Issuu

2021 Beretning for

INDHOLD

TAL FOR 2021

4-5

LEDER

6-9

TEMA: NETVÆRKSMØDER OG ARRANGEMENTER

10-11

RELATIONER I BEVÆGELSE

12-13

FRU PRIP

HUSRUM

Tak fordi du tager dig tid til at læse Frivilligcenter Silkeborgs årsrapport for 2021. Du får et indblik i vores egne aktiviteter, samt det brede tværsektorielle samarbejde, vi har i kommunen. God læselyst.

Tip: Åbn kameraet på din mobiltelefon og peg på koderne:

Følg med på Facebook

Frivilligcenter-silkeborg

Frivilligjob

I 2021 håndterede vi 3127 henvendelser. Her et nedslag i de vigtigste af dem:

Vi har haft

1596

796

gange har vi samarbejdet med en kommunal sagsbehandler om en løsning til en borger

lokalebookinger

borgere har fået et nyt frivilligt arbejde gennem os 04

Vi har givet konsulentbistand til

nye foreningsprojekter

1667

108

gange har administrationen håndteret henvendelser af praktisk eller henvisende karakter

borgere har fået særlig tilrettelagt støtte med opfølgning

Vi har givet længerevarende konsulentbistand til

Vores hjemmesides sociale vejviser er blevet besøgt

24.108

foreninger

gange Fællesskabsguiden fra Flere i Fællesskaber har hjulpet over

Vi har holdt

tværsektorielle stormøder

100

borgere fra ensomhed til fællesskab

Endnu et forandringsår: 2021 blev atter et år, der var præget af COVID. Især den første del af året var tung at komme igennem for centrets medlemsforeninger. Den lange nedlukning gjorde os bekymrede for de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe og tilbyde fællesskab. Samtidigt mærkede vi uro og usikkerhed med hensyn til frivilligrekruttering og –fastholdelse. Da foreningslivet stod til at åbne med et minimum af restriktioner i august/september, kunne vi tydeligt se det i aktiviteten på vores hjemmeside og i antallet af henvendelser på mail og telefon i sekretariatet. Der var nysgerrighed og et behov for at mødes og prøve kræfter med nye fællesskaber. Konkret steg hjemmesidebesøgene til det dobbelte i august og september sammenlignet med maj og juni 2021. I september havde vi 3429 unikke besøg på hjemmesiden. Det er endda 800 flere unikke besøg end i samme måned før covid, hvor september 2019 havde godt 2600 besøg. Trods nedlukning i starten af året skete der en opblomstring af nye måder at mødes på: Vi mødtes både online og ude i den smukke natur, til gåture og bålhygge, til vinterbadning og winter walking. En tendens, der fortsætter: vi zapper ind og ud af mødeformer og –platforme. Vi finder nye veje til fællesskab, store fællesskaber som små. - Og vi vil hinanden. Dem der formår at række ud. For vi har stadig et stort efterslæb med ensomhed.

Steder at høre til: Faktisk vokser ensomheden, selvom vi har mange tilbud om fællesskaber. Derfor er jeg taknemmelig for, at Frivilligcentret er med i https://flereifaellesskaber. silkeborg.dk/, sammen med stærke partnere på landsplan. Sammen bliver vi klogere på, hvilke veje vi kan skabe ud af ensomheden for dem, der ønsker det. Måske er det ikke så meget mange nye tilbud vi mangler- måske skal vi blive bedre til at bygge broen hen til dem. Derfor har vi sammen med Flere i Fællesskaber ansat en fællesskabsguide, der i 2021 etablerede match mellem over 100 borgere og et foreningsfællesskab. Frivilligcentret har arbejdet strategisk med brobygning i 2021, ikke kun med Flere i Fællesskaber. Vi har i alt haft fem brobyggere ansat, der følger borgere i en udsat livsposition til et meningsfuldt fællesskab for netop dem. Tre af vores brobyggere er ansat i fleksjob, fordi vi mener, at virksomheder og organisationer skal tage et socialt ansvar og skabe arbejdspladser for dem, der af forskellige årsager ikke kan arbejde på fuldtid. Vi ansætter ikke fleksjobbere alene på grund af det sociale ansvar. Vi gør det, fordi vi har ansat de bedst egnede til den relationelle opgave. Hvor stort et timetal vores medarbejdere er ansat på, er sagen uvedkommende. Fælles for borgere i en udsat livsposition er, at de søger et

sted at høre til. Et sted, hvor de oplever sig set og hørt. Nogle vælger de konventionelle foreningsaktiviteter som fodbold og badminton. De fleste borgere vi ser, finder med hjælp fra Frivilligcentrets brobyggere en mere nichepræget aktivitet. Vi har sendt borgere til diamanttegning, fotoklub, togbanegruppe, e-sport, telefonkaffe, coding pirates, peer-linjen, virtuel fællesspisning og et væld af andre mere ukendte fællesskaber. Det er der brug for. Dem der kan selv, finder et tilhørssted. Vi er til for dem, der gerne vil, men ikke nødvendigvis kan. Good governance i civilsamfundet Jeg er så privilegeret, at jeg er leder på en arbejdsplads, hvor jeg føler, at jeg hører til. Det ligger mig derfor meget på sinde, at mine medarbejdere og vores lokalepartner Selvhjælp også oplever et godt arbejdsmiljø. Ud fra Frivilligrådets anbefalinger om good governance og ledelse i

civilsamfundet, har Frivilligcenter og Selvhjælp derfor brugt covid-nedlukningen til at undersøge og forbedre vores psykiske arbejdsmiljø. Covid har lært os nye måder at bevare og styrke tilhørsforholdet til hinanden, men vi har savnet at være sammen og bruge tid sammen. Vi håber, at vi får mere lejlighed til dette i 2022. Hvis du og din forening ønsker inspiration til good governance, findes Frivilligrådets anbefalinger her: https://frivilligraadet.dk/projektet/anbefalingerne Ny frivilligkultur og udfordringer for civilsamfundet: Udover de forandringer, som en pandemi bringer med sig, sker der også andre strømninger, der kræver civilsamfundets opmærksomhed. Center for Frivilligt Socialt Arbejde har i frivilligrapporten 2019-2021* lavet følgende nedslag, som de fleste foreninger får brug for at adressere:

Unge har stort engagement i hele landet

Flere frivillige i 30’erne i landkommuner

Social frivillighed mest udbredt i byerne

Frivillige i yderkommuner bruger flest timer

Den yngre del af befolkningen udgør den største andel af frivillige i byerne, men også i landkommunerne er unge velrepræsenteret. Her er 42 pct. frivillige. De unges engagement overgås kun af den ældre generation i landkommunerne, hvor hele 48 pct. af de 60 til 69-årige udfører frivilligt arbejde. Tendensen afspejler det generelle billede, hvor vi på landsplan ser et højt engagement blandt netop unge og ældre.

Den største forskel findes i aldersgruppen 30-39 år. I modsætning til både landsgennemsnittet og tallene for bykommunerne er forholdsvist mange 30 til 39-årige frivillige i landkommunerne (41 pct.). Forskellen kan formentlig forklares med, at børn og forældres foreningsengagement ofte går hånd i hånd. I landkommuner vil fritidstilbud og aktiviteter for børn ofte være koblet til foreningslivet. I bykommuner er der sandsynligvis en større tendens til, at fritidsaktiviteter er koblet til offentlige eller markedsbaserede services, hvor forælderens frivillige deltagelse ikke er en forudsætning.

Flertallet i både land- og bykommunerne er frivillige i en forening, mens foreningsfrivilligheden er en smule mere hyppig i landkommuner end i bykommuner. Ser vi isoleret på de fire storbybykommuner Aalborg, Odense, Aarhus og København, tyder det på, at det frivillige sociale engagement er højere i disse kommuner sammenlignet med de øvrige bykommuner og med landkommunerne.

Der er relativt store forskelle i de frivilliges tidsforbrug. I storbykommunerne bruger frivillige i gennemsnit 13 timer på frivilligt arbejde om måneden. I landkommunerne ligger tidsforbruget på 15 timer om måneden, mens yderkommunerne topper med et gennemsnitligt timeforbrug på lige knap 17 timer om måneden.

https://frivillighed.dk/sites/frivillighed.dk/files/media/document/Frivilligrapport%202019-2021_0.pdf s. 44-45.

Episodisk frivillighed Vi har gennem de senere år set, at det frivillige engagement er i forandring, og at flere frivillige beskriver deres indsats som episodisk. Den tendens går igen i forskning og i CFSA’s undersøgelser – og i Danmark såvel som i hele Norden.

Frivilligcentret har i 2021 haft godt 20 foreninger til længerevarende strategiforløb, hvor bestyrelserne har arbejdet med nogle af ovenstående udfordringer. Det er ikke enkelt at løse, og det kræver omstillingsparathed og stor fleksibilitet. Jeg oplever, at mange af centrets medlemsforeninger smøger ærmerne op og går til udfordringerne med kreativitet, opfindsomhed og nytænkning. Foreningerne står med forandringer i frivilligkulturen, hvor nye frivillige har nye forventninger. Samtidigt har størstedelen af de bærende kræfter i foreningsbestyrelserne fortsat rod i den tidligere generations kultur for, hvordan foreningslivet arbejder og koordinerer. Det kan give gnidninger, hvis ikke ledelsen får fat i forskellene og etablerer en kultur og et sprog for, at vi kan tale om, at der er forskelle på de foreningsaktive generationer. Som opsummering kan jeg om 2021 sige, at civilsamfundet oplevede innovation, gå-på-mod, vedholdenhed, afsavn, frustration og nysgerrighed. Forhåbentligt kan vi forandre det til drivkraft, når vi går ind i sommerperioden 2022 og en lidt større genåbning.

Tip: Links der henvises til i teksten, kan du besøge her med din mobiltelefon. Bare åbn kameraet og peg på koderne:

Flere i Fællesskaber

Frivilligrådets anbefalinger

I årsskriftet her kan du læse om vores måde at arbejde på, der er kendetegnet ved partnerskaber og dét at løfte i flok. Det kan du bl.a. se i indslaget om March mod Ensomhed fra Flere i Fællesskaber, i omtalen af Sindets Dag og Frivillig Fredag. Jeg takker min bestyrelse, medarbejdere, medlemsforeninger og samarbejdspartnere for endnu et lærerigt år.

Frivilligrapporten

Øverst fra venstre: Leder Camilla Stenhaug Pedersen, Projektleder og pårørendekonsulent Annette Skjødt, Processpecialist og foreningskonsulent Anne Line Bech Vestergaard, foreningsbrobygger Helene Langgaard. Nederst fra venstre: Fællesskabsguide Mariane Bech Nedergaard, foreningsbrobygger og ungekonsulent Tina Bak Oudal Rasmussen. (Fraværende på foto, administrativ medarbejder Maria Gjerulff).

Netværksmøder og arrangementer World Mental Health Day markeres i hele verden den 10./10. hvert år. Vi tyvstartede mærkedagen den 7. oktober, hvor vi havde temaet: Søvn- Krop og Sind. Den brede sammenslutning af arrangører er et godt billede på, hvordan vi samarbejder på tværs af sektorer i Silkeborg Kommune: Psykiatriens Hus, Selvhjælp, Sind, Bedre Psykiatri, Silkeborg Kommunes Sundhedshus, Dansk Cyklistforbund, Idrætsforeningen Silkesind og Frivilligcentret. Vi fik ny viden om søvn og søvnproblemer ved Lea Gaulshøj Thomsen (billedet), daværende leder af Selvhjælp Silkeborg. Heidi Lerche, musikterapeut, gav os en særlig oplevelse, hvor vi mærkede forskellige musikstykkers indvirken på humør og arousal.

March mod Ensomhed 14-15. september. I forbindelse med årets ’March mod Ensomhed’ var der kaffe over bål og fællesspisning i det fri. Initiativtageren, Patrick Cakirli, holdt et oplæg om ensomhed, og dagen efter gik han videre på sin rute tværs gennem Danmark. Koordinator for arrangementet i Silkeborg var Flere i Fællesskaber.

Netværk. Ungenetværk, psykiatrinetværk og Netværk for Familieaktører. Tre gange årligt samler vi foreninger og offentligt ansatte nøglepersoner, der har samme målgruppe. Vi mødes for at styrke vores kendskab til hinandens områder, tilgang og tilbud. Det bidrager til lokal sammenhængskraft og giver borgerne hurtigere adgang til hjælp og støtte. Netværkene koordinerer fælles arrangementer som f.eks. Sindets Dag, og vi udvikler nye tiltag sammen.

Frivillig Fredag den 24. september. Daværende socialudvalgsformand Helle Gade (S) uddelte årets Frivilligpris til Grethe Grønborg fra Mødrehjælpen Silkeborg. Derefter var der politisk paneldebat, hvor politikerne bl.a. svarede på spørgsmål som: Hvordan vil politikerne arbejde for at understøtte frivilligheden? Når nu civilsamfundet investerer så mange ressourcer i velfærden, hvordan ser politikerne på muligheden for samarbejde og brobygning? Fra venstre: Mads Frandsen (V), Bente Refslund (SF), Peter Sig Kristensen (EL), Johan Brødsgaard (RV), Helle Gade (S)

Selvhjælp Silkeborgs pårørendegrupper indstillet til Region Midt´s Initiativpris. Selvhjælp Silkeborg har i dag forankret et projekt, der i sin tid blev udviklet i et partnerskab mellem Frivilligcentret og Selvhjælp. Derfor følte vi også lidt af æren dryppe på os, da vores delte medarbejder Annette Skjødt drog til prisuddeling. Desværre vandt vi ikke førstepræmien, men vi er stadig stolte af vores indstilling og synes, at tilbuddet igen fortjener omtale: “I et ligeværdigt samarbejde mellem Psykiatriens Hus i Silkeborg og Selvhjælp Silkeborg udbydes gruppeforløb for pårørende til mennesker med psykisk sårbarhed. Grupperne ledes i fællesskab af en frivillig fra Selvhjælp Silkeborg og en ansat fra Psykiatriens Hus. Der er et kæmpe behov for støtte til pårørende, hvis mentale helbred er under pres. I fællesskab mellem de tre organisationer (region, kommune og civilsamfund) har vi gennem et årelangt samarbejde udviklet en model, hvor vi i fællesskab skaber en langt bedre løsning for målgruppen, end vi havde kunnet hver for sig. Grupperne består af 6-8 deltagere, enten ægtefæller/samlevende til psykisk sårbare eller forældre til psykisk sårbare. Til hver gruppe er der tilknyttet to gruppeledere; en ansat fra Psykiatriens Hus samt en frivillig fra Selvhjælp Silkeborg”

Relationer i Bevægelse - undersøgende og eksperimenterende. “Relationer i bevægelse” er halvvejs i projektperioden. Den centrale tanke i projektet er at bygge videre på de seneste års opnåede erfaringer med at skabe ligeværdige rum gennem peer-støtte. Rum hvor deltagerne finder veje til at understøtte personlig recovery og livsmestring. Mulighederne for at komme sig efter psykisk sygdom hænger tæt sammen med social inklusion og tilegne sig meningsfulde sociale roller. At komme sig drejer sig om at opdage – eller genopdage – fornemmelsen af et normalt og meningsfuldt liv i fællesskab med andre. I løbet af vinteren og foråret 2021 deltog et antal frivillige i vores online uddannelse af peer-mentorer. Det blev planlagt og gennemført i samarbejde med Peer Netværket Danmark med Jens Lundgren Thomsen som underviser. Hovedindholdet bestod i indføring af recovery tankegang, forståelse af peerog mentorrollen samt samtaletræning. Fem peer-mentorer gennemførte uddannelsen. I februar 2022 starter et tilsvarende kursusforløb med nye peer-mentorer. Dialogmøderne Umiddelbart i forlængelse af uddannelsen blev peermentorerne løbende matchet med en deltager. Det vil i denne sammenhæng sige borgere, som har erkendte psykiske vanskeligheder, der er parat til med aftalte mellemrum, at mødes med sin peer-mentor. På grund af corona-situationen blev disse møder holdt udendørs, ofte som vandreture i Silkeborg og omegn. Henover efteråret blev der holdt flere dialogmøder men peer-mentorerne. Dialogmødet er krumtappen i projektet og finde sted ca. hver tredje uge. Her udveksles erfaringer om de aktiviteter som peer-mentorer og deltagere er involverede i.

Her deles erfaringer og der tales om eventuelle justeringer og næste skridt. På dialogmødet møder peer-mentorerne, projektleder og repræsentanter fra projektgruppen til en faciliteret udveksling af erfaringer uden at tale om deltagerne. Dialoggruppen er det sted, hvor vi i fællesskab finder frem til den bedste måde at sætte relationer i bevægelse sammen med deltagerne.

Et vigtigt redskab for hjælperen er redskabet ‘langsomme skridt’. Et redskab som kan støtte den vanskelige samtale og give retning. Her fortæller en deltager om sit møde med sin peer-mentor: Poul er god til at mærke hvor jeg er henne. Jeg er tættere på at tage skridtet end ved vores første møde. Jeg er klar over, at jeg ikke kommer derhen ved bare at blive båret frem. Der hvor jeg er nu, skal jeg begynde at øve mig i min fritid, og jeg skal selv have interessen og lysten til at gå den vej. Det er ude blandt folk energien ligger og ikke hjemme på sofaen. Poul presser mig ikke på nogen måde. Det giver mig lysten og modet til at tage mere ind i et tempo, hvor det føles godt for mig. Ikke noget med, nu skal du lige det her. Jeg føler jeg har en frihed. Jeg ved, hvad jeg retter mig imod og jeg føler også, der er en udvikling. Forleden sad jeg og tænkte på mine sygedage på arbejdet. Der er faktisk ikke været så mange. Det er igen en gevinst ved de ugentlige gåture, og de snakke jeg dér har haft med Poul. Før var jeg bare et nummer i systemet, hvor man kan glemme, at man faktisk er en person. Pouls og min relation gør, at jeg giver mig selv værdi.

Hvad har vi lært? Noget rigtig vigtigt vi har lært, er at lytte til dem, der deltager i projektet. Når man laver et projekt går man ud fra hypoteser. Nogle af disse holder og nogle må justeres. Vigtigheden er hele tiden at være lyttende og ikke lægge sig for fast i noget bestemt. Det er en vigtig erfaring vi har indhøstet det første år. I mange projekter er det ikke altid at det lykkes at justere så meget, som vi netop mener, vi har været gode til. Der er en sårbarhed i projektet. Deltagerne er mennesker med erfarede psykiske vanskeligheder. Ofte er de kommet igennem en proces, over år, hvor de er kommet videre. Vi har brug for at finde en måde at tackle denne udfordring på i et projekt af denne type. Kan der, som en peer-mentor på et dialogmøde, være to mentorer til en deltager med særlige komplekse vanskeligheder? Hvad kan vi gøre, for at relationerne bliver mindre sårbare? I en-til-en-tilgangen kan der være risiko for, at deltageren får et afhængighedsforhold til den ene mentor. Peer-mentoren er ikke én der altid følger dig, men en person som er i stand til at hjælpe dig til at give slip og etablere nye relationer i andre fællesskaber og muligvis i foreningslivet.

Tip: Links der henvises til i teksten, kan du besøge her med din mobiltelefon. Bare åbn kameraet og peg på koden:

Vi har i projektgruppen givet os selv lov til at reflektere og eksperimentere. Ikke om deltagerne, men sammen med peermentorerne om de bedste rammer og former for bæredygtige fællesskaber. Det er vigtig for os som projektgruppe hele tiden at spørge os selv: Er det det her, vi gør? Og ikke bare køre stringent efter et fastlagt projektplan. Det er ikke let, men vi mener det er givende for peer-mentorerne og deltagerne. Projektet er støttet af Velux Fonden der har valgt løbende at evaluere aktiviteterne i fem samtidigt støttede projekter. Socialt Udviklingscenter står for evalueringen, der er baseret på forandringsfortællinger. Vi har planer om at den indsamlede viden præsenteres i en læringsworkshop til i efteråret 2022. Den foreløbige overskrift vil her være: “Steder at høre til - måder at arbejde på.

Mentorblog

Mentorforsker og ekstern konsulent Lars Holmboe, www.mentorblog.dk/

Naja blev en del af et dejligt fællesskab og fik nye venner, da hun begyndte at komme hos Fru Prip i Silkeborg. Naja ville gerne møde nye mennesker og have venner, da hun i august 2021 flyttede til Silkeborg. Fællesskab og venner fik hun efter et møde med Helene Langgaard fra Frivilligcenter Silkeborg. Helene spottede hurtigt Najas kreative evner og interesser og så et match mellem Naja og Fru Prip, som er et kreativt værksted.

Siden er Naja kommet hos Fru Prip to gange om ugen, hvor hun sammen med andre brugere og frivillige primært syr, men hvor der også er mulighed for at væve, lave blomsterkranse og keramik mm. Produkterne bliver efterfølgende solgt i butikken på Vestergade og overskuddet går til Kirkens Korshær. For Naja er højdepunkterne ved at komme hos Fru Prip fællesskabet og det at se at hendes kreative evner har værdi, at det der bliver produceret kommer ud i butikken og bliver solgt. “Selv om at det kan være udfordrende for mig at være sammen med mange mennesker på en gang, så føler jeg mig tryg ved at komme hos Fru Prip.” Fællesskabet hos Fru Prip indeholder også en frokost som tilberedes af frivillige, og skulle der være en dag, hvor Naja gerne vil trække sig lidt fra at sidde sammen med mange andre og spise, så er der plads til det. For Naja er det at komme hos Fru Prip blevet til mere end et kreativt arbejdsfællesskab. I fritiden mødes hun nu med flere af de andre, som kommer hos Fru Prip.

“Hvis det ikke havde været for Helene, så havde jeg aldrig fået kendskab til Fru Prip” Allerede under Helene og Najas første møde, kontaktede Helene Fru Prip, og Naja tog derefter direkte ned til Fru Prip, hvor hun blev taget imod med åbne arme.

Fru Prip er et socialt bæredygtigt værksted under Kirkens Korshær Silkeborg. To dage om ugen er værkstedet åbent for mennesker i en sårbar livsposition. Her er det det at bruge hænderne i et kreativt fællesskab, som er i fokus.

Naja fortæller, at Fru Prip er et sted med varme og rummelighed. Skulle der være en dag, du ikke har overskud til at kaste dig over de kreative opgaver eller ikke kan være med ret lang tid, så er det helt ok bare at komme og få en kop kaffe. “Når det er mandag, glæder jeg mig til tirsdag, hvor jeg skal ned til Fru Prip”.

Helene Langgaard, som hjalp Naja med at komme i kontakt med Fru Prip, er en del af projekt “Trinvis Inklusion Gennem Idræt” (TIGI) der har fokus på, at flere mennesker bliver en del af lokale fællesskaber. Målgruppen er mennesker, som oplever at have en dårlig mental sundhed, samt mennesker over 18 år, der har en autismespektrumforstyrrelse. Silkeborg Kommune, DGI Midtjylland og Frivilligcenter Silkeborg samarbejder tæt om projektet, som løber frem til udgangen af 2022 og er støttet af Kulturministeriet.

HUSRUM Silkeborg havde i oktober deres første sociale arrangement. Siden er det allerede blevet til mange hyggelige aktiviteter i det nye fællesskab. Hver anden torsdag (ulige uger) og hver anden søndag (lige uger) har HUSRUM sociale arrangementer – enten på Frivilligcenteret eller rundt omkring i Silkeborg.

HUSRUM er en del af foreningen Jysk Børneforsorg/ Fredehjem og henvender sig til ensomme unge 16 – 30-årige. Vi tilbyder - udover hyggelige sociale aktiviteter med bl.a. brætspil, gåtur og madlavningsaftener - også samtalegrupper og hjertevenskaber. Alle tilbuddene i HUSRUM er drevet af frivillige. Læs meget mere på hjemmesiden husrum.dk.

Tip: Links der henvises til i teksten, kan du besøge her med din mobiltelefon. Bare åbn kameraet og peg på koden:

Husrum.dk

HUSRUM's koordinator, Anne Hjortkjær. Kontakt Anne her: silkeborg@husrum.dk Mob. 22526755.

Foto s.6: www.rasmussen-photo.com

Frivilligcenter Silkeborg - Estrupsgade 4, 1. sal. Tlf. 86820098 - www.frivilligcenter-silkeborg.dk