod udviklingen, fordi han frygtede, at bibliotekerne ville svigte rollen som alment dannende leverandør af litteratur. Han tog heldigvis fejl.
Der kom som bekendt også et andet net end det, Lange forestillede sig, og internettet har vendt op og ned på bibliotekets rolle som leverandør af viden og information og kulturelt stof af næsten enhver art og gjort Borges’ uendelighedsforestilling endnu mere reel.
Den digitale låneroplevelse via mobilen i toget på vej til eller fra arbejde er intet mindre end en virkeliggjort utopi. Et par klik på e-reolen og lydbogen ligger parat, når man står af på næste station, som jeg gjorde det med Glenn Bechs Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, da jeg i huj og hast havde brug for at orientere mig i den på et tidspunkt. At søge og reservere kulturelt indhold i det danske biblioteksvæsen er et borgergode, som kun få andre lande kan matche, men vi betaler selvfølgelig selv for det. Det skattefinansierede folkebibliotek er en gave vi har givet os selv.
Den digitale udvikling er for vild, og jeg har skullet vænne mig til aspekter af den. Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade, hvor jeg ofte kommer, fremstår visse dage som bibliotekarfrit selvbetjeningsområde, og der er stunder, hvor jeg midt i selvbetjeningens sømløst glidende luksus nostalgisk drømmer om at tale med nogle rigtige bibliotekarer, men så får jeg øje på de mange unge, der snakker med hinanden eller skriver på deres tablets og indser, at det er mig, der formentlig ikke følger med. Og at jeg, hvis jeg insisterer, jo faktisk godt kan kalde en rigtig levende bibliotekar frem på den skærm, som er sat op til netop det formål.
I Umberto Ecos pragtfulde bibliotekskrimi Rosens navn er det en blind, pavetro bibliotekar, som Eco i øvrigt har opkaldt efter Borges, der er morderen. Han slår de videbegærlige klostermunke ihjel, som vil læse det eneste eksemplar af Aristoteles’ bog om latteren, som er det, magten frygter allermest.
I det danske biblioteksvæsen findes skurkene ikke ude på folkebibliotekerne. De sidder i de kommunalbestyrelser i skikkelse af de lokalpolitikere der er blinde over for bibliotekernes betydning. I 1988 var der 1.100 selvstændige folkebiblioteker, i 2008 ca. 500, og ligesom antallet af biblioteker går ned, faldet antallet af bibliotekarer også.
At lokalpolitikerne kan blive tvunget til at omgøre forkerte beslutninger, sås da man på Aarhus Rådhus efter protester og hele 3.868 unikke høringssvar fra borgerne i 2022 alligevel ikke lukkede det lokale bibliotek i Hasle i Aarhus V. Også da man på Aarhus Rådhus i 2006 vedtog, at Åby Bibliotek skulle lukke som led i besparelser, lykkedes det protesterende borgere at omgøre beslutningen.
Aktionerne minder om, at folkebiblioteket selvom det er en elsket institution, ikke er noget, danskerne kan betragte som en selvfølge. Der skal kæmpes for det. Biblioteket som bolværk mod fordummelse og dårskab, for det er jo reelt hvad de er, er helt afhængigt af, at brugerne bliver ved med at holde politikerne fast på, at de vil have et folkebibliotek i deres nærhed.
Det vigtigste spørgsmål man kan stille i forhold til den danske ’biblioteksorganisme’, som H.O. Lange skrev om, er dette: Hvad skal gennemsnitsdanskeren egentlig med sit lokale bibliotek i digitaliseringens tidsalder?
Svaret er ikke svært, for vi befinder os i en læsekrise, hvor der er brug for at særligt børn og unge drages mod bøger, læsning, biblioteker. Det skylder vi dem, for vi ved hvor afgørende det vil være i deres udvikling.
Kigger man ud i den store verden, står de solide argumenter for til enhver tid at bevare det lokale danske folkebibliotek som garant for oplysning og dannelse nærmest i kø. Over for det vi måtte frygte i en utrolig verden, gør krudt og kugler det ikke alene.
Bibliotekets rolle som mødested er vigtig. Først plukker man sine egne læsefrugter på en bibliotekshylde eller via skærmen derhjemme. Så mødes man på biblioteket og oplever kærligheden til litteratur blive til et nærende fællesskab over en småkage, lidt kaffe eller måske et glas vin. Lige præcis den samklang af det individuelle og det fælles, er en af det moderne folkebiblioteks største mellemmenneskelige og kulturpolitiske forcer.
I den fortsatte drøm om det – uendelige – danske folkebiblioteks mulige fremtider, vil det åndskulturelle blive ved med at være kernen. Hvordan resten kommer til at se ud, ligger åbent.
Jes Stein Pedersen Litteraturredaktør, cand.phil.
Hvorfor
en bog om biblioteker?
Jeg har i nogle år som praktiserende arkitekt haft den glæde at være med til at skitsere og projektere et par folkebiblioteker, og jeg har i den sammenhæng naturligvis studeret, hvordan de fysiske rammer helst skal være for et velfungerende bibliotek.
I den arkitektfaglige litteratur er disse folkebiblioteker underrepræsenteret i betragtning af den vigtige rolle, de har som offentlige bygninger og betydningsfulde lokale kulturinstitutioner. I 2021 udgav Aarhus Universitetsforlag et omfattende tobinds bogværk Dansk bibliotekshistorie, der bredt fortæller udviklingshistorien om alle former for biblioteker her i landet. Her beskrives naturligvis også de lokale kommunale bibliotekers historie, men gennemgangen af disse bibliotekshuse kan bestemt godt tåle en faglig uddybning.
Spørgsmålene står i kø: Kan man tale om en særlig biblioteksarkitektur her i landet og i givet fald, hvordan har den udviklet sig igennem årene? Og helt aktuelt hvordan har disse biblioteker håndteret den digitale udfordring? Er der tale om en ud- eller afvikling som følge af digitaliseringen, og bliver bibliotekshusene overflødige? Hvordan er forholdet mellem bibliotek og kulturhusidéen? Der er aktuelt i den offentlige debat sågar politikere, der foreslår folkebibliotekerne nedlagt – er der grund til bekymring, og går det den vej med vores biblioteker?
Kort sagt har jeg savnet en aktuel arkitektfaglig oversigt over vores nyere folkebiblioteker til inspiration for alle rundtom i landets kommuner, som tænker i udvikling af deres lokale bibliotekstilbud, hvad enten der er tale om behov for et nyt bibliotek, om- og tilbygning til et eksisterende bibliotek eller nyindretning af det eksisterende bibliotekshus. Derfor begyndte jeg at skrive om bibliotekshuse fra Nyborg til Tingbjerg.
Bogen er blevet til i en længere proces, hvor min enmandstegnestue i perioder blev ændret til en skrivestue. Der har været meget arbejde med omfattende kilde- og litteraturstudier, med biblioteksbesøg og genbesøg, med skrivearbejdet hjemme, omformuleringer, korrektur og så videre – det er nok meget almindeligt.
Rigtig godt var samtaler med Martin Gylling fra Gads Forlag, arkitekturfotograf Torben Eskerod og grafiker Carl-H. K. Zakrisson. Vi var enige om at beskrive bibliotekshusene, som de på godt og ondt fremstår i dag efter flere års brug. Og på mine ture rundtom i landet med mange biblioteksbesøg har jeg igen og igen mødt engagerede medarbejdere og bibliotekarer, der beredvilligt og venligt har svaret mig på mine spørgsmål om deres bibliotek. Det er en faggruppe, som er særlig dygtig til deres fagformidling – det er værd at huske.
Jørgen Kreiner-Møller
Biblioteker – et essay
Jeg begyndte på Kunstakademiets Arkitektskole i 1966. Dengang holdt professor Poul Kjærgaard (1912-1999) dobbelte forelæsninger i Charlottenborgs Festsal for de nye studerende om anvendt byggeteknik. Her sad vi så fredag formiddage og hang i to timer på Børge Mogensens noget umagelige såkaldte ”folkestole” i det smukke klassiske rum. Vi faldt ikke i søvn, tværtimod, vi fulgte godt med.
Det optog mig og mine studiekammerater. Der blev forelæst om mange arkitektpersonligheder, og jeg husker specielt en gennemgang af et byggesystem udviklet af den i Danmark meget lidt kendte italienske arkitekt og designer Angelo Mangiarotti (1921-2012). Hans system var helt anderledes end de noget primitive præfabrikerede betonelementsystemer, som på daværende tidspunkt blev fremstillet her i landet. Mangiarottis system var ikke firkantede byggeklodser af blågrå beton. Hvert element var omhyggelig givet form ud fra statiske, støbetekniske og funktionelle krav – der var tale om formgivning med en tydelig arkitektonisk idé.
Det system måtte jeg vide mere om. Jeg var klar over, at der ikke kunne være bøger om Mangiarotti hos legendariske Frigast nede i Arnold Buscks kælder, hvor jeg normalt købte bøger, så i stedet løb jeg over til det meget beskedne bibliotek, der dengang var på arkitektskolen. Det lå på 2. sal i Tordenskjoldsgade 10 og var vel oprindelig en treværelsers lejlighed, der havde reoler fra gulv til loft stoppet med læsestof. Biblioteket, der var et fagbibliotek med aktuelle bøger og tidsskrifter om byggeri, havde det prosaiske navn Byggeteknisk Studiearkiv, og her var der heldigvis to meget hjælpsomme medarbejdere, som straks fandt relevant materiale frem til mig.
Og det er for mig et fuldgyldigt eksempel på et bibliotek – altså et sted, hvor man kan hente enten faglige eller skønlitterære bøger, som man ikke selv kan skaffe, der ikke ligger tilgængelig på nettet, eller som man ikke har råd til at købe.
Mangiarottis Matri Misericordiae-kirke fra 1958, foto af loftet
Etrumsbiblioteker
Det berømte bibliotek i Nyborg fra 1939 var udformet med en for biblioteker traditionel rumopdeling, hvor udlån til voksne og til børn samt en læsesal kun for voksne var i forskellige rum. Det var helt som alle folkebiblioteker skulle være på det tidspunkt.
Byggebranchen kom kun langsomt i gang efter Anden Verdenskrig, og i 1961 blev der i Roskilde bygget et stort og smukt hovedbibliotek, hvor samme krav til opdeling af funktioner og rum lå til grund for bibliotekets planudformning. Bibliotekerne i Nyborg og Roskilde var velbyggede huse, som begge fortsat er i brug i dag til deres oprindelige formål. Få år senere i 1969 var arkitekten Arne Jacobsen ansvarlig for et nyt hovedbibliotek i Rødovre, og hans nu fredede bibliotek havde også en klar opdeling af bygningen med et adskilt voksen- og børneområde.
Samtidig med byggeriet af bibliotekerne i Roskilde og Rødovre var der i mange kommuner og blandt bibliotekernes fagfolk et ønske om en helt anden disponering af funktionerne i et folkebibliotek. Man ønskede en større rumlig åbenhed og fleksibilitet med mulighed for ommøblering af funktionerne i kun et udlånslokale.
Allerede i 1956 var der i Hørsholm realiseret landets første såkaldte ”etrumsbibliotek”. Det var et konsekvent gennemarbejdet bibliotek, hvor funktionerne var samlet i et åbent rum til udlån og læsesal. Det vil sige, at der ikke var noget med at sende børn og unge ind i et særskilt lukket rum for at de voksne lånere og læsere uforstyrret kunne være i fred og ro. Det første større bibliotek med samme princip, hvor udlånsarealet og læsezoner er placeret i kun et lokale, blev realiseret i 1968 i Kongens Lyngby nord for København. Her var funktionerne disponeret i en toetagers søjlebåren bygning med stor fleksibilitet.
Man var allerede dengang klar over, at den åbne planudformning kunne give støjproblemer, og det skal bemærkes, at der både i Hørsholm og Lyngby fra begyndelsen var monteret lydabsorberende lofter således, at støjen blev dæmpet bedst muligt. Desværre har man på et senere tidspunkt i Lyngby overset, at de dørhøje og rigtig mange kvadratmeter store gardiner også var med til at dæmpe lyden. De er senere blev taget ned med et mere støjplaget biblioteksmiljø end tidligere. De bliver nok sat op igen.
Herlev Bibliotek fra 1971 er stadig det mest radikale bibliotek i relation til en åben planløsning. Her er alle lokaler placeret i åben sammenhæng uden opdelende skillevægge, og det gælder altså også for bibliotekets kontorarbejdspladser, eneste undtagelse er depoter, trapper og toiletter. Her fik man straks problemer med støj, og i dag kan man se, at der senere er monteret et andet og bedre lydabsorberende loftssystem end det oprindelige. Det er ikke nær så smukt, men der er ingen tvivl om, at det i lydmæssig henseende har været en nødvendighed.
Da jeg som ansat skitseringsarkitekt hos arkitekt Knud Munk i 1981 blev sat til at tegne et konkurrenceprojekt til et nyt bibliotek i Ringsted, var de biblioteksfaglige overvejelser for eller imod etrumsbiblioteket for længst overstået. Det var ikke til diskussion, og det fremgik utvetydigt af konkurrenceprogrammet, at det skulle være et etrumsbibliotek.
Kulturhuse
En gennemgang af årtiernes mange bibliotekshuse viser også et andet ønske til udformningen af et nyt kommunalt bibliotek. Det har været ideen om, at biblioteket skal være en fysisk ramme om kultur i almindelighed, altså biblioteket som et kulturhus bredt forstået. Sådan er det gået, og
Kunstmuseum
Kulturhistorisk museum
Bibliotek
bibliotekerne giver nu adgang til en mangfoldighed af kulturelle tilbud ud over det traditionelle udlån af analoge og digitale bøger.
Også i den sammenhæng var det såkaldte stadsbibliotek i Kongens Lyngby først med rum og faciliteter til kulturelle formål. Og året efter i 1969 kunne man også i Randers åbne sit nye kulturhus med en bygning, der havde en ligelig tredeling af arealerne til henholdsvis bibliotek, kulturhistorisk museum og kunst. Det var i Randers en opsigtsvækkende veritabel kulturbunker, der blev indrettet bag en solid usmykket betonfacade i sin fulde treetagers højde.
Som det har vist sig ved mine mange biblioteksbesøg, så får mange af de nye biblioteker navne, der netop signalerer denne bredere anvendelse. Det er for eksempel biblioteksbygninger som Smørum Kulturhus, Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, Multikulturhuset Sønderborg og så videre.
Det skal understreges, at ideen om det lokale bibliotek som et kulturhus er blevet fortolket meget bredt og altid i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. Et helt specielt eksempel på denne bredere fortolkning er det næsten helt nye Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, hvor opgaven var at bygge et kombineret folke- og skolebibliotek ovenikøbet med en særlig kulturel opgave i et udsat boligområde.
Fælles for de fleste nye kulturhuse er, at de rummer mindst et større møde- og forsamlingslokale med mulighed for foredrag, foreningsarrangementer, forskellige former for sceneteknisk udfoldelse og lignende. Det er nærmest blevet en vedtagelse, at et sådan lokale skal der være for, at der er tale om et rigtigt kulturhus.
Det nye bibliotek
De overordnede ideer til nye bibliotekshuse med de traditionelle biblioteksfunktioner placeret i et fleksibelt sammenhængende rum og med supplerende rum til kulturelle aktiviteter har siden 1960ʼerne ligget til grund for udformningen af langt de fleste byggede biblioteker.
Det gælder både, hvor der er tale om helt nye bibliotekskomplekser som for eksempel Hørsholm Hovedbibliotek og Kulturhus Trommen fra 1986, og i flere nyere byggeprojekter, hvor der er tale om en transformation af eksisterende bygninger til kulturhuse som for eksempel Pakhuset fra Nykøbing Sjælland fra 1989, Kvarterhuset på Amager fra 2001, Kulturværftet i Helsingør fra 2010 og sidst det store opsigtsvækkende Multikulturhuset Sønderborg fra 2017.
Tager man en tur op til den norske provinsby Hamar kan man opleve, at der i forbindelse med byggeriet af et nyt bibliotek har været de samme overordnede krav til den funktionelle udformning. Her ligger der ved byens centrale plads et stort smukt projekt fra 2014 tegnet af den danske arkitekttegnestue Vandkunsten. Det er Hamar Kulturhus, der har fået et velindrettet bibliotek med udlånsarealet fordelt på to etager i en åben og varieret rumlig udformning med reolområder og med mindre intime nicher som stille læsezoner. Derudover er der usædvanlig mange lokaler til forskellige kulturelle aktiviteter, ja der er såmænd også en såkaldt ”kulturskole”, der har fået ejerskab til lokalerne.
I stedet for en tidligere tankstation er der nu i Hamar en bygning, der udover sin egen funktion som et velindrettet og mangfoldigt kulturhus giver byen et fint veldefineret pladsrum – her kan man virkelig tale om at en bygning har merværdi ud over dens primære funktion. Nordmændene kalder med berettiget stolthed huset for deres kulturelle ”storstue”, og
Aksen i Asnæs, digitale arbejdspladser Hamar
alene biblioteksrummet er en studierejse værd for alle med interesse for ny nordisk biblioteksarkitektur.
Digitalisering
Igennem de seneste 30 til 40 år er Danmark gradvis blevet digitaliseret. Denne digitalisering har medført store samfundsmæssige konsekvenser, som selv de mest reflekterede fremtidsforskere ikke har kunnet forudse. Et eksempel på en af de uforudsete konsekvenser ved digitaliseringen er brugen af bøger i folkeskolen. Hvor bøgerne tidligere var vigtige for børn, der skulle i skole, og hvor den første skolebog nærmest var en værdifuld gave, som skulle hjem og bindes ind. Der er det helt anderledes i dag, hvor de digitale medier har fået overtaget i dagens skolepædagogik, og de analoge bøger er nu næsten fraværende. De indlæringsproblemer, som digitaliseringen tilsyneladende har medført, betyder, at der nu er seriøse overvejelser om at få ekstra offentlige penge til at genindføre analoge bøger i skolen.
Tilsvarende har digitaliseringen også ændret bibliotekernes vilkår både i forhold til deres tilbud til lånerne med analoge og digitale bøger, film, musik, spil med mere, og i forhold til bibliotekernes administrative og praktiske arbejde. I dag har det lokale bibliotek således både gammeldags bogreoler og en digital såkaldt eReol med e-bøger, lydbøger og podcast fra danske forlag. I udlånsarealerne bliver der nu ofte møbleret med lange bordplader i møbleringsplanerne, hvor brugerne kan sidde og koble sig på nettet.
Digitaliseringen af bibliotekernes praktiske arbejde er som nævnt også ændret. Mange biblioteker har ved hjælp af digital automatik fået længere åbningstider end tidligere. I dag kan åbningstiden være en kombination af åbningsperioder, hvor der er bibliotekspersonale til stede, og perioder, hvor
lånerne selv skal lukke sig ind og finde det materiale, der ønskes studeret eller hjemtaget.
Udlånsprocesserne er samtidig blevet digitaliseret således, at registrering af udlån og aflevering af bøger foretages digitalt af lånerne, og at bøgerne ofte sorteres på et automatiseret sorteringsanlæg. I den sammenhæng er digitaliseringen ønsket på grund af de muligheder det giver for en reduktion af personaleudgifterne.
Overordnet betragtet kan bibliotekerne ikke siges at være bagud i forhold til den digitale udvikling. De har nu heller ikke været foran, men bredt betragtet er de fulgt godt med.
Om begrebet stil
Når man i faglitteraturen læser om biblioteket i Nyborg, kan man se, at det gang på gang bliver omtalt som et typisk eksempel på den arkitektur, der kaldes ”den funktionelle tradition”. Mange lader til at have en fast forestilling om, hvad det begreb eller den stilbetegnelse betyder, og de fleste er nok klar over, at det var professor og arkitekt Kay Fisker (1893-1965), der var ansvarlig for introduktionen af den arkitekturstrømning.
Fisker var på alle måder en stærk personlighed og indflydelsesrig fagperson, der satte sit præg på dansk arkitektur i en lang periode lige efter Anden Verdenskrig. De bøger, der er skrevet om ham, dokumenterer, at det var ham, der på baggrund af sin internationale orientering formulerede begrebet den funktionelle tradition i relation til en dansk kontekst. Han så at sige oversatte hvilken indflydelse den internationale funktionalistiske arkitektur, som blandt andre Le Corbusier, Mies van der Rohe og Bauhaus udformede, havde på den hjemlige arkitektur.
biblioteker