Fritten - juni 2024

FRITTEN

Astrid Marie Wermus

REDAKTIONEN

Layout

Canva/Alfred Broe

Petersen og Astrid Marie Wermus

@fritforum

Frit Forum

Frit Forum

Frit Forum

Astrid Marie Wermus

Alfred Johann Broe Petersen

Frit Forum Roskilde Frit Forum Odense

Furkan Kadir Yavuz

Lauge Hansen Chefredaktør

Frit Forum København

Nicoline Erslev Frit Forum Aalborg

Nikolai Kølle Frit Forum Odense

Svend Flarup Frit Forum Roskilde

Iben Amalie Kjær Frit Forum Roskilde

Så er der snart valg til Europa-Parlamentet

Af Astrid Marie Wermus

Kære Fritter

EP-valget er lige om hjørnet, og derfor har vi i dette nummer særligt fokus på valget Det betyder, at vi fortsætter serien ’Lær en EP-kandidat at kende’, hvor vi interviewer de fritter, der stiller op til valget I dette nummer kan du både læse et interview med Niels Fuglsang og Magnus Barsøe, hvor de fortæller om deres kandidatur og politik

Dette nummers fokus på EP-valg kommer også til udtryk i debatsektionen, hvor Nicoline Erslev og Alfred Johann Broe Petersen skriver om henholdsvis fordele og ulemper ved en potentiel østudvidelse af EU

Og hvis du ikke gider at høre med om EuropaParlamentet, er der heldigvis masser af læsestof, som du kan give dig i kast med. I nyhedssektionen giver Furkan Kadir Yavuz dig et overblik over, hvad der er sket i Frit Forums lokalafdelingerne inden for det seneste stykke tid. Du kan også læse en reportage fra 1. maj, hvor Svend Flarup tager dig igennem dagen, lige fra morgenmad i kælderen til taler i Fælledparken. Og sidst, men ikke mindst, kan du komme en på visuel tur til Warszawa, hvor du kan bladre igennem en billedreportage fra Frit Forums studietur i byen.

God læselyst!

Af Birk Grave

Kære fritter

Vi må ikke glemme det hjemlige

Så står Europa-Parlamentsvalget for døren!

Når dette medlemsblad udkommer, er der ikke mange dage til, at danskerne skal til stemmeurnerne Højrefløjen bruser ind over Europa, og vi har brug for ikke bare et godt valg, men også en god valgperiode for socialdemokraterne i hele Europa.

Realiteten er, at vi i de mere etablererede grupper i parlamentet over den seneste valgperiode selv har givet de gode meningsmålinger til yderfløjene. Vi er blevet bidt af, at EU skal løse vores problemer, og vi har glemt, at de fleste beslutninger træffes bedst så tæt som muligt på borgeren.

Vi tør ikke stå på mål for, at der er ting i EU, som ikke fungerer, og at der er brug for reformer. Måske også dem, der trækker beslutningskraft ud af Bruxelles. Vi er blevet så bange for at lyde som nogen, der vil ud af EU, at vi har overladt al systemkritik til det yderste højre. På den måde har EU-kritikere, men ikke EU-modstandere, ikke en støtte i de etablerede grupper og søger derfor mod højrefløjen, hvor EU-kritikken, om end ekstrem, findes. Kritik af EU er en essentiel del af videreudviklingen af EU Hvis vi skal styre, hvor EU skal hen, så skal vi også turde sige, at alt ikke er som det skal være Ellers deponerer vi fremtiden hos Vistisen og Le Pen

Sommeren bliver også præget af et britisk valg Rishi Sunak har udskrevet valg til afholdelse den 4 juli Det er fremskridt for Storbritannien og for verden 14 år med hård konservatisme, store offentlige besparelser, Brexit og en normalisering af det ekstreme højre har været en giftig cocktail for briterne og for Europa Nu ser det ud som om, tingene vender Labour har stor føring i meningsmålingerne og solidaritet, lighed og stabilitet er på vej tilbage for en af vores tætte samarbejdspartnere

Den næste måneds tid sker meget internationalt. Men vi må ikke glemme det hjemlige. En kommende reform af professionsuddannelserne og en dimensionering af universiteterne kan skabe uforudsete (og nok også nogen forudsete) konsekvenser Vi skal være oppe på dupperne, og vi skal tiljuble det, der giver, og kritisere det, der tager Held og lykke med jeres eksaminer og kryds fingre for røde sejre på den internationale scene

Afdelingerne har både holdt aktiviteter og haft holdninger til teltlejrene. En jysk afdeling har været så uheldig at invitere en rådmand til et oplæg, som senere blev hovedperson i en skandalesag i kommunen En masse ting er sket siden sidste nummer, og her får du et overblik

Traditionen tro afholdt Frit Forum København et 1. maj-arrangement i kælderen med taler, morgenmad og sang. Foto: Fie Bressen

Af Furkan Kadir Yavuz

Roskilde-formand: ”Vi er blevet meget synlige på RUC”

Solen skinner over Marbjerg Mark, hvor Roskildefritterne er gået sommeren i møde med en bunke fede aktiviteter: oplæg med Mogens Lykketoft og en EP-debat fyldt med ivrige panelister

-Det går virkelig godt for tiden for Frit Forum Roskilde Vi fik overleveret et rigtig stærkt fundament med rigtig mange aktive og lykkedes med at planlægge rigtig mange aktiviteter med rigtig gode folk Vi er blevet meget synlige på RUC og tiltrækker flere og flere interesserede, lyder det fra formanden i Frit Forum Roskilde, Petter

Madsen Kirkegaard

Afdelingens succes bliver stadfæstet i resultaterne for suppleringsvalget til SamBach-studienævnet, hvor FFR lige nu sidder på samtlige fire mandater

-Vi sidder nu med alle pladser i studienævnet i SamBach, og det giver os en stor indflydelse på RUC og studenterpolitikken generelt Vi er blandt andet ved at genopstarte fagrådet for de samfundsvidenskabelige studier, men denne gang som et sted med plads til Frit Forum. Det er en spændende tid, vi går i møde, fortæller Petter.

Flere Roskilde-fritter bakker op om teltlejren på KU

Mandag d. 6. maj blev de første telte sat op i ‘The Secret Garden’, som senere er blevet døbt Camp Rafah af de studerende, der har besat den gård, der ligger i Center for Sundhed og Samfund på Københavns Universitet.

Camp Rafah er for mange KU-studerende blevet et symbol på kampen mod KU’s involvering i Israel, og flere Roskilde-fritter bakker op om projektet – to Roskilde-fritter har midlertidigt skiftet adresse, hvor de nu bor i Indre By for ingen penge. Herudover har en række andre fra lokalafdelingen udtrykt deres støtte til lejren og besøgt den.

FFK: Universitetet er hjemsted for fri debat

Nu hopper vi på det forsinkede regionaltog til København, hvor fritterne dér ikke just deler samme holdninger som Roskilde-fritterne

Frit Forum København ”tager stærkt afstand fra teltlejren”, bliver et Facebook-opslag indledt med, hvor der efterfølgende udtrykkes sympati med dem, der lider under de voldsomme konsekvenser af krigen

-Vi støtter en to-statsløsning og håber på varig fred mellem to suveræne nationer, der kan sameksistere, fortsætter det med i Facebook-opslag, hvorefter der bliver taget afstand fra ”amerikanske tilstande”

-Men universitetet er hjemsted for fri debat og demokratisk meningsudveksling Ikke barrikader og besættelser. Vi siger fra overfor amerikanske tilstande på Københavns Universitet, fremstår det i Facebookopslaget.

Floor er flyttet til det lokale, hvor samtaleloungen tidligere var, og min yndlings ”herskerattitude-sofastol” er rykket til hjørnet i det store lokale, hvor der tidligere lå noget AV-udstyr.

Baren ligger samme sted – når man er til fest i kælderen og har hentet sine drinks og vil videre ind på floor, så bliver man mødt af selveste forfatteren bag kommunisternes bibel – Det Kommunistiske Manifest.

En træplade formet som Karl Marx hænger i det lokale, hvor det nye floor holder til – ej at forveksle med en dartskive.

Kælderen summer af aktiviteter

Frit Forum København har også afholdt en række arrangementer. De har blandt andet haft fornøjelsen af at afholde en EP-debat og holdt en 1. maj-begivenhed, hvor både Pernille Rosenkrantz-Theil og Mathias Niebuhr leverede inspirerende røde kamptaler, der gav genlyd hos alle tilstedeværende.

-Vi fik fornøjelsen af at opleve Joachim B. Olsen, der holdt en revsetale, som var en tidligere olympisk mester værdig, lyder det fra Thomas Holst Padkjær, der er formand for afdelingen

-Midt i hans tale blev vi overrasket af et opkald fra Rasmus Stoklund, som satte ord på, hvor fremragende Mette Frederiksen har været som statsminister Vi skulle jo huske på de imponerende præstationer Danmark har opnået under hendes ledelse, herunder to sejre i Tour de France og en plads i EM-semifinalen Det er i sandhed en stor leder vi har, lyder det fra formanden i afdelingen

Men det skal selvfølgelig ikke kun være spas og løjer i Frit Forum København – der bliver nemlig også udtænkt ny politik i den netop nyopfundne kritikerskole

-Vores kritikerskole har haft fokus på økonomisk ulighed og boligmarkedet. De næste par uger af kritikerskolen står på udviklende kurser, hvor vi blandt andet skal lære om politisk interessevaretagelse på flere niveauer. Alle er velkomne, lyder det opfordrende fra formanden.

Marx’ ånd hersker i Suhmsgade

Karl Marx i FFK´s Kælder Foto: Alfred Petersen

Fortsat kun mænd i afdelingen i Odense

Alfred, Nilan, Gustav, Nordin og John. Sådan lyder formationen i bestyrelsen i Frit Forum Odense, der for nylig har haft generalforsamling Stadig ingen kvinder –og om afdelingen får succes med at få lokket flere kvinder i det socialdemokratiske fællesskab er op til tiden at vise

Rygterne siger, at der bliver sunget ”Where Them Girls At” af David Guetta til bestyrelsesmøderne. Det har ikke været muligt for redaktionen at be- eller afkræfte disse oplysninger

Jeg har spurgt afdelingsformanden, Alfred Petersen, om der er udviklet en strategi for at hverve flere kvinder til foreningen.

-Nope, lyder det fra afdelingsformanden.

FFO har holdt ordinær generalforsamling

Alfred Petersen fortsætter som formand, ligesom Nilan Shanmugaratnam fortsætter som næstformand. Jonas Larsen overdrager nøglerne til bankboksen til Gustav Egebjerg, som er foreningens nye kasserer –herudover er Nordin Laursen, en dugfrisk fritte, blevet en del af bestyrelsen som menigt medlem, ligesom John Wang også er det

EP-debat og fokus på velgørenhed i Aalborg

Frit Forum Aalborg haft gang i hjulene her i april måned, og afdelingens synlighed har været på højsædet

I de første spæde dage af april var afdelingen medarrangør på et debatmøde ved Aalborg Universitet hvor EP-kandidaterne skulle dyste mod hinanden i kunsten at debattere Der var stort fremmøde med omkring 97 deltagere, god stemning og spørgelyst

Aalborg-fritterne har også været samarbejdspartnere på Velgørenhedsfronten, hvor de har været med til at facilitere et velgørenhedsløb i Kildeparken i Aalborg Velgørenhedsløbet har haft til formål at støtte arbejdet i Headspace Aalborg, som tilbyder hjælp til unge, der har det svært.

Kontroversiel rådmand besøger Frit Forum Aalborg

Dertil har afdelingen haft besøg af den kontroversielle socialdemokratiske rådmand i Aalborg Kommune, Nuuradiin Hussein, som den seneste tid er kommet i mediernes søgelys for ulovligt at blande sig i en børnesag. Rådmanden har holdt et oplæg om dimittendledighed i Aalborg Kommune og talt om, hvordan aalborgensiske dimittender kan finde vej til deres første job.

Til slut var afdelingen afsted til AAU’s årlige Studiemiljødag, hvor de studerende kunne møde fællesskaberne i universitets studenterforeninger, hvor afdelingen blev mødt af en stor spørgelyst fra de deltagende

Nu bliver der set frem mod en maj måned, der står på både et kommende besøg hos Headspace Aalborg og en god omgang lasergame i Funcenter Aalborg Frit Forum Aalborg inviterer alle fritter, der måtte have lyst!

Frit Forum Odenses Generalforsamling. Foto: Instagram @ffodense

Niels Fuglsang: ”Grundlæggende synes jeg jo ikke, vi er kommet langt nok i forhold til den grønne dagsorden”

Niels Fuglsang startede sit liv i politik, da han var praktikant for Dan Jørgensen i Europa-Parlamentet. Nu er han selv Europaparlamentariker og kæmper for et mere lige og et grønnere Europa. Læs med i denne artikel, og bliv klogere på, hvem Niels Fuglsang er som kandidat og politiker.

Astrid Marie Wermus og Fie Bressen

Hvad har været din største sejr i EuropaParlamentet indtil videre?

Min største sejr er vedtagelsen af Energieffektiviseringsdirektivet, som jeg var chefforhandler på Jeg skulle sørge for, at der kom et flertal i Europa-Parlamentet, og så skulle jeg forhandle med regeringerne på vegne af Europa-Parlamentet Det er den vigtigste lov ifølge Europakommissionen, når det kommer til at blive uafhængige af Putins gas og olie, fordi direktivet sætter nogle ambitiøse krav for, hvor meget mindre energi vi skal bruge

Hvad har så været dine største nederlag? Grundlæggende synes jeg jo ikke, vi er kommet langt nok i forhold til den grønne dagsorden Jeg kan fremvise nogle resultater på det grønne område og på skat, men det er et nederlag, at vi stadig ikke er på sporet i forhold til Parisaftalen. Vi har stadig ikke en ambitiøs nok politik.

Jeg synes også, det er et nederlag, at uligheden i Europa bliver ved med at stige. Vi har vedtaget noget på skattely, men nogle gange kan det føles som om, at de skridt, vi tager, ikke er store nok. Jeg bliver ved med at presse på, men der er også folk, der skubber i den anden retning. De har desværre også noget medvind for tiden.

Af

Lær en EP-kandidat at kende

Når det kommer til den grønne omstilling, er du så fortaler for, at vi kan have nulvækst-scenarier?

Jeg tror, at vi skal væk fra vækstbegrebet BNP Jeg synes, det skader at bruge det, og det skelner ikke mellem forskellige aktiviteter, og om de er gode for klimaet, eller om de er dårlige Hvis det er vækst, der gør, at vi forbruger en masse ting, der ødelægger vores jord, og der ikke gør os gladere, er det et lidt specielt succeskriterie for vores samfundsøkonomi

Jeg synes hellere, at vi skal måle vores fremgang Det kunne være for eksempel være, om vi respekterede de planetære grænser Det kunne også være, hvor sund befolkningen er, eller om det kun er 1% af befolkningen, der får det meste af den velstand, der bliver skabt? Peter Birk Sørensen KU har udviklet et grønt BNP, og det synes jeg også kunne være interessant at bruge Der forsøger man at indregne de miljøskader, man laver, når man vækster.

Hvad er i dine øjne de største udfordringer, EU står over for lige nu?

Vi har en situation, hvor den yderste højrefløj går meget frem, og de går frem på at ville stoppe den grønne omstilling. Vi har ikke formået at lave en grøn omstilling, der er socialt retfærdig. Når folk har en fornemmelse af, at det er dem, der ikke har så mange penge, der skal betale den største del af regningen i den grønne omstilling, så tror jeg, at vi får nogle reaktioner. Jeg synes, det er en udfordring at sørge for, at den grønne omstilling sker på en social retfærdig måde. Det er en udfordring, vi ikke har løst indtil nu. Det må vi virkelig tage alvorligt i den kommende tid.

Hvad kan vi gøre for at vende den udvikling, hvor højrefløjspartierne får mere og mere opbakning? Jeg tror, at der er to forklaringer på, at højrefløjen går frem Den ene er migrationsspørgsmålet I de lande, hvor der kommer mange flygtninge og migranter, er der en del af befolkningen, der synes, at det er for meget Det reagerer de på og stemmer på et højrefløjsparti Jeg synes, at Socialdemokratiet har valgt rigtigt, fordi vi har en udlændingepolitik, hvor vi lægger meget vægt på, at vi skal kunne integrere de mennesker, der kommer

Den anden forklaring er ulighed Der er en del af befolkningen, der ikke føler, de får del i kagen, så at sige. De stemmer på nogle partier, der vil gøre op med det hele. Og så skal vi gøre noget ved uligheden. Den er steget de seneste 30 år, og den kurve skal vi have knækket. Det må være en hovedopgave.

Niels Fuglsangs vigtigste mærkesager

Den grønne dagsorden

Jeg har selv forhandlet klimapolitik Jeg har været chefforhandler på EU’s energieffektiviseringsdirektiv, og resultatet er en lov, hvor vi skal spare. Det er det, jeg har kastet mig meget ind i i EuropaParlamentet, hvor jeg har fået nogle ambitiøse tiltag igennem. Jeg har været chefforhandler på energieffektiviseringsdirektivet, og resultatet er en lov, hvor vi skal spare 100 millioner tons olie om året i 2030 Det svarer til hele Spaniens energiforbrug. Men vi er endnu ikke i mål med den grønne dagsorden. Den næste store grønne kamp, vi står overfor, synes jeg handler om landbruget Vi skal stille nogle krav til landbruget, og der skal være nogle betingelser for at kunne få landbrugsstøtte. Man skal nedbringe sin udledning af både drivhusgasser, men også kvælstoffer og pesticider

Bekæmpelse af skattely

Jeg har været med til at forhandle EuropaParlamentets position i forhold til minimumsselskabsskat Fra 1 januar i år er en minimumsselskabsskat på 15 procent trådt i kraft. Det betyder, at Google, Apple og andre store virksomheder ikke kan slippe afsted med kun under 1 procent, sådan som de har gjort indtil videre i Europa Det er en stor sejr Jeg synes, at vi skal udvide det, så det også gælder for mindre selskaber som Lagkagehuset eller Synoptik.

Lær en EP-kandidat at kende

Er du fortaler for en øget integration mellem EUlandene, eller at den skal være mindre?

Det kommer an på, hvad vi taler om Jeg synes generelt, at de ting, der ikke er så grænseoverskridende, dem behøver EU ikke blande sig i Det kan være, hvordan vi indretter vores velfærdssamfund eller vores uddannelsessystemer

Men jeg synes, at EU skal blande sig mere i for eksempel energipolitik og vores uafhængighed eller afhængig fra andre magter Et eksempel kunne være den Nord Stream 2 gasførerledning, som Tyskland havde med Rusland Den ville Tyskland ikke have, at EU skulle blande sig i

Jeg synes, at EU burde have en stærkere rolle i sådan nogle beslutninger, fordi Tyskland bliver totalt afhængig af russisk gas, og det er ikke kun Tysklands problem Det er vores allesammens problem, at vi har nogle lande, der bliver så afhængige

Du har været ude og kritisere, at vi i EU har solgt kritisk infrastruktur til særligt Kina. Hvordan kan det være, at vi er, hvorfor er vi nået så langt, at Hamborg Havn er ejet af Kina?

Det er, fordi man sætter økonomi over politik Man har haft en tilgang, hvor økonomien fik førsteprioritet Man sagde, at politikerne ikke skulle blande sig i økonomien, så hvis der er et firma i Kina, der vil købe dele af Hamborg Havn, er det bare business

Jeg synes, Tyskland har været særligt slemme til at overdrive den idé. De gjorde sig afhængige af Rusland i forhold til energi, og Angela Merkel sagde, at Nordstream 2 bare var en kommerciel aftale, den ikke havde noget med politik at gøre. Den skulle politikerne ikke blande sig i. På samme måde sælger de dele af Hamborg Havn til Kina. Det synes jeg er forkert. Kina har nogle helt andre værdier, end vi har, og hvis du sælger kritisk infrastruktur til Kina, kan de skade dig, hvis du bliver uvenner med det. Det synes jeg ikke, Tyskland er så opmærksomme på.

De handler ud fra en tankegang, som jeg tror stammer fra idéen om, at alle lande var blevet demokratier. Man troede, ideologierne var døde, og at vi alle sammen var venner. Der tog vi fejl, og det burde vi have indset nu. Jeg synes, vi burde lave noget lovgivning på det. Lad os blive enige på en definition på kritisk infrastruktur. Hvad er det? Det sælger vi ikke til fremmede magter, men kan sælge det internt i EU.

Niels Fuglsang

Medlem af EuropaParlamentet for Socialdemokratiet

Medlem af Frit Forum København

Afdeling i Socialdemokratiet:

Hasle-Møllevangen

Du har både kandidatgrad og ph.d. Hvorfor har du aldrig været aktivt medlem af Frit Forum?

Da jeg læste statskundskab, var Frit Forum til rotterne. Jeg ville gerne være aktiv i studenterpolitik og meldte mig ind i noget, der hed Reformklubben, men det var det, der var på det tidspunkt.

Jeg tror, at Kollerup var med til at starte Frit Forum op igen Og så kan man sige, hvorfor startede jeg det så ikke?

Men jeg var ikke så politisk bevidst, og jeg var heller ikke medlem af Socialdemokratiet på det tidspunkt Så det skulle jeg selvfølgelig have gjort Men så meldte jeg mig ind senere, efter jeg havde studeret, men det er da en af mine fortrydelser fra min studietid

Magnus Barsøe: “Jeg endte med at blive en karikatur på mig selv”

Magnus Barsøe var indtil sidste år debatredaktør på Politiken, men blev træt af at stå på sidelinjen og råbe op om, hvad der burde blive gjort anderledes. Nu er han kandidat til Europa-Parlamentet, hvor han stiller op for Socialdemokratiet. I dette interview kan du lære Magnus Barsøe bedre at kende som kandidat og blive klogere på, hvad han vil kæmpe for, hvis han bliver valgt til EuropaParlamentet d. 9. juni.

Af Astrid Marie Wermus og Laurits Rasmussen

Hvad har fået dig til at gå ind i politik efter en del år ude af den politiske verden?

Jeg har altid interesseret mig for politik. Jeg var samme generation DSU'er som Peter Hummelgaard, som jeg var gode venner med Han var en af dem, der valgte at gå ind i politik dengang Og så var der mange af os andre, der valgte at sige, at vi måske nok hellere ville have en karriere først, typisk i det private

Jeg havde egentlig bare lyst til at arbejde, tjene nogle penge og have et job, som ikke var i politik Jeg arbejdede i reklamebranchen, og så blev jeg journalist, hvor jeg endte på Politiken

Magnus Barsøe 43 år

Medlem af Frit

Forum Roskilde

Afdeling i

Socialdemokratiet:

Sundbyøster

[Foto: Fie Bressen]

Det, jeg tit fortæller, det er, at jeg følte, jeg endte med at blive en karikatur på mig selv Jeg stod for meget på sidelinjen og råbte af folk om, at de skulle gøre tingene anderledes - også af mit eget parti På et eller andet tidspunkt, som jeg holder af at sige, sagde min kone til mig, at hun syntes, jeg skulle holde min kæft eller gøre noget ved det Og så blev det ligesom det. Altså så tog jeg den beslutning og tænkte, hvis man mener noget alvorligt og gerne synes, der er noget, der er værd at kæmpe for, så må man gøre det.

Hvilke tanker gjorde du dig om, hvad Socialdemokratiet burde gøre anderledes?

Jeg skrev en bog om blandt andet finanssektoren og boligmarkedet. Jeg mener, man burde have været langt skrappere over for bankerne. Det mener jeg stadig, man bør.

Og så synes jeg, man skal have en mere retfærdig skattefordeling, hvor man for eksempel fjerner rentefradrag, man fjerner arbejdsfri lån, man beskatter boliger hårdere, og så beskatter man arbejdet mindre. Det er sådan mit ideologiske udgangspunkt.

Det er jo sådan set det, Socialdemokratiet mener, så det er jeg jo meget tilfreds med Men nogle gange er det jo sådan i socialdemokratisk politik, at det er en lang slåskamp af kompromiser, hvor man skal tage og give. Men det handler om, at man altid er bevidst om, hvor man selv kommer fra, så man ikke ender med at drive ind i en eller anden politik, som er en kompromis-politik og så adopterer den som sin egen og står på mål på den, som om den er ens egen.

Når vi kigger på det, du har skrevet i din bog, og det, Peter Hummelgaard har skrevet i ‘Den syge kapitalisme’, har finanskrisen været det, der har formet dele af jeres politiske generation. Når vi kigger på Ukrainekrigen, hvordan har det formet dit syn på, hvad der bør være det socialdemokratiske projekt?

Det er en kombinationen af et par ting, der har formet min bevidsthed om, hvad der er nødvendigt. Den ene er valget af Trump i 2016, og Storbritannien, der stemmer sig selv ud af EU samme år på et legitimt oprør og et nødråb fra en marginaliseret arbejderklasse Det er den ene ting

Så er der corona Corona viser os, hvor sårbare vi er i en verden, hvor vi har globaliseret alt - altså, hvor den globale kapitalisme har fået fri råderet, og grænser var sådan noget, vi ikke rigtig troede på, fordi man altid kunne bestille en billig dims fra Kina, og så ville den komme dagen efter, enten med fly eller båd Det har bare vist at være en illusion

Ukraine-krigen smadrer jo hele den illusion, som har været særlig stærk blandt tyskerne, om, at man kunne leve af billig russisk gas, at man kunne være afhængig af deres fossile brændsler, og at man egentlig ikke behøvede at have en særlig stor militær styrke Vi nærmest fnes, da amerikanerne prøvede at få os til at sætte 2 procent af vores BNP i forsvarsbudget, og det var NATOkontingentet. Men det har vist sig, at Trump havde ret. Det var den eneste ting, han måske havde ret i.

Kombinationen af de tre ting har givet mig den forståelse, der hedder, at vi skal i hvert fald tage arbejdere og helt almindelige lønmodtageres bekymringer seriøst, hvad end det er migration, om det er løn, eller om det er lønpres, om det er en frygt for at blive marginaliseret eller stå uden for København, eller hvad fanden det er.

Og den verden, vi kommer ind i de næste år, det er en verden, hvor Europa skal være langt mere selvforsynende inden for nøglesektorer, som grøn energi, medicin, forsvar, og så skal vi stå langt stærkere i egen ret. Det tror jeg er den ideologiske formning, som præger mig nu.

Vi står over for et snarligt præsidentvalg i USA Det sidste halve år har vi set ukrainerne blive presset tilbage Fra europæisk side har vi sagt, at det hele kommer, når amerikanerne får hanket op i sig selv og vedtager en sikkerhedspakke. Hvordan kan vi som europæere sætte ind i forhold til krigen, hvis vi ikke bare skal sidde neglebidende og afvente, hvem der bliver præsident i USA?

Jeg synes, man kan gøre mange ting. Man kan tage sådan noget som de her 300 milliarder euro af russiske statsværdier, som ligger i objektioner, aktier, værdipapirer og afkast af dem og kontanter, som ligger i europæiske banker. Det synes jeg, man skal konfiskere. Man kan på rimelig juridisk sikker grund konfiskere halvdelen, altså afkastet. Men hvis du begynder at tage værdierne, så kan det være, at du kommer ind i et juridisk slagsmål med Putin efter krigen, og der har jeg det sådan, ja, så må vi jo tage det. Det er vigtigt, at vi konfiskerer de værdier, så vi kan finansiere den ukrainske krigsmaskine, så de ikke hele tiden skal kæmpe fra tue til tue i senatet i USA

Samtidig tror jeg, vi havde et håb om, at ukrainerne kunne vinde momentum i sommeroffensiven, og det tror jeg stak folk blå i øjnene Nu skal vi tilbage på det spor i forståelsen af krigen, af, at 1, den kan faktisk godt tabes på relativt kort tid, hvis russerne intensiverer, fordi ukrainerne har ikke særlig stærke defensivlinjer. Og 2, det kan også godt trække ud i flere år, og det skal vi ruste os til at være klar til at betale for Det betyder, at vi skal lave garantier, statsgarantier - om det skal lånefinansieres, eller hvordan det skal gøres - men statsgarantier på kun opsatte produktivitetsudnyttelse i alle de våbenfabrikker, der er relevante.

Og så tænker jeg også, at vi troede i starten, at vi ville eskalere en lille smule, og så ville russerne svare igen med atomvåben, hvilket gjorde vi var meget nervøse Den positive del er, at tyskerne i starten sagde, at de ville donere 500 hjelme. Det var ligesom deres donation. De er i sandhed kommet langt. Nu snakker de om at give taurus-missiler, og de har kampvogne og alle mulige ting. Vi er kommet langt.

Den frygt, vi havde for, at det skulle føre til atomkrig, hvis vi rustede ukrainerne bedre, den har ikke materialiseret sig Jeg synes ikke, at vores nervøsitet skal gøre, at vi bliver så skræmte for at støtte ukrainerne, som altså lider hver evig eneste dag, fordi vi ikke har rustet dem nok.

Du nævnte før behovet for, at vi i Europa tør at føre det, der indtil for bare to år siden var et fyord, nemlig industripolitik: altså aktivt at prioritere udbygningen af vores industrier og ikke bare lade amerikanerne og kineserne køre med det hele. Hvordan skal vi gøre det?

Analyse

Der er aldrig nemme eller konsekvensløse svar Lad os taget sådan noget som solcelleindustrien. Den er rykket over til Kina, og det har formentlig accelereret vores egen grønne omstilling, fordi de har været så villige og effektive til at producere. Det har betydet, at vi kan sætte billigere solceller op. Det er positivt. På den anden side har kineserne overtaget solcelleindustrien, fordi de ved, at de kan sidde på produktionskapaciteten, og fordi produktion og innovation hænger sammen. Man havde en idé om, at man kunne sidde med trekantede briller og rullekrave på foran sådan en lang computer i Herning og designe fremtiden, og så kunne man lade kineserne svede på fabrikshallerne. Det har været super naivt. Man kan ikke adskille produktion og innovation, og det viser kineserne nu. Hvem er i gang med at finde på den næste generation af batterier? Det er sjovt nok også kineserne, som står for det selv. De kommer også til at finde på den næste generation af elbiler. Vores europæiske svar skal være, at vi må sige med åbne øjne, at vi skal statsstøtte og sørge for, at der ikke kommer klimadumpede produkter ind på vores marked Vi skal sikre færre konkurrencevilkår på det europæiske marked for europæiske producenter og også være klar til at gå med i det statsstøttede ræs Vi må være ærlige om, at tingene har ændret sig Konkret betyder det, at jeg tror, at vi skal have en europæisk grøn industristøtteordning Man kalder det en pendant til landbrugsstøtte, som er en midlertidig ordning Beløbsmæssigt skal vi nok op i noget, der svarer til måske landbrugsstøtten, som er 1/3 af budgettet Det, vi går til valg på i S, er finansiel transkreptionsskat Jeg ser meget gerne, at man tog det provenu, man havde derfra, og kanaliserede det direkte ind i en grøn industristøtteordning Det er jo ikke noget, jeg kan trylle frem fra den ene dag til den anden, men jeg tror, vi skal være ærligt omkring, at vi i Danmark ikke er tjent med et statsstøtteræs, hvor det er den danske statskasse mod den europæiske. Det er vi ikke. Vi skal prøve at gøre det europæisk.

Vestas i Nakskov lukkede delvist efter Finanskrisen. Mange blev fyret, og det var en social gigantisk katastrofe. Jeg tror, at borgmesteren, som også var socialdemokrat, sagde, at det jo på alle måde er en katastrofe, at sådan et sted lukker så meget ned.

Nu har de lige udvidet for fem arbejdspladser til omkring 800. Det er vigtigt for et lokalmiljø. Den vigtigste lektie er, at de 33.000, der arbejder i den danske vindmølleindustri, vil jeg sige, helt ærligt, er jeg klar til at gøre hvad som helst politisk for, at de arbejdspladser ikke flyver øst på ligesom solcelleindustrien i Tyskland, der fløj til Kina. Det er jo en politisk vurdering. Betyder det så, at komponenterne så bliver en lillesmule dyrere? Måske. Det er jo også klar til at tage. Hvis man synes, det er forkert, må man stemme på en anden end mig. Men jeg synes, det er vigtigere, at vi beholder produktionen og sørger for, at den er her, end at vi deponerer vores fremtid på typer som Putin, som vi ikke kan stole på.

Frit Forums studietur til Warszawa

En dunkel morgen - før tågen lettede, trådte Frit Forum ind i flyveren, der skulle fragte de morgentrætte fritter til den polske hovedstad, Warszawa.

Hvor længe tror I, denne restaurant har eksisteret? Hint: I 2003 havde den sit 150-års jubilæum, hvor den kunne fejre et halvandet årti med lækker mad til det polske godtfolk.

Turens første dag indeholdt blandt andet en ”Rainbow walk” med vores guide Maciej, som førte os rundt i Warsawas gader. Da vi alle var troppet op i Kastrup klokken seks om morgenen, resulterede den tre timer lange guide gåtur i en flok trætte fritter med ømme fødder Til gengæld blev vi mødt af et passioneret medlem af LGBTQ+ bevægelsen i Polen, som har mødt sin del af modstand: Regnbuen, som var en kunstnerisk konstruktion i form af en kæmpe regnbue lavet af kunstige blomster opført på pladsen Plac Zbawiciela, blev brændt ned fem gange af højreekstreme organisationer Men Maciej beholder sin kampgejst og forholder sig optimistisk til de progressive kræfter, som ifølge ham også findes masser af steder i Polen

Som den eneste i Frit Forums delegation endte Furkan med at få anskaffet sig kirsebær-t-shirten i sort!

Under disse luksuriøse rammer fik fritterne serveret morgenmad. Menuen bestod af vafler, pølser, brød og pålæg, der blev suppleret af saft, vand og kaffe, hvis man nu ovenpå sine tømmermænd skulle gå og føle sig tørstig dagen efter - hvilket også endte med at være tilfældet.

“Sort tøj holder længere - desuden har jeg ikke nok hvidt tøj til at fylde en hel vaskemaskine, så der er faktisk også nogle miljøhensyn,” lyder det fra den tidligere Roskilde-formand.

I løbet af studieturen så vi en række flere flotte og spændende seværdigheder - blandt andet Polens flotteste bygning, hvorfra der var en flot udsigt, slottet KING JAN Ill'S PALACE A og Warszawas vodkamuseum.

Abortorganisationen Federa

I et almindeligt lejlighedskompleks banker vi på døren hos abortorganisationen Federa

Siden 1991 har de kæmpet for retten til bevidst forældreskab, hvilket ifølge dem inkluderer retten til lovlig og sikker abort I 1990 begyndte den daværende regering nemlig at stramme abortlovgivningen i Polen

Vi møder advokat Mateusz til en snak, som siger, at de modtager henvendelser fra flere tusinde kvinder hvert år Selvom det er lovligt at få afbrudt en graviditet i tilfælde af kriminel handling eller fare for kvindens helbred, er det næsten umuligt at få en abort gennemført Hvad der dog kan opmuntre er Meteusz’ vedholdenhed og empati

Stemningen er trykket iblandt fritterne, men vi ønsker Mateusz god vind på vej ud og håber, at nu, hvor det højreorienterede parti Lov og Retfærdigheden ikke længere sidder i Polens regering, vil Federas forudsætninger for at kæmpe for fri abort lettes.

Ingen studietur uden hygge - og det var der heldigvis masser af.

Vi besøgte OPZZ, den polske pangdang til FH her i Danmark Vi fik en indføring i den polske fagbevægelse, som ikke er så stærk som den danske, med kun ca 14-15% organiseret Vi havde en fascinerende samtale med deres præsident, hvor vi blandt andet diskuterede deres positive syn på mindestelønsdirektivet Det var interessant at høre om deres kamp for forbedrede arbejdsvilkår i Polen og de udfordringer, de står overfor, herunder en betydelig større andel af udenlandsk arbejdskraft sammenlignet med Danmark.

Samtlige snuder peger nu mod nordvest, og der bliver kastet et sidste blik på byen, der har beriget fritterne med politisk indsigt, kulturelle perspektiver og flerdimensionale tømmermænd

Af Furkan Yavuz, Iben Amalie Kjær, Astrid Marie Wermus og Fie Bressen

Maj i Fælledparken med Frit Forum 1.

1. maj er en dag præget af solidaritet, sammenhold og kampgejst, og i år var ingen undtagelse. Med sin stærke tilstedeværelse og engagerede medlemmer fejrede Frit Forum dagen med en række begivenheder, der både inspirerede og udfordrede deltagerne. Her er en reportage om, hvordan dagen udfoldede sig

Dagen begyndte tidligt i Frit Forum Københavns kælder, hvor medlemmerne ankom allerede kl. 6:30 til en velduftende morgenmad. Stemningen var høj fra morgenstunden, og dagens første fælles aktivitet, morgensangen "Når jeg ser et rødt flag smælde", satte den rette tone for en dag i arbejderbevægelsens tegn.

Kl 06:55 tog Frit Forum Københavns EP-kandidat Mathias Niebuhr, som stiller op for Socialdemokratiet, ordet og holdt en indlevende tale, der motiverede de fremmødte Kort efter fulgte landsformand Birk Grave, hvis tale var fyldt med stolthed og kampgejst

Efter en kort pause tog Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil over med et fint indlæg, der blev efterfulgt af fællessangen "Ungdommen er ikke det sløvende sind". Joachim B. Olsen, politisk kommentator og tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance, gav en humoristisk tale, hvor han med et glimt i øjet beskrev Frit Forum og Socialdemokratiet på sin egen spydige måde. Trods hans kontroversielle humor sang han med på "Kapitalismen" sammen med de øvrige deltagere

Dagen fortsatte med fælles afgang mod Arbejdermuseet, hvor gruppen, styrket af både gammeldansk og godt humør, bevægede sig gennem byens gader

Foto: Fie Bressen

Af Svend Flarup

Ved ankomsten til Arbejdermuseet kl 09:30 bød Jan Salling, formand for SIK, velkommen og skabte en god ramme for formiddagens taler Christel Schaldemose, Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet og MEP, indledte med en tale, der blev godt modtaget af de fremmødte

Kl 10:15 indtog miljøminister Magnus Heunicke scenen med en seriøs, men humoristisk, tale, der blev efterfulgt af Anton Bach fra DSU København, der leverede en kraftfuld kritik af højrefløjens slogan "DU KAN GODT" og understregede Socialdemokratiets ansvar for at lære af dette budskab, som Anton Bach sagde det i sin tale: ”Jeg er grundlæggende enig i ‘Du kan godt’-budskabet. Lige såvel som jeg er enig med LA i, at vi skal kæmpe for mere ”frihed”.

Jeg er grundlæggende enig i ‘Du kan godtbudskabet’

Dagen fortsatte med en inspirerende tale fra Magnus Barsøe, kandidat til Europa-Parlamentet, før optoget kl. 12:10 bevægede sig mod Fælledparken, ledsaget af Københavns Post-Orkester og i strålende solskinsvejr.

Fælledparken – Et knudepunkt af politisk aktivitet

Ankomsten til Fælledparken markerede dagens klimaks med forskellige taler og aktiviteter. Højdepunktet var uden tvivl justitsminister Peter Hummelgaards tale Dog

blev denne forstyrret af en gruppe på mellem 50 og 100 demonstranter, der med trommer og båthorn gjorde deres for, at ministeren knap kunne høres Blandt de ellers fredelige Palæstina demonstranter fandtes også de autonome og mere aggressive demonstranter, der forsøgte at dominere scenen med deres flag, hvilket tvang de unge socialdemokrater til at trække sig tilbage

Trods forstyrrelserne trak deltagerne videre til DSUteltet, hvor øllene flød og arbejdersangbogen blev flittigt brugt Dagen skulle have været afrundet med en tale fra Messerschmidt, men denne blev aflyst af sikkerhedshensyn grundet de autonome gruppers tilstedeværelse.

En kaotisk, men mindeværdig dag

Efter en lang dag fyldt med både spænding og fællesskab, vendte gruppen tilbage til Frit Forum Københavns kælder. Her fortsatte festlighederne med de sidste øl og dans, indtil solen gik ned og satte punktum for en kaotisk, følelsesladet, men også fantastisk 1. maj.

Dagen bød på en blanding af alvorlige politiske budskaber, humoristiske indslag og uforudsete hændelser, der alle sammen bidrog til en uforglemmelig fejring af arbejdernes kampdag. Medlemmerne af Frit Forum kan se tilbage på en dag, der både styrkede deres sammenhold og deres fremtidige kampgejst.

Medlemmerne af Frit Forum kan se tilbage på en dag, der både styrkede deres sammenhold og deres fremtidige kampgejst.

Den hemmelige fritte

Den hemmelige fritte

Kære medlemmer og nysgerrige læsere, Foråret er slut, og vi træder ind i sommeren, hvor vi snart skal til at gå Folkemødet og EP-valget i møde! Det er en spændende tid for os alle, og hvad er bedre end at starte denne sæson med en ny og afslørende udgave af ‘Den Hemmelige Fritte’. Vi har gravet dybt og fundet de kontroversielle historier fra vores kære Frit Forumafdelinger, som vi glæder os til at dele med jer. Så læn jer tilbage, og lad os tage jer med på en rejse gennem de mest bemærkelsesværdige øjeblikke fra den seneste tid i Frit Forum.

Frit Forum Aalborg er aldrig bange for at tage chancer, og for nylig inviterede de den skandaleramte politiker, rådmand Nuuradiin Hussein fra Aalborg Kommune, til at holde et oplæg. Formanden Daniel syntes, det ville være spændende at høre hans perspektiv. Men det er nok sikkert at sige, at Aalborg ikke vidste, at skandalesagen om Nuuradiin ville dukke op lige efter deres invitation Sagen handler om, at Nuuradiin Hussein er blevet koblet sammen med Frederik Vads infiltreringsdagsorden, hvilket har skabt en del røre i medierne

Århus-afdelingen er desværre gået helt i stå Der er præcis nul aktive medlemmer, og bestyrelsen, ledet af Kristian, eksisterer kun på papiret Hvis nogen har en trylleformular til at genoplive en død forening, så send

den venligst til Århus!

I Odense har de længe været kendt som en klub for mænd, men nu er der sket noget revolutionerende. De har nemlig lige hvervet ÉN kvinde! Formanden Alfred er helt oppe at køre over denne milepæl, og vi håber alle, at hun kan bane vejen for flere kvinder i foreningen. Woohoo!

Roskilde-afdelingen er blevet lidt af en slagmark på det seneste. Formanden Petter prøver at holde styr på tropperne, men rygterne siger, at der hersker kaotiske tilstande, hvor højrefløjen kæmper mod venstrefløjen. Det er næsten som en politisk version af Game of Thrones.

I hovedstaden har Frit Forum København altid været kendt for deres stærke holdninger og dybe rødder Måske er det derfor, at de har et portræt af Karl Marx hængende i kælderen Formanden der, Thomas, forsikrer os om, at de ikke er kommunister men hvem ved? Måske gemmer der sig en lille rød revolution i krogene

Det var alt for denne gang i ‘Den Hemmelige Fritte’ Vi håber, at du nød denne lille tur bag kulisserne i vores fantastiske forening Husk at holde øjne og ører åbne, for man ved aldrig, hvad der bliver afsløret næste gang!

Foto: Canva

Den tyrkiske opposition brager igennem til lokalvalget

som vinder Istanbul, vinder Tyrkiet, lød det engang fra præsident Erdogan

Foto: Canva/Pixabay, Samueles

De tyrkiske vælgere gik søndag d. 31. marts til stemmeurnerne for at stemme ved lokalvalget, og det socialdemokratiske CHP blev de helt store vindere. Erdogans parti, AKP, har lidt det største valgnederlag i to årtier

Af: Furkan Kadir Yavuz, Frit Forum Roskilde

Selvom det tyrkiske demokrati i mange tilfælde anses som værende skrøbelig, så lykkedes det alligevel oppositionen at brage igennem til lokalvalget, hvor det største oppositionsparti, CHP, har vundet borgmesterposten i 35 storbykommuner – det er en fremgang på 14.

-Fra i morgen vil Tyrkiet blive til et nyt Tyrkiet, hvor demokrati, frihed, lighed, rationalisme, videnskab, kærlighed og solidaritet trives, lyder det fra den genvalgte borgmester i Istanbul, Ekrem Imamoglu i sin sejrstale på valgaftenen. Imamoglu, der siden 2019 har været borgmester i millionbyen Istanbul, fik 4,4 mio. stemmer mod 3,4 mio., som AKP’s kandidat Murat Kurum formåede at skrabe sammen.

Kommunens kontanter

Valgkampen har dog ikke været helt rolig – op til valgdagen blev der fra begge sider tilsværtet politiske modstandere

Medier, der har tætte bånd til AKP og Erdogan, kom i besiddelse af en overvågningsoptagelse, der viser store pengebundter blive talt op – i en bygning, der angiveligt tilhører Istanbuls kommune, og hvor pengene, ifølge overvågningsoptagelserne, bliver transporteret i en pose med kommunens logo.

Istanbuls borgmester, Imamoglu, hæfter sig ved, at optagelserne er fra december 2019 – altså over fire år gamle. Selv udtaler CHP, at optagelserne er relateret til købet af en kontorejendom til partiet, og at optagelserne faktisk stammer fra et advokatkontor for den tidligere ejers advokat.

”Al formue tilhører Allah – vi er blot dens vogtere”

Intensiteten i valgkampen tog også fart i Ankara, hvor Mansur Yavas fra CHP opnåede genvalg og vandt over AKP’s kandidat, Turgut Altinok, som kom i hård modvind op til valget.

Oppositionen har rejst kritik af, at Altinok ikke ønskede at oplyse sin formue til offentligheden, når der i Tyrkiet er en uskreven regel, der hedder, at den, som ønsker at være borgmester, har en bunden pligt til at oplyse sin formue til offentligheden.

Da Altinok blev spurgt om sin formue i et TVinterview på kanalen Haber Türk, svarede han, at han ville fortælle sin formue, når han har lyst, og at ”al formue tilhører Allah, al ejendom tilhører Allah, og vi er blot dens vogtere”

Den siddende borgmester Yavas fortalte på et pressemøde, at Altinok havde over 600 lejligheder i feriebyen Antalya – en påstand, som Altinok sidenhen afviste Senere viste Altinok en tinglysningsudskrift på det sociale medie X, der viste, at han blot havde 60 ejendomme i sit navn, som var en blanding af landbrugsgrunde, grunde med dertilhørende byggetilladelser, erhvervsejendomme og huse, som i alt løber op på 5 942 078 kvadratmeters ejendom Altinok forsøgte at rette fokusset mod Yavas’ datters lejlighed i London, som har en værdi af 465 000 britiske pund Borgmesteren svarede med fuld åbenhed og fortalte, at der er blevet taget et mortgagelån (som på dansk ville svare til et realkreditlån) på 372.999 britiske pund, som skal betales tilbage over 384 måneder – altså 32 år. Mansur Yavas vandt borgmesterposten med knap 2 mio. stemmer mod Altinoks lidt over 1 mio. stemmer.

Den,

Værnepligt til kvinder er fatalistisk

LinkedIn-feminisme

Det ville både være bedst og mest retfærdigt at beholde den nuværende lovgivning, hvor mænd, i teorien, er forpligtet på at skulle aftjene værnepligt, mens kvinder er fritaget herfor. Desto mere jeg tænker over det, desto mere klart står det faktisk for mig. Værnepligt er rendyrket samfundsskadelig LinkedIn-feminisme

For hvad er værnepligt egentlig? Et spørgsmål, hvis fravær jeg synes står lysende klart i den debat, der siden regeringens udspil om værnepligt til kvinder har været. Det er som om, folk har glemt, at værnepligt ikke handler om frivillighed og selvrealisering, men om at værne og om ufrivillig pligt. Værnepligten, som vi kender den i dag, blev indført i 1951, fordi man havde en reel frygt for, at der kunne opstå krig mod Sovjetunionen (USSR) Fra 1950-1957 udskrev man gennemsnitligt 15 205 værnepligtige pr session, altså omkring 30.000 om året , og ingen var frivillige . Faktisk blev det at aftjene værnepligt som frivillig først muligt i 1975, fordi man inden da anså det at værne om nationens sikkerhed som en pligt, alle mænd over 18 på lige fod havde, og ikke som noget man gjorde, fordi man havde lyst til det

I virkeligheden kan man på mange måder sige, at der er sket et skred i vores forståelse af værnepligten fra, at den ved sin indførelse og mange år frem blev forstået som en nødvendig pligt, unge mænd havde, til at værnepligten i dag mere forstås som en mulighed, unge mennesker frivilligt vælger til af patriotiske eller selvrealiserende årsager Der er flere grunde til den udvikling, men for at skære det ind til benet, så handler det om, at der siden 60’erne, sideløbende med at den geopolitiske situation har forandret sig, er sket en radikal ændring i vores opfattelse af forholdet mellem forsvaret og borgeren.

Vi forlod tanken om en stor mandskabstung hær som en nødvendighed, fordi vi troede, den tid var forbi. Det betød, at mængden af værnepligtige faldt drastisk og mindst lige så vigtigt, at værnepligten ikke længere indebar, at du potentielt mod din vilje kunne indkaldes i en dødelig krig mod USSR i Europa

Og så tilbage til spørgsmålet om værnepligt til kvinder For hvorfor hænger forslaget om værnepligt til kvinder og min modstand herimod sammen med udviklingen i vores forståelse af, hvad værnepligt er? Det gør det, fordi debatten om og argumenterne for værnepligt til kvinder viser, at vi, ifølge mig, stadig er meget langt fra at have en realistisk opfattelse af, hvilket formål værnepligten bør tjene Millionhærene er tilbage, om vi vil det eller ej Rusland har lige nu omtrent 400 000 aktive soldater i Ukraine og regner med i 2026 at have i alt 1,5 millioner kampklare soldater

Det gør altså, at vi er tilbage i den situation, vi var i efter 2 verdenskrig med en stærk, antagonistisk og autokratisk magt i øst, der åbenlyst, eksplicit og øjensynligt truer os, samtidig med at de mobiliserer til noget, der ligner yderligere storskalakrig

Det burde vores opfattelse og det formål, værnepligten tjener i dag, afspejle, hvorfor vi efter mine begreber bør bevæge os i retning af pligtidealet som rettesnor i forholdet mellem borgeren og forsvaret, ligesom det var i 50’erne og 60’erne. Jeg siger ikke, vi skal afskaffe frivillig værnepligt, men når Rusland, Kina og resten af verdens ondsindede magter opruster så massivt, så bliver vi nødt til at indse, at der nok kommer et punkt, hvor frivilligheden ikke alene kan bære den efterspørgsel, der vil være på kampklare soldater, altså soldater, der potentielt skal indgå i en landkrig i Europa

Emil Juhler Nøttrup

Foto: Canva

Og der må jeg bare sige, at hvis den situation skulle opstå, så kan jeg ikke se et eneste argument for, hvorfor man på lige fod skal indkalde mænd og kvinder, fordi det nu engang er sådan, at der, selv i 2024, er nogle generelle forskelle på mænd og kvinder, der tilsiger, at det i alle tilfælde ville være bedre at indkalde en vilkårlig mand end en vilkårlig kvinde til at indgå i en landkrig i Europa.

Lad mig i forlængelse heraf forklare, hvorfor jeg også synes, det mest retfærdige er at skåne kvinder for den pligt det er at skulle være klar til, i teorien, at ofre livet for landet Det synes jeg, det er, fordi kvinder kan føde, hvilket gør, at kvinder løfter en byrde, som mænd aldrig kan komme til, nemlig at sætte børn og dermed liv i verden Og nej, kvinder har ingen pligt til at føde, men hvis et par gerne vil have børn, som de fleste jo vil, så er det umuligt at komme uden om, at kvindens liv i en given periode sættes på pause Der synes jeg bare, at det mest retfærdige så er at sige, at fordi kvinder løfter den byrde, så kan vi ikke påtvinge kvinder den pligt, det er at skulle bruge en del af sit liv på at forsvare nationen

Det er derfor, at værnepligt til kvinder er fatalistisk LinkedIn-feminisme, der er skæbnesdømt til at gå galt

Man lader som om, at kvinder har de samme forudsætninger som mænd for at aftjene værnepligt Det gør man ved at omtale de opgaver, værnepligten indebærer, og endnu vigtigere kan komme til at indebære på en måde, der er meget langt fra virkeligheden, så det passer bedre til kompetencer, hvor kvinder og mænd generelt er mere sammenlignelige.

Samtidig med det underkender man fuldstændig den fundamentale forskel, det er, at kvinder kan føde, og at mænd ikke kan, hvorfor kvinder løfter en byrde, de aldrig kan fritages for, hvis nationen ellers skal fortsætte Det eneste formål, det hele i sidste ende tjener, er, at typer som Marie Bjerre og andre LinkedIn-feminister med flotte stillinger i statsapparatet nu kan lave nogle populære opslag på LinkedIn, hvor de hylder deres egen genialitet og kalder Mads Strange en misogyn kvindehader, fordi han gerne vil skåne kvinder for værnepligt.

EU er et fællesskab, der skal udvides

Af Nicoline Erslev

Den Europæiske Union skal være mere åbne over for at udvide det europæiske fællesskab over for Ukraine, Moldova og på sigt andre kandidatlande som eksempelvis Albanien, Bosnien-Hercegovina eller Serbien. Lande, der alle deler grænser med EU-medlemslande.

Vi kender alle til behovet for fællesskaber på individniveau. Det får vi eksempelvis opfyldt i vores engagement i Frit Forum, hvor vi deltager i et forpligtende fællesskab. Men dette behov eksisterer også på gruppeniveau, og vi skal ikke underkende landes behov for at søge fællesskaber med andre lande. Derfor er det vigtigt, at vi eksempelvis giver et land som Moldova mulighed for at blive en del af EU-fællesskabet, så de ikke vælger Ruslands diktatoriske fællesskab til!

For at de skal vælge det europæiske fællesskab til, er vi nødt til at kunne give dem et realistisk perspektiv på den tidsmæssige ramme for optagelse i EU. Samtidig skal vi give dem en tydelig ramme for optagelseskravene Vi skal huske på, at optagelse i EU ikke blot handler om at opfylde principielle krav, som eksempelvis de politiske og økonomiske betingelser i Københavnerkriterierne Det handler også om at sikre, at landene har den nødvendige støtte og kapacitet til at opfylde disse krav på længere sigt Derfor bliver EU nødt til at udvise vilje i forhold til at revidere egne processer for beslutningstagen EU er en stor maskine, der må være stabil Alligevel vil jeg argumentere for, at den er nødt til at være mere fleksibel og pragmatisk for at kunne reagere hurtigere på den aktuelle geopolitiske situation Dette kan indebære at justere på EUs beslutningsprocesser

En udvidelse af EU er ikke kun en fordel for de lande, der optages, men også en fordel for EU selv, fordi det styrker vores position.

En ny østudvidelse er for risikabelt.

Af Alfred J B Petersen

Jeg har stor sympati for de lande der for nyligt opnåede kandidatstatus, Ukraine, Moldava og Georgien De giver på mange måder mening til det europæiske projekt: Ukraine som kæmper for frihed, og Georgien og Moldova som er store støtter i den kamp . En dag, håber jeg også at de kan komme med.

Lige nu er det dog alt for risikabelt. For slet ikke at tale om upraktisk. Ukraine vil være det største land målt på areal og vil gøre mange af de eksisterende økonomiske ordninger ustabile . Det tror jeg egentligt godt vi kunne løse over tid. Men lige nu befinder Europa sig i en meget ustabil situation. Fjenden står ved dørtrinet og samtidig er der massive bevægelser inde i de store og mange af de små EU lande som er skabt af russisk og kinesisk propaganda for at underminere landenes stabilitet. At åbne døren op lige nu ville være en kæmpe fejltagelse. Det ville fodre den kræft af autoritere, anti-videnskab, antifremskridts forkæmpere som Europa plages af. Det vil den gøre fordi det vil være sværere at lave solidariske løsninger på klima, arbejdsforhold, og ligestilling, med de nye lande Derudover vil de nye lande være meget svagere rustet til at sikre den ydre grænse mod det store migrantproblem, som er en af de største afstabiliserende udfordringer i Europa

Hvis vi skal kunne løse vores problemer i EU, har vi brug for handlekraft - ikke mere splittelse og uenighed Jeg vil hellere bruge de næste 15 år på at se et EU der løser klimakrisen og migrantkrisen, og derefter optager Ukraine, end jeg vil se et EU, der optager nye lande, og dermed bliver mere ustabilt I så fald frygter jeg et scenarie, hvor EU bliver ledet af autokratiske fremmedagenter som Marine Le Pen og Alice Weidel, som vil afmontere alt Europa står for, inklusiv unionen selv.

Foto: Canva

Kurderne er stadig en undertrykt minoritet i Tyrkiet

I Tyrkiet er alle ikke lige for loven Det var ellers det, min tidligere formand i Frit Forum Roskilde, Furkan Kadir Yavuz skrev i sidste udgave af Fritten i et indlæg, som efter min mening var meget ensidigt positivt overfor den tyrkiske regering og tilsvarende negativ overfor det pro-kurdiske parti ‘DEM’

Hans indlæg kan nemt give det indtryk, at kurderne ikke er en undertrykt minoritet, og at den tyrkiske stat lever op til demokratiske værdier som presse- og ytringsfrihed. Derfor finder jeg det nødvendigt at skrive dette indlæg, da jeg er meget uenig. Jeg mener, at den kurdiske befolkning kæmper en reel kamp for rettigheder imod årelang diskrimination og kulturel undertrykkelse fra Tyrkiets side

Helt indtil 2002 var det ulovligt at bruge det kurdiske sprog i undervisning eller i medierne. I dag bruges det stadig sjældent i offentlige sammenhænge Erdogans ‘demokratiseringspakke’ fra 2013 er et af de tiltag, som Furkan nævner i sit indlæg Den skulle ifølge Furkan muliggøre det at “udbyde og få undervisning i kurdisk i Tyrkiet”. Det, den reelt gjorde var at hæve forbuddet mod at undervise i kurdisk på private skoler, men gjorde ikke undervisning i kurdisk bredt tilgængeligt

Pakken ophævede ydermere forbuddet mod bogstaverne “W”, “Q” og “X”, som har været forbudt i Tyrkiet indtil 2013 pga associationen til det kurdiske sprog og alfabet Forbuddet ledte i 2007 til, at en kurdisk borgmester blev retsforfulgt og truet med årevis i fængsel for, i slutningen af en nytårstale, at have ønsket sin befolkning godt nytår (“Newroz” med det dengang forbudte “w”) på kurdisk

Foto: Canva

Af Anea Kari

På Frit Forum Roskildes studietur til Istanbul besøgte vi det danske konsulat. Her fik vi at vide, at Tyrkiet er så langt fra at leve op til europæiske standarder for lovgivning, at et EU-medlemskab er nærmest utænkeligt. Det skyldes bl.a. behandlingen af minoriteter, den politiske opposition og kritiske journalister i landet.

Selahattin Demirtas, det pro-kurdiske partis tidligere formand, som bliver nævnt i indlægget, sidder rigtigt nok, som Furkan skriver, fængslet for at “opildne til voldelige demonstrationer”, hvilket bl.a. Human Rights Watch har kaldt for en grov overtrædelse af hans menneskerettigheder. Faktisk skriver HRW ligefrem at: “The Demirtaş case is one of many in which the Turkish state is abusing the criminal law to silence political opponents and gradually dismantle democracy ”

Under studieturen deltog Frit Forum Roskilde i en fredelig demonstration Kvinder, som havde mistet kære i det katastrofale jordskælv d 6 januar 2023, gik på gaden for at demonstrere i forbindelse med etårsdagen for skælvet De protesterede mod den massive korruption, som var skyld i, at bygninger var opført forkert og kollapsede, samt den mangelfulde redningsaktion efter skælvet

Under demonstrationen var der væbnede politifolk tilstede i sådanne mængder, at man fik fornemmelsen af, at de var i overtal De gennede os gennem gaderne med skjoldformationer og hårde miner De stod klar med tåregas, som heldigvis ikke blev brugt, mens vi var der, og pansrede køretøjer, da vi kom for tæt på en gågade, og vi fik at vide i megafoner, at vi skulle splitte op og standse demonstrationen øjeblikkeligt.

FFR så altså med egne øjne, på vores korte 7 dages tur i Istanbul, den slags skræmmeværktøjer, den tyrkiske ordensmagt ikke er bleg for at anvende til undertrykkelse af sine egne borgere.

Ytrings- og pressefriheden i Tyrkiet er som for mange bekendt stærkt truet Tyrkiet er nr 165 af 180 lande på pressefrihedsindekset fra 2023, én placering under Rusland RSF (reporters without borders) skriver i den forbindelse, at “All possible means are used to undermine critics”. RSF skriver i en artikel tidligere i år, at terrorlovgivningen i Tyrkiet bliver brugt flittigt til at bringe regeringskritiske journalister til tavshed med uberettiget fængsling og chikane. 43% af tyrkiske journalister siger i en undersøgelse fra sidste år, at de har oplevet censur i forskellige former, og 25% af dem indrømmer, at de ofte udøver selvcensur

Frit Forum Roskilde mødtes med en ung klimaaktivist, som fortalte, hvordan han selv frygter at deltage i klimaaktioner og demonstrationer, fordi han er bange for repressalier Han fortalte om, hvor svært det er at få unge til at være politisk aktive, fordi de er bange for den tyrkiske stat og for ordensmagten

At kritisere et demokratisk parti for at anvende for hårdt, militant sprog, når de er i en kamp mod en autoritær stat, som i årevis har undertrykt det mindretal, partiet repræsenterer, er efter min mening ikke konstruktivt Vi fritter skal huske Frit Forums oprindelige formål: at kæmpe for frihed, lighed og demokrati og stå på de svages side imod fascisme og autoritære regimer

FFR så altså med egne øjne, på vores korte 7 dages tur i Istanbul, den slags skræmmeværktøjer, den tyrkiske ordensmagt ikke er bleg for at anvende til undertrykkelse af sine egne borgere.

Var jer om, hvem I vover jer i seng med

En uhellig ungdomsalliance mellem os samfundssindede sosser og privilegie-bevidste borgerlige danner fællesfront mod egennyttemaksimerende universitetsstuderende. I kampen for ”equity” deles der dog ikke en fællesvision idealsamfundet Risikerer vi at underminere vores eget projekt i længden?

En erkendelse har ramt har ramt os unge sosser. SU’en er en socialt regressiv overførsel fra fællesskabet til dem, der kommer til at have de højeste livsindkomster, sundeste og længst levede liv For den identitetspolitiske arbejder-sosse lugter det usolidarisk En overførsel fra den ufaglærte arbejder til den fremtidige fuldmægtige groft sagt

I indignationen er der fundet kampfæller til højre.

For den borgelige lykkesmed kræver fællesskabet for mange penge ind, som blandt andet går fremtidigt højt-tjenende individer, der sagtens kan betale et overkommeligt lån tilbage

Staten hæmmer vores økonomiske frihed for at favorisere fremtidige stærke selvstændige lykkesmede og skrankepaver.

Fjendebilledet er karikeret, ja, men den politiske vilje bag har været reel Resultatet har været en dagpenge og SU-reform Dimittender kan se frem til kun et års dagpenge nu og med reducerede satser Vi fjerner også SU-klip fra den almene studerende Starter du på en videregående uddannelse, får du SU-klip, der svarer til uddannelsens længde (dvs. seks års klip, hvis du læser medicin).

Er du derimod en af dem, der har skiftet uddannelse eller er blevet forsinket, så er der ingen ekstra klip at hente Du må tage et slutlån i op til 24 måneder i stedet, der skal betales tilbage Det kommer til at ramme 30 procent af 71 000 studerende i dag Fleksibiliteten i de gamle regler var brugbare for mange tusinde studerende

I den socialdemokratiske sejrsrus har vi rullet en usolidarisk overførsel tilbage Alle sejre har dog deres pris For de borgerliges idealsamfund er modsat vores De ønsker ikke en universal velfærdsstat. De ønsker en natvægterstat, der er lille nok, til at man kan kvæle ham i badekarret

I den borgelige fortælling, skal de unge stå på egne ben Det må meget gerne koste at tage en videregående uddannelse, for ellers skal fællesskabet tvinges til at betale At nogle vælter sig i fars penge og andre bidrager til deres alenemors husholdning, ser vi bort fra Den unge, efter at være gældssat, kan så se frem til et frit marked med lav beskatning fra staten. De sygeste og svageste skal have hjælp, de kan ikke selv Vi andre får flere penge i egen lomme og kan vælge, hvad vi ønsker selv, men husk at betale ved kasse 1 En fortælling, der giver meget god egennyttemaksimerende mening for den gældsatte fremtidige topskatteyder Hvorfor give allerflest penge til et fællesskab, der trækker sig væk fra dig?

Nu, hvor rusen har lagt sig, må vi stille os selv til ansvar for egen politik Vi ved, at topskatteyderen bidrager flere kroner og ører til fællesskabet end Arne, og de kroner finansierer hans pension I disse gode år kan vi både prioritere Arne og sænke skatten på trods af de unge. Det signal har en pris. Hvor stor er opbakningen til en lignende pension, når vores generations Arne er slidt af mange års arbejde hos vores generations bredeste skuldre?

Af Simon Sharif Chowdurry

Foto: Canva

Kunstig intelligens – en trussel for demokratiet?

Her er billedet af præsident Erdogan og premierminister Netanyahu, der tager vodka-shots sammen på en rooftop-bar Håber det passer til dine ønsker!

Foto: DALL-E

Kunstig intelligens (AI) og generativ AI er blandt de mest banebrydende teknologier i vores tid. Disse teknologier har potentialet til at revolutionere mange aspekter af vores liv, men de rejser også alvorlige spørgsmål om deres indvirkning på vores demokratiske samfund. Kan udviklingen af AI virkelig udgøre en trussel for vores demokrati?

Af ChatGPT 4o, promptet af Furkan Kadir Yavuz, Frit Forum Roskilde

På den ene side er der utvivlsomt mange fordele ved AI. Teknologier som machine learning og naturlig sprogbehandling kan hjælpe med at løse komplekse problemer, optimere processer og skabe nye muligheder for innovation. For eksempel kan AI anvendes til at forbedre sundhedssektoren ved at analysere store mængder data for at opdage sygdomsmønstre eller udvikle nye behandlingsmetoder.

På samme måde kan AI bidrage til at forbedre effektiviteten i offentlig administration og forvaltning, hvilket kan føre til bedre offentlig service og øget borgerinddragelse

Fake news på steroider

Men på den anden side er der alvorlige bekymringer forbundet med AI's potentiale til at underminere demokratiske processer En af de mest fremtrædende trusler er spredningen af misinformation og fake news

Generativ AI, som kan producere overbevisende tekst, billeder og videoer, kan bruges til at skabe og sprede falsk information, der kan manipulere offentlige opfattelser og underminere tilliden til demokratiske institutioner og valgprocesser

Demokratiets skjulte magthavere

Desuden kan AI-værktøjer bruges til overvågning og undertrykkelse af dissens Autoritære regeringer kan udnytte AI til at overvåge borgeres aktiviteter, identificere modstandere og undertrykke politisk

modstand Denne overvågning kan ske på en så subtil måde, at borgere måske ikke engang er klar over, at deres friheder er blevet indskrænket. Sådanne anvendelser af AI kan føre til en erosion af borgerrettigheder og demokratiske værdier.

Et andet problem er den stigende koncentration af magt i hænderne på teknologigiganter. Store teknologivirksomheder, der har ressourcerne til at udvikle avancerede AI-systemer, får stadig større indflydelse på både økonomiske og politiske beslutninger. Denne koncentration af magt kan føre til interessekonflikter og skævvridning af politiske processer, hvor virksomheders interesser kan prioriteres over borgernes. Etik i algoritmernes tid Derudover er der etiske spørgsmål omkring AI's autonomi og ansvarlighed Når beslutninger, der traditionelt blev taget af mennesker, i stigende grad overlades til AI-systemer, hvem bærer da ansvaret for fejl og skader, der måtte opstå? Dette spørgsmål er især relevant i demokratiske samfund, hvor ansvarlighed og gennemsigtighed er centrale værdier

For at sikre, at AI udvikles og anvendes på en måde, der understøtter og styrker vores demokratiske samfund, er det afgørende med robuste regulatoriske rammer og etiske retningslinjer Dette kræver internationalt samarbejde og en forpligtelse fra både offentlige institutioner og private virksomheder til at prioritere menneskelige rettigheder og demokratisk integritet Teknologiens tveæggede sværd I sidste ende afhænger AI's indvirkning på vores demokrati af, hvordan vi som samfund vælger at styre og anvende denne teknologi. Med de rette foranstaltninger kan AI være en kraft til det gode, der styrker vores demokrati. Uden dem risikerer vi imidlertid at se en fremtid, hvor teknologien undergraver de fundamenter, vores samfund bygger på.

OBS.: Denne artikel er skrevet af ChatGPT 4o og promptet af Furkan Kadir Yavuz. Vi bringer den i Fritten for at give indblik, hvad kunstig intelligens er i stand til. Når du har læst artiklen færdig, kan du passende tænke over, om du nogensinde havde gættet, at den er skrevet af en robot og ikke et menneske, hvis ikke du havde vidst det. Skal vi anse AI som et positivt hjælpemiddel, eller er der også negative konsekvenser, som vi skal have for øje?

Valg i UK

Rishi Sunak i regnvejr. Illustration: Alfred Petersen

Af Fie Bressen

Endnu en konservativ kunne ikke holde mosten. Overrasket? Think not. Den britiske premierminister, Rishi Sunak, har udskrevet valg til den 4. juli. Der er store forventninger til, at Labour tager en stor sejer. Vigtigt!! Hvor mange pladser tror du, Labour vil få i Underhuset? Hold dig opdateret - en spændende konkurrence er på vej!

Tegning: Konservativ Alliance går til kamp mod ligestilling.

Illustration: Alfred Johann Broe Petersen