JANUAR 2024
FRITTEN
UNIVALG 2023: FRIT FORUM SEJRER OG VINDER OPMÆRKSOMHED MOGENS LYKKETOFT: UNGDOMSBEVÆGELSEN BØR UDFORDRE PARTIET
Indhold 4
LEDER: VI SKAL HUSKE DEM, DER IKKE LIGNER OS SELV
5
NYT FRA FORMANDEN: GLÆDELIG JUL! DIN GAVE FRA REGERINGEN ER DÅRLIGERE SU
6
9
12
UNIVALG 2023: FRIT FORUM SEJRER OG VINDER OPMÆRKSOMHED MOGENS LYKKETOFT: UNGDOMSBEVÆGELSEN BØR UDFORDRE PARTIET DEN SVENSKE: I SVERIGE ER BANDERNE BEGYNDT AT SKYDE PÅ SVIGERMOR
16 DEN INTERNATIONALE: VOXPOP FRA SVERIGE: “KAMPEN OM NATO ER IKKE VÆRD AT KÆMPE
18 DEN HEMMELIGE FRITTE
Side 2
19
REPORTAGE FRA JULEFROKOST I FFK: HVERKEN ELEKTROLYTTER ELLER TREO KUNNE REDDE KONSEKVENSERNE AF GÅRSDAGENS STRABADSER
20 DEN KONTROVERSIELLE: VI ØNSKER EN TOSTATSLØSNING, MEN VI VIL IKKE ANERKENDE PALÆSTINA 22 DEBAT: VI DRÆBER FOR DEN TOTALE SEJR 23 DEBAT: GENTRIFICERINGENS PRIS: SOCIALT“ UDSATTE OVERSES I BYENS UDVIKLING 26 FOR OG IMOD: SKATTELETTELSER ELLER EJ? 27 MÅNEDENS KARIKATURTEGNING
Chefredaktør Astrid Marie Wermus
Layout Canva/Astrid Marie Wermus
REDAKTIONEN Astrid Marie Wermus Chefredaktør
Alfred Johann Broe Petersen Frit Forum Odense
Furkan Kadir Yavuz
@fritforum
Frit Forum Roskilde
Lauge Hansen
Frit Forum
Frit Forum København
Nicoline Erslev
Frit Forum Aalborg
Frit Forum Nikolai Kølle
Frit Forum
Frit Forum Odense
Svend Flarup
Frit Forum Roskilde
Iben Amalie Kjær Frit Forum Roskilde
Side 3
2
FRIT FORUM Leder
Vi skal huske dem, der ikke ligner os selv For noget tid siden fik jeg en åbenbaring. En åbenbaring, der for nogen kan virke banal, men for mig var en øjenåbner. På mit arbejde skriver jeg artikler, hvor det er vigtigt, at jeg fanger læseren med det samme. Derfor starter mine artikler ofte med en beskrivelse af en hverdagssituation, læseren kan relatere til. Det kan handle om at tage metroen på arbejde eller at få ondt i ryggen af at sidde på en kontorstol hele dagen. Situationer, jeg selv kan relatere til. Men en dag gik det op for mig, at det ikke er alle, der tager metroen på arbejde. Det er ikke alle, hvis arbejde består af at sidde på en kontorstol dagen lang. Og det gik op for mig, hvor vildt det var, at ingen fra mit arbejde nogensinde havde kommenteret på, hvor ensidigt et perspektiv jeg blev ved med at skrive fra. Men hvorfor skulle de også kommentere på det? For de tager også metroen på arbejde, og de kunne ligesom mig aldrig drømme om at have en beskæftigelse, der ikke indebærer at sidde på en kontorstol fra 9-17. Det er et problem for journalistikken, når mange journalister er privilegerede bymennesker, som måske kan have en tendens til at glemme, at der findes mennesker anderledes end dem selv. Men det er også et problem, vi skal have for øje i Frit Forum. Når jeg snakker med DSU’ere, plejer de at sige, at vi er meget homogene i Frit Forum. For vi er alle i 20’erne, og vi er alle universitetsstuderende. Hvor indlysende, det end er, har alle ikke samme livssituation som os. Og det ved vi godt. Vi går ind for politik, der ikke bare gavner folk i vores eget ekkokammer. For vi vil ikke lave politik med skyklapper på. Det kommer til udtryk i den nuværende SU-debat, hvor vi ikke reagerer fuldstændigt panisk, fordi regeringen vil fjerne det 6. SU-år, som frem for alt kommer privilegerede unge til gavn.
Side 4
Men for at vi ikke glemmer det, skal vi måske stadig fra tid til anden stoppe op og huske os selv på at lytte til dem, der ikke ligner os selv. At have dem for øje, når vi laver politik. Og at turde at råbe op, selv når det, vi råber om, er upopulært i Socialdemokratiet eller blandt andre universitetsstuderende. I dette første medlemsblad fra min hånd kan du læse et interview med Mogens Lykketoft, som mener, at ungdomsbevægelsen i Socialdemokratiet bør være kritisk og udfordre partiet fra et progressivt udgangspunkt. Og er du træt af at høre om dansk politik, kan du komme en tur til Sverige og blive klogere på den bandekrig, der lige nu hærger i landet. Sidst, men ikke mindst kan du høre om, hvordan Frit Forum har klaret sig til efterårets universitetsvalg. God læselyst.
FRIT FORUM Nyt fra formanden
Glædelig jul! Din gave fra regeringen er dårligere SU Kære fritter Glædelig jul og godt nytår. Jeg håber, I alle har haft god tid med venner og familie og forhåbentlig ikke alt for meget eksamensstress. Vores virke som forening har altid været den moderate stemme i uddannelsesdebatten. Saglig, dygtig, nuanceret. Vi har i årevis været klar over, at SU ikke nødvendigvis er den bedste måde, vi kan bruge penge på uddannelse. Og vi har været klar til at lave ændringer, hvis vi så en bedre mulighed. Derfor var der også spænding op til opsigelsen af SUforliget. Hvad skulle der nu ske? Hvilke forbedringer skulle forhandles på plads i stedet for en stor forringelse af uddannelsesstipendiaterne? Det viste sig at være en skuffende omgang. Som risalamande uden mandel. Regeringen har sammen med en række af Folketingets partier opsagt SU-forliget og hurtigt strikket en ny aftale sammen, der fjerner det 6. SU-år uden at give noget særligt igen. De påstår, at pengene nu er til forhandling senere på året, men man undres over, at der så var behov for at afskaffe det sidste SU-år så hurtigt i stedet for at vente og finde ud af, hvad man vil bruge pengene på. Bjørnene er skudt og ingen ved, hvad vi skal bruge skindet til. Spørgsmålet om anvendelse af SU-midlerne bliver den store kamp for Frit Forum i det nye år. Og vi skal melde os helhjertet ind i den. Penge sparet på SU skal bruges på bedre muligheder for de svageste, større social mobilitet og bedre kvalitet i uddannelsessystemet. Man siger, at vi bruger flere penge på SU end på uddannelse, og det er sådan set rigtig nok.
Side 5
Det er et uheldigt resultat af uddannelsesbesparelser fra Løkke-tiden
mange
års
Nu er han tilbage i regeringskontorene og skærer i SU’en. Vi skal kæmpe for, at pengene bliver brugt på uddannelse, så vægten bliver mere balanceret. Universiteterne har mange problemer. I kæmper hver dag, uge, måned, og år bravt for at sætte jeres universitet på rette spor. Nu bliver der frigivet penge, som kan hjælpe med den opgave. Men de skal prioriteres. Det bliver svært at gøre rigtigt, men jeg håber, I vil være med i kampen for det. God kamp og endnu engang glædelig jul og godt nytår!
FRIT FORUM Nyt fra lokalafdelingerne
Nyt fra lokafdelingerne: Frit Forum sejrer og vinder opmærksomhed ved universitetsvalgene Preps 01
Efteråret markerer en travl periode for Frit Forums lokalafdelinger, hvor de forbereder sig til årets universitetsvalg. Her bliver der udformet valgmateriale som plakater og merchandise, arbejdet med politiske mærkesager, opstillet kandidater, opsat valgboder og ophængt plakater. Planlægningen kulminerer i november med afholdelsen af selve universitetsvalget på landets universiteter, hvor fritter fra landets foreninger kampklart deler kaffe ud i stande, fortæller om mærkesager og debatterer. I dette nummer af medlemsbladet retter nyhedssektionen sit blik mod de lokale historier fra dette års universitetsvalg på Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet, Læs med med, og bliv klogere på, hvordan lokalforeningerne har oplevet valgene.
Af Nicoline Erslev, Frit Forum Aalborg
Frit Forum Odense
[Foto: Frit Forum Odense] Af Alfred Johann Broe Petersen, formand for Frit Forum Odense
I Odense stillede vi i 2023 op til studienævnene på statskundskab og medicin. Vi stillede fire kandidater op, som er de fire af os, som sidder i bestyrelsen og går på universitetet. Her blev vi enige om, at vores spidskandidater var John og Gustav. Vi besluttede inden vores kampagne, at den skulle være kandidatbåret og
Side 6
fokusere på de problemer studienævnene kan løse. Det skyldtes, at vi ikke kunne stille op til de højere organer. Derfor lod vi de store tanker om et grønt og rødt universitet blive lidt i skuffen. Vi fokuserede i stedet for meget på at forbedre undervisningen og lave et studie, der ikke spænder ben for de studerendes faglighed. Gustav fokuserede på, at man burde have mindst en uge mellem hver eksamen - en mærkesag som gik rent ind. John fokuserede på, at deres moduler blev bedre udformede så deres forløb ikke gentog sig. Jog de havde om ting som ikke passede sammen på samme tid. Nilan fokuserede på trivsel og jeg fokuserede på at forsimple IT-systemet - selvom det ikke er så let i studienævnet, så kan man gøre noget ved det. Vi var lidt sent ude med plakater og sådan noget, men vi fik det lige i tide, og så gik vi ellers i gang. Meget af vores kampagne var målrettet statskundskab og medicin, hvor vi gav kage ved forelæsninger. Om onsdagen stod vi på gangen med Birk, Emilla og Ajshe og delte kage og kaffe ud. Gustav endte med at blive valgt, og vi fik et ret godt valg på statskundskab, Gustav med flest personlige stemmer og Nilan med næstflest. John fik også flest personlige stemmer på medicin, men fik ikke en plads i studienævnet.
FRIT FORUM Nyt fra lokalafdelingerne
Frit Forum Roskilde
[Foto: Frit Forum Roskilde]
Af Furkan Kadir Yavuz, formand for Frit Forum Roskilde Midt om natten, mens den rebelske leder, Fuke Yawalker, sidder foran sin computer, opdager han, at årsagen til nederlaget ikke skyldes et dårligt valgresultat, men snarere en manglende blanket, der skulle samle antallet af stemmerne i forbindelse med mandatopdelingen. Katastrofalt, tænker den rebelske leder, og når morgenen atter opstår, kontakter han kejseren af Roskilde Universitet, Darth Hannelethious, i håb om at få noget hjælp. Rebellerne sender en klage, og klagen bliver afvist med henvisning til, at valgresultatet er offentliggjort, og det desværre er for sent. Det er ærgerligt, men det stopper ikke rebellerne i deres kamp, men på alle fronter bliver de udfordret. Nu står foreningen også uden en base, og de må flytte al deres artilleri til basen i København, hvor en anden fraktion af rebellerne holder til. Imperiets magt er umættelig, men rebellernes mod er tilsvarende uendelig. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget nu vil de andre rebellerne måske stoppe med at tigge Frit Forum Roskilde efter galaktiske kreditter, fordi kassen er tom, og det eneste, Roskilde-rebellerne står tilbage med, er en håndfuld modige rebeller, der er klar til at gå i krig næste år igen.
Side 7
For længe siden i en fjern, fjern galakse var der en studenterpolitisk forening på Roskilde Universitet, som igen i år, ligesom sidste år, skulle kæmpe for politisk indflydelse og magt i form af universitetsvalg. De rebelske styrker fra Frit Forum Roskilde er hårdt pressede af Imperiet, der går under det formelle navn “Studenterrådet på RUC”, og som med lethed kan udkonkurrere rebellerne med deres massive bataljoner af stormtropper og mørke fyrster. Selvom kampen virker hård, så er der end ikke nogen modstand, der kan knække rebellernes kampgejst og engagement. Der udvikles politik, mobiliseres mandskab og kampene begynder d. 30. oktober, hvor rebellerne sendes ud i marken for at dele propagandamateriale, der fortæller folk, hvorfor Imperiets fremmarch ikke er en bæredygtig udvikling for Galaksen. Alt går, som det skal, valget bliver afsluttet og stemmerne bliver talt op. Alle pladserne bliver optaget af Imperiets mørke fyrster, og det synes de rebelske Jedi-riddere er noget mystisk noget, fordi kampene udspillede sig ellers forholdsvis godt. Straks går rebellerne i gang med at tælle stemmerne op manuelt, og det næste, der skete, tør man ikke tænke på.
FRIT FORUM Nyt fra lokalafdelingerne
Frit Forum København Dette er næsten en fordobling af vores resultat fra sidste år og et klart tegn på, at vores budskaber og indsats har givet genklang blandt studerende. Vi er stolte over at annoncere, at Niklas Stentoft Mogensen er blevet valgt til studienævnet for SAXO-instituttet, Felix Wohlert er blevet valgt til studienævnet på Økonomi, og Asta Mølmstrøm er blevet valgt til Akademisk Råd på CSS. En stor del af vores succes dette år kan tilskrives vores konkrete mærkesager, som tydeligt har appelleret til de mere venstreorienterede studerende og samtidigt fået [ Frit Forum til at skille os ud. Vi gik blandt andet til valg på Foto: Frit Forum København] gratis bind og tamponer på alle KU’s toiletter, billigere studiebøger og fakultetspsykologer. En anden årsag til Af Thomas Holst Padkjær, formand for Frit Forum vores flotte valgresultat skyldes medlemmers København engagement i både planlægning og udførelse. Det er dejligt, at vores hårde arbejde har båret frugt. I Frit Forum København er vi glade for at kunne dele de fantastiske nyheder fra det nylige Univalg i København Vi vil gerne udtrykke en stor tak til alle, der har bidraget med medlemsbladets læsere. I år har vi opnået et med at dele flyers og kaffe ud. Uden jeres hjælp ville vi bemærkelsesværdigt resultat ved at sikre 15,8% af aldrig have fået 15,8% af stemmerne til bestyrelsen. Vi stemmerne til universitetsbestyrelsen. glæder os allerede til næste univalg, hvor vi forhåbentligt vrister bestyrelsespladsen fra Studenterrådet.
Frit Forum Aalborg
[Foto: Frit Forum Aalborg]
Af Daniel Thomassen, formand for Frit Forum Aalborg Univalg 2023 for FFA har været en sjov fornøjelse i år med masser af energi og gejst! Det hjalp også, at der ikke har været andre valgkampe i år. Jeg kan nemt huske tilbage på univalg lige efter både KV/RV21 og FV22.
Side 8
Begge gange var vi ret smadrede til at føre univalgkamp. Men i år gik vi ind med fornyet energi! Vores kandidatfelt i år bestod kun af tre kandidater, men valgkampen har stadig været en ok god succes. Vores kandidat Harald fra AAU KBH blev genvalgt på fredsvalg til Studienævnet for Socialt Arbejde. Stort tillykke til Harald og for, at du igen ville stille dig til rådighed for os i Frit Forum! De to andre kandidater stillede op til Studienævnet for Politik & Samfund, som var vores bestyrelsesmedlem Mathias og jeg selv. Desværre blev ingen af os to valgt til studienævnet, da den lokale studenterforening Polis ryddede bordet. FFA er dog gået markant frem i stemmetallet på studienævnet, så vi var 9 stemmer fra at få en plads. Meget god forbedring fra sidste år! Det primære mål med vores univalgkamp har dog været reklame af- og medlemshvervning. Imellem snakken og vores popcornmaskines saltede dufte, fik vi uddelt flyers med vores kommende arrangementer. Herunder vores teatertur d. 13.12 for at se ”Mod Alle Odds” på Teater Nordkraft. Vi har fået nogle stykker nye folk tilmeldt, så jeg er spændt på at se, om det udløser nye medlemmer snart.
FRIT FORUM Lær en fritte at kende
Mogens Lykketoft: Ungdomsbevægelsen bør udfordre partiet
[Foto: Mogens Lykketoft]
Ungdomsbevægelsen i Socialdemokratiet bør være en aktiv og progressiv deltager i partiets liv. Det fortæller Mogens Lykketoft i interview- serien ’Lær en Fritte at kende’. Læs med, og hør om hans tid i Frit Forum, politiske sejre og nederlag og hans syn på den socialdemokratiske bevægelse i Danmark.
Af Astrid Marie Wermus
Hvordan så Frit Forum ud, da du var aktiv? I Frit Forum København var der måske omkring 80 aktive medlemmer, og så havde vi jo en forening i Aarhus. Men vi havde ikke andre universiteter dengang end København og Aarhus. I 1962 oprettede vi Frit Forums landsforbund, hvor vi prøvede at etablere små afdelinger på gymnasier og seminarier. Min første opgave i Frit Forums landsledelse, som jeg blev valgt til i 1965, det var sådan set at rejse rundt og for-
Side 9
søge at holde liv i de små afdelinger på gymnasier og seminarier. Vi havde måske 10-15 afdelinger, som var mere eller mindre i live. Men der var jo ofte meget få mennesker i afdelingerne, så en afdeling kunne forsvinde, hvis en enkelt gik ud. Hvilken politik kæmpede Frit Forum for dengang? Vores politik handlede meget om uddannelse. Og så var der selvfølgelig meget diskussion og skriveri.
FRIT FORUM Lær en fritte at kende
Der skete også en international udvikling, hvor Frit Forum kom til at være på en kritisk fløj i forhold til daværende udenrigsminister og senere gruppeformand Per Hækkerup. Fra 1965 og frem spillede Vietnam-krigen en meget stor rolle i mobiliseringen af unge mennesker. Det blev til en diskussion mellem den gamle partiledelse og Frit Forum og efterhånden også mange i DSU om, hvor kritisk man skulle være over for USA og deres krig i Vietnam. Og vi var meget kritiske. Man kan også sige, at historien vel har givet os ret. Den generation, som var toneangivende i 60’erne, det var jo mennesker, som havde været igennem 2. verdenskrig og så på Amerika, som de også var, vores store redningsmand. Amerika kunne i deres øjne ikke gøre noget forkert. Det kunne de jo så godt efter vores mening. Det var en meget stor diskussion, som også var en konfrontation med Per Hækkerup, der efter vores mening ensidigt forsvarede USA’s krigsførelse. Hvad har Frit Forum givet dig som politiker? Frit Forum har givet mig en dyb forståelse og accept af, at ungdomsbevægelsen bør være en kritisk aktiv deltager i partiets liv. En aktiv deltager, som skal prøve også at udfordre partiet og helst fra et progressiv udgangspunkt og ikke fra højrefløjen. Dels fordi det er det, der er rigtigt, men også fordi det kan engagere unge mennesker i at være med i Socialdemokratiet - at de har en chance for gennem medlemskabet i Frit Forum og DSU faktisk at præge partiets politik og fremtid.
Ungdomsbevægelsen bør være en kritisk aktiv deltager i partiets liv. En aktiv deltager, som skal prøve også at udfordre partiet og helst fra et progressivt udgangspunkt og ikke fra højrefløjen.
Hvad er du mest stolt af at have opnået i dit liv i politik, og hvad er du mindre stolt af? Der er sådan set meget, jeg er glad for – og også fejltagelser, jeg har lavet. Men altså det, som jeg tror, jeg har udrettet mest på, som har været håndgribeligt til fordel for den danske befolkning, det er min indsats som finansminister, hvor vi fik bekæmpet en kæmpe arbejdsløshed på 350.000 meget langt ned og
Side 10
fik orden i økonomien uden at gøre fordelingen skævere med bevarelse af vores velfærdssamfund. At være i stand til at få sådan en progressiv beskæftigelses- og økonomisk politik igennem dengang i 90’erne, det er noget, der kan mærkes hos folk. Når jeg kigger tilbage på det, er jeg ikke tilfreds med, at vi fik solgt ikke bare virksomhedsledelsen, men også det faste anlæg på vores telefonsystem. Det, der nu er TDC. Der gik vi nok for langt i en privatisering. Jeg tror ikke, man kan være så mange år i politik uden også at lave ting, som man bagefter fortryder. Hvad så du gerne mere af i Frit Forum? Jeg synes godt, man kunne ønske sig at høre mere konstruktiv kritik. Hvad kunne man gøre for en mere aktiv klimakamp? Hvad kunne man gøre for en bedre fordelingspolitik i et samfund, der har fået en stadig skævere indkomstfordeling de sidste 20 år? Og hvad er velfærdens fremtid? Hvad er vores bud på, hvad velfærdens fremtid er? Hvad så du gerne mere af i Socialdemokratiet, og hvordan ser du partiet udvikle sig? Partiet fik i perioden fra starten af 70’erne stadig flere udfordringer. Først gik økonomien jo bare lodret opad, og der var en voldsom udvikling af hele velfærden. Så fik vi oliekriser og et kompliceret politisk system med mange partier, og det blev vanskeligere at være socialdemokrat. Men altså, det kan man jo ikke laste nogen bestemt for. Der kan laves mange analyser på det, men jeg mener under alle omstændigheder, og det synes jeg er en stor cadeau til partiformænd som Krag og Anker, at de aldrig blev vrede eller bitre over kritik. De tog den op, diskuterede med os og argumenterede med os. Det tror jeg er en helt rigtig holdning – også for nuværende og fremtidige partiledelser, at man ikke skal lade sig fornærme eller prøve at undertrykke kritisk debat. Man skal tage den op og prøve at se, om der er noget, man kan bruge.
Det tror jeg er en rigtig holdning .også for nuværende og fremtidige partiledelser, at man ikke skal lade sig fornærme eller prøve at undertrykke kritisk debat.
FRIT FORUM Lær en fritte at kende
I efteråret har du været i medierne med en kritik af den regeringslinje, som blev lagt i forbindelse med krigen i Israel og Palæstina. Hvad skyldes den kritik, som du fremlagde? Jeg har beskæftiget mig utroligt meget med den konflikt – ikke mindst, da jeg var udenrigsminister. Jeg kender den historiske udvikling og alle de frygtelige modsætninger bedre end de fleste og har mødt mange af dem, der faktisk prøvede at skabe fred, både fra palæstinensisk og israelsk side. Det er ikke mit anlæggende at kritisere partiet. Det er mit anlæggende at medvirke til, at danskerne forstår, hvad der foregår, og hvorfor det foregår. Et angreb på historieløsheden, må man sige. For det er vigtigt, at vi har en forståelse af, hvor fordrevne, besatte og undertrykte palæstinenserne har været i 75 år. Og at der aldrig bliver fred i det område, medmindre man, både fra amerikansk og europæisk side, lægger meget mere pres ind på at få etableret en palæstinensisk stat.
Det er jo klart, at hvis man som i Gaza internerer to millioner mennesker i et åbent fængsel uden nogen form for udviklingsmuligheder, så bliver dem, der vil freden, men ikke kan få lov til at få den, marginaliserede. Og så tager terrorister over. Hvis man ikke forstår de sammenhænge, kan man heller ikke medvirke til, at der nogensinde kommer en løsning. Jeg synes også, at partiet skulle have haft en mere balanceret holdning til det. For det var helt forudseligt for nogle af os, som har fulgt den der konfliktudvikling gennem årene, hvad der ville komme efter. Jeg har ikke på nogen som helst måde forsvaret Hamas. Jeg synes, det er afskyeligt det, de har lavet. Men at israelerne ville svare med en anden form for massemord fra luften var også forudseligt. Danmark skulle efter min mening have været entydig i kravet om våbenstilstand.
Det er vigtigt, at vi har en forståelse af, hvor fordrevne, besatte og undertrykte palæstinenserne har været i 75 år.
Side 11
FRIT FORUM Den svenske
I Sverige er banderne begyndt at skyde på svigermor En yderst ubehagelig tendens har bredt sig i det svenske bandemiljø. Civile er blevet mål i bandekrige og hævnaktioner, hvor selv ikke engang svigermødre kan vide sig sikre. Tendensen sætter den ellers gængse forståelse om at ‘banderne kun skyder på hinanden’ ud af spil og har yderligere accelereret bandernes voldsspiral. Selvom overskriften kunne invitere til halvdårlige vittigheder om svigermødre eller svenske tilstande, vil jeg blot tillade mig at udpensle konfliktens alvor, og hvorfor den rokker ved selve den svenske selvforståelse. [Foto: Canva]
Af Niklas Stentoft Mogensen
Den ældste svenske studieby Uppsala, hvor jeg er nuværende studerende og bosat, kan alt andet lige beskrives som den svenske pendant til Århus. Men forskellen er, at i denne fredelige by, som huser over 53.000 studerende, udspiller der sig en bandekonflikt så voldsom, at Sveriges efterretningschef nu har reageret. Det har ikke været farligere at befinde sig i Sverige, siden 2. verdenskrig, lyder det.
Side 12
Den omdiskuterede erklæring skal ses i lyset af en trist statistik. For flere og flere svenske har måttet lade livet til den blodige konflikt. Bare siden september er 12 personer blevet dræbt. Og blandt dem var syv uskyldige. Selvom bandekonflikter og skyderier desværre er blevet hverdagskost for svenskere såvel som danskere, spærrede jeg alligevel øjnene op, da jeg læste, hvem skyderiernes ofre var.
Det var nemlig ikke som forventet hårdkogte bandemedlemmer, men deres mødre, svigermødre, slægtninge og helt uskyldige. Til trods for en ihærdig søgen efter motiver måtte jeg sande, at de her mennesker intet havde gjort udover at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Bare siden september er 12 personer blevet dræbt. Og blandt dem var syv uskyldige.
FRIT FORUM Den svenske
Natten til den 7. september 2023 blev en kvinde i 60-årsalderen koldblodigt likvideret i sit hjem i Uppsala som hævn for et skyderi i Istanbul, hun ingen forbindelse havde til. Hendes eneste ’forbrydelse’ var at have født et barn, som senere i livet valgte at blive et bandemedlem. Derfor mistede hun livet. Den 28. september lagde en kvinde sig til at sove på en stille villavej i Uppsala uden nogen anelse om, at naboens hus senere den aften ville blive sprængt i luften. Hun blev 25 år gammel og havde ingen kobling til bandemiljøet. Disse hårrejsende drab på uskyldige civile er i sig selv forfærdende, men med tanke på, at der er 30.000 tusinde registrerede bandemedlemmer i Sverige, bliver konfliktens alvor endnu mere slående. Det kræver nemlig ikke de store kundskaber i matematik at regne ud, at hvis målene i bandekonflikten er udvidet til både nære og fjerne slægtninge og svigerfamilier, er tusindvis af svenskere blevet potentielle ofre i den meningsløse konflikt. En konflikt, der splitter vandene Den pågående dødsspiral kalder i den grad på politisk handling i Sverige og forklarer nok også, hvorfor svenske politikere fra både højre- og venstrefløjen er begyndt at kigge Danmark over skulderen, hvad angår nye indvandrings- og retspolitiske initiativer. Men selvom alvoren er begyndt at sive ind i den svenske riksdag, bekymrer mine svenske venner sig stadig mere om, hvilke retssikkerhedsmæssige konsekvenser visitationszoner kan medføre.
Side 13
Og det gør de i stedet for at problematisere, at tusindvis af svenskere potentielt kan blive ofre i meningsløse bandekonflikter. Bandekonflikten splitter især det svenske Socialdemokrati, som står på en ideologisk skillevej, hvor idéen om et humanistisk og multikulturelt Sverige står på spil. I en samtale med unge medlemmer af den socialdemokratiske studenterforening S-studenter kom jeg da også helt galt afsted. Jeg påpegede nemlig det klare skift i spørgsmålet hos toppen af det svenske socialdemokrati. Her henviste jeg til, at partileder og tidligere statsminister for Socialdemokratiet, Magdalene Andersson, under det svenske riksdagsvalg fik udtalt, at hun ikke ønsker ”somalitowns” i Sverige. Der blev herefter helt stille rundt om bordet, hvorefter en ung kvindelige S-student tog en stor slurk af sit glas rødvin og mumlede, at hun savnede Stefan Löfven. I dansk politik er det vist kun Rosa Lund (Ø) og Sikandar Siddique(Q), der ikke anerkender, at stigende indvandring og fejlslagen integration medfører øget rekruttering til bandemijøet og skabelsen af parallelsamfund. Derfor var jeg også forundret over, at flere svenske socialdemokrater klart afviser sammenhængen. Her har jeg i skarpe vendinger fået forklaret, at problemerne ikke skal løses med stramninger i udlændingepolitikken eller øget fokus på integrations- eller retspolitikken. Løsninger skal derimod findes i øgede sociale ydelser og forbyggende indsatser for indvandrere eller ny-svenskere, som de omtales her.
For ’hvis de får penge og muligheder til at leve et værdigt liv, så ville de jo ikke behøve at begå kriminalitet’. Forbyggende initiativer og ordentlige økonomiske muligheder er da også grundingredienser i vellykket integration. Problemet er midlertidigt, at der klart stilles spørgsmål til, hvorvidt ny-svenskere overhovedet skal integreres. Grunden til dette skal findes i loven om det multikulturelle samfund fra 1975. Under socialdemokratisk ledelse blev det i den svenske riksdag vedtaget, at de mennesker, der kommer til Sverige, i meget vid udstrækning selv bestemmer, om de ønsker at tage svensk kultur, normer og værdier til sig, eller om de ønsker at leve, som de gjorde i deres hjemland. Den svenske tilgang til integration er altså helt modsat Danmark bygget op omkring frivillighed og en tiltro til individets lyst til at blive en del af det svenske samfund. Til trods for at idealet om et multikulturelt Sverige stadig er dybt rodfæstet hos store dele af den svenske befolkning, især blandt socialdemokrater, har det lidt et alvorligt knæk i lyset af den verserende bandekonflikt. Det forklarer ligeledes, hvorfor især svenske socialdemokrater ofte holder sig for næsen, når de hører om deres danske søsterpartis udtalelser i udlændingeog integrationsdebatten. I bagklogskabens lys er flere dog begyndt at betvivle dette ideal, især med tanke på, at over 20% af den svenske befolkning er født i et andet land end Sverige. Det er over to millioner svenskere.
FRIT FORUM Den svenske
I studiebyen Uppsala udspiller der sig en voldsom bandekrig, hvor uskyldige må lade livet [Foto: Canva.]
Og det ses blandt andet i den øgede tilslutning fra især frafaldne socialdemokratiske vælgere til det indvandrerkritiske højre-nationale parti Sverige-demokraterne, som ved valget i 2022 fik 20,5% af stemmerne. Hvad nu? Med det sagt skal man lige trække vejret dybt, inden man smider det overanvendte ’svenske tilstande’ på bordet med tilhørende lovprisning af det danske paradigmeskifte i udlændingepolitikken og ’tough on crime’ forherligelsen. For selvom Danmark ’kun’ kan bryste sig af 1400 registrerede bandemedlemmer og dermed er relativt langt bedre stillet end Sverige, må vi ikke hvile på laurbæerne.
Side 14
Derfor er det helt på plads, at regeringen planlægger at rydde Pusher Street og har lanceret bandepakke nr. 4. For lovgivningen skal følge med dens samtid. Især når vi har at gøre med et dansk og svensk bandemiljø, som hele tiden finder nye innovative bandemetoder i en sådan grad, at vi snart må forvente Loyal to Familias optræden i næste sæson af Løvens hule. Jeg plejer kækt at påstå, at den svenske politiske udvikling er 10 år bagud den danske, især med henvisning til Dansk Folkepartis kronede dage i dansk politik. Det er ikke altid lige populært hos de svenskere, jeg møder på min vej.
Men jeg håber inderligt, at jeg har ret, så vores kære naboland, som skabte ideen om den socialdemokratiske velfærdsstat, ABBA, og som insisterer på humanisme og troen på det gode i verdenen, ikke knækker midt over. Men det kommer til at ske, hvis ikke det svenske Socialdemokrati formår at finde den rigtige politiske balance og dermed afkoble de værdipolitiske yderfløje, som i Danmark resulterede i dødsstødet til Dansk Folkeparti. Den svenske politiske udvikling er 10 år bagud den danske.
FRIT FORUM Den internationale
Voxpop fra Sverige: “Kampen om NATO er ikke værd at kæmpe” Sverige er tættere på et NATO-medlemsskab end nogensinde før. Men hvordan bliver det modtaget i landet, som er kendt for sin neutralitetspolitik? Vi har spurgt fem medlemmer af den svenske pendant til Frit Forum, SStudenter, om deres holdning til et potentielt svensk medlemsskab af NATO. Af Fie Bressen og Astrid Marie Wermus
Erik Göransson Jeg er helt imod, at vi tilslutter os NATO. Jeg synes, det er moralsk forkert og en taktisk, strategisk uklog beslutning. Russerne klarer sig meget dårligt i Ukraine. Jeg synes, det var ret klart tidligt i forløbet, at de klarede sig dårligt. Derudover er jeg meget utilfreds med, at krigen i Ukraine bliver brugt til at presse Sverige ind i NATO. At binde os selv tættere og mere uløseligt til USA, som klart er på tilbagegang, er geopolitisk og indenrigspolitisk, efter min mening, en meget dårlig idé. Jeg ønsker ikke, at svenske soldater skal dø i Taiwan. Jeg ønsker ikke, at vi skal være mere en del af det amerikanske imperialistiske projekt, end vi allerede er.
Side 16
Ida Plantin Jeg har skiftet mening om NATO. Før invasionen af Ukraine var jeg imod, at Sverige skulle være en del af NATO, men jeg har skiftet synspunkt. Efter invasionen mener jeg, at det var det bedste, vi kunne gøre. Det kan godt være, at vi i Sverige har haft denne neutralitet, men i praksis har vi altid samarbejdet med USA og haft bånd til NATO. For mig er det en ret naturlig måde at gøre det på, så ja, jeg synes, det er det rigtige valg, men jeg er ked af, at vi var nødt til at gøre det. Jeg synes dog, det er det bedste for sikkerheden og for den svenske befolkning.
FRIT FORUM Den internationale
Saga Löfberg
Jeg er imod, at Sverige skal tilslutte sig NATO, fordi jeg mener, vi bør sikre, at vi har vores egen nationale suverænitet først og så sørge for, at vi ikke behøver at beskytte andre lande. Jeg er helt for at beskytte de nordiske lande. Vores rolle skal være at støtte de lande, vi har et stærkere forhold til. Selvfølgelig støtter jeg international solidaritet, men jeg ønsker ikke at deltage i en militær union, hvor styrkerne vogter grænserne for at holde immigranter ude. Jeg ønsker ikke at være i en union med Tyrkiet og Ungarn. Det understøtter militarisme på en måde, jeg ikke er tilhænger af. Selvfølgelig tror jeg, at vi har brug for en hær for at forsvare os selv, men NATO bliver et våbenkapløb, hvor du bygger din hær, og så bygger jeg min hær for at svare på, at du bygger din hær. Det er jeg imod. I sidste ende handler det om at sørge for sig selv først. Jeg ved, at mange mener, at vi sørger for os selv først ved at træde ind i NATO. Det er jeg ikke enig i.
Side 17
Erik Bertacchi
Hans Gustaffson
Nu vil jeg vælge mine ord med omhu. Sverige har officielt været neutral, men ikke i praksis. Måske har vi i Sverige ikke deltaget i internationale konflikter, men vi har haft en holdning til dem. Jeg tror, jeg er den mest kedelige person at spørge, fordi jeg ikke mener, det ville gøre meget forskel, om vi tilslutter os eller ej, for at være helt ærlig. Jeg vil sige, at det af valgmæssige årsager helt sikkert var en nødvendighed at tilslutte sig NATO. Vi ville ikke have haft en chance for at vinde valget, hvis vi var imod det. I det lange løb mener jeg, at det er det rigtige at gøre. Så jeg ville kalde mig mildt positiv, men jeg er ikke en passioneret tilhænger af NATO.
Jeg bekymrer mig ikke så meget om NATO, ærlig talt. Og grunden er, at Sverige altid har været tæt knyttet til den amerikanske militære alliance. Vi har altid eksporteret våben. Så på dette tidspunkt er det ikke rigtigt en stor ændring, at Sverige træder ind i NATO. Jeg tror også, at hvis du ser på vores sikkerhed, ville Sverige kun blive angrebet, hvis de baltiske lande blev angrebet samtidig. Det betyder, at vi ville blive trukket ind uanset hvad, og så tror jeg, det er bedre at være forberedt. Jeg tror ikke, at kampen om NATO er værd at kæmpe, for vi vinder ikke den kamp uanset hvad. Jeg mener, at det ville være bedre at have en åben diskussion, hvor du siger, ja, vi er allerede allierede med Amerika. Vi har altid været allieret med Amerika. Det er måske bedre end at gemme os bag neutraliteten.
FRIT FORUM Den hemmelige fritte
Den hemmelige fritte Her har I mig igen, hihi! Der er selvfølgelig intet medlemsblad uden et lille svirp med halen fra mig jeres yndlingsfritte! Der er sket vældig meget siden sidst. Der har blandt andet været kongres i Frit Forum, hvor der var en mindre udskiftning i Forretningsudvalget. Det var dog ikke det, der var det store samtaleemne op til selve kongressen, men på rygtebørsen lød det, at der var gang i en lokalt funderet konspiration mod den siddende landsformand. Tre ud af Frit Forums fem lokalformænd var blevet så pikerede over, at deres ændringsforslag var blevet kasseret, fordi linje- og sidetal ikke var blevet angivet korrekt (sikke noget, skal man nu også skrive rigtige linje- og sidetal på sine ændringsforslag?) så de ville stemme landsformandens beretning ned! Da de oprørske lokalformænd blev foreholdt, at det ville være et de facto mistillidsvotum til landsformanden, fik de så tynd mave, så de lod forstå, at der såmænd var tale om en misforståelse. Man må da håbe, at næste oprør i Frit Forum bliver udført med lidt mere finesse og raffinement.
Det er også kommet den hemmelige fritte for øre, at Frit Forum Roskilde skal på en studietur til Istanbul i det nye år! Det må jo betyde, at pengekassen er så fyldt, så de stakkels Roskilde-fritter ikke ved, hvad de skal gøre af pengene - andet end at brænde dem af på en tur til Sultan Erdogans land. Men pengekassen bugner desværre ikke. Kilder har fortalt mig, at den tværtimod er mere tom end nogensinde efter et elendigt universitetsvalg. Hvis jeg var Roskilde-fritte og havde opnået så ringe et valgresultat, som de i FFR har præsteret, ville jeg måske også have behov for at rejse til Istanbul og drikke mig fuld i dårlig, tyrkisk øl.
Side 18
[Foto: Canva]
Føljetonen om Frit Forum Århus fortsætter endnu heldigvis. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg personligt har været noget bekymret over Århus’ stilstand og forfald. På kongressen i oktober var der én sølle delegeret fra foreningen, omend der skal lyde en udtalt respekt til den ene delegerede for at hæve Århus-fanen. I en indkaldelse til en generalforsamling, som jeg har fået aktindsigt i, er planen, at DSU skal drive foreningen videre! Sangen, som kåde fritter ynder at synge: "Meld jer ud af DSU”, får da en lidt komisk betydning her. Med venlig hilsen Den hemmelige fritte
FRIT FORUM Frit Forum Københavns julefrokost
Hverken elektrolytter eller Treo kunne redde konsekvenserne af gårsdagens strabadser, men ingen tvivl om, at julefrokosten hos Frit Forum København var det hele værd Af Lauge Hansen En snapsansvarlig, en skræddersyet julesang og både tidligere og nuværende fritter. Tre af de vigtigste ingredienser til en god aften i Frit Forum Københavns kælder, som heldigvis alle var til stede den 9. december, da Suhmsgade 4 åbnede portene, og klokkerne ringede til julefrokost. For mit vedkommende er det efterhånden sjældent, at mine ærinder bringer mig forbi kælderen, men intet virkede ude af det ordinære, til min store glæde. Julefrokostens smørrebrød var de gode gamle, mængden af snaps tilstrækkelig, selskabet fantastisk. Det eneste, jeg kunne mangle – eller drømme mig tilbage til – var dengang en tidligere og meget begejstret fritte skulle holde en fællesskål, blot for at falde bagover og sætte sig direkte i sin egen risalamande. Selvom ingen voldsomt morsomme katastrofer indtraf, betød det naturligvis ikke, at aftenen var uden grin og smil. I både jule- og klimaåndens navn var der naturligvis også pakkeleg på programmet, hvor gaverne, man kunne være så heldig at vinde, var dem, man kunne vente at finde glemt og gemt væk i studieværelsets støvede hjørne. Medlemmer af den grøn/røde studenterorganisation skal naturligvis ikke ud og købe nye ting.
Side 19
Selv havde jeg et julehjerte-klippesæt med, der tilfældigvis var faldet i skødet på mig sidste år. Godt, jeg kom af med den. Og jeg så misundeligt til, mens min sidemakker pakkede en lakridspibe ud. Gad vide, hvor gammel den var. Aftenens klare højdepunkt var, hvis man spørger mig, Kasper Stisens og min julesang, hvis tekst bar tydeligt præg af, at den var skrevet engang i fuldskab. Til La Legas melodi blev der i lyset af den længevarende Anemonen-FF-konflikt opfordret til en to-gårdsløsning, samtidigt med at den gamle fritte og Folketingsmedlem Simon Kollerup, der deltog, blev tvunget til at synge med på et vers, der rettede skarp kritik af SVM-regeringens borgerlige bøvlerier. Og ingen sang skrevet med den tidligere Frit Forum København-formand uden, at FFKfanen fik sit helt eget vers. Til læserne, der ventede en uddybende reportage, må jeg skuffende melde tilbage, at den store skurk – snapsen – har efterladt mine erindringer om aftenens strabadser lettere slørede. Jeg husker, at der blev sat ild til dansegulvet, og at jeg var på vej hjem fra Nevermind kl. 5. Tusind tak, Frit Forum København, for en fantastisk julefrokost. Vi ses næste år.
FRIT FORUM Den kontroversielle
Selvmodsigelsen er pinlig: Vi ønsker en to-statsløsning, men vi vil ikke anerkende Palæstina
[Foto: Canva]
Siden statens Israels oprettelse i 1948 har der været ballade – i dag, efter over 15 væbnede konflikter og tusindvis af børnekister senere, står vi, mere eller mindre, samme sted. Af Furkan Kadir Yavuz På Instagram den 22. november skriver vores statsminister, at regeringen bakker op om en tostatsløsning, og at de er glade for at der nu kommer en våbenhvile. Selvom Danmark ikke stemte for under FN’s generalforsamling d. 27. oktober, så tillader stats-
Side 20
ministeren alligevel at udtrykke sin glæde over det på SoMe. Mere interessant er det, at vores regering bakker op om en to-statsløsning, når vi kun vil anerkende den ene stat, som selvfølgelig er Israel.
FRIT FORUM Den kontroversielle
Hamas’ frygtelige terrorangreb d. 7. oktober satte igen blus under konflikten, hvor dødstallet i Gazastriben har rundet over 20.000 siden den islamistiske terrorgruppes angreb. Det har kontinuerligt regnet med bomber over det tætbebyggede Gaza, og den humanitære situation er i skrivende stund frygtelig. Ydermere er kamphandlingerne startet op igen efter en kort våbenhvile, og vi kan i den kommende tid indstille os på at se endnu flere dødsfald. Over halvdelen af Gazastribens befolkning er børn, og hvis de ikke dør i et bombeangreb, så kan vi bide os sikre på, at de, hvis de når at vokse op, vil tilslutte sig kampen mod Israel. Bombetogtet mod Gazastriben bidrager ikke til den fred, vi alle i virkeligheden ønsker, men sætter yderligere benzin på det bål, vi kan kalde for den palæstinensiske vrede.
arbejdet hen imod en delingsplan med det formål at opnå varig fred. Desværre er delingsplanen blevet forsømt på begge sider af den grønne linje – både af palæstinenserne, men i dag i særdeleshed af staten Israel. Men en opnåelse af en ansvarlig to-statsløsning er svær, når Vestens magtakse insisterer på at kigge den anden vej, når Israel fortsætter deres apartheidstyre og deres ulovlige bosættelser på Vestbredden – og vores regering kan heller ikke stå uden et ansvar, når vi insisterer på ikke at anerkende Palæstina som en selvstændig og suveræn stat, som vores naboer i Sverige og vores venner i Island godt kan finde ud af. Hvis regeringen bakker op om en to-statsløsning, så ville det være på sin plads, at vi, til en start, anerkendte Palæstinas selvstændighed og suverænitet.
Heldigvis har vi nogle ansvarlige politikere, diplomater og statsmænd i FN, som siden Israels oprettelse har
Bombetoget mod Gazastriben bidrager ikke til den fred, vi alle i virkeligheden ønsker, men sætter yderligere benzin på det bål, vi kan kalde for den palæstinensiske vrede.
Side 21
FRIT FORUM Debat
Vi dræber for den totale sejr Kampen for fred har aldrig været nem. Myten om den totale sejr dominerer fløje blandt israelere og palæstinensere. To-statsløsningen er deres skrækscenarie. Vi i socialdemokratiet bryder med vores egen politik og historiske venner, når vi støtter op om Netanyahus brutale regering. Af Simon Sharif Chowdhury Socialdemokratiet har altid haft et tæt forhold med den israelske venstrefløj. Den progressive venstrefløj, der ønsker fred med sine arabiske naboer. Der ønsker lige rettigheder til arabere i Israel. Der ønsker fred og en palæstinensisk stat. Venstrefløjens største bedrift skabte Oslo-akkorderne. Den fredelige sameksistens var i sigte. Hver side skulle sluge nogen store kameler. Yasser Arafat og Fatah skulle forsvare sig mod de palæstinensere, der kun ville acceptere total sejr. Forsvare sig mod Hamas. På den israelske side var modstanden massiv. Arkitekten bag freden var den progressive statsminister Yitzhak Rabin. Modstanden mod Rabin var massiv. En palæstinensisk stat ville reducere Israel til 1967-grænserne. Det var og er uacceptabelt for den israelske højrefløj. Bosættelsen af Vestbredden og Israel som en jødisk stat (i stedet for en stat for jøder) var og er de åbent indrømmede mål. Alt andet end den totale sejr er kapitulation. Hamas bidrog til kampen mod fred med en bølge af selvmordsangreb. Det lykkedes. Den varige fred er ikke i sigte. I dag står Hamas tungt på ledelsen i Gaza. Israel med Netanyahu ved roret har fortsat bosættelserne i Vestbredden, der gør en palæstinensisk stat umulig. For Hamas er alt andet end total sejr uacceptabel. Danmark gik fuldt ind på støtten til en to-statsløsning. Udenrigsminister Mogens Lykketoft var klar med
Side 22
kritik, da en højreorienteret Israelsk regering satte gang i nye bosættelser. Vi mente det, vi ville have en tostatsløsning. Netanyahus regering drog nytte af den hidtidige situation. Bosættelsen af Vestbredden med checkpoints og patruljerende IDF-soldater til følge undergravede de palæstinensiske myndigheder. Med Hamas blivende på magten i Gaz var der ingen legitim repræsentant for de 2,3 millioner indbyggere, ingen stat i sigte. Status quo og fortsætte bosættelsen var målet. Efter terroren fra Hamas den 7. oktober er der nu ingen status quo længere. Modsat tidligere tiders ønsker om tilbageholdenhed står Danmark bag Israels gengældelsesaktion. I stedet for at kræve tilbageholdenhed ønsker vi kun, at krigens love overholdes. Et skift fra tidligere bombardementer af Gaza. Et skift i Socialdemokratiet. Netanyahus legitimitet er på spil. For at blive på magten skal han kunne fremvise en sejr, koste hvad det vil. Og med venner som Danmark bag ryggen, så lykkedes det. Et voldsorgie i Vestbredden sender flygtninge mod Jordan. Bombardementet af Gaza har skabt en humanitær krise, der ikke har set sin lige i regionen. To-statsløsningen har endeligt tabt. De overlevende i Gaza er gjort hjemløse, fordrivelse som i ’48 forude. I Vestbredden fordriver frygten palæstinenserne. I sigte er den totale sejr. Bosættelser i Gaza, ingen palæstinensisk stat. Netanyahu får sin omdømmereddende sejr, og de nyttige idioter i Socialdemokratiet klapper med. Total sejr.
FRIT FORUM Debat
Hjemløse samler sig foran Mariakirken på Vesterbro. [Foto: Sarah Arge]
Gentrificeringens Pris: Socialt udsatte overses i byens udvikling Gentrificeringen af København har skabt en kløft mellem de sociale lag. Vesterbro, som hidtil har været kendt som en mangfoldig bydel, er blevet et trist eksempel på denne udvikling. Af Svend Flarup Jeg er født og opvokset på Vesterbro, og selvom jeg kun er 21 år, kan jeg ikke undgå at se, hvordan byen har ændret sig markant på bare et årti eller to. Vesterbro, som jeg husker det, var et sted fyldt med liv og mangfoldighed. Det var et pulserende hjerte i København, hvor gaderne fortalte historier om forskellige skæbner og gav alle en plads at høre til. Men på det seneste er noget gået tabt. Gentrificeringens hastige indtog har forandret Vesterbro, og de socialt udsattes og arbejderklassens sjæl forsvinder stille og roligt.
Side 23
Her rejser jeg ikke spørgsmålet om hjemløshed, men snarere problemet med byens glemsel. København er i forandring, og gentrificeringen har skabt en kløft mellem byens sociale lag. Det er blevet en by for de velhavende, og de, der ikke kan følge med, forvises. Mariakirken og lignende steder er vores samvittighed, der minder os om, at byen er for alle. Byen er ikke kun en facade af blankpolerede bygninger og trendy caféer. Det er også dens sjæl, og Mariakirken repræsenterer netop den sjæl, som vi bør værne om.
Sociale udfordringer er en del af vores fælles ansvar, og det er på tide, at byen minder os om det. Mariakirken på Istedgade er en af de sidste bastioner, der nægter at lade byens socialt udsatte glide ubemærket ud af byens skyline. Vi bør rette vores opmærksomhed mod hjemløse og socialt udsatte, da de er vores medborgere med en række udfordringer, vi som samfund har et ansvar for at adressere. Mariakirken har ikke vendt ryggen til dem. De tilbyder en tryg havn for alle, uanset hvor de kommer fra, eller hvad de har oplevet. Det er et sted, hvor håb og omsorg blomstrer midt i byens travlhed. Mariatjenesten hjælper de socialt udsatte med værdighed og respekt, og om vinteren åbner kirken dørene for dem, der ellers ville fryse på gaderne. Det er vigtigt at forstå, at Mariakirken ikke bare hjælper de socialt udsatte; [Foto: Sarah Arge]
De skaber også broer og forståelse mellem mennesker med vidt forskellige baggrunde. De rejser spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, hvordan vi behandler hinanden, og hvad vores samfunds ansvar er. Men på trods af den uvurderlige tjeneste, som Mariakirken yder, blev der den 21. august 2023 godkendt et borgerforslag, der krævede, at politiet skulle foretage rydninger af pladsen foran Mariakirken, hvor der ofte samles mange socialt udsatte. Det er ikke blot en tragedie. Det er en uhyrlig demonstration af, hvordan byen har ændret sig til det værre. Lad os værne og støtte steder som Mariakirken og arbejde sammen for at bevare byens mangfoldighed, for det er vores by, og den er for alle.
[Foto: Sarah Arge]
FRIT FORUM For og imod: Skattelettelser eller ej?
Der er råd til skattelettelserne, og de er ikke engang dårlige
Regeringens skattereform er et unødvendigt skulderklap
Af Alfred Johann Broe Petersen
Af Iben Amalie Kjær
De skattelettelser, regeringen foreslår er ret fornuftige. I Danmark har vi en rigtig høj skat på arbejde. Vi har en flad moms og en række lave afgifter ved forskellige passive indkomster. Men det, vi beskatter allermest, er, om man arbejder. Altså noget af det bedste, man kan gøre for samfundet. Indkomstskatten er ret højt beskattet, blandt andet fordi den er progressiv, og der har regeringen valgt at lave en skattelettelse ved at hæve beskæftigelsesfradraget fra omkring 10% til 12%. Det er finansieret af det økonomiske råderum og ikke beskæringer i velfærdsydelser eller services. Derudover har de valgt at hæve topskattegrænsen, men kun delvist. Det er også helt fair i min optik, fordi det ikke kommer på bekostning af noget. For at skatten skal kunne forblive progressiv, skal grænsen flyttes. Især når der er høj inflation. Ellers vil det naturligt være sådan, at flere og flere ligger under grænsen til topskatten. De besparelser, nogle kommuner må gennemgå, har intet med de penge, man skal bruge til at lette skatten, at gøre. Man ville sagtens kunne give kommunerne de penge, de har brug for og samtidig gennemføre skattelettelser. Det har regeringen dog valgt ikke at gøre, fordi de vil holde inflationen nede. Udover at disse skattelettelser ikke forringer velfærden, øger de også kun uligheden meget minimalt. Den mest lige skattereform i årtier. Nogen vil argumentere for, at de laveste indkomster får mindst ud af deres skattelettelse, hvilket i kroner og øre også er sandt. Men der skal man også huske at tage højde for, at de får marginalt mere ud af hver krone. Men fair nok, der er noget om snakken. Det er dog vilkåret, når vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor vi tillader, at nogen må tjene mere end andre. Til sidst vil jeg også pointere, at skattelettelser er en strategisk fordel for Socialdemokratiet. For skattelettelserne er en pris for alt det, Venstre er gået med til: skolereformen, uddannelsesreformen, co2-afgiften på landbruget og meget andet.
"”Et skulderklap til det arbejdende Danmark.” Sådan præsenterede økonomiminister Troels Lund Poulsen en ny skattereform den 6. november. Den inkluderer blandt andet indførelsen af en ny mellemskat på 7,5% for den del af ens indkomst, som ligger i intervallet 618.400 kroner til 750.000 om året. Det skal erstatte de 15%, som man i dag betaler i topskat. Regeringens ønske er at anerkende og belønne de danskere, der går på arbejde, og øge arbejdsudbuddet.
Jeg synes altså, at skattereformen giver ret god mening, endda hvis man som socialdemokrat går op i et retfærdigt skattesystem og en række andre prioriteringer i velfærd, forsvar og grøn omstilling.
Side 26
Hvis man spørger danskerne selv, ville to ud af tre danske lønmodtagere dog være villige til at betale mere i skat, hvis pengene gik til at forbedre velfærden. I den offentlige debat taler de økonomiske eksperter i munden på hinanden og mener modsatrettede ting i forhold til, om skattelettelser vil øge arbejdsudbuddet. Af de grunde sætter jeg spørgsmålstegn ved, om det såkaldte skulderklap er efterspurgt af lønmodtagerne, eller om der derimod efterspørges en endnu større investering i de offentlige institutioner. På trods af finansminister Nicolai Wammens stolte udtalelse om, at den danske økonomi er bomstærk, har jeg læst om adskillige kommuner, som blandt andet har sparet på antallet af lærere og pædagoger. Økonomien er således ikke nødvendigvis bomstærk alle steder. 32 milliarder kroner bliver dog puttet i puljen til den offentlige sektor over de næste 6 år. Det ændrer stadig ikke på, at de penge, man bruger på skattelettelser, ikke kan bruges til at investere de offentlige institutioner nu og her. For at komme ud af den negative spiral med manglende arbejdskraft i de offentlige institutioner bør vi lave en mere omfattende investering rundt i landets kommuner. Siden to ud af tre lønmodtagere ville betale mere i skat for mere velfærd, er det tydeligt, at størstedelen af befolkningen ønsker det samme.
FRIT FORUM Månedens karikaturtegning
Fest i Venstre
[Illustration: Alfred Johann Broe Petersen]
Side 27