Issuu on Google+

Jytte Sidelmann

GODT BEGYNDT! HjĂŚlp dit barn til den bedste skolestart


Godt begyndt.indd 6

14/06/13 13.55


jytte sidelmann

godt begyndt Giv dit barn den bedste skolestart

Godt begyndt.indd 1

14/06/13 13.55


GODT BEGYNDT Giv dit barn den bedste skolestart af Jytte Sidelmann Copyright © 2013 forfatteren og Gads Forlag ISBN 978-87-12-04902-9 1. udgave, 1. oplag Projektledelse: Karen Ellehøj Forlagsredaktion: Erik Høvring og Anne-Mette Futtrup Omslag: Lene Nørgaard, Propel Forsidefoto og forfatterfoto: Mew.dk Modeller (fra venstre): Tak til Katrine, Theodor, Samuel og Laura Skoletasker venligst udlånt af Kaza Tak til Blågård Skole for lån af lokaler Prepress: Lymi DTP-Service Tryk: Bookwell, Finland

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Til min mor, der læste historier for mig og lærte mig at skrive og synge

Godt begyndt.indd 2

14/06/13 13.55


Indhold Forord ...................................................................................... 4 Del 1 SKOLEKLAR

Kapitel 1 I skal beslutte, om det er nu ................ 9 Del 2 forberedelse

Kapitel 2 Forstå din femårige ............................... 61 Del 3 STORE FORVENTNINGER

Kapitel 3 Gør jer klar til det nye liv ..................... 89 Del 4 ØJEBLIKKET

Kapitel 4 Forstå din seksårige ............................... 115 Del 5 I SKOLEN

Kapitel 5 Nu er I i gang .......................................... 139 Del 6 EFTER SKOLE

Kapitel 6 Skoleliv ændrer også fritiden ............... 205 Litteratur .................................................................................. 235

Godt begyndt.indd 3

14/06/13 13.55


FORORD

Hvornår er mit barn klar til at komme i skole? Hvad skal jeg lære mit barn, og hvad skal det kunne for at være skoleklar? Skal jeg lade mit barn vente et år, selvom kammeraterne skal i skole? Hvad kan jeg forlange af skolen? Hvad sker der, når mit barn er begyndt? Hvornår skal jeg møde de nye forældre, og kan jeg være sikker på, at mit barn falder til med de nye kammerater? Hvad gør jeg, hvis jeg fornemmer, at mit barn er kommet for tidligt i skole? Spørgsmålene hober sig op, når dit første barn skal begynde i skole. Selvom du er usikker på mange ting, må du aldrig være i tvivl om, at det er dig som forælder, der primært skal sørge for, at dit barn får den bedste skolestart. Derfor er det godt, at du interesserer dig for det. Det er du dog ikke den eneste, der gør. Allerede længe før første skoledag vil børnehaven, familie og venner begynde at tale om skolen. Alle har en mening, for alle har gået i skole og vil dele deres erfaringer med dig. Ikke mindst bedsteforældrene glæder sig over, at deres barnebarn skal i skole, og de har også deres forventninger til, hvordan det skal gå. De fortæller historier fra deres egen

4

Godt begyndt.indd 4

14/06/13 13.55


skoletid så levende, at det næsten kan skræmme dit barn at høre om, hvordan farfar blev rykket i ørerne og smidt uden for døren. Meget har imidlertid ændret sig, siden både bedsteforældre og du selv gik i skole. En af ændringerne er, at børnehaveklassen er obligatorisk. Målet med børnehaveklassen er, at alle børn skal blive bevidste om, hvad sprog, læsning og skrivning er, så de har forudsætningerne klar til at kunne lære at læse og skrive, ligesom de skal have de grundlæggende matematiske begreber på plads. Denne bog tager især udgangspunkt i mine mange års erfaringer som børnehaveklasseleder. Jeg trækker også på erfaringer og oplevelser fra mit eget liv: som barn, som voksen, som mor til to døtre, bonusmor til en pige og mormor til niårige Mathilde og seksårige Julie, der lige er begyndt i skole. God læsning Jytte Sidelmann, 2013

Godt begyndt.indd 5

14/06/13 13.55


Godt begyndt.indd 6

14/06/13 13.55


DEL 1

SKOLEKLAR

7

Godt begyndt.indd 7

14/06/13 13.55


Godt begyndt.indd 8

14/06/13 13.55


Kapitel 1

I skal beslutte, om det er nu

Man siger, at dit barn skal være skoleparat, skoleklar eller skolemoden, inden det begynder i skole. Jeg foretrækker at bruge skoleklar. Det er et ord, som fortæller noget om dit barns udvikling, og det bruges både i børnehaven og i skolen. Det betyder, at vi i skolen forventer, at dit barn skal kunne klare nogle ting på en bestemt måde. Dit barn udvikler sig hele tiden, og hvis dit barn ikke kan klare de ting, der forventes, har det måske gavn af at gå et år mere i børnehave. I skolen vægter vi børns sociale kompetencer højt. Det betyder, at dit barn skal kunne klare at være i en stor børnegruppe, hvor der ofte kun vil være én børnehaveklasseleder til stede. Dit barn skal også være klar til at sidde stille, både for at lytte til andre og for at arbejde med små opgaver. Desuden skal dit barn være klar til at lære noget nyt. Det skal have lyst og være nysgerrig, når vi skal arbejde med tal og bogstaver, og det skal have mod på at lære at skrive og læse. Dit barn skal også selv kunne gå på toilettet, tage tøj af og på og klare lynlåse og knapper. Forældre til meget aktive drenge, der fx har svært ved at sidde stille, ønsker ofte at lade drengene vente et år med at komme i skole. Hvis de ellers er indlæringsparate og nysgerrige, er det ikke nødvendigvis en god idé. De kommer let til at kede sig i børnehaveklassen, og det gør det ikke nemmere at sidde stille.

9

Godt begyndt.indd 9

14/06/13 13.55


• Børnehaveklassebørn skal selv kunne tage tøj af og på og selv klare toiletbesøg • Forældre til fire-femårige børn, der kan læse, vil ofte tro, at børnene er tidligt klar til skolen. Man behøver imidlertid ikke at komme i børnehaveklasse, fordi man kan læse. Det vigtige er, at barnet trives med sine kammerater. De børn, der er meget kvikke og kan læse, trives ofte bedre socialt med lidt ældre kammerater. Det er fx ikke sjovt at være det eneste barn i flokken, som forstår spillets regler, når interessen er at spille skak. Det er typisk de meget kvikke børn, som får succes med en tidligere skolestart. Hvis dit barn desuden er fysisk udviklet, kan koncentrere sig og har det godt med ældre kammerater, bør du overveje at lade dit barn begynde, selvom det er blandt de yngste. I det følgende gennemgår jeg en række spørgsmål, som vi hyppigt støder på, når forældre skal beslutte, om deres børn er skoleklar.

For ung eller for gammel Hvis dit barn er på grænsen mellem for ung eller for gammel, kan det være svært at beslutte, hvad der er bedst. Dit barn kan begynde, når det er fire år og ti måneder. Men mest almindeligt er det, at barnet begynder i børnehaveklasse det kalenderår, hvor det fylder seks år. Skolestarten kan udsættes i et år, hvis det er begrundet i hensyn til barnets udvikling. Når du får et brev fra kommunen, der fortæller, at dit barn nu kan begynde i børnehaveklassen, melder spørgsmålene sig: Hvad gør jeg, hvis mit barn kun vil lege? Hvad gør jeg, hvis

10

Godt begyndt.indd 10

14/06/13 13.55


mit barn ikke kan sidde stille i to minutter? Du vil også kunne komme i tvivl, når forældre til kammeraterne i børnehaven fortæller, at deres barn skal i skole, eller når familien siger: “Nej, hvor er du blevet stor, skal du ikke snart i skole?” Forældre kan komme til at sende deres barn for tidligt i skole, hvis fx barnet er det eneste af de “store”, der skal blive tilbage i børnehaven. Det kan føles som et nederlag, hvis dit barn ikke kan følges med flokken. Desuden vil de andre børns forældre måske stille spørgsmål til dit valg: “Hvorfor skal Sofie ikke i skole? Det er da synd, at hun ikke skal følges med sin bedste ven?” Her handler det om, at dit barn er klar til alt det nye og møder det med glæde og interesse, og mindre om, at dit barn kommer i klasse med vennerne fra børnehaven. Er du usikker på børnehavens argumenter for at lade dit barn vente i et år, kan du sikkert få lov til at følge de aktiviteter, som børnehaven mener, dit barn har svært ved at magte. Her handler det ikke kun om at binde snørebånd. Det kan også fx være, at dit barn har svært ved at koncentrere sig, at løse konflikter verbalt, at sidde stille og lytte i længere tid, at tage hensyn til andre, at respektere andres grænser og at styre sit temperament. Hvis du ser, at dit barn altid trækker sig, når der stilles krav om at koncentrere sig, vil et år mere i børnehaven måske være det bedste for dit barn. Mange forældre synes, at det er svært at vælge, fx hvis deres barn er født i slutningen eller i de første måneder af et år. I begge tilfælde skal du først og fremmest tale med pædagogerne i børnehaven. De kender både dit barn og aldersgruppen godt. Der er generelt lige mange forældre, der lader børnene begynde, hvis deres barn er født i december, som hvis de er

11

Godt begyndt.indd 11

14/06/13 13.55


født i januar og februar. Disse børn vil komme til at høre til de yngste i deres klasse. Samtidig kan man sige, at hvis de venter et år, kommer de til at høre til i den ældste gruppe. Det gælder ikke kun i børnehaveklassen og i første klasse, det kommer til at gælde hele skoletiden. Normalt er der både en stor aldersspredning og en stor modenhedsspredning inden for en klasse. Aldersspredningen er som regel på mindst et år – fra 1. januar til 31. december – ofte er den større, fordi nogle børn har ventet og andre er kommet tidligt i skole.

Det siger loven om skolestart Der er undervisningspligt fra august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Hovedreglen siger, at barnet da skal begynde i børnehaveklassen i en folkeskole eller modtage anden undervisning. Børn kan imidlertid begynde både tidligere og senere end det pågældende kalenderår. Et barn kan begynde i børnehaveklasse et år tidligere – i det kalenderår, hvor barnet fylder fem, hvis det fylder fem år inden den 1. oktober. Der skal dog ske en individuel vurdering af det enkelte barn, før det kan besluttes, om det kan begynde tidligere. Der er ikke centralt fastsatte retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages. Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole. Et barn kan også begynde et år senere, end undervisningspligten indtræder, hvis forældrene ønsker det, eller hvis kommunen vurderer, at det vil være bedst for barnet.

12

Godt begyndt.indd 12

14/06/13 13.55


Kommunens vurdering skal i givet fald bakkes op af forældrene. Hvis et barns skolestart skal udsættes, skal det ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet, og udsættelsen skal i givet fald være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsatte retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages. Det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende, at skolestarten bliver udsat. Man skal beslutte sig for den senere skolestart i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år og senest før skoleårets start den 1. august. Forældre, der ønsker at udsætte undervisningspligten for deres barn, kan henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole. Undervisningspligten kan kun udsættes med et enkelt år.

For lille eller stor Når du skal vælge, hvornår dit barn skal begynde, skal du tænke længere end et år frem i tiden. Når børn kommer i puberteten, kan det være svært at måle sig med de andre, hvis man er den eneste i klassen, der er meget sent udviklet fysisk. Det modsatte kan også være tilfældet. Da vil dit barn være så højt, at det vurderes langt ældre, end det er. Hvis forældrene er høje, vil barnet ofte også blive højt, men det betyder ikke, at hjernen er vokset med. Her er der andre ting, der spiller ind. Hvis dit barn er meget højt, men kun fem år, kan det sagtens vente med at begynde i skole, til det fylder seks år. Barnet skal være klar til at lære nyt – at læse og skrive, og barnet skal være nysgerrigt. Der er store forskelle på børns fysiske udvikling. Jeg havde

13

Godt begyndt.indd 13

14/06/13 13.55


en dreng i klassen, der så ud, som om han gik i anden klasse, men han var samtidig den eneste i klassen, der ikke havde tabt en eneste mælketand. Og jeg har haft børn, der var meget små i børnehaveklassen, og som så pludselig voksede alle over hovedet i fjerde klasse. Det vigtigste er at huske, at ved skolestart er det barnets interesse for at lære, der er afgørende.

Problemer i børnehaven Måske har du lyst til at lade dit barn begynde i skole, fordi du synes, at børnehaven er dårlig. Du tænker formentlig, at dit barn vil lære mere, hvis det begynder i skole nu, selvom det er lidt for tidligt? Selvfølgelig kan du opleve en børnehave, der ikke svarer til dine forventninger. Men måske er det ikke børnehaven, der er dårlig. Måske vil dit barn få det meget bedre, når de store er gået ud, så det kan få nye venner i den næste gruppe. Jeg har mødt forældre til børnehaveklassebørn, som fortalte mig, at deres børn kedede sig både i børnehaven og i skolen. Nogle af disse børn kedede sig, fordi de ikke forstod, hvad der foregik. De kom tilbage i børnehaven og fik det langt bedre. Tilbage i børnehaven fik de nye venner, som var på samme niveau som de selv. Jeg vil dog sige, at der også er børn, som keder sig i den sidste tid i børnehaven, fordi de er helt klar til at komme i skole. Det gælder også for nogle af de børn, som egentlig er for unge.

Tilflytter eller fra en anden kultur Det kan være svært at vælge børnehaven frem for børnehaveklassen, hvis I lige er flyttet til området og ikke ønsker, at jeres

14

Godt begyndt.indd 14

14/06/13 13.55


barn skal opleve for mange skift. Men hvis barnet er meget ungt, bør I alligevel overveje, om det var bedre for barnet at tage et år i børnehaven. Så kan det også følges videre med de nye kammerater, som det lærer at kende i børnehaven. Hvis barnet kommer fra en kultur, hvor børn begynder i skole, når de er fire år, kan det være svært at forstå, at børn i Danmark først skal begynde, når de er seks år. Hvis en familie kommer fra fx England, Japan eller et af de arabiske lande, hvor traditionen siger, at børn begynder i skole som firårige, vælger forældrene gerne at sende deres barn i skole så tidligt som muligt. Det betyder, at børnene hverken er parate til at omgås kammeraterne eller til at lære. Især de små, nuttede piger bliver behandlet som dukker – ikke som ligeværdige kammerater. De meget unge børn kan ofte ikke klare kravene til af- og påklædning, og de er ikke parate til at lære. Begge køn oplever især frustrationer, hvis de ikke har gået i børnehave. De inkluderes ikke i fællesskabet, fordi de ikke kender spillereglerne i en stor børnegruppe. Hvis det kommer på tale at lade disse børn gå et år mere i børnehaveklasse, oplever jeg, at to ud af ti forældre forstår det og ønsker, at barnet venter. De øvrige reagerer med at blive ulykkelige, eller de stiller krav om, at barnet skal sidde pænt og lære, så det kan undgå et år mere. Nogle flytter barnet til en anden skole, fordi de oplever det, som om skolen ikke forstod noget som helst. I mange tilfælde vil de dog vende tilbage, fordi barnet heller ikke på den nye skole magtede opgaven. Barnet er taberen, når forældrene ikke forstår. Det føler sig ydmyget og mister selvværd, når forældrene stiller uopnåelige krav. En ny start skal være en gave, som får barnet til at vokse.

15

Godt begyndt.indd 15

14/06/13 13.55


Alle de andre spørgsmål Der kan sagtens være flere ting, du er usikker på. Spørg i børnehaven, når der er møde for de forældre, der skal have børn i skole. Her vil du i nogle tilfælde også kunne møde børnehaveklasselederen. Mere almindeligt er det, at du inden indskrivningen vil blive indkaldt til et orienteringsmøde på skolen. Børnehaveklasselederen står for mødet, og her kan du spørge, hvis du er i tvivl om, hvornår det er bedst, dit barn begynder. Når din beslutning er taget, skal dit barn indskrives. De fleste kommuner indskriver børnene digitalt. I få tilfælde udsender kommunen et brev med tid og sted for indskrivningen. Spørg selv i kommunen.

Forskelle på drenges og pigers udvikling Generelt siger forskningen, at drenge udvikler sig senere end piger. De lærer at gå senere, og de taler senere. Flere drenge har besvær med at sidde stille i skolen, og flere drenge har læse-skrive-vanskeligheder. Min erfaring er, at drenge i mange tilfælde er helt på højde med pigerne. Mange drenge er langt fremme med skrivning og læsning, når de forlader børnehaveklassen, hvis de er velstimulerede hjemmefra. Til gengæld er de drenge, der ikke har fået denne stimulation, længere om at komme på niveau end de piger, som ikke er blevet stimuleret. Det kunne tyde på, at man i en del tilfælde burde lade drenge vente. En dreng, der overhovedet ikke er kommet til det punkt, hvor han synes, det er spændende og sjovt at lære, vil heller ikke lære.

16

Godt begyndt.indd 16

14/06/13 13.55


• Hvis børn slet ikke interesserer sig for at lære at skrive og læse, bør de vente et år med at komme i skole • Selvom jeg oplever, at velstimulerede drenge ofte er på højde med pigerne, når det drejer sig om læsning og skrivning, vælger nogle af forældrene faktisk selv at vente med at sende deres drenge i skole. Dels har de brug for kammerater, som betyder meget for dem, dels har de et stort behov for at lege, bygge og være børn så længe som muligt. Som en mor sagde til mig, da jeg fik hendes dreng i klassen: “Ja, han læser, fordi han fulgte med i storesøsters lektier, men det skal ikke forhindre ham i at være barn på alle mulige andre områder.” Vælg med hjerne og hjerte for dit barn, når det skal begynde i skole. En læsekyndig dreng, der ikke fik lov til at lege med sine venner, ville være en svigtet dreng. Ann-Elisabeth Knudsen er lektor i psykologi og dansk og har hjernens udvikling og funktion som sit arbejdsfelt. Hun mener, at forskellen på drenge og piger som udgangspunkt findes i hjernen, fordi drenge- og pigehjerner ikke udvikler sig ens. Det betyder, at de to køn modnes med forskellig hastighed. Ifølge Ann-Elisabeth Knudsen ses forskellen på kønnene rigtig tydeligt omkring 5-7-årsalderen. Blandt andet ved vi, at piger er bedre til at koncentrere sig i længere tid, de er mere rolige og kan bedre holde impulser tilbage end de jævnaldrende drenge. Pigernes venstre hjernehalvdel, hvor de grundlæggende sproglige centre sidder, udvikler sig hurtigere end drengenes, som derimod er mere styrede af den højre hjernehalvdel, hvor det musiske og rumlige dominerer. Det forklarer, hvorfor piger er hurtigere til at lære at tale

17

Godt begyndt.indd 17

14/06/13 13.55


og hurtigt interesserer sig for rollelege, hvor de bruger empatien. Drenge derimod leger mere fysisk og mere afbrudte lege. De taler også, når de leger, men det er typisk ikke et følelsesmæssigt indlevelsessprog, men har mere karakter af funktionssprog, hvor de taler om, hvad deres legetøj kan, og hvor vildt og voldsomt det er. De har sværere ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen om opgaver, de ikke selv har valgt og ikke har lyst til, og har generelt set brug for at bevæge kroppen mere, mens de leger eller sidder på skolebænken. Christian Gerlach er hjerneforsker og forsker i kognitiv neurovidenskab ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han deltager i 2013 i et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital, hvor en gruppe af drenge og piger bliver hjernescannet hvert halve år med det formål at se, hvordan deres hjerner udvikler sig, og hvordan dette hænger sammen med udviklingen af fx opmærksomhed, hukommelse og læse- og matematikfærdigheder. Han er enig i, at der er en forskel på, hvor hurtigt drenge og pigers hjerner udvikler sig, men han mener også, at der er større forskelle inden for det samme køn, end der er mellem piger og drenge. Christian Gerlach definerer hjernen som plastisk, hvilket betyder, at den tager form, alt efter hvad der puttes i den. Christian Gerlach mener derfor, at forskellen på kønnene primært kommer af, at vi voksne har nogle alt for fastlåste forestillinger om, hvordan de to køn bør være. Vi er med andre ord alt for fokuserede på, at drenge skal være drenge, og piger skal være piger. Ifølge ham er det givetvis vores forventninger til dem, der gør, at drenge og piger, efterhånden som de vokser op, bliver så forskellige. De lærer nemlig at opføre sig, som det forventes af dem.

18

Godt begyndt.indd 18

14/06/13 13.55


Et år mere i børnehaven?

Der er fordele og ulemper ved at lade dit barn blive i børnehaven et år mere end de andre “store” børn. En fordel ved at blive i børnehaven er, at dit barn får nye kammerater, som det følges med, når det skal i skole det kommende år. Dit barn vil så være mere på niveau med kammeraterne. Måske vil dit barn endda føle, at det magter mere, når det er i en ny børnegruppe. Det betyder, at dit barn vil have overskud og få større selvværd, der igen betyder, at det vil få større udbytte af de aktiviteter i børnehaven, som det ikke magtede eller havde lyst til før. Måske vil dit barns generelle trivsel have godt af et ekstra år i børnehaven. Det er især børn, der fx ofte ryger i konflikter med andre børn, eller børn, som ikke har det godt med at sidde og fordybe sig, eller som ikke gider høre historie.

• Det kan blive godt for dit barn at være “den store” i børnehaven • Den største ulempe ved at blive et år mere i børnehaven er, at nogle forældre ser det som et nederlag. Hvis du gør det, vil det også betyde et nederlag for dit barn. Hvis du taler negativt om det til venner og familie, mens dit barn hører det, vil dit barn få den samme holdning som dig. Det betyder også noget, at barnet savner sine gamle børnehavevenner. Så hvis dit barn skal vente, skal I forlige jer med, at vennerne begynder i en anden flok, når de skal starte i børnehaveklassen. Dit barn vil føle sig ladt alene tilbage med “de små”. Er den slags i spil, skal du tale positivt om de små kammerater til dit barn. Du kan fx arrangere, at en kammerat bliver inviteret med hjem, så dit barn hurtigt får venner i den nye børnehavegruppe.

19

Godt begyndt.indd 19

14/06/13 13.55


Udsat skolegang Du kan udsætte dit barns skolestart et år, hvis det er begrundet i hensyn til barnets udvikling. Hvis du ønsker skolestarten udsat, skal du kontakte dit barns daginstitution eller skole, hvor du får udleveret et ansøgningsskema. I mange tilfælde vil dit barn så være henvist til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Hvis PPR skønner, at barnets vanskeligheder er af en sådan art, at en skoleudsættelse vil være det bedste for barnet, kan man søge om skoleudsættelse. Det kan være børnehaven, der er bekymret for, om dit barn kan klare at starte i skolen. Her er det også muligt at søge om udsættelse. Du skal bede om børnehavens vurdering af, hvordan dit barn kan få den bedste start i skolen. Her kan det blive aktuelt med en test af dit barn, hvis både du og personalet i børnehaven er i tvivl. Hvis dit barn har alderen til at begynde i skole, men det anbefales at blive i børnehaven endnu et år, skal børnehaven udarbejde en handleplan for barnet. Du kan også bede om en samtale med børnehaveklasselederen på dit barns kommende skole. Selvom du søger udsat skolestart, skal dit barn tilmeldes, men du skal angive, at du har søgt om udsat skolestart. De børn, der nu er syv år og tidligere fik tilladelse til udsættelse af skolestarten, skal nu begynde i børnehaveklassen. De vil modtage brev herom fra den lokale skole.

Hvis du vælger, at dit barn skal begynde i skolen sammen med kammeraterne, kan du ikke være helt sikker på, at dit barn kommer i samme klasse som sine bedste venner. For

20

Godt begyndt.indd 20

14/06/13 13.55


selvom venskaber også vægtes i skolen, vil man især på skoler, hvor børnene kommer fra børnehaver i store grupper, ofte lade gruppen blive indsluset i flere klasser. Det kan ske, at skolen vurderer, at dit barn vil få en bedre skolegang uden en bestemt kammerat, fx hvis denne kammerat er meget dominerende. Det kan også være sådan, at man i børnehaveklassen vægter en nogenlunde lige fordeling af drenge og piger højt, og dermed vil en stor gruppe børn af samme køn fra samme børnehave blive delt op. Det er ret almindeligt, at danske børn begynder sent i skolen. Lad tvivlen komme dit barn til gode, hvis dit barn hellere vil lege end lære. Hvis dit barn ikke er klar til at gå i skole, kan du risikere, at det får problemer i stedet for sejre i skolen. Hvis dit barn venter, vil det få et år mere i børnehaven som “den store”, og når det året efter begynder i børnehaveklassen, vil det i stedet for at få nederlag måske oven i købet være et skridt foran. Dit barn begynder sin skolegang med et overskud.

Brobygning mellem børnehave og skole Brobygning mellem børnehave og skole er betegnelsen for de pædagogiske og praktiske tiltag, der sker, når dit barn skal begynde i skole. Formålet med brobygningen er at forbedre samarbejdet mellem børnehaveklasseledere og pædagoger, så børnene oplever overgangen fra børnehave til skole og skolefritidsordning så gnidningsløst som muligt. Brobygning sker altså, fordi man ønsker at skabe størst mulig helhed i barnets liv.

21

Godt begyndt.indd 21

14/06/13 13.55


Godt begyndt.indd 6

14/06/13 13.55


dfdef36b6f68499fafba4db42cea7e8c