Josef Parnas, Maja Zandersen, Lennart Jansson, Dan Zahavi
Det skrøbelige SELV
Et fænomenologisk studie af det skizofrene spektrum
Josef Parnas
Maja Zandersen
Lennart Jansson
Dan Zahavi
Det skrøbelige selv
Et fænomenologisk studie af det skizofrene
spektrum
Det skrøbelige selv – et fænomenologisk studie af det skizofrene spektrum © Forfatterne og Nord Academic / Gads Forlag A/S, 2025
Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen
Tekstredaktion: Søren Boy Skjold
Forsideillustration: Andrew Ostrovsky / depositphotos
Omslag: Helle Rindom
Sats: Demuth Graphic Tryk og indbinding: Scandbook AB
ISBN 978-87-12-07655-1
1. udgave, 1. oplag
Printed in Sweden
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om forlagets klimakompensation på:
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
Nord Academic / Gads Forlag Fiolstræde 31-33
1171 København K
Danmark
kontakt@nordacademic.dk www.nordacademic.dk
Indhold
3. Skizofreni:
4. Patologiske
5.
Introduktion
Det skrøbelige selv indeholder en systematisk beskrivelse af kernefænomener ved skizofreni, den psykotiske udvikling samt en beskrivelse af det skizofrene spektrum, som også indbefatter tilstande beslægtet med skizofreni, men som er knap så klinisk udtalte. Bogen er fænomenologisk forankret og beskæftiger sig med patientens oplevelser og de ændringer i psyken, som muliggør disse oplevelser. Vi beskæftiger os ikke med årsagsfaktorer eller behandling. Vi mener dog, at et nøje kendskab til psykopatologi er en forudsætning for god behandling og forskning.
Det er vores opfattelse, at det skizofrene spektrum adskiller sig fra andre psykiske lidelser på en fundamental måde. De fleste psykiske lidelser er kendetegnet ved forskellige forstyrrelser i bevidsthedsindhold eller ved kvantitativt forstærkede almenpsykologiske fænomener, f.eks. angst, tvivl, tristhed. Men lidelser i det skizofrene spektrum er karakteriseret og defineret ved forandringer i bevidsthedsstrukturer, dvs. grundlæggende aspekter af menneskelig væren som f.eks. selvoplevelse, tidsoplevelse og den fundamentale relation mellem selv og verden.
Der findes ikke i dag en samlet fremstilling af oplevelsesfænomener ved skizofreni og beslægtede tilstande som skizotypi. De fleste danske og internationale bøger om skizofreni er hovedsageligt bygget op omkring de symptomlister, der anvendes til at stille diagnosen i de officielle diagnostiske systemer (DSM-5 og ICD10/-11). Imidlertid er disse diagnostiske kriterier kun forståelige, hvis man har et indgående kendskab til den kliniske kontekst, hvorfra de stammer, samt til kriteriernes begrebslige og teoretiske betydning. Det er ud fra de diagnostiske manualer umuligt at
danne sig et samlet indtryk af, hvad skizofreni er, og hvad det vil sige at leve med den tilstand.
Der er til gengæld publiceret mange autobiografier af patienter med skizofreni, især på engelsk, men også på dansk, som kan være en glimrende kilde til forståelse. Desværre anvendes de publikationer sjældent i uddannelsen af fagpersonale, ligesom pårørende ikke modtager information om deres eksistens. Her bestræber vi os på at illustrere enkeltfænomener ved hjælp af udtalelser fra patienter, ligesom bogen også inddrager lidt længere patientvignetter som eksempler på det samlede tilstandsbillede.
Siden etableringen af begrebet i starten af det 20. århundrede har man været klar over, at skizofreni manifesterer sig på kvalitativt og kvantitativt forskelligartede måder. I dag opfatter man skizofreni som et spektrum af tilstande. Begrebet spektrum henviser her til en form for dimensional graduering i kvantitativ forstand kombineret med en vis kvalitativ heterogenitet. En analogi kan man finde i begrebet spektrum anvendt på lys. En prisme kan spalte det homogene lys i stråler med forskellige bølgelængder (graduering) samtidig med, at lyset får flere grundfarver, der kan skelnes fra hinanden, f.eks. rød og gul, som er kvalitativt forskellige, men med gradvise overgange, f.eks. orange.
Alle, der har beskæftiget sig mere indgående med skizofreni, har været fascineret af den gådefulde kendsgerning, at en patient med en skizofren psykose er i stand til at løse vanskelige intellektuelle opgaver, mens hun samtidig giver udtryk for de mest usandsynlige forestillinger, f.eks. at det er kosmiske stråler, der flytter på hendes tanker. Man kan her se en blanding af rationalitet og irrationalitet, lige som lyset i analogien på samme tid er både partikler og bølger.
Det fælles element, der bestemmer tilhørsforholdet til det skizofrene spektrum, er en særlig konfiguration af forholdet mellem mennesket og dets omverden, som vi i bogen omtaler som patologiske grundfænomener. Man kan tale om en stor diversitet i manifestationer, der bindes sammen af en bestemt Gestalt eller
mønster af menneskelig oplevelses- og eksistensform. Skizofreni er således ikke en tingslignende ”genstand”, vi kan støde på i omverdenen. Det er en særlig relation mellem verden og et selv, der udviser nogle karakteristiske træk, som vi i interaktion med det berørte menneske opfatter som en lidelse. I den kliniske sammenhæng fordrer det en nysgerrighed rettet mod beskaffenheden af patientens psykologiske liv og hendes relationer til andre.
I psykiatrien hersker der en udbredt forhåbning om, at psykiske lidelser vil kunne reduceres til specifikke ændringer i hjernen. Forhåbningen har haft en stor indflydelse på psykiatrisk undervisning, hvorved psykopatologien er blevet voldsomt forsømt. De diagnostiske manualer DSM og ICD bliver i stigende grad brugt som lærebøger, selv om de aldrig var tiltænkt den funktion. Imidlertid har vi ikke biologiske diagnostiske markører i den psykiatriske virkelighed. Og den kliniske beskrivelse af psykopatologi er forblevet hjørnestenen i diagnostik og behandling.
Det skrøbelige selv henvender sig til alle med interesse i de kliniske manifestationer ved det skizofrene spektrum, i særdeleshed læger, psykologer, sygeplejersker, filosoffer, andre humanister samt studerende. Bogen kan også læses af patienter og pårørende samt et alment publikum med interesse for psykiatriske og filosofiske emner. Vi blev ansporet til at skrive bogen i forbindelse med vores undervisning af forskellige faggrupper samt henvendelser fra kolleger, patienter og pårørende, der efterlyste en sammenhængende og nutidig beskrivelse af skizofreni på dansk. Vi blev også opmærksom på, at en forholdsvis omfangsrig beskrivelse af skizofreni i tredje udgave af Klinisk Psykiatri1, som er forfattet af Josef Parnas, fortsat efterspørges og cirkulerer i pdf-form blandt studerende og klinikere.
Det skrøbelige selv er i betydelig grad baseret på den skizofreniforskning, som har fundet sted gennem årtier på Kommunehospitalet i København, Hvidovre Hospital, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrien Region Sjælland og
i samarbejde med Center for Subjektivitetsforskning på Københavns Universitet. Alle forfatterne har bidraget til den forskning.2
Kommunehospitalet var sæde for de betydningsfulde danskamerikanske adoptionsstudier fra 1960’erne til 1980’erne, der bidrog til at konsolidere skizofreniens status som en delvist genetisk transmitteret tilstand. Også det såkaldte Copenhagen High-Risk Project, som var et langtidsstudie af efterkommere af mødre med skizofreni, og det dansk-amerikanske Linkage Study, som var en molekylærgenetisk undersøgelse af flere multigenerationelle familier med medlemmer, der led af skizofreni, bidrog til forståelsen af udviklingen af skizofreni fra barndom til voksenalder. Studierne stimulerede en fænomenologisk forskningsretning med forskellige patientgrupper med henblik på nøjere beskrivelse og forståelse af de subjektive oplevelser ved skizofreni.
Oprettelsen af Center for Subjektivitetsforskning ved Københavns Universitet, hvis formål er at undersøge forskellige aspekter ved menneskets subjektivitet, var bl.a. inspireret af de psykopatologiske fund fra disse studier, der pegede på en ustabilitet i basal identitet og selvfølelse.
I bogens kapitel 1 giver vi en kort præsentation af fænomenologi i psykiatrisk sammenhæng. I kapitel 2 omtaler vi nogle grundlæggende psykopatologiske begreber og psykiatrisk klassifikation. Kapitel 3 indeholder en introduktion til det kliniske billede illustreret ved tre vignetter og en kort fremstilling af skizofrenibegrebets udvikling siden det 19. århundrede. Kapitel 4 handler om de patologiske grundfænomener ved det skizofrene spektrum. Kapitlet fokuserer på de mest grundlæggende forstyrrelser og deres ofte subtile kliniske manifestationer. Kapitel 5 behandler de psykotiske fænomener og indeholder overvejelser omkring begrebet sindssygdom/psykose og psykosens egenart ved skizofreni. Kapitel 6 beskriver skizotypiske tilstande og pseudoneurotiske (neuroselignende) billeder og enkeltfænomener. I bogens sidste kapitel omtaler vi forløbsformer samt korte differentialdiagnostiske
overvejelser. I slutningen af hvert kapitel anbefaler vi yderligere litteratur. Bogen indeholder også et indeks med centrale begreber. Vi benytter i bogen begrebet skizofreni for hele det skizofrene spektrum.
Vi vil gerne takke alle de patienter og pårørende, som vi har haft kontakt med i årenes løb, og som har bidraget til vores egen forståelse af skizofreni.
Forfatterne
Anbefalet litteratur
Gudmundsson, E.M. (1993). Universets engle. Vindrose. Johansen, H. (2013). Hinsides. Gladiator.
Livingstone, C. (2016). Nat i april. Kbenhavn: Peoples’ Press.
Saks, E.R. (2007). The Center Cannot Hold: My Journey Through Madness. New York: Hyperion.