Beretning for
2022
INDHOLD
LEDER 5 TAL FOR 2022 6-7 FÆLLESSKABSSTAFET OG FRIVILLIG FREDAG 8-9 NETVÆRKSMØDER OG TEMADAGE 10-11 RELATIONER I BEVÆGELSE 12 TRINVIS INKLUSION GENNEM IDRÆT 13 BEVÆG DIG SAMMEN 14 FLERE I FÆLLESSKABER 15
Foto: Russ Njust 03
Tak fordi du tager dig tid til at læse Frivilligcenter Silkeborgs årsrapport for 2022.
Du får et indblik i vores egne aktiviteter, samt det brede tværsektorielle samarbejde, vi har i kommunen.
God læselyst.
Frivilligcenterleders beretning for 2022
Nu tør vi tale om ensomhed
I 2022 fik vi for alvor taget hul på samtalen om ensomhed. Hvordan den er et vilkår for os alle og at vi derfor alle har gavn af at forholde os til den.
På samme måde som det er nødvendigt for os at forholde os til, at 1/3 af os på et tidspunkt løbet af vores livsbane vil få en psykisk sygdom.
Ensomhed og psykisk sygdom er begge emner, som ikke længere handler om nogle andre. Det handler om os alle sammen. Det handler om os selv.
Vi er nødt til at tage livtag med emnerne. At kaste os ud i en samtale om, hvad det betyder for den enkelte at opleve uønsket ensomhed, og hvad vi kan gøre som civilsamfund for at forebygge og begrænse den.
Derfor var 2022 et år, hvor Frivilligcentret på mange forskellige måder tog emnet op: til møderne i familienetværket, ungenetværket og psykiatrinetværket. Til den store fællesskabsstafet i september, til Frivillig Fredag, til Sindets Dag og ved alle de over 500 samtaler vores brobyggere tilsammen har haft med borgere fra Silkeborg Kommune.
Vi har været vært for en del synergi- og samskabende arrangementer 2022.
Særligt læringsdag for recovery den 19. september var en meningsfuld oplevelse. Her fik ensomheden en stemme, båret af mennesker, der lever recovery med psykisk sygdom. De tog ordet og gav de 90 deltagere indsigt i, hvad der er hjælpsomt i en recoveryproces, og hvilke systemiske barrierer i samfundet man kan slås med som psykisk syg. Nogle af barrierne er lovgivningsbestemte, men der er også kulturskabte elementer, som bidrager til stigma og tabuisering af psykisk sygdom. De kulturskabte kan vi gøre noget ved, især i fællesskab. Skam, stigma og tabu kan ikke overleve, når vi lyser på det. Derfor en stor tak til alle, der deltog og bidrog til vores læringsdag. Sammen har vi skubbet en smule til stigma og fået muligheder lyst op.
I denne beretning kan du få indsigt Frivilligcentrets mange projekter, som er drevet af mine dygtige medarbejdere. En stor tak til hele min dejlige stab, til vores lokalepartnere Selvhjælp og Husrum, samt tak til min bestyrelse for et godt samarbejde.
Tak til vores medlemsforeninger, som giver centret liv og nerve og som skaber nye muligheder for borgere, der ønsker at bryde ensomhed, indgå et nyt fællesskab eller mødes med ligesindede, hvor det er muligt at spejle sig i en fælles livssituation.
Camilla Stenhaug Pedersen, Leder
med
Facebook Tip: Åbn kameraet på din mobiltelefon og peg på koderne: Frivilligjob 04 05
Silkeborg Socialkompas
Følg
på
Vi har
1608 lokalebookinger 1206 gange har vi samarbejdet med fagpersoner 97 borgere har fået et nyt frivilligt
os 313 borgere har fået særlig tilrettelagt støtte med opfølgning Fællesskabsguiderne fra "Flere i Fællesskaber" har hjulpet over 150 borgere fra ensomhed til fællesskab Vi har givet konsulentbistand til 11 nye foreningstilbud I 2022 håndterede vi 3702 henvendelser. Her et nedslag i de vigtigste af dem: 257 PR-opgaver for foreninger Vores hjemmeside Socialkompas er blevet besøgt 33.046gange Vi har givet længerevarende konsulentbistand til 30 foreninger Vi har holdt kurser og temadage 19 06 07
haft
arbejde gennem
Fællesskabsstafet og Frivillig Fredag
Med Fællesskabsstafetten i september 2022 satte vi fokus på de mange fantastiske fællesskaber, der findes i kommunen. Depechen var rundt i 25 lokalområder og blev båret af bl.a. spejdere, fodboldhold, kajakroere, lokalråd, skoleelever, diverse idrætsfællesskaber samt gå- og cykelfællesskaber. Fællesskabsstafetten kulminerede Frivillig Fredag, hvor depechen blev båret i mål af 100 mennesker, som gik rundt om Langsø. Depechen blev modtaget af borgmesteren, og der var efterfølgende fællessang v. Hans Holm og Line-Marie Dencker, overrækkelse af årets frivilligpris og paneldebat.
08 09
Netværksmøder og temadage
Brobygning til fællesskaber
Brobygning til fællesskaber er et projekt for mennesker med angst, stress, depression el. ligende.
I alt 10 deltagere deltog i forløbet i august-september 2022. Deltagerne mødtes en dag ugentlig i naturen, hvor der var bål, meditation og mindful walk. Deltagerne fik nada-akupunktur, og coachingtime.
I forløbet blev deltagerne introduceret til fællesskaber i den frivillig verden. Brobygning til fællesskaber er støttet af Velliv Foreningen.
Citat fra en deltager på forløbet. “Jeg er overrasket over, hvad det her forløb har givet mig. Jeg har ikke længere indre stress”.
Mindfulness i naturen for unge
6 unge i alderen 20-30 år med stress, angst eller depression deltog i oktober-december 2022 i forløbet “Mindfulness i naturen for unge”.
“Det hele har været så godt. Både “komme-til-stede meditationen”, bålreflektionen, mindfull walk og den lange meditation samtidig med nada-akupunktur”, fortæller en deltager.
Det har været gratis for deltagerne at være med. Projektet er støttet af Frivilligcenter Silkeborg og Velliv Foreningen.
Læringsdag om recovery.
90 mennesker var samlet den 19. september til ”Læringsdag om Recovery- steder at høre til, måder at arbejde på”. Vi diskuterede, hvordan vi som aktører kan tage ansvar for, at borgere med psykisk sårbarhed får en reel lige mulighed for at bidrage i samfundet. Som foreningsmedlemmer, som frivillige, som peer-medarbejdere, peer-mentorer og som din kollega. Vi så eksempler på foreninger og samskabte indsatser, hvor borgere i recovery bidrager - ikke på trods af deres psykiske sårbarhed, men på grund af den og med den.
Frivilligcenter Silkeborg driver Ungenetværket, som er et netværk for frivillige og fagpersoner, der samarbejder med unge, som på den ene eller anden måde tumler med livet, arbejde eller uddannelse. Igennem Ungenetværket får deltagerne viden om de tilbud, som findes, og der er plads til sparring og tid til at netværke. I 2022 har deltagerne bl.a. haft oplæg om Flere i Fællesskaber og hørt om nogle af Frivilligcenter Silkeborgs tilbud i naturen for unge og voksne med angst, stress og depression.
Frivilligcentret driver også netværk på familie- og psykiatriområdet.
Efterårets møde i Ungenetværk foregik i naturen, hvor deltagerne deltog i mindful walk og delte viden og erfaringer.
10 11
Netværksmøder
Sindets Dag: ”Tiden; hvad gør vi med den?”
Relationer i Bevægelse
Projektleder, Annette Skjødt
Målgruppen dette Frivilligcenterprojekt er mennesker der er, eller har været, ramt af psykisk sygdom. Dem, der har det allersværest, kan få hjælp til at tage de første små skridt i opbygning af relationer og komme tættere på deltagelse i fællesskaber. Forudsætningen for at de kan deltage i vores tilbud er, at de skal have mod på at indgå i en relation og tro på, at med en stille og rolig bevægelse kan de styrke deres recovery og komme et bedre sted hen i håbet og arbejdet mod et bedre liv.
De mennesker, som er så langt i deres egen recovery, at de har overskud og mod på at hjælpe andre med at finde vej ind i fællesskaber, gennemgår et kursusforløb med udgangspunkt i Peernetværkets uddannelse og fungerer derefter som peermentor. De bruger med andre ord deres levede erfaring sammen med teori og øvelse til værdifuldt frivilligt arbejde. Der laves et match mellem en deltager og en peer-mentor. Rammen omkring makkerskabet er ligeværdighed og muligheden for at tage præcis de skridt, som passer til deltagerens ønsker og behov.
Vigtige pointer fra peer-mentorerne
• ”De år jeg havde i helvede, har ikke været helt spildt. Nu kan jeg bruge det til noget. Det betyder meget, at jeg ikke får løn – at jeg gør det her frivilligt. Deltageren ved, at jeg har LYST til at være her”.
• ”Det kræver ikke så meget forklaring for deltageren – jeg ved, hvordan det er”.
• ”Ting tager tid”.
• ”Jeg tager denne relation alvorligt”.
• ”Det her giver mening for min egen recovery og bekræfter mig i, hvor langt jeg selv er kommet”.
• ”Det giver mig energi og hjælper mig, når jeg selv er på vej ned i et hul”.
3
med meningsfulde
Helene Roved Langgaard, Foreningsbrobygger
Vi er så forskellige som mennesker. Det er forskelligt, hvad vi har af interesser, hvilke udfordringer vi bøvler med og hvad der motiverer os – men noget af det, de fleste af os har tilfælles, er et ønske om at have et sted at høre til og lave noget, vi godt kan lide.
Vejen til et sted at høre til, kan for nogle være svær, særligt hvis man er psykisk sårbar eller har en autismediagnose. Det kan være, at PTSD ‘en sætter begrænsninger for lydniveauet et rum, store menneskemængder trigger den sociale angst eller depressionen gør det umuligt at være aktiv før klokken 13. Om diagnosen siger autisme, social angst, skizofreni eller depression, så skal man have muligheden for at udfolde sig. Om det så er på SUP board, til høvdingebold eller noget tredje. Derfor har projektet ”Trinvis inklusion gennem idræt” de sidste 3 år hjulpet mennesker ud i foreningslivet og ind i meningsfulde fællesskaber, der har den enkeltes interesse fokus.
For at give et billede af mangfoldigheden i deltagernes interesser kommer her et udsnit af de ting og aktiviteter projektet har været i berøring med:
Og listen fortsætter, for der er noget bag talemåden ”når tre danskere mødes, opstår en forening”. For der findes så mange foreninger og fællesskaber – også i Silkeborg og omegn. Og muligheder er der mange af, hvilket også kan være en udfordring, når overskuddet ikke er stort. Hvor skal man søge hen? Og hvad passer til mig?
Hver enkelt deltager i projektet har været til en samtale, hvor der findes frem til hvilken aktivitet, der gør deltageren glad og hvad de motiveres af, samt om de har nogle udfordringer, der skal tages højde for. Herefter er der lavet en liste med de muligheder, der passer bedst til deres ønsker. Nogle deltagere starter ugen efter samtalen i foreningslivet, andre skal bruge tid på at overveje mulighederne og nogle har brug for at blive fulgt første gang i mødet med foreningen.
Generelt har deltagerne sagt om projektet, at det har åbnet nogle døre, som de ikke selv havde fundet frem til.
• 43-årig mandlig deltager siger om projektet ”Jeg er begyndt som frivillig i en forening, jeg aldrig selv havde fundet frem til”.
• En kvindelig deltager i 60erne ”Det har haft kæmpe betydning at få hjælp til at finde det, der findes, det kunne jeg ikke overskue selv. Det giver en god følelse, at der findes mange muligheder til mig”
• En 22-årig mandlig deltager fortæller "Jeg er ikke kommet i gang med en forening, men det har åbnet nogle døre, som jeg kan bruge senere, for eksempel Fru Prip".
Det sidste citat fortæller så fint, at selvom deltageren af forskellige årsager ikke er startet til en aktivitet, er der kommet en bevidsthed omkring alle de aktiviteter og fællesskaber, der findes.
år
fællesskaber
Støttet af: VELUX FONDEN
• Løbeklubber • Strikkefællesskaber • Mountainbike • LEGO forening • Sup • Bilsimulatorfloorball • Kreative værksteder, • Badminton • E-sport • Besøgsvenner • Sorggrupper • Kajak • D&D • Qi Gong • Bowling • Aqua fitness • Cykling • Kor • Bådbygning • Roning • Judo • Papmachefællesskab. 12 13
Støttet af: SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN
Bevæg dig - sammen
Håndholdt brobygning for unge:
Som foreningsbrobygger i ”Bevæg dig – sammen” er jeg ansat til at hjælpe 15-30-årige ud foreningslivet. Jeg tager ud på College 360, Ungdomsskolen, Højmarkskolen, FGU og holder oplæg enten for lærere eller elever, hvor jeg fortæller om projektet. Hvis jeg holder oplægget for eleverne, har jeg altid afsat god tid efterfølgende, så de har mulighed for at tale med mig med det samme. Det har båret frugt hver gang. Derudover har jeg en tæt kontakt til Mentorteamet og Socialrådgivere på Ungeguiden, hvor jeg får de fleste henvendelser fra. Jeg tager en snak med den unge om deres gode/dårlige erfaringer fra foreningslivet, og spørger ind til hvad der er af udfordringer i dag, der gør, at de ikke kommer afsted. Nogle gange er min opgave at tage med den unge de første par gange, andre gange skal jeg hjælpe med at kortlægge rammerne for aktiviteten, fx beskrive hvor man går hen, hvilke sko man skal have på, tale med træneren om hvor mange der er på holdet og hvad programmet er. Nogle gange har jeg været med den unge hos foreningen inden opstart, for at se rammerne og andre situationer, har jeg taget et billede eller optaget en video af, hvor man skal gå hen. Nogle gange skal jeg finde foreninger, hvor sociale aktiviteter er i højsæde, og andre gange skal jeg finde hjælp til at betale kontingent, finde brugte fodboldstøvler osv. Min opgave er at støtte den enkelte.
Foreningsdating:
Et andet af vores værktøjer til at nå ud til den målgruppe der er +30, er Foreningsdating, som er et koncept hvor ”Bevæg dig –sammen” inviterer 8-10 forskellige foreninger til at komme og fortælle om, hvorfor lige præcis deres forening er så fantastisk. Via aviser, Facebook og jobcentret har vi inviteret folk til at komme og høre om de forskellige foreninger. Det giver en helt særlig dynamik, når en ildsjæl fortæller passioneret om sin hobby eller fritidsaktivitet og man kan næsten ikke undgå, at det smitter af. Når foreningerne hver især har holdt et oplæg stiller de sig ud på hver deres ”stand” og så har de fremmødte mulighed for at gå rundt og stille yderligere spørgsmål og evt. lave aftaler om at møde op til prøvetræning. Hvis nogle af de fremmødte ikke har fundet det helt rigtige foreningstilbud, har de fået tilbudt at blive kontaktet af foreningsbrobyggeren, så de efterfølgende har fået et kendskab til, hvad der ellers er af muligheder.
Vi har afholdt foreningsdating 3 gange hos SIF i Jysk Park, i Sydbyhallerne og Them hallerne.
Flere i fællesskaber
Af Mariane Bech Nedergaard, Fællesskabsguide
Flere fællesskaber er et bredt partnerskab af mange forskellige kommunale afdelinger, foreninger og virksomheder i Silkeborg. Alle er vi gået sammen om at bryde ensomhed og få flere ind i Fællesskaber- og Partnerskabet kan noget her.
Jeg oplever ofte, at jeg som fællesskabsguide får henvendelser og forespørgsler, hvor jeg ikke lige kender nogle muligheder. Hvor vi sammen i partnerskabet finder veje og muligheder for den enkelte.
• En ung mand ville gerne gå til E sport. Vores gode samarbejdspartner DGI viste vej til en Esport-forening, HA85, hvor den unge nu er frivillig hjælpetræner.
• En familie fra et østeuropæisk land, som ikke talte dansk og som savnede fællesskab med andre, fik med hjælp fra den lokale kirke en medvandrer, som kunne sproget. Familien er hjulpet i gang med flere aktiviteter, bl.a. den lokale Loop fitness, hvor flere med samme nationalitet nu træner sammen.
• En østeuropæisk kvinde ville gerne være frivillig for at tale mere dansk og have mulighed for at lære danskere at kende. Her ledte DGI os til Dansk Flygtningehjælp, hvor frivillige hjælper familier med andre sprog ind i foreningslivet. Her er kvinden nu frivillig og har kontakt med 3 familier fra samme oprindelsesland, som hjælpes med at melde børnene til svømning, fodbold og gymnastik.
Alle disse gode veje og muligheder opstår, fordi vi er sammen om at bryde ensomhed og finde veje og muligheder ind fællesskaber.
Af Tina Rasmussen, Foreningsbrobygger
Støttet af: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING 14 15
Frivilligcenter Silkeborg - Estrupsgade 4, 1. sal. Tlf. 86820098 - www.frivilligcenter-silkeborg.dk Årsberetning 2022. © Frivilligcenter Silkeborg 2023. Foto s.5: www.rasmussen-photo.com