

FREMTID OG HÅB





Når sulten nager
Sumbawanga sætter spor – en volontørs beretning
Spare- og lånegrupper sikrer økonomisk stabilitet for unge mødre


Emmanuel Mwampimbe er Fremtid og Håbs nye leder
Nye donationer sikrer legetøj og aktiviteter til børnene på Bethania og DIC 2 4 67 8



Når SULTEN nager
Som organisation hjælper Fremtid og Håb hvert år børn og unge i Tanzania, der har berøring med gaden. I bladet ønsker vi at sætte fokus på netop dem, det handler om – børnene. Det gør vi ved at dele historier fra deres liv og verden, samt deres drømme. Her kan du læse om Asa, der er det nyeste medlem af familien på børnehjemmet Bethania.
Asa er glad for at være på Bethania. Foto: Mikael Constantine.
Af Jesper Grove Rasmussen & Mikael Constantine
ALENE HJEMME
Møder man Asa en eftermiddag ude på fodboldbanen bag børnehjemmet, skal man ikke vente længe før smil og varme springer en i møde. Sådan har det dog ikke altid været. Asa er 15 år og er opvokset i udkanten af Sumbawanga. Som den yngste i en familie med fire børn oplever Asa en turbulent og travl barndom, da hans forældre har svært ved at finde arbejde. Som konsekvens af det må de rejse en del og have lange dage væk fra huset. Asa finder dog støtte i at have sine ældre søskende tæt på. Det er derfor svigtet også opleves særligt stort, da de for at støtte familien må giftes og flytte væk. Asa fortæller, at han snart finder sig efterladt alene hjemme, mens hans forældre er væk og ofte må sulte, da der ingen mad er at finde. For at få stillet den nagende sult, begynder Asa at strejfe omkring i nabolaget og besøger nabohusene omkring spisetid for en mulighed for en bid mad.
EN TILVÆRELSE PÅ GADEN
Det er episoder og en udvikling som denne, der bliver startskuddet til en tilværelse på gaden for Asa. Snart lærer han gadens levevis og sprog, og hvordan man får stillet sulten og finder ly for natten. Asa fortæller, at han ofte sov i kloakrør, forladte og forfaldne huse, hvor han brugte gamle plastikposer, som en slags værn mod kulde og de mange myg. Et liv på gaden er samtidigt også en ”dans” med myndighederne, hvor man konstant flytter lokation for at undgå dem, der forsøger at begrænse ens færden. Noget Asa kender alt for godt til.
ET INDERLIGT ØNSKE
Dansen må dog ende, og Asa bliver en dag fanget og smidt i arresten. Asa er overbevist om, at han nu igen skal begynde en tilværelse med sult, men i stedet bliver han sammen med flere børn kørt ud af
byen. De ender på et børnehjem kaldet Bethania Childrens Village, der er anderledes end noget, Asa nogensinde har oplevet før. Her oplever han én stor familie, hvor alle leger, spiser og har et sted at sove – et sted, hvor han føler, han hører til og ikke vælges fra. Da socialarbejderen et par dage efter kommer forbi for at høre nærmere om deres familieforhold, tigger og beder Asa om at få lov at blive – det får han.
EN NY TILVÆRELSE
For Asa er dette begyndelsen til en ny tilværelse, hvor han igen kan få lov at være barn og drømme. Hans
drøm er som mange på hans alder at blive en stor fodboldspiller eller soldat. Asa er også nysgerrig på, hvordan et sted som Bethania kan fungere, og da Mikael Constantine fortæller ham, hvordan børnehjemmet er drevet af de gaver, der kommer fra ”Norden” spørger Asa, om vi vil overbringe en besked til jer alle sammen.
”Jeg vil gerne sige tusind tak for den mulighed jeg har fået. Ved at blive taget ind her og set som et af Bethanias børn, har jeg nu mulighed for at gå i skole, spise og lege med de andre – tak fordi I har givet mig et nyt liv.” |

Asa holder en kort pause inden den næste fodboldkamp begynder. Foto: Mikael Constantine.
SUMBAWANGA SÆTTER SPOR
– en volontørs beretning
Mette Frost Clausen var en af deltagerne på Fremtid og Håbs volontørrejse i februar 2025. Her kan du læse om de spor, turen har sat i hende.

Af Mette Frost Clausen
Hvordan beskriver man sit første møde med Afrika? Hvilke ord kan rumme, hvad 20 personer giver hinanden på en 16 dage lang rejse, der delvist har volontørarbejde på programmet og delvist tager afsted som turister?
Turistdelen kan lettest beskrives, da Tanganyika-søen, Kipili og Dar Es Salaam bød på dejligt sommervejr, lunt badevand, god
mad, afslapning, kajaksejlads, sunset cruise, besøg på marked og hyggelige ture i lokalområdet. Vandreturen ved foden af Kilimanjaro foregik fra ca. 1800 til 2720 m.o.h. først i skyet og dernæst i regnfuldt vejr. På trods af mudder- og regnmængderne nåede alle helskindet gennem de 19 km vandring. Skridttælleren viste over 30.000 skridt, og kun vi deltagere vidste, hvilke balancemanøvrer vi måtte gennemføre på turen for at
nå frem. Efter turen stod et hold lokale klar med klude og spande for (mod betaling naturligvis) at rengøre os fra knæene og nedefter. Skoene blev også skrubbet. Tak for opfindsomheden. Det var hver en shilling værd.
Besøget hos menigheden hos pastor Kessy, Uswaa, var tankevækkende, idet kirke, (ud-)dannelse og lægegerning gik hånd i hånd på samme grundstykke. Det mindede mig næsten om den middelalder-
Mette Frost Clausen (nummer �ire fra højre) og resten af deltagerne på seminar om, hvordan vi møder børn og unge i vores hverdag på forskellig vis. Foto: Mette Frost Clausen.
lige klostertanke, hvor bibelkendskab, sygepleje og uddannelse foregik med klostrene som centrum. De gav meget til lokalsamfundet dengang, som vi også fornemmede, at menighedens arbejde og pengeindsamling ved gudstjenester giver i landsbyen, Uswaa.
EN SYNLIG FORANDRING
Efter at være kommet tilbage til Danmark, er det dog mødet med børn, unge og voksne på Drop In Center og Bethania, der sætter de største spor i erindringen. De livshistorier, som vi har fået fortalt, de sanseindtryk, kram og smil, som vi fik gennem ugens samvær i Sumbawanga, har endnu ikke lagret sig helt. De vil med garanti sætte spor for altid.

Den færdige legeplads på Drop In Centeret godkendes af brugerne. Foto: Mette Frost Clausen.
På Bethania blev der arbejdet med vandpumper i ugens løb, og lørdagen tilbragte vi derude med bl.a. at høste løg, sætte tørresnore op, male, hygge og lege med børnene. Om aftenen var der fest med sange, dans og festmåltid.
Drop In Centret fik nok den mest synlige forandring, da børnene dér fik legetårn med to tårne, gynger, klatrevæg og rutsche-rør. Muren bag legepladsen blev dekoreret med Noahs ark, dyrene optog flere børn i processen. De kom og snakkede med hinanden og os, så vi også fik lært, hvad nogle af dyrene hedder på swahili. Af anden udsmykning i spisesalen og udenfor kan nævnes: Bogstaver, tal og et træ, hvor børnenes hænder blev tegnet op. I værelserne blev der syet og hængt gardiner op. Valget faldt på glade farver og tilmed stof med glimmer i.
DE STØRSTE SPOR
Hvad har det givet mig at være afsted? Det spørgsmål blev jeg stillet inden turen, men det er svært at svare på. På den korte bane har fællesskabet os 20 deltagere imellem været stort at opleve. Tak til jer alle for at

Festen på Bethania lørdag aften startede med børnedisko.
Frost Clausen.
lukke op for idéer og tanker samt for at lukke alle ind i fællesskabet. Jeg vil se frem til forhåbentlig at møde jer igen, for selvom turen er afsluttet, har vi ikke blot delt en rejse, men et par uger af en livsvandring, der sætter spor på mange planer.
På den lange bane er det nok ”anderledesheden,” der sætter spor. At betragte hverdagslivet, besøge børnehjem, skole, høre Joseph, Emmanuel og Doreen fortælle, hvad de gør for især udsatte børn i Sumbawanga, holde seminar for 12 tanzanianere, der hver dag møder børn og unge samt gøre en forskel for dem, ja, de oplevelser og vidnesbyrd er dét, der vil sætte sig som nye skud i mit tankesæt.
Tak til Lea, Knud Erik og Per som var planlæggere af turen og guidede os kyndigt undervejs. Tak til hele holdet for i samtaler at åbne tankerne og give vidvinkel på, hvilken opgave ”Fremtid og Håb” står med, og hvilke forskellige liv vi lever på vores lille klode.
Bedste ønsker herfra til det videre arbejde både i Danmark og Tanzania. |

Foto: Mette
Der var også tid til at være turist. Blandt andet ved Tanganyika Lake nær Kipili. Foto: Mette Frost Clausen.
Spare- og lånegrupper
SIKRER ØKONOMISK
STABILITET for unge mødre
I denne artikel tager Marieke Brinck afsæt i mundtlige og skriftlige udsagn fra projektansatte fra UYME og Ann-Christina Gamillscheg fra CKU.

De unge mødre i deres små butikker, hvor de i begyndelsen kun kunne tjene ca 15 kr om dagen tilsammen og satte 5 kr ind på deres fælles opsparing til køb af materialer - og over tid til køb af endnu en symaskine! Foto: Marieke Brinck.
Af Marieke Brinck
I september besøgte CKU v. Ann-Christina Gamillscheg (herefter Ann-C) projektet UYME, projektet for fattige, unge mødre. Ann-C var meget tilfreds med de projektansattes arbejde, og hun glædede sig over den forskel, dette projekt gør for mange af de unge mødre, men ... Der er ofte et men, og det var der også her. Ann-C var bekymret for, om de unge mødre kunne klare sig, når projektperioden sluttede. De unge mødre havde lært at sy/lave sæbe/lave frisurer og fået ny vigtig viden om børneopdragelse, rettigheder og hygiejne, men de vidste ikke nok om, hvordan de kunne sikre en stabil økonomi.
Ann-C foreslog derfor, at vi søgte ekstra midler fra CKU, så både projektansatte, ansatte i Bethania Homes og Rukwa-netværket kunne blive klogere på det økonomiske område med henblik på at bringe denne viden videre til de unge mødre. Det viste sig at være en virkelig god idé for alle.
Rukwa-netværket er en gruppe på knap 50 personer, der alle arbejder for at hjælpe udsatte kvinder og børn. De repræsenterer forskellige organisationer,
kommunale, private og kirker og mødes cirka fire gange om året.
Midlerne blev søgt, og i løbet af december måned blev der afholdt et femdags VSLA- kursus. VSLA (Village Savings and Loan Associations) er en økonomisk model, som for os minder lidt om tankerne bag andelsbevægelsen. Metoden går i store træk ud på, at man i grupper sparer op og låner af hinanden. Dertil følger viden om ansvarlig pengeforvaltning, bæredygtig planlægning, god forretningspraksis og samarbejde i VSLA-grupper for at sikre succesfulde økonomiske aktiviteter og beskytte mod risici.
I ugen efter seminaret besøgte projektets ansatte de unge mødre og videreformidlede den vigtigste viden. Forhåbentlig kan denne ekstra viden hjælpe de unge mødre lidt. Det er desuden en del af det næste projekt UYME II, at mødrene fra første projekt fortsat kan støttes og hjælpes og deltage i flere små kurser. UYME II starter den 1. april 2025 og strækker sig halvandet år fremad.
”VSLA-kurset har lært os meget om, hvordan vi økonomisk kan sikre bedre livsvilkår for os selv, de fattige mødre og mange andre i vores region!”, siger Magdalena.
Efter seminaret er der desuden blevet oprettet flere VSLA-grupper i området. Magdalena, som er ansat i UYME, har i sit lokale område samlet 30 kvinder, lært dem de økonomiske principper og etableret en VSLA-gruppe, så de fremadrettet kan hjælpe hinanden til en mere stabil økonomi. |

Sypiger, der bl.a. snakker om, hvordan de kan tjene �lere penge. Foto: Marieke Brinck.
Emmanuel Mwampimbe er Fremtid og Håbs nye leder
Efter 22 år med Joseph Kasaila i spidsen for Fremtid og Håb i Tanzania, overtager Emmanuel Mwampimbe nu rollen som organisationens nye leder. Han træder ind i en stilling med stor betydning for de mange udsatte børn og unge i Sumbawanga, og han er både beæret og ydmyg over for opgaven.
Af Lea Møberg
Emmanuel Mwampimbe har været en del af Fremtid og Håb siden organisationens tidlige år. Han startede som frivillig, da han arbejdede på et konferencecenter fra 2004-2005 og i sin fritid engagerede sig i Fremtid og Håbs arbejde. Han hjalp blandt andet med regnskaberne og blev hurtigt Joseph Kasailas højre hånd. I 2006 blev han fastansat og har siden da haft en central rolle i arbejdet.
FREMTID OG HÅBS
VIGTIGE ARBEJDE
Ifølge Emmanuel er en af Fremtid og Håbs vigtigste opgaver at hjælpe og beskytte de mest sårbare børn og unge i Sumbawanga. Han påpeger, at regeringen ikke gør meget for at hjælpe disse børn og unge eller løse de grundlæggende problemer, der fører til, at de ender på gaden. ”Det er vigtigt, at organisationer som Fremtid og Håb eksisterer og arbejder i Tanzania. Vi kan tilbyde børnene et trygt alternativ og en reel mulighed for en bedre fremtid” siger han. Fremtid og Håb arbejder også aktivt på at forhindre, at børn havner på gaden. Dette sker gennem projekter som Family Based Care (FBC), der oplyser og uddanner forældre om vigtigheden af at tage sig af deres børn, samt UYME, der hjælper unge ugifte mødre med at få en uddannelse og en stabil indkomst, så de kan forsørge deres børn. Emmanuel er dybt taknemmelig for det stærke netværk af støtter, der gør Fremtid og Håbs arbejde muligt. ”Uden den økonomiske støtte fra Danmark, Norge og Færøerne ville dette vigtige og livsændrende arbejde ikke være muligt,” fortæller han.
GLÆDEN VED ARBEJDET
Trods udfordringer og svære beslutninger giver arbejdet i Fremtid og Håb stor glæde og motivation hos Emmanuel. ”Jeg bliver så glad, når jeg ser børn vokse og lære nye ting,” fortæller han smilende. Han nævner en særlig oplevelse med et af de første børn i Fremtid og Håbs arbejde, som tidligere var meget modvillig over for skole og børnehjemmets regler, men i dag er




Til venstre Mikael Constantine og til højre Emmanuel Mwampimbe ved volontørfesten på Bethania. Foto: Lea Møberg.
færdiguddannet og arbejder i landbruget. ”Han ringer ofte og takker os for, at vi var stædige og holdt fast i, at han skulle gennemføre sin skolegang,” fortæller Emmanuel ivrigt.
TAKNEMMELIGHED
OG HÅB
Emmanuel sender de varmeste hilsner til alle i Danmark, Norge og Færøerne, som har støttet Fremtid og Håb på den ene eller anden måde. ”Vores arbejde er en succes, fordi vi har gode venner, der støtter os. Børnene har fået mad, uddannelse og sundhedsydelser i 22 år, takket være jer. Vi er stolte af at have venner, der elsker og bekymrer sig for os. Af hjertet TAK for jeres hjælp, forbøn og støtte!” |
Nye donationer sikrer legetøj og aktiviteter til børnene på
Bethania og DIC
KFUM og KFUK i Vorbasse samt Billund Y’s Men har tilsammen doneret 10.000 kroner til børnene på Bethania og i Drop in Centeret. Pengene er øremærket legetøj og aktiviteter, der skal skabe glæde og fællesskab i hverdagen.
Donationerne er allerede kommet børnene til gode. De har blandt andet fået LEGO, fodbolde, farveblyanter, dukker, spil og meget andet. Derudover giver støtten muligheder for fremtidige aktiviteter som udflugter eller forbedringer af fællesarealer og værelser.
”Donationerne giver børnene mulighed for at opleve udflugter, legeaktiviteter og sociale arrangementer, som de ellers ikke ville have haft. Oplevelser, der ikke bare bringer glæde i nuet, men også styrker deres relationer og fællesskab,” lyder det fra Lea Møberg, der er ungdomssekretær i Fremtid og håb.
Både Billund Y’s Men og KFUM og KFUK i Vorbasse har flere gange
tidligere givet doneret penge til Fremtid og Håbs arbejde. ”Deres engagement gør en mærkbar forskel og er med til at give børnene et trygt hjem og en bedre fremtid,” fortæller Lea Møberg. |

Nye dukker har også givet smil. Foto: Lea Møberg.
Årsmøde
i Fremtid og Håb
Søndag den 6. april 2025 inviterer
Fremtid og Håb til årsmøde for alle interesserede
• Årsmødet foregår i Klippen, missionshuset i Øster Snede, Ribevej 60, 8723 Løsning
• Kl. 13.00 - 16.30 er der årsmøde med nyt fra arbejdet og generalforsamling. Vi skal bl.a. høre fra volontørrejsen i februar.
• Undervejs er der kaffebord og mulighed for at købe fine håndlavede ting, hvor pengene går til Fremtid og Håb

Medlemmer af Y’s Men i Billund havde desuden doneret �lere gaver. Blandt andet Lego, som blev taget godt imod af børnene. Foto: Lea Møberg.
Gadebørnsarbejdet
FREMTID OG HÅB
Weysesvej 3, 7400 Herning
T: +45 5217 8009
E: kontakt@fremtidoghaab.dk
W: fremtidoghaab.dk
CVR nr. 31 90 87 01
Formand Henrik Grove Rasmussen
T: +45 4044 2533
E: gammelgrove@gmail.com
















• Tilmelding via mail på kontakt@ fremtidoghaab.dk eller sms på 52178009 senest den 2. april. Oplys antal deltagere. |
Det skal tegnes!
















Clausen & Søn ApS
TØMRER - SNEDKER - BETON
Per Kjær Clausen Bavnbjergvej 3, 7100 Vejle 6013 0006 lonesper@gmail.com


To dødsfald i relation til bestyrelsen i Sumbawanga
Søndag den 16. februar fik vi den triste besked, at formanden for Fremtid og Håb, Doctor Mnzavas, netop havde mistet sin hustru Gloria Elisa Mnzavas. Ægteparret var med fra begyndelsen i 2003 og har i alle årene støttet Fremtid og Håbs arbejde.
Fremtid og Håb er en dansk organisation, der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det sydvestlige Tanzania. Nøden blandt gadebørnene er stor, og resurserne er små. Derfor arbejder vi på at få etableret hjælpecentre og børnehjem i samarbejde med de lokale myndigheder i Sumbawanga.
”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” (Jer 29,11)
Stiftere af Fremtid og Håb: Karin & Ole Weber.


Få dage efter fik vi beskeden om, at Mama Makasi, næstformand i Fremtid og Håb, var død efter længere tids sygdom. Hun var også med fra starten af foreningens liv. Vores venner i Sumbawanga er naturligvis ramt af sorg over tabet af deres trofaste støtter. Fra Danmark har vi sendt kondolancehilsner samt et beløb til begravelserne. Ære været Gloria Elisa Mnzavas og Mama Makasis minde. |
INDBETALING AF GAVER OG KONTINGENT
Danske Bank
Reg. nr. 1551
Konto nr. 10320739
MobilePay 688484
FORSIDEFOTO
NYHEDSBLADET
Redaktion: Peter Frank Nielsen Jesper Grove Rasmussen Jonas Hülke Mortensen
Layout: freehand.dk
Tryk: lasertryk.dk
Distribution: Irena Nyholm
Lea Møberg sammen med børn fra Drop In Centret. Foto: Lea Møberg.