Jubilæumsskrift 75 år

Page 1

JUBILÆUMSSKRIFT

75 ÅR


R E DA K T I O N E N S A D R E SS E Thora Brogaard Vitus Berings Vej 93 Telefon 28 49 09 40 Mail: stafetten@fbmail.dk

A D M I N I ST R AT I O N

R E DA K T I O N

FREDERIKSHAVN

Ansvarshavende

Harald Lunds Gade 15 9900 Frederikshavn

Thora Brogaard Telefon 28 49 09 40 Afd. 7 - Råholt E-mail: ThoraBrogaard@oncable.dk

SÆBY Aalborgvej 95 9300 Sæby

TELEFON: 9620 1940 Mail: info@fbmail.dk www.frederikshavnboligforening.dk

KO N TO RT I D Fr-havn

Sæby

Mandag 10-15 Tirsdag 10-15 Onsdag 10-15 Torsdag 10-17 Fredag 10-12

10-14 10-14 10-14 12-17 Lukket

H O V E D B E ST Y R E L S E N Bestyrelsesformand Bjarne Walentin Næstformand Jens Erik Kristensen Thora Brogaard Fie Mølholt Henrik Larsen Per Sørensen Mona Løt

Bladet omdeles gratis i ca. 4000 ek­ sem­plarer til alle husstande i bo­lig­for­ eningen. Navngivne artikler dækker nød­ ven­ digvis ikke redaktionens synspunkter.

Else Ottesen Telefon 81 61 34 31 Afd. 15 - Gartnerbo

Anonyme artikler, læserbreve, mv. optages kun, når navn og adresse er re­ daktionen bekendt.

Rita Frantsen Telefon 27 97 61 24 Afd. 39 - Sæby Bypark

G R A F I S K P RO D U K T I O N

Louise Ottesen Telefon 27 86 78 70 Afd. 36 - Niels Juelsvej Journalist Jørn Nyvang har skrevet artiklerne i dette særnummer

SAL TRYK ApS Jernbanevej 24 - 28 9970 Strandby Telefon 98 48 28 88 www.sal.dk Mail: sal@sal.dk

Dette særnummer udkommer i uge 2 - 2017 Næste blad udkommer uge 21 2017 Stof til dette blad afleveres til Thora Brogaard senest den 18. april 2017

V I D ST E D U ? Stafetten blev oprettet på initiativ af bestyrelsesmedlem Thora Brogaard i februar 2002. Hun har været bladets redaktør lige siden.

2


FO R H I STO R I E N DET BEGYNDTE MED EN VERDENSKRIG OG ENORM BOLIGMANGEL I forbindelse med anden verdenskrig opstod der en voldsom boligmangel i Danmark. Samtidig med at der blev født en masse børn, kneb det med at skaffe materialer til byggeri. Familierne blev flere og større. Det hed de store årganges tid. Der opstod behov for at stifte boligforeninger og boligselskaber til at sikre folk tag over hovedet. I Sæby skete det på initiativ af det lokale byråd i 1942, halvandet år inde i den tyske besættelse. Det vedtog på sit møde den 10. februar at stifte Boligselskabet af 1942. Byrådet udpegede boligselskabets bestyrelse på fem. Tre af dem var selv medlemmer af byrådet. I Frederikshavn skete det på initiativ af tillidsmænd på værftet i efteråret 1945, seks måneder efter afslutningen på besættelsen og verdenskrigen. Ideen var at stifte en andelsboligforening i stil med, hvad man blandt andet havde set i Skagen. Den 8. november blev Frederikshavns Boligforening af 1945 stiftet på Hoffmanns Hotel. De to boligorganisationer fusionerede den 1. januar 2008 under navnet Frederikshavn Boligforening. Den 10. februar 2017 fejrer den jubilæum. Så er der gået 75 år, siden den første af de to boligorganisationer blev stiftet. Både før og efter fusionen har beboere og ansatte oplevet en enorm udvikling.

De første beboere kunne flytte ind i juni 1943, mindre end halvandet år efter at boligselskabet var stiftet. Det var noget af en bedrift set i lyset af problemerne med at skaffe byggematerialer under krigen. Til gengæld havde man været lidt for hurtige, da man oppe under taget skrev navnet Boligforeningen af 1942. Dette navn blev først officielt i 1990.

HÅRD KAMP I F R E D E R I K S H AV N I Frederikshavn sikrede man sig en grund ved Peder Møllers Gade/Emilievej/Vinkelvej. Her opførte boligforeningen sin første afdeling, Vinkelgården med 66 lejligheder som nabo til Sæbybanen. Men der gik 2 ½ år fra stiftelsen af boligforeningen, og til de første beboere flyttede ind. Selv om lejlighederne allerede i februar 1946 blev fordelt mellem boligforeningens medlemmer, kunne de første ikke overtage dem før 15. april 1948. Årsagen var problemer med at skaffe byggematerialer efter krigen. Det betød for eksempel, at man i dele af byggeriet måtte vælge jernbeton fremfor træ til etageadskillelser, og at håndværkerne måtte vente på hinanden.

B E H OV E T E R FO RT SAT Boligselskabet af 1942 i Sæby og Frederikshavns Boligforening af 1945 var lokale eksempler på det, som vi i dag kender som alment boligbyggeri.

Det vil sige boliger for alle og med beboerne som de styrende. Men i de første år var opgaven primært at gøre noget ved den store boligmangel. Allerede før boligforeningen i Frederikshavn var stiftet, var boligselskabet i Sæby gået i gang med at planlægge nyt og meget større byggeri, end det man havde fået opført i Algade. Til gengæld arbejdede boligforeningen i Frederikshavn på at planlægge sin anden afdeling, samtidig med at Vinkelgården blev taget i brug. Som formanden, Erik Olsen, sagde ved generalforsamlingen i september 1948: ”En boligforening er også en byggeforening, og vi skal holde gang i byggeriet, så længe behovet er der.” Behovet har været der lige siden. Lige før fusionen nytårsdag i 2008 bestod Boligforeningen af 1942 af 812 boliger og Frederikshavns Boligforening af 1945 af 2450 boliger. Siden fusionen er Frederikshavn Boligforening den største af slagsen i kommunen med 3243 boliger. I perioden er der nedrevet ca. 210 boliger. Herudover administrerer boligforeningen Skagen Kollegium med 70 boliger og 90 plejeboliger, ejet af Frederikshavn Kommune. Mød her i Stafettens jubilæumsnummer beboere og ansatte, som fortæller om boligforeningens fortid, nutid og fremtid.

B E D R I F T I SÆ BY I Sæby havde et beskæftigelsesudvalg i 1942 undersøgt mulighederne for at få opført fem-seks en-familieshuse. Men da boligselskabet var blevet stiftet, blev det i stedet muligt at opføre et tre etages hus i Algade med have ned til åen, hvor kommunen ejede grunden i forvejen. Her kom de seks første lejligheder, som i dag er en del af afdeling Ringparken m.fl. Til alle seks lejligheder hørte et lille stykke have.

I mange år efter anden verdenskrig var der stor boligmangel. Her er Koktved ved at blive opført i Frederikshavn midt i 1950’erne.

3


B E B O E R S I D E N 195 3 ALDRIG NOGENSINDE UFRED Irma Sinding har en rekord, som er svær at slå. Hun har boet mere end 63 år i den samme opgang i Bakkegården i Frederikshavn. Og mere end 61 år i hendes nuværende lejlighed. Men nu flytter hun snart, dog for stadig at bo i sin elskede boligafdeling. Mere om det senere. Hun og hendes afdøde mand, Jens Sinding, følte sig heldige, da de i 1953 fik lejlighed på Vinkelvej 2 i Bakkegården, der dengang var ny. De var blevet gift i 1945 lige efter anden verdenskrig og havde med møje og besvær fået en lejlighed i Sæby, hvor hendes mand havde fået arbejde. Da han senere fik arbejde i Frederikshavn, cyklede han hertil fra Sæby. Det var ikke holdbart. Så flyttede de ind i hendes mors hus i Frederikshavn. De kunne ikke få en lejlighed, før de fik børn. Det blev lettere, da de fik deres søn, Tom, i 1950. Tre år efter kunne de flytte ind i Bakkegården. Yderligere et år efter fik de deres datter, Gitte. Derfor kunne de siden sælge en byggegrund, som de undervejs havde købt i byen for at være sikre på at få et fast sted at bo.

B E K E N DT E A D VA R E D E DEM Bekendte til ægteparret Sinding havde ellers advaret dem imod at flytte ind i Bakkegården. ”Uha, man skal ikke bo i en boligkarré, for der skændes folk, sagde de,” fortæller Irma Sinding, der selv var vokset op i et parcelhus. ”Men jeg kan faktisk ikke sige, at vi har haft ufred.”

Indflytningen medførte samtidig, at familien slap for at have kakkelovn og i stedet nød godt af centralvarme. Irma Sinding er selv opvokset i Frederikshavn og kan huske, at der før bygningen af Bakkegården var gartnerier i området. Vinkelvej havde træer på begge sider, og ovre i et hjørne af grunden var der et skilt med teksten ”Pas på hunden”. Fra tiden efter at familien var flyttet ind, kan hun huske, at boligforeningen havde administration i kælderen, men siden flyttede den op i en lejlighed. I stueetagen var der blandt andet en bager og en slagter.

P RO B L E M AT I S K E VA S K E T I D E R Husordenen sagde i begyndelsen, at man ikke måtte gå på græsset. Det var en almindelig regel dengang. Husordenen sagde også, at man ikke måtte bruge fællesvaskeriet lørdag og søndag. Kun i særlige tilfælde kunne man få dispensation til det af viceværten. Der var et fællesvaskeri for tre opgange, og det krævede planlægning at udnytte det af de dengang hjemmegående husmødre. Tiderne gik på tur. Man havde én dag til selve vaskeriet, én til tørrerummet og én til rullestuen. Der var mange børn i afdelingen dengang. Barnevogne måtte ikke stilles tomme. De skulle anbringes i et særligt barnevognsrum. ”I vor opgang havde fem familier barnevogne, og det kneb med at få plads til dem alle i det særlige rum. Skulle vi have vores barnevogn ud derfra, var vi nødt til at køre andre

F R E D E R I K S H AV N B O L I G FO R E N I N G S H I STO R I E 194 2

10. februar Boligselskabet af 1942 stiftes i Sæby

4

194 3

Algade, Sæby 6 familieboliger Etage

barnevogne udenfor først,” fortæller Irma Sinding.

K L A R T I L AT F LY T T E Hun forbereder sig nu på at blive genhuset i forbindelse med, at Bakkegården skal renoveres. Og der bliver tale om en permanent genhusning. Irma Sinding fylder snart 93 år og orker ikke at skulle flytte tilbage. Hun flytter hen i en lejlighed i nr. 10. Den er principielt indrettet ligesom hendes hidtidige bolig. Blandt ændringerne bliver, at der kommer elevator, og at køkkenet flyttes og får åben forbindelse med stuen. Efter planen rykker Irma Sinding ind i sin nye lejlighed til april. Hun glæder sig.

V I D ST E D U ? Beboerne i hver 10. bolig kan leje en garage eller carport i Frederikshavn Boligforening. Tilbuddet gælder 330 garager/carporte i 15 afdelinger.

194 5

5. maj Slut på den tyske besættelse af Danmark.


For første gang i mere end 60 år skal Irma Sinding flytte, men hun kommer fortsat til at bo i Bakkegården. Foto: Søren Schnoor

194 8 194 5

8. november Frederikshavns Boligforening af 1945 stiftes

Vinkelgården Frederikshavn 66 familieboliger Etage

1949

Højbo Frederikshavn 30 familieboliger Etage

5


D I R E K TØ R E N BEBOERNES ENGAGEMENT SIKRER EKSTRA ENERGIBESPARELSER Da boligforeningen planlagde en omfattende renovering af sin afdeling Højbo i Frederikshavn, lød det usædvanligt ambitiøst, at man regnede med at sikre beboerne at spare 75 pct. på energiudgifterne. Men efter at renoveringen er gennemført, har besparelserne vist sig at være på hele 90 pct. Og hvem har æren for det? Frederikshavn Boligforenings direktør, Kim Madsen, er ikke i tvivl om svaret: ”Øgningen af besparelserne fra 75 til 90 pct. skyldes det engagement, beboerne har lagt i projektet.”

BEBOERNE SOM MEDSPILLERE Sagen er et eksempel på, hvor langt man kan nå med et aktivt beboerdemokrati. Da det blev aktuelt at renovere den gamle afdeling, blev der lagt en plan, hvor det både var vigtigt at få beboerne til at forstå behovet for projektet og samtidig gøre dem til aktive medspillere. Renoveringen indebar blandt andet, at der kom jordvarme, at bygningerne blev kraftigt isoleret, at der kom ventilationsanlæg med genvinding af varme, og at beboerne fik vægskærme med smileys, hvor de på en let måde kan følge med i deres eget energiforbrug og luftfugtigheden i deres bolig. Boligforeningens dispositionsfond gav tilskud til projektet. Det kan den ikke gøre, hver gang en afdeling skal renoveres. Men man har lært meget af forløbet, fastslår Kim Madsen. Den viden kan bruges i fremtidige projekter. Andre afdelingers

beboere ønsker noget lignende. De vil også have gavn af den slags projekter, men de fleste af dem kan dog ikke se frem til at spare så meget på energien som beboerne i Højbo. De øvrige afdelinger er normalt yngre og i forvejen meget bedre isolerede, end Højbo tidligere var.

Å R E T S B E D ST E BYG G E R I I NORDEN Projektet var med til at understrege Frederikshavn Boligforenings image som en grøn og progressiv boligorganisation. Det har afdeling Sæby Strand i høj grad også været. Den blev i 2014 kåret for at være det bedste nybyggeri i de nordiske lande. Prisen blev givet af NBO (Nordiske kooperative og almennyttige bostadsorganisationer), der dækker 2,4 millioner boliger i Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. ”Et nybyggeri, der tager godt hånd om områdets unikke beliggenhed. Husene med de velproportionerede facader og trappeformede tag forstærker dette,” skrev juryen og blandt andet tilføjede, at energiforbruget var lavt, at solceller holdt forbrugsudgifterne nede, at boligerne er godt udformede og alle har altaner eller terrasser, og at der er et udviklet beboerdemokrati.

B RU G FO R F L E R E B O L I G E R Den grønne strategi har været central siden fusionen mellem de to boligforeninger. Før fusionen havde Kim Madsen været forretningsfører for

F R E D E R I K S H AV N B O L I G FO R E N I N G S H I STO R I E 1949

Solsbækvej/ Rosenvænget Sæby 29 familieboliger Tæt/lav

6

195 1

Bakkegården Frederikshavn 103 familieboliger Etage

boligforeningen i Sæby siden 1989. Han kan i dag glæde sig over, at boligforeningens byggerier i det centrale Frederikshavn har medvirket til at sikre liv i byens centrum, og at boligforeningen i det hele taget oplever en fin efterspørgsel. I Sæby er der direkte boligmangel. I Frederikshavn er der ganske få ledige boliger. Her har afdeling Hånbæk, der før var et smertensbarn, fået reduceret antallet af boligerne og blev renoveret, så byggeriet nu ligefrem betragtes som mondænt. Under alle omstændigheder er der brug for flere boliger. Folk fra Aalborg vil gerne flytte hertil og pendle kort tid på motorvejen, men de efterspørger boliger af en anden art end de, som er tomme. Boligforeningen håber derfor at få lov af Frederikshavn Kommune at bygge yderligere.

E T F RØ B L E V P L A N T E T I PA R I S Også i nybyggeriet vil der gælde det beboerdemokrati, som boligforeningen har haft så meget glæde af. Beboerdemokratiet er et særligt dansk fænomen. Det blev Kim Madsen mindet om, da han i efteråret var inviteret til den franske hovedstad Paris for at fortælle om boligforeningens projekter. ”De franskmænd kiggede forundret og spurgte: Hvorfor skal beboeren blande sig i, hvordan husene skal se ud? Men vi fik plantet et frø, så de forstod, at beboerne skal inddrages reelt og ikke bare have at vide, hvad der er bestemt på forhånd.”

19 5 3

Cloosparken Frederikshavn 24 familieboliger Tæt/lavt


Når direktør Kim Madsen bevæger sig rundt Frederikshavn Boligforenings administration, minder tegninger på væggene om, at der er renoveringsprojekter på vej i flere afdelinger. Foto: Søren Schnoor

19 5 5 19 5 3

Solsbækvej/ Rosenvænget Sæby 9 familieboliger Tæt/lavt

Koktved Frederikshavn 102 familieboliger Etage

19 5 6

H. Bangsvej, Pilevej Sæby 6 familieboliger Tæt/lavt

7


NYE BEBOERE KROKET FIK BIRGITTE OG TOMMY TIL AT FLYTTE SAMMEN Birgitte Mortensen og Tommy Nielsen har fundet hinanden, fordi de spiller kroket. Det finurlige udendørs spil med trækugler og stålbuer er årsagen til, at de snart bor sammen i afdeling Sæby Strand. Hun flyttede ind den 1. oktober, og han gør det så snart som muligt. Nemlig når han har fået solgt sin landbrugsejendom med 25 tønder land jord. Begges oprindelige ægtefæller er døde. Parret traf hinanden for fire år siden i forbindelse med, at de spiller kroket i en klub i Dybvad, hvor de er meget aktive. ”Vi er lige kommet fra et bestyrelsesmøde i Skæve,” fortæller Birgitte Mortensen, 75 år, da de tager imod med kaffe og boller i deres snart fælles lejlighed på 94 kvadratmeter. Kroketspillene foregår på en fodboldbane og trækker mange deltagere. Nogle gange er der fem kampe i gang samtidig. Man spiller typisk to og to imod hinanden.

PA SS E N D E FO R F O L K F R A LANDET Begge skrev sig op til at bo i Sæby Strand, men gjorde boligforeningen opmærksom på, at den kun behøvede at sende tilbud til den ene af dem. De sagde nej til flere tilbud, fordi de gjaldt boliger på første sal eller med udsigt til en parkeringsplads. ”Men pludselig var den der. Her kan man sidde mere ugenert i forhold til en parkeringsplads,” siger Birgitte Mortensen og peger ud på terrasse og græsplæne.

Det mener de passer sig bedst for folk, der som dem kommer fra landet. Her er begge vokset op i store børneflokke. Hendes var på otte og hans på 13. Nede ved stranden er der en cykelsti, som de vil bruge til at køre på indkøb i Sæby, som de er glade for.

D E T S K U L L E VÆ R E SÆ BY ”Jeg har altid sagt, at hvis jeg skulle flytte, skulle det være til Sæby. Der sker altid en masse i Sæby,” siger Tommy Nielsen, 72 år, der allerede kommer i den lokale pensionistklub. På grund af parrets mange aktiviteter har de ikke mødt så mange naboer endnu. De kunne ikke deltage i den årlige julefrokost for alle afdelingens beboere. Men de har da nået at købe en ørred af en nabo, der tager ud og fisker. Og de har talt med en række naboer om, hvor billig varmen er i det højisolerede byggeri. De giver 400 kr. om måneden aconto for varme og har endnu ikke mødt nogen, som ikke har fået penge tilbage herfor, efter at regnskabet er gjort op.

E N B U S F U L D G Æ ST E R Flest mødte Birgitte Mortensen faktisk, før hun officielt var flyttet ind. ”Det var en busfuld, som skulle se bebyggelsen og bad om at måtte kigge indenfor,” beretter hun. Sæby Strand har haft mange gæster, siden afdelingen i 2014 blev kåret til at være det bedste almene nybyggeri i de nordiske lande.

F R E D E R I K S H AV N B O L I G FO R E N I N G S H I STO R I E 1957

Råholt Frederikshavn 102 familieboliger Etage

8

1957

Rosenvej/Grønnevænget Sæby 12 familieboliger Tæt/lavt

Inde i lejligheden kunne folkene fra bussen blandt andet se et smileypanel, hvor man som beboer på en let måde kan følge med i blandt andet, om ens energiforbrug er rimeligt, og om indeklimaet er for vådt eller tørt. Birgitte Mortensen glæder sig til, at Tommy Nielsen flytter ind og også kan få glæde af stedet. ”Og til sommer tager vi lige formiddagskaffen med og sidder i sandet og nyder det,” siger hun til ham.

V I D ST E D U ? Har du lyst til at arbejde med jord og/eller dyr, er der særlige muligheder i Bakkehusene i Gærum. Her er seks af boligerne hobbylandbrug, hvortil der hører en stald/ lade på 40 kvadratmeter samt ca. en tønder land jord, der kan bruges til græsning eller dyrkning. Det er tilladt at holde to hunde eller katte samt to heste eller 40 høns eller 10 gæs/ænder eller 10 geder/får.

19 59

Munkeparken, Frederikshavn 94 familieboliger Etage Frederikshavn rykker op i den bedste division i fodbold


Når det bliver sommer, og Tommy Nielsen også er flyttet ind, glæder hun sig til at nyde kaffen nede ved stranden i baggrunden. Foto: Søren Schnoor

19 6 3 19 6 2

Cloostårnet i Pikkerbakkerne indvies. Frederikshavn-Sæby banen nedlægges

Vestergade Frederikshavn 18 familieboliger Etage

19 6 6

Hørkærparken Frederikshavn 83 familieboliger Etage og tæt/lavt

9


FO R M A N D E N BOLIGSØGENDE ER MED I BEBOERDEMOKRATIET I Frederikshavn Boligforening omfatter det almene beboerdemokrati også de mennesker, der endnu ikke er beboere. De boligsøgende inviteres til årlige informationsmøder. Desuden er fire af dem medlemmer af boligforeningens højeste myndighed, repræsentantskabet. Det var en god idé vi tog op lige efter fusionen mellem de to boligforeninger i Frederikshavn og Sæby.

GODE AMBASSADØRER ”Ved møderne for vore ikke-bolighavende medlemmer bliver de informeret om, hvor man kan komme til at bo, om vore udviklingsplaner, renoveringer og medarbejdere. Samt hvad for en organisation Frederikshavn Boligforening er. For eksempel at der ikke er nogen aktionærer, der skal have overskud,” fortæller Bjarne Walentin, lige før han skal afsted til det årlige møde af denne slags i Frederikshavn. Her er der tilmeldt 42 boligsøgende. Dagen efter kommer der det samme antal ved det tilsvarende møde i Sæby. Typisk kommer der 100 i alt ved de to årlige møder. ”De der går ud bagefter, er gode ambassadører for os. Der er ingen tvivl om, at de fortæller om os til venner og bekendte og får dem til at overveje at flytte ind hos os,” siger Bjarne Walentin.

Desuden kan de boligsøgende udpege fire til at sidde i repræsentantskabet. To fra Sæby og to fra Frederikshavn.

E N E RG I P O L I T I K VÆ K K E R O P S I GT

Ved disse møder fortæller formanden også gerne om boligforeningens energipolitik. Foreningen var den første boligorganisation, som fik formuleret en sådan på skrift. Formålet er at være energineutral i 2050. Og det er langt fra kun ord. Foreningen har for eksempel skabt BoligEnergiSkolen på internettet www. godboligenergi.dk. I de højisolerede afdelinger Sæby Strand, Ringparken i Sæby og Højbo i Frederikshavn kan beboerne ved hjælp af smileys på deres vægge på en let måde se, om energiforbruget og fugtigheden i deres hjem er på et rimeligt niveau. ”Vor energipolitik har givet genlyd langt væk,” fortæller Bjarne Walentin. Der kommer ikke blot gæster fra andre boligforeninger for at høre om den og se den i praksis. Gæsterne kommer også fra udlandet. På et tidspunkt kom en bus med boligfolk fra de øvrige nordiske lande for at hente inspiration i Frederikshavn Boligforening.

F R E D E R I K S H AV N B O L I G FO R E N I N G S H I STO R I E 19 6 8

Sæby-Aalborg banen nedlægges Frederikshavn fejrer 150 års købstadsjubilæum

10

19 69

Hånbæk Frederikshavn 664 familieboliger Etage

STÆ R K T B E B O E R D E M O K R AT I Ingen af tiltagene gennemføres, uden at beboerne har det afgørende ord. Beboerdemokratiet er stærkt i boligforeningen, vidner antallet af afdelingsbestyrelser om. I 32 af 38 afdelinger har beboerne valgt deres lokale bestyrelse. Kun i ganske små afdelinger med gamle eller stærkt handicappede beboere har man det ikke. Når beboere lader sig vælge, sørger boligforeningen for at klæde dem på til opgaven. Boligforeningen tilbyder nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer at komme på kursus. Det er en af hemmelighederne bag den store andel af afdelingsbestyrelser.

V I D ST E D U ? Boligforeningen giver masser af valgmuligheder inden for både etagebyggeri og tæt/lavt byggeri. Vi kan tilbyde henholdsvis 2.268 og 975 boliger inden for de to boligtyper.

19 6 9

Rosenhaven Frederikshavn 20 familieboliger Tæt-lavt


En omfattende renovering har gjort Hånbæk til et særdeles attraktivt boligområde. Så attraktivt, at Bjarne Walentin og hans kone, Lise, for fem år siden valgte at flytte hertil fra Cloosparken. Her nyder han udsigten fra den glasinddækkede altan. Foto: Søren Schnoor

197 3 1970

15 kommuner bliver til tre: Frederikshavn, Sæby og Skagen

Farvervej Sæby 48 familieboliger Tæt/lavt og etage

1974

Lindebo Frederikshavn 192 familieboliger Etage og tæt/lavt

11


M E DA R B E J D E R N E KLAR TIL AT SERVICERE BEBOERE OG BOLIGSØGENDE

Frederikshavn Boligforenings personale er hver dag parat til at servicere beboere og boligsøgende. Det er sjældent, at de har mulighed for at være samlet. Men det har d Foto: CJ Foto

F R E D E R I K S H AV N B O L I G FO R E N I N G S H I STO R I E 1975

Gartnerbo Frederikshavn 81 familieboliger Etage

12

1976

Krudttårnet i Frederikshavn flyttes

197 7

Højlundsvej, Østervrå Dybvad 16 familieboliger Tæt/lavt


de ved den årlige julefrokost. Den blev holdt den 2. december, og her var de fleste ansatte til stede, da fotografen dukkede op.

19 8 0 1979

”Valutaslangen” bygges fra færgerne i Frederikshavn

Rønneparken Frederikshavn 126 familieboliger Tæt/lavt og etage

19 8 1

Teglgårdsvej Frederikshavn 80 familieboliger Etage

13


M E DA R B E J D E R I OV E R 4 0 Å R HAN SPURGTE OM BOLIGSIKRING OG FIK ET JOB I begyndelsen af 1976 skulle den daværende Sæby Kommune spare penge. Karl Falden, der var uddannet karrosseribygger og arbejdede i kommunens materielgård, frygtede, at han ville blive fyret. Han var gift og far til to børn og ville sikre familiens økonomi, hvis han blev arbejdsløs. I denne forbindelse spurgte han på kontoret hos Boligselskabet af 1942, om de kendte til mulighederne for at få boligsikring. Han fik aldrig svar på sit spørgsmål. Til gengæld fik han et job. ”Damen på kontoret sagde, at de manglede en vicevært. Hun ringede til et af bestyrelsesmedlemmerne hos kommunen. Dengang sad kommunen på tre af fem pladser i bestyrelsen. Det blev aftalt, at jeg fik lov at prøve jobbet,” fortæller Karl Falden. Her begyndte han den 1. marts 1976. På samme dato i 2016 kunne han fejre 40 års jubilæum. I mellemtiden har han været inspektør i mange år. Og når han ser tilbage, viser det sig, at arbejdet i boligselskabet i starten ikke var nær så professionelt tilrettelagt som det, der i dag foregår i boligforeningen.

INTET VÆRKTØJ Boligselskabet af 1942 havde dengang 190 lejligheder. En vicevært og dennes kone havde klaret alt som tapetsering, vedligehold og syn af flyttelejligheder. Men nu skulle de flytte til Læsø. Efter 14 dages prøvetid gik opgaven til Karl Falden, der kun havde nået at arbejde i en enkelt afdeling. Han fik nøglerne til alle afdelinger af forgængeren og spurgte til, hvor der var værktøj.

”Det har jeg selv kjøwt,” lød svaret. Den gamle vicevært tog værktøjet med sig til Læsø. Karl Falden lånte til en start værktøj af sin far, der var gammel murermester. Men da han manglede en boremaskine, henvendte han sig i administrationen, hvor kontordamen sad og røg cigarer sammen med den daværende formand, Ole Christiansen. ”Så køb en,” sagde formanden, rejste sig og lukkede døren foran ham. Det var Karl Faldens første møde med formanden, som han siden fik et udmærket samarbejde med.

INDFLYTNING UDEN LEJEKONTRAKTER Da det blev vinter, manglede han udstyr til at rydde sne ved boligerne. Det problem løste han i første omgang ved at invitere de tidligere kolleger fra kommunens materielgård på kaffe. Mens de fik kaffepause, lånte han det materiel, de i forvejen brugte til at snerydde de kommunale veje. På et tidspunkt viste der sig et enormt underskud i en ny afdeling. Årsagen viste sig at være, at en medarbejder i kommunen, som dengang stod for udlejningen, var syg. Folk havde fået at vide, at de bare kunne flytte ind uden at have fået lejekontrakter. Halvdelen var flyttet igen, og boligerne var ikke blevet genudlejet. Beboerne valgte nye bestyrelsesmedlemmer, Bent Christensen og Jens Erik Kristensen, som krævede at økonomien skulle rettes op, og som blandede sig i hvem af de 3 byrådsmedlemmer, der skulle være formand. Da de også ønskede beboerflertal i bestyrelsen, besluttede byrådet

F R E D E R I K S H AV N B O L I G FO R E N I N G S H I STO R I E 19 8 6

Niels Juels Vej Sæby 20 familieboliger, 7 ungdomsboliger Tæt/lavt og etage

14

19 8 7

Stjernen, Frederikshavn, 90 familieboliger, 10 ungdomsboliger, Etage og tæt/lav

i stedet at trække sig fra boligselskabet, som blev omdannet til en boligforening med et repræsentantskab som øverste myndighed. Først da Kim Madsen, der nu er direktør for Frederikshavn Boligforening, blev ansat som forretningsfører i 1989, fik det sit første edb-udstyr.

ELBIL OG SOLCELLER Karl Falden har siden sin ansættelse været med til at få bygget 500 lejligheder i Sæby. Efter fusionen mellem de to boligorganisationer arbejder han nu i Frederikshavn. Her sidder han med alle forsikringsskader og har styr på alle mobiltelefoner i boligforeningen. Men når han tager hjem, går turen tilbage til Sæby. Her har han i mange år været beboer i afdeling Sæbygårdparken. Både hans bolig og transportmiddel dokumenterer, at han også på det private plan lever op til sin arbejdsplads’ satsning på et bæredygtigt miljø. Over boligen har han fået monteret solceller. Han kører på arbejde i elbil. Og når den står derhjemme, henter den strøm fra solcellerne. Siden nytår har man dog kunnet registrere arbejdskørsel på lidt nye tider. Karl Falden, 65 år, har aftalt med boligforeningen, at hans ugentlige arbejdstid fra 1. januar er nedsat til 25 timer. Men kun i tre år. Så vil han slutte efter næsten 44 års ansættelse.

V I D ST E D U ? Boligforeningen kan tilbyde 24 allergivenlige og røgfri boliger i afdeling Sæby Strand.

19 8 8

Suderbo, Frederikshavn 67 familieboliger, 6 ungdomsboliger Tæt/lavt


Karl Falden klar til at tage på arbejde fra sin bolig i Sæbygårdparken. Hans elbil får strøm fra solceller på taget Foto: Søren Schnoor

19 97 19 9 0

Navneskifte i Sæby til Boligforeningen af 1942

Boligforeningen i Sæby får som den femte i landet en hjemmeside

19 9 8

Kronen, Stygge Krumpensvej, Sæby 16 ældreboliger Tæt/lavt

15


N Y U D DA N N E T M E DA R B E J D E R FOLK MELDER SIG IND I GOD TID Mange melder sig tidligt ind for at sikre sig, at de om mange år kan få en bolig. Det kan Camila Trolle Vilsen fortælle, og hun er fastansat et sted i Frederikshavn Boligforening, hvor man har overblik over den slags: I udlejningsafdelingen. Der har hun været fastansat siden den 30. august, da hun var færdiguddannet i en alder af bare 20 år. Hun betegner boligforeningen som en dejlig arbejdsplads med dejlige kolleger.

L Æ S Ø B O PÅ FA ST L A N D E T Camilla Trolle Vilsen er læsøbo og flyttede over til Vendsyssels fastland som bare 16-årig. Først boede hun et år i Hjørring og fik så en lejlighed i Frederikshavn, hvor hun er beboer i boligforeningens afdeling Gartnerbo. Så blev hun kontorelev og indledte sin to-årige uddannelse i Frederikshavn Boligforening, hvor hun blev oplært i udlejningsafdelingen, teknisk afdeling og økonomiafdelingen, der er placeret i Sæby. ”Jeg gik ud af skolen efter 10. klasse i Byrum. Det var tidligt at komme over til fastlandet. Alle kender alle på Læsø. De 1800, der bor derovre, er ikke mange. Det var noget af en oplevelse at flytte hertil, hvor der er meget trafik og liv. Men det er også dejligt at komme hjem, hvor der er ro.

I starten var jeg hjemme hver weekend,” fortæller Camilla Trolle Vilsen.

FORKLARING OM R EG L E R N E Nu er hun udlejningsmedarbejder. Det indebærer, at hun arbejder med lejekontrakter, opsigelser og indmeldelser i boligforeningen. Blandt de, som melder sig ind for at sikre sig en bolig om nogle år, er der folk, der ikke orker at skulle passe et hus og en have, når de kommer op i årene. Uanset om man er aktiv eller passiv boligsøgende, koster det 100 kr. om året. Nogle gange oplever Camilla Trolle Vilsen, at det er nødvendigt at give medlemmer en forklaring på de grundlæggende regler for at få en bolig: Den der søger en bolig i egen afdeling, står foran den, som ikke bor i afdelingen. Den der bor i foreningen, står foran den, der ikke bor i foreningen. Først herefter kan den, der har ventet længst, stå forrest til at få en bolig.

LO G I N D O G FØ LG M E D ”Folk kommer typisk selv og spørger, hvor de står på venteliste. Men de kan også se det på vor hjemmeside via deres log ind. Der kan man gå ind og ændre sine ønsker,” forklarer Camilla Trolle Vilsen.

F R E D E R I K S H AV N B O L I G FO R E N I N G S H I STO R I E 19 9 9

Danyard-værftet i Frederikshavn lukkes

16

2000

Sidste etape af motorvejen til Aalborg åbnes

Efter en natkørsel på boligforeningens edb-anlæg kan man se, hvad ændringen betyder for ens placering på ventelisten. De fleste boligsøgende er rimeligt positive over for denne mulighed. Men der er også nogle, der hellere vil på besøg i udlejningsafdelingen og have en snak med dens medarbejdere. Og det er de meget velkomne til.

V I D ST E D U ? Betyder det noget for dig som boligsøgende, om husdyr er tilladt i en bebyggelse, har du mange valgmuligheder. 1.137 af vore 3.243 boliger ligger i afdelinger, hvor det er tilladt. Beboerne i den enkelte boligafdeling bestemmer gennem husordenen, om husdyr skal være tilladt i den enkelte bebyggelse.

2002

Asgaard Frederikshavn 30 ældreboliger Tæt/lavt


Camilla Trolle Vilsen er altid parat til at tage imod boligsøgende og hjælpe dem. Foto: Søren Schnoor

2003 2002

Midtpunkt Frederikshavn 82 familieboliger Etage

Abildparken Frederikshavn 60 ældreboliger Tæt/lavt

2004

Gl. stadion Sæby 116 familieboliger Etage og Tæt/lavt

17


M E DA R B E J D E R I 3 8 Å R HYGGELIGT AT SIDDE I KONTORLANDSKAB Rita Vestergaard er hjørringenseren, der er uddannet i Frederikshavn, bor ved Gærum og arbejder i Sæby. Hun begyndte i en alder af 21 år i 1978 som elev i boligforeningen i Frederikshavn i dens daværende administration ved afdeling Hånbæk. Efter fusionen mellem de to boligforeninger i 2008 flyttede økonomiafdelingen for fire år siden til kontoret i Sæby. Her har Rita Vestergaard fortsat sin mangeårige ansættelse. Fusionen har medført, at den enkelte medarbejder typisk har fået færre arbejdsområder og til gengæld har en større specialviden i forhold til sine opgaver. Rita Vestergaard er områdeleder og ansvarlig for blandt andet opkrævning af husleje, behandling af restancer, forbrugsregnskaber og pengeløse vaskerier. Hun er glad for de fysiske rammer i afdelingen: ”Det er hyggeligt at sidde i et kontorlandskab. Vi er fem piger i bogholderiet. Travlheden er afhængig af årstid i vor branche. Når der er tid til det, er det hyggeligt at sidde og sludre og joke lidt over bordene.”

DA D E R VA R É N E L E KTRISK SKRIVEMASKINE Da Rita Vestergaard begyndte som elev i Frederikshavn for 38 år siden, var der bare én elektrisk skrivemaskine i administrationen. Edb hørte

stadig fremtiden til. Man havde lange hæfter, som man stemplede på, og hvor man kontrollerede, om beboere betalte husleje. Enten kom folk med pengene på kontoret eller gik i banken og fik dem sendt derfra. ”Der er stadig beboere, der betaler husleje på gammeldags vis. Det er typisk ældre. De kan slippe for at betale 23 kr. i gebyr til banken, hvis de kommer med kontanter her,” siger Rita Vestergaard. Beboernes brug af vaskerier registreres i dag på brikker, som de får. Rita Vestergaard registrerer den enkeltes forbrug af vaskeri digitalt og opkræver det via huslejen. I gamle dage skulle beboerne putte mønter i for at få maskinerne til at køre. Det kan ske, at nogle beboere beder om en forklaring, fordi de ikke kan forstå, hvad de skal betale for brug af vaskeri. Så sender Rita Vestergaard dem en liste med dato og klokkeslæt for, hvornår de har brugt systemet. Og så hører hun sjældent fra dem igen. Sæby-afdelingen er den del af boligforeningen, hvor flest medarbejdere er samlet. Det skyldes, at ejendomsfunktionærerne i Sæby har deres daglige udgangspunkt her. De har fælles kaffestue med kontorpersonalet.

F R E D E R I K S H AV N B O L I G FO R E N I N G S H I STO R I E 2005

Havnebo Sæby 21 familieboliger Tæt/lavt

18

2005

Sæby Bypark Sæby 54 familieboliger Etage

NUL FNIDDER Rita Vestergaard var i mange år tillidsmand og har ud fra denne rolle kun godt at sige om Frederikshavn Boligforening: ”Der har aldrig været rigtigt store sager. Hvis man kan sige én ting om Frederikshavn Boligforening, er det, at den er en pragtfuld arbejdsplads med utroligt dejlige kolleger. Der findes ikke det fnidder, man ellers hører om på nogle arbejdspladser. Vi holder godt sammen på kryds og tværs. Der er altid gode bemærkninger eller sjov. Og vi tager os af hinanden, hvis en eller anden er ked af det.”

V I D ST E D U ? Der er stor forskel på husleje og størrelse mellem vore billigste og dyreste boliger. Den månedlige husleje for vore familieboliger svinger mellem 1.676 og 7.889 kr. Ældreboliger svinger mellem 4.498 og 8.648 kr. Og ungdomsboliger mellem 1.408 og 2.924 kr. Beløbene er før udbetaling af eventuel boligstøtte.

2007

Frederikshavn, Sæby og Skagen kommuner sammenlægges


Rita Vestergaard midt i det kontorlandskab i Sæby, hun er så glad for at arbejde i. Foto: Søren Schnoor

2008 2007

Hobitten Sæby 12 ældreboliger Tæt/lavt

1. januar De to boligforeninger fusionerer og bliver til Frederikshavn Boligforening

2008

1.september Boligforeningen tager nye administrationsbygning i brug i Frederikshavn

19


FREMTIDEN DEN GAMLE SKOLE BLIVER TIL SKØNNE BOLIGER Til nytår overtog boligforeningen Ørnevejen Skole i Frederikshavn. Her skal der etableres mange skønne boliger. Hvor mange det bliver, ligger endnu ikke helt fast. Det kommer blandt andet an på en lokalplan, der skal fastlægge, hvad der skal være i området ud over de tidligere skolebygninger. Frederikshavn byråds plan- og miljøudvalg har besluttet, at der skal arbejdes på en lokalplan, der gør det muligt at indrette boliger i den gamle skole samt i to nyopførte punkthuse. Frederikshavn Boligforening vil indrette ca. 35 familieboliger i de gamle skolebygninger. Punkthusene skal efter et udspil fra boligforeningen placeres nord for skolebygningen, være på fem etager og rumme 20 boliger hver. I første omgang bliver der muligvis tale om, at boligforeningen kun ombygger den gamle skole. Senere skal der tages stilling til, om boligforeningen skal være bygherre på et eller to punkthuse.

at indrette boliger her kan der skabes ekstra liv i Frederikshavns bymidte. Skolebygningens velproportionerede facader skal respekteres ved indretningen af boliger. Den eneste umiddelbare ydre ændring er tænkt at være nogle spinkle stålaltaner, som vil give de nye beboere mulighed for at få et mindre uderum.

Samtidig er det meningen at fjerne de tilbygninger, skolen fik i 1966 og 1973. På den måde kan skolebygningen komme til atter at være fritliggende, sådan som den var det tilbage i 1915.

Sådan kunne grunden med Ørnevejen Skole blive bebygget med ét eller to punkthuse. Tegning: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, Aarhus

B E VA R I N G SVÆ R D I GT BYG G E R I Den gamle skole er fra 1915 og betragtes som meget bevaringsværdig med sin nyklassicistiske stil med granitstenssokkel, røde mursten, valmede tage og gavlkviste. Frem til begyndelsen af 1960’erne rummede bygningen ikke alene en skole. I kælderen var byens bibliotek. I 2012 mistede skolen sin oprindelige funktion i forbindelse med en skolesammenlægning og har siden stået tom. Ved Sådan så Ørnevejen Skole ud, da den var ny. Dengang blev den betegnet Den kommunale Realskole.

F R E D E R I K S H AV N B O L I G FO R E N I N G S H I STO R I E 2011

Mariested Sæby 44 ældreboliger Tæt/lavt

20

2012

Senhjerneskade Center Nord Frederikshavn 24 ældreboliger Tæt/lavt

2012

Kirkevej Skagen 24 ældreboliger Tæt/lavt


Sådan ser Ørnevejen Skole ud i dag. Den har stået tom siden 2012.

Frederikshavn Boligforenings repræsentantskab var den 29. oktober inviteret til at se den bevaringsværdige Ørnevejen Skole. Bagefter stillede deltagere og andre besøgende op til fotografering. Foto: CJ Foto

2 0 17 2012

Sæby Strand Sæby 84 familieboliger Etage

10. februar Frederikshavn Boligforening fejrer 75 års jubilæum (se indbydelse på bagsiden)

FREMTIDEN

21


B O RG M E ST E R E N ”DE ER ALTID ET SKRIDT FORAN” Hun fortæller om et tv-hold fra den tyske venskabsby, Bremerhaven, som i efteråret kom og lavede et program om energikommunen og blandt andet besøgte Frederikshavn Boligforening. ”Vi er rigtigt stolte af at have dem,” tilføjer borgmesteren. Næsten samtidig med det tyske besøg blev kommunens ambitiøse miljøinitiativ Energibyen hædret med Svend Auken Prisen ved den Socialdemokratiets partikongres.

R E A L I ST I S K T I LG A N G

”Vi er rigtigt stolte af at have dem,” siger borgmester Birgit S. Hansen om Frederikshavn Boligforening.

”Som vi siger på nordjysk, gør det ikke noget, at de ting, man gør for miljø og klima, også kan mærkes på tegnebogen. Og det, synes vi, de er rigtigt gode til,” siger borgmester, Birgit S. Hansen, om Frederikshavn Boligforening. Den spiller rigtigt godt med i Frederikshavn Kommunes grønne politik, fastslår hun. Som energikommune sætter Frederikshavn hele tiden mål for, hvordan den kan optimere indsatsen. Det gælder ikke blot at fremme for eksempel bølgeenergi og vindmøller, men også energioptimering i bygninger. Her har kommunen skabt rammerne for et samarbejde mellem banker, håndværkere, boligforeninger og private borgere. Borgmesteren er glad for at kunne konstatere, at Frederikshavn Boligforening på dette område selv har visionerne og sætter målene. Og det gøres for, at dens kunder, beboerne, kan spare udgifter. ”I særdeleshed er vi imponerede over smiley-ordningen,” udtaler Birgit S. Hansen.

22

Birgit S. Hansen ser indsatsen på energiområdet som et langt og sejt træk. ”Det er ikke realistisk bare at sætte 10 kæmpe vindmøller op, for ingen vil bo ved siden af dem. Det er heller ikke gjort med et stort biogasanlæg midt på torvet. Vi skal have en realistisk tilgang til, hvordan vi kommer i mål,” siger hun.

Til det hører blandt andet, at man tænker på det lokale erhvervsliv og sammen med det udvikler metoder. Som for eksempel smiley-ordningen. Men betyder kommunens energipolitik, at den nu stiller højere krav til almene byggeprojekter? ”Det gør den ikke, men vi er tit i dialog lige fra begyndelsen af planlægningen af et projekt,” svarer Birgit Hansen og skynder sig at tilføje: ”Men man behøver ikke proppe ret meget ned i halsen på Frederikshavn Boligforening. De kan selv. De er helt optaget af det. Så vi kommer aldrig til at trække et eller andet magtkort over for dem. De er altid et skridt foran.”

V I D ST E D U ? Vore boliger fordeler sig på 38 afdelinger. De rummer 2815 familieboliger, 379 ældreboliger og 49 ungdomsboliger.

Smiley-paneler har skabt en stor miljøbevidsthed blandt beboerne i Frederikshavn Boligforening. Alt efter hvordan ansigterne ser ud på ens panel, ved man, hvordan det står til med luftfugtigheden i boligen samt forbruget af el, vand og varme. Arkivfoto: Søren Schnoor


O RG A N I SAT I O N S B E ST Y R E L S E N

B AG E R ST E R Æ K K E F R A V E N ST R E Henrik Larsen

Medlem af organisationsbestyrelsen siden 2006. Bor i Hånbæk, Frederikshavn. Har som tidligere afdelingsbestyrelsesmedlem været meget aktiv i den gennemgribende renoveringsopgave af afdelingen.

Mona Løt

Medlem af organisationsbestyrelsen 2014. Bor i Ringparken, Sæby.

siden

Per Sørensen

Valgt i 2009 som medarbejdernes repræsentant i organisationsbestyrelsen. Ejendomsfunktionær i Hørkærparken, Frederikshavn. Medlem af repræsentantskabet i BL - Danmarks Almene Boliger.

F O R R E ST E R Æ K K E F R A V E N ST R E Thora Brogaard

Medlem af organisationsbestyrelsen siden 1998. Bor i Råholt, Frederikshavn, hvor hun er formand for afdelingen. Formand for bladudvalget, som udgiver Stafetten.

Jens Erik Kristensen

Medlem af organisationsbestyrelsen siden 1978 og næstformand fra 2008. Bor i Sæbygårdparken. Kommer fra Boligforeningen af 1942, Sæby, hvor han i næsten 25 år var formand for bestyrelsen. Medlem af repræsentantskabet i BL – Danmarks Almene Boliger.

Bjarne Walentin

Valgt som bestyrelsesformand i 2007. Bor i Hånbæk, Frederikshavn. Medlem af organisationsbestyrelsen siden 1986 og næstformand fra 1998. Medlem af bestyrelsen og forretningsudvalget i BL – Danmarks Almene Boliger. Formand for BL’s 4. kreds (Nordjylland). Lægdommer i boligretten.

Fie Mølholt

Medlem af organisationsbestyrelsen siden 2007. Bor i Rønneparken, Frederikshavn, hvor hun er formand for afdelingen og i mange år har været medlem af afdelingsbestyrelsen. Formand for Kræftens Bekæmpelse i Frederikshavn Kommune. Foto: CJ Foto.

23


75 ÅR

I N D BY D E L S E T I L J U B I L Æ U M S R EC E P T I O N KÆRE BEBOER I anledning af Frederikshavn Boligforenings 75 års jubilæum indbydes alle vore beboere til jubilæumsreception

F R E DAG , D E N 10. F E B RUA R 2 0 17 F R A KL. 12.30 TIL KL. 14.30 PÅ S C A N D I C T H E R E E F, TO R D E N S K J O L D S G A D E 1 4 , 9 9 0 0 F R E D E R I K S H AV N Der vil blive serveret et lille traktement og tilmelding er derfor nødvendig senest den 31. januar 2017 til Ulla Pedersen på tlf. 96 20 19 48 eller på mail: ulla@fbmail.dk Der tilbydes buskørsel fra Ålborgvej 95, 9300 Sæby kl. 12.00 og retur igen kl. 14.45. Tilmelding til buskørsel skal ske til Ulla Pedersen. Ankommer du i egen bil kan parkeringsbillet til Scandic The Reef afhentes forud på vores kontor i Sæby eller Frederikshavn eller på dagen i receptionen på hotellet. Med venlig hilsen Frederikshavn Boligforening

24

Bjarne Walentin

Kim Madsen

bestyrelsesformand

direktør


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.