Fritten - marts 2024

FRITTEN

MATHIASNIEBUHR:DENGRØNNE OMSTILLINGSKALVÆRESOCIALRETFÆRDIG

NYTFRALOKALAFDELINGERNE: GENERALFORSAMLINGERRUNDTILANDET

4

Indhold

LEDER: VI SKAL HUSKE DEM, DER IKKE LIGNER OS SELV

5

6

10

NYT FRA FORMANDEN: GLÆDELIG JUL! DIN GAVE FRA REGERINGEN ER DÅRLIGERE SU

NYT FRA LOKALAFDELINGERNE

LÆRE EN EP-KANDIDAT AT KENDE: MATHIAS NIEHBUHR: DEN GRØNNE OMSTILLING SKAL VÆRE SOCIAL RETFÆRDIG

14

16

ANALYSE: ROBERT F. KENNEDY JR. ER EN SPOILER, SOM KOMMER TIL AT AFGØRE

PRÆSIDENTVALGET I 2024

DE VIL IKKE LÆNGERE HAVE ET LAND –NU ER DE MODSTANDERE AF IDÉEN OM NATIONALSTATER

19 DEN HEMMELIGE FRITTE

20 DEN KONTROVERSIELLE:

PROVINSPOPULISMEN ER EN LØGN, MEN PROBLEMERNE ER RIGTIGE

24

22 “

DEBAT: ENHEDSLISTENS VISIONÆRE TRANSPORTLØSNING UDFORDRER SOCIALDEMOKRATIETS STATUS QUO

DEBAT: DEN DANSKE TILGANG TIL CYBERSIKKERHED ER FOR USERIØS

26 FOR OG IMOD KONGEHUSET

29

MÅNEDENS KARIKATURTEGNING

27 MENINGSMÅLING OM SU

Astrid Marie Wermus

Layout

Canva/Astrid Marie

Wermus

@fritforum

Frit Forum

Frit Forum

Frit Forum

REDAKTIONEN

Astrid Marie Wermus

Chefredaktør

Alfred Johann Broe Petersen

Frit Forum Odense

Furkan Kadir Yavuz

Frit Forum Roskilde

Lauge Hansen

Frit Forum København

Nicoline Erslev

Frit Forum Aalborg

Nikolai Kølle

Frit Forum Odense

Svend Flarup

Frit Forum Roskilde

Iben Amalie Kjær

Frit Forum Roskilde

Fokus på valg til Europa-Parlamentet

Kære fritter

Vi går ind i marts måned, og foråret er på vej Det betyder, at vi har mange gode, spændende og festlige arrangementer i vente - blandt andet kvindernes kampdag, forårskursus, studietur, 1 maj og alumnearrangement Jeg glæder mig!

Men det betyder også, at der snart er valg til EuropaParlamentet Derfor sætter vi i de næste par numre fokus på valget med serien ‘Lær en EP-kandidat at kende’

Det er en interview-serie med de kandidater, der stiller op til valget, og som samtidig er medlem eller støttemedlem af Frit Forum

I dette nummer kan du læse om Mathias Niebuhr fra Frit Forum København, der stiller op til Europaparlamentsvalget som FFK’s spidskandidat.

I Interviewet fortæller han om sine politiske ambitioner, hvad der fik ham til at gå ind i politik, og hvorfor der er behov for, at unge også bliver repræsenteret i Europa-Parlamentet.

Hvis du allerede er træt af at høre om EP-valget, så frygt ej. I debatsektionen kan du nemlig både læse om, hvorfor provinspopulismen er en løgn, at den danske tilgang til cybersikkerhed for uambitiøs, og om vi skal afskaffe kongehuset eller ej.

Og hvis du bare gerne vil læse om de seneste nyheder i Frit Forum, kan du gå til nyhedssektionen, hvor du kan blive klogere på, hvad der er foregået i lokalafdelingerne de seneste par måneder. Der har blandt andet været generalforsamlinger i de fleste af afdelingerne, hvor nye bestyrelser er blevet valgt.

God læselyst!

Nyt

Marts står i ligestillingens tegn

Kære kammerater

Marts måned banker på døren, og det bliver en marts i ligestillingens navn.

I vores stræben efter et mere retfærdigt og inkluderende samfund står ligestilling som en af grundpillerne i vores fælles kamp. Selvom der er taget betydelige skridt hen imod ligestilling mellem kønnene, står vi stadig over for markante udfordringer, som kræver vores vedvarende opmærksomhed og indsats.

En af de mest presserende udfordringer er økonomisk ulighed, løngabet mellem mænd og kvinder. På trods af lovgivningsmæssige tiltag, der skal sikre lige løn for lige arbejde, for eksempel øremærket barsel og løngennemsigtighedsdirektiv, viser statistikkerne, at kvinder stadig tjener mindre end mænd for det samme arbejde. Løngabet er dog ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også om anerkendelse af kvinders kompetencer og bidrag på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at vi fortsætter kampen for gennemsigtighed i løndannelsen og for at adressere de underliggende årsager til løngabet, herunder stereotyper og kønsdiskrimination og påvirkninger i barn- og ungdommen

En anden væsentlig udfordring er underrepræsentationen af kvinder i ledende positioner og inden for traditionelt mandlige domæner Selvom der er gjort fremskridt, viser tallene, at kvinder stadig er markant underrepræsenterede i toppen af erhvervslivet og i politik, ikke blot i regering og Folketing, men også i kommuner og regioner Problemet har dybere rødder, der spænder fra samfundsmæssige normer og forventninger til manglende fleksibilitet og støtte til kvinder, der ønsker at forene karriere og familieliv. For at fremme ligestilling er det afgørende, at vi arbejder for at skabe lige muligheder for både mænd og kvinder til at nå toppen af deres potentiale, uanset deres felt.

I kampen for kvindelige ledere må vi ikke glemme, at kvindekampen også er en klassekamp. Vi skal altid tale for dem, der ikke har en stemme, ikke skriver lange debatindlæg eller råber op på de sociale medier. Vi skal styrke SOSU’en, laboranten, sekretæren og pædagogen. Alle sammen lønmodtagere, der mangler kollegaer. Og mangler anerkendelse. Dem må vi aldrig glemme i ligestillingskampen.

Socialdemokrater har et særligt ansvar for at fremme ligestilling i alle aspekter af vores samfund Magten, som vi har været de primære forvaltere af siden kvinderne fik stemmeret, kalder også på resultater Som studenter kan vi hjælpe ved at være aktive, oplyste og engagerede i den offentlige debat og i vores daglige handlinger Vi skal udfordre de eksisterende strukturer og arbejde for politikker, der fremmer ligestilling på alle niveauer

Jeg håber, I vil deltage i kampen denne marts måned og alle måneder i fremtiden

Ny næstformand i Frit Forum København

[Foto: Frit Forum København]

Af Astrid Marie Wermus

Da Frit Forum København holdt generalforsamling den 10. februar, fik ledelsen selskab af en ny næstformand. Niklas Stentoft Mogensen blev valgt til posten og ledsager nu Thomas Holst Padkjær og Asta Mølstrøm, der begge fik genvalg som formand og næstforkvinde.

Samtidig bød aftenen også på valg af ny kasserer, hvor Oliver Flugt Bostrup overtog rollen fra Laura Shkoza.

Men det var ikke kun en generalforsamling med vedtægter og formalia.

- Generalforsamlingen forløb som sædvanlig med øl i lange baner og dans til langt ude på natten, siger afdelingens formand, Thomas.

Han takker samtidig til de afgående: Laura Skhoza og Solveig Røndal-Liniger

Frit Forum Aalborg

får ny bestyrelse til

generalforsamling

Af Astrid Marie Wermus

Aalborgs borgmester Lasse Frimand og byrådsmedlem Tobias Bøgeskov styrede slagets gang, da Frit Forum Aalborg valgte ny bestyrelse til deres generalforsamling i februar

Generalforsamlingen bød på et skift i formandskabet, da Mathias blev valgt som ny næstformand Han overtog pladsen fra Kifaax, som overgik til menigt bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsen står dog endnu ikke over for det helt store generationsskifte. For både Daniel blev genvalgt som formand, og Nicoline blev genvalgt som kasserer, samtidig med at flere fra bestyrelsen fik et genvalg.

- Vi er et stærkt hold i den nye bestyrelse og klar til et spændende fedt halvår, siger den netop genvalgte Daniel.

Han takker samtidig til Sebastian, som var afgående, for hans gode indsats i bestyrelsen.

Frit Forum Aalborg holder nytårskur

Af Astrid Marie Wermus

Mad og øl, quiz og en god portion hygge.

Det var opskriften, da Frit Forum Aalborg hoppede ind i det nye år. Det gjorde de den 27. januar, hvor de inviterede til nytårskur.

De fremmødte gæster fik serveret lækker mad, øl og sodavand og fik senere på aftenen fornøjelsen af at deltage i en nytårsquiz om det forgangne år.

Selvom ikke alle var lige gode til quizzen, var det en succesfuld aften ifølge foreningens formand, Daniel

- Nytårskuren var en god aften, der markerede, at vi er klar til 2024, fortæller han

[Foto: Frit Forum Aalborg]

[Foto: Frit Forum Aalborg]

Frit Forum Roskilde tager på egen studietur til Istanbul

Af Astrid Marie Wermus

I midten af februar drog Frit Forum Roskilde afsted på en selvarrangeret studietur til Istanbul.

- At tage afsted på vores egen studietur gav os bedre rammer for at planlægge turen i en tidsramme, hvor flest af os kunne deltage.

Sådan lyder det fra FFR’s netop afgåede formand Furkan, når han forklarer lokalafdelingens valg om at tage på egen studietur.

- Et stort flertal af bestyrelsen ønskede det, siger han.

I Istanbul besøgte FFR blandt andet det danske generalkonsulat, det pro-kurdiske parti og museer,

moskeer og andre historiske steder.

Valget faldt på netop Istanbul som destination, fordi det er Europas største by, og den strækker sig over to kontinenter som den eneste by i verden

Samtidig er Istanbul ifølge Furkan en interessant by, fordi den er vigtig i en historisk kontekst og har en massiv befolkningstilvækst, men også meget høj fattigdom

- På gaderne og i metroerne bliver man mødt af børn, der sælger servietter for at overleve Så både af kulturelle og sociale årsager giver det mening at besøge byen, men på den politiske scene er der også meget intensitet af finde, da borgerne ser frem til at vælge en ny borgmester den 31 marts, siger han

[Foto: Frit Forum Roskilde]

Ny formand i Frit Forum Roskilde

Stemningen var høj, da Petter Madsen Kierkegaard blev valgt som ny formand i Frit Forum Roskilde.

Det blev han til lokalafdelingens generalforsamling, som blev holdt i RUC’s studenterhus.

Han tog over fra Furkan Kadir Yavuz, som har været afdelingens formand i et år.

-Det er virkelig et privilegie at blive valgt som formand for en forening der vokser og har så gode, stærke kræfter i bestyrelsen. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet, siger Peter.

Desuden blev Iben Amalie Kjær genvalgt som organisatorisk næstforkvinde og Svend Flarup som politisk næstformand.

[Foto: Frit Forum Roskilde]

Lær en EP-kandidat at kende

Mathias Niebuhr: Den grønne omstilling skal være social retfærdig

[Foto: Fie Bressen]

Af Fie Bressen og Astrid Marie Wermus

Mathias Niebuhr er i en alder af bare 23 år kandidat til Europaparlamentsvalget for Socialdemokratiet. Som ung kandidat kæmper han for minoritetsrettigheder, et bedre ungdomsliv og at vi kommer i mål med den grønne omstilling. kun taget fart For seks år senere vandt han DM i debat Og nu som 23-årig er han kandidat til Europaparlamentsvalget for Socialdemokratiet

Krøllet hår, sorte bukser, en hvid t-shirt og et energisk smil Ved første øjekast ligner Mathias Niebuhr en helt almindelig 23-årig Men tag ikke fejl af det unge udseende For trods hans unge alder har han allerede opnået meget inden for politik

Som 18-årig blev han formand for Socialdemokratiet i Vejle Som mange andre, han møder, tænker du måske, at det var i DSU Men nej, som 18’årig blev han formand for en partiforening i moderpartiet Endda som den yngste nogensinde. Siden da har den politiske karriere

En vred folkeskoledreng blev til en EP-kandidat Han meldte sig ind i Socialdemokratiet for ni år siden, fordi han blev vred En pige i hans folkeskole brokkede sig over, at hendes forældre skulle betale topskat Forældrene var direktører og havde økonomi til et liv i overflod

Lær en EP-kandidat at kende

Det var modsat Mathias’ egen familie. For han er vokset op med sin mor, som både var enlig forsørger og førtidspensionist.

- Jeg har aldrig haft særligt mange penge, men jeg har haft en tryg og fin børnedom, fordi vi fik boligsikring, børnepenge, gratis uddannelse, og fordi vi kunne få støtte til forskellige ting. Men når der så står en pige foran mig og påstår, at de penge, hendes forældre betaler i topskat, er spild, bliver jeg så gal. Jeg gik direkte hjem på min computer og meldte mig ind i Socialdemokratiet.

Hvis det var retfærdighedssansen, der drev dig, hvorfor meldte du dig så ikke ind i et parti længere ude på venstrefløjen?

- Jeg var ikke så bevidst over det, da jeg meldte mig ind, men i dag er jeg rigtig glad for, hvor jeg er havnet For jeg kigger tit på partierne længere til venstre og tænker, at nogle gange foreslår de nogle ting, hvor det føles godt nede i maven, men simpelthen ikke giver mening ude i den virkelige verden Men dengang handlede det om, at jeg syntes, Helle Thorning var cool Og så kunne jeg læse om den ene forbedring efter den anden i historiebøgerne, som min familie og folk omkring mig levede godt af Det kom jo af noget, Socialdemokratiet havde indført Så for mig var det ret naturligt, at hvis man ville være med til at lave historiske forandringer, så skulle man være i Socialdemokratiet

”Det allervigtigste er, at vi kommer i mål med den grønne omstilling”

Retfærdighedssansen kendetegner Mathias. Han taler med en ild i stemmen og fagter i vejret, når han fortæller om de sociale uretfærdigheder, han ser i vores samfund. Det var det, der drev ham, da han blev politisk aktiv for ni år siden, og det er det, der driver ham til at stille op til Europa-Parlamentet i dag.

- Jeg synes, at international politik er spændende, men det bliver overset sådan helt gevaldigt mellem valgene. Altså, vi snakker ikke særlig meget om det. Min retfærdighedssans bliver udfordret, fordi det bliver overset, men det også er vanvittigt vigtigt. Derfor vil jeg blande mig.

Mathias har meget på hjerte og beder os endda om at stoppe ham, hvis han snakker for meget Så da han får til opgave at nævne én politisk kæphest, nævner han

tre - klima, demokrati og et bedre ungdomsliv. Blandt dem er der dog en, der er den vigtigste. Og det er at bremse klimaforandringerne.

- Det allervigtigste er, at vi kommer i mål med den grønne omstilling, og at vi sørger for noget mere naturbevarelse. Men mens vi gør det, så skal vi gøre det socialt retfærdigt. Vi skal ikke ende med gule veste på gaderne, fordi vi så bare skruer benzinpriserne op og driver de allersvageste borgere ud i fattigdom. Det kan vi ikke tillade os. Vi skal sørge for, at i det øjeblik, vi lukker en koldmine, kan minearbejdere få et job på en vindmøllefabrik Derudover mener jeg, at demokrati, retsstatsprincipper og minoritetsrettigheder også bare er vanvittigt vigtigt Vi kan ikke samarbejde, vi kan ikke integrere landene med hinanden i EU, hvis der er buldrende korruption og splittelse i de andre lande Der er også brug for en rettighed, hvor for eksempel jeg som minoritet er lige så beskyttet i de andre EUlande, som jeg er i Danmark Og det er jeg ikke lige nu Den sidste er et bedre ungdomsliv Det indbefatter blandt andet mulighed for, at erhvervsuddannede kan komme på udveksling, hvilket der næsten ikke er nogen mulighed for i dag, billigere interrailbilletter til unge og kontrol med tech-giganterne

Hvad er så i din optik den største udfordring, EU står over for?

- På den lange bane er det selvfølgelig klimaet Men det snakker alle om, så lad os prøve at skubbe det til siden. Det helt akutte problem er den ufred, der er i verden. Alt kan spores tilbage til Rusland. Og mere specifikt Putin, fordi der er krig i Ukraine, og det presser os. Det tester vores solidaritet. Hvor langt vil vi egentlig gå? Og så ligger der den anden ting, som Rusland også forårsager. Det er splittelse. Vi vil jo gerne optage mange af balkanlandene i EU, men Serbien er jo mini-Rusland. Der er et vanvittigt had til Vesten, og de er fyldt med russisk propaganda og fake news. Så har du også europæiske lande, der vælger ledere som Meloni i Italien, som jo nu også har fået denne her fascistiske bølge til at rejse sig op. Samtidig har du Orbán, der bliver ved med at genvinde magten i Ungarn, og han er blevet Putins bedste penneven.

Unge er med til at belyse verden på en anden måde Det kan ikke gå nogens næse forbi, at Mathias er en ung kandidat Med sine blot 23 år er han både under gennemsnitsalderen i Europa-Parlamentet og en del af en underrepræsenteret aldersgruppe i politik

Lær en EP-kandidat at kende

Ifølge ham skal man dog ikke blot stemme på ham, fordi han er ung, men på grund af hans politiske holdninger og visioner

- Man skal stemme på mig på grund af mine politiske holdninger og visioner og ikke bare for at stemme på en ung kandidat Men det at være ung er også med til at belyse verden på en anden måde Og når der er 705 medlemmer af Europa-Parlamentet, hvoraf kun tre af dem er under 30, det er altså under en halv procent, så er der jo behov for unge til at belyse, hvordan det er at være ung. For de andre er simpelthen for langt væk fra det.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt, at unge bliver repræsenteret? Skal dem over 80 eller 90 så også repræsenteres?

- Fordi man tager bedre beslutninger, når en større del af befolkningen er repræsenteret Lige nu er der en kæmpe overvægt af folk mellem 40 og 60 år i EuropaParlamentet Der er heller ikke særlig mange gamle, og det er jo også et demokratisk problem, lige så meget som det er et demokratisk problem, at der stort set ikke er nogen under 30 Det gør jo, at når vi skal belyse forskellige problemer, så kommer der ikke vores inputs med Når vi for eksempel snakker om unges mistrivsel, skal det ikke kun være fra et forældreperspektiv, men også fra et jævnaldrende perspektiv. Det synes jeg er vigtigt. For man tager bedre beslutninger, når flere sidder med ombord. Desuden mener jeg ikke, at alder er bestemmende for ens evne. For mig handler det om det enkelte menneske.

Man skal stemme på mig på grund af mine politiske holdninger og visioner og ikke bare for at stemme på en ung kandidat. Men det at være ung er også med til at belyse verden på

en anden måde.

Fire hurtige om EU

Er du fortaler for at øge integrationen mellem medlemslandene i EU?

- Ja. Landene skal integreres med hinanden på de områder, der giver mening Så ikke alt

Støtter du en fælles europæisk virksomhedsskat?

- Det kommer an på, hvordan man formulerer den Vi har arbejdet for en minimumskat, hvor det stadigvæk er landene, der inddriver den, men hvor man ikke kan slippe afsted med at lave skattedumping Men om det er EU, der skal inddrive den? For satan, nej

Vil du arbejde for at styrke EU's rolle i klimakampen?

- Ja, det synes jeg næsten er indlysende, fordi det er fandme dumt at gøre andet

Mener du, at EU bør spille en større aktiv rolle i at støtte udviklingslande og håndtere globale udfordringer?

- Ja. Med vores handelsaftaler har vi lavet nogle kæmpestore mure rundt om Europa. Vi har udsultet så meget af verden for at kolonisere og tilegne os selv velstand, og nu nægter vi at give det tilbage igen Det synes jeg er grådigt af os Store dele af den afrikanske økonomi kan ikke drives, fordi vi sætter så meget told på deres varer, at de ikke selv kan producere dem Og så overfylder vi deres markeder i de år, hvor vi laver overproduktion med vores varer, så de kan aldrig have en industri, der kører Det er altså også vores skyld Så det behøver ikke engang være at kaste kroner og ører i hovedet på dem Det kunne faktisk også bare være at behandle dem som ligeværdige handelspartnere

Robert F. Kennedy Jr. er en spoiler, som kommer til at afgøre præsidentvalget i 2024

Af Alfred Johann Broe Petersen

Præsidentvalget i USA i 2024 kunne let ligne en gentagelse af valget i 2020, blot denne gang med en fire år ældre Biden og Trump. Det er dog ikke sikkert, det bliver sådan. Som det ser ud nu, kan det være, det bliver en trekamp.

Robert F. Kennedy Jr, en 69-årig advokat uden politisk fortid, truer præsident Bidens genvalgskampagne. Han stiller nemlig op som uafhængig præsidentkandidat.

Robert F. Kennedy er, som navnet antyder, en del af Massachussets Kennedy-familien. Han er søn af den tidligere justitsminister, senator fra New York og præsidentkandidat Robert F. Kennedy. Han har aldrig været politisk valgt eller været en særligt fremtrædende politisk stemme. Men ligesom resten af sin politiske familie, herunder præsident Kennedy og ”senatets løve”, Senator Ted Kennedy, har en ting været sikkert: Han har altid været demokrat.

[Illustration: Alfred Johann Broe Petersen]

RFK jr dukker så pludselig op med en præsidentkampagne inden for det demokratiske parti og udfordrer præsident Bidens genvalgskampagne Tidligere eksempler har vist, at en stærk primærudfordring kan svække den siddende præsidents genvalgschancer Og et af de bedste eksempler står RFK jrs onkel Ted Kennedy for Han udfordrede præsident Jimmy Carter i det demokratiske primærvalg i 1980 Det betød, at den i forvejen udfordrede Carter-kampagne måtte bruge millioner af dollars og tid på at bekæmpe en ”ven” inden for samme parti Derfor havde han færre ressourcer til at bekæmpe den republikanske kandidat Guvernør Reagan Reagan endte med at vinde valget, og Carter skrev sig ind i historien som en af de få præsidenter, der kun havde siddet i en periode.

Som følge af dette, altså Carters nederlag, ville det demokratiske ikke lade RFK jr. lave en seriøs udfordring til Biden. RFK jr. opnåede dog stor medvind på internettet, og frustreret over sine udsigter meldte han sig som uafhængig præsidentkandidat.

Normalt er der en række præsidentkandidater med lille eller ingen betydning for valget. Mens Det Grønne Parti og Libertarianerne er de mest fremtrædende, spænder præsidentfeltet ofte fra Kanye West til the Tiger King. Selvom De grønne og Libertarianerne altid er på alle staters stemmesedler og har alt det formelle i orden, inviteres de aldrig til TV-debatterne og bliver ikke taget seriøst i valgkampen af medierne. Sidste gang en udfordrer - enten fra et tredje parti eller en uafhængig - for alvor blev taget seriøst i medierne var i 1992 og 1996 Texas-millionæren Ross Perot havde meningsmålinger i dobbelt-decimaler og og blev derfor taget seriøst af medierne Han endte også med at få nydelige resultater og starte sit eget parti, Reformpartiet, som endte med at have en lille stemme i amerikansk politik Selvom Perot ikke var særligt højreorienteret på mange punkter, appellerede han primært til Bush-vælgerne

Han var fra Texas og en ”selvskabt” millionær På grund af USA’s valgsystem hjalp det Clinton til sejren, at mange stater ikke stemte på nogen klar vinder, men kunne vindes af Clinton med en pluralitet Et eksempel kunne være den ret konservative stat Kentucky, hvor Clinton fik 44,5% af stemmerne og alle statens otte valgmænd Bush fik 41%, men ingen valgmænd Det er, hvad man kalder en ”spoiler effekt” Det er selvfølgelig svært at sige, om Perot tog mest af demokraternes eller republikanernes stemmer, men det resulterede i, at Clinton vandt

Vil RFK Jr gøre det samme i 2024-valget? Lige nu findes der målinger, for eksempel Reuters/Ipsos, som flere gange måler Robert F Kennedy Jr i dobbelte decimaler, altså omkring 14-18%. Ligesom Perot er det ikke sikkert, han opnår en eneste valgmandsstemme, om han så får 20% af stemmerne. Men han kan tage en masse stemmer fra de andre kandidater som kan ryste hele valgkortet. Hvis han for eksempel tog halvdelen af Trumps stemmer i Ohio, ville Biden snuppe statens 18 valgmænd. Også selv hvis Biden holdt sit ringe resultat fra 2020 med 45% af stemmerne i staten.

Men ville RFK Jr. da være en spoiler for republikanerne? Han er vel demokrat og appellerer til demokraterne? Ja, det er det store spørgsmål. Lige nu ser det ud til, at han appellerer til mange vælgere, men det store spørgsmål er, hvem han tager mest fra. RFK Jr. er en rig advokat fra Massachusets. Han går ind for abortrettigheder, LGBT+-rettigheder, sygesikring og grøn omstilling, men der er en ting, som han har profileret sig en del på: vaccineskepsis. Meget af hans præsidentkampagne er nemlig blevet opreklameret af højrefløjen som en ”fornuftig demokrat” på baggrund af hans vaccineskepsis Jeg ville gætte på, at langt det meste af hans støtte lige nu kommer fra folk, der støttede Trump i 2024 Men det er på nuværende tidspunkt svært at forudse, og han kan lige så godt blive grunden til, at den vanærede tidligere præsident Trump får sit comeback

De vil ikke længere have et land

– nu er de modstandere af idéen om nationalstater

Vejret er flot, klart og leverer en jævn vind om eftermiddagen onsdag d. 7. februar, når Frit Forum Roskilde, som led i studieturen til Istanbul, besøger det pro-kurdiske parti, DEM-partiet

Der er snart lokalvalg i Tyrkiet, og det er bestemt noget, man lægger mærke til, når man går rundt i den tyrkiske storby, Istanbul Overalt ser man plakater, bannere og varevogne, der kører rundt på gaderne og spiller forskellige kampagnesange, alt afhængig af, hvem varevognen er sendt i byen af

Ikke langt fra Taksim-pladsen ankommer vi til en lokation, hvor vi bliver afhentet af en person, der er

en del af DEM-partiet. Vi bliver fulgt til partiets fire etagers høje bygning, hvor vi bliver mødt af nogle ældre herrer i entreen. Den ene af herrerne spørger, hvem vi er. Vores vært svarer, vi er nogle gæster fra et universitet i Danmark

“Kurderproblemet” og kampen mod terror

Vi bliver vist ind i et mødelokale, hvor jeg ikke kan lade være med at studse over, at der hænger et billede

Af Furkan Yavuz

En sidegade mellem Irmak Cd. og Tarlabaşı Cd. [Foto: Furkan Kadir Yavuz]

af Abdullah Öcalan, der siden 1999 har været fængslet i Tyrkiet. Öcalan er kendt for at have stiftet den militante terrororganisation, PKK, der siden dens grundlæggelse har stået bag en række terrorangreb i Tyrkiet og er i dag fortsat aktiv i kamp mod den tyrkiske regering

Vi sætter os ind i lokalet, og et andet medlem af partiet deltager i vores møde – vi hilser på hinanden, og det viser sig, at personen ikke kan engelsk, så værten må oversætte for vedkommende. Herefter bliver vi spurgt, hvad vi ønsker at snakke om.

Jeg vender mig om og hører fritterne, om der er noget bestemt, vi ønsker. Vi vil gerne høre lidt om deres parti, og hvad det er, de kæmper for, og vi bliver hurtigt introduceret til det såkaldte »kurderproblem,« som det hedder, hvis man oversætter direkte fra tyrkisk til dansk Vi får en introduktion til den konflikt, DEM-partiet mener, der er mellem det kurdiske folk og den tyrkiske stat Partiet mener, at kurderne i dag er undertrykt af den tyrkiske stat og er offer for kulturel assimilation

Partiet mener, at selvom alle statsborgere i Tyrkiet er lige for loven, så bliver kurderne stadig undertrykt. Det pro-kurdiske vælgersegment kan i en tyrkisk kontekst ofte være tungen på vægtskålen, så opbakningen fra kurderne er noget, både regeringen og oppositionen er ude efter I 2013 fremlagde præsident Erdoğan sit bud på en »demokratiseringspakke,« hvor det blandt andet blev muligt at udbyde og få undervisning i det kurdiske sprog

Partiet mener, at selvom alle statsborgere i Tyrkiet er lige får loven, så bliver kurderne stadig undertrykt.

Også oppositionspartiet CHP, som DEM-partiet her for tiden ikke er så glad for, har til præsidentvalget sidste år også forsøgt at få opbakning fra den prokurdiske fløj På et vælgermøde fortalte den daværende formand for det største oppositionsparti, Kemal Kılıçdaroğlu, at »hvis man har et ønske om at få

Selahattin Demirtaş løsladt, så skal man tilslutte sig oppositionen. Selahattin Demirtaş var tidligere formand for det pro-kurdiske parti og sidder i dag fængslet, efter han blev dømt for blandt andet at opildne til voldelige protester mod de tyrkiske myndigheder

Kampene i Şırnak

Vi får fortalt om konflikten mellem PKK og den tyrkiske stat i 2015-16 i Şırnak, hvor det tyrkiske militær iværksatte en operation mod separatistbevægelserne, der på daværende tidspunkt havde proklameret autonome selvstyreområder i regionen i et forsøg på at løsrive sig fra den tyrkiske stat. Kampene udspillede fra august 2015 til maj 2016 og havde store menneskelige omkostninger.

Der bliver ikke lagt skjul på, at man i partiet opfatter den tyrkiske stat som fjenden Når der bliver fortalt om angrebene mod PKK, så henviser de til de tyrkiske soldater ved at kalde dem “the enemy”

Mange af terrorangrebene skete ved bil- og selvmordsbombeangreb på tyrkiske politistationer og militærbaser, men andre metoder, såsom attentater, gidseltagninger og kidnapninger, blev også brugt af PKK og dens støttegrupper.

Kampene endte med, at det tyrkiske militær fik stoppet de ulovlige autonome grupperingers fremmarch i regionen i det sydøstlige Tyrkiet

DEM-partiets ideologiske udgangspunkt og lokalvalg til marts

Samtalen drejer sig hen i en ideologisk retning, hvor de fortæller om det tankegods, der udgør fundamentet for partiets principper. Værten fortæller, at de ikke går ind for nationalstater, og de ønsker en masse lokale selvstyreområder, hvor samfundsforvaltningen sker decentralt. Den ”kapitalistiske nationalstat,” som de selv formulerer det, mener de ikke er bæredygtig.

Der bliver ikke lagt skjul på, at man i partiet opfatter den tyrkiske stat som fjenden Når der bliver fortalt om angrebene mod PKK, så henviser de til de tyrkiske soldater ved at kalde dem »the enemy«

Både historisk og i dag har de pro-kurdiske partier været betonet af venstreekstreme idéer – i starten en marxistisk enhedsstat og i dag en idé om demokratisk konfederalisme, hvor alle bydele og landsbyer i de forskellige tyrkiske områder skal styres gennem lokal organisering. Ideologien kalder de også “apoisme” efter den livstidsdømte Abdullah Öcalans kaldenavn, “Apo”.

Partiet udtrykker ikke just begejstring for socialdemokratiske Ekrem İmamoğlu fra CHP, der siden 2019 har været borgmester i Istanbul – de mener ikke, at han gør nok for byens minoriteter. DEM-partiets manglende opbakning kan skabe ballade i venstrefløjen og potentielt være en fordel

for oppositionen, det konservative AKP, der med præsident Erdoğans velsignelse stiller op med Murat Kurum til det kommende lokalvalg. I stedet vil DEMpartiet stille op med egne kandidater

Om DEM-partiet får succes med at fange de kurdiske vælgere til lokalvalget, hvor DEM-partiet stiller op med Meral Danış Beştaş og Murat Çepni, der dyster mod Murat Kurum og Ekrem İmamoğlu, har vi endnu til gode at finde ud af. Det pro-kurdiske parti fik ved sidste parlamentsvalg d. 14. maj 2023 omkring 9% af stemmerne, som gav partiet 61 mandater ud af 600.

Valget vil blive afholdt i hele Tyrkiet d. 31. marts 2024.

Både historisk og i dag har de pro-kurdiske partier været betonet af venstreekstreme idéer – i starten en marxistisk enhedsstat og i dag en idé om demokratisk konfederalisme, hvor alle bydele og landsbyer i de forskellige tyrkiske områder skal styres gennem lokal organisering.

DEM-partiets to borgmesterkandidater i Istanbul, Meral Danış Beştaş (t v ) og Murat Çepni Foto: HDP

Den hemmelige fritte

Den hemmelige fritte

Så er vinteren slut, og den hemmelige fritte er atter tilbage. Så ingen bedre anledning til at gennemgå vinterens begivenheder – eller mangel på samme.

Hvor skal vi overhovedet starte? Jo, vi kan starte med Frit Forum Roskilde. De har rykket teltpløkkerne op fra RUC’s studenterhus og er taget en smuttur til Istanbul. Eller smuttur og smuttur? I en hel uge har de smovset derudaf i Istanbul. Men hvorfor mon de er taget på deres egen studietur, kunne en vis fritte spørge sig selv om? Og hvor mon pengene kommer fra efter deres fejlslagne universitetsvalg, kunne en vis fritte også spørge sig selv om? Ja, det forstår den hemmelige fritte heller ikke.

Og hvad så med Frit Forum København? De må have lukket sig inde i deres kælder. Det er i hvert fald lang tid siden, nogen har set dem uden for Suhmsgade Men helt stille står det ikke til i Københavner-afdelingen Den hemmelige fritte har ladet sig fortælle, at de ikke har vristet sig helt fri fra deres formand emeritus Kasper Stisens greb Han har nemlig været forbi kælderen og er blevet valgt som FFK’s spidskandidat til kommunalvalget Det er godt at se, at gamle fritter kommer tilbage og besøger deres kære forening I hvert fald, når de selv har brug for det

Ingen hemmelig fritte uden at nævne Frit Forum Odense En afdeling fuld af mænd I FFO er der desværre stadig ingen kvinder i sigte Men hvis nogen kender en ung kvinde i Odense, skal du bare sende hende mod de desperate mænd i FFO De har åbenbart ikke hørt om Tinder

I Frit Forum Aalborg er alt, som det plejer. Intet er rigtig godt. Intet er rigtig dårligt. Som rigtige jyder gør de ikke det store væsen ud af sig. Mere er der ikke at sige om dem.

[Foto: Canva]

Den vakse læser vil lægge mærke til, at vi mangler at tale om Frit Forum Aarhus Det er efterhånden lang tid siden, at vores landssekretær ikke har sukket dybt, når snakken er kommet ind på dem Men selvom de er forsvundet som et dug for solen, glemmer den hemmelige fritte dem ikke. Næh, for de er et glimrende eksempel på, hvor galt et dårligt lederskab kan gå.

Men den hemmelige fritte er egentlig overrasket over, at det kun er Frit Forum Aarhus, der er gået i graven. Måske resten af Frit Forum er overlevet på grund af mere held end forstand? Det kan I fundere lidt over, indtil den hemmelige fritte atter rammer jeres brevkasse.

Med venlig hilsen

Den hemmelige fritte

Provinspopulismen er en løgn, men problemerne er rigtige

Provinsen har det fint. Det er stationsbyerne og landsbyerne, den er galt med.

Af Alfred Johann Broe Petersen

Provinspopulisme, jydepopulisme. Kært barn har mange navne, men beskriver en simpel antagelse: at provinsbyerne i Danmark skulle være i forfald, og at centraliseringen har flyttet det hele til de københavnske saloner

Men lige så mange navne, fænomenet har, lige så forkert en antagelse er fænomenet baseret på: Det er nemlig let at høre, at det ikke er mennesker fra provinsen eller på landet for den sags skyld, der diskuterer disse emner For hvis man spørger mig, så stortrives provinsen

[Foto: Canva]

Provinsen eller en provinsby er ikke et let defineret begreb. Spørger man ordbogen, er det en større by uden for hovedstaden. Det er dog ikke ret sigende, for hvad er en større by? Vi kan betegne en provinsby som en by med et rådhus i funktion. For det er trods alt der, ordet stammer fra. Ordet stammer nemlig fra de romerske provinser, hvor det beskrev en administrativ opdeling, lig kommunerne i Danmark. Er Århus så en provinsby? Eller er det verdens mindste storby? Det kan jeg ikke svare på. Men Århus stortrives i hvert fald ligesom resten af provinsen.

For selvom et par sygehuse er lukket i Haderslev og Næstved, og en kaserne er lukket her og der, så har provinsbyerne formået at bygge ud og tiltrække børnefamilier. Derimod er de byer, der lukker ned, butik efter butik, ofte dem, der rent faktisk er blevet ramt af centraliseringen. Byer som Vojens, Skælskør, Varde, Marstal, hvor der før strukturreformen i 2007, lå borgmesterkontorer, og som havde en industriel baggrund For eksempel blev der produceret mange tusinde køleskabe fra Grams fabrikker i Vojens Men det er alt sammen forbi

Byerne, der ikke har oplevet en tilbagegang i indbyggertal, forvandles til døde bilbyer, som ikke har andet formål end at være en slags forstad til de nærmeste byer med borgmesterkontorer Endnu værre står det til et stykke længere ude Her er de tidligere næststørste byer i kommunen nu by nr 3, 4 eller 5 Hvor man i stationsbyerne engang havde fabrikker og byliv nu har et par skoler, kirker og diverse supermarkedskæder - kan man i landsbyerne ikke finde ret meget andet end et samlingshuse, måske et forsamlingshus, en skole eller en kirke Hvis landsbyen er rigtig heldig, kan det være, at borgerne har samlet deres penge sammen til en købmand. Det danske landskab kan efterhånden betragtes at have den samme inddeling, som man har i USA - hvor Coca

Cola-familien bor i forstaden, og far kører på arbejde på kontoret inde i byen. Man omgås ikke i andre fællesskaber end dem, man selv har lavet, og man handler i supermarkeder, hvor man aldrig møder en, man kender. En sørgelig udvikling, hvis man spørger mig.

Hvis jeg tager udgang i mit eget eksempel, er jeg vokset op i en lille by udenfor Vojens, der hedder Over Jerstal. Dengang mine forældre og jeg selv flyttede til byen, var det den næststørste by i Vojens kommune. Der var en cykelhandel, møbelhandler, bager, autohandel, en vognmandsforretning, der var 200 mio værd, og man kunne blive ved. I løbet af 10 år var det hele væk.

Autohandlen består, så man kan købe sig den bil, man bliver nødt til at have for at få de mest basale vare i en by med 1100 indbyggere. Kirke og forsamlingshus mangler byen også Det eneste, der efterhånden er, er de f35-fly, der skal skræmme russerne fra os

Hvad gør vi nu?

Vi løser ikke problemet ved, at alle skal flytte til provinsen Der er ikke plads, og landsbyerne og stationsbyerne kan noget, som en større by ikke kan Vi løser heller ikke problemet ved at skælde ud på københavnerne, selvom det da kan være sjovt engang imellem Der er ingen lette løsninger, men vi kan sørge for, at de nuværende provinsbyer ikke lider samme skæbne over tid Desuden kan vi prøve at skabe vækst i hele landet ved offentligt virke Det er trods alt ingen tilfældighed, at virksomheder flytter på samme tidspunkt som borgmesterkontorerne Vigtigst af alt skal vi turde tage debatten - så kommer løsningerne også Vi skal ikke lade os overgive til Inger Støjberg og opgive de vælgere og den sociale kamp: at sikre lighed i Danmark på tværs af geografi og sikre fællesskaber i vores byer.

Vi skal ikke lade os overgive til Inger Støjberg og opgive de vælgere og den sociale kamp: at sikre lighed i Danmark på tværs af geografi og sikre fællesskaber i vores byer.

Enhedslistens visionære transportløsning udfordrer Socialdemokratiets status quo

Nye prisstigninger på den offentlige transport udfordrer den grønne vision, som Socialdemokratiet identificerer sig med og skaber en dybere kløft mellem samfundslagene.

Af Svend Flarup

Mens Socialdemokratiet taler om at forbedre den offentlige transport og bekæmpe klimaforandringer med ambitiøse planer og investeringer, skubber prisstigninger på 13% i den offentlige transport brugerne væk En prisstigning, der gør det billigere at køre bil, hvis man kører mere end én i bilen, og som gør det billigere at flyve til Aalborg fra Kastrup end at tage toget, kan bestemt ikke siges at være vejen til en grøn fremtid, for ikke at forglemme at de mindre ressourcestærke bærer den tungeste byrde

Enhedslisten mener at have en løsning: en Danmarksbillet til 399 kroner om måneden, der skal sikre fri, billig og grøn offentlig transport i hele Danmark. Billetten er et forslag, der bygger på erfaringer fra andre europæiske lande, hvor lignende initiativer har ført til en stigning i brugen af offentlig transport og en reduktion i biltrafik. Denne model lover ikke kun økonomiske fordele for den enkelte borger, men også en positiv effekt på miljøet gennem nedbringelse af emissioner. Yderligere kan forslaget fremme en mere inkluderende mobilitet for alle samfundslag og dermed understøtte social retfærdighed.

På den anden side står Socialdemokratiet over for en udfordring: at finansiere kvalitetsinfrastruktur, og samtidig vedligeholde lave transportomkostninger for at promovere brugen af grønne transportmuligheder.

Det kræver en grundig overvejelse af, hvordan man bedst investerer i fremtidens transport, hvilket ikke kun indebærer infrastruktur, men også tilgængelighed og bæredygtighed

Enhedslisten står ikke alene med denne idé - også Greenpeace har udtalt skarp kritik af Danmarks offentlige transport som både dyr og besværlig og understreger behovet for drastiske ændringerherunder det, de kalder for en ”klimabillet” som set i andre europæiske land, stort set identisk med Danmarksbilletten Med Danmark placeret i bunden af EU med hensyn til tilgængelighed og prisvenlighed i offentlig transport er Enhedslistens forslag et nødvendigt skridt fremad - også for at indfri løfterne om grøn omstilling. Med det for øje bør politiske partier som Socialdemokratiet måske overveje at støtte initiativer som Danmarksbilletten for at sikre, at miljøvenlig transport er en realistisk mulighed for alle.

Det er på tide, at Socialdemokratiet revurderer sin tilgang og omfavner mere radikale løsninger for at sikre, at Danmark ikke blot er grønt på papiret, men også i praksis. Med Enhedslistens forslag på bordet må vi spørge os selv: Er det Enhedslisten, der nu fører an med socialdemokratiske principper om lighed, tilgængelighed og klimaansvar?

Den danske tilgang til cybersikkerhed er for uambitiøs

Af Nicoline Erslev

Den danske tilgang til cybersikkerhed er decentraliseret og uigennemsigtig Dette viser sig især problematisk som et af de mest digitaliserede lande i verden, hvor cybersikkerhed bliver et fundamentalt anliggende for Danmarks samfund og sikkerhed Derfor er det nærliggende at reflektere over, om den danske tilgang til cybersikkerhed er tilstrækkelig robust og effektiv til at imødegå de stigende og skiftende trusler, som vi står over for fra blandt andet fjendtlige statsaktører?

I Danmark har vi i mange år fravalgt, at en centralt koordinerende myndighed har skullet koordinere og udvikle cybersikkerhedsområdet med transparens I stedet segmenterer vi ansvaret for en stor del af Danmarks sikkerhed til de enkelte sektorer, hvor det tværgående ansvar ligger ved Center for Cybersikkerhed Center for Cybersikkerhed hører under Forsvarets Efterretningstjeneste Centeret spiller en væsentlig rolle i forhold til at håndtere avancerede, statsstøttede angreb mod samfundsvigtige funktioner - når angrebet er ude eller undervejs

[Foto: Canva]

Debat

Jeg mener, at et centralt organ bør spille en vigtig rolle i forhold til forebyggelse og kapacitetsopbygning. Derfor ser jeg det ikke som hensigtsmæssigt at placere det tværgående ansvar ved Forsvarets Efterretningstjeneste, der udfører deres arbejde i hemmelighed. I Danmark mangler vi derfor en koordinerende myndighed, der kan fungere som platform for samarbejde mellem de forskellige sektorer.

I februar 2024 blev det annonceret, at vi måtte udskyde implementeringen af det europæiske direktiv NIS2 med minimum et halvt år. NIS2 er det hidtil største direktiv relateret til informations- og cybersikkerhed siden GDPR og vedrører stort set alle sektorer og virksomheder med en omsætning over 10 millioner årligt, eller som har over 50 medarbejdere. Udskydelsen af implementeringen af direktivet har hidtil ikke fået særlig meget opmærksomhed i medierne eller, efter min mening, på Christiansborg Dog understreger forsinkelsen, at Danmark ikke er klar til at opfylde de nødvendige krav inden for cybersikkerhed

Indenfor cybersikkerhed er det en banal og kynisk kendsgerning, at man ikke kan sikre sig hundrede procent og samtidig opretholde sit raison d'etre som virksomhed

Man kan dog opbygge et “cyber-værn”, som er bedre end gennemsnittet af øvrige organisationer og instanser. Det forholder sig nemlig sådan, at de fleste angreb rettes mod det “nemmeste bytte”. Dette kan både være et land med et generelt mindre sikkerhedsniveau eller en anden sektor. Det understreger både det kritiske faktum ved, at sektorerne hidtil ikke har haft et struktureret og tværgående samarbejde. Yderligere understreger det, som er det kritiske ved, at efterlevelsen af det hidtil mest omfattende direktiv indenfor cybersikkerhed er udskudt.

Jeg mener, at den segmenterede tilgang med Forsvarets Efterretningstjeneste og eksempler som udskydelsen af NIS2 viser, at den danske tilgang til cybersikkerhed er for reaktiv og forsinket i stedet for at være forbyggende og læringsorienteret. Hertil mener jeg, at vi har brug for en ændring i den måde, som vi tænker og arbejder med cybersikkerhed på i Danmark Vi har brug for en tilgang, som er mere centraliseret, transparent, proaktiv og ikke mindst fremadrettet En tilgang, som kan sikre, at vi har et højt og tværgående sikkerhedsniveau blandt sektorer og aktører, så cybertrusler ikke kommer til at komprimere vores samfund og sikkerhed i en verden med et endnu stigende trusselsniveau

For eller imod kongehuset?

Monarki er risikabelt og et symbol på fælles historieløshed

Det er risikabelt at overlade landets repræsentation til et fødselslotteri, og dyrkelsen af kongehuset vidner om, at vi har glemt vores historie.

Af Petter Madsen Kierkegaard

Så fik vi sgu en ny konge Den 10 minutters årlige tale har tilsyneladende gjort sit indtryk, da den elskede monark annoncerede sin abdicering Folk var chokerede og sentimentale – både konservative og kammerater bar følelserne udenpå tøjet Imens gjorde kommentatorerne sig umage for at skjule, at Margrethes afgjort største bedrift som statsoverhoved har været at holde sin kæft (undskyld mit franske)

Den bedrift er ej heller noget at kimse ad! Modsat sin farfar, Christian den 10 , der som bekendt besluttede at vælte regeringen i et statskup i påskekrisen 1920, er Margrethe den 2 lykkedes bravt med at give så grundigt afkald på sin egen ytringsfrihed, at institutionen for de fleste i dag virker som noget af det mest hyggelige, ufarlige og uskyldige, man kan købe for +300 millioner årligt.

Måske med undtagelse af børnehavepædagoger.

Neutraliteten er da også et af de bedste argumenter for kongehuset, skarpt efterfulgt af det romantiske argument om profitable turister, der vil se ægte prinsesseslotte og selvfølgelig argumentet om, at det er så populært. Giv dog folket, hvad de vil have. Det virker næsten småligt af republikanere som jeg at argumentere imod noget, der virker så folkeligt, holdningsløst og ligegyldigt. Jeg tror alligevel, det er forsøget værd.

Monarki er risikabelt

For det første løber vi som nation en unødvendigt stor risiko ved, at vores statsoverhoved er valgt på forhånd i et fødselslotteri og ikke på baggrund af

hverken kompetencer eller holdninger Demokratiets idealer om meritokrati og folkeligt mandat er vel ikke kommet uden grund?

Er vi virkelig helt sikre på, at Frederik tilfældigvis er født som den bedste i landet til at repræsentere os i store kriser? Hvordan kan vi vide, at venlige, sportsglade Frederik er perfekt som sidste værn for demokratiets overlevelse, hvis krig, naturkatastrofer eller millioner af klimaflygtninge står foran os? I princippet kan vi jo kun håbe på, at han er den rette til opgaven og vil vise større respekt for demokratiske principper, end han gjorde i IOC eller på Storebæltsbroen, for vi kan ikke vælge en anden

Elitens fællesskab

For det andet har monarkisterne ganske ret, når de taler om kongehusets store betydning for den ”nationale sammenhængskraft”. Det er en kulturinstitution, der skaber en stærk følelse af fællesskab og fælles historie. Men hvis fællesskab og historie er det egentlig vi dyrker?

Dyrkelsen af kongehuset er dyrkelsen af elitens lukkede fællesskab omkring selvretfærdig ulighed og nedarvede privilegier. Alt det modsatte af de demokratiske holdninger fortidens progressive kæmpede for, og som vi tager for givet. Information skrev den 12. januar om, hvordan vores kære Hr. og Fru Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg med familie primært omgås den økonomiske samfundselite.

Overklassens rigdom virker da også næsten så eventyrlig, at den virker retfærdig, når vi følger

For eller imod kongehuset?

højtærede medborgeres ceremonielle ankomst til bal på slottet. Så tænker man ikke over, om det mon er skatteborgernes hjælpepakker, røver-gebyrer eller international hvidvask, der har betalt Danske Banktoppens kjolesæt.

Elitens historie

Og hvilken dansk historie er det, vi dyrker med kongehuset? Kongehuset i sin nuværende idylliskmagtesløse form får næsten en til at glemme, hvad monarki og kongehus egentlig plejer at være –historisk og internationalt: Blodige, undertrykkende diktaturer.

Hvorfor husker vi, at Dannebrog faldt fra himlen, men ikke at det skete, imens vi førte hellig krig og massemord på de stakkels ”vantro” i Estland? Hvorfor husker vi Christian den 4 for Rundetårn og Børsen, men ikke for, at han personligt sørgede for,

at tusinder af uskyldige kvinder blev brændt på bålet for at styrke sin religiøse autoritet efter reformationen? Hvorfor husker vi, at Frederik den 7. gav os en forfatning i 1849, men ikke at hans

efterkommer førte et konservativt diktatur udenom folketinget i cirka 30 år indtil systemskiftet i 1905?

Når selv socialdemokrater nu stolt lader sig slå til riddere og tager imod kongelige ordner, giver vi en komplet ufortjent og historieløs respekt til det privilegie at være i familie med de fortidsdiktatorer, de folkets fjender, der stod for alt fra tortur til slavehandel

Væk er arbejderbevægelsens snak om ”klassekampens historie”, solidarisk arbejderkultur og klassebevidsthed: I stedet dyrker vi et mytisk eventyrbillede af en adelig, nedarvet magtelite og skaber en falsk historiefortælling hvor vi glemmer, at vi og vores forfædre aldrig var og aldrig bliver en del af eventyret Det kan vi gøre bedre

Afskaffelse af kongehuset ville være unødvendig symbolpolitik

Af Astrid Marie Wermus

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark

Sådan lød det, da Kong Frederik blev udnævnt som konge den 14 januar blandt tusindvis af tiljublende Ordene er ikke blot hans valgsprog, men et godt billede på, hvorfor Kongehuset er så vigtig en institution i vores samfund.

For Kongehuset kan netop forbinde os De får os til at føle, at vi hører til og har noget til fælles Og de giver os et trygt og stabilt holdepunkt i en tid fyldt med uvisheder og forandringer

Modstandere kalder monarkiet for udemokratisk. Jovist er monarkiet i traditionel forstand udemokratisk, men i Danmark har Kongehuset ingen reel politisk magt, så derfor er det fuldstændigt underordnet i denne diskussion

Samtidig kritiserer modstandere af Kongehuset, at det finansieres af offentlige midler. Ser man på Finansloven

koster Kongehuset 121,4 millioner kroner Men også det argument er underordnet For studerende som os, hvis indkomst består af en lille SU, kan det virke som en svimlende højt beløb, men sammenlignet med vores samfundsøkonomi er beløbet svimlende lille.

Det centrale er derimod, hvor meget Kongehuset betyder for danskerne En måling fra december viser, at 70% af danskerne vil bevare monarkiet Da Kong Frederik blev udråbt som ny konge, mødte cirka 300 000 mennesker op foran Christiansborg for at hylde ham, ifølge 3insights. Og da Dronning Margrethe annoncerede sin abdicering, så over to millioner nytårstalen . Det er tal, der vidner om Kongehusets overvældende popularitet.

Hvis vi afskaffede Kongehuset, ville det være et helt unødvendigt og symbolpolitisk tiltag, der ville gøre ondt på flertallet af danskerne

Månedens karikaturtegning og meningsmåling

Meningsmåling om det 6. SU-år

På Facebook har vi spurgt fritterne, om der er opbakning til regeringens beslutning om at afskaffe det 6. SU-år. Et spinkelt flertal af de indgivne svar udtrykker opbakning, såfremt provenuet bliver investeret i uddannelse. Cirka fire ud af ti mener ikke, at det 6 SU-år skal afskaffes 38 fritter har deltaget i meningsmålingen

Af Furkan Kadir Yavuz

Nordic Waste går konkurs

[Illustration: Alfred Johann Broe Petersen]