Holdtræning
28/11/09
11:09
Side 47
Kapitel 4
P RAKTISK - DIDAKTISKE OVERVEJELSER I HOLDTRÆNING
I dette kapitel præsenteres konkrete eksempler og handleforslag til den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af holdtræning ud fra den didaktiske relationsmodel, idet der samtidig trækkes tråde til videnskabsteoretiske og didaktiske grundholdninger.
Didaktiske grundholdninger I tabel 4.1 kobles didaktiske grundholdninger til bagvedliggende videnskabssyn. Eksemplerne i kasserne viser, hvordan de tre retninger, som blev beskrevet i kapitel 3, kunne se ud i en didaktisk planlægning af undervisning. I praksis anvendes sandsynligvis elementer fra mere end én tilgang.
Underviserens forforståelse I hverdagen går vi måske ikke og tænker i videnskabsteoretiske retninger, men vor opfattelse af verden eller vor forforståelse har stor indflydelse på de valg, vi træffer i planlægningen af undervisningen. I kapitel 2 er beskrevet en fysioterapeutisk forforståelse i relation til krop og bevægelse. Her medtages begrebet forforståelse for at åbne op for en refleksion over det mere personlige element i en forforståelse. Det er det, man har med sig i “rygsækken” – den bagage, der rummer mere end ens professionelle identitet, nemlig de livserfaringer, vi har fået gennem mødet med andre, vor opdragelse, egne læreerfaringer samt forholdet til vor egen og andres kroppe. Rygsækkens indhold ændrer sig undervejs i livet, især hvis man har muligheder for og giver sig selv lov til at reflektere og forholde sig til de erfaringer, man får. Som sundhedsprofessionelle beskæftiger vi os med krop og bevægelse. Dermed får det også betydning, hvordan man personligt og som underviser har det med sin egen og andres kroppe.
PRAKTISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER I HOLDTRÆNING
47