Page 1

2017 Beretning for


”Tak til engagerede medarbejdere, frivillige, bestyrelsesmedlemmer, foreninger samt kommunale samarbejdspartnere. Tak til vores lokalepartnere Selvhjælp for at vi sammen har skabt et miljø med udgangspunkt i ligeværd, autonomi, fællesskab og mestring” Centerleder, Camilla Stenhaug Pedersen

INDHOLD OM BESTYRELSESARBEJDET VED FRIVILLIGCENTER SILKEBORG

03

ANTAL HENVENDELSER OG KONSULENTYDELSER FOR 2017

04

TEMA 1: BREDE SAMARBEJDER GIVER BEDRE TILBUD TIL BORGERNE: PEER TO PEER

07

MÆND I FOKUS

08

FAMILIEHJÆLPEN

10

PÅRØRENDE TIL PSYKISK SÅRBARE

12

SAMARBEJDET SET FRA KOMMUNEN

13

TEMA 2: ÅRETS MÆRKEDAGE OG EVENTS

14

TEMA 3: NYE TENDENSER: ÆNDRET SERVICELOV

17

OM SOCIAL EKSKLUSION

18


OM BESTYRELSESARBEJDET VED

FRIVILLIGCENTER SILKEBORG

Det frivillige arbejde har fortsat brug for, at så mange som muligt involverer sig og interesserer sig for de mange muligheder der findes. De fleste tænker nok, at de skal bidrage der hvor man har den direkte kontakt med andre mennesker, gennem de aktiviteter de forskellige foreninger står for. Et lidt overset, og ret vigtigt frivilligt arbejde er det organisatoriske. Det har længen været svært for foreningerne at skaffe frivillige til bestyrelsesarbejdet, selv om det er helt grundlæggende i det danske foreningsliv, at der er nogle mennesker, der vil stå på mål for ledelsen af alle aktiviteterne og for de midler der tildeles de enkelte foreninger.

der konstant er forandring i de dagsordner der kommer fra folketing og byråd til den frivillige sektor, skal man holde sig informeret og stå på mål for den målsætning ens egen forening har sat. Skulle nogen have interesse for at få en mere konkret snak om bestyrelsesarbejde, står vi gerne til rådighed for en snak, ligesom man kan henvende sig til personalet på Frivilligcentret, som har viden om konkrete foreninger der mangler bestyrelsesmedlemmer.

Som forretningsudvalg i Frivilligcenter Silkeborg, vil vi anbefale flere af jer at deltage i bestyrelsesarbejdet. Det kan være at træde til i en forening der har mange år på bagen, og som kører godt i en fast gænge – men måske kunne nye øjne være med til at skabe nye aktiviteter og samarbejder til gavn for den målgruppe foreningen henvender sig til. Det kan også være at der står en lille gruppe med nogle helt nye idéer til en frivillig indsat, og de mangler et par organisatoriske medspillere, som kan samle trådene, holde styr på ildsjælene og på de midler der er til rådighed. Der er plads til alle i det frivillige arbejde, og det vi har brug for i bestyrelserne, er at de bliver sammensat med så mange forskellige kompetencer som muligt. Det er godt med en med forstand på økonomi og regnskab, én med gode kontakter til erhvervslivet og måske til det politiske niveau, og nogle der udvikler på aktiviteter. Stil jer til rådighed for foreningerne som deltagere i bestyrelsesarbejdet. Det er et interessant og berigende arbejde, og fordi

Forkvinde for Frivilligcenter Silkeborg, Mona Gaarsdal

03


ANTAL HENVENDELSER OG KONSULENTYDELSER FOR 2017: KVALITET & MANGFOLDIGHED: Infrastruktur for de i alt ca. 200 frivillige, sociale foreninger i kommunen. Samt brobygning til de resterende 600 andre foreninger inden for kultur og fritid, idræt, boligsociale indsatser, miljø mm. • • • • • •

Sammen med Anne Line Vestergaard fra Silkeborg Kommune har vi holdt 20 temadage eller workshops rettet mod foreningerne og nøglepersoner ved Silkeborg Kommune. Vi har faciliteret 44 netværksmøder mellem minimum fire foreninger. 72 nye foreninger eller projekter har fået konsulentstøtte til opstart. Derudover har 117 foreninger fået længerevarende konsulentbistand. Vores elektroniske, sociale vejviser er blevet besøgt 79.650 gange i 2017. 2485 gange har foreninger holdt møder og givet krisesamtaler til borgere i vores lokaler i 2017.

UDFOLDELSE & DELTAGELSE: Der er et frivilligt arbejde til alle; og det er nemt at finde hjælp og støtte. • • •

04

130 borgere har fået et frivilligt arbejde efter en afklarende frivilligsamtale med os. 78 borgere har fået et særligt tilrettelagt forløb med hjælp, rådgivning og støtte. De 13 mest populære stillingsopslag på frivilligjob.dk havde i alt 6513 hits.

SAMARBEJDE & SAMMENHÆNGSKRAFT: I 2017 har vi samarbejdet med Silkeborg Kommune 1.310 gange. • •

FriSe eller andre Landsforeninger: 177 gange. Journalister: 57 større artikler.


ADMINISTRATIV MEDARBEJDER: Maria Gjerulff er ansvarlig for Frivilligcentrets indretning og lokalebooking, samt den praktiske daglige drift.


BREDE SAMARBEJDER GIVER

BEDRE TILBUD TIL BORGERNE.

Frivilligcenter Silkeborg har mange andre opgaver udover at være sekretariat og konsulenthus for vores 140 medlemsforeninger. På de næste sider kan du læse om de projekter vi har drevet i samarbejde med både kommune og andre foreninger.


PEER TO PEER SILKEBORG Projektleder Malene Roselil Jensen

6 unge mennesker mellem 20 og 26 år sidder samlet omkring et bord. De har netop færdiggjort en øvelse og sidder nu og evaluerer på oplevelsen. Snakken bevæger sig hurtigt fra en evaluering af selve det redskab, de netop er blevet præsenteret for til at omhandle nogle af deres personlige udfordringer. De støtter op om hinandens ærlighed og kommer med egne erfaringer f.eks. ift. at have oplevet psykisk sårbarhed. Alle 6 unge er tilknyttet Ungeguiden i Silkeborg, da de enten er jobsøgende eller i gang med at finde ud af, hvilken uddannelse, de skal i gang med og derfor modtager de uddannelseshjælp. De er endt omkring dette bord sammen med en projektkoordinator fra Frivilligcenter Silkeborg fordi, at de alle er interesserede i at blive frivillige peer-støtter og nu tager en peerstøtte workshop, der er skabt i et samarbejde med Frivilligcenteret og Ungeguiden. Forløbet kører to gange om ugen i en periode på 4 uger. Da workshoppen når sin sidste dag trækker tiden ud. Deltagerne har ikke lyst til, at det skal slutte. For på workshoppen har de ikke kun fået en masse gode redskaber til hvorledes de kan arbejde som frivillige peer-støtter. De har nemlig samtidig formået at skabe et rum, hvori de har kunnet

dele nogle af de tanker og følelser, der ikke altid er lige lette at håndtere som menneske. De har støttet hinanden og spejlet sig i hinandens ærlighed og sårbarheder. De har været hinandens peer-støtter. I samarbejde med Ungeguiden søsatte Frivilligcenter Silkeborg i starten af 2017 projekt Peer to Peer Silkeborg. Peer to Peer betyder oversat ”ligestillet støtte” og er en tilgang til arbejdet med at sikre bedre livskvalitet og større samfundsdeltagelse for socialt udsatte borgere. Projektet har nu kørt godt og vel et lille års tid og bød på en udfordrende start. Det var svært at rekruttere frivillige og vi blev nødt til at gentænke tilbuddet og måden at rekruttere på adskillige gange. Til sidst fandt vi den rigtige rekrutteringsplatform: et workshopforløb med korte oplæg og god tid til dialog mellem de unge. De unge kan og vil- de vil hinanden og er gode til at sætte ord på, hvad der er svært. Forløbet i november 2017 blev fyldt op allerede den første dag og blev en succes. Af de 6 unge meldte to af dem sig som peer-støtter. De skal begge i gang med individuelle forløb i 2018, hvor vi også afholder endnu en runde af peerstøtte-workshoppen i samarbejde med Ungeguiden.

07


MÆND I FOKUS Mandeaften i Bilernes Hus: Overgangen fra 2016 til -17 var let. Der var gang i grupper med Kom Videre Mand, Mænds Mødesteder var på vej i Kjellerup og vi havde besluttet at arrangere en “Mandeaften” i Bilernes Hus i Silkeborg torsdag den 23. februar. Det var Kaspar Ginnerup Knudsen, Kim Erik Jensen og Søren Kjærgaard, som var tovholdere på denne aften, hvor det lykkedes at få flere gode mænd til at komme og fortælle om deres svære historie og den vej de havde fundet til et bedre liv. Det var blandt andet Nicklas Helenius fra Fodboldklubben SIF, som fortalte om sin langvarige sygdom med angst og depression; Andreas Haarup Lassen, som fortalte sin historie og udvikling med Kom Videre Mand; Lars Thomsen, som fortalte om sin slikafhængighed der blev vist i TV-udsendelsen “lægen flytter ind”; og Dion Kølby som fortalte sin historie med brug af yoga, som middel til at komme igennem svære perioder.

Opstart af Mænds Mødesteder: Fra første gang vi startede Mænds Mødesteder i Bryrup var vi enige om, at vente med en opstart i Silkeborg by, idet det formentlig ville blive vanskeligt. Nu skulle det være, og som det ofte sker, så kom det til os. Først kom der 2-3 mænd uafhængig af hinanden og ville gerne være med til at starte Mænds Mødesteder op i Silkeborg by. Den ene af dem, Søren Christian Sørensen viste sig at være “manden”, som kunne trække et nyt mødested i Silkeborg i gang. Vi var igen heldige at have kommunen med, og de anviste os et lokale på det nu nedlagte Ballelund Plejehjem.

08

Den kendte konferencier fra sportsstævner i Silkeborg, Leo Christensen stod for at binde aftenen sammen, hvor der også blev plads til at vi fik fortalt om fortræffelighederne ved Kom Videre Mand og Mænds Mødesteder. Som et trækplaster til denne aften indbød vi med fri pølsevogn i pausen og “blærerøven” Mads Christensen til at slutte aftenen af. Det var en meget veloplagt Mads Christensen, som på fornem vis samlede aftenens indlæg og fik givet en vinkel og en latter med hjem. De mere en 150 mænd som mødte op denne aften (på trods af årets første snefald) gik hjem med en god fornemmelse i maven. Fyldt op af berørende historier, gratis pølser og en god latter. Der var deltagere fra store dele af Jylland, så invitationen var nået langt omkring. Alt i alt en stor succes. Pressen var også til stede og skrev en fin artikel om aftenen i Midtjyllands Avis.

Det var et super sted, med udefaciliteter og god plads til mændene. Vi startede med at invitere på en gåtur i skoven ved Nåege den 7. oktober med efterfølgende mad over bål. Stor succes. 15 fremmødte mænd og pressen. Mændene fik en gåtur med naturvejleder Jan Kærgaard og en masse snak om naturpleje og svampe. De svampe som blev indsamlet blev medbragt til Korsdalshus pladsen, hvor vi opstillede telte og lavede mad over bål. En rigtig god dag, hvor mændene fik snakket og brugt sig selv. Efterfølgende har de mødtes hver mandag på Ballelund, og der er nu oprettet flere smågrupper med forskellige interesser. Rigtig godt.


Kom Videre Mand: Kom Videre Mand har slået rod i Selvhjælp Silkeborg. I løbet af 2017 blev der sat fokus på at finde flere gruppeledere og få dem uddannet. Dette for at sikre, at der altid er gruppeledere til rådighed når der er mænd nok til at starte en ny gruppe. Det lykkedes af finde flere gode mænd og ved årets udgang har Selvhjælp Silkeborg et korps af gruppeledere, som du kan trække på. Endvidere har Kim Erik Jensen overtaget koordinatorrollen, så den er sikret for fremtiden, og der er en erfaren mand til at forestå forsamtale med mændene. Noget stort i 2017 var, at vi i slutningen af 2016 havde fået en henvendelse fra Norge, nærmere Skien kommune, som var meget interesseret i at starte Kom Videre Mand grupper. Det resulterede i at Kim Erik Jensen og Søren Kjærgaard blev inviteret til Skien i en uge i september, hvor der blev uddannet 6 gruppeledere, og hele konceptet blev præsenteret for de ansvarlige i kommunen og Norsk Røde Kors. Man valgte den strategi i Norge, at lade Norsk Røde Kors stå for udbredelsen af Kom Videre Mand. Det var en fantastisk tur, hvor alt fungerede. Vores værter havde virkelig lagt sig i selen for at vi fik optimale vilkår. Det var nogle rigtig gode mænd, som de havde udfundet til uddannelsen og hele bystyret stod bag beslutningen om, at dette måtte være et godt redskab til at mindske antal selvmord i kommunen. Efter uddannelse af gruppeledere i Skien har de nu haft et hold af mænd, og alle er begejstrede for det gode koncept. Et resultat af Kom Videre Mand erfagruppe har været, at et forslag om at afprøve biografreklame kunne lade sig gøre. Det viste sig at der i Region Nordjylland var midler til det, og med kyndig hjælp fra en PR medarbejder i De Frivilliges Hus

i Aalborg blev den fabrikeret. Det var mænd, som alle havde haft berøring med Kom Videre Mand, som deltog i filmen, som blev vist i de Nordjyske biografer i september og lidt ind i oktober måned. Filmen blev endvidere vist på vores facebook og mere end 50.000 har i dag set den. Det må på sigt give en vis tilstrømning af mænd til grupperne. Der har i hele projektperioden været tale om at lave en cafe for mænd i Silkeborg, og den kommer inden længe. Der er nu så mange grupper af tidligere Kom Videre Mand, som mødes i vores lokaler og de er begyndt at snakke om at lave en fælles platform, hvor de af og til kan mødes og afholde særlige aftener m.m. I 2017 var der i silkeborg 60 mænd som deltog i Kom Videre Mand og 45 mænd, som deltog i Mænds Mødesteder.

Projektleder Søren Kjærgaard

09


FAMILIEHJÆLPEN Gennem de seneste 3 år har Frivilligcentret, Sundhedsplejen og Kirkernes Sociale Arbejde (KSA) haft et samarbejde, der havde til formål at skabe en frivillig indsats til sårbare gravide. Denne indsats hedder Familiehjælpen. Det er et tilbud til gravide og nybagte mødre om støtte og hjælp i forhold til at blive og være mor. Sidste år fik Familiehjælpen en gren mere. Vi åbnede nemlig en mødrecafé på Kejlstrupvej i samarbejde med Helhedsplanen i området. Her kan mødre mødes en formiddag om ugen til kaffe, hygge, syning, samtale med hinanden, frivillige og en sundhedsplejerske, opbygning af netværk mm. Familiehjælpen er nu ikke længere et projekt men er forankret i KSA og fortsætter som en arbejdsgren på lige fod med medvandrerordningen, praktisk hjælp, økonomisk rådgivning og maduddeling, som også er arbejdsgrene i KSA. Se evt. mere på www.ksa-silkeborg.dk

Ulla Kristensen, leder af Kirkernes Sociale Arbejde

En frivillig familiehjælper kan komme et par timer om ugen i et års tid og kan f.eks. tilbyde at: • • • • • • • • •

10

lytte og samtale hjælpe med at forberede barnets ankomst skabe struktur og overblik i hverdagen gå en tur med barnet, så mor kan sove lidt hjælpe med husligt arbejde, fx lave mad, lægge tøj sammen, rydde lidt op kontakt til offentlige instanser og hjælpe med at forstå breve evt. følge med til lægen eller til møder hygge og gøre ting sammen med dig, som begge har lyst til introducere til nye netværk, hvis der er et behov.


Hør her en historie fra et af matchene: ”Jeg hedder Margit og jeg har været frivillig siden projektet startede. Jeg valgte at blive familiehjælper, da jeg synes, det lød som et rigtig spændende projekt, og jeg havde stor lyst til at være en ekstra ressource hos en udfordret gravid eller nybagt mor, da det giver mig stor mening at kunne dele ud af min egen erfaring som mor og være med til at give hjælp til en familie, så de får større mulighed for at få hverdagen til at fungere og hænge sammen. I maj startede jeg i et forløb hos en enlig udenlandsk mor med en dreng på knap et år. I de første måneder kom jeg der fast to timer en gang om ugen. Jeg hjalp hende med at se efter hendes dreng, imens hun f.eks. gjorde rent eller fik ordnet noget i sin have. I løbet af sommeren kom hendes mor her til Danmark i 3 måneder. I den periode blev jeg ved med at komme ud til hende 2 timer om ugen, og der var i den periode god tid til at lære hende at kende og hjælpe hende med nogle praktiske opgaver. Sidst på sommeren rejste hendes mor hjem igen, og fra 1. oktober skulle hun begynde at arbejde igen efter endt barsel. Hendes dreng havde fået plads i en vuggestue, men hun havde en udfordring i forhold til pasning i de weekender, hun skulle på arbejde, da hun ikke havde noget netværk i nærheden, som hun kunne bruge til at få sin søn passet hver anden weekend. Min mand og jeg tilbød hende derfor at vi gerne ville hjælpe hende med at passe hendes dreng hjemme hos os i de weekender, hun skulle på arbejde. Fra første oktober er min opgave som familiehjælper blevet ændret til at være frivillig reserve-bedsteforælder, som vi kalder os, i de weekender hvor hun arbejder. Det er en opgave, som hele min familie synes er spændende, og når vores egne teenagerbørn har mulighed for det, deltager de gerne i pasningen af drengen. Vi nyder alle at have fået en lille dreng i huset igen, og min mand og jeg nyder at få lov til at være reserve-bedsteforældre.” Kvinden som er blevet støttet af Margit siger: ”Fra hele mit hjerte, er jeg så taknemmelig for, at der eksisterer mennesker som Margit. Familiehjælpen har været så stor en hjælp for mig. Margit har været og er stadig en stor hjælp og støtte. Jeg er glad for det, jeg har fået. Jeg er rolig, når min søn er sammen med Margit og hendes familie, som nu er blevet en del af vores liv.” Ole og Margit Rabjerg

11


PÅRØRENDE TIL PSYKISK SÅRBARE Mere end 1 million danskere får på et tidspunkt i deres liv behov for psykiatrisk behandling. Mere end 1 million pårørende bliver derved berørt i større eller mindre omfang – følelsesmæssigt, økonomisk og gennem ændringer i deres livsførelse og familiesituation. De syge behandles af specialister, og mange af de pårørende føler sig skræmte og rådvilde. Alt erfaring på området viser, at hele familien bliver hårdt ramt, når et familiemedlem får en eller anden form for psykisk sygdom. Desuden viser forskning, at mennesker med psykiske lidelser har en

reduceret risiko for tilbagefald på 45% og en reduceret risiko for genindlæggelse på 22%, når de pårørende inddrages. Der er derfor god grund til, at tænke pårørende ind tidligt i indsatsen og inddrage dem aktivt. Det handler om, at forbedre den pårørendes vilkår for at håndtere pårørenderollen og være en ressource i borgerens forløb. Også fordi pårørendeinddragelse bidrager til at reducere den belastning, det er at være pårørende, så de ikke selv mister grebet om deres eget liv.

Undersøgelse Vi tror på, at kompetenceudvikling af de pårørende er et af de afgørende elementer, i forhold til at de pårørende får fokus på at passe på sig selv samtidig med, at de skal arbejde med deres rolle som pårørende. Socialstyrelsen har sammen med Sundhedsstyrelsen udgivet otte gode og konkrete råd, da de tilbage i 2014 lavede et koncept for pårørendeinddragelse i landets kommuner og regioner.

sektionen i Silkeborg, Regionspsykiatrien Midt og Selvhjælp Silkeborg, hvor der laves gruppeforløb for pårørende. Vi tror på, at vi bliver stærkere sammen og kan lave bedre løsninger. Undersøgelsen skal også bruges til at kvalificere vores samarbejde i forhold til tilbud for pårørende. En udfordring i denne undersøgelse har været, at mange pårørende har mangel på tid og/eller ressourcer, så det har krævet en stor indsats for at få indhentet de relevante data. Forventningen er dog fortsat, at vi har tilpas data til, at vi kan betragte undersøgelsen for valid.

De otte anbefalinger er: 1. Sæt tidligt ind med kontakt, kortlægning og dialog 2. Målret indsatsen til pårørende 3. Vær opmærksom på børn og unge 4. Koordiner og samarbejd tværfagligt og -sektorielt 5. Samarbejd med bruger- og pårørendeorganisationer og andre aktører 6. Fokus på kompetenceudvikling 7. Følg op på indsatsen 8. Ledelse som drivkraft For at blive klogere på området har vi interviewet pårørende ud fra en nærmere fastsat spørgeramme både for at se, hvad der virker og hvad vi eventuelt skal forbedre i arbejdet med pårørende. Ligeledes har vi inddraget de centrale, lokale aktører Sind, Bedre Psykiatri , Mentalt Sundhedscenter og Sind Pårørenderådgivning. Efterfølgende laves en analyse så vi kan udlede, hvilke fællesnævnere og budskaber vi skal arbejde videre med. Vi samarbejder i forvejen med Socialpsykiatri og Rusmiddel-

12

Næste step Undersøgelsens resultater drøftes med relevante parter ultimo februar og foråret skal bruge på, at arbejde videre med de beslutninger der træffes og lave en udviklingsplan for de konkrete indsatser. Silkeborg, januar 2018

Annette Skjødt Projektleder for koordineret indsats for pårørende til psykisk sårbare


SAMARBEJDET SET FRA KOMMUNEN

Vi kan mere sammen end hver for sig.” Det motto tror jeg på, og det er også en af grundende til, at jeg finder stor mening i at hjælpe med at bygge bro mellem den frivillige verden og Silkeborg Kommune. Sammen kan vi noget, som vi ellers ikke ville have kunnet. Sammen kan vi bidrage til, at mange mennesker får et endnu bedre liv. Jeg arbejder i Silkeborg Kommune med frivillighed og samskabelse, og arbejder tæt sammen med Frivilligcenter Silkeborg. Da jeg i 2012 startede som frivilligkoordinator i Silkeborg Kommune, handlede mit arbejde meget om at gøre fagpersoner opmærksomme på, at der findes frivillige foreninger, som gør en stor forskel, og at det kunne give mening, at fagpersoner fik kendskab til foreningernes arbejde, og evt. tog initiativ til et samarbejde. Over årene har flere og flere fagpersoner fået øje på de frivillige foreninger, og den forskel foreningerne gør. I starten førte det primært til, at fagpersoner begyndte at

henvise borgere til frivillige tilbud, når kommunen ikke kunne gøre mere for en borger. I dag henviser fagpersonerne stadig, men vi er også kommet endnu længere. Jeg interviewede i efteråret 2017 30 sektionsledere, og mange af lederne fortalte, at fagpersoner ofte er i løbende dialog med frivillige foreninger, at frivillige og kommunen sammen står bag arrangementer og projekter, at i nogle tilfælde er der indgået partnerskaber. Lederne er også blevet mere opmærksomme på den værdi, der ligger i at invitere frivillige tidligt ind i en proces, når nyt skal udvikles. Samarbejdet mellem kommune og frivillige har således langt flere facetter i dag end for få år siden, og samarbejdet er udvidet. På spørgsmålet om om omfanget af samarbejdet med frivillige har ændret sig sammenlignet med for to år siden, svarede 70% af lederne at samarbejdet var øget. En af de ting sektionslederne fortæller, at der er godt ved at samarbejde med frivil-

lige er, at frivillige bidrager med en anden dimension, end den fagpersoner kan bidrage med – en dimension som betyder meget for borgerne. Flere af sektionslederne fortæller, at der også er plads til forbedringer. Vi kan således i kommunen blive endnu bedre til at huske, hvilke aktører der er ud over de professionelle, som kan gøre en stor forskel, og vi kan blive bedre til at huske, at et godt samarbejde kræver dialog, og er noget som skal prioriteres. Jeg håber, at mange af foreningerne i den frivillige verden genkender billedet af, at der er sket en positiv udvikling i samarbejdet med kommunen, samt oplever, at vi sammen kan mere end hver for sig. Anne Line Bech Vestergaard, Specialkonsulent ved Silkeborg Kommune.

13


ÅRETS

&

MÆRKEDAGE

SAM­­SKABELSE


NetvĂŚrk for samskabelse

Sindets Dag

Frivillig Fredag

Politisk Paneldebat


NYE TENDENSER


ÆNDRET SERVICELOV Frivilligcentret ser frem til de muligheder, der åbner sig med den nye servicelov. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/l150/20161_l150_som_vedtaget.pdf (www.kortlink.dk/t2v7) Bemærk især denne paragraf: Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige § 82 d. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte efter §§ 82 a og 82 b etableret i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Gældende fra 1. januar 2018. Med den nye lovgivning kan vi øge muligheden for at flere borgere kan bidrage ind i fællesskaber, også selvom borgeren måtte være på overførselsindkomst. Eller blive bruger af et frivilligt tilbud, for sidenhen at blive frivillig derved. Den tidligere lovgivning på området gjorde det f.eks. svært for sygemeldte eller borgere i ressourceforløb at bidrage som frivillige, eller deltage i et workshopforløb i en forening. Med den nye lovgivning kan sagsbehandlere direkte indskrive borgere til forløb hos foreningerne, f.eks. en peer-uddannelse eller lignende, som en del af deres kompetenceafklaring. Vi tolker derfor lovgivning som en mulighed for at udvide vores rekrutteringspotentiale til nye målgrupper- og at dette vil bidrage til at løse Danmarks ensomhedsproblematik, som viser, at: • •

En af fem voksne danskere har store udfordringer i livet af helbredsmæssig, psykisk eller social karakter og føler sig ensom og uden for fællesskaber. Hver tredje er under 30 år1.

Fremtidens velfærdsopgave er derfor at sikre, at flere får del i fællesskaber. Og hvis dét er opgaven, så hjælper den nye lov med at åbne nogle døre for målgrupper i samfundet, som førhen var afskåret fra frivilligt arbejde. Vi har en enkelt bekymring ift. den nye lovgivning: når en borger har ret til et offentligt tilbud, må det frivillige tilbud ikke erstatte, hvad borgeren har lovkrav på. Et frivilligt tilbud kan dog stadig være lige så værdifuldt og resultatskabende som et offentligt. Vi ved og har evidens for, at deltagerne ved frivillige tilbud øger deres sociale mobilitet og styrker deres psykiske sundhed. Derfor vil vi anvende den nye lov som en mulighed for at styrke brobygningen til kommunen. Derudover må vi stræbe efter at få koordineret vores indsatser tidligt, og lader borgernes ønsker og behov træde i forgrunden. Dét vil give stærke fællesskaber og lokal sammenhængskraft.

1

https://pure.sfi.dk/ws/files/857892/SFI_F_llesskabsma_lingen_OK.pdf

17


OM SOCIAL EKSKLUSION Viden om social eksklusion: hvor er vejen ind i fællesskaber og hvad kan vi gøre? I det følgende vil vi gengive de vigtigste budskaber i rapporten Fællesskabsmålingen- en undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark, publiceret 2017 af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) med støtte fra Trygfonden. Alle citater i det følgende stammer fra denne udgivelse. ”Jo mere presset man er i tilværelsen, jo mindre sandsynligt er det, at Baggrund for undersøgelsen: man opsøger fællesskaberne i foreningslivet… ikke desto mindre er der Knap 2300 danskere mellem 18 og 70 år har deltaget i undersøgelsen. en hel del blandt både de socialt udsatte og risikogruppen, der går til 78 % udgør flertallet, der har god psykisk, social og fysisk sundhed og er fritidsaktiviteter, deltager i frivilligt arbejde eller er medlem af en gruppe aktive deltagere i fællesskaber. eller forening. Det er væsentligt færre end blandt flertallet, men kan 18 % er i risikogruppen, med forskellige udfordringer i livet, herunder alligevel ses som et tegn på, at civilsamfundets aktiviteter er en vigtig dårlig psykisk sundhed, men er ikke ramt af massive problemstillinger. indgang til fællesskabet for de mest udsatte - særligt, hvis rammerne Hver tredje i denne gruppe føler sig ensomme og at blive holdt uden kan rumme de psykisk sårbare og de socialt udfordrede”. for i samfundet. 4 % er socialt udsatte, og kæmper med komplekse og vanskelige problemstillinger. De fleste føler sig ensomme og over halvdelen føler ”Der er en stor vilje til fællesskab blandt de mest udsatte danskere. Et sig holdt uden for i samfundet. godt fællesskab kan ikke bygges udelukkende på viljen hos dem, der står på kanten og gerne vil ind- det kræver også en rummelighed hos Undersøgelsens vigtigste fakta og budskaber: flertallet og hos de institutioner i samfundet, der skaber de rammer, vi ”Over halvdelen af de socialt udsatte er sygemeldte, arbejdsløse mødes i”. eller førtidspensionister, og kun hver tiende er i arbejde. I risikogruppen er knap halvdelen i arbejde, men der er også mange på ”Så længe de mest udsatte danskere oplever, at de ikke får tilstrækkelig overførselsindkomst”: hjælp fra velfærdssystemet til at løse deres problemer, er det imidlertid svært for civilsamfundet at løfte denne opgave”.

18


Undersøgelsen i en Silkeborg-kontekst: I Frivilligcenter Silkeborg genkender vi det overordnede billede af undersøgelsen. Især den del der dokumenterer, at selvom mennesker kan have komplekse problemstillinger, så deltager nogle af dem i fællesskaber. Enten som aktive frivillige, som bestyrelsesmedlemmer, som medlemmer af en interessegruppe eller lignende. Og de udsatte, der ikke (endnu) har fundet en vej ind i et fællesskab, har vi som samfund en forpligtelse over for. Vi bliver nødt til at forandre de systemer, der skaber rammerne for deltagelse og hver især se på, hvordan vi kan øge et mangfoldigheds- og inklusionsperspektiv i vores foreningsarbejde. Mange af de sociale foreninger har altid haft dette fokus, f.eks. sidder der ofte brugere og deres pårørende i vores psykiatri- og patientforeninger. Ligeledes har mange af de store foreninger i Silkeborg Kommune de sidste fem år arbejdet med et konkret ”fra-bruger-tilfrivillig-perspektiv”. Vi har opsamlet de gode erfaringer i Frivilligcentret, og står til rådighed med sparring, hvis I som forening, klub eller gruppe ønsker at skabe mere inkluderende rammer. Ikke nødvendigvis på alle niveauer i jeres organisation. Hvis vi skal bistå jer med sparring vil vi derfor også hjælpe

jer med at kortlægge jeres organisation, adskille hver opgave og niveau og sammen med jer få beskrevet, hvor I kan sætte ind. Dét gør inklusionsarbejdet overskueligt, og I vil opdage, at I kan gøre meget for mangfoldigheden ved blot at justere på enkelte detaljer af jeres arbejdsfordeling, f.eks. i bestyrelsesarbejdet. Èn måde I kan starte, vil være at identificere en håndfuld arbejdsopgaver sammen med de brugere af jeres tilbud, der ønsker at engagere sig mere. Vores erfaring er, at så snart de første fem afgrænsede opgaver er defineret, vil I som bestyrelse eller frivilligkoordinatorer lynhurtigt få øje på mange flere delopgaver, der kan lægges ud til andre end tordenskjolds soldater. Hvormed I øger antallet af potentielle bestyrelsesmedlemmer og frivillige, så I kan ruste jer til fremtidens opgaver for netop jeres forening. Hvis I har lyst til at arbejde med noget af ovenstående, er I meget velkomne til at tage kontakt til Frivilligcentret og booke en aftale. På forhåbentligt gensyn.

19


Årsberetning 2017. Š Frivillicenter Silkeborg.

Frivilligcenter Silkeborg - Estrupsgade 4, 1. sal. Tlf. 86820098 - www.frivilligcenter-silkeborg.dk

Frivilligcenter Silkeborg årsberetning 2017  

Du kan bl.a. læse, at vi har samarbejdet med Silkeborg Kommune 1.310 gange og støttet 72 nye projekter eller foreninger i deres opstart. 11...

Frivilligcenter Silkeborg årsberetning 2017  

Du kan bl.a. læse, at vi har samarbejdet med Silkeborg Kommune 1.310 gange og støttet 72 nye projekter eller foreninger i deres opstart. 11...

Advertisement