Anne Christiansen
Harald SLOTT-MØLLER
Anne Christiansen
Harald SlottMøller
Erindring og værk
Harald Slott-Møller. Erindring og værk Af Anne Christiansen
Copyright © Anne Christiansen og Gads Forlag, 2025
isbn: 978-87-12-80058-3
1.udgave, 1. oplag
Printed in Denmark
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl Sat med: Kaius
Forlagsredaktion: Martin Gylling
Fotokreditering: se s. 400
Omslagsillustration: Harald Slott-Møller: Sommeraften. 1894. Den Hirschsprungske Samling
Forsatsillustration: Harald Slott-Møller: Tegning til tapet eller forsatspapir, samme mønster anvendt til vuggetæppe. 1897. Designmuseum Danmark. Repro: Narayana Press, Gylling Tryk og indbinding: Narayana Press, Gylling
For enkelte illustrationers vedkommende har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
G.E.C. Gads Forlag A/S
Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk
Side 2: Selvportræt. 1923. Udsnit af ill. 180. Galleria degli Uffizi, inv.nr. 8484.
Udgivet med støtte fra:
Arne V. Schleschs Fond
Dansk Tennis Fond
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Landsdommer V. Gieses Legat
Lillian og Dan Finks Fond
Velux Fonden
Indhold
Forord 9
Tak 11
Praktiske oplysninger 13
1 Harald Slott-Møllers Erindringer, 1864-1915 og 1937
Slægten 17
Barndommen, 1864-79 18
Malerlærling og privatelev, 1879-81 19
Kunstakademiet, 1881-83 20
Kunstnernes Frie Studieskoler, 1884-86 22
Marie Triepcke, 1885 26
Agnes Rambusch, 1886 27
Sommeren 1886, Lønstrup 29
I pension hos Constance Rambusch, efterår 1886-forår 1888 30
Forlovelsen, efterår 1886 32
Georg Brandes, 1886-87 33
Viggo Johansen og frue, 1887 35
Værnepligt, april-september 1887 35
Brylluppet, maj 1888 36
Sommeren 1888, Djursland og Damgaard 38
Udlandsrejsen, 1. etape:
Tyskland og Tyrol, september-oktober 1888 43
Udlandsrejsen, 2. etape:
Italien, november 1888-marts 1889 45
Udlandsrejsen, 3. etape: Hjemrejse, april 1889 53
Udlandsrejsen, 4. etape: Paris, maj 1889 55
Sommeren 1889, Djursland 57
Det første hjem, 1889 58
Optakten til Den Frie Udstilling, 1889-90 59
Sommeren 1890, Vendsyssel og Sdr. Stenderup 60
Den Frie Udstilling, 1890-91 63
Sommeren 1891, Djursland 67
Malekrisen, efterår 1891 70
Sommeren 1892, Vester Velling 70
Familieforøgelsen, sommeren 1893 73
Den Frie Udstilling, 1894 77
Sommeren 1894, Daugaard Strand 78
Vinteren 1894-95 82
Foråret 1895, Frankrig 83
Dobbeltportræt af Amalie og Erik Skram, 1895 87
Maleriet Foraaret, 1895 87
Foråret 1896, London 92
Sommeren 1896, Nordfrankrig og Tyskland 96
Sommer-vinter 1896, København 98
Kunsthåndværk, 1897-1900 102
Somrene 1897 og 1998, Fænøsund og Damgaard 109
Vinteren 1898, Berlin og Firenze 113
Søsterens sygdom, efterår 1898 115
Uenighed i Den Frie Udstilling, 1898-99 115
Forår-sommer 1899, Fænø og Damgaard 117
Efterår 1899-forår 1900, London og Italien 119
Sommeren 1900, Damgaard 122
Datteren Benedettas korte liv, 1900-01 123
Foråret 1901 123
Fajancefabrikken Aluminia, 1902-06 124
Sommeren 1904, Damgaard og Fænøsund 127
Dekorative arbejde til Københavns nye rådhus, 1901-04 130
Agnes’ sygdom, 1901-04 133
Sensommeren 1904, rekreationsrejse til Italien 136
Forår-sommer 1905, Falsled 139
Sommeren 1906, Damgaard 143
Farveeksperiment, 1907 144
Sommeren 1907, Falster 150
Sommeren 1908, Vejle og Bangsbo 150
Den første store udstilling, 1909 157
Foråret 1909, Berlin 158
Sommeren 1909, Rebild Bakker 158
Efteråret 1909, Ribe og Sønderjylland 161
Vinteren 1909-10 161
Portræt af hofjægermesterinde Castenschiold, 1910 162
Sommer-efterår 1910, München og Tyrol 162
Vinteren 1910-11, Italien 168
Somrene 1911 og 1912, Als 170
Sølvbrylluppet, forår 1913 175
Sommeren 1913, Fænø 178
Efteråret 1913, Sophiendal 178
Illustrationer til B.S. Ingemanns Morgen og Aftensange, 1913-14 181
Sommeren 1914, Sverige 181
1. verdenskrigs udbrud, august 1914 184
Sommeren 1915, Sorø og Norge 189
Appendiks. Agnes’ 75 års fødselsdag og død, Løgismose, 10.-11. juni 1937 193
2 Perspektivering, 1864-1915
Personlighed og privatliv 195
Emil Hannover 197
Økonomi 199
Georg Brandes 201
Karl Madsen 207
Harald Slott-Møllers værker kontra Agnes’ 211
Forhold til kvinder 213
Kristen eller ateist? 220
Anvendt kunst, generelt 221
Møbler 222
Sølv- og guldsmedearbejder 226
Kunstfajancer 239
Illustrationer og brugsgrafik 254
Skriftlige arbejder 264
3 Liv og værk 1916-1937
Kunstens Kilder, 1917 og senere skriftlige arbejder 271
Kristne motiver, 1925-31 275
Den anden store udstilling, 1917 277
Kunstnergaven til Sønderjylland, 1914-21 279
Afstemningsplakater, 1920 284
Den internationale Kommission for Slesvig, 1920-21 287
Jule- og mindeskeer, 1920-21 288
Rigets Banner, 1919 291
Konkurrenceprojekter, 1902-26 291
Ansøgninger om fritagelse for censur, 1904 og 1922 297
Bestillinger fra bryggeriet Carlsberg, 1914-17 297
Kongehusets bevågenhed, 1913-23 299
Portræt af kronprinsesse Ingrid, 1936 299
Portræt af Christian 10., 1937 302
Portrætter, generelt 303
Gruppeportrættet, 1917-19 306
Selvportrættet til Uffizierne, 1922-23 308
Portræt af Sigrid Undset, 1923 308
Portrætter af Agnes Slott-Møller, 1933-34 310
Lykke Slott-Møllers karriere, 1912-37 312
Økonomi, 1916-37 316
Udlandsrejser, 1920’erne 317
Sommerophold på herregårde, 1899-1920 318
Sommeren 1929, Engelsholm 321
Somrene 1930-37, Løgismose 323
Det sidste år, 1937 326
4 Eftermæle
Nekrologer, 1937 329
Slott-Møller-parrets dødsbo, 1937-38 330
Mindeudstillingerne, 1938 331
Ude i kulden, 1939-87 334
Inde i varmen, 1988 334
Nyt fokus på Slott-Møllers, 1994 ff. 338
Lykke Slott-Møllers dødsbo, 1973 340
5 Slutord 343
6 Biografi
1 Genealogi og vigtigste personlige data 345
2 Uddannelse 345
3 Ansættelser, hverv og medlemsskaber 346
4 Stipendier, legater og æresbevisninger 346
5 Studie- og sommerophold 346
6 Udstillinger 348
7 Vigtigste auktioner 349
8 Bestillingsarbejder og udsmykningsopgaver 349
9 Værker på museer samt i hel og halvoffentlige institutioner 350
10 Illustrationsopgaver m.m. 352
11 Scenografi 352
12 Konkurrencer 352
13 Litterære arbejder 352
14 Adresser 353
15 Atelieradresser 353
Noter til tekst 354
Noter til illustrationer 373
Henvisninger og arkivalier 384
Personregister 391
Fotokreditering 400
Sofus (Jørgen Sofus) Christensen: Portræt af Harald Slott-Møller. (1888). Fotografi. Det Kgl. Bibliotek. Kort- og billedafdelingen. Portrætsamlingen.
Forord
I 2009-10 kom jeg i berøring med Harald Slott-Møllers omfangsrige, håndskrevne Erindringer, nemlig i forbindelse med udarbejdelse af biografien Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen. Disse to kunstnere og Slott-Møllers hustru, maleren Agnes (født Rambusch), ferierede sammen i sommeren 1890 blandt andet, fordi han havde fået til opgave at portrættere den unge og endnu ugifte billedhugger. Det viste sig at være en interessant historie. Portrættet var bestilt af en kunstsamler, der imidlertid afstod fra at købe det færdige arbejde grundet dets kontroversielle karakter: Det var på én gang maleri og relief. Annulleringen resulterede flere år senere i et juridisk klammeri, der skyldtes, at portrættet ”upassende” var ophængt i en kunsthandlers vindue. For at kunne udrede de nærmere omstændigheder i denne historie måtte jeg studere de relevante sider i Slott-Møllers håndskrevne erindringer, der befandt sig – og stadig befinder sig – i Det Kgl. Biblioteks Håndskriftsamling. Det var fascinerende læsning, og jeg indprentede mig, at erindringerne dækkende årene 1864-1915 var værd at stifte et nærmere bekendtskab med – engang, når jeg fik tid. Andre kunsthistorikere har gjort tilsvarende punktnedslag i Harald SlottMøllers erindringer. Men efter at have læst samtlige 364 paginerede, håndskrevne sider, besluttede jeg at transskribere dem, forsyne dem med noter, supplere dem med gengivelser af de af hans egne værker, han nævner, og som det har ladet sig gøre at skaffe fotos af et udvalg af
de af ham omtalte arbejder af andre kunstnere.
Da Slott-Møllers erindringer slutter abrupt i 1915, og da jeg var nysgerrig på, hvad han videre havde bedrevet, har jeg efter bedste evne tilføjet en redegørelse for de resterende 22 år af hans liv og virke. Derimellem bringes et perspektiverende kapitel, hvori jeg prøver at afdække uklarheder og uafklarede aspekter i hans erindringer. Afslutningsvis bringes et kapitel om hans eftermæle, der dels behandler synet på hans virke umiddelbart efter hans død i 1937, og dels eftertidens interesse – eller mangel på samme – for ham og hans kunst. Tilsammen udgør disse fire dele noget, der i mangel af bedre vil kunne gøre det ud for den monografi, der aldrig er blevet skrevet om Harald Slott-Møller. Slott-Møller nævner ikke, hvad der ansporede ham til at skrive sin historie. Det vides heller ikke præcist, hvornår han påbegyndte arbejdet. Noget tyder på, at han fulgte hustruens eksempel og efterstræbte samme mål som hende. I 1913 var Agnes så småt begyndt at nedfælde sine erindringer, for, som hun formulerede det, ”jeg vil ikke risikere, at andres Erindringer skal være alene om at skildre Harald og mig for Efterverdenen.”1 Ti år senere udgav hun bogen Folkevisebilleder, der – som titlen angiver – fokuserer på hendes hovedinteresse, men bogen redegør desuden i store træk for hendes liv sammen med gemalen.
Harald Slott-Møllers erindringer favner bredere end hustruens. Han indleder med at redegøre for sine aner og for sin op-
vækst, der var præget af forældrenes sygdom og tidlige død. Derpå følger beskrivelse af hans lidenskab som barn og ung for at tegne, hans uddannelse og forbindelser til såvel garvede kunstnere som kunstnerspirer, herunder Agnes Rambusch. En tid var hun hans elev, de forelskede sig, blev gift og virkede begge og ligeværdigt som kunstnere, mens de fleste kvinder i samtiden opgav deres faglige ambitioner til fordel for deres mands karriere. At det forholdt sig anderledes i det Slott-Møllerske ægteskab, siger meget om hans moderne kønspolitiske indstilling og om hendes målrettethed. Et sted i erindringerne beskriver Slott-Møller et i 1897 påbegyndt maleri, der ”endnu efter mer end smaa 40 Aars Forløb stadig ikke er færdigt”.2 Et andet sted refererer han til en samtale, der fandt sted i 1909 med ordene: ”Nøjagtig husker jeg naturligvis ikke nu, snart 30 Aar efter[,] hvad vi talte om …”.3 Af disse to passager kan man slutte, at kunstneren endnu arbejdede på erindringerne helt frem til sine sidste eller dét sidste leveår. Det underbygges af, at begge ægtefællers veninde, Marie Alfvén, i et brev til Agnes Slott-Møller i 1936 skrev: ”Harald skal have et Kys … haaber det skrider med ’Erindringerne’ – glæder mig saameget til at høre Fortsätningen.”4 Men han nåede kun at nedfælde sin livshistorie til og med året 1915 bortset fra en kort passus omhandlende hustruens 75-års fødselsdag den 10. juni i 1937 og hendes død den følgende nat. Trods sorgen over tabet af hustruen, forsikrede Harald, at han nok skulle klare sig alene, ”om Dagen vilde han male, og om Aftenen vilde han skrive paa sine Erindringer.” Dette berettede Lykke Slott-Møller om til en journalist nogle
måneder efter farens død den 20. oktober 1937, nemlig dagen før åbningen af en stor mindeudstilling for begge forældre den 15. januar 1938.5
At Harald Slott-Møller først påbegyndte sine erindringer i moden alder, fremgår også af, at han i flere sammenhænge beskriver sin ungdoms radikale holdning med en vis overbærenhed. Han så kritikken af sine egne og hustruens arbejder i øjnene. Han beskrev den forfølgelse, han følte sig udsat for, ligesom han omtalte parrets næsten konstante økonomiske problemer. Trods disse belastende forhold er Slott-Møllers erindringer gennemsyret af optimisme og glæde ved livet samt ikke mindre af kærlighed til og loyalitet over for hustruen og deres to døtre. Erindringerne vidner i høj grad om hans omfattende kendskab til samtidens og fortidens kunst herhjemme såvel som internationalt, til litteratur og til historiske forhold. Hans erindringer giver derfor et godt indblik i, hvad der foregik på – i særdeleshed – den danske kunstscene i perioden 18851915.
Da billedhuggeren Rikard Magnussen i 1934 skulle holde et radioforedrag om Harald Slott-Møller i anledning af 70-års dagen, bad han fødselaren om oplysninger vedrørende hans barndom og ungdom. Slott-Møller sendte billedhuggeren et udpluk af sine erindringer, som også blev citeret i den gengivelse af foredraget i artikelform, som Magnussen udgav året efter kunstnerens død.6 Det er tilsyneladende det eneste af Harald Slott-Møllers ufuldendte erindringer, der er blevet offentliggjort, men det skete med hans accept. Derfor er det nærliggende at konkludere, at Harald Slott-Møller ville have udgivet erindringerne, dersom han havde
nået at skrive dem færdig, og det begrunder nærværende transskriberede udgave heraf. Det sker også med følgende synspunkt fra Harald Slott-Møller in mente:
”At intet i Verden er tilfældigt, at hvert af vore Skridt er ledede, ja, at vi alle, er som Brikker i Guds Haand paa hans store Skakbrædt: Verden.”7
Harald Slott-Møllers erindringer hører til i en tradition, da nogle af samtidens store personligheder nedfældede deres livshistorie. Der tænkes blandt andre på et par af hans ungdomsvenner og hustruen. Georg Brandes berettede om sit begivenhedsrige liv i tre fyldige bind under titlen Levned, der udkom hen over årene 190308. Emil Hannover var derimod diskret med udbredelsen af sine kortfattede erindringer, idet han i 1914 udgav det første kapitel omhandlende barndommen som et ”Privat-Tryk”, nemlig som en gave til moren i anledning 100-årsdagen for farens fødsel.8 Hannover forærede dog også det lille tryk til nogle få udvalgte, som han indskærpede at respektere indholdets fortrolighed ”saa længe som muligt”.9 Han fortsatte imidlertid skriveriet og havde i 1916 fået kapitlet om ungdommen færdigt, og mere fulgte efter. I 1918 foreredte Hannover udgivelsen af sine samlede memoirer, men projektet nåede ikke at blive realiseret, inden han døde i 1923, men afsnittene om hans barndom og ungdom blev udgivet posthumt i 1966. I 1923 udkom Agnes Slott-Møllers Folkevisebilleder og fire år senere udgav Carl Nielsen sin farverige beretning Min fynske Barndom. Godt 100 år senere udkommer Harald Slott-Møllers erindringer, som en integreret del af denne publikation med karakter af en monografi.
Undervejs i processen med monografiens udarbejdelse har jeg fået faglig assistance fra kolleger. Alle skal have hjertelig tak for at have brugt deres indsigt, tid og kræfter på at bistå mig.
En særlig tak skal gå til Solveig Brunholm, der i mere end 25 år har været museums assistent ved H.C. Andersen-funktionen i Odense Bys Museer, og som generøst tilbød at læse korrektur på min transskription af Harald Slott-Møllers håndskrevne erindringer foruden sparring angående præmisserne for transskriptionen. Med erfaring fra transskription af omkring 10.000 breve fra og til den verdensberømte digter, H.C. Andersen, har Solveig Brunholms hjælp været uvurderlig. Med sin store belæsthed har hun også ydet mig assistance med at stedfæste mange af de citater fra ældre dansk og udenlandsk litteratur, som Slott-Møller har strøet om sig med i sine erindringer. Derudover har Solveig Brunholm ydet mig en stor indsats i forbindelse med research af oplysninger om Slott-Møllers liv og virke i dagblade, ligesom hun også har korrekturlæst resten af manuskriptet.
Bruun Rasmussen Kunstauktion – Part of the Bonhams Network, ved vurderingssagkyndig Birte Stockholm og kommissioner/koordinator Anja Bering, takkes for at have været mig særdeles hjælpsomme med oplysninger om kunstværker og med fotos. Redaktionschef for faglitteratur Henrik Sebro, Gads Forlag, skal have en varm tak for at have åbnet døren for mit manskript, og redaktør Martin Gylling for stor imødekommenhed over for mine ønsker til bogens form.
Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl takkes for faglig snak for fire år siden om Harald Slott-Møller og om andre kunstnere. Begge takkes dog især for at ville tage hånd om den grafiske tilrettelæggelse af denne bog.
Overinspektør og seniorforsker Peter Nørgaard Larsen, Statens Museum for Kunst, takkes for at forsyne mig med oplysninger om museets Slott-Møllermateriale.
Mange andre takkes for at berige mig med nyttige oplysninger og fotos:
Adjunkt, ph.d. Søren Nørby, Søværnets Historiske Konsulent
Akademisk medarbejder Laura Søvsø Thomasen, Det Kgl. Bibliotek
Arkivar Emilie Eskelund, Næstved Kommune
Arkivar Henriette Bornemann Baudtler, Kolding Stadsarkiv
Arkivar Linda Petersen, Carlsberg Archives
Arkivar Niels Jacob Faurholdt Olesen, Rigsarkivet
Arkivleder Mette Guldberg, Byhistorisk Arkiv, Ribe
Avdelingsleder Sverre Helge Bolstad, Bergen Offentlige Bibliotek
Bibliotekar Mette Kjær Ovesen, Arbejdermuseet
Danam Antik ved Lars Christoffersen
Dannebrogs-Samfundet ved flagkonsulent og vexillolog Søren Cruys-Bagger, leder af Nationalt videncenter om Dannebrog Direktør Mette Ladegaard Thøgersen, Østfyns Museer
Direktør Ruben Blædel, Forlaget Rhodos
Enhedsleder/museumsinspektør
Carsten Porskrog Rasmussen, Museum Sønderjylland (Sønderborg)
Fhv. direktør for Danmarks
Kunstbibliotek, Patrick Kragelund
Fhv. museumsdirektør Birgit Jenvold, Amalienborgmuseet
Fotoservice, May-Britt Raarup Bundsgaard, Frederiksborg. Nationalhistorisk Museum
Godsejer, cand.merc.jur. Ditlev Berner, Holstenshuus
Grafiker og koordinator i Copy & Layout-afdelingen, Lisbeth Kochanski, Sydslesvigsk Forening, Flensborg
Guldsmed Flemming Hertz, Kgl. Hofjuvelerer P. Hertz
Hofinventarinspektør Elisabeth von Buchwald, Hofmarskallatet, Kongehuset Informationsspecialist, cand.pharm.
Annemette Møller Hansen, Københavns
Universitetsbibliotek, KUB SUND/ SCIENCE
Intendent udlån, Eva Nygård, Göteborgs konstmuseum
Kammerherre og hofjægermester, agrarøkonom Kim Berner, Clausholm Slot
Konservator Sonia Maria Reindl Jacques, Københavns Museum
Konstitueret kirkegårdsleder Carina Bachman, Holmens Kirkegård Kunstfaglig medarbejder Maria Louise Sargent, Folketinget
Ledende museumsinspektør Mikael Kristian Hansen, Teatermuseet i Hofteatret
Livinghistory Næstved ved Dorothy og Erik Fjordside
Markedskoordinator, Litteratur
Bjørg Anette Ringstad, H. Aschehoug & Co. (Nygaard) AS, Oslo
Museumsassistent, Torben Vinge Christensen, Vardemuseerne
Museumsdirektør Anne-Louise Sommer, Designmuseum Danmark
Museumsdirektør Anne-Mette Villumsen, Ribe Kunstmuseum
Museumsdirektør Gertrud Oelsner, Den Hirschsprungske Samling
Museumsdirektør Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum
Museumsdirektør Teresa Nielsen, Vejen Kunstmuseum
Museumsinspektør Anne Cathrine Wolsgaard Iversen, Designmuseum
Danmark
Museumsinspektør Anne-Mette Marchen Andersen, Nationalmuseet
Museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen, Den Hirschsprungske Samling
Museumsinspektør Claes Kofoed Christensen, Statens Museum for Kunst
Museumsinspektør Ellen Egemose, Kunstmuseum Brandts
Museumsinspektør Jens Gunni Busck, Kongernes Samlinger
Museumsinspektør Mariann Kristensen, Museum Sønderjylland, Viden & Samlinger - Historie
Museumsinspektør Marie Møller Christensen, Frederiksborg. Nationalhistorisk Museum
Museumsinspektør Rasmus Kjærboe, Den Hirschsprungske Samling
Museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, Viden & Samlinger - Historie
Museumsinspektør Sally Schlosser Schmidt, Museum Sønderjylland
Museumsinspektør Sanne Christensen, Museum Sønderjylland
Museumsinspektør, seniorforsker Mette Bøgh Jensen, Skagens Kunstmuseer
Museumsvært Jacob Helbo Jensen, Københavns Museum
Ph.d.-studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab i samarbejde med Kunstforeningen GL. STRAND, Marie Finsten Jensen
Registrar Eirin Bergum, Kunstmuseum Brandts
Registrator Charlotte Hvas Ginnerup, Frederiksborg. Nationalhistorisk Museum
Registrator Maren Bjerg Thomsen, Skagens Kunstmuseer
Reprofotograf Helle Brünniche Pedersen, Der Kgl. Bibliotek
Rådhusbetjent Kristoffer Ruth Sahlholdt, Københavns Rådhus
Salgs- og besøgskoordinator Jon Feldung, Christiansborg Slots Museum
Samlingsinspektør Allan Andersen, CLAY Keramikmuseum Danmark
Seniorforsker Vibeke Andersson Møller, Nationalmuseet
Studentermedarbejder Asta Liv Simonsen, Nationalmuseet
Studentermedarbejder Cristina Casco Skadhede, Ny Carlsbergfondet
Studentermedarbejder Dagmar Büchert, Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst
Studentermedarbejder Julie Rigmor Christensen, Den Hirschsprungske Samling
Studentermedarbejder Laura Nørholt, Statens Museum for Kunst
Teamleder Sara Fruelund, Designmuseum Danmark
Teaterhøjskolen Rødkilde
Udstillingsleder, mag.art. og fotograf Helle Nanny Brendstrup, Hempels Glasmuseum.
Praktiske oplysninger
To versioner af Slott-Møllers erindringer
De første 19 håndskrevne sider af Harald Slott-Møllers erindringer foreligger i to versioner. I den første omtaler han sig selv i 3. person ental, men fandt åbenbart, at det var for upersonligt eller for kunstigt, hvorfor han startede forfra og skrev i 1. person ental. I den første udgave begynder historien med oldeforældrenes hjem, købmandsgården på Torvet i Kolding, mens den anden indledes med, at Kolding, hvor oldeforældrene boede, i april 1849 blev bombarderet under 1. Slesvigske Krig. Det gik blandt andet ud over byens kirke, skriver han; kirkebøgerne brændte, og dermed gik oplysninger om hans slægt fra før oldeforældrenes tid op i luer.
Sidetal i Slott-Møllers erindringer
Slott-Møller har forsynet de 364 ark i den endegyldige version af sine erindringer med sidetal, hvilket fastholdes i transskriptionen, så den interesserede læser nemt kan finde de steder, som vedkommende eventuelt ønsker at nærstudere i manuskriptet, der er arkiveret på Det Kgl. Bibliotek. Da kunstneren anfører sidenummereringen med romertal, som i vore dage for nogen er vanskeligere at afkode end arabertal, har jeg gjort sideangivelserne nutidige.
Slott-Møllers skrivestil
Slott-Møller fik ikke nogen lang skolegang og udtrykker sig måske derfor i en skrivestil, der hverken er helt konsekvent eller følger hans samtids retskrivning. Principielt er hans tekst transskriberet loyalt over for disse forhold, eksempelvis når han glemmer at tilføje en apostrof ved navne, der ender på ”s” og omtales i genitiv. Hans kommatering gør det sine steder vanskeligt at begribe, hvad han mener, hvorfor jeg har måttet genlæse flere passager for at forstå meningen. Det generer flowet i hans interessante tekst, hvorfor jeg i forbindelse med transskriberingen har tilladt mig at tilføje kommaer, hvor de mangler og slettet, hvor de er overflødige.
Adjektiver
Slott-Møllers sprog er farverigt, ligesom hans malerier og kunsthåndværk er det. Han bruger ofte to, tre eller endda fire adjektiver for at beskrive en situation eller en oplevelse så præcist som muligt. Mange gange har han undladt at sætte komma imellem disse opremsninger, hvorfor det er uklart, hvordan han har forestillet sig, at de skal hænge sammen. Efter flere genlæsninger har jeg derfor tilføjet et komma, hvor jeg efter tolkning af indholdet mener, det bør stå.
Punktummer og tankestreger
Især i den første del af erindringerne slutter Slott-Møller ofte sætninger af med en tankestreg efterfulgt af et punktum [– .]. Flere steder har han tilsyneladende fortrudt og har efterfølgende sat en lodret streg ned over tankestregen. For læsbarhedens skyld har jeg i forbindelse med transskriptionsarbejdet konsekvent udeladt hans tankestreg før et punktum. Tilsvarende har jeg fjernet hans tankestreg før et komma.
Andre steder afslutter han ret meningsløst en sætning med en tankestreg og begynder den næste sætning med en versal. I sådanne tilfælde har jeg slettet tankestregen og sat et punktum.
Sine steder sætter Slott-Møller flere tankestreger efter hinanden for at markere, at den forudgående sætning rummer noget, der er bemærkelsesværdigt. Sådanne rækker af tankestreger er fastholdt i erkendelse af, at de er en del af hans personlige skrivestil.
Anførselstegn
Slott-Møller anvender anførselstegn til flere forskellige formål. Det er retskrivningsmæssigt korrekt, når han gør det i forbindelse med citater og direkte tale, hvorfor tegnene fastholdes i disse sammenhænge. Enkelte steder har han glemt anførselstegn i forbindelse hermed, hvorfor jeg har tilladt mig at tilføje dem. Slott-Møllers brug af anførselstegn er fastholdt i relation til nye navne, kælenavne og underfundige udtryk. Således optræder Den Frie Udstilling første gang, han nævner denne nye kunstnersammenslutning i an-
førselstegn, men ellers ikke. Da Slott-Møller alternerende skriver ”Den fri Udstilling”, ”Den frie Udstilling” og ”den frie Udstilling”, har jeg konsekvent rettet i henhold til det elektroniske opslagsværk, lex.dk’s bogstavering: Den Frie Udstilling.
I et håndskrevet manuskript som SlottMøllers er det logisk at anvende anførselstegn omkring værktitler, men i den computerskrevne transskription er disse tegn – af hensyn til såvel overskueligheden som det grafiske udtryk – erstattet af kursivering.
Kunstneren sætter lidt tilfældigt anførselstegn omkring alment kendte stednavne, lokaliteter, byer og bygninger. Det synes overflødigt og stemmer ikke overens med retskrivning før og nu, hvorfor jeg har valgt ikke at følge hans manuskript i disse sammenhænge.
Personnavne
Slott-Møller er ikke altid konsekvent, når han sætter personnavne på papir. Hvor et navn er stavet anderledes end i gængse opslagsværker (og disses elektroniske udgaver), gøres der, første gang navnet er stavet anderledes, opmærksom herpå i firkantet parentes, mens navnet efterfølgende bogstaveres i henhold til den autoriserede praksis. Dog fastholdes hans brug af ”Michel Angelo” i den første del af erindringerne, mens varianten ”Michelangelo” i den sidste del fastholdes, dels fordi det er entydigt, hvem der er tale om, og dels fordi de to skrivemåder er med til at vise, at han har udviklet sig hen over den årelange skriveperiode.
Første gang en person nævnes, tilføjes vedkommendes titel, hvis Slott-Møller
ikke selv har gjort det, og det gøres i en firkantet parentes. Mange personer nævnes kun ved deres efternavn, hvilket fastholdes, når der er tale om i dag alment kendte kunstnere og andre personligheder ellers tilføjes fornavnet i en firkantet parentes. Hvis læseren ønsker yderligere oplysninger om en person, henvises til personregistret. Dette valg er taget for at være så tro mod teksten som muligt.
En enkelt kunstners efternavn ændredes i løbet af Slott-Møllers levetid. Det drejer sig om Marie, der var døbt Triepcke, i 1891 giftede sig med P.S. Krøyer og tog hans efternavn. I 1905 lod hun sig separere, men beholdt hans efternavn indtil hun – tre år efter hans død i 1909 – giftede sig med Hugo Alfvén og derefter bar navnet Marie Alfvén. Altså hed hun indtil 1891: Marie Triepcke; 1891-1912: Marie Krøyer og 1912 ff.: Marie Alfvén.
Overskrifter
Slott-Møllers erindringer former sig som én lang, fortløbende tekst, der strækker sig over de mange håndskrevne sider. For overskuelighedens skyld er transskriptionen afsnitsvist udstyret med overskrifter, der angiver indhold og årstal.
Fejlskrivninger
Slott-Møllers ret få, åbenlyse fejlskrivninger, så som gentagelse af et ord, er rettet. Hans åbenlyst fejlagtige stavning af eksempelvis ”Colloseum” og inkonsekvente stavemåde (”Eifeltaarnet” og ”Eiffeltaarnet”) er bibeholdt.
Generelt for både transskriptionen og billedteksterne
Illustrationer
I erindringerne henviser Slott-Møller til mange af sine egne værker og til flere andre kunstneres. Det er lykkedes at finde fotos af en del af hans malerier, forskellige stykker kunsthåndværk og grafiske arbejder, hvorfor disse gengivelser er anbragt på relevante steder i transskriberingen. Det samme gælder for Harald Slott-Møllers betydningsfuldearbejder af andre kunstnere, herunder hans hustrus. Disse illustrationer er forsynet med relevante, faktuelle oplysninger så som titel (en række værker har i årenes løb ændret titel, hvilket angives), tilblivelsesår, materialer, mål, eventuelle betegnelser (nogle værker er ikke signeret og/eller dateret) samt ejerforhold, såfremt disse data kendes. Da en del af de afbildede kunstværker kun kendes fra ældre fotos, har det i nogle tilfælde været umuligt at se, om han har signeret og dateret værket (eventuelt på dets bagside), hvorfor sådanne oplysninger er udeladt. Hvor det har været muligt at finde frem til, på hvilken udstilling eller auktion et værk første gang har været vist, oplyses dette.
Gengivelserne forsynes med en kortere eller længere uddybende tekst, eksempelvis refereres til samtidens anmeldelse af værket, for dermed at give et indblik i samtidens syn på hans arbejde.
Noter
Noter benyttes i monografiens første del, der vedrører Slott-Møllers erindringer, til uddybende forklaringer af teksten. Den er skrevet i en tid, hvor mange forhold og aspekter var indforstået, men som nu på mere end 100 års afstand næppe længere er umiddelbart present for læseren.
Generelt anvendes noter i forbindelse med litteraturhenvisninger, altså som en service for den læser, der ønsker yderligere oplysninger angående et specifikt beskrevet aspekt.
Mange noter henviser til tre hovedkilder:
1. Harald Slott-Møllers indtil nu upublicerede Erindringer omhandlende årene 1864-1915. Der henviser hertil således: Harald Slott-Møllers Erindringer, p. xx.
2. Harald og Agnes Slott-Møllers efterladte papirer, der findes på Det Kgl. Bibliotek under: Ny Kgl Samling (forkortet: NKS), 4839 kvart. Materialet
omfatter 133 æsker/kapsler, der indtil 2022 rubriceredes i 10 kategorier (I-X), de fleste (det vil sige de mest righoldige) med tilhørende undergrupper (A-C); mange af disse havde undergrupper og nogle endog undergruppers undergrupper med tilhørende indholdsmæssige overskrifter (eksempelvis: 1,A,1,a. Breve til Harald Slott-Møller fra Agnes Slott-Møller 1892-1902). Dette sindrige arkivsystem har Det Kgl. Bibliotek nu udskiftet med et simplere ”æske”-system, der tæller 133 numre forsynet med indholdsmæssige overskrifter. For overskuelighedens skyld og af pladsmæssige hensyn i nærværende publikation er noter med henvisning til Slott-Møller-parrets efterladte papirer på biblioteket kogt ned til: KB. Slott-Møllers efterladte papirer. Æske (nummer og overskrift), eksempelvis: Æske 1. Breve til Harald Slott-Møller fra Agnes SlottMøller 1892-1902.
3. Lise Svanholms Agnes og Marie. Breve mellem Agnes Slott-Møller og Marie Krøyer 1885-1937. København 1991. Denne udgivelse henvises der for enkelthedens skyld til som: Svanholm, p. xx.
For at begrænse antallet af noter, henvises der i løbet af hvert enkelt tekstafsnit kun én gang til en kilde, indtil der gøres brug af en ny.
Harald Slott-Møller: Erindringer, p. 1.
Det Kgl. Bibliotek. Håndskriftssamlingen.
Harald og Agnes Slott-Møllers efterladte papirer. NKS 4839 Kvart.
Harald Slott-Møllers
Erindringer
, 1864-1915 og 1937 1
Slægten
| I de blodige Kampe, der den 23de April 1849 førtes om Kolding og i selve Koldings Gader, brændte under Slesvig-holstenernes Bombardement en stor del af Byen, og saaledes er det gaaet til, at Kirkebøgerne ikke existerer mere, derfor er det mig ikke muligt at finde Oplysninger om min Slægt ret langt tilbage i Tiden.
Hvad jeg ved, er, at der paa Kolding Torv paa Sydsiden til højre for Raadhuset og lige overfor Hotel Kolding ligger et sjeldent smukt Bindingsværkshus med Stokværksfremspring og Udskjæringer, det er Facaden af en gammel Kjøbmandsgaard, nu almindeligt kaldt Kjøbmand Borcks [Borchs] Gaard (1).
Saadan er den imidlertid ikke altid blevet kaldt.
I forrige Aarhundrede og længere tilbage i Tiden var det Kjøbmand Slotts Gaard. Her boede og virkede Kjøbmand [Ludvig] Slott og efter ham hans Enke, Madam [Maren] Slott, en dygtig og virksom Kvinde, der energisk og myndig i mange Aar efter hans Død førte Forretningen videre.
Kjøbmand Slott havde ingen Sønner, men fire smukke Døtre; de tre af disse Jomfruer Slott blev gifte med tre Brødre Møller, deraf Navnet Slott-Møller.1 Den ene af Brødrene var Toldkontrollør ude paa Drejens Odde ved Indsejlingen til Kolding Fjord, den anden var Skibskaptain, sagtens paa et af Kjøbmand Slotts Skibe.
Disse to unge dobbelt besvogrede Ægtepar blev mine Bedsteforældre.
| Toldkontrolløren paa Drejens Odde, Carl Wilhelm, der senere rykkede op til Landets største Toldembede, Toldinspektør ved Øresundstolden i Helsingør, blev gammel, han havde fire Sønner, af dem blev den næstældste, Carl Emil [Møller], min Fader.
Skibsføreren, der døde tidligt, vist af Tyfus ude paa Madeira, efterlod sig kun Døtre, hvoraf den ældste Anna Maria Chatarina blev min Moder. Ved min Mo’erfa’ers, Skibsførerens tidlige Død sad hans Enke i smaa Kaar, og da ogsaa hun døde tidligt, kom min Moder i Huset hos sin Fa’erbroder og Moster [tante] i Helsingør.
Toldinspektør, senere Justitsraad Møllers Sønner var fire ikke helt almindelig raske Drenge af den Slags, der ”som Ællinger smaa lystig kan svømme, før knapt de kan gaa”.2 Alle var de fødte ude paa Drejens Odde med Fjorden og Bæltets Vand til tre Sider. Sømandsblod strømmede i deres Aarer, endnu gaar der Frasagn paa Stedet om en af Slægten længere tilbage i Tiden, vist min Bedstefaders Fader, eller var det hans Bedstefader igjen, der paa Kinakysten kaprede et Sørøverfartøj og hjemførte baade Skib og Ladning som Prise. Skibet huskedes endnu i 1934 af de ældste Lodser paa Drejens [Odde] som den hurtigste Sejler i Farvandet.
1. Ubekendt fotograf: Borchs Hus i Kolding. 1916. Fotografi. Kolding Stadsarkiv.
Den i dag velbevarede, rigt dekorerede bindingsværksbygning, der er et af de fineste eksempler på et koldingensisk borgerhus fra renæssancen, blev opført i 1595 af den fra Westphalen indvandrede apoteker Hermann Reiminck.
I begyndelsen af 1800tallet tilhørte gården med lagerbygninger og stalde Harald SlottMøllers oldefar, købmand Ludvig Slott. Da han døde, videreførte enken i nogle år forretningen, men solgte den i 1830 til sin kommis Jesper Sophus Borch.a Ejendommen huser i dag Kolding Kommunes Centralforvaltning. SlottMøllers familiemæssige rødder på grænsen til Sønderjylland kom til at spille en stor rolle for hans engagement i det sønderjyske spørgsmål i forbindelse med 1. verdenskrig. 18 Harald SlottMøller
| Da min Bedstefader, den ældste af de tre Brødre Møller, forflyttedes til Helsingør, flyttedes Drengene jo ikke fra Vandet, snarere tværtimod, thi Øresund var jo i langt højere Grad end nu, en Verdensvej og et meget stort og mer Længselsvækkende Farvand end Koldingfjord og Lille Bælt. Her følte de vel endnu stærkere, at Havet var deres Element, de Drenge, der mer end en Gang svømmede over til Helsingborg og tilbage igjen – noget man den Gang ikke kom i Avisen for. Uimodstaaeligt drog Havet, det sortladne Hav. De to yngste foer til Søs, og unge fandt de dér deres Grav. Den ældste af Brødrene Slott, Slott som fornavn, havde ogsaa Udlængsel, drog til Frankrig, bosatte sig dér, giftede sig og blev der hele sit Liv. Min Fader Carl Emil derimod drog ikke ud, men blev i Landet, hvem ved – maaske bidrog dertil, at Kusinen var blevet optaget i Hjemmet i Helsingør. I hvert Fald blev disse to gifte en Gang i Begyndelsen af Tresserne, saa snart han havde skabt sig selvstændig Stilling. Han var Kjøbmand maaske med Kjøbmandsblodet i Arv fra Slægten Slott. Han havde grundet den Forretning her i Byen paa Østergade [i København], som han kaldte og | endnu kaldes Sørgemagasinet, men da det bajerske Øl begyndte at blive brygget her i Landet, afhændede han Manufakturforretningen og startede en Forretning med det nye Produkt, det Bajerske Øl. Jeg har Indtryk af, at mine Forældre var menneskeligt meget lykkelige med hinanden; saa vidt jeg har forstaaet, tog de ikke stærkt Stilling til Tidens Spørgsmaal, levede et Privatliv udenfor dem, hverken de politiske eller religieuse. Nærmest havde de vist nationalliberale Sympatier, og begge var religieuse uden Sympathi for den grundtvigske Bevægelse. Men Tiden, da de begyndte deres Ægteskab var tung
og vanskelig, Krigstruslen hang over deres Hoved. Da min Moder blev frugtsommelig med mig, tordnede Kanonerne paa Dybbøl og inden Freden | i Wien var sluttet, fødtes jeg den 17 August 1864.
Barndommen, 1864-79
Trods ret gode Kaar var min Barndom ikke lys; tidligt ramtes mine Forældre af Sygdom, og tidligt døde de, og faa er de Begivenheder fra Barndommen, der skønnes at have faaet Betydning for min senere Udvikling.
At gjøre Billeder, at tegne med en Blyant var den morsomste Leg, jeg som Barn vidste, og en Gang da Dansklæreren spurgte Drengene i Klassen én for én, hvad de vilde være og naaede til mig: ”Naa, Harald hvad vil du saa være?”, svarede jeg genert og beskedent: ”Kunstmaler”, men har sagtens alligevel fundet, det lød for anmassende, for jeg tilføjede – ”helst” –, og Kammeraterne gav mig strax Øgenavnet ”Kunstneren Helst”.
En anden vist nogenlunde samtidig
Begivenhed fra min Barndom havde vel heller ingen Betydning for min Udvikling, men viser Luften i Hjemmet og mit eget aandelige Stade den Gang. Jeg har antagelig været en 1012 Aar. Jeg kom hjem fra Skole oprevet af Fortvivlelse og faldt min Moder grædende om Halsen. Jeg vidste, jeg havde begaaet en frygtelig Synd, jeg havde i Skolen bandet og sagt ”Min Salighed”. Om det, jeg havde svoret paa, var sandt | eller ikke, husker jeg ikke mere. Hovedsagen var, at jeg var vis paa at have forbrudt det evige Liv. Min Moder tog mig kjærligt i sine Arme og trøstede mig med, at naar vi sammen bad Vor Herre om at tilgive mig, og jeg ikke gjorde det oftere, vilde han sikkert tilgive mig. Men Tonen
i Skolen var en anden end denne i Hjemmet. Naturhistorielærerne haanede Religionstimerne og gjorde sig lystige over Religionen, mens Darwinisme dunstede ud af hvert Ord, de sagde, og til Trods for at det aldrig lykkedes dem at vække min Interesse for Blomsternes Forplantning eller for Rovdyrenes eller Drøvtyggerenes Tænder, var Karret hvori min Religieuse Overbevisning befandt sig, inden jeg kom ud af Skolen, saa utæt, som var Bunden gennemgnavet af Træorm og Rotter.
Men den Begivenhed eller snarere de Begivenheder, der dybest præger min Barndoms Minder, var mine Forældres Sygdom og Død. Da jeg var 13 Aar, viste det sig, at min Moder havde Kræft i Slimhinden i Munden, i Tungen og ned i Spiserøret. Den der ikke har set denne Sygdom paa nært Hold, forstaar ikke til fulde dens Rædsel, Haabløsheden, | Smærterne, de datidige Sovemidlers ødelæggende Virkning, Stanken, den stadig flydende sejge Slim, de skuffede Haab efter hver af de virkningsløse Operationer, Vanskelighederne, til sidst Umuligheden af at tale og spise. I to Aar varede denne Forfærdelighed; saa da jeg var 15 Aar, døde hun.
Faa Uger efter kaldte min Fader mig en Aftenstund ind til sig i sit Værelse, og sagde mig, at det om Dagen var blevet konstateret, at han nu led af samme haabløse Sygdom som Moder. Og saa al den samme Fortvivlelse om igjen i to andre Aar. Faa Uger før jeg fyldte 17, var vi tre Søskende, min mindre Broder3 og min lille Søster,4 tre sortklædte Børn paa Kirkegaarden til Faders Begravelse.
Se, det er Grunden til, at jeg ikke har lyse og glade Barndomsminder; disse fire Aar, fra jeg var 13 til jeg blev 17 Aar, skjulte det lyse i Barndommen sig og kastede en tung Skygge langt ind over mine ganske unge
Aar, og dette er ogsaa Grunden til, at jeg ved saa lidt om mine Forældre fra den Tid, de var unge, thi jeg var alt for barnlig eller altfor uudviklet til at spørge og skønne.
| Om Lærerne i Skolen havde betegnet mig som en usædvanlig doven Dreng, havde faa vist villet modsige det. Og dog var jeg ikke egentlig doven, bare saadan borte i min egen Verden, ”so für mich hin”, uinteresseret, og uimodtagelig for det, Skolen bød paa. Naturen var dejlig ikke mindst om Sommeren i min Onkels [Christian Anton Jensens] Præstegaard i Hjermind,5 men Naturhistorie aldeles uden Interesse med Arternes Oprindelse, med Drøvtyggernes Maver og Rovdyrenes Tænder, med Kronblades og Støvdrageres Antal o.s.v. De eneste Fag, der kunde vække mig af min Dvale, var Historie, Dansk og Tegnetimerne, jeg skrev lange danske Stile, der var bedre end Kammeraternes, og jeg var spillevende i Tegnetimerne, og tegnede saa Læreren intet havde at indvende, hvad der rimeligt nok gav Næring til min Lyst og Trang til at blive Kunstner.
Malerlærling og privatelev, 1879-81
Naturligvis burde jeg være blevet Student – det blev ogsaa forsøgt et Par Skoleaar, men trods jeg jo var blevet ældre, var jeg beklageligvis ikke blevet fornuftigere. Matematik og Fysik vedblev at være noget, der forekom mig uvedkommende og ufatteligt. Da jeg så var konfirmeret, indvilligede min Fader, syg som han allerede den Gang var, mat og halvt modstræbende i at lade mig forsøge. Han havde dog taget det Forbehold for at give sit Minde, at jeg om Sommeren skulde | i Malerlære; dels var det jo en Stilling, om end beskeden, at blive Haandværkssvend,
hvis mine Drømme om at blive Kunstner skulle slaa fejl. Dels nærede han rimeligvis et stille Haab om, at en Malerdrengs uanseelige Tilværelse vilde gjøre mig Kjed af Vandringen mod mine fjerne, uklare, høje Maal. I sin Kjærlighed til mig ødelagde han dog sin egen Plan, idet han for at gjøre det mindre bittert for mig, betalte Malermesteren for at have mig i Lære, hvilket resulterede i, at jeg blev skaanet, og at der blev taget Hensyn til mig – hvorfor Resultatet blev, at jeg intet lærte.
Om Vinteren kom jeg saa til at gaa paa Teknisk Skole, tegnede fra Morgen til Aften i lykkelig tilfredsstillelse af min inderste Trang.
Forud for dette Malerspirelysttpil gik imidlertid et lille Forspil, der ikke blev uden Betydning paa min Udvikling.
En Bekjendt af os havde i Paris for nogle Aar siden truffet Otto Bache, og paa hans Anmodning tog Bache venligt imod den kunstglade Dreng, ja mer end det, tog sig af ham og tegnede med ham i nogle Maaneder i sit eget Atelier.
Otto Baches Atelier var i en ret herskabelig Ejendom i Stor Kongensgade, ikke i Forhuset, men i en Bagbygning. | Var man kommen over Gaarden, gik man ind ad en Port eller egentlig snarere ind ad en Stalddør. Trappen, der begyndte her, var mildest talt ikke herskabelig, om der end der var noget ægte herskabeligt, noget landligt herskabeligt ved den uforfalskede Staldduft, der fulgte én op til næste Etage, hvor den blandede sig med Duft af Høloft. Var man naaet op til Atelieret og havde banket paa, kom Bache én jevnt og ligefrem i Møde. Der var noget herregaardsagtigt over Otto Bache selv, han kunde minde om en Landadelsmand, frisk, bevidst og naturlig.