Nyhedsbladet december 2023

Nyhedsbladet

FREMTID OG HÅB December 2023

2 3

Drømmen om at gå i skole Hvorfor dog et Drop In Center?

4 6 7

Nye lokaler til Drop In Centret i Sumbawanga

Her i Sumbawanga har alle god tid Projektet for fattige, unge, ugifte mødre er kommet godt i gang

8

Fem fine, brugte computere til unge under uddannelse Katrine og Katrine er de nye volontører foråret 2024

Status på økonomien i Fremtid og Håb

Drømmen om at gå i skole

At gå i skole kan anskues som nøglen til et hus fyldt med døre. For mange børn er det en mulighed og en rettighed, man er født med. Sådan er det ikke for alle, og i Tanzania oplever mange børn at måtte kæmpe for denne nøgle. Et af de børn er Nuru. Han udgør det nyeste medlem af familien på Bethania - dette er hans historie.

Af Lea Møberg & Jesper G. Rasmussen STORE OMVÆLTNINGER Nuru Edga Reuben er nu 19 år og har altid haft en drøm om at komme i skole. Desværre er der ingen i landsbyen, han kommer fra, og som 6-årig flytter han fra sin familie for at begynde i grundskole. Skolestarten forsinkes dog, da hans far først bliver syg og senere dør, hvilket medfører en meget kaotisk periode i Nurus liv. Han må atter flytte sammen med sin familie, og grundet fattigdom må moderen begynde at sælge alkohol, hvilket resulterer i et misbrug.

Der opstår midlertidig problemer på skolen, og Nuru begynder at frygte, at hans mor vil kalde ham til sig. I en periode opsøger han jævnligt Drop in Centret for at spise, indtil personalet beslutter sig for at tilbyde Nuru et nyt hjem.

PÅ SKOLEHJEM OG BETHANIA Med hjælp fra Fremtid og Håb kommer Nuru på skolehjem, hvor han påbegynder sin videre skolegang.

Vi byder Nuru velkommen til Bethania og ønsker ham alt det bedste. |

Lea Møberg og Nuru Reuben får sig en snak foran stalden på Bethania. Foto: Bjørg Gottenborg Jacobsen.

NY FREMTID OG ET NYT HÅB I marts 2023 flyttede Nuru ind på Bethania. Her har han fundet sig godt tilpas og føler, at han har fået en rigtig familie. Han er meget taknemmelig for, at han atter har fået muligheden for at gå i skole, og han takker både Gud og Fremtid og Håb for, at hans drøm om at gå i skole er gået i opfyldelse. Spørger man ham, hvad han drømmer om i fremtiden, svarer han, at hans lillesøster på 17 år kun har gået i skole i 4 år, bor langt væk og er gift. Hans lillebror, som i dag er 12 år gammel, har også kun gået i skole i få år, hvorefter han stoppede for at passe køer. Nuru drømmer om, at han kan hjælpe sine søskende til Bethania, så de også kan få en ny Fremtid og et nyt Håb.

EN HÅRD SKOLEGANG Familien flytter herefter rundt og først 3 år senere kan Nuru endelig starte sin skolegang, som han færdiggjorde i 2020. Han erindrer det dog som en svær tid, hvor venner, naboer og bekendte, ja selv hans lærer konstant mindede ham om familiens dårligere økonomiske situation. Flere sagde endda til ham, at hvis han fortsatte med at gå i skole, ville hans mor gå fra hus og hjem og dø. Da han skulle til at begynde i secondary school (overbygningen), måtte Nuru konstatere, at der ikke er råd til at fortsætte. Han ender i marken og opgiver håbet, indtil en dag hans tante fortæller ham om Fremtid og Håb, og hvordan de hjælper børn som ham.

2

HVORFOR DOG ET DROP IN CENTER? I lyset af, at det nye Drop in Center (DIC) er undervejs, har vi på redaktionen været nysgerrige på, hvilken betydning centeret har for dem, som faktisk bruger det, og hvad der ses frem til ved det nye. Vi har spurgt en af DIC’s nuværende beboere, Lazaro Kachingwe om hans oplevelse af stedet.

Af Jesper G. Rasmussen & Bjørg Gottenborg Jacobsen VEJEN TIL CENTRET Lazaro er 11 år gammel og hans historie er desværre som mange børn, der er i berøring med DIC,

præget af ustabilitet i en splittet familie. Lazaro fortæller, at han aldrig havde hørt om Drop in Centret før hans gamle og svagelige bedstefar, der tog sig af ham, var nødsaget til at sende ham bort.

FORUDSÆTNING FOR AT GRO Lazaros første tid på DIC var præget af mange indtryk, men han erindrer at gå rundt med en glæde over stedets varme og liv. ”Her er et sted, jeg kan leve og en chance for at min fremtid bliver god”. Han giver særligt udtryk for, at i sammenligning med hans tidligere liv, er der styr på alle de basale ting, som mad, husly og tøj: ”Jeg mangler ikke noget”.

HVORFOR ET DROP IN CENTER? Til spørgsmålet om hvorfor det er vigtigt at have et Drop in Center, er Lazaro ikke i tvivl: ”Fordi det hjælper børn, der kommer her med at lære at skrive, at opføre sig godt og respektere andre – unge som ældre”. Han er glad for, at DIC giver hjælp til alle børn, der er fattige eller bor på gaden, til dem som har det svært med deres forældre, eller slet ikke har nogen – det har hjulpet ham.

Lazaro i gården på Drop in Centeret. Foto: Bjørg Gottenborg Jacobsen.

3

NYE RAMMER Lazaro fortæller, at han glæder sig meget til at være i gode rammer på det nye Drop in Center. Han er overbevist om, at den fred og kærlighed, han oplever på det nuværende center, vil tages med videre. Til sidst nævner han, at han gerne ser, at der kommer et større klasselokale og et bibliotek med flere bøger – men om det skyldes, at hans lærer kigger ham over skulderen, vides ikke. |

Nye lokaler til Drop In Det har gennem nogle år været et fælles ønske for Syd og Nord at skabe bedre rammer for Drop In Centret. Til trods for flere forsøg kunne det ifølge lederen af Fremtid og Håb i Sumbawanga, Joseph, ikke lykkes at få ejeren af den bygning, der huser DIC til at renovere bygningen. Gentagne trusler, huslejestigninger og opsigelse af lejemålet fra udlejers side skabte stor usikkerhed om fremtiden for for DIC. Af Søren Brinck

Per fra bestyrelsen, der har sin egen tømrerforretning, var en del inde over med forslag og tilpasninger.

PÅ UDKIG EFTER ET NYT HUS Under partnerskabsbesøget i februar 2023 undersøgte Per Clausen og Knud Erik Brixen mulighederne mere indgående. De kiggede bl.a. på en ejendom på Dr. Mnzawa Street, som var et godt bud på et hus, vi kunne købe og indrette til børnehjem. I sensommeren lykkedes det at opnå enighed med sælger og aftalen om at købe huset indgået, og 1. oktober 2023 overtog vi huset. Huset var dårligt vedligeholdt, så tegninger, beskrivelser og budgetter blev lavet i samarbejde med Joseph, så vi havde et udgangspunkt for renoveringen.

RENOVERING OG TILBYGNING

Marieke og jeg havde første dag på byggepladsen den 3. oktober, og siden har vi dagligt været på byggepladsen for at instruere, hjælpe og beslutte alt det, som håndværkerne er i tvivl om. Selvom de tanzanianske håndværkere er stolte mænd, så er de ikke specielt grundige eller omhyggelige. De gør 100%, som de plejer, og det at “tænke ud af boksen” kender de ikke til. Daglige anvisninger af løsninger, materialevalg og metoder er bare nødvendigt, hvis der skal være lidt fremdrift!

For at tilpasse huset til at være børnehjem, var det nødvendigt med en tilbygning på godt 60 kvm, der indeholder to klasseværelser og et nyt køkken.

STATUS MIDT I NOVEMBER Vi er nu midtvejs i renoveringen, tilbygningen er rejst, taget er færdigt og meget af pudsearbejdet indvendigt er afsluttet. Tømrerne er ved at sætte lofter op, murerne pudser vægge udvendigt og bygger snart en mur rundt om børnehjemmet, der skal give børn og ansatte sikkerhed og tryghed i hverdagen.

NU KAN VI SELV BESTEMME Joseph Kassaila er meget taknemmelig over, at det er lykkedes at købe en bygning og blive herre i eget hus.

Usikkerheden på lejemarkedet, truslerne om lejestigninger og opsigelse har fyldt meget for Joseph. Han siger: “Nu kan vi selv bestemme, og de forbedringer, vi laver på bygningen, kommer os selv til gode” Det vægter også højt for Joseph at kunne give børn og ansatte bedre forhold. Når renoveringen er afsluttet, vil der være nye toiletter, nyt køkken, fine klasseværelser, soverum og en fin spisestue. Vi arbejder hårdt på at blive færdige inden 19. december, hvor vi rejser hjem igen. |

Tømrerne er selv ret stolte af deres arbejde. Det har de grund til. De har gjort det godt, og vi er meget glade for, som byggeprocessen er forløbet. Foto: Søren Brinck.

4

Centret i Sumbawanga Økonomien bag projekt nyt DIC Af Peter Frank Nielsen

det eksisterende. Sammenlagt er det 360.000 kr., som på nuværende tidspunkt er brugt på projektet. Pengene tages fra Fremtid og Håbs opsparede midler, også kaldet testamentekontoen. Bestyrelsen regner med, at de samlede udgifter når op omkring 500.000 kr. inden renoveringen er på plads. |

Det eksisterende hus og grunden på Dr. Mnzawa Street blev i sommers købt for 45.000.000 TZS svarende til ca. 135.000 danske kr. Vores kasserer, Dorte Elvang, har midt i november overført 225.000 kr. til nybyg og renovering af

En �lok børn med tilknytning til Drop In Centret sammen med byggeleder Said. De står foran det nye center, som netop er blevet pudset med hvid mørtel. Foto: Marieke Brinck.

Said gør klar til at udbetale løn. Han holder styr på de ansatte og laver et bilag med deres navn og ugeløn. 8.000 TZS (24 kr) pr. dag for arbejderne og 13.000 TZS (39 kr.) pr. dag for murer/tømrer. De skriver under på bilaget og får pengene kontant. Foto: Søren Brinck.

Her er byggeriet af en murstensmur rundt om Drop In Centret i gang. Der skal bruges 15.000 sten. En stor del af dem kommer fra børnehjemmet Bethania, hvor børn, unge og ledere ved fælles hjælp har fået brændt 10.000 mursten. Foto: Søren Brinck.

5

”Her i Sumbawanga har alle god tid” Søren og Marieke Brinck har i tre måneder fået orlov fra deres arbejde for at hjælpe på Fremtid og Håbs to børnehjem og for at følge projektet med de unge ugifte mødre (UYME). Her kan du læse om deres oplevelser med arbejdet og mødet med den nye kultur.

Af Søren og Marieke Brinck Vi har nu været i Sumbawanga i halvanden måned. Da vi i sidste nyhedsblad skrev om vores forventninger til denne tur, fremgik det blandt andet, at vi glædede os til en pause fra vores hverdag hjemme i Danmark og til at lære dette land bedre at kende. Vi skrev også, at vi var klar over, at vores tålmodighed ville blive udfordret, og at der nok var en del, der ville give os mulighed for at sætte vores liv i Danmark i perspektiv.

Alt dette er allerede blevet indfriet! Vi nyder på flere måder denne pause fra vores hverdag i Danmark.

Her i Sumbawanga har alle god tid. ”Pole pole” betyder ro på, og det er et meget anvendt udtryk her. Det giver en særlig mulighed for at leve i nuet og være fuldt til stede med de mennesker, der er omkring os lige i dette nu. I Danmark har vi ofte for travlt med at komme videre til det næste eller hjem. Her i dette land griber vi i langt højere grad det, der lige opstår, i stedet for at planlægge alt. Vi er for eksempel ret glade for børn, så vi stopper ofte op, snakker eller leger med dem. Det har allerede givet os mange skønne stunder.

Marieke og Søren besøger Kelvin Kanondos familie langt ud på landet. Kelvin får hjælp af vores uddannelsesprogram. Foto: Søren Brinck.

til planlægge. Som forventet er vores tålmodighed dagligt blevet sat på prøve - især i forbindelse med renoveringen af det nye Dop in center (DIC). Vi øver os i at bevare roen og at hjælpe arbejderne konstruktivt videre, når lidt for mange bare er gået i stå eller står og kigger på, at andre arbejder. Når vi sætter dette i perspektiv til vores meget effektive liv i Danmark, kan vi måske også her lære lidt af tanzanierne. De tager deres små pauser. Stress er endnu ikke noget, man kender til her. Måske er det gode liv et sted derimellem.

Vi lærer dagligt så meget nyt om dette land, deres kultur og traditioner. De er endnu mere forskellige fra os, end vi troede. Det handler for eksempel om, hvordan de ser på børn og børneopdragelse. Her i Tanzania vises der generelt stor respekt for alle, der er ældre end én selv. Dette overleveres og indimellem taler de ældste meget. I Afrika bliver der generelt lyttet mindre til dem, der er yngre. De yngres perspektiv og oplevelse er ikke vigtig.

Vi synes, det er interessant at sætte dette i perspektiv til kulturen i Danmark. Her har vi over de sidste 50 år udviklet et samfund, hvor alle mennesker er ”lige meget værd”. Vi skal vise respekt og lytte til hinanden. Dette kan især udfordre respekten for de voksne, de ældre og mere erfarne.

KULTURELLE FORSKELLE Der er desværre også en ulempe ved denne stærke evne til at være til stede i nuet. Her i Afrika er de ikke særligt effektive, og de er desværre ikke særligt gode

TAKNEMMELIGHED PRÆGER HVERDAGEN PÅ BETHANIA Vores hverdag her starter oftest på byggepladsen, hvor det nye DIC renoveres. Derefter kører vi til børnehjem-

Marieke og Søren stopper ofte op og snakker med de børn, de møder. Foto: Søren Brinck.

6

met på Kanondo, hvor vi har sat gang i renovering af to klasseværelser. Nogle dage er Marieke på det gamle DIC, hvor hun snakker med personalet, leger med børn og følger undervisningen af de yngste. Om aftenen tager vi ofte ud og spiser - nogle gange med nogle af de ansatte fra Bethania Homes. Det er meningsfuldt at lære dem bedre at kende og giver mulighed for at høre mere til deres prioriteringer og syn på alt fra skole til ledelse af børnehjemmene.

Noget af det, der har gjort størst indtryk i vores første seks uger her i Sumbawanga, er betydningen af

vores hjælp. Fremtid og Håbs primære hjælpearbejde foregår på de to børnehjem og har allerede været en ubeskrivelig hjælp for mange af de børn og unge, der har været tilknyttet Bethania Homes. Mange af børnene og de ansatte giver udtryk for en enorm taknemmelighed. Denne tak vil jeg skynde mig at sende videre til jer, der løbende sender penge og sørger for, at vi kan blive ved med at hjælpe.

Vi er fortsat taknemmelige over at have fået denne mulighed og er spændte på, hvad de næste seks uger bringer. |

UYME-projektet for fattige, unge, ugifte mødre er kommet godt i gang Fremtid og Håb forsøger også at hjælpe på andre måder end på børnehjemmene. Med midler fra CKU (Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde) har vi fra foråret haft et projekt i gang, der går ud på at hjælpe unge ugifte mødre her i området med at skabe et bedre udgangspunkt for resten af deres liv. Vi kalder projektet UYME – Unmarried Young Mothers Empowerment.

sygdomme knyttet hertil, børneopdragelse og sundhed, herunder alkohols betydning for fostre og livet generelt.

UYME skal i sidste ende gavne børn til unge mødre. Foto: Søren Brinck.

Af Marieke Brinck Projektet er kommet i gang, og lige nu er godt 100 piger i gang med at lære nyt. Pigerne har valgt mellem kurser, der kan give dem et arbejde som selvstændige skræddere, frisører eller produktion og salg af sæber og olier. Langt de fleste af de unge piger har valgt at lære at sy.

Inden kursets start blev alle piger undervist i fire dage. Her lærte de om kvinders og børns rettigheder, forebyggelse af graviditet og

UNDERVISNINGEN GØR EN KONKRET FORSKEL Denne undervisning har haft stor betydning for mange af pigerne.

Helena fra Matai, der bor med sin far og hendes 2-årige søn fortalte blandt andet: ”Det vigtigste, jeg har lært på seminaret er, hvordan jeg passer bedre på mig selv og mit barn”. Hun afrundede vores snak med at sige: ”Det bedste ved sykurset er, at dette er der ingen, der kan tage fra mig. Jeg kan bruge det resten af mit liv.”

På seminaret lærte pigerne også om det vigtige i at stå sammen og hjælpe hinanden, herunder også en forpligtelse til at videreformidle denne viden til andre unge piger omkring dem. I min snak med pigerne er det tydeligt, at disse pointer har gjort indtryk. Én af pigerne her fra Sumbawanga, som næsten hver dag har 7

sine to børn på hhv. 0 år og 2 år med på kurset, fortæller: ”Jeg er meget taknemmelig for at være med i dette projekt. Dette er min drøm. At lære at sy og dermed have fået mulighed for at passe på mine børn og klare mig uden en mand”.

DRØMMER OM AT KUNNE KØBE EGEN SYMASKINE

I Laela snakkede jeg med en pige på 16 år, der er mor til to børn på hhv.

1 år og 3 år. Hun bor med sin mor i et lille hus, hvor de sover på sivmåtter og lever af at sælge små tomater.

Denne pige var ligesom de andre piger i projektet meget taknemmelig for at have fået denne mulighed for at lære at sy. Hun drømmer om, at hun en dag har tjent så mange penge på at sy tøj til andre, at hun kan købe sin egen symaskine.

Det er tanken, at disse piger, når sy-undervisningen er færdig engang i foråret, kan låne projektets symaskiner i en periode. I mindre grupper skal pigerne spare penge sammen, så de for eksempel et halvt år senere sammen kan købe gruppens første maskine.

Når de har sparet sammen til den tredje maskine, og de alle tre har én symaskine, vil målet og Marias første drøm være nået. Jeg håber meget, at det vil lykkes for dem.

Alle disse korte møder med de unge piger gør indtryk, og det bliver meget spændende at følge projektet fremover. Forhåbentlig vil det lykkes pigerne at hjælpe hinanden med at færdiggøre deres kursus. |

Fem fine, brugte computere til unge under uddannelse

Katrine og Katrine er de nye volontører foråret 2024

Af Peter Frank Nielsen

Katrine Dysager og Katrine Sulkjær på 21 år har med kort varsel sagt ja til at være volontører det kommende forår på børnehjemmet Bethania. De er begge vokset op i Skjern-området, og lige nu går de på Luthersk Missions Højskole i Hillerød. De brænder for at tjene Gud og mennesker, og glæder sig til at få mulighed for dette i Tanzania.

Derudover ser de frem til at lære sproget, kulturen og de lokale kristne at kende.

I Fremtid og Håb er vi taknemmelige for, at Katrine og Katrine vil give nogle måneder af deres ungdom til arbejdet i Sumbawanga.

Bed gerne for, at det må blive til velsignelse både for dem selv og børnene på Bethania. |

Anni Weinbrandt, der var med på volontørrejsen i 2019, var opmærksom, da hun fandt ud af, at hendes arbejdsplads, Process Engineering A/S, havde flere brugte computere stående på lager. PC-erne skulle blot skrottes, fordi de ikke længere passede ind i firmaets IT-løsning. Da computerne er rensede og geninstallerede, kan de uden videre pakkes i kufferten og tages med til Sumbawanga.

I Fremtid og Håb er vi glade for, at Anni tænkte på os og de unge i Tanzania. Computerne kommer helt sikkert til at blive til hjælp og glæde for nogle af vores unge.

Er der andre, der har lignende muligheder, så hører vi selvfølgelig meget gerne om det. |

ÅRSMØDE I FREMTID OG HÅB

Af Peter Frank Nielsen

Clausen & Søn ApS TØMRER - SNEDKER - BETON

Per Kjær Clausen Bavnbjergvej 3, 7100 Vejle 6013 0006 lonesper@gmail.com

Katrine Dysager og Katrine Sulkjær foran højskolen LMH, hvor de er elever indtil jul. Foto: Katrine Dysager.

Det skal tegnes!

Sæt kryds i kalenderen søndag den 21. april 2024.

Status på økonomien i Fremtid og Håb Af Peter Frank Nielsen Vi nærmer os slutningen af året, og jeg dristede mig til at spørge kasserer, Dorte Elvang, hvordan det ser ud med økonomien. Når det gælder indtægter, er vi glade og taknemmelige, for vi følger nogenlunde budgettet. Derimod er udgifterne desværre vokset mere end forventet. Byggeriet af det nye Drop In Center er den primære årsag til dette. Vi greb i bestyrelsen en mulighed for at købe et hus, som vi kunne gøre til vores kommende center i byen. Det har vi brugt en del penge på - og vi tænker, at det var nødvendigt. Derfor beder vi igen i år, om en god gave til Fremtid og Håb, så vi fortsat kan være en omsorgsfuld støtte for fattige familier i Sumbawanga. Se evt. betalingsmuligheder nedenfor. |

Tal med en bank, der forstår dig

freehand.dk

Gadebørnsarbejdet FREMTID OG HÅB

Weysesvej 3, 7400 Herning T: +45 5217 8009 E: kontakt@fremtidoghaab.dk W: fremtidoghaab.dk CVR nr. 31 90 87 01

Formand Henrik Grove Rasmussen T: +45 4044 2533 E: gammelgrove@gmail.com

Fremtid og Håb er en dansk organisation, der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det sydvestlige Tanzania. Nøden blandt gadebørnene er stor, og resurserne er små. Derfor arbejder vi på at få etableret hjælpecentre og børnehjem i samarbejde med de lokale myndigheder i Sumbawanga. ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” (Jer 29,11)

Stiftere af Fremtid og Håb: Karin & Ole Weber.

INDBETALING AF GAVER OG KONTINGENT Danske Bank Reg. nr. 1551 Konto nr. 10320739 MobilePay 688484

sparnord.dk 96 34 40 00

NYHEDSBLADET Redaktion:

Peter Frank Nielsen Jesper Grove Rasmussen Jonas Hülke Mortensen Layout: freehand.dk Tryk: lasertryk.dk Distribution: Irena Nyholm

FORSIDEFOTO Børn fra Drop In Centret besøger det nye center, som de tager i brug efter nytår. Byggeleder, Said, står i baggrunden med hvid hjelm. Murstenene er produceret på børnehjemmet Bethania. Foto: Marieke Brinck.