Frivilligcenter Silkeborgs årsberetning 2018

2018 Beretning for

INDHOLD FRIVILLIGCENTER SILKEBORG

05

TAL FOR FRIVILLIGCENTER SILKEBORG 2018

06

DEN, SOM GIVER UDEN AT VÆRE BEDT, GIVER DOBBELT

08

SAMMEN BLIVER VI STÆRKERE OG KAN LAVE BEDRE LØSNINGER

09

PEER-FÆLLESSKAB SILKEBORG

10

SELVHJÆLP SILKEBORG – FORDI FÆLLESSKAB STYRKE

11

TEMA: FOLKEMØDET I SILKEBORG

12-15

OM SOCIAL UDSATHED, NYT RESSOURCESYN OG CIVILSAMFUNDET SOM LØSNING

16-19

”Tak til engagerede medarbejdere, frivillige, bestyrelsesmedlemmer, foreninger samt kommunale samarbejdspartnere. Tak til vores lokalepartnere Selvhjælp for at vi sammen har skabt et miljø med udgangspunkt i ligeværd, autonomi, fællesskab og mestring” Centerleder, Camilla Stenhaug Pedersen

03

FRIVILLIGCENTER SILKEBORGS BESTYRELSESFORKVINDE MONA GAARDSDAL

Frivilligcenter Silkeborg har haft et travlt og godt 2018. Der er skabt endnu flere netværk mellem foreninger og organisationer og mellem lokale foreninger og kommunale afdelinger. Vi får til stadighed skabt flere bånd mellem fagprofessionelle i det offentlige og frivillige fra civilsamfundet i Silkeborg.

Grunden til, at jeg synes det er vigtigt at fremhæve dette samarbejde er, at det er vejen, der fastholder vores nuværende velfærdstilbud og fremad vil skabe nye og flere muligheder for at styrke velfærden for de grupper af medborgere, der har brug for en ekstra indsats.

Kendskab giver venskab – og om det hedder samarbejde, sam-

skabelse eller noget helt andet, så skal Frivilligcentret fortsætte med at facilitere mødet mellem civilsamfundet og de offentlige og private aktører.

I Silkeborg er vi blandt de centre i landet, der er langt fremme i dette samarbejde. Det er vi fordi der er dygtige medarbejdere og frivillige i Frivilligcentret, som forstår at tale om sociale udfordringer med både chefer i forvaltningen, fagprofessionelle og de frivillige foreninger.

Det gode arbejde fortsætter i 2019, og vi ser frem til at skabe flere samarbejdsflader, som vil være til gavn for udsatte personer og grupper i Silkeborg kommune.

05

TAL FOR

FRIVILLIGCENTER SILKEBORG 2018:

• 93.565 unikke besøgende på vores hjemmeside.

• 122 workshops eller temadage for foreninger og kommunale nøglepersoner.

• 30 foreninger har fået konsulentbistand til udvikling og opstart.

• 40 eksisterende foreninger har fået konsulentbistand til udvikling.

• 1218 gange har vi samarbejdet med kommunen.

• 90 nye frivillige til medlemsforeningerne.

• 181 gange har vi givet foreninger praktisk hjælp.

• 122 borgere fik særlig tilrettelagt hjælp, støtte og netværk.

• 15 gange har vi givet større interviews til Midtjyllands Avis.

• 6000 gæster deltog i Silkeborgs første Folkemøde den sidste weekend i september, hvor Frivilligcentret var medarrangør af 160 events.

06

ADMINISTRATIV MEDARBEJDER: Maria Gjerulff er ansvarlig for Frivilligcentrets indretning og lokalebooking, samt den praktiske daglige drift.

DEN, SOM GIVER UDEN AT VÆRE BEDT, GIVER DOBBELT Det tager tid at blive- og føle sig som en del af et samfund. Det involverer mange nye aktører, systemer og regler - forbundne kar, som udgør en samlet hele.

I 2016 besluttede regeringen at flygtninge, ved visitationen til Kommunen, skulle vurderes jobparate og en af de konkrete ændringer det medførte, var at rigtig mange skulle have oprettet et CV. Som alle andre jobsøgende i Danmark på Jobnet. Hos Integration besluttede vi derfor at lave et CV-værksted, hvor 10 personer med samme modersmål deltager. Jeg kan godt lidt at undervise og var derfor hurtig til at lægge billet ind på rollen som underviser og fik derfor blandt andet mulighed for at tale om betydningen af frivilligt arbejde og foreningslivet. I den forbindelse husker jeg særligt én mand, som havde svært ved at forstå hvad jeg mente.

Mange flygtninge benytter sig af deres tilbud. De har ovenikøbet været gode til at engagere dem som frivillige og det overrasker mig faktisk ikke. Jeg tror på mange måder, at foreningens aktiviteter vækker minder fra markedspladsen og dermed giver positive associationer til livet i hjemlandet. At være på indkøb et sted, hvor folk kommer hinanden ved og hvor det i lige så stor grad handler om at være social i en kontekst, der er familiær og tryg. Selv har jeg været frivillig under en sommerlejr i Libanon, hvor den fælles kontekst var sport. Det kan være hvad som helst.

Jeg forsøgte derfor at uddybe, at det typisk er et ulønnet arbejde, hvor man i fællesskab med andre forsøger at gøre en forskel ud fra delte værdier - måske til gavn for en bestemt målgruppe. Det fik ham til at fortælle, at han sammen med andre havde været frivillig i lokalsamfundet når der havde været naturkatastrofer eller lignende. Jeg svarede, at det takserede helt sikkert til frivilligt arbejde og spurgte derefter; hvad kaldte i jer?

Det forstod han ikke helt. De havde ikke noget navn og havde ikke haft brug for det. De mødtes bare og gjorde en indsats når der var behov for det. Så i sidste ende måtte vi I CV’et på Jobnet forklare hvad han havde lavet, dog uden at angive et foreningsnavn. Og på mange måder er det et godt eksempel på, hvad integration handler om. At finde frem til en fælles forståelse.

Frivillighed er i Danmark tæt forbundet med foreningstanken, men essensen er lysten til at engagere sig og at gøre en forskel.

Og det var vi enige om.

Jeg tror på, at der er et særlig vigtigt opmærksomhedspunkt, hvis man vil engagere flygtninge i foreningslivet i Danmark. At man husker at tale ind i deres forståelse og egne erfaringer. Så vidt jeg ved, er Madspild Silkeborg et godt eksempel på dette.

08

Af Sebastian Brink Løvschall, Silkeborg Kommune, konsulent i Beskæftigelsesafdelingens stab.

Tidligere integrationsvejleder og frivilligkoordinator i Integration

SAMMEN BLIVER VI STÆRKERE OG KAN LAVE BEDRE LØSNINGER Selvhjælp Silkeborg, Socialpsykiatrien og Regionspsykiatrien Midt har etableret et samarbejde, hvor de i fællesskab laver gruppeforløb for pårørende til psykisk sårbare. Samarbejdet er hjulpet i gang og udviklet med en koordinerende indsats fra Frivilligcenteret.

Vi tror på, at kompetenceudvikling af de pårørende er et af de afgørende elementer for at skabe et fokus, så de passer på sig selv samtidig med, at de skal arbejde med deres rolle som pårørende. Desuden viser forskning, at mennesker med psykiske lidelser har en reduceret risiko for tilbagefald på 45% og en reduceret risiko for genindlæggelse på 22%, når de pårørende inddrages. Der er derfor god grund til at tænke pårørende ind tidligt i indsatsen og inddrage dem aktivt.

Vi har i samarbejdet bevist, at vi bliver stærkere sammen og laver bedre løsninger. Gruppedeltagerne er inddelt efter deres roller.

Deltagerne har blandt andet sagt: • ”Det har været langt bedre og mere lærende, end jeg havde turde håbe på”.

• ”Masser af refleksion og videndeling af andres erfaringer, som jeg har overført til min situation”.

• ”Samvær med ligestillede har givet mig en større forståelse for diagnosen og dermed en bedre accept af tingenes tilstand”.

• ”Vidste ikke jeg havde et behov, før jeg kom. Opdagede at jeg havde en syg datter – at jeg faktisk var pårørende”.

• ”Det har været præcis, hvad vi havde brug for”.

• Bjarne Yde, Ledende sygeplejerske i Regionspsykiatrien Midt har udtalt ”vores partnerskab med Selvhjælp Silkeborg om pårørendegrupper er et mønstereksempel på godt samarbejde. De har på en helt særlig måde ”en finger i jorden” ude i den virkelige verden, som vi nyder godt af og frem for alt, så er de til at regne med”.

Eva Stride, Afdelingsleder i Silkeborg Kommune mener, at samarbejdet med Selvhjælp og Frivilligcenteret er berigende, fordi de mennesker man møder, når man går ind af døren, brænder for det de laver og man kan mærke, hvordan alle har et ønske om at gøre en forskel. Hun siger blandt andet, ”kombinationen af offentlig og civilsamfund er unik. Det har uden tvivl stor betydning, at vi møder de pårørende både fra et perspektiv om, hvordan man hjælper sig selv til at være den bedste version af sig selv som pårørende og fra et fagprofessionelt punkt, hvor vi kan understøtte forståelsen og viden om de processer deres syge er i. Det opsøgende arbejde omkring de pårørende har været betydningsfuldt og har været årsag til, at der er kommet så mange pårørende i grupperne, som der har”.

Samarbejdet er dokumenteret i en konkret samarbejdsaftale, hvor der er tydelige og konkrete rammer for samarbejdet. Alle parter er enige om, at det er nødvendigt og vigtigt - særligt fordi frivillige og fagprofessionelle løser opgaven i et ligeværdigt fællesskab.

Annette Skjødt, Projektleder

09

PEER-FÆLLESSKAB SILKEBORG; En fortælling fra projektmedarbejder Camilla Felsager.

Min rolle er at understøtte et fællesskab for unge med komplekse udfordringer, f.eks. angst, stress og depression og en opvækst præget af udsathed. I peer-fællesskab Silkeborg støtter unge hinanden, mens de styrker deres mentale og sociale sundhed og øver sig i at mestre deres livsvilkår.

med lidt støtte i rollen som hjælpetræner i starten, kan de unge øge mangfoldigheden i foreningslivet. De bliver rollemodel for andre unge og børn, som måske også kæmper med ensomhed, overvægt eller angst.

Udfordringen i starten af projektet var at komme i kontakt med disse unge. Socialrådgiverne kunne godt fortælle om tilbuddet, men de unge havde svært ved at tage det første skridt.

Derfor lavede jeg i hele efteråret 2018 opsøgende arbejde på Ungeguiden, hvor jeg mødte de unge, når de alligevel var til møde med deres sagsbehandler.

Det gav en gruppe på 10 unge, der stadig mødes kontinuerligt og støtter hinanden dagligt via en digital platform.

Når først kontakten til mig er skabt, vil de unge gerne deltage.

De mødes med mig først, hvor vi skaber en tillidsfuld relation og forventningsafstemmer; derefter introduceres den unge til gruppen. De mødes mindst én gang ugentligt, hvor de spiller spil, går ture, snakker om livet og laver sund og billig aftensmad sammen. Samme får de øje på de kompetencer som et liv med en hård opvækst kan give og hvordan disse kompetencer kan overføres til en fremtid med god trivsel, uddannelse og job.

Primo 2019 skal vi igang med at dyrke motion sammen. De unge har i projektet et tilbud om personlig træning, både for at komme mere ud, men også fordi mange af dem ikke er fysisk aktive. Dette har ligesom de sociale aktiviteter været med til at øge de unges trivsel og at bane vejen for et fritidsliv, hvor de kan deltage på et foreningshold, så det bliver en integreret del af deres liv. Med disse nye redskaber til at interagere med andre har nogle af de unge ønsket at uddanne sig til instruktør eller hjælpetræner. Ved at få indsigt i nye sider af sig selv og

10

Peerfællesskabet er finansieret af STAR (styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering) og er udviklet i et tæt samarbejde med Ungeguiden, Silkeborg Kommune.

SELVHJÆLP SILKEBORG – fordi fællesskab styrker En kærlighedserklæring til mennesker og hvad vi kan, når vi tør vise os selv for hinanden

side kunne man også sige, at vi kun har én målgruppe; nemlig mennesker.

Alle mennesker har brug for at være en del af meningsfulde fællesskaber og brug for, at der er nogle, der regner med én.

Blandt andet derfor kan selvhjælpsgrupper give mening når livet gør ondt. Grupperne er et værn mod at føle sig alene.

De er en fantastisk ramme for at skabe meningsfulde relationer til andre. De giver plads og rum til at være hele mennesker og både give udtryk for styrker, begrænsninger, modsatrettede følelser; de paradokser og dilemmaer, som livets bøvl kan placere os i.

Begrebet ’selvhjælp’ kræver tit lidt ekstra forklaring. Hvad betyder det egentlig? Skal man bare lære at hjælpe sig selv og så kan man klare det hele uden andre?

Nej, selvhjælp dækker nærmere over, at vi i kraft af fællesskab med andre ligesindede, finder kræfterne inde i os selv til at heles og styrkes. Man kan altså ikke hjælpe sig selv alene – det kræver at vi gør det i fællesskab med andre. Dét er selvhjælpstanken. Vi har med andre ord brug for hinanden for at finde styrken i os selv til at komme på fode når livet vælter os lidt omkuld.

Selvhjælp Silkeborg tilbyder selvhjælpsgrupper til børn, unge og voksne, der har brug for at finde styrke i fællesskaber. Grupperne drives efter selvhjælpsmetoden og selvhjælpstanken, som er beskrevet ovenfor.

På den ene side kan man sige, at Selvhjælp Silkeborg ikke har én målgruppe, men mange. Vi arbejder både med børn, unge og voksne. Vi arbejder med mange forskellige former for emner og problematikker, som livet kan indeholde. På den anden

I mange andre af livets arenaer skal vi tænke over, hvordan vi ’vinkler’ os selv. Hvilket filter der skal lægges over vores liv for at det kan passe ind og se normalt og måske endda succesfuldt ud.

I Selvhjælp Silkeborg og i vores grupper kan du give slip på den form for identitetsarbejde. Der er plads til HELE dig som menneske - sammen med andre. Vi både giver plads og skaber plads i fællesskab.

Vores opgave som frivillig selvhjælpsforening er at facilitere: Vi skal skabe en tryg ramme, som deltagerne i grupperne selv kan fylde ud med eget, levet liv. Vi skal ikke bestemme eller styre, men give plads og gøre vores bedste for at deltagerne føler sig set, hørt og forstået af hinanden.

Vi ønsker at værne mod følelsen af at være alene. Vi vil skabe rammer, hvor rige og nuancerede fællesskaber mellem mennesker kan vokse. Hverken mere. Eller mindre.

Vil du være med? Du er velkommen. Vi har brug for dig.

11

TEMA:

FOLKEMØDET I SILKEBORG

Projektledergruppen bag Folkemødet; ”De Orange Trøjer”

12

FOLKEMØDET I SILKEBORG

Den 28. og 29. september 2018 blev det første folkemøde i Silkeborg kommune afholdt. Spændingen var stor blandt eventarrangør, projektgruppe og sam-skabelsesrådet. Er der opbakning? Regner det?

Der gik mange tanker igennem de godt og vel 500 mennesker der stod bag Fol-kemødet på enten den ene eller anden måde.

mænd fra Aktive Diabetikker og kvinder fra Base to Go gik sammen og lavede sund og lækker mad på tværs af aldre, køn, religion og kultur. Samskabelse fandt sted da aktører fra erhvervslivet, kommunen og foreningsverden gik under samme fane ind til Folkemødet med overskriften ”Vi løfter i fællesskab – Psykisk sårbare og pårørende”.

Hvis du sidder som læser og intet har hørt om Folkemødet i Silkeborg så læs roligt videre. Her kommer noget af det væsentligste om Folkemødet i Silkeborg 2018:

Under Folkemødet i Silkeborg kunne der opleves en lang række kulturelle indslag, lige fra kreative workshops over teater og cirkusleg til musikalsk underholdning. Legeglæden blev fundet frem, børn og voksne kastede sig over udfordrende og sjove discipliner, mens musikken spillede op til dans, sang og leg.

”Fokus på Silkeborg Kommune som et godt sted at leve” Dette var Folkemødets røde tråd. Fokus på hele Silkeborg kommune skal være et godt sted at leve, både for store som små, syge som raske, folk i arbejde og folk udenfor arbejdsmarkedet.

Initiativtager til Silkeborgs Folkemøde er Samskabelsesrådet.

Samskabelsesrådet er et uafhængigt råd, hvis vision er at skabe kultur for, at velfærdsudfordringer kan løses af borgere, foreninger, er-hvervsliv og det offentlige i fællesskab. Rådet består af aktører fra kommunen, erhvervsliv og civilsamfundet. De ønsker at vise, hvordan vi sammen, gennem dialog og samarbejde gør og kan gøre Silkeborg Kommune til et godt sted at leve. Rådet har fokus på at fremhæve muligheder, dilemmaer og barrierer i forhold til, hvordan der kan skabes gode resulta-ter gennem nye samarbejder.

Samskabelse er en proces hvor aktører med forskellige ressourcer og kompe-tencer sammen finder ind til kernen af et problem og dernæst forsøger at finde en løsning. Det kan særligt give mening at samskabe omkring komplekse udfordringer, hvor der er brug for nye og innovative løsninger. Målet med samskabelse er at skabe bedre rammer for det gode liv eller ny velfærd.

Samskabelse bygger på principperne om delt ejerskab, ligeværd, tillid, dialog, åbenhed, risikovillighed, en bevidsthed om gensidig afhængighed og et fokus på, hvordan forskelle mellem mennesker og sektorer kan skabe mere værdi, når vi sætter os sammen.

”Forskelle mellem mennesker og sektorer kan skabe mere værdi, når vi sætter os sammen” Nye samarbejder og samskabelse var et af rådets store ønsker for Folkemødet i Silkeborg. Ønsket blev til virkelighed, da blandt andet

Folkeskoleklasser kiggede forbi til åbningen af Theodoras Have hvor der var en stor sangglæde og begejstring.

Vandring af børn ind i Medborgerhuset blev stor da uddeling af gratis is rygtes.

Medborgerhuset var i forvejen fuld af liv, her kunne borger møde foreninger, kommune, prøve lokalcentrenes aktiviteter og meget mere.

På Campus kunne alt lige fra koncert med kor til debat med Thomas Blachman og Alexander von Oettingen opleves. Gode debatter og oplæg gav stof til efter-tanke for de fremmødte.

Historiefortælling var i højsæde på Silkeborg Bibliotek, mens teater og debatter fyldte Den Kreative Skole. Et af bibliotekets helt store trækpladstre foregik dog ikke inde på selve biblioteket men i ­ KulturKuplen. Her kunne der lånes mennesker; en politiker, en ung, en ældre, en flygtning og en forfatter. Udlånet havde fokus på den demokratiske samtale hvor temaer som fordomme, det gode liv og eksistens var samtaleemner. Der var så meget rift om at låne, at besøgende kom på lange ventelister.

Scenen på Bindslevs plads dannede rammen om kendte som ukendte kunst-nere. De skabte liv og en skøn stemning. Mange unge indviede pladsens nye asfalterede bakker med Street Food i hånden, sol på kinderne og god underholdning på scenen.

Ikke en dråbe regn faldt under Folkemødet og de godt og vel 6000 mennesker der slog vejen forbi Bindslevs Plads den 28. og 29. september.

Af Helene Roved Langgaard

FOLKEMØDET I SILKEBORG

13

PÅRØRENDE TIL PSYKISK SÅRBARE

– VI FIK ET GENNEMBRUD I 2018

I 2018 har vi fået et gennembrud i samarbejdet og samskabelsen på området for pårørende til psykisk sårbare. Vi har skabt et netværk for den kommunale socialpsykiatri, regionspsykiatri og civilsamfundet repræsenteret af nøglepersoner fra de frivillige organisationer, der har tilbud for pårørende til psykisk sårbare/syge.

Et fokusområde er blandt andet at have en fælles kalender med de forskellige aktiviteter for pårørende. Løsningen er blevet, at aktørerne bruger aktivitetskalenderen i Psykinfo, så det hele er samlet et sted og dermed bliver mere overskueligt.

En af kerneopgaverne i dette samarbejde har i år været deltagelse i det første Folkemøde i Silkeborg til Frivillig Fredag 2018, hvor over 5000 silkeborggensere deltog i events, debatter og fællesskabende aktiviteter. Èt af fokusområderne var pårørende til psykisk sårbare. Vores motto var ”vi åbner op for debatten, vi tør snakke om dét, der er tabu”. Vi satte fokus på de mange forskellige tilbud, vi har i Silkeborg til psykisk sårbare og deres pårørende. Målsætningen for samarbejdet var, og er fortsat, at udbrede kendskabet til de tilbud der er for pårørende og gøre det nemmere for dem at finde den hjælp, de har brug for – lige præcis der, hvor de er i deres proces. Arbejdsfællesskabet til Folkemødet bestod af: • • • • • • • • • • • •

14

Bedre Psykiatri Sind Pårørenderådgivning Lokalforeningen Sind Sind Ungdom Selvhjælp Silkeborg Mentalt Sundhedscenter LAP Silkeborg Silkeborg Kommune Regionspsykiatrien Midt IF Silkesind Zensitiv Yoga & Zen Hot Yoga Frivilligcenter Silkeborg

Der var blandt andet indlæg fra Sind Pårørenderådgivning om, når børn og unge vokser op i familier med psykisk sygdom, oplysninger til forældre med psykisk syge børn og unge fra Sind, Silkeborg, idrætstilbud til psykisk sårbare voksne fra IF Silkesind, en personlig historie fra LAP som også bidrog med god musik gennem hele Folkemødet, en smagsprøve på yoga og hvordan det kan bruges som et åndehul og en måde at passe på sig selv. ”I samarbejdet omkring Folkemødet oplevede jeg, hvordan en indsats fra Frivilligcentret betød, at man kunne samle en flok mennesker på en måde, så borger og professionelle var med til at udviske magtbalancer, der ellers er, når borger og kommune møder hinanden.

En erfaring som vi helt sikkert kan bruge fremadrettet”.

Citat Eva Stride, Afdelingsleder i Silkeborg Kommune. ”Når vi mødes i netværket mellem kommune, regionspsykiatri og de frivillige foreninger, så står det lysende klart – problemet er IKKE, at vi mangler tilbud, det er snarere manglende kendskab til hinandens tilbud.

Lad os da rykke sammen og blive bedre til at gøre hinandens tilbud kendte, så flest muligt kan få glæde af dem. Det er da for galt, at vi har så meget godt, som alt for få kender til”. Citat Bjarne Yde, Ledende sygeplejerske i Regionspsykiatrien Midt.

Vores samarbejde er kun lige begyndt og vi ser frem til at udvikle det i 2019. Vores fælles vision er, at pårørende i 2019 skal få hurtigere og tidligere hjælp, end de gør i dag. Blandt andet ved at alle parter henviser til hinanden alt efter, hvilken fase den pårørende er i, og hvilke behov den pårørende har.

Annette Skjødt, Projektleder

FOLKEMØDET I SILKEBORG

MIT LIVS SUCCES ”Jeg bliver helt rørt…”Sådan starter Tonny Johansen, da han bliver spurgt ind til sine oplevelser med Folkemødet i Silkeborg, og hvordan det var at være en del af så stor en begivenhed.

Tonny er medlem af foreningen LAP (Landsforening af nuværende og tidligere psykiatribrugere), som deltog i Folkemødet i Silkeborg. Det nyoprettede Folkemøde, der er skabt på initiativ af Samskabelsesrådet, løb af stablen i september og samlede foreninger, erhvervsliv og kommune.

Under overskriften Vi løfter i fællesskab – Psykisk sårbare og pårørende gik LAP og 10 andre aktører ind til Folkemødet og satte fokus på et område, der til dagligt kan være tabubelagt og svært for de fleste at berøre. ”Der var et stort sammenhold blandt os aktører. Det handlede ikke om, hvem der kom fra kommunen, eller om man var fra den ene eller anden forening. Det var et stort fællesskab, hvor jeg følte, jeg var en del af noget større,” fortæller Tonny videre om sit overordnede indtryk af Folkemødet.

Inden selve folkemødet mødtes alle eventarrangører for at brainstorme på, hvordan de under samlet fane kunne byde ind til Folkemødet. Ideerne var mange og hver mand som kvinde kunne byde ind. Der var dog også rum at udveksle erfaringer og fortælle hvad hver forening, kommune eller erhvervsliv havde i støbeskeen lige netop nu.

Tonny påpeger, at dette har været med til at skabe en stærk samhørighed mellem aktørerne.

Fællesskabet skabte tryghed for Tonny, der selv har psykisk sygdom tæt på livet: ”Jeg havde aldrig troet, at jeg, der lider af social fobi, skulle kunne deltage i noget, hvor der var så mange mennesker samlet.”

Han var med helt fra første spadestik i planlægningen af Folkemødet. Det gav Tonny en følelse af ejerskab. De mange møder, Tonny deltog i som medlem af foreningen LAP, gjorde også, at han stille og roligt kunne lære de andre foreninger og deres medlemmer at kende inden selve folkemødet, hvilket skabte stor sikkerhed og vished. Delt ejerskab som arbejdsmetode er vejen frem, så mange flere i fremtiden kan blive inkluderet og hørt, vurderer Tonny. ”Bare jeg havde oplevet dette for 20 år siden. Tænk at have sådan en positiv oplevelse og erfaring med i bagagen.”

Folkemødet var også en klar succes for LAP, der fik drøftet deres drømme og planer for fremtiden. ”Tiden var til det.

Vi var sammen i mange timer, og her fik vi virkelig mange gode snakke, som vi ellers ikke vil have fået, hvis vi ikke var repræsenteret på Folkemødet,” forklarer Tonny. ”Jeg håber, der er mange flere, der kan få samme positive oplevelse, som jeg har fået.

Jeg har fået mod på mere.” Tonny får rig mulighed for mere, for Folkemødet i Silkeborg kommer vender tilbage d. 6-7 september 2019. Så må vi se om Silkeborg kan gentage Folkemøde-succesen.

Af Helene Roved Langgaard

Det krævede stor overvindelse for Tonny at gå ude blandt folk på Bindslevs plads, men så snart han kom ind i medborgerhuset og sal A, hvor hele hans team stod klar, følte han sig tryg: ”Det er en stor personlig succes.”

Hvordan kan man lide af social fobi og være med til et to dagsevent med over 6000 mennesker?

Folkemødet har været med til at vende Tonnys allerstørste frygt til en succes;

FOLKEMØDET I SILKEBORG

15

Om social udsathed, nyt ressourcesyn og civilsamfundet som løsning

Frivilligcenterleder Camilla Stenhaug Pedersen.

I nedenstående skriver jeg om tidens største sociale udfordringer som jeg ser dem; og jeg bidrager med perspektiver på, hvorfor civilsamfundet er en del af løsningen. Til sidst kommer jeg med en opfordring til nyt ressourcesyn, som kalder på et opgør med samtidens ekspertkultur.

Jeg starter med data . Data om, hvordan vi går og har det i Danmark.

Og det står desværre skidt til: • • • •

Et stigende antal borgere føler sig socialt ekskluderede.

Udsatheden er ulige fordelt mellem landets kommuner og den geografiske ulighed er blevet større gennem de sidste 10 år.

Knap 282.000 voksne danskere eller 7% af befolkningen har tegn på udsathed i deres liv.

Borgere i en udsat livsposition oplever, at de ikke får hjælp og støtte - og at der ikke er en koordineret indsats for hjælpen.

Ikke kun det offentlige oplever denne virkelighed; medlemsforeninger i Frivilligcentret beretter også om en større søgning til deres tilbud. F.eks. fra familier med en større grad af kompleksitet i deres udfordringer, hvor alle i familien er berørt. Denne tendens er landsdækkende, hvor foreninger melder om en markant stigning i antallet af brugere.

Hvad stiller vi op?

For mig at se, har vi to opgaver i fremtidens sociale arbejde: vi skal investere i brobygning mellem kommune og civilsamfund- og vi skal øge mangfoldigheden i vores fællesskaber; både de offentlige og dem i civilsamfundet.

Jeg påstår, at offentlige lovgivningsbestemte foranstaltninger har bedre effekt, når borgeren samtidigt har et støttende netværk. I sidste ende

16

kan man ikke købe sig til et fællesskab eller netværk, det hører hjemme i privatsfæren og dermed civilsamfundet. Derfor må vi som samfund investere kræfter og ressourcer, så borgeren oplever en ubesværet overgang fra offentligt tilbud til fællesskab i civilsamfundet.

Civilsamfundet har i disse år et massivt fokus på at udvikle og kvalificere sine fællesskaber. Hvis det offentlige følger trop med mere fokus på mulighederne i foreningslivet, vil synligheden heraf øges og flere borgere vil få adgang til et støttende netværk.

For de borgere der har de mest komplekse udfordringer, sker brobygningen ikke af sig selv. Som aktører omkring dem må vi tage brobygningen på os og sammen med borgeren finde nye veje til fællesskab og støttende netværk. Og som fageksperter må vi nogle gange sidde på hænderne og glemme vores faglige argumenter for, hvilket netværk vi tror, borgeren har mest gavn af. Det er nemlig ikke vores opgave eller privilegie at bestemme; det er borgerens.

Jeg kender en skøn enlig mor, der bor i et område, der er på den såkaldte ghetto-liste. Hun har aldrig været medlem af en forening, ej heller oplever hun sig selv som frivillig. Hvad alle i området til gengæld véd er, at hun er det lokale, uformelle krisecenter for kvinder, der lever med vold i nære relationer. Gentagne gange finder hun plads i sin etværelses til kvinder og børn- og alle voldsudøvere ved, at de ikke skal nærme sig. Samtidigt har hun en tydelig afstandtagen til vold, og taler direkte i resiliens-hjertet hos de børn, som er fyldt med dilemmaer og loyalitetskonflikter, når der er vold i hjemmet.

Samme kvinde er ikke med til forældremøder på skolen og bryder sig ikke om at deltage i de store skolefester. Det har ikke noget med hendes udsathed at gøre, eller at hun er på overførselsindkomst. Det har noget med rammerne for forældremøder at gøre. Hvor gode er middelklassen til at invitere alle samfundslag ind og gøre alles ressourcer eftertragtede? Når du selv som forælder er til møde på en skole, tænker du da over, hvor inkluderende eller ekskluderende din

og andres adfærd kan opleves? Og hvis du er ansat på en skole eller tilsvarende offentlig institution, hvordan arbejder din ledelse systematisk med at sikre, at alle oplever sig som et gyldigt og eftertragtet medlem af fællesskabet?

VIVEs undersøgelse fra 2017 siger: ”Der er en stor vilje til fællesskab blandt de mest udsatte danskere.

Et godt fællesskab kan ikke bygges udelukkende på viljen hos dem, der står på kanten og gerne vil ind- det kræver også en rummelighed hos flertallet og hos de institutioner i samfundet, der skaber de rammer, vi mødes i”.

VIVEs undersøgelse viser ligeledes, at mange af civilsamfundets fællesskaber trænger til en strategisk indsats for at øge mangfoldigheden. Som eksemplet med skolen ovenfor, kommer også civilsamfundet til at ekskludere. Ubevidst og utilsigtet. Som civilsamfund har vi derfor en fælles opgave med at øge mangfoldigheden, så alle kan identificere sig med fællesskabets rammer og indhold.

Hvem er eksperten?

Den psykiatriske sygeplejerske eller den psykisk syge? Især i psykiatrien vinder peer-fagligheden indpas og kan ses som et nybrud i ressourcesynet på mennesker med psykisk lidelse. Primært initieret af psykisk sårbare selv, der ansættes som peermedarbejdere og supplerer de sundhedsfaglige eksperter med et levet liv-perspektiv.

Jeg hilser dén tænkning velkommen og ser gerne dette nye ressourcesyn overført til alle områder i det sociale arbejde. Ikke som en erstatning for faglighed, men som et lige så gyldigt perspektiv på nye løsninger.

Jeg vil gerne derhen, hvor borgere med levet erfaring i 2028 oplever, at deres kompetencer er efterspurgte. Kan Jobcentret eller socialafdelingen eksempelvis ansætte peermedarbejdere i fremtiden?

Det kræver, at vores højtuddannede og specialiserede fageksperter anser tværfaglighed for også at inkludere et levet-liv-perspektiv. Dén øvelse ser let ud på papiret, men kan være vanskelig at udføre. Det kalder på, at ledere i både civilsamfund og det offentlige forandrer medarbejdernes syn på, hvad handlekompetence er og hos hvem den ligger.

Jeg støder ofte på den holdning hos offentligt ansatte, at de vurderer deres borgere til at være for skrøbelige til civilsamfundet. Typisk buser denne sætning ud: “Min borger kan ikke tåle at blive udsat for mere”.

Jeg udfordrer altid denne vurdering, og kommer med eksempler på foreningernes høje kvalitet i arbejdet- og følger op med min personlige levede erfaring, der viser, at et menneskes skrøbelighed godt kan bære mødet med civilsamfundet. Fordi: ”Borgeren ”tåler” ret meget de to tredjedele af døgnet, hvor kommunen holder lukket. Den moral og det miljø nogle børn er opvokset i gør, at det ikke er et møde med et foreningstilbud der vælter dem som unge voksne. Uanset om relationen til foreningen kuldsejler. De har levet i og overlevet noget, der var meget værre”.

Jeg kender en ung kvinde, Rie, i starten af 20´erne, der bor hjemme hos sin psykisk syge mor på en lejet, faldefærdig gård, nede ad en lang grusvej. Her bor også fire muskelhunde, en masse katte, søsterens to mindre børn, og i weekenderne søsterens tredje barn, der ellers er anbragt uden for hjemmet. Rie står for alle huslige pligter i hjemmet, herunder indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask, pasning af dyr og søskende. Hun er den eneste der har kørekort, så hun står også for al transport af familien.

Rie er opvokset i et hjem, hvor kommunen har været på hyppige besøg grundet underretninger. Hun har en dårlig relation til kommunens sagsbehandlere, fordi hun ikke synes de hjælper hendes syge mor eller

17

resten af familien på den rigtige måde. Hendes forståelse for morens sygdom og kendskab til familiens egentlige behov, gør, at hun er loyal mod det moralkodeks, som familien har opbygget. Et moralkodeks, der fungerer som lim for familiens relationer med hinanden og som et værn mod udefra kommende krav og ’trusler’.

Pt er Rie sygemeldt fra sit HF-studie.

Da jeg møder Ries sagsbehandler først i 2018 og foreslår, at Rie inviteres ind til et peer-fællesskab med andre unge, møder jeg som ofte før den holdning hos sagsbehandler, at det er Rie alt for skrøbelig til. Vi møder dog Rie lidt senere på året i anden sammenhæng, hvor hun siger ja til at deltage. Hun er nu på femte måned en fast bestanddel af gruppen og meget vellidt af de andre.

Når vi spørger Rie til, hvorfor hun tror, at sagsbehandler ikke tænkte at tilbuddet var noget for hende, kommer svaret prompte: “de hjælper os ikke med dét vi rent faktisk har brug for. I stedet mener de alt muligt om, hvad vi må og ikke må”.

Tænk hvis en familie som Ries fik lov at bestemme, hvilken kommunal ydelse der kunne gøre størst gavn. Jeg er så heldig at være civilsamfundsaktør i en kommune, hvor dette er den fremtidige model for beskæftigelsesfremmende og sociale foranstaltninger i familier. Jeg mener, at modellen har så mange forcer og gevinster, at den bør implementeres i alle landets social-, familie- og beskæftigelsesafdelinger.

Med så mange nye tilgange er det essentielt, at vi har mod: at vi tør!

Tør give slip på vores selvforståelse som socialarbejder og måske de misforståede hensyn vi tager- uanset om vi er offentligt ansat eller

18

frivillig. Nogle gange tager vi hensyn begrundet i vores faglighed. Men vi er også nogle gange begrænsede af vores eget levede liv, der har givet os enten større eller mindre indsigt i, hvad det vil sige at leve i kompleks udsathed.

Jeg håber for 2019, at de sociale foreninger vil arbejde mere systematisk med, hvordan de kan gøre deres fællesskaber (endnu) mere inkluderende. Vi har mange foreninger i kommunen, der allerede arbejder bevidst med mangfoldighed, f.eks. Kirkernes Sociale Arbejde, Sind Ungdom, Selvhjælp Silkeborg, Ungdomskulturhuset, Base To Go, Kulturhuset og mange flere. Men vi kan gøre mere! Det kræver ressourcer og specifikke kompetencer og det er ikke altid let for en forening at finde mere af dét på frivillig basis. Men hvor kunne det være godt for vores samfund, hvis eksempelvis nytilkomne flygtninge kunne blive besøgsvenner for ældre, eller hvis unge med autisme eller ADHD blev rollemodeller for børn med en tilsvarende diagnose.

F.eks. i Makerspace på biblioteket, et kreativt e-learnings-fællesskab.

Der er mange mulige koblinger og brobygninger mellem forskellige borgergrupper, og vi kan udnytte denne mulige synergi bedre. Hvis vi tør!

Jeg ønsker for 2019, at det offentlige og civilsamfundet i Silkeborg tager yderligere skridt i det tætte samarbejde om bedre velfærd og koordinerede løsninger. Hvis vi ønsker mere samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet, kræver det en langsigtet løsning. Ikke en kortsigtet spareøvelse. Det er den billigste løsning på sigt; både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Vidste du?

En af fem voksne danskere har store udfordringer i livet af helbredsmæssig, psykisk eller social karakter og føler sig ensom og uden for fællesskaber. Hver tredje er under 30 år.

19

Årsberetning 2018. Š Frivillicenter Silkeborg 2019.

Div. fotos side 4,7,19 : foto8600.com

Frivilligcenter Silkeborg - Estrupsgade 4, 1. sal. Tlf. 86820098 - www.frivilligcenter-silkeborg.dk