Det sorte USA

Det sorte USA.indd 20

06/07/2016 14.27

DET SORTE USA

Det sorte USA.indd 1

06/07/2016 14.27

Bogen er udgivet med støtte fra Augustinus Fonden Frimodt-Heineke Fonden G.E.C. Gads Fond Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond Politiken-Fonden Publikationsudvalget under Det humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet

Det sorte USA.indd 2

06/07/2016 14.27

Jørn Brøndal

Det sorte USA Fra Uafhængighedserklæringen til Barack Obama

Gads Forlag

Det sorte USA.indd 3

06/07/2016 14.27

Det sorte USA Fra Uafhængighedserklæringen til Barack Obama Af Jørn Brøndal

Copyright © 2016 Gads Forlag A/S ISBN: 978-87-12-05289-0 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark Projektledelse: Henrik Sebro Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Omslagsfoto: Bob Adelman/Corbis Fotos: Se billedtekster Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk: Narayana Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Det sorte USA.indd 4

06/07/2016 14.27

Indhold

Introduktion: Det amerikanske dilemma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 FØRSTE DEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Dilemmaets grundlæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Frederick County, Maryland, torsdag den 11. juli 1776 . . . . . . . . . . 23 Slaveriet 1619-1776 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Uafhængighedserklæringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Thomas Jeffersons dilemma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Slaveriet og Revolutionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kampen mod slaveriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Framingham, Massachusetts, tirsdag den 4. juli 1854 . . . . . . . . . . .

Slaveriets ekspansion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En mere fuldkommen Union? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Slaveoprør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sorte abolitionister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

45 45 48 54 56 62 65

Frihedens genfødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gettysburg, Pennsylvania, torsdag den 19. november 1863 . . . . . . .

Partipolitisk sammenbrud og Lincolns opkomst . . . . . . . . . . . . . . . .

Dred Scott og John Brown . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Valget af Lincoln . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Borgerkrigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra borgerkrig til revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

71 71 73 81 82 84 86

5

9. korrektur Det sorte USA.indd 5

06/07/2016 14.27

ANDEN DEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Rekonstruktion? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 USA, tirsdag den 4. juli 1865 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Rekonstruktionseksperimentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Terror . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 1876 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Raceadskillelsens væsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Atlanta, Georgia, onsdag den 18. september 1895 . . . . . . . . . . . . .

Jim Crow-systemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Atlantakompromisets sammenbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stjernerne blegner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

115 115 118 127 132

Krig og opbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

New York City, lørdag den 28. juli 1917 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Begyndende modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den store migration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nationaliseringen af racespørgsmålet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Første Verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gryende sort nationalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

135 135 137 143 146 148 152

Krise og mere krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Washington, D.C., søndag den 9. april 1939 . . . . . . . . . . . . . . . . .

1930’ernes Store Depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et New Deal for sorte amerikanere? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den gode krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sorte soldater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Krigen og dilemmaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

157 157 160 162 169 170 173

TREDJE DEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Gearskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Montgomery, Alabama, torsdag den 1. december 1955 . . . . . . . . . 181 Årene efter Anden Verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 King og busboykotten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Studenteroprør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Rejser mod friheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 Drømmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Birmingham City Jail, tirsdag den 16. april 1963 . . . . . . . . . . . . . . 211 6

9. korrektur Det sorte USA.indd 6

06/07/2016 14.27

Forår i Birmingham . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I Have a Dream . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En ny præsident og en ny lov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mississippi Burning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dødsstødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

213 218 224 228 235

Afvisningen af dilemmaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Greenwood, Mississippi, torsdag den 16. juni 1966 . . . . . . . . . . . .

Malcolm X . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Burn, baby, burn! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

King og FBI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Chicago . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De Sorte Pantere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kings skandinaviske drøm og martyrium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tragediens efterspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

243 243 246 253 257 261 264 267 274

FJERDE DEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 Retten til at stræbe efter lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 South Central Los Angeles, onsdag den 29. april 1992 . . . . . . . . . . 281 Underklassen i ghettoen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 Symbolpolitik og sydstatsstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291 Realpolitik: skyld og straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 Realpolitik: nye muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 Valget af Barack Obama til præsident . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Philadelphia, tirsdag den 18. marts 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra borgerrettighedsbevægelse til politisk engagement . . . . . . . . . .

Sorte præsidentkandidater før Obama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra “Barry” til “Barack” Obama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Obamas politiske opstigning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Præsidentvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

323 323 328 332 338 343 348

Dilemmaets opløsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Charleston, South Carolina, onsdag den 17. juni 2015 . . . . . . . . . .

Præsident Barack Obama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra Ferguson til Baltimore . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De vedvarende problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dilemmaets skæbne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

359 359 363 365 376 379

7

9. korrektur Det sorte USA.indd 7

06/07/2016 14.27

Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det sorte USA.indd 8

386 388 402 425

06/07/2016 14.27

Benyttede forkortelser CORE: Congress of Racial Equality NAACP: National Association for the Advancement of Colored People OAAU: Organization of Afro-American Unity SNCC: Student Nonviolent Coordinating Committee SCLC: Southern Christian Leadership Conference UNIA: Universal Negro Improvement Association

Det sorte USA.indd 9

06/07/2016 14.27

Det sorte USA.indd 10

06/07/2016 14.27

INTRO DUK TION

Det amerikanske dilemma O, yes, I say it plain, America never was America to me, And yet I swear this oath – America will be!

Langston Hughes1 Jublen brød løs blandt de flere end 100.000 fremmødte i Grant Park i Barack Obamas hjemby Chicago, da CNN’s studievært Wolf Blitzer denne første tirsdag aften i november 2008 annoncerede over storskærmen: “Og CNN kan nu forudsige, at Barack Obama, 47 år, bliver USA’s næste præsident.” Arme røg i vejret. Sorte og hvide mennesker råbte af glæde og hoppede og dansede sammen. Mange omfavnede hinanden. En hel del råbte “Yes we can!” – præsidentkampagnens slogan. Nogle græd glædestårer. I de følgende minutter transmitterede CNN euforien fra Grant Park.

Jubelscener fra New York City, Los Angeles og Atlanta blev også vist. I sidstnævnte by havde CNN installeret et kamerahold i Ebenezer Baptist Church – kirken, hvor Martin Luther King, Jr., i sin tid havde prædiket.

Wolf Blitzer fortsatte: “Omtrent 232 år efter Uafhængighedserklæringen er en afroamerikaner, en sort mand, blevet valgt til USA’s præsident.”

Medkommentator Gloria Borger supplerede, at hun netop havde genlæst Den Amerikanske Forfatnings løfte om at skabe en “mere fuldkommen Union” af stater. For hende var valget af nationens første sorte præsident “et afgørende øjeblik for USA”.

11

9. korrektur Det sorte USA.indd 11

06/07/2016 14.27

Grant Park, Chicago, valgaftenen tirsdag den 4. november 2008. Obama har netop vundet valget. Foto: Doug Mills/New York Times.

Valgaftenen tirsdag den 4. november 2008: Wolf Blitzer annoncerer, at CNN nu kan forudsige, at Barack Obama bliver USA’s næste præsident. Foto: E.M. Pio Roda/CNN.

12

9. korrektur Det sorte USA.indd 12

06/07/2016 14.27

Snart dukkede Barack Obama selv op i Grant Park i selskab med sin kone Michelle og børnene Malia og Sasha. Alle trådte de ind på en stor, blå tribune omgivet af Stars and Stripes-flag. Obama holdt en kort tale, hvis hovedtema var, at med sammenhold kunne alt lade sig gøre. Han gentog “Yes we can” seks gange. Også han præsenterede sin valgsejr som en stor begivenhed i USA’s historie, som “et afgørende øjeblik”. Også han fremhævede øjeblikkets betydning ved at skue tilbage i tiden. Han citerede Abraham Lincolns udtalelse fra den berømte tale fra slagmarkerne ved Gettysburg i 1863 om, at “et styre af folket, ved folket og for folket” ikke måtte visne bort fra jorden. Uden at nævne Martin Luther King ved navn talte han rosende om en “præst fra Atlanta”, der havde fortalt sit folk: “We Shall Overcome.”2 Hvordan kunne det lade sig gøre, at USA valgte en sort præsident i 2008? Når man betænker nationens historie, forekommer det ved første refleksion utroligt, næsten ubegribeligt. Gå 50 år tilbage i tiden. Dengang levede et godt stykke over halvdelen af den sorte befolkning stadig i Sydstaterne, hvor de fristede en tilværelse som andenrangsborgere, der ikke blot var udsat for påtvungen raceadskillelse i hverdagen, men også for de flestes vedkommende blev nægtet adgang til at stemme ved valgene. Gå 100 år tilbage i tiden. Dengang blev mellem en og to sorte borgere dræbt ved lynchning hver uge året rundt. Gå 150 år tilbage i tiden. Dengang henslæbte knap fire millioner sorte indbyggere deres liv som slaver.

Samtidig var USA et land, der blev grundlagt i frihedens og lighedens navn. Nationen blev født, da Den Anden Kontinentalkongres den 4. juli 1776 vedtog Uafhængighedserklæringen, hvis mest berømte sætning lyder: “Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.”

Dette er en bog om, hvordan det kunne lade sig gøre, at USA i sidste ende valgte en sort præsident. Det er en beretning om det slaveri og den racisme, afroamerikanerne døjede under, og den frihed og lighed, de kæmpede for. Historisk set var racismen og idealerne bundet sammen i et urimeligt ægteskab. Det er dette smertefulde og spændingsfyldte forhold mellem en racistisk praksis og nogle smukke friheds- og lighedsidealer, jeg i det følgende kalder det amerikanske dilemma. Relationen mellem de to blev etableret, allerede samme dag den nye nation så dagens lys. Thomas Jefferson, der skrev Uafhængighedserklæringen i frihedens og lighedens navn, var slaveejer. Dilemmaet overlevede slaveriets afskaffelse i 1865: USA vedblev med at fejre sig selv som frihedens arne, samtidig med at 13

9. korrektur Det sorte USA.indd 13

06/07/2016 14.27

foragten for og forskelsbehandlingen af afroamerikanerne levede videre.

Dette er historien om dilemmaet og ikke mindst om kampen for at ophæve det – kampen for, som Martin Luther King udtrykte det i 1963, at hæve nationen op og “udleve den sande betydning af sin trosbekendelse: ‘Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige.’” Opgøret kulminerede med borgerrettighedsrevolutionen i 1950’erne og 1960’erne under ledelse af netop King.

Repræsenterede Obamas valgsejr i 2008 dilemmaets ophævelse?

Historien om det amerikanske dilemma kan kun fortælles ved at belyse det sorte USA’s historie i sin fulde udstrækning. Den kan kun berettes ved at kaste lys over racismens og idealernes udviklingsbaner i deres historiske fylde. Blodet vil flyde på mange af de følgende sider, blodet fra slavepisken, fra de spæde oprørsforsøg, fra krigene, fra lynchningerne i syd, fra raceopstandene i nord. Alligevel er fortællingen om dilemmaet også en opløftende beretning om store forhåbninger og kolossalt vovemod.

De amerikanske friheds- og lighedsidealer er i bund og grund smukke og har en universel appel. Mange sorte og hvide amerikaneres kamp for at ophæve dilemmaet – deres forsøg på at sikre afroamerikanerne Forfatningens løfte om “frihedens velsignelser” på rejsen frem mod “en mere fuldkommen Union” – er inspirerende. Afroamerikanerne var aldrig bare ofre. Der var altid nogle, der protesterede, om det så var slaven, der stak af fra sin ejer, eller Martin Luther King, der fortalte nationen om sin drøm. Og hvor banalt det end lyder, kunne vel end ikke Hollywood have udtænkt sig en bedre happy ending end den, som Obamas triumf syntes at repræsentere hin euforiske novemberaften i 2008: dilemmaets ophævelse gennem et præsidentvalg. Som det forekom, indskrev dilemmaet sig dermed ikke blot i rækken af amerikanske drømme, men indfriede på det nærmeste Kings særlige version af drømmen. Eller var det nu så enkelt? Hviler historiens slagskygge ikke stadig koldt og tungt over den sorte befolkningsgruppe? Hvad fortæller raceurolighederne i Ferguson, Missouri, i 2014 og Baltimore, Maryland, i 2015 om det sorte USA’s rejse mod friheden, ligheden og retten til at stræbe efter lykke?

Med udgangspunkter som Hollywood og den amerikanske drøm kan det ikke undre, at fortællingen om det amerikanske dilemma er så fængende. Den handler om kampen for at fastholde en nation på sine løfter og idealer, som de første gang blev formuleret under og lige efter Den Amerikanske Revolution (1775-1783). Dermed når vi også ind til kernen i hele det ambitiøse amerikanske politiske projekt, samtidig med at vi opnår et overblik over det sorte USA’s historie.

14

9. korrektur Det sorte USA.indd 14

06/07/2016 14.27

Fortællingen om dilemmaet er ikke blot universelt appellerende, den har også en skandinavisk kant. Den dimension skal ikke overdrives, men var til stede. På detailniveauet kan vi nævne, at en af de få afroamerikanere, der blev henrettet for at planlægge et slaveoprør, hed Denmark Vesey og havde tilbragt en del af sin ungdom i Dansk Vestindien; at det tidlige 1900-tals vigtigste afroamerikanske fortaler, William E.B. Du Bois, ligger begravet lige uden for det gamle Fort Christiansborg, en tidligere dansk udskibningshavn for slaver i Ghana; og at borgerrettighedsaktivisten Walter Bergman, der i 1961 blev tævet til invalid af Ku Klux Klan, var søn af en svensk indvandrer og havde en fortid som gæsteunderviser ved Den internationale Højskole i Helsingør.

På det overordnede plan er den skandinaviske dimension endnu vigtigere. Det var den svenske økonom og senere nobelpristager Gunnar Myrdal, der i 1944 lancerede begrebet “det amerikanske dilemma”. Det år udgav han det digre og særdeles indflydelsesrige værk An American Dilemma, skrevet på bestilling af Carnegie Corporation, et amerikansk velgørenhedsfond oprettet af den hovedrige stålmagnat Andrew Carnegie i 1911.

Fra fondsdirektionens side forestillede man sig, at et påtænkt projekt om afroamerikanernes nutidige situation skulle ledes af en udenlandsk akademiker med “en åben indstilling upåvirket af traditionelle holdninger eller af tidligere konklusioner”. Desuden skulle akademikeren stamme fra et land, der ikke var skæmmet af imperialisme – hvilket udelukkede Danmark. I 1937 fandt man frem til Myrdal, der fire år forinden var blevet udnævnt til professor i økonomi ved Handelshögskolan i Stockholm. Hans værk, der var baseret på et ophold i USA 1938-1940, blev en fortættet analyse af afro­ amerikanernes forhold i 1930’ernes og 1940’ernes USA.3

Den svenske økonom og socialdemokratiske politiker Gunnar Myr­dal (1898-1987) vakte stor opsigt med sin bog An American Dilemma (1944) om amerikanske racerelationer. Siden blev han handelsminister (1945-1947), og i 1974 fik han tildelt Nobelprisen i økonomi. Foto: Jan de Meyere/ Stockholms Stadsmuseum.

15

9. korrektur Det sorte USA.indd 15

06/07/2016 14.27

Lige så betydningsfuldt i skandinavisk sammenhæng er, at Martin Luther King i sine to sidste leveår begyndte at udvise stor interessere for netop Skandinavien – især Sverige – når han søgte inspiration til velfærdsdimensionen af sin drøm. Men da han den 4. april 1968 blev dræbt i en alder af bare 39 år, gik visionen tabt – i hvert fald indtil den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders under valgkampen i 2016 pustede nyt liv i den. Denne “skandinaviske drøm” spillede under alle omstændigheder en vis rolle for Kings radikalisering efter 1965.

Fra en skandinavisk vinkel er det endelig slående, med hvilken enorm interesse Barack Obamas valgkamp i 2008 blev fulgt i både Danmark, Norge og Sverige. Herhjemme gik medierne nærmest i selvsving. Havde danskere kunnet stemme ved præsidentvalget, var Obamas sejr utvivlsomt blevet endnu mere overbevisende. Samtidig har der herhjemme længe været tradition for at fordømme USA for racisme. I lang tid var kritikken berettiget, hvilket indeværende bog til fulde dokumenterer. Og som det er blevet klart siden urolighederne i Ferguson, kæmper USA fortsat med omfattende raceproblemer. Kritikken var imidlertid også let at rette, eftersom et noget blegt og blodfattigt Danmark ikke i mands minde havde haft racemæssige eller multikulturelle problemstillinger inde på livet. Spørgsmålet er, om man som borger i dagens Danmark tilbagelænet og med selvtilfreds mine stadig kan spejle sig i Jacob Holdts i øvrigt fremragende Amerikanske Billeder (1977) og erklære, at USA er et land, der undertrykker sin farvede befolkning? De nylige debatter herhjemme om racisme, om ghettoen, om etnisk opdelte skoler og om positiv særbehandling giver under alle omstændigheder nogle af de problemstillinger, der oprulles på de følgende sider, fornyet aktualitet – også selvom der stadig er langt fra Danmark til USA. Selvom nærværende bog har en skandinavisk kant, er den først og fremmest en gennemgang af det sorte USA’s historie fra vedtagelsen af Uafhængighedserklæringen frem mod præsident Obamas embedsperiode.

Jeg gør brug af Myrdals begreb om “det amerikanske dilemma”, selvom jeg er uenig med ham i, at dette moralske problem havde sin plads i enhver politisk bevidst amerikaners hjerte. Som vi skal se, var der hvide racister, der afviste ideen om et spændingsforhold mellem USA’s grundlæggelsesidealer og den racemæssige praksis, fordi principperne, der blev nedfældet i Uafhængighedserklæringen, umuligt kunne gælde for “vilde dyr og niggere”.4 Der var sorte amerikanere, der afviste dilemmaet, fordi de ingen tiltro havde til det amerikanske politiske projekt.

Opfattelsen af idealerne ændrede også delvis karakter. Under slaveriet stod frihedsidealet naturligt nok særlig centralt. Under raceadskil16

9. korrektur Det sorte USA.indd 16

06/07/2016 14.27

lelsesregimentet i Sydstaterne fra slutningen af 1800-tallet og frem mod midt-1960’erne kom ideen om, at alle mennesker er skabt lige, til at spille en nøglerolle. Og i nyere tid har tanken om enhver amerikaners ret til at stræbe efter lykke på lige vilkår med andre borgere været essentiel – en ide, der ofte har fået en socioøkonomisk drejning og handlet om adgangen til uddannelse og jobmarkedet. Men samtlige elementer af, hvad Myrdal kaldte “den amerikanske trosbekendelse”, var til stede hele tiden, lige fra USA definerede sig selv som nation med Uafhængighedserklæringen og til valget af Obama til præsident.5 Selvom ikke alle amerikanere var enige i, at alle mennesker er skabt lige og har en medfødt ret til liv, frihed og stræben efter lykke, har dette idekompleks spillet en nøglerolle i debatten om det sorte USA ned gennem historien.

Bogens første del, “Slaveriet”, fokuserer på årene fra 1776 til 1865 og opruller det modsætningsforhold, der lige fra nationens fødsel bestod mellem frihedsidealet og slaveriet – et modsætningsforhold, som Thomas Jefferson personificerede, og som først fandt sin forløsning gennem Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865).

Anden del, “Jim Crow”, stiller skarpt på årene fra 1865 til 1945, altså perioden fra Borgerkrigens afslutning til de allierede magters sejr i Anden Verdenskrig. I løbet af disse år udviklede den hvide befolkning i Sydstaterne et repressivt raceadskillelsessystem, der gik under betegnelsen Jim Crow, og som byggede på en ide om, at sorte mennesker var hvide underlegne. Derfor blev afroamerikanere nægtet adgang til de samme offentlige faciliteter, som hvide sydstatsborgere benyttede, samtidig med at de systematisk blev frataget deres stemmeret og bogstavelig talt truet med bål og brand, hvis de satte sig op imod systemet. I disse år kom dilemmaet især til at handle om spændingsforholdet mellem lighedsidealet og den massive undertrykkelse af afroamerikanerne, også selvom retten til frihed – og til selve livet – spillede ind.

Bogens tredje del, “King-årene”, tager udgangspunkt i perioden 19451968, hvor Martin Luther King, Jr., og borgerrettighedsbevægelsen førte an i kampen for at ophæve det amerikanske dilemma. For ham – og for hele borgerrettighedsbevægelsen – var hensigten at tage den amerikanske nation på ordet ved at udstille dilemmaet for USA og hele verden gennem ikkevoldelig protest. I sidste ende var målet at skabe en moralsk krise af så omfattende dimensioner, at forbundsregeringen blev tvunget til at gribe ind på bevægelsens side i frihedens og ikke mindst lighedens navn. Kampen mod Jim Crow endte i triumf, også selvom der fra 1966 med lanceringen af sloganet “Black Power” opstod signalforvirring omkring den sorte protests videre formål.

17

9. korrektur Det sorte USA.indd 17

06/07/2016 14.27

I 1966 gjorde SNCC-medlemmet Stokely Carmichael “Black Power” til et nyt, aggressivt protestslogan. Fotoet er fra University of Texas, 1968. Polfoto.

I fjerde del, “Frem mod Obama”, stilles skarpt på, hvordan det amerikanske dilemma i årene 1968-2016 fandt en ny socioøkonomisk udformning efter sejren over raceadskillelsessystemet i syd. I disse år kom grundlæggelsesidealet om retten til at stræbe efter lykke for alvor til at stå centralt – en udvikling, som Martin Luther King, Jr., havde forudanet i sine sidste leveår. Raceadskillelse i boligforhold og uddannelsesvæsen og omfattende problemer med arbejdsløshed, fattigdom og kriminalitet vanskeliggjorde sorte amerikaneres muligheder for at deltage i samfundslivets frie konkur18

9. korrektur Det sorte USA.indd 18

06/07/2016 14.27

rence på lige fod med resten af befolkningen. Som præsident Lyndon B. Johnson formulerede det, var afroamerikanerne hæmmede i deres udfoldelsesmuligheder allerede ved løbets startlinje – og dermed i deres chancer for at kunne stræbe efter lykke. Mange formåede alligevel at arbejde sig op i middelklassen. Men andre blev låst fast i en underklasse i et USA, der vægrede sig ved kollektive løsninger af socioøkonomisk karakter. Alligevel forandrede nationen sig så meget i disse år, at den i 2008 valgte sin første sorte præsident.

Betød præsidentvalget i 2008 en ophævelse af det amerikanske dilemma? I bogens afsluttende kapitel foreslår jeg, at det ingenlunde var tilfældet. Ikke mindst den sorte underklasse i ghettoen døjer stadig med enorme problemer med dybe historiske rødder, hvilket de nylige uroligheder i Ferguson, Missouri, og Baltimore, Maryland, afspejler. Alligevel kan det ikke udelukkes, at vi nærmer os en tidsalder, hvor dilemmaet om ikke ophæves så dog går i opløsning.

Det sorte USA.indd 19

06/07/2016 14.27