Nyhedsbladet december 2024

Nyhedsbladet

FREMTID OG HÅB December 2024

2 4

På besøg hos de seje UYME-kvinder

Samtale med Joseph Kassaila om lederskifte i Fremtid og Håb

5 6

Konference i Nairobi, Kenya Hverdagen på Bethania

7 8

Ny skatmester i Fremtid og Håb

Bethania fik besøg af en tornado

På besøg hos

de seje UYME-kvinder Sekina og Elisabeth i deres lille forretning. Dette var deres midlertidige rum, så hvis alt er gået efter planen, har de nu fået et større sted, hvor de kan sidde med de andre kvinder fra deres gruppe. Foto: Ditte Thuehøj.

Vi skal nu på en lille tur rundt og besøge nogle seje kvinder, som er en del af Fremtid og Håbs projekt, UYME. Det står for ”Unmarried Young Mothers Empowerment” – styrkelse af unge, ugifte mødre.

Af Ditte Thuehøj - tidligere volontør

Når kvinderne mestrer deres håndværk, bliver de sendt ud i mindre grupper. Grupperne virker som en slags andelsforening, hvor kvinderne sidder sammen og arbejder, deler økonomisk overskud og sammen starter en forretning.

Målet med UYME er at give enlige mødre muligheden for at få et job og derigennem også et håb om en fremtid. Fremtid og Håbs primære opgave er egentlig at støtte børnene i og omkring Sumbawanga, så hvorfor dette projekt? Hele intentionen med UYME er at forebygge, at børn ender som gadebørn. Projektet handler også i høj grad om at undervise mødrene i almindelige færdigheder, som giver dem større mulighed for at blive bedre mødre for deres børn. CKU i Danmark støtter projektet med 500.000 kr. over to år.

Kvinderne, som er blevet en del af projektet, kommer primært fra gaden eller har boet hos deres forældre. Kvinderne har tjent lidt penge ved noget dagsarbejde, de har fundet i byen. Nogle af mødrene kan også have arbejdet på barer eller har været nødsaget til at prostituere sig.

Joseph og Evodia (som er ledere for projektet) har været rundt i Sumbawanga og i landsbyerne omkring for at samle kvinderne. Herefter har kvinderne fået mulighed for at vælge et håndværk, de gerne ville lære.

I grupper har de modtaget oplæring i deres håndværk.

Sideløbende har de fået undervisning i hygiejne, alkohol, børneopdragelse, økonomi og andre færdigheder.

SEKINA OG ELISABETH HAR LÆRT AT SY De første, vi skal besøge, er Sekina Wilium og Elisabeth Kangwa, som begge har lært at sy og nu har deres egen lille forretning sammen med et par andre kvinder. Sekina har en lille pige og boede hos sine forældre, før hun blev en del af UYME. Elisabeths historie kan læses i sidste nyhedsblad. Hun har fem børn og blev af myndighederne ledt til UYME. Begge kvinder fortæller, hvordan de havde en mand, som forlod dem. Efterfølgende stod de alene og med ansvar for børnene. Lige nu har de deres lille forretning i Laela, som har kørt i 3 måneder. Kvinderne er begge flyttet ud og bor selv med deres børn, som de nu i større grad føler, de kan forsørge. Sekina fortæller, at UYME ikke kun har ændret hendes livsomstændigheder, men også ændret hendes tankegang. De lever nu ikke kun for at få mad på bordet fra dag til dag, men har lært at spare op. Dette giver dem mulighed for et mere stabilt liv for både dem og børnene.

2

STELLA OG JOYCE HAR ÅBNET EN BUTIK De næste vi skal besøge, er Stella Samson og Joyce, som har en lille butik i Laela. Stella har et tvillingepar på 5 år og Joyce har et barn på 2 år. De har fulgt hinanden gennem det hele og kommer begge fra et liv med småt betalt arbejde, de har fundet fra dag til dag i byen. De viser stolt deres lille butik frem, som de har sammen med nogle andre kvinder fra projektet. Den giver dem mulighed for at blive selvstændige i deres hverdag, og vigtigst af alt, så stråler de bare af glæde og en masse håb for fremtiden.

SÆBEPRODUKTION I LAELA I Laela ligger også en sæbefabrik, hvor Frank Joseph lærer kvinderne fra UYME at lave sæbe. Den lille sæbefabrik har været en stor succes. Kvinderne har sammen med Frank formået at lave en velfungerende forretning, som endda sender sæbe udenbys til bedre priser. Frank fortæller, hvordan kvinderne er gået fra at bo hos familiemedlemmer og nu bor selv med familie og arbejde. Han fremhæver særligt en kvinde, ved navn Stella. Hun har formået at starte sit eget sæbebrand ved siden af deres fælles forretning. Han fortæller, at flere bliver inspireret til at gøre det samme, som virkelig er noget, der gør en forskel for kvinderne og deres børn. Frank siger ”Tusind tak for at hjælpe vores søstre, og fortsæt endelig støtten!” Han stråler af stolthed over de ”søstre”, som han har set vokse rigtig meget i den tid, han har fulgt dem.

Stella og Joyce i deres lille butik, der ligger i en ny bydel af Laela med masser af potentiale for en god forretning. Foto: Ditte Thuehøj.

Frank og en af kvinderne som stolt viser den lille sæbefabrik frem. Foto: Ditte Thuehøj.

Theresia og Veronica i deres frisørsalon, som de dagligt arbejder på at forbedre med deres fælles overskud. Foto: Ditte Thuehøj.

3

VERONICA OG THERESIA HAR ÅBNET EN FRISØRSALON Det sidste sted vi skal besøge, er en lille frisørsalon, hvor Veronica Matofali og Theresia Kansinde arbejder.

Før de blev en del af UYME, arbejdede de i marken sammen for en meget lille løn. Veronica har tre børn og Theresia har to. De viser deres fine salon frem og fortæller, hvordan de startede med en lille føntørrer og en lille tørrehjelm. Efter bare tre måneder har de nu selv sparet sammen og har købt en bedre føntørrer, tørrehjelm, en bænk, et frisørbord og pynt til salonen.

Da de bliver spurgt, hvad UYME har gjort af forskel i deres liv, griner de begge, og fortæller, at de nu kan give deres børn pænere tøj på, selv går i pænere tøj og kan spise godt. De siger begge mange tak til alle, der støtter, og beder om fortsat at støtte, da det gør en kæmpe forskel for dem.

Da vi går rundt mellem de forskellige forretninger, fortæller Evodia, hvor svært det er for kvinderne at sætte ord på den forskel, UYME har gjort for dem. Hun siger, at hun oplever, at de er meget taknemlige, og at det for mange af kvinderne har ændret deres liv meget radikalt. |

Samtale med Joseph Kassaila om lederskifte i Fremtid og Håb Joseph Kassaila, leder af Fremtid og Håb i Sumbawanga, har besluttet, at han fra nytår træder tilbage som øverste leder. Emmanuel Mwampimbe, der i mange år har været Josephs højre hånd, overtager ledelsen efter ham. Det bliver en mærkbar forandring, fordi Joseph helt fra begyndelsen i 2003 så tydeligt har tegnet Fremtid og Håbs profil. Bente Grauslund Kjeldsen interviewede Joseph i oktober, da hun var i Sumbawanga. Det blev til både et tilbageblik og et kig fremad.

EN DAG MØDTE DU KARIN OG OLE WEBER. HVORDAN OPLEVEDE DU SAMARBEJDET I BEGYNDELSEN?

Fra venstre Bente Grauslund Kjeldsen, Emmanuel Mwampimbe, Joseph Kassaila, Bente Solsø Dommert. De fire er fotograferet foran Libori Centret i Sumbawanga.

Foto: Bente Gade.

Af Peter Frank Nielsen/Jesper Grove Rasmussen JOSEPH, HVORFOR VALGTE DU AT ARBEJDE MED DISSE SÅRBARE BØRN FRA GADEN? Det handler rigtig meget om min opvækst, som var her i Sumbawanga. Mine forældre blev skilt, da jeg var to år, og det var mest min mormor, der tog sig af mig og opdragede mig. Da jeg selv gik i

grundskolen, var der mange børn på gaden, som ingen steder havde at gå i skole. Så jeg inviterede dem hjem til min egen skole. Jeg begyndte at lære gadebørnene grundlæggende færdigheder, og de vendte så tilbage til gaden igen.

De kom dog næste aften og lærte lidt, og sådan fortsatte det. Så helt fra dengang lærte jeg de hjemløse børn at kende, og jeg blev klar over, at de havde brug for hjælp.

4

Vi var alle optaget af at hjælpe børnene, men vi havde forskellige idéer til, hvordan organisationen skulle bygges op. Ole ville meget gerne have arbejdet knyttet sammen med kirken og f. eks. have en præst til at stå i spidsen for arbejdet. Men jeg vidste på det tidspunkt, at der var nogle interne problemer i kirkerne, og jeg tvivlede på, at de havde samme passion for børnene, som jeg selv havde. Efter nogle år kom vi dog ind på det samme spor, og vi oprettede Fremtid og Håb som en uafhængig organisation med en luthersk profil, uden at vi var tilknyttet en bestemt kirke.

FORESTILLEDE DU DIG, AT FREMTID OG HÅB KUNNE UDVIKLE SIG TIL DET, DET ER I DAG? Slet ikke. Vi startede med et drengehjem med 34 drenge. Jeg tænkte dengang, at når de 34 drenge var vokset op, så kunne vi stoppe det hele igen, men behovene blev ved med at dukke op. Vores arbejde lykkedes med mange børn, og støtten fra den danske bestyrelse var trofast. Derfor udviklede arbejdet sig til det, det er i dag. Uden den økonomiske og moralske støtte ville vi have stoppet.

NÅR DU SER FREMAD, HVAD BLIVER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR FREMTID OG HÅB? Vi er afhængige af støtten fra Danmark. Uden den vil det være meget svært at drive arbejde videre. Derfor støtter jeg også initiativerne for at gøre os mere selvforsynende, f. eks. med landbrug. Derudover er vi afhængige af velvilje fra myndighederne. Vi arbejder hele tiden på at have et godt samarbejde med kommunen, og det er lykkedes indtil nu.

Når vi ser fremad, er det også vigtigt, at dem der kommer efter mig, er i stand til at løfte opgaven.

Emmanuel er min højre hånd, og jeg beder Gud om, at han vil give ham evner og passion til at drive arbejdet videre. Og jeg er ikke bekymret. Når jeg træder tilbage, tager Emmanuel over efter mig.

HVAD MOTIVERER DIG I ARBEJDET MED BØRNENE, JOSEPH? To ting er vigtige i den forbindelse. Først og fremmest at have et dygtigt personale, som har den samme passion som dig selv. Vi gør tingene på den samme måde, og det er vigtigt. Det andet er støtten fra Danmark, Norge og Færøerne. Jeg er meget taknemmelig for den hjælp vi har fået, for uden den havde arbejdet slet ikke været muligt. Jeg er ikke optaget af, hvad jeg selv får ud af det, men støtten fra både den lokale og danske bestyrelse motiverer mig hver dag til at fortsætte arbejdet.

HVIS DU SKULLE BESKRIVE FREMTID OG HÅB MED ET ORD, HVAD VILLE DET SÅ VÆRE? Stort! Det har været en glæde at arbejde med Fremtid og Håb. Jeg nyder det, og det er stort for mig.

HVAD SKAL DER SKE MED JOSEPH KASSAILA, NÅR DU TRÆDER TILBAGE? Jeg skal støtte Emmanuel i arbejdet. Jeg skal være assisterende leder, så han altid kan søge vejledning hos mig. På længere sigt skal jeg måske være en del af den lokale bestyrelse, så jeg træder ud af de daglige aktiviteter, men stadig er en del af arbejdet. Fremtid og Håb har siden 2003 været en væsentlig del af mit liv og min families liv. Det kan ikke skilles ad. Så jeg vil fortsætte med at være nært knyttet til Fremtid og Håb. |

HVORDAN VIL DU BESKRIVE DEN INDFLYDELSE FREMTID OG HÅBS ARBEJDE HAR HAFT PÅ BYEN SUMBAWANGA? Fremtid og Håb har været en rollemodel for andre organisationer og kirker i Sumbawanga. Det skyldes de mærkbare resultater, der er kommet ud af arbejdet.

Der er børn, der nu arbejder i kommunen, på private hospitaler, i private firmaer og endda nogen, som har startet egen virksomhed. Vi har børn, der er uddannede i mere end 12 forskellige erhverv. Så byen kan være stolt af Fremtid og Håbs arbejde.

Konference i Nairobi, Kenya Af Helle Rasmussen og Jesper Grove Rasmussen I november måned inviterede Center for Kirkelig Udviklingsarbejde (CKU) til konference for alle deres medlemsorganisationer i Nairobi, Kenya. Fra Fremtid og Håb deltog både en delegation fra både Nord og Syd, bestående af baba Joseph og Emanuel fra Syd og baba Henrik og Helle Rasmussen fra Danmark. Vores reporter on location Helle beretter om to intense dage på ”Karen Blixen Conference Center” med undervisning, erfaringsudveksling og gode netværksdannelser på tværs af organisatoriske skel samt landegrænser under overskriften: ”tros-baseret praksis”.

Helle udtaler: ”Det var godt at være sammen med Joseph og Emanuel på ukendt jord og dele liv og sammen indtage ny viden.”

Fremtid og Håb viste sig endnu engang som en inspirationskilde, da særligt vores Drop In Center vakte stor interesse og flere besøgsdage blev arrangeret. |

Fra venstre Henrik Rasmussen, Emmanuel Mwampimbe og Joseph Kassaila. Foto: Helle Rasmussen.

5

HVERDAGEN på Bethania Rakel Fogh Nielsen og Signe Jensen har siden august været i fuld gang med deres arbejde som Fremtid og Håbs volontører på Bethania. Her kan du følge, hvordan deres hverdag ser ud.

Hver onsdag tager Rakel og Signe sig også af yngre børn, når de, sammen med en volontør fra børnehjemmet Peters House, tager til Katandala Spædbørnehjem.

Her er de fleste børn under to år. ”Vi hjælper til med at lege med børnene, give en masse krammere, skifte ble og give børnene mad,” fortæller Rakel og Signe.

Af Jonas Hülke Mortensen Der er nok at lave, når man er volontør på Bethania.

For Rakel og Signe går meget af tiden blandt andet med at undervise. Rakel underviser omkring otte børn fra Bethania, der venter på at skulle starte i Secondary School. ”Jeg har undervist dem i engelsk i to måneder, og jeg er også begyndt med at undervise dem i matematik. Jeg har tidligere også undervist Bethanias Kindergarden-børn (børnehavebørn red.) i alfabetets lyde” siger Rakel.

For Signe foregår hendes undervisning særligt på DIC (Drop In Centret), hvor der både er tid til læring og leg. ”To dage i ugen starter jeg min dag med undervisning på DIC, hvor jeg underviser omkring fem børn i engelsk. Fra klokken otte til ti er der engelskundervisning, klokken 10 er der chai (te), og derefter leger vi indtil klokken 12,” fortæller Signe.

PERLER, SPIL, DANS OG SANG Når Bethanias børn kommer hjem fra skole og andre aktiviteter sent om eftermiddagen, bruger Rakel og Signe ofte tid sammen med børnene. ”Der er ofte lidt tid til at være sammen med børnene og høre om deres dag. Engang imellem hiver vi også perler, spil eller andet frem, ligesom vi engang imellem er med til deres aftenandagt,” siger Rakel og Signe.

Om fredagen står programmet ofte på at lave en masse popcorn. Her fylder de en stor spand op med popcorn, så de kan holde filmaften sammen med Bethanias børn.

En gang om måneden holder de også noget, de kalder ”performance night,” hvor børnene kan lave opvisning for hinanden. ”Der bliver pyntet op med balloner, og så må man stille op med lige præcis det, man har lyst til. Alt fra dans, sang og komedie bliver fyret af i stor stil,” fortæller de to volontører.

WEEKENDER MED BÅDE ARBEJDE OG HVILE Når weekenden er nået, er der ikke kun tid til afslapning. For lørdag står den på arbejdsdag, hvor alle børn og medarbejdere deltager i alt arbejdet, der skal gøres på stedet. ”Der bliver lavet alt fra mursten, fældet og flyttet store træer, arbejdet i marken og i drivhuset. Vi (Rakel og Signe) er også fornylig begyndt på et projekt, hvor vi maler et verdenskort i Bethanias lektielæsningslokale. Ofte slutter lørdagen af med en fodboldkamp, og derefter har vi volontører lavet dej klar til snobrød og bål,” siger Rakel og Signe.

Drengene på Bethaniabørnehjemmet er i gang med lørdagsarbejde. Foto: Rakel Fogh Nielsen.

6

Om søndagen er der så både tid til kirke og afslapning. ”Vi har prøvet lidt forskellige kirker af, og vi har på det seneste gået i en lille kirke, der ligger tæt på Bethania, kaldet Tanzania Assemblies of God. En del af børnene går der, og vi får lyttet til prædiken, sunget og danset. Ellers går søndagen ofte bare med stille og rolig hygge med børnene. Vi ser for eksempel TV, spiller fodboldkamp i spisesalen,” fortæller Rakel og Signe.

Rakel og Signe er på Bethaniahjemmet indtil d. 12. december, hvorefter de rejser hjem igen til Danmark. |

Rakel hygger sig med nogle af børnene på Bethania. De er ved at gøre klar til snobrødsbagning. Foto: Signe Jensen.

Ny skatmester i Fremtid og Håb Af Jesper Grove Rasmussen Redaktionen på Fremtid og Håbs nyhedsblad erfarer at Dorte Elvang takker af som kasserer efter 15 år på posten. Derfor er det kun på sin plads at udtrykke en stor tak og samtidigt byde nye kræfter velkommen til maskinrummet i vores organisation.

Redaktionen har snakket med den afgående kasserer og sagt goddag til den nye, der skal træde i hendes sted.

TAK FOR DIN TID Livsnerven og limen i en frivillig drevet organisation som Fremtid og Håb består selvsagt af de mange ildsjæle, der vedholdende og resolut yder en enorm indsats for at holde hjulene i gang og sørge for, at håbet bliver til handling. En af disse ildsjæle er Dorte Elvang, der siden 2010 har været en bærende del af vores arbejde og gennem årene har bidraget til, hvor Fremtid og Håb er i dag. Hun træder fra årsskiftet tilbage som kasserer efter 15 år på posten!

STOR UDVIKLING OG MEGET HJERTE! For Dorte har rejsen været fantastisk, og hun føler sig særligt både ydmyg og enormt taknemmelig over alle de mennesker, der gennem årene trofast har bakket op og støttet det gode arbejde, Fremtid og Håb laver. Dorte ved det, for hun har gennem sin tid ved skattekisten fulgt udviklingen tæt. Fra lejede ejendomme i 2010 frem til, at Fremtid og Håb nu selv ejer børnehjem og Drop In Center, samt projekterne med blandt andet unge mødre, der er stablet på benene over de sidste år. Dorte finder, at det alt sammen har været rigtig spændende at følge (om end det har givet hende nok at se til) og vidner for hende om en arbejdsom bestyrelse, der gerne vil gøre en forskel. På vegne af hele Fremtid og Håb skal der lyde en stor TAK til Dorte for hendes store indsats!

VELKOMMEN TIL PETRA POSTOLACHE Spørgsmålet om, hvem der skal tage over, er heldigvis allerede 7

Petra glæder sig til at komme i gang med arbejdet! Privatfoto.

besvaret, og Dorte fortæller, at økonomien også fremover er i trygge hænder. Den nye kasserer hedder Petra Postolache, der er uddannet erhvervsøkonom med speciale i kommunikation og arbejder med miljø, legalitet og ESG (bæredygtighed). Petra er kollega med Dorte og har fulgt Fremtid og Håbs vigtige arbejde længe. Hun glæder sig til at begynde. Hun ser frem til at blive en del af Fremtid og Håb - ikke mindst til at møde børnene, lære om deres hverdag og være en aktiv del af bestyrelsen. Overdragelsesarbejdet er begyndt, og en endelig fordeling af Dortes opgaver vil blive meldt ud. Vi ønsker Petra Guds velsignelse i hendes nye rolle. |

Bethania fik besøg af en tornado

Drivhusets dug hang i laser efter besøg af en tornado. Foto: Mikael Constantine.

Af Knud Erik Brixen Et vejrfænomen, vi ikke helt kender til i DK, er en tornado. Den kan være af varierende styrke og udbredelse. Det erfarede beboere på Bethania d. 15 juni, hvor en kraftig, centreret tornado passerede hen over compounden og sugede dugen (taget) af vores nye drivhus, men rørte ikke det gamle få meter væk.

En ny dug blev hastigt bestilt ved leverandøren i Arusha. Da forudbetalingen var landet på hans konto, kørte montøren de 1300 km til Sumbawanga og ankom på det aftalte tidspunkt. I løbet af forbavsende kort tid var det nye drivhus igen beklædt med et nyt tag til glæde for alle parter. En god plan KAN faktisk godt lykkes til tiden – også i TZ! |

Gadebørnsarbejdet FREMTID OG HÅB

Weysesvej 3, 7400 Herning T: +45 5217 8009 E: kontakt@fremtidoghaab.dk W: fremtidoghaab.dk CVR nr. 31 90 87 01

Formand Henrik Grove Rasmussen T: +45 4044 2533 E: gammelgrove@gmail.com

TØMRER - SNEDKER - BETON

Per Kjær Clausen Bavnbjergvej 3, 7100 Vejle 6013 0006 lonesper@gmail.com

Det skal tegnes!

”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” (Jer 29,11)

Stiftere af Fremtid og Håb: Karin & Ole Weber.

Rejseleder Per Clausen fortæller: Vi er i fuld gang med de sidste forberedelser til rejsen, der er fuldtallig med 18 volontører og 2 rejseledere i alderen 22-68 år.

Vi glæder os voldsomt til at vandre op på Kilimanjaro, gennem regnskoven til 3000 m højde og få et foto af den sneklædte top midt i Afrika... og til at komme til en festlig gudstjeneste hos Pastor Kessy - og til at hjælpe børnene og de ansatte med at bygge en god legeplads til børnene på DIC, at lave flotte vægmalerier på muren og i værelserne, at undervise og lege med børnene, at gøre deres værelser hyggelige og hjemlige, at være midt i den afrikanske dagligdag i Sumbawanga - og til at svømme og dykke i Tanganyikasøen, der altid er 24-26 grader varm... - og til måske at sove i telt under Afrikas himmel til lyden af cikadernes sang… |

Økonomien har brug for en kærlig hånd

Clausen & Søn ApS

Fremtid og Håb er en dansk organisation, der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det sydvestlige Tanzania. Nøden blandt gadebørnene er stor, og resurserne er små. Derfor arbejder vi på at få etableret hjælpecentre og børnehjem i samarbejde med de lokale myndigheder i Sumbawanga.

Volontørrejsen februar 2025

freehand.dk

Kasserer Dorte Elvang fortæller, at økonomien i 2024 nogenlunde hænger sammen. Arbejdet bæres oppe af gaver, og vennerne har været trofaste. Dog sigter vi mod et lille underskud, hvis december måned ikke bliver rigtig god. Så lad os hjælpe hinanden med en god gave i december. Det sikrer, at vi kan fortsætte de mange gode aktiviteter for både børn, unge og familier. |

INDBETALING AF GAVER OG KONTINGENT Danske Bank Reg. nr. 1551 Konto nr. 10320739 MobilePay 688484

NYHEDSBLADET Redaktion:

Peter Frank Nielsen Jesper Grove Rasmussen Jonas Hülke Mortensen Layout: freehand.dk Tryk: lasertryk.dk Distribution: Irena Nyholm

FORSIDEFOTO Billedet er taget foran kirken ”Tanzania Assemblies of God” efter en gudstjeneste. Her går mange af børnene i kirke. Den ligger omkring en kilometer fra Bethania. På billedet ses Signe og Rakel (volontører) sammen med Joseph og Sonia. Foto: Rakel Fogh Nielsen.