78 · AFTALERET · KAPITEL 3
Eksempel
København 1. oktober 2010 Kautionserklæring Undertegnede, Ditte Dortmann, kautionerer herved som selvskyldnerkautionist for min søn Nikolaj Dortmann, for den til enhver tid værende gæld på kassekredit, dog max. 150.000 kr. i Bank XX, der etableres i forbindelse med Nikolaj Dortmanns opstart af virksomheden TipTop 84. Ditte Dortmann
En kautionserklæring er en aftale imellem kautionisten (Ditte) og skyldnerens kreditor, (Bank XX), hvor Ditte ved sin underskrift bekræfter over for banken, at hun vil garantere for indfrielse af Nikolajs kassekredit, hvis han som debitor ikke selv kan betale. Dokumentet ovenfor er falsk, fordi det ikke er underskrevet af den rigtige Ditte Dortmann, og i dette eksempel ej heller underskrevet med hendes viden eller samtykke. Nikolaj har skrevet under i Dittes navn, og der er ikke afgivet et gyldigt løfte fra den forpligtede. Løftegiveren Ditte Dortmann er ikke bundet af løftet om at kautionere, uanset om banken (løftemodtager) er i god tro. Banken kan ikke gøre kautionserklæringen gældende over for Ditte, herunder forlange at Ditte skal betale Nikolajs gæld. Der findes ingen aftaleretlig lovgivning som regulerer falsk og forfalskning. Falsk og forfalskning ses ofte i sammenhæng med den strafferetlige lovgivning. Forfalskning Forfalskning
Hvis et dokument er forfalsket, betyder det, at der er rettet eller ændret i dokumentets indhold uden samtykke fra rette vedkommende, fx ændret et beløb, en rente, datering eller lignende. Kautionsbeløbet på max. 150.000 kr. ændrede Nikolaj til 450.000 kr. efter Dittes underskrift. Hvis kautionisten Ditte har accepteret at kautionere for 150.000 kr. kan hun ikke være bundet for 450.000 kr. Erklæringen har fået et andet indhold end tilsigtet, og den ulovlige ændring kan ikke gøres gældende overfor Ditte, der fortsat kun er bundet af sin kaution på de 150.000 kr., uanset bankens (løftemodtagers) gode tro. Forvanskning
Forvanskning
Erhvervsret 1-14.indd 78
Forvanskning er reguleret i AFTL § 32, stk. 2, og handler om fejl og forvanskninger i beskeder, der sker under fremsendelse via telegraf eller med bud. Bestemmelsen er af ældre dato, men anvendes analogt på nyere tid fremsendelsesformer, hvor der kan ske fejl undervejs. Bestemmelsen handler om den situation, hvor den oprindelige erklæring eller det oprindelige budskab ændres ved en fejl begået af tredjemand, og erklæringen derved får et andet indhold, end den oprindelige afsender havde forestillet sig. En sådan erklæring er ikke gyldig, uanset om modtageren af erklæringen var i god eller ond tro. Den oprindelige afsender skal dog give meddelelse til modtageren om, at han ikke vil være bundet af indholdet i erklæringen, uden ugrundet ophold efter at
05/07/13 11.07