FREMTID OG HÅB
Et lys i mørket
Unge får hjælp til uddannelse
Spirende håb i tørketid
Nye volontører på Bethania
Mikael Constantine kommer ikke til Danmark i denne omgang 2 3 4 5 6 8
Enlige mødre får hjælp og håb til at skabe en ny fremtid
Et lys i mørket
Hvert år rækker Fremtid og Håb ud til børn og unge for at give dem en bedre tilværelse. Deres historier og baggrunde er forskellige, men fælles for dem alle er, at de har oplevet mere modgang end nogen burde. I nyhedsbladet deler vi deres historier med dig for at vise, hvordan din støtte gør en forskel og for, at vi sammen kan huske dem og deres rejse. Her præsenterer vi jer for Bethania børnehjemmets nyeste beboer – Isack Samweli.
Af Jesper Grove Rasmussen
HVOR HØRER JEG TIL?
Isack har haft en svær opvækst med mange flytninger og skiftende hjem. Som blot 2-årig blev han sendt væk for at bo hos sin bedstemor nær Katavi Nationalpark. Herefter blev han kastet rundt mellem forskellige familiemedlemmer, hvor livet var præget af konflikter og utryghed. Isacks historie er også en fortælling om, hvordan alkoholmisbrug kan ødelægge familier –desværre et udbredt problem i Tanzania. Isack stillede ofte sig selv spørgsmålet: Hvor hører jeg til?
SKOLEGANG PÅ LAVT BLUS
Da Isacks far pludselig døde, blev hans tante, som han boede hos, smidt ud af sit hjem på grund af onde rygter. Isack måtte blive boende med eksmanden og hans nye kone, da han allerede havde skiftet skole mange gange. Han blev dog snart udsat for vold, og han blev nødt til at flytte hjem til sin mor - og endnu en gang skifte skole. Her fik Isack mulighed for at færdiggøre sin grundskole og påbegynde overbygningsskolen. Moderen levede et hårdt liv som sælger af alkohol, og kort efter Isacks hjemkomst døde hun. Forgæves forsøgte Isack at tale med skolelederen om udsættelse af betaling for skolepenge. I desperation begyndte han at tage småjobs som at slæbe sække i en mine, hvor han fik 250 Tanzania shillings per sæk – knap nok til at dække kost og logi. Isack indså hurtigt, at den fremtid han drømte om, ikke fandtes her, og til sidst endte han på gaden.
ET VARMT SKÆR
Efter en hård tid på gaden blev Isack anholdt og kom i myndighedernes varetægt. Kort efter kontaktede myndighederne Fremtid og Håb, og Isack blev sendt til Bethania børnehjemmet sammen med andre unge, mens myndighederne forsøgte at finde deres familier. Bethania Children Village blev for Isack et lys i mør-
ket – en lanterne, der viste ham vejen, og gav ham håb. Han indså hurtigt, at en tilbagevenden ikke ville give ham en fremtid. Derfor spurgte han personalet, om han kunne blive en del af den bedste familie, han nogensinde havde mødt – og heldigvis sagde de ja.
Isack er dybt taknemmelig for støtten fra Fremtid og Håb. Han er stolt over at være en del af vores familie og ser frem til at begynde sin uddannelse som el-installatør, takket være den støtte, han har modtaget. |
Isack, der står stolt foran døren til drengesalen. Privatfoto.
UNGE FÅR HJÆLP
TIL UDDANNELSE
Fremtid og Håbs arbejde er meget synligt på de to centre, Drop In Centret og Bethania Children Village. Men hjælpen rækker også mange hundrede kilometer ud fra Sumbawanga. 17 unge fra Bethaniabørnehjemmet modtager hver dag hjælp til at uddanne sig i nogle at de større byer i Tanzania. En del af dem går på skole i Mbeya. Her fortæller Veronica Linze om, hvad hjælpen fra Fremtid og Håb betyder for hende.
Af Peter Frank Nielsen
VERONICA LINZE
“Jeg hedder Veronica Linze. Jeg bor på Bethania Children Village i Sumbawanga, og jeg er 20 år. Jeg får hjælp fra Bethania, fordi jeg har brug for, at de hjælper mig med at nå mine drømme og mål - og for at skabe mig en fremtid. Jeg er ud af en familie på fire børn. Min mor er uden job og står alene med at forsøge os. Hun har derfor ikke mulighed for at hjælpe mig med uddannelse.
For øjeblikket studerer jeg i Mbeya på St. Johns College for sundhedsvidenskab. Jeg studerer klinisk medicin (læge), og det går mig godt.
ØKONOMIEN ER STRAM
Det sværeste for mig er at få lommepengene til at slå til. Der er meget mere, jeg har brug for at købe her i forhold til min tid på børnehjemmet. Jeg får 35.000 TZS om ugen (ca. 100 DKR). Foruden daglig mad skal jeg nogle gange betale for at printe dokumenter, eller jeg skal betale for adgang til internettet i forbindelse med mine studier.
Når jeg tænker på fremtiden, så er jeg mest optaget af at sikre mig, at jeg klarer mine studier - og dermed bliver en god læge. Om Gud vil kunne jeg godt tænke mig en dag at få min egen klinik. Og så har jeg et stort ønske om at hjælpe min familie - og andre mennesker, der har brug for hjælp.
Jeg vil gerne sige til støtterne af Fremtid og Håb, at der er meget brug for den hjælp, som I giver.
Der er rigtig mange, som har brug for hjælp - og mange som har det sværere end mig. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp, jeg får, og vi beder om, at Gud må velsigne jer - og fortsat have et godt hjerte til at hjælpe os.”
DANSKERE HAR ET GODT HJERTE
Jeg mødte Veronica Linze, da vi besøgte Bethania i februar 2024. Hun var en glad, livlig og reflekteret pige, som var nem at snakke med. Vi var ikke nået langt i samtalen, før hun fortalte om en af de konklusioner, hun var kommet frem til: “People from Denmark have a good heart” [Folk fra Danmark har et godt hjerte]. Et både smigrende og forpligtende udsagn at lytte til. Jeg glæder mig over, at vi kan støtte Veronica i hendes planer og drømme om at skabe en fremtid for sig selv og andre. Jeg er sikker på, at hun gør alt, hvad hun kan for at leve op til hjælpen og tilliden. |
Veronica Linze læser til læge i Mbeya med støtte fra Fremtid og Håb. Privatfoto.
SPIRENDE HÅB
i tørketid
Rygter fra Sumbawanga er i den seneste tid nået til det nordlige nord. De omhandler blandt andet grøntsager, så store som Rundetårn og høns, der skulle have forvildet sig ud af hønsegården og gemt sig i drivhuset. Redaktionen har derfor forhørt sig hos børnehjemmets landbrugsansvarlige, Medadi, for at få klarhed over sagen og høre om hans tanker for landbruget i den kommende sæson. Læs med, for at komme til bunds i sagen.
Af Jesper Grove Rasmussen
FLUGTEN FRA HØNSEGÅRDEN
Om grøntsagerne når de rygtede dimensioner mener Medadi selv læseren må vurdere på billedet, han har sendt med. Men han bekræfter dog, at hønsene har været på udflugt, og det endda med vilje! Ifølge Medadi er det nemlig ikke så mærkeligt, at hønsene har opholdt sig i drivhuset. De har spredt gødning og beriget jorden, hvilket gør den klar til endnu en sæson med tomater, spinat, passionsfrugter og andre afgrøder, mens det
samtidigt har givet ham mulighed for at få ryddet ud i stalden, så hønsene kan vende tilbage til gode forhold.
DET SURE MED DET SØDE
Landbruget har i den sidste tid haft sine udfordringer, såsom tabet af 43 kyllinger på grund af influenza, skader på afgrøder fra insekter og regnskyl, såvel som tyveri. Dog er der stadig håb. Majshøsten har i år givet en god indtægt, og Medadi har store planer for fremtiden, og han håber at kunne gøre landbruget endnu mere produktivt og
bæredygtigt, så det kan bidrage til børnehjemmets forsørgelse.
FREMTIDSUDSIGTER
Planerne for de kommende måneder inkluderer blandt andet at plante løg i det nye drivhus, forberede markerne til majs og sørge for, at der er grøntsager året rundt til børnehjemmets beboere. Det er krævende opgaver, men med børnenes hjælp er Medadi fast besluttet på, at det kan lykkes, for som han siger ”selv i tørketiden spirer håbet på børnehjemmet Bethania”. |
Der høstes rundetårne i drivhuset. Foto: Medadi Kassaila.
Hønsene hjemme i hønsegården. Foto: Medadi Kassaila.
Enlige mødre får hjælp og håb til at skabe en ny fremtid
Her er et par historier fra Fremtid og Håbs arbejde i Tanzania. Lige nu kører et projekt, kaldet UYME, som kort fortalt går ud på at få enlige mødre i arbejde til fordel for både dem selv og som forebyggelse for, at deres børn ender på gaden.
Af Ditte Thuehøj (volontør i 2022)
LEVEDE PÅ GADEN MED TO BØRN
En af kvinderne fra projektet er Winny Frida. Hun har fået lov til at arbejde fra Drop In Centret, hvor hun syr forskelligt tøj. Winny Frida fortæller, at hun tidligere levede på gaden med nogle af de andre kvinder. Hun har to børn - én på 2 år og én på 6 år. Her kom Joseph og Magdalena en dag forbi og tilbød deres hjælp til at lære hende et håndværk med henblik på at få et job. Efter fem måneder lærte hun at sy og har nu eget værelse, hvor hun bor med sine børn. Den ældste går i skole. Hendes store drøm er at åbne sin egen butik, og denne drøm er nu opnåelig. Den største udfordring er at finde kunder. Dog har hun kunder, og det er bare noget, der kræver lidt tid, som hun selv siger.
ALENE-MOR MED FEM BØRN
En anden kvinde fra projektet er Elisabeth Kangwa. Hun arbejder også som syerske, men i en by lidt længere væk. Elisabeth har fem børn på henholdsvis 13, 11, 8, 5 og 3 år. Hendes udfordringer startede den dag, hendes mand valgte at smutte. Hun stod nu helt selv med sine fem børn. Hun flyttede hjem til sine forældre, hvor hun boede i to år og fandt lidt arbejde hist og her,
som hun kunne købe lidt mad for. Men som hun selv siger, så var der ikke meget mad til dem - og børnene måtte hun efterlade derhjemme.
HJÆLP OG HÅB GENNEM UYME
Hun blev af myndighederne ledt til UYME, hvor hun i 3 måneder blev undervist i at sy og har nu arbejdet i tre måneder sammen med nogle af de andre kvinder. Hun fortæller, at den største udfordring lige for tiden er huslejen til systuen, da den er lidt høj. Det er svært at finde et sted, hvor gruppen på fire syersker alle kan være. De har dog fundet et nyt sted fra starten af september, som de glæder sig til at flytte ind i. Elisabeth drømmer om at blive selvforsørgende, fortsat at kunne sende sine børn i skole og på videregående uddannelser - og måske bygge sit eget hus. Hun tror selv på, at der nu er håb for, at hendes drøm går i opfyldelse, fortæller hun med et smil på læben. Lige nu er det stadig lidt svært med fem børn at få det hele til at hænge sammen, men som hun selv fortæller, så har de nu deres eget sted at bo, de får alle mad og tøj, og hun har noget reelt arbejde at give sig til.
Begge kvinder er meget taknemmelige for støtten fra Danmark og beder om fortsat at støtte, da det virkelig gør en forskel. |
Elisabeth (hende i røde blomster) sammen med veninden og kollegaen Sekina Wilium. Foto: Ditte Thuehøj.
Winny Frida med sin symaskine på sin arbejdsplads på Drop In Centret. Symaskinen betjenes manuelt uden brug af elektricitet. Foto: Ditte Thuehøj.
NYE
PÅ BETHANIA: ”Det er vigtigt for mig at være noget for andre”
I midten af august rejste Rakel og Signe til Sumbawanga. Her skal de sammen være volontører på Bethania.
Af Jonas Hülke Mortensen
De næste 4 måneder skal Rakel
Fogh Nielsen og Signe Jensen hjælpe til på Bethania som volontører. Rakel er 22 år, har været på KFS’ (Kristeligt Forbund for Studerende) højskole og har desuden arbejdet som lærervikar. Mens
Signe er 20 år og har været årsvi-
kar på Skærvebo, der er et kristent bofællesskab for handicappede. For Signe har det næsten altid været en drøm at være volontør i et land i Afrika. ”Gang på gang har jeg på sommerlejren Lyngsbo hørt oplæg fra unge, som lige er kommet hjem fra deres volontørophold et sted i Afrika. Derfra blev min interesse for at blive volontør
startet,” siger Signe Jensen.
PÅSKELEJR BLEV FØRSTE MØDE
MED FREMTID OG HÅB
Hverken Rakel eller Signe kendte til Fremtid og Håbs arbejde i forvejen. Men for Rakel blev det en påskelejr, der satte gang i tankerne om at rejse til Sumbawanga som volontør.
De nye volontører, Signe (lyst hår i midten) og Rakel (mørkt hår til højre), på tur sammen med børn fra Bethania. Ditte Thuehøj (til venstre) der er tidligere volontør, var på besøg og kunne introducere dem til stedet. Privatfoto.
”Jeg stødte på to tidligere volontører fra Fremtid og Håb, som stod i en stand på KFS’ påskelejr. Dér blev der plantet en stor overvejelse omkring, om det var det, jeg skulle,” siger Rakel Fogh Nielsen.
Rakel har blandt andet et ønske om at opleve Tanzania, menneskene og kulturen på nært hold. Men der er også andre ønsker, der fylder.
”Særligt de seneste uger op til, at vi skulle afsted, hvor vi også har været gennem et volontørkursus, er glæden over at kunne give Guds kærlighed videre til børnene og tanker om, hvordan vi bedst kan være noget for dem også begyndt
at fylde,” siger Rakel Fogh Nielsen
GLÆDER SIG TIL DE KOMMENDE
MÅNEDER
Både Signe og Rakel ved allerede godt, at det ikke bliver uden udfordringer at rejse til et sted, hvor det de møder, er anderledes end hjemme i Danmark.
”Jeg tror det bliver en stor og spændende udfordring at skulle lære et nyt sprog og en anden kultur at kende,” siger Signe Jensen. Men de glæder sig til det.
”Det er vigtigt for mig at være noget for andre. Samtidig tror jeg også, jeg kommer til at lære en masse om mig selv. Jeg glæder mig til at lære en ny kultur at kende, en anden måde at leve og dyrke sin tro på og til at være en del af børnenes hverdag,” siger Signe Jensen. |
Har du lyst til at fortsætte det gode arbejde for børnene på Bethania, så er muligheden der fra januar 2025.
Der er forberedelseskursus i begyndelsen af januar sammen med volontører fra BDM, Brødremenighedens Danske Mission. Derefter rejser I sammen til Tanzania, hvor de første uger bruges på en introduktion til sproget swahili.
Har du lyst til at høre nærmere, så kontakt Bente Solsøe Dommert på mobil 30280781 eller på bente@solsoe.dk |
Rakel spiller kort uden for Bethania sammen med nogle af børnene. Foto: Ditte Thuehøj.
Signe har efter få dage på børnehjemmet fået god kontakt med børnene. Her spiller de UNO. Foto: Ditte Thuehøj.
Mikael Constantine kommer ikke til Danmark
i denne omgang
I mindst et halvt år har vi i bestyrelsen arbejdet frem mod at sende Mikael Constantine, der er leder af børnehjemmet Bethania, på det internationale kursus, Hope in Action, på Diakonhøjskolen i Aarhus.
Desværre modtog vi midt i august den nedslående besked, at Mikaels visumansøgning var blevet afvist. Det er en kæmpe skuffelse - mest for Mikael, men også for hele organisationen, Fremtid og Håb. Mikael tilhører flokken af unge ledere i Sumbawanga, og vi vil meget gerne udruste ham endnu mere til at stå med ansvaret for arbejdet med børn og unge.
På Diakonhøjskolens hjemmeside står der om kursets formål: At udstyre deltagerne med viden, værktøjer og træning i, hvordan man omsætter det håb, troen omfatter, til handling.
Begrundelsen for afvisningen er nogle teknikaliteter i dokumenterne for ansøgningen. Vi arbejder på, hvordan vi kan løse det. Vi håber meget på, at det kan lade sig gøre en anden gang. |
Joseph træder tilbage som øverste leder
Vi har i mange år vidst, at Joseph Kassaila, lederen og stifteren af Fremtid og Håb i Sumbawanga, på et tidspunkt vil træde tilbage. Det sker med udgangen af 2024. Emmanuel Mwampimbe, der i mange år har været Josephs højre hånd, overtager ledelsen efter ham. Der er cirka to år til Joseph kan gå på pension som 62-årig, og han vil gerne forberede hele organisationen på, at han i fremtiden får en mere tilbagetrukket rolle.
Mikael C th ses her sammen med bestyrelsesmedlem Knud Erik Brixen tv februar 2024. Mikael er daglig leder af børnehjemmet Bethania Children Village. Foto: Peter Frank Nielsen.
Gadebørnsarbejdet
FREMTID OG HÅB
Weysesvej 3, 7400 Herning
T: +45 5217 8009
E: kontakt@fremtidoghaab.dk
W: fremtidoghaab.dk
CVR nr. 31 90 87 01
Formand Henrik Grove Rasmussen
T: +45 4044 2533
E: gammelgrove@gmail.com
Det skal tegnes!
freehand.dk
Clausen & Søn ApS
TØMRER - SNEDKER - BETON
Per Kjær Clausen Bavnbjergvej 3, 7100 Vejle 6013 0006
lonesper@gmail.com
I næste nyhedsblad fortæller vi grundigere om Josephs virke og betydning for Fremtid og Håb og beskriver, hvordan ledelsen fremover vil se ud. |
Legat på 28.000 kr. til legepladser
Matthias Dommert fra LEGO-koncernen havde i foråret indstillet Fremtid og Håb til at modtage et legat fra LEGO Medarbejdernes Jubilæumslegat. I august modtog vi denne skønne besked.
Fremtid og Håb er en dansk organisation, der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det sydvestlige Tanzania. Nøden blandt gadebørnene er stor, og resurserne er små. Derfor arbejder vi på at få etableret hjælpecentre og børnehjem i samarbejde med de lokale myndigheder i Sumbawanga.
”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” (Jer 29,11)
Stiftere af Fremtid og Håb: Karin & Ole Weber.
“Bestyrelsen har bevilget 28.000 kr. specielt øremærket til legepladser til de to børnehjem i Sumbawanga.”
Det er tanken, at bygningen af de to legepladser igangsættes i forbindelse med voluntørrejsen i februar. En stor tak til Matthias og LEGO-fonden. |
INDBETALING AF GAVER OG KONTINGENT
Danske Bank
Reg. nr. 1551
Konto nr. 10320739
MobilePay 688484
FORSIDEFOTO
NYHEDSBLADET
Redaktion: Peter Frank Nielsen
Jesper Grove Rasmussen
Jonas Hülke Mortensen
Layout: freehand.dk
Tryk: lasertryk.dk
Distribution: Irena Nyholm
Fire glade piger fra Bethania Children Village. Foto: Katrine Sulkjær.