September 2023

Indhold:

Side 3 - Leder

Side 5 - Kongressen - opstillinger

Side 10 - Lær en fritte at kende

Side 14 - Hvis Frit Forum var fransk, ville foreningen være imod Macrons pensionsreform

Side 18 - Den internationaleState of the Union Speech: Igangsættelsen af en politisk kampagne?

Side 21 - Frit Forum repræsenteret til FNSU-event på Island i Reykjavik

Side 26 - For og imod - vegetarisk mad i kantinerne

Side 31 - Brian Weichardt: Drop komedien

Side 32 - Den hemmelige fritte

Side 34 - Mememageriet

Redaktionen

Fahmi Jama, Chefredaktør

Astrid Marie Wermus, Frit Forum Roskilde

Lauge Hansen, Frit Forum Nationalt

Nicoline Erslev, Frit Forum Aalborg

Grafiker: Furkan Yavuz, Frit Forum Roskilde

På vegne af redaktionen vil vi gerne takke alle bidragsyderne. Uden jer var vi bare tomme sider. Har du noget på hjertet, en god ide til et emne, der kunne tages op, eller har du lyst til selv at komme med et indlæg, så er du velkommen til at indsende det til redaktoer@fritforum.dk.

Leder

Dette bliver den sidste leder fra min hånd i dette medlemsbladnogensinde. Så læs godt med. Når dette blad er landet i din digitale postkasse, så er der lidt over en uge til, at Frit Forum skal på kongrestraditionen tro på Metalskolen Jørlunde. Det bliver en weekend fyldt med politiske diskussioner, verbale tacklinger, øl, sang, skrål, grin og gråd. Frit Forum er et helt unikt og fantastisk fællesskab. Vi har lige fejret foreningens 80-års jubilæum med en vidunderlig reception på Arbejdermuseet og efterfølgende fest nede i Suhmsgade 4 - også kendt som “kælderen.” Frit Forum er ikke mere end summen af den vilje og den lyst, der er i hvert enkelt aktivt medlem. Det hele starter ude i lokalafdelingerne, hvor Frit Forum ånder og lever. Alle de nationalt tillidsvalgte er bare en slags arbejdsheste, der frivilligt har påtaget sig et større ansvar for foreningen. Men det fineste, man kan lave i FF, er at være med til at drive sin afdeling, få den til at vokse og skabe lokal forandring. Uden lokalafdelingerne, intet Frit Forum.

Det er meget vigtigt at huske, for Frit Forum er også en lille forening, hvor lokalafdelingerne spiller en meget stor rolle. Det går op og ned for de enkelte afdelinger. og når det går skidt, så er det hårdt. Den situation har jeg selv prøvet at stå i, men med god hjælp fra det nationale Frit Forum, fik vi vendt skuden. Det er også det Frit Forum handler om. Når vi er så små, har vi en endnu større forpligtelse til at være solidariske og hjælpe hinanden. Det må og skal ikke kun være det nationale Frit Forums opgave, for vi lykkes kun, når vi lykkes sammen.

Frit Forum har undergået en god og vigtig udvikling siden jeg blev medlem i september 2018. Kendskabet til Frit Forum blevet langt større både i bevægelsen og i den politiske offentlighed. Frit Forum er kommet meget tættere på Socialdemokratiet. Det skyldes i høj grad dygtige lokalaktive, som har bidraget med indlæg til den offentlige debat og tidligere formænd, næstformænd og landssekretærer, som har lavet et vigtigt stykke lobbyarbejde overfor parti og fagbevægelse. Dem skylder vi alle en tak, for det er i høj grad deres fortjeneste, at Frit Forum står der, hvor vi står i dag.

Jeg håber, at Frit Forum i de kommende år vil gå hårdt til SVMregeringen. Mere end nogensinde er der brug for, at den lærde klasse står last og brast med arbejderklassen i kampen for et retfærdigt samfund, hvor ulighed og fattigdom ikke behøver at være et vilkår. At det ikke behøver at være et vilkår, at vi skal arbejde mere, når vi historisk har sænket arbejdstiden. At det ikke behøver at være et vilkår at uddele skattelettelser for milliarder, når kommunerne ikke kan finansiere basal velfærd.

Der bliver brug for jer, Frit Forum.

KONGRES2023

BirkGravegenopstillersomlandsformand

Af landsformand, Birk Grave ET ÅR I DEMOKRATIETS NAVN

Kære fritter, Jeg genopstiller som jeres landsformand til kongressen.

Det har været et år med meget omvæltning i universitetspolitik. Snart kommer der en forandring af SU’en.

Herefter kommer der relativ ro. Roen skal udnyttes. Vi skal bruge pusterummet til at snakke om de ting, som normalt ikke er i fokus for debatten. Men som har en enorm betydning for os og vores medstuderende.

Vi skal snakke om studenterdemokrati. Gennemgribende. Systemet er i dag pilråddent. Det er tid til, der bliver købt friske varer ind.

Vi skal gøre op med den økonomiske favorisering og med partiske rektorater. De skal udstilles i alle deres grimme farver.

For demokrati er kun reelt, hvis der er valg mellem ligeværdige.

Studenterdemokratiet er grundlaget for stærke studier med relevans for omverdenen. Og vi kan se, hvad der sker, når hårdtarbejdende fritter med kompasset rettet mod solidaritet og kvalitet træder ind i et studienævn eller akademisk råd.

Studierne bliver bedre. For studerende. For undervisere. For Danmark.

Der er altid dem, der slår sig på manchetterne over studerende, der vil forandringen, og som ikke er bange for at sige professoren midt imod.

Det er en synd overfor den danske demokratikultur, når universiteter og myndigheder kigger på et knækket demokrati og gør ingenting. Tilbageholdenhed og ignorance, når det gælder retten til det frie valg, er lige så slem som undertrykkelsen i sig selv.

Jeg har et år tilbage i Frit Forum. Det her bliver min kamp. Demokratisering af vores uddannelser er hjørnestenen i det, som Danmark skal være.

Jeg håber, I vil vise mig jeres tillid, og fortsat vil kæmpe med mig.

KONGRES2023

AjsheBraimigenopstillersomlandssekretær

Af landssekretær, Ajshe Braimi

Hvorfor genopstiller jeg som landssekretær? Det gør jeg, fordi jeg ligesom mange af jer elsker denne forening, og der er stadig en del organisatorisk arbejde, der for mig er uforløst. Jeg beskrev sidst, at der er mange, der ikke ligefrem jubler over det organisatoriske arbejde, og det er stadig gældende. Men for mig er hele fundamentet for udviklingen af vores politik gennemsyret af stærke organisatoriske elementer. For mig ligger der også en opgave i, at det organisatoriske i højere grad anerkendes, for det er langt fra en dans på roser. Det seneste år har vist sig fra både gode og mindre gode sider.

I denne forbindelse er jeg enormt stolt over, at trivsel er kommet på vores politiske dagsorden, men jeg mener også, at der er et arbejde i at fremme denne dagsorden på det organisatoriske niveau. Det er vigtigt at huske, at nok er vi et fællesskab, men vi er et fællesskab baseret på frivillige ildsjæle, der sammen kæmper for en større sag.

Vi kan opnå enormt meget, hvis vi står sammen, hjælper hinanden og ikke mindst passer på hinanden. Vi skal sørge for, at den ild, som har tændt os, ikke går ud. Jeg vil som landsekretær gøre det til min prioritet, at hele foreningen ikke bare mærker støtte, tryghed og selvtillid, men at foreningen også mærker, at vi har det organisatoriske fundament på plads.

Det gør, at vi kan udvikle gode arrangementer, flytte holdninger i samfundsdebatten og udøve den indflydelse på vores samfund, som vi som forening er så kendt for. Det er derfor enormt vigtigt for mig at understøtte og bistå de lokaleforeninger, så vi kan vokse os endnu større og flere unge studerende kan tage del i vores enestående fællesskab og kamp for en bedre verden. Hvis kongressen viser deres tillid, ser jeg meget frem til samarbejdet med det kommende forretningsudvalg.

KONGRES2023

EmillaMøller-Petersenstilleropsomnæstformand

Af international sekretær, Emilla Møller-Petersen

At være international sekretær i Frit Forum er en enormt vigtig post, der ikke mindst samler vores forening på kryds og tværs til bl.a. en årlig studietur, men det er også en post, der kræver blækspruttearme og tålmodighed. Jeg har været utrolig glad for at få lov til at udforske den del af Frit Forum, og jeg håber også, at jeg til oktober har fået sat mit aftryk på, hvad det også kan betyde at være international sekretær. Men jeg er forhåbentlig ikke færdig i Frit Forum, da jeg stiller op som næstformand.

Først og fremmest stiller jeg op, fordi jeg ønsker at bistå vores landsformands arbejde med og for vores forening. Igennem en længere periode har vores forening især været mærket af en ny uddannelsesreform og afskaffelsen af store bededag – hele humlen omkring, hvordan Frit Forum bedst muligt blev hørt - et stort og flot stykke arbejde, der har indebåret fremmøde til høringer, møder med relevante aktører og mediedækning. Det er jeg stolt af! Faklen er blevet tændt og skal nu føres videre. Det vil jeg rigtig gerne være med til.

Derudover har det været en sand fornøjelse at være en del af dette års uddannelsespolitiske udvalg, som Lauge har stået i spidsen for. Lauge har formået at løfte UU op til et niveau, der har betydet stort fremmøde, relevante og spændende nøgleaktører og ikke mindst mangfoldighed i det politiske arbejde. Der har været plads til store armbevægelser og krøllede ideer. Jeg har en stor ambition om at få lov til at tage Lauges gode arbejde i UU med videre og forhåbentlig gøre det til en lige så stor succes, som han har formået.

Jeg vil bistå landsledelsen på bedste vis, herunder med en opmærksomhed, der også er rettet vores

Landssekretær. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en vis forkærlighed for det organisatoriske arbejde – hvor min rejse i Frit Forum også startede – så det vil jeg tage med mig ind i posten.

Sidst, men ikke mindst, så ønsker jeg at sætte mit præg på næstformandsrollen og vores politik i Frit Forum. Jeg vil uddybe til kongressen helt præcist, hvad jeg kommer til at fokusere på, og hvilken retning jeg ønsker at gå.

Jeg håber, at I har tilliden til mig som jeres kommende næstformand – jeg lover i hvert fald at gøre mit ypperste.

KONGRES2023

FieBressenstilleropsominternationalsekretær

Af Fie Bressen, Frit Forum København

Hvorfor stiller jeg op som international sekretær?

Jeg stiller op til posten som international sekretær af to årsager.

For det første lægger jeg stor vægt på inklusion og fællesskab. En af måderne, hvorpå vi kan sikre inklusion, er ved at etablere nationale arrangementer, som er tilgængelige for alle medlemmerne. Dette betyder, at uanset om man kommer fra en lille eller stor afdeling, så vil man have mulighed for at deltage i sociale arrangementer, som kan styrke vores fællesskab.

Jeg vil gerne være med til at facilitere disse arrangementer.

For det andet tror jeg på, at det internationale udvalg har potentiale til at udvikle sig til en mere politisk aktør. Det internationale udvalg besidder allerede en række talentfulde og engagerede fritter, og vi bør udnytte deres kompetencer og viden til at forme en mere sammenhængende og fokuseret politik på internationalt plan. Dette vil ikke kun gavne vores medlemmer, men det vil også give os mulighed for at deltage aktivt i den offentlige debat på det internationale område.

KONGRES2023

AstridMarieWermusstilleropsomchefredaktør

Af Astrid Wermus, Frit Forum Roskilde

Jeg mener, at medlemsbladet er noget af det, der samler vores forening og forbinder os på tværs af landet. Medlemsbladet er et sted, hvor man kan læse skæve, sjove og personlige indlæg med fokus på foreningens medlemmer, samtidig med at det er et forum for fri debat, hvor vi som medlemmer kan udveksle holdninger og lære af hinandens perspektiver. Man kan følge med i, hvad der sker i de forskellige lokalforeninger, selvom man ikke er en del af hinandens hverdag, og læse virtuelle diskussioner mellem for eksempel en Roskilde-fritte, der vil afskaffe SU på kandidaten, og en Aarhus-fritte, der synes, at det er den værste idé, man kunne forestille sig.

Alt det skal vi holde fast i, og alt det håber jeg, at jeg får lov til at føre videre. Men der er selvfølgelig også altid plads til både forbedring og videreudvikling. Derfor kommer der her et lille udsnit af de ambitioner, jeg har for vores medlemsblad.

Som chefredaktør vil jeg først og fremmest arbejde på at professionalisere medlemsbladet yderligere. Jeg mener nemlig, at bladet ved simple greb kan få en højere kvalitet. For eksempel vil jeg starte en feedback-ordning, så der ikke er noget indlæg, der bliver udgivet uden en omgang konstruktiv kritik. Det er ikke en ordning, der er blevet organiseret før, men ikke desto mindre et vigtigt og simpelt arbejdsredskab, der kan højne indlæggenes kvalitet markant.

Dernæst er det min ambition, at medlemsbladet skal være et sted, der kan udvide medlemmernes horisont. Som det er lige nu, kan medlemsbladet nogle gange være lidt af et ekkokammer. Det er på sin vis også på sin plads. Bladet er først og fremmest fritternes blad, og derfor skal det selvfølgelig afspejle vores værdier som forening. Men jeg tror også, det kunne være gavnligt, hvis vi i medlemsbladet fra tid til anden kunne give plads til et indlæg udefra, som ikke nødvendigvis bekræfter os i vores egne holdninger. På den måde kan medlemsbladet være med til at udvide vores horisont og bidrage til, at vi bliver klogere på de debatter, vi blander os i, og at vi får skærpet vores egne argumenter og perspektiver.

Idéer har jeg mange af, og det kribler i mine fingre for at komme i gang. Jeg håber derfor, at kongressen vil have tillid til at vælge mig som chefredaktør, så jeg sammen med redaktionen kan føre en masse gode, tossede og ambitiøse idéer ud i livet.

Lær en fritte at kende Af chefredaktør, Fahmi Jama

I denne udgave skal vi møde David Fleckner fra Frit Forum Odense. Han er 30 år gammel og læser international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet.

Du er lige trådt af som formand for Frit Forum Odense. Hvordan har du det med det?

Det er noget af det sværeste, man skal lære at gøre som formand. At give slip på et tidspunkt. Det har virkelig været svært at tænke på Frit Forum 24/syv til ikke at have noget ansvar mere. Det er også mærkeligt, for jeg føler jeg jo mig stadig lige så meget fritte. Et eller andet sted føler jeg også, at det er virkelig skrøbeligt. Der skal passes godt på FFO, og det har jeg også tillid til, at der bliver gjort.

Hvordan har din rejse med FFO været de sidste 5 år?

Vi var fem, der startede på universitetet samtidig i september 19, og vi kendte hinanden fra DSU. På det tidspunkt eksisterede Frit Forum i Odense nærmest ikke. Jeg sad i bestyrelsen i halvandet år, før jeg blev formand. I starten var det svært. Der var lang tid, hvor jeg var den eneste, der tog til nationale arrangementer. Jeg var heldig, hvis der var en eller to, der ville med. Men jeg blev ved med at tro på det og på et tidspunkt, så blev vi flere.

I stiller faktisk også op til et universitetsvalg i din formandsperiode?

Det gjorde vi sidste år. Før 2022 stillede vi senest op i 2016. Vi stillede op til akademisk råd på humaniora og på samfundsvidenskab og til studienævnet på statskundskab. For os var universitetsvalget en vigtig målsætning. Vi kunne sige, at Frit Forum Odense for alvor var tilbage, når vi gik til universitetsvalg igen. Jeg har da også hørt på vandrørene, at Odense stiller op igen i år, og at de endda vil forsøge sig med Universitetsbestyrelsen næste år.

Sidste kongres som aktiv fritte nogensinde. Hvordan har du med det?

Det var jo der, hvor dele startede. Vi meldte os ind lige før kongressen i 2019. Det var mit første Frit Forum arrangement. Det bliver spændende at stå på talerstolen og råbe ad de andre afdelinger en sidste gang. Jeg glæder mig til at diskutere den politik, som ikke har fyldt så meget blandt andre danskere, men som har fyldt så meget for mig. Men mest af alt glæder jeg mig til en sjov weekend sammen med alle dem, som jeg har blødt, svedt og grædt med under hele min studietid.

Hvad er dit bedste kongresminde?

Uden tvivl at vinde sangkonkurrencen i 2020. Det er det største, en fritte nogensinde kan opnå i sin karriere.

I vandt jo med sangen “Vi er sosser, det er I også, håber vi, håber vi”. Den sang virkede meget indstuderet. Jeg ved, at der har været noget snak i krogene om, at det var lidt ufortjent, at I vandt det år. Hvad siger du til den kritik?

Jeg har hørt de beskyldninger før, men der er ikke noget i dem. Sandheden er, at jeg har gået på efterskole med sangskrivning som linjefag. Efterfølgende havde jeg Musik A i gymnasiet. Jeg kommer også fra en enormt musikalsk familie. Når jeg selv har skrevet sange, kan jeg også nemt hurtigt at lære dem udenad. Tippet er bare at skrive sin sang på en melodi, der er nem at genkende. Det der med, at Odense skulle have skrevet sin sang hjemmefra, er løgn. Vi var bare enormt gode der i 2020.

Hvad er dit råd til fritter, der skal på kongressen første gang?

Sørg for at have det sjovt. Jeg ved godt, at vi bilder os ind, at vi er megaseriøse og ved meget om politik, men det nytter ikke noget, hvis ikke vi har det sjovt. Og det der med at gå på talerstolen kan virke skræmmende. Jeg har også været med til at gøre det skræmmende, men det er vigtigt at turde gå på talerstolen, stille sig op foran en masse mennesker og sige sin mening. Husk, at det er dine venner. Der er ikke nogen, der vil nogen noget ondt. Vi er alle gode venner, der bare godt kan lide at dyrke politisk debat. Store personligheder som Mogens Lykketoft og Poul Nyrup er også gået på talerstolen til det, de nu havde dengang.

Hvis du sådan skal reflektere over din tid i Frit Forum. Hvad har du så lært, og hvad tager du med dig?

Godt spørgsmål. Jeg tror… det største indtryk. Den største lektie, jeg tager med mig videre, er, hvor vigtigt det er, at det organisatoriske bare spiller. For det er forudsætningen for, at det politiske kan fungere. Skud ud til Mille Hækkerup og Ajshe Braimi, der har været landssekretærer i al den tid, jeg har været aktiv. Det organisatoriske arbejde skal foran alting.

Vi har jo lige været til foreningens 80-års jubilæum. Hvordan håber du, at det går Frit Forum om 10 år, når vi fylder 90?

Jeg håber, at Frit Forum fortsætter på den kurs, vi har været de sidste fire år. Vi er kommet ud af kælderrummene, og lykken er ikke at sidde dernede. Vi er kommet ud i lyset, vi har udviklet os gennem debat og dialog. Det betyder også, at vi har fået en masse dygtige og nye fritter ind. Jeg har al tillid til, at fremtidige nye fritter nok skal løfte foreningen til andre højder, end vi har gjort.

Er der noget i løbet af din fritte-tid, du gerne ville have gjort anderledes?

Hvis jeg virkelig skulle tænke over det, så er der sikkert en milliard ting. Men jeg har taget et aktivt valg om, at det vil jeg ikke tænke over, for så ville det være det, jeg ville fortryde. At tænke over alle de ting, jeg kunne’ har gjort anderledes.

Hvad skal du så nu?

Lige nu er jeg startet i praktik hos Socialdemokratiet på Christiansborg. Bagefter skal jeg skrive speciale, og så må vi se, hvordan jeg kommer tilbage til politik. Men i december skal jeg selvfølgelig til Frit Forum Roskildes legendariske julefrokost.

Hvis Frit Forum var fransk, ville forenin-

gen være imod Macrons pensionsreform

Af Astrid Marie Wermus, Frit Forum Roskilde

Den franske pensionsreform, som blev gennemført i foråret, mødte store protester i hele landet. Det oplevede jeg fra første række, da jeg var på udveksling i Lyon, samtidig med at den politiske konflikt stod på. Men hvorfor er franskmændene så sure over en reform, der set fra danske øjne virker ganske rimelig? Det prøver jeg at give svar på.

Brand i gaden, strejker, utallige demonstrationer og gadekampe. I løbet af foråret, hvor jeg var i Lyon som udvekslingsstuderende, har jeg oplevet lidt af hvert. Det hele på grund af en politisk reform, som ved første øjekast egentlig ikke virker særlig radikal: nemlig Macrons udskældte pensionsreform, der kort fortalt hæver minimumsalderen for, hvornår franskmændene kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fra 62 til 64 år.

Hele mit udvekslingsophold var præget af konflikten. Der var ugentlige demonstrationer med optøjer mellem politi og demonstranter, jeg kunne stort set ikke modtage fysisk undervisning i to måneder, fordi de franske studerende blokerede mit universitet i protest mod reformen, og den var et samtaleemne, hvor end jeg kom.

Foto: FlickrCongrès

Heldigvis var jeg forberedt på, at en politisk konflikt i Frankrig nærmest kan lukke hele samfundet ned. Jeg har nemlig prøvet det hele før. For da jeg for fire år siden tog alene til Paris for at være au pair, skete der præcis det samme.

I slutningen af 2019 forsøgte Macron at få en meget sammenlignelig pensionsreform igennem. Det skabte også dengang stor ballade, og det var et kaos uden lige. Demonstrationer hærgede gaderne, skraldemænd strejkede, så det flød med affald overalt, og den parisiske metro var stort set lukket i halvanden måned. Det var den længste strejke i fransk historie.

Men så ramte coronakrisen. Og den omstridte pensionsreform blev lagt på hylden, indtil pandemien ville være under kontrol.

Den franske pension er et plaster på såret

Vi spoler tiden tre år frem. Kalenderen siger d. 10. januar 2023. Coronakrisen har været under kontrol i et godt stykke tid, så nu er tiden blevet moden til, at den franske regering endnu en gang kan fremlægge en pensionsreform, der skal hæve pensionsalderen.

Men endnu en gang er modstanden stor. Fagforeningerne organiserer strejker og demonstrationer over hele landet, for ifølge dem er holdningen klar: Pensionsalderen skal ikke hæves.

Og det er ikke en holdning, fagforeningerne står alene med. Ifølge France Bleu er 64 procent af franskmændene imod reformen, imens 72 procent støtter mobiliseringen mod den.

Men hvorfor er de så sure over at skulle på pension, når de er 64 år, når det stadig er en af de laveste pensionsaldre i Europa? Det spørgsmål har jeg fået mange gange. Ofte suppleret med et fordømmende udsagn om, at franskmændene nok bare er dovne.

Men det er altså mere nuanceret end som så. Det franske arbejdsmarked er nemlig markant anderledes end det danske. Selvom Frankrig egentlig er en relativt socialistisk stat, lever mange med dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår.

For eksempel tjener en skolelærer i Frankrig i gennemsnit kun det, der svarer til 26.675 danske kroner om måneden. Til sammenligning tjener en skolelærer i Danmark gennemsnitligt 47.000 kr. om måneden inklusive pension.

Mit indtryk er, at den lave pensionsalder er en form for et plaster på såret. Man slider og slæber under dårlige vilkår, men til gengæld kan man trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet.

Reformen er en omvendt Arne-pension

Mange franskmænd har altså fået forringet den kompensation, de har ventet på hele deres arbejdsliv, men som jeg ser det, er det langt fra det største problem.

Hvis Frit Forum var en studenterforening i Frankrig, er jeg faktisk ret sikker på, at vi også havde været imod pensionsreformen. Den er nemlig social skæv.

For at forstå, hvordan det kan være, skal vi lige have noget fakta på plads.

I folkemunde siger vi, at den franske pensionsalder nu er blevet hævet fra 62 til 64 år, men det er egentlig ikke helt korrekt.

Først og fremmest indebærer reformen, at optjeningsperioden for at få fuld pension hæves fra 42 til 43 år. Det vil sige, at man skal være på arbejdsmarkedet i 43 år, før man kan få udbetalt en fuld pension. Hvis du for eksempel er kommet ud på arbejdsmarkedet som 24-årig, kan du altså først gå på pension som 67-årig.

Samtidig hæves minimumsalderen for at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og det er her de 64 år kommer ind. Minimumsalderen for at kunne gå på pension er nemlig blevet hævet fra 62 til 64. Så selvom du som 62-årig har været på arbejdsmarkedet i 43 år, kan du ikke trække dig tilbage. Også selvom din krop ikke er frisk nok til at blive på arbejdsmarkedet.

Med andre ord: Reformen rammer de mest nedslidte, mens de højtuddannede stort set ikke berøres. Sat på spidsen er det en omvendt Arne-pension.

Og det falder ikke i god jord hos mange franskmænd. Blandt mange af dem, jeg har snakket med, er der en ting, der er gået igen og igen. Macron har ført en asocial politik igennem hele sin regeringsperiode, og nu er hans pensionsreform endnu et skridt på vejen mod at afvikle landets velfærdsstat.

Reformen vidner om et udemokratisk system

Macrons pensionsreform bliver ikke kun kaldt for social skæv. Den bliver også kaldt for udemokratisk.

I fransk politik kan den siddende regering nemlig ty til et særligt greb. Hvis man ikke kan få flertal i parlamentet, kan man tage den såkaldte artikel 49,3 i brug. Den tillader regeringen at gennemtvinge en lovgivning per dekret.

Artiklen blev indført i 1958, fordi skiftende regeringer havde haft svært ved at indføre lovgivning. Og ærlig talt, man kan godt forstå, at sådan en artikel kan være nødvendig i et land, hvis nationalsport er at protestere. Men det er franskmændene ikke helt enige i. For den franske regering brugte i foråret artiklen til at gennemtvinge pensionsreformen, og nu bliver både regeringen og systemet anklaget for at være udemokratisk.

Mange af de franskmænd, som egentlig ikke er imod at hæve pensionsalderen, er stadig imod reformen af den simple grund, at de ikke vil bakke op om et udemokratisk lovindgreb.

Så kære fritte, næste gang du vender øjne af franskmændenes protester mod det nye pensionssystem, så husk, at konflikten er mere kompliceret end som så. Den handler ikke bare om, at pensionsalderen bliver hævet til 64 år. Den handler først og fremmest om social uretfærdighed og et udemokratisk system.

DEN INTERNATIONALE

State of the Union Speech: Igangsættelsen af en politisk kampagne?

Af Fie Bressen, Frit Forum København

Den 13. september i år afholdt Kommissionspræsident Ursula von der Leyen, hvad man uden tvivl kan betegne som et højdepunkt inden for europæisk politik, den årlige State of the European Union-tale. Hvis du ikke fik lejlighed til at høre talen, eller hvis det 63 minutter lange indlæg virker uoverskueligt, så fortvivl ikke, her kan du læse min analyse af, hvad talen faktisk drejede sig om i år.

Som sædvanlig indeholdt talen en opdatering på det arbejde, der er blevet udført i det forgangne år og identificerede samtidig den politiske prioriteringer for de kommende måneder. Dette er en traditionel del af denne tale, så det kom ikke som nogen overraskelse, at von der Leyen fulgte dette format. Men…, da talen var afsluttet, var der et brændende spørgsmål, som jeg ikke kunne slippe: Var dette års State of the Uniontale blot en statusopdatering, eller var den også en valgkampstale?

Von der Leyen indledte nemlig sin tale med en omtale af det kommende valg næste år, men efterlod os i det uvisse om, hvorvidt hun planlægger at stille op til endnu en femårig periode. Dette spørgsmål vil jeg forsøge at afklare ved at analysere talen nærmere, så her er nogle af de nøglepunkter, som jeg mener kan bidrage til at besvare spørgsmålet om hendes politiske fremtid.

Foto: EUUrsula 019

Ligestilling

Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, at jeg ønsker at fremhæve ligestilling. Men lad os i et kort øjeblik se bort fra mine åbenlyse interesser for dette område og i stedet fokusere på, hvorfor det er værd at diskutere. For det første har ligestilling været et væsentligt emne i det seneste år, og for det andet så startede Von der Leyen også talen ud med at berøre dette emne. Hun nævnte specifikt to vigtige direktiver, der blev vedtaget:

· Direktivet om løntransparens

· Direktivet om kvinder i bestyrelser

Disse direktiver udgør afgørende skridt mod ligestilling og markerer fremskridt, som vi i Danmark ikke selv har været villige til at tage. Så tak til EU for disse initiativer.

Det mest bemærkelsesværdige og grunden til, at dette emne er med, er, at Von der Leyen ikke stoppede der. I talen omtalte hun også vold mod kvinder og erklærede: "I would like that we cast into law another basic principle: No, means no. There can be no true equality without freedom from violence."

Vil Von der Leyen gøre sex uden samtykke til en strafbar handling i hele EU? Og var dette begyndelsen på hendes valgkampagne, eller har hun til hensigt at gennemføre dette mål inden valget? Dette spørgsmål må vi vente med at få svar på, men det er utvivlsomt spændende og en udvikling, som vi vil følge nøje.

En større og mere samlet union

Von der Leyen gjorde ingen forsøg på at skjule de resultater, hun har opnået som formand for Kommissionen siden 2019. Hun fremhævede, at EU har overlevet en pandemi, en økonomisk krise og nu står over for en krig på kontinentet, efterfulgt af en energikrise og inflation. Hun understregede kraftigt, at EU skal fastholde sin ambition, og at en af hendes visioner for at sikre netop dette er en udvidelse af Unionen. Hun udtrykte det således: We have started to build a Union at 27. And I believe we can finish it at 30+."

Hun undlod at fastsætte en tidsfrist for denne udvidelse, sandsynligvis for ikke at provokere de mere forsigtige EU-lande unødigt, men ikke desto mindre lagde hun fundamentet for forberedelserne til optagelse af nye medlemmer. Hun foreslog bl.a. en interessant ny tilgang til kandidatlandenes optagelsesprocedurer, nemlig at denne kun skulle inkludere det system, der løbende vurderer retstilstanden og demokratiske værdier i EU-landene.

Bag von der Leyens tanker ligger naturligvis spørgsmålet om optagelsen af Ukraine, men det spørgsmål vi bør stille os er, om EU skal udvides, og om processen skal fremskyndes og gøres lettere? Denne ide vil med sikkerhed skabe en splittelse i Bruxelles, og derfor mener jeg, at denne udtagelse er et klar eksempel på, at von der Leyen er ved at positionere sig til den kommende valgkamp.

Handelssamarbejdet

I løbet af talen benyttede von der Leyen også en række andre retoriske greb. Hun forpligtede sig blandt andet til at beskytte visse medlemslande mod konsekvenserne af Green Deal samt mod de stigende udfordringer, som Kina udgør for den europæiske landbrugssektor. Desuden annoncerede hun noget overraskende, at Kommissionen ville igangsætte en "anti-subsidy investigation into Chinese electric cars", fordi som Von der Leyen meget præcist formulerede det, "competition is only true as long as it is fair."

Dette kom lidt uventet, fordi det taler ind i en central værdi i EU, nemlig frihandel. Von der Leyens pointe var og er, at globalisering og frihandel kun fungerer, hvis alle deltagere følger de samme regler. Desværre har vi det sidste stykke tid set, at dette ikke altid er tilfældet. Spørgsmålet er bare, om EU vil begynde at indføre flere protektionistiske foranstaltninger, hvis USA og Kina gør det samme? Ifølge Ursula von der Leyen er svaret nok ja, set ud fra denne tale. Det er ret vildt, når man lige tænker over det!

Det bliver spændende at følge med i, hvad der vil ske i Bruxelles det kommende år. Én ting er sikkert, jeg tror helt klart, at Ursula von der Leyen vil forsøge sig med en yderligere periode som formand. Så det sidste spørgsmål er bare, hvad synes du om det?

på Island i Reykjavik

Af Emilla Møller-Petersen, international sekretær

For første gang var Frit Forum repræsenteret til FNSU [Forbundet Nordens Socialdemokratiske Ungdom], (og til dette event var de baltiske lande også repræsenteret i form af Estland). Det fortjener at få knyttet et par ord til sig.

Når man er afsted som ene repræsentant for en forening, er der mange nye indtryk, ting at huske, og folk man skal præsentere sig selv og sin forening for. Man bruger meget energi på at sikre, at ALLE til det respektive arrangement rejser hjem med en viden om, hvem Frit Forum er.

Den barske sandhed er nok, at i ivrigheden efter at sprede kendskabet til Frit Forum glemmer man at fortælle foreningens egne medlemmer, hvad man lærer og tager med sig hjem, og hvorfor det giver mening at sende en repræsentant afsted. Derfor vil jeg starte nu og fortælle jer om FNSU, hvad de repræsenterede, og hvad jeg har taget med hjem til Frit Forum.

ReykjavikFoto: Getty

Medlemsorganisationerne i FNSU er Danmarks Socialdemokratiske Ungdom [DSU] fra Danmark. Demariopiskelijat [SONK] fra Finland. Arbeiderpartiets ungdomsorganisation [AUF] fra Norge. Ungt Jafnaõarfólk [Ungjofn] fra Island. Noored Sotsiaaldemokraadid fra Estland. Og Sveriges Socialdemokratiska Ungdomsförbund [SSU] samt s-studenterne fra Sverige.

Alle medlemsorganisationerne er ungdomspartier/-bevægelser. Det er kun S-studenterne (og nu Frit Forum), som er studenterpolitiske foreninger. Det er klart, at det har en betydning, når det kommer til samarbejde og organisering, da vi jo trods alt er forskellige organisationer. MEN dét, der gør det hele nemt, er jo, at vi alle bygger på det samme værdigrundlag: Frihed, lighed og solidaritet. Vores fokus, formål og til dels vores arbejde ligger blot forskellige steder. Men det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde i det store hele. Eller at vi ikke kan lære af hinanden og blive inspireret af hinanden. Og der er lige præcis derfor, at vi skal dyrke samarbejde og fællesskab på tværs af Norden og i Europa.

Til arrangementet i Reykjavik skulle alle medlemsorganisationer holde en kort præsentation – om et valgfrit emne inden for deres organisation – som vi efterfølgende diskuterede i grupper og i plenum. Her er, hvad jeg har taget med mig hjem. Jeg har valgt at fremhæve tre medlemslande. Hvis I har interesse i at høre om Finlands, Estlands eller Danmarks præsentation, så er i meget velkommen til at tage fat i mig.

Norge – AUF

Nordmændene holdt et oplæg, der overordnet set handlede om begrebet frihed. Som deres vicepræsident sagde:” We need to claim freedom back!”. At det er de højreorienterede partier, der i dag får lov til at bestemme, hvordan vi skal forstå frihedsbegrebet, og hvad frihed betyder. Men det er forkert! For når de højreorienterede tager ejerskab over frihedsbegrebet og terminologien bag begrebet i en politisk sfære, kommer frihedsbegrebet til at betyde, at man er fri til selv at vælge, om man vil bidrage til vores samfund. Frihed til selv at vælge, om man vil hjælpe de ældre i vores samfund. Frihed til selv at vælge, hvilken skole man vil gå på. Når de vælger at diktere frihedsbegrebet og tager ejerskab over det, så er det vores ansvar at sige stop! Vi skal tage ejerskabet tilbage over frihedsbegrebet. Vi skal fortælle de højreorienterede partier – og alle i samfundet – at frihed er frihed til at kunne vokse op på lige fod med andre. At frihed er, at man ikke bliver tabt i vores samfund, fordi man ikke har samme levevilkår, men at vi tager ansvar for hinanden. At frihed er, at alle har samme muligheder. Frihed er og skal være præcis det modsatte af, hvad de højreorienterede dikterer det til at være. Frihed er nemlig ikke at lægge ansvaret fra sig, det er at tage ansvaret på sig.

I Norge oplevede man det forfærdelige terrorangreb d. 22. juli, 2011 på Utøya, hvor 66 unge mennesker - alle medlem af eller med tilknytning til AUF - blev myrdet for deres politiske overbevisning og troen på et bedre samfund for Norge. Det, AUF oplever i dag, 12 år senere, er, at massakren nu bliver brugt af højreorienterede politikere i debatter som et forsøg på at kalde en stråmand. Der bliver decideret brugt frasen ”nu bruger du ’utøya-kortet’”, som skal hentyde til, at man benytter sig af den forfærdelige tragedie til at få medlidenhed, støtte og stemmer.

Det er noget af det mest udskammende og modbydelige, jeg længe har hørt. Sådan en opførsel skal overlevende, pårørende og familiemedlemmer, der mistede kollegaer, kammerater, venner og familie, på ingen måde udsættes for. Jeg var uden ord i det ellers store lyse lokale. I en meget kold og lysegrå bygning midt i Reykjavik, da to overlevende fra episoden tilbage i 2011 fortalte om dette.

Men nordmændenes budskab var klart og tydeligt. De brugte lang tid på at bearbejde, hvad der var sket. At tænke over, hvordan man som organisation – og om man overhovedet kan – komme tilbage til sig selv og sit arbejde for et bedre samfund efter sådan en tragedie. Hvorfor laver man det arbejde, man gør? Hvorfor tror man på forandringer, og kan man stadig se meningen med det? Heldigvis for Norge og for alle os andre fandt AUF styrken, troen og meningen med deres arbejde tilbage. En tro, der kom af, og som læner sig meget op af et citat fra den tidligere svenske statsminister Olof Palme: ”Folkens Längtan efter frihet kan icke nedslås med våld. Den kommer att leva och den kommer till sist att segra”. Vi må ikke fortabe os selv i sorg og fortvivlelse, men bruge sorgen til at kæmpe videre og kæmpe hårdere. Det er vores kampe, der ændrer sig og ikke vores mål. Lad os tage med os fra nordmændene, at vi skal tage ejerskab over frihedsbegrebet og tage ejerskabet tilbage fra højrefløjen. At det i lige så høj grad tilhører os at definere, hvad frihed er, og hvad frihed skal betyde i vores samfund.

Norges venstrefløj har desværre lige tabt både skolevalget og nu også kommunal og regionsvalget. Venstrefløjen og især Arbeiderpartiet kæmper i meningsmålingerne. Deres fornemmeste opgave, der ligger dem forude lige nu, er at vende tilbage ti, hvem de var og skal være. Men de har mange gode kræfter, og jeg er helt sikker på, deres held nok skal vende!

Sverige – S-studenterne og SSU

Svenskerne holdt et oplæg om deres politiske situation. Socialdemokratiet i Sverige mistede desværre regeringsmagten til sidste valg (2022) til højrefløjen herunder Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna.

Men til trods for at Socialdemokraterna havde tabt, var de stadig det største parti i Riksdagen. Højrefløjen var derfor nødt til at sikre sig Sverigedemokraterna som støtteparti [SD] for at have et flertal bag den borgerlige regering. SD var ved sidste valg det næststørste parti i Sverige og kan sammenlignes med Dansk Folkeparti i Danmark.

Det var en rigtig hård start for S-studenterne og SSU, da den nye regering trådte til og blandt andet startede med at lukke Miljøministeriet, da de efter sigende ikke syntes, at der var behov for at have sådan et.

Men de nyeste meningsmålinger viser, at Socialdemokratiet og venstrefløjen ville vinde regeringsmagten, hvis der var valg. De har altså et momentum lige nu, som de skal finde ud af, hvordan de ’udnytter’ bedst. Og et af de helt store diskussionsemner under svenskernes oplæg gik på, hvordan man får organiseret de unge - herunder digitalisering og Tik Tok. Det var en fællesnævner for stort set alle lande repræsenteret, at højrefløjen dominerer, når det kommer til sociale medier og især Tik Tok. Der var derfor meget snak om, hvordan vi kan blive endnu mere synlige på sociale medier som foreninger og som politiske aktive, uden at det skal handle om ananas på pizza, men hvor det stadig er politikken, der er i centrum.

Jeg har desværre ikke noget gyldent svar med hjem til jer andet end vores spekulationer over, hvordan vi i centrum-venstre og på venstrefløjen – og os i Frit Forum som forening – kan blive mere synlige, og så de unge mennesker synes, at det er ’cool’ at være en del af.

Jeg håber, at det er noget, I vil reflektere over og måske også diskutere ude i jeres lokalforeninger – og endelig i LB, om I skulle have de gyldne svar, som jeg ikke har.

Island – Ungjofn

Vi var så heldige at vi fik besøg af ’folketingsmedlem’ (medlem af Alpingi) fra Alliancen (Socialdemokratiet) Kristrun Frosterdottir, som blev valgt ind i Altinget (islændingenes parlament) tilbage i 2021, og som i 2022 blev formand for partiet. Alliancen er et socialdemokratisk parti, der består af en sammenslutning af fire partier. Kristrun er 35 år, har to børn (fik det ene, mens hun blev valgt) og er den yngste formand. Deres parti klarer sig rigtig godt og er lige nu det største i de fleste af de syv distrikter. Kristruns plan for at fastholde de gode vælgertal er egentlig ret simpel, men kræver stadig hårdt arbejde. Hun har valgt at love færre løfter. Noget, de fleste andre politikere har gjort, og hvad hun er blevet rådgivet til, men fordi hun i stedet tror på styrken i at levere. At det er vigtigere at kunne levere på det, man lover, end at have enormt mange løfter, som man ikke har en jordisk chance for at holde.

Yderligere holdt islændingene et oplæg om deres helt specielle model for deres tilknytning til fagforeningerne. I Island er 96% medlem af en fagforening. Det er de højst sandsynligt, fordi det er skrevet ind i deres lov. Det er nemlig lovpligtigt at betale til en fagforening, men du skal ikke være medlem. Det er både dig selv og din arbejdsgiver, der betaler til fagforeningen. Hertil kan du så selv bestemme, om du vil have de ekstra fordele ved at blive medlem eller ej, men du kan ikke vælge ikke at betale.

Vi var flere medlemslande, der var skeptiske overfor at gøre medlemskab i en fagforening til en lovpligt – og vi var mange, der dog heller ikke var et sekund i tvivl om, at det vil være lige godt umuligt at indføre en sådan lov – men vi var stadig mange, der kunne se en fordel i, at man undgår bl.a. problemet, som vi f.eks. oplever i Danmark, hvor der er folk på ens arbejdsplads, der nyder goder og fordele af fagforeningernes arbejde og overenskomster, men som ikke selv ønsker at betale. Vi talte meget om i den danske delegation, om man i Danmark på en eller anden måde kan lade sig inspirere af den måde, Island organiserer sig på, og deres stærke kultur inden for fagbevægelsen, der jo, også den dag i dag, er en indgroet værdi hos stort set alle islændinge.

Island er et lille land med knap 400.000 indbyggere, og det kan derfor være svært, både for dem at skulle skalere ned, men også for os at skalere op, når vi gerne vil lære eller kopiere fra hinanden. Men jeg tror på, at vi i Danmark kan lad os inspirere af op til flere måder, hvorpå de indretter deres samfund og stat. Jeg håber, at vi er flere der i fremtiden, vil huske at kigge mod Island, når vi søger efter inspiration.

MADIKANTINERNE?

I hvert medlemsblad vil to fritter krydse klinger med udgangpunkt i et aktuelt emne. Denne gang skal det handle om, hvorvidt der udelukkende skal være vegetarisk mad i kantinerne.

Ud med kødet i de offentlige kantiner

Af Nicoline Erslev, Frit Forum Aalborg

350 gram kød om ugen er, hvad den danske sundhedsstyrelse anbefaler, at vi spiser. Det svarer cirka til en halv pølse, fire skiver bacon eller tredjedelen af et kyllingebryst om dagen. Dog afslører det gennemsnitlige danske kødforbrug en helt anden virkelighed. I gennemsnit indtager en dansker 52 kilo kød om året, hvilket svarer til 1000 gram om ugen.

Altså 650 gram svarende til et overforbrug på 85 procent mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Når vi konfronteres med en så markant forskel mellem vores faktiske forbrug og sundhedsanbefalingerne og yderligere lægger CO2udledningen fra animalsk produktion oven i hatten, mener jeg, at det eneste rigtige skridt er at omlægge vores offentlige kantiner til, hvad jeg vil kalde ”adfærdsinspirerende” og hundredeprocent plantebaseret.

Måske vi ikke skal blande os i, hvad danskerne spiser derhjemme, men vi kan og bør tage ansvar for, hvad danske offentlige kantiner serverer.

Helt generelt bør politik resultere i handling, handlinger fører til forandring, og med forandringer ændrer vi institutioner - og mennesker. Ændringer i adfærd kan kræve brud med gamle vaner og principper. Sommetider for organisationer og sommetider for borgere. Det er en naturlighed del af samfundets udvikling. Sådan er det, og det skal vi ikke være bange for. Det kræver blot gennemtænkt og grundig implementering.

'Mad' er et følsomt emne for mange. Ofte mere følsomt end klima, miljø og bæredygtighed. Mad er noget, vi alle forholder os til dagligt og en af vores mange identitetsmarkører, men trækker vi vejret, træder et skridt tilbage og overvejer konsekvenserne ved plantebaserede, og adfærdsinspirerende, kantiner, så emmer det af effekter, der er positive for sundheden og for klimaet.

Af værst tænkelige afledte konsekvenser - tjooa - måske man en gang i mellem må tage egen madpakke med, hvis kødet ikke kan vente til aftensmaden, frokosten på hjemmearbejdsdagen eller weekenden.

Nedbringelsen af CO2-udledningen i Danmark kan ikke ske alene ved forandringer i industrien. Den kommer også til at berøre borgere. Der er ingen ofre ved en omlægning af offentlige kantiner til hundredeprocent plantebaserede. Kantinedriften vil inkrementelt skulle omlægge sig, og ligeledes vil kantinebrugernes vaner skulle det samme. Ligesom vi har gjort det ved udrulningen af økologimærkningen i offentlige kantiner.

Det her er ikke en debat om individets frihed eller statens magt. Det er pragmatisk og skadefri politik, der fremmer adfærdsændringer uden at diktere over borgernes privatliv. Det er på tide at komme i gang!

Vegetarisk kost kommer med et vist ansvar

Af Iben Amalie Kjær, Frit Forum Roskilde

”Er I klar til sund mad i skolekantinen?” Sådan indleder fødevarestyrelsen en artikel, der handler om, hvordan skoler kan servere sund og klimavenlig mad, som giver børnene gode måltidsoplevelser og samtidig klinger godt på klimakontoen.

I de seneste år har der nemlig været en stigende opmærksomhed på, hvordan vi alle sammen kan mindske vores CO2 udslip, hvilket blandt andet har ført til en øget interesse for vegetarisk og vegansk kost. Grøntsager og bælgfrugter er in. Kød er yt.

Det har også manifesteret sig i debatten om universitetskantiners menuer og spørgsmålet om at servere udelukkende vegetarmad som standard. Mens hensynet til miljøet og dyrevelfærd er vigtige overvejelser, er det værd at reflektere over de potentielle udfordringer og konsekvenser ved en sådan ændring.

Det ville være nærliggende at nævne det klassiske og alt for brugte argument om, at vi lever i et frit land og derfor har ret til selv at vælge, hvorvidt vi ønsker at spise vegetarisk eller ej. I stedet kan der understreges vigtigheden af de gode måltidsoplevelser, der for unge studerende, som måske ikke er de mest erfarne i køkkenet endnu, kan være inspirerende eksempler på opskrifter, som de selv har lyst til at lave. Hermed har universitetskantinerne et stort spillerum for at præge de studerendes madvaner og livsstil.

Jeg skal ikke gøre mig selv til ekspert på kost, men hvis vi igen kigger mod fødevarestyrelsen, har de nogle officielle kostråd, som jævnligt opdateres. De anbefaler mindre kød og til gengæld flere bælgfrugter og fisk. Siden fisk ikke hører til i en 100 % vegetarisk kost, kunne man være bekymret for ideen om at udelukke al kød fra menukortet i universitetskantinen. De officielle kostråd er udviklet på baggrund af forskning og rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet, og derfor vil det at gå imod disse kostråd kræve stor viden om kost og spisevaner.

At servere udelukkende vegetarisk kost kommer altså med et vist ansvar, da det kræver en stor ernæringsmæssig viden. Udover de gode ting, som fisk indeholder, kan vitaminer som B12 og jern også være vigtige for nogle personers sundhed. Disse vitaminer kan ifølge mange eksperter godt findes i en vegetarisk kost, men der kan stadig argumenteres for, at universitetskøkkenerne bør følge de officielle kostråd fra fødevarestyrelsen for at sikre gode vilkår for de studerendes sundhed.

DENKONTROVERSIELLE

Vores pinlige, uopdragne, SoMe-fikserede politikere: En historie

Af Lauge Hansen, næstformand

Det store øjeblik nærmer sig. Mens din puls stiger, bliver smerten fra dine vabler mere og mere tydelige. Du har taget dine nyeste, ubrugte, mest stilede og upraktiske sko på. Du ved, det var en dårlig idé, men det her er en af de største dage i dit liv, så smerten er blot en bagatel. Mens herrens mørkebrune støvler roligt trasker hen ad de bonede gulve - og dig nærmere - bliver dine håndflader svedige. Din bevidsthed om, hvor stort et øjeblik, det er, du står i, får din krop til at reagere fysisk på den angst, du mærker. Det bliver værre, jo tættere Ukraines præsident nærmer sig.

Zelenskyj på besøgFoto: Victoria Mørck Madsen/Folketinget

Før var dine håndflader svedige. Nu er de drivvåde. Og nu står Volodymyr Zelenskyj lige over for dig. En lille mand i fysisk forstand, men alligevel så stor, at din titel som folketingsmedlem er på størrelse med et riskorn. Han er klar til at give et håndtryk. Du panikker. For hvordan pokker skal din svedige hånd kunne holde din telefon for at tage en selfie med præsidenten - nutidens Churchill - i de tredive sekunder, du har med ham? Fuck at give ham hånden, kigge ham dybfølt i øjnene og udtrykke din støtte og empati har du tænkt hele morgenen! Men fandme om ikke du skulle have et billede til Twitter, Instagram, LinkedIn og alt derudover og indimellem, hvor I to storsmiler og griner! Og nu ødelægger din svedige hånd det hele for dig. Pis!

Ovenstående er historien om adskillige af vores danske folketingsmedlemmer, der under Præsident Zelenskyjs besøg pinliggjorde sig selv og dermed også Danmark, da de reducerede et historisk besøg til en mulighed for akavet selvfed selvpromovering på sociale medier. Fra Christiansborg skal man sidde få timer i fly for at nå skyttegravene, hvor ukrainske soldater dør i kampen for deres frihed. Og på netop Christiansborg blev den ukrainske præsident en rekvisit, der passede perfekt til vores SoMe-fikserede politikere. Pinlig opførsel. Tonedøvt. Ude af kontakt med virkeligheden. Jeg krummer tæer over vores folketingsmedlemmer.

Drop komedien

Af Brian Weichardt, politisk journalist på Ekstrabladet og vært på podcasten

“Ingen kommentarer”

Som politisk journalist kæmper man en evig kamp mod kynismen. For over årene går det op for en, at man ofte hører de samme gamle sange. De samme planer for at ’afskaffe overflødige regler’, få det offentlige til at ’køre længere på literen’ eller ’sætte turbo på den grønne omstilling’. De samme stråmænd, den samme ansvarsflugt, den samme udenomssnak.

For slet ikke at tale om alt det, der bliver værre: lukketheden. Gurugørelsen af partilederne. Og ikke mindst det spin-fortænkte lingo, der får politikerne til i ramme alvor at sige, at ’det handler om at gøre tingene klogt’. I modsætning til dumt, forstås.

Men det nytter jo ikke noget at spille fornærmet. Mit eget værn mod kynismen er se politik som den vidunderlige komedie, det også er. Som da den DSU-opflaskede Peter Hummelgaard ikke engang kunne finde ud af at undskylde for sine banale parkeringsforseelser.

Først var det for børnenes og det gode familielivs skyld. Så blev partisoldaterne udkommanderet til at skyde på pressen, inden han til sidst undskyldte over for én ukendt borger. Det er og bliver stor komik.

Men hvor sjovt, det end er, så er det udtryk for, hvor langt politikere er kommet fra almindelige mennesker. Og det viser, at de monstrøse partiapparater med alle deres vælger-analyser har tabt forbindelsen til befolkningen.

De trænger til udluftning. En ny generation af politikere, simpelthen, der tør være andet end gamle floskler på nye flasker.

Det vil desværre tage noget af komikken ud af politik. Men også kynismen. Så det lever jeg fint med.

DENHEMMELIGEFRITTE

Jeg bekræfte rygtet om “Operation Sanglærke”

Af den hemmelige fritte

Den brune duft af oksekød og rødvinssovs. Øl fra en automat og unge akademikere, der ønsker at afskaffe SU’en på kandidaten. Det kan kun betyde én ting: Det er blevet tid til Frit Forums Kongres på Metalskolen. Selv om debatterne er nødvendige, så ved vi gamle fritter, at kongressens vigtigste punkt er den legendariske sangkonkurrence. Det er her, de rigtige slag skal udkæmpes. Og her, hvor knive i ryggen kan gemmes bag, at ”snart på tide” rimer på ”den nye hjemmeside”.

I år er alles øjne rettet mod Århus. FFÅ har desværre været fanget i slipstrømmen af Dan The Man. Engang var både Dan og Århus så slagkraftige. I dag kan de knap skimre fortidens storhed ud af øjensprækkerne. Dan kan få sin genoprejsning, hvis han bliver Socialdemokratiets nye kommissær i Bruxelles. Og den hemmelige fritte tror på, at et kækt rim i en Thomas Helmig sang kan være startskuddet til Århus’ Fugl Fønix øjeblik.

Fra asken til favoritterne. Med Fie Bressen og landssekretæren på holdet er Nationale selvskrevet til at slå alle lokalforeninger i skønsang. Men den hemmelige fritte er bange for, at Nationales sang kommer til at minde om deres regelrette og pæne optræden i den offentlige debat. Hvis ingen bliver stødt, er der så nogen, der bliver rigtig glade for sangen?

Mere stilsikre er Odense. FFO er Frit Forums svar på Fødevareforbundet NNF. Brødre, der er glade for god mad og en Odense Classic. Selvom der har været generationsskifte på formandsposten, så holder foreningen fast i de traditionerne. Mon ikke brunsvigerens sønner vælger en arbejdersang? Også selvom det ikke er alle i FFO, der ønsker at give fagbevægelsen en hjælpende hånd.

Aalborg er ikke håndsky og går i år efter hattrick. Deres underspillethed har år efter år udmanøvreret de andre foreninger. Mettes ydmygelse i spillet om Nato-posten har vist FFA, at også ålborgensere kan skuffe over tid.

Fra den forsvarende mester til konkurrencen wildcard. Der går rygter fra FFR’s generalforsamling om, at det bliver foreningens nyeste medlemmer, der kommer til at synge førstestemme, mens Furkan og formandskabet skal synge kor. I hvert fald, hvis sangvalget bliver ABBA’s ”Money money”?

Med FFK’s tidligere formand Kasper Stisen i spidsen havde københavnerne valgt en sang med “Beyonce”, så foreningen kunne skråle højt og længe. Anlægger den nyvalgte formand, Thomas Padkjær, samme højlydte facon i sin sang? Helt sikkert er det dog, at FFK aldrig får sejren. Hvis københavnerne lyttede mere, end de snakkede, så havde de nok hørt rygtet om Operation Sanglærke. Ja, det er sandt, at der i Metalskolens kælder ligger et dokument i bankboksen, hvor formændene for alle andre foreninger hvert år skriver under på at holde København i sejrstørken. Held og lykke til alle foreninger! Alle kan vinde en debat, men kun de bedste fritter kan tabe sangkonkurrencen med æren i behold

Med venlig hilsen, Den hemmelige fritte

MEMEMAGERIET