Parallelopdraget opgaven og processen Parallelopdraget blev igangsat 23. november 2020 med fem deltagende teams efter en forudgående prækvalifikation og afsluttet med præsentationer af de fem forslag 8. og 9. marts 2021. Processen forud for og under parallelopdraget Parallelopdraget er gennemført inden for rammerne af Kommuneplan 2019, der fastlægger de overordnede rammer for byudvikling i Jernbanebyen, i forlængelse af offentlig dialog om bydelens fremtid. Forud for igangsætningen af parallelopdraget gennemførte grundejerne DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja Ejendomme A/S en visionsudviklingsproces med en følgegruppe bestående af fageksperter inden for byudvikling og ejendomsudvikling, herunder investorer, repræsentanter for de almene sektor, idrætsorganisationer mv. Der er ligeledes afholdt dialogmøder med lokaludvalg og interessenter, grundejerne har haft foretræde for Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune og har gennemført en offentlig idéfase, hvor alle interesserede kunne indsende idéer, som efterfølgende er inkluderet i programmet for parallelopdraget. Et planlagt åbent hus-arrangement kaldet ’Jernbanebydage’ i efteråret 2020 med muligheder for at opleve en præsentation af projektet, indgå i dialog med grundejerne og deltage i byvandringer i Jernbanebyen, måtte desværre aflyses som følge af COVID19-restriktioner. ’Jernbanebydage’ planlægges i stedet gennemført i form af byvandringer i forsommeren 2021. Programmet for parallelopdraget blev endvidere udarbejdet i tæt dialog med Københavns Kommune og med inputs fra HOFOR, Metroselskabet, BaneDanmark mfl. Grundejerne har således lagt stor vægt på inddragelse og dialog forud for parallelopdraget. Parallelopdraget blev gennemført som en dialogbaseret proces med opstartsseminar, besigtigelser og to workshops med deltagelse af de fem teams samt et vurderingsudvalg med repræsentanter for de to grundejere, Københavns Kommune, fagdommere og rådgivere. De to grundejere har gennem hele processen været i dialog med en interessentfølgegruppe, hvor lokaludvalg, foreninger og repræsentanter for naboer i området har været repræsenteret. Interessentfølgegruppen har i en fortrolig proces fået indblik i de præsentationer de fem teams har givet på to workshops, og opsummerende spørgsmål fra interessenterne har undervejs været kommunikeret til de fem teams.
Deltagende teams Team BIG SLA BIG SLA WSP RAW Mobility Backscatter Mogens Morgen Mette Lis Andersen Team Cobe Cobe Arcgency Urban Creators EKJ Rådgivende Ingeniører 103 Rådgivende Ingeniørselskab Metropolitan Metaculture Sandra Lori Petersen Mark Vacher Team Snøhetta Snøhetta WE Architecture Space Syntax Burkhard Horn TransSolar Natur360 Team Vandkunsten Holscher Nordberg Tegnestuen Vandkunsten Holscher Nordberg Architecture and Planning Marianne Levinsen Landskab Norconsult Bureauet Niels Bjørn Birk Jørgensen & Søberg Kenneth Balfelt Team Bactocon Søren Hemmingshøj Team WERK WERK Via Trafik Rønnow Arkitekter Aaen Engineering Oluf Jørgensen Exometric Briq
Hvert team har afleveret plancher og A3-hæfter med beskrivelse af deres forslag, som kan ses på www.jernbanebyen.dk
8
Vurderingsrapport