DIT BARN #22

FARVERIGE PLAKATER TIL SMÅ (og store) LEGOFANS

Velkommen til 22. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

En læser skriver, at hun er overrasket over, hvor mange, der ingen regler har og vil gerne høre andres tanker om dette. Hun spørger: “Er det et bevidst valg, og handler det i så fald om, at I mener, børnene kan administrere det selv, at det bare ikke er så vigtigt for jer, eller at I ikke gider bruge energi på at sætte grænser, f.eks. fordi det er konfliktfyldt? Læs 7 interessante input fra andre mødre i artiklen Regler, rammer og grænser.

Når børn bevæger sig, mens de lærer bogstavlyde, så bliver de markant bedre til at genkende lydene fra de enkelte bogstaver. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet foretaget i samarbejde med 10 skoleklasser. Du kan læse om det i artiklen Bevægelse kan booste børns kendskab til bogstavlyde .

I brevkassen besvarer sundhedsplejerske Karin Holm spørgsmål om børnehave. Læs om en dreng, som ikke vil i børnehave, 2 piger som ikke vil lege med andre børn og en følsom dreng, som har problemer i daginstitutionen..

Og hvis du er i shoppehumør, finder du hele 34 sider med skønt vintertøj til dit barn.

Vi håber, du får en hyggelig stund i selskab med 22. udgave af DIT BARN.

Har du endnu ikke læst alle de tidligere udgaver af DIT BARN, kan du læse dem på www.ditbarn.dk

Har

Læs tidligere udgaver på WWW.DITBARN.DK

Blødt uld til de mindste

Bilkas 808 sortiment består af lækkert tøj og accessories til baby og børn.

Tøj, som ikke kun dækker hverdagens behov for varme, men også giver en følelse af kvalitet og velvære til dig som forælder, når du hjælper de små i tøjet.

Fordele ved uldtøj til de små:

• Uld er varmeregulerende og isolerer både mod kulde og varme

• Uld er fugtabsorberende, så huden altid er tør

• Uld er naturligt

• Merinould er dejligt blødt mod den følsomme hud hos de små Shop tøj & sko online og få leveret hjem til dig Du finder det bløde uldtøj i Bilka og på Bilka.dk.

RAMMER OG GRÆNSER

Jeg kan mærke, at jeg er overrasket over, hvor mange, der ingen regler har. Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres tanker bag dette.

Er det et bevidst valg, og handler det i så fald om, at I mener, børnene kan administrere det selv, at det bare ikke er så vigtigt for jer, eller at I ikke gider bruge energi på at sætte grænser (f.eks. fordi det er konfliktfyldt)?

Er det generelt, at der ikke er regler/rammer/grænser, eller er det kun omkring mad og skærmtid, og i så fald, hvor går grænserne og med hvilke ting?

Og jeg er vitterligt ikke fordømmende, men faktisk reelt nysgerrig. Jeg har selvfølgelig mine egne holdninger, og der er en del rammer hjemme hos os.

Men jeg kan også selv blive i tvivl om, hvor meget det er nødvendigt, og hvornår man bare skal give slip, og jeg er sikker på, at jeg kan blive bedre til dette.

Samtidig synes jeg, jeg har bemærket, at mange omkring os f.eks. lader børnene være meget længere oppe end vores børn, se meget mere fjernsyn end vores, spise meget mere slik end vores osv.

Jeg kommer lidt til at føle, at vi er mega gammeldags, og samtidig kan jeg mærke, at jeg har nogle holdninger på det punkt, som jeg synes er vigtige.

Så min undren er, om det er en generel tendens ikke at have så mange regler/rammer, og hvad den skyldes. Måske kan jeg lære noget og få nogle input og se nogle ting i et nyt lys. Så enlighten me, please.

KATHRINE FLYDENDE GRÆNSER

Hos os er der flydende grænser, hvis man kan sige det sådan. Jeg har 3 børn på 10, 8 og 3 år.

Vores ældste på 10 tager selv hjem fra skole, og jeg var selvfølgelig i starten bange for, at det ville blive PC, fjernsyn og slik og chips, han faldt i. Derfor lavede vi en aftale om, at han skal gå med hunden, når han kommer hjem.

Han ringer, uden at skulle tvinges, og spørger, om han må tage noget at spise, for det at spørge er en del af vores opdragelse. Samtidig går han til håndbold, guitar og har ofte aftaler med kammerater, så at han sætter sig en time elller to ved PC’en engang imellem, er helt

OK med mig. Han passer sine ting, er sød og rar, og det er det allervigtigste for os.

Vores på 8 er i SFO hver dag indtil kl. 16, hvor jeg ved, at han er i gang. Han går også til håndbold og svømning, så at han kobler af med PC og fjernsyn er helt OK. Nogle gange kan han være lidt svær at få derfra, men hvem kan ikke være det, når de er opslugt af noget? Samtidig laver de matematik på PC, og deres frilæsning foregår også over internettet, så det er for ham ikke bare sjov men også et arbejdsredskab.

Den yngste på 3 låner min iPad en gang imellem, max 20 minutter af gangen, så gider hun ikke mere. Hun ser fjernsyn, når hun er rigtig træt, og når vi andre har nogle gøremål, hvor hun simpelthen er for træt til at

Regler og rammer opstår automatisk, når man bliver konfronteret med et eller andet og bliver tvunget til at tænke over, “hvordan har jeg det egentlig med det her?”.

blive sat i gang med at lege (har lige taget både middagslur og sut fra hende), men jeg tror, at det bliver bedre igen, og så bliver hun jo også ældre og kan mere være med.

der er noget til alle. Børnene bryder sig ikke om kogte grøntsager, men så får de da bare nogle friske.

METTE

INGEN REGLER ER OGSÅ EN REGEL

BETRAGTER IKKE REGLER SOM REGLER

Jeg tror, at de fleste har regler, men at de måske ikke betragter dem som regler.

Umiddelbart ville jeg også påstå, at vi ikke har ret mange regler, men hvis jeg tænker mig om, så er der mange ting, som nok vil blive betragtet som regler:

• Børnene har faste sengetider både i hverdag og weekend. Men der er selvfølgelig undtagelser.

• I hverdagene skal de tage tøj på, når de står op, og tøjet lægges frem om aftenen.

• Der skal laves lektier, når vi kommer hjem.

• Man må ikke se hvad som helst i fjernsynet.

Og mange flere ting, men det føles ikke som regler men bare som sådan, det er hjemme hos os. Det er det, de har lært. Vi har aldrig kaldt det for regler.

Og så mener jeg sagtens, at man kan sætte grænser uden af have regler for alt. Og på nogen områder er det vel også et spørgsmål om, hvordan man bedst får hverdagen til af fungere.

For mig er aftensmaden det tidspunkt, hvor vi hygger og snakker, men børnene er trætte, så jeg synes ikke, der er grund til af skabe konflikter ved, at de skal tvinges til af smage på alt. Jeg laver mad, så jeg ved,

Regler og rammer opstår automatisk, når man bliver konfronteret med et eller andet og bliver tvunget til at tænke over, “hvordan har jeg det egentlig med det her?”.

Vi har f.eks. venner, som har besluttet, at børn selv kan administrere deres sovetid og lærer af det, når de føler sig for trætte om morgenen. Så deres børn bestemmer selv. Og det fungerer vist nok godt for dem.

Så “ingen regler” er jo også en regel. Det er bare et andet valg.

BERLIN

MEGET FOKUS PÅ DE SYNLIGE OMRÅDER

Med min den ældste var jeg mere stram med spisningen med det resultat, at det var det, der fyldte, og ikke bare det at få et naturligt forhold til mad. Ingen børn lader være med at spise, fordi de vil genere nogen.

Alt for mange børn er for tykke og med spiseforstyrrelser osv. Så her har vi det helt afslappet, og min kæreste bruger nu samme måde med sin datter. Før skulle der altid lige være en forhandling mellem ham og datteren om, hvor meget der skulle spises, udover det hun havde spist. Virkelig trættende. Nu styrer hun det selv, og det går super.

De skal jo selv lære at mærke, om de er sultne eller

PIA

“

ej. Jeg tror desværre, det er blevet de der synlige områder, der er meget fokus på, fordi børn ikke er meget hjemme, så er det jo de nemme områder at styre og se. Mine børn kan sagtens selv styre TV, spil osv. Det er i perioder, ligesom det er med maden, hvad de vil spise og hvor meget.

Vi har en overordnet regel her: Man skal opføre sig, så alle kan være her. Vil man larme og drøne rundt, må man ud eller på værelset. Man siger tak for mad, tak og velbekomme osv. Man er med til de daglige gøremål. Pakker sin taske og passer sine ting. Men det er vigtigt for mig, at mine børn selv lærer at mærke sult, kulde og overstimulering, så de kan sige til og fra og mærke dem selv på alle områder.

Det samme med de områder, man ikke kan se. Nu i dag sagde min 7-årige til mig, at han var virkelig træt, så jeg måtte undskylde, hvis han virkede lidt sur. Han var længe oppe i går. I dag mærker han konsekvensen, og han sætter endda lige så fint ord på de begrænsninger, hans få timers søvn har skabt. EVA

GÅR IKKE IND FOR

Vi har også regler og rammer herhjemme. Måske er reglerne hos os ikke alle italesat, men vi har klare holdninger til mange ting. Måske en miljøskade (vi er hhv. lærer og pædagog).

Jeg er af den mening, at de fleste børn ikke selv kan eller skal administrere. Jeg går ikke ind for selvforvaltning. Det er vist de færreste børn, der magter eller har gavn af dette.

Jeg mener, at børn ved, hvad de vil, og voksne ved, hvad de har brug for.

Mht. at smage på maden, så er det faktisk en regel hos os. Jeg synes, vi alle må vise respekt for den, der har lavet mad - og det gør vi ved at smage på maden. Kan man ikke lide maden, må man gerne sige det, og hos os må det gerne spyttes ud på en diskret måde.

LILLEBITTE

Vi har regler hjemme hos os, men ikke dem, jeg troede jeg ville opstille, inden jeg fik børn.

REGLER UD - SITUATIONSFORNEMMELSE IND

Vi har ikke så mange regler - mere “tilpasning efter behov”.

Vores unger får helt sikkert lov til at være længere vågne end mange andre børn. Men så længe de får den søvn, de har brug for, får de lov til det. I weekenden er det mere sædvane, at ungerne (2 og 4) er oppe til kl. 22, end at de kommer i seng kl. 20. Vi hygger os med dem, og de sover længe om morgenen.

TV har vi som udgangspunkt ingen grænser for. Hvis de er trætte, får de lov til at se alt det TV, de vil. De magter ikke at lege. Hvis de sidder og bliver utidige, fordi de har røven fuld af krudt, slukkes der for TV’et.

De får slik mange gange i løbet af ugen. En lakridsstang, når vi er ude at handle. Slik til Disneysjov. Kage, hvis vi har bagt det. Slik, hvis de spørger efter det, og jeg synes, det er OK. Tilgengæld er det ikke i store mængder. Alt med måde.

Jeg ser ingen grund til at opstille de store regler med “kun slik om fredagen”, “kun 1 times TV om dagen”, “I skal i seng kl. 19”. Tingene kan jo tages, som de kommer. Og hvis ungen ikke er træt kl. 19, så skal den da heller ikke i seng!

Regler ud - situationsfornemmelse ind. Og alt med måde.

IKKE FOR FIRKANTEDE GRÆNSER

Da jeg læste dit indlæg, tænkte jeg, at du mere var en moderne forælder end en gammeldags :-) Jeg synes, det er helt i tidens tråd at have masser af regler, men det er sikkert fordi, min hverdag er fyldt med det.

Hver gang Ekstrabladet eller BT har en grum overskrift, så står politikerne i kø for at lave nogle flere love og regler. På min arbejdsplads er der et hav af regler for dit og dat, og jeg kender rigtig mange forældre, der har masser af regler og meget faste rammer. Modsat er jeg selv et barn af 70’ernes laissez-faire pædagogik, hvor vi børn selv skulle finde ud af alt muligt, hvilket må siges at være pænt gammeldags.

Jeg er ikke så god til det der med regler og alt for faste rammer. Vi har regler hjemme hos os, men ikke dem, jeg troede jeg ville opstille, inden jeg fik børn. De er dukket op, efterhånden som behovet meldte sig. F.eks. må man ikke synge i vores bil, for vores ældste er autist og synes, det er meget ubehageligt, når hans søster sidder lige ved siden af og synger. Min datter skal drikke 2 glas væske hver morgen, fordi hun flere gange har været dehydreret. Vi spiser slik i weekenden, fordi det er hyggeligt, og der skal være forskel på hverdag og weekend. Men det er ikke mere striks, end det kan gradbøjes efter behov. Vi har ikke som sådan regler om sengetid eller skærmtid, men der er trods alt mig og far, der bestemmer.

Jeg gider godt sætte grænser, men ikke hvis de bliver for firkantede. Jeg vil hellere vurdere situationen og tage en beslutning der ud fra.

Jeg er ikke så god til det der med regler og alt for faste rammer.

VELKOMMEN TIL LYSHOLM GARAGESALG

Vi sælger gode kvalitetsvarer til fordelagtige priser. Vores arbejdstøj til børn er en tøjserie lavet i samme materialer som voksen arbejdstøj. Vi sender over hele landet, men du er også velkommen til at afhente dit køb hos os i Haslev.

Ordrer sendes hver dag. Fragtfri levering ved ordrer over kr. 499,lysholmgaragesalg.dk

SIGURD BARRETT (56) 7 BØRN

Børnenes alder spænder over en periode på 25 år. Han har 2 børn med sin færøske hustru Heidrun Petersen (33): Ronja (4½) og hendes lillesøster (3). Fra sit første ægteskab med Winnie Merete Barrett har han 5 børn: Jens Konrad (28), Olga (24), Dagmar (22), Magda (20) og Ellinor (17).

KLAUS RISKÆR (67): 6 BØRN

Har 2 voksne børn Frederik og Christian med sin ekskone. 2 børn næsten samtidigt med 2 forskellige unge piger: Kristoffer og Christopher. 1 datter Isabelle (8) med ekskæresten Laura Petersen. 1 søn Adam (4) med kæresten Anna Lykke Ring (31), som altså er 36 år yngre end ham selv. Han blev farfar, før han fik sit yngste barn.

MARTIN BRYGMANN (59) 5 BØRN

Han var 26 år, da han fik sit første barn, og 52 år, da han fik nummer 5: Ludvig (33) og Frida (31) med Line Knutzon. Cornelia (17), Sørine (16) og Douglas (7) med kæresten gennem 21 år Marianne Lykkesfeldt. Han blev morfar for første gang sidste år, da hans ældste datter fik sønnen Monty.

BUBBER (57): 4 (SNART 5) BØRN

Venter nr. 5 med sin nye kone Signe Rossing (44) i foråret 2023. De har i forvejen Alfred (2½) sammen. Han har 3 voksne børn med sin ekskone Christina Ibsen. Signe har også 3 børn fra et tidligere forhold. Så den sammenbragte familie kan snart tælle 8 børn.

CASPER CHRISTENSEN (54): 4 BØRN

Sammen med ekskonen Anette Toftegård har han Cajsa (25) og Marvin (23). Og sammen med hustruen Isabel Christensen (36), der er datter af Jarl Friis-Mikkelsen, har han Cooper (6) og Jagger (3), der blev født på Caspers 51 års fødselsdag.

CHRISTIAN STADIL: (50) 4 BØRN

Han og fruen Alice Rosenkrantz Stadil (35) har fået 4 børn i løbet af 6 år: Winston (9), Hamilton (7), Harper India (6) og Archibald Balthazar Bror Rosenkrantz Stadil (3).

SKØNT TØJ TIL DIT BARN

Det kan være dyrt at handle børnetøj, og det vil BILKA gerne gøre op med. Derfor kan du med fordel vælge VRS til dit barn. VRS byder på et skønt udvalg af smart børnetøj til rigtig gode priser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Samtidig er flere af vores produkter også af økologisk bomuld. Find det i butikkerne eller shop online på BILKA.DK og få leveret hjem til dig.

SKJORTE: Str. 68-92 cm. 99,Str. 98-140 cm. 149,-

SWEATBUKSER: 98-140 cm. 129,-

TERMO LEGGINGS: Flere varianter. 98140 cm. 79,-

BLUSE: 98-140 cm. 149,-

BUKSER: 98-140 cm. 129,-

HELDRAGT: Flere varianter. 56-98 cm. 99,-

BODY: Flere varianter. 56-98 cm. 69,-

CARDIGAN: 56-98 cm. 149,-

BUKSER: 56-98 cm. 99,-

CARDIGAN: 98-140 cm. 149,-

LUFFE: Med lurex. 39,-

HUE: Med lurex og kvast. 59,-

BEVÆGELSE KAN BOOSTE BØRNS KENDSKAB TIL BOGSTAVLYDE

Når børn bevæger sig, mens de lærer bogstavlyde, så bliver de markant bedre til at genkende lydene fra de enkelte bogstaver. Det viser et nyt studie, som Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og Nationalt Videncenter for Læsning har foretaget i samarbejde med 10 skoleklasser i Københavnsområdet.

Læsning er en kompleks og vigtig færdighed og har betydning for børn og unges muligheder for at klare sig godt i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og i andre sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt at udvikle læsefærdigheder i barndommen.

BØRNENE BLEV DOBBELT SÅ GODE TIL DE SVÆRE BOGSTAVLYDE

Nu har et hold forskere fra Københavns Universitet og Nationalt Videncenter for Læsning sat fokus på, om bevægelse i undervisningen gør en positiv forskel for børns indlæring af bogstaverne og deres lyde.

“Vores forskning viste, at børnene, der brugte hele kroppen til at forme bogstavernes lyde, blev dobbelt så gode til de svære bogstavlyde, sammenlignet med børnene fra den gruppe, der havde traditionel undervisning”, fortæller ph.d.-studerende Linn Damsgaard fra Institut for Idræt og Ernæring.

Hun forklarer, at de svære bogstavlyde er f.eks. når e i “skole” lyder mere som et ø, og u i “nul” lyder som et å og tilføjer: “Lige bestemt de svære bogstavlyde er vigtige, for hvis børnene bliver dygtige til dem, så er det tidligere også blevet vist, at de bliver bedre til at læse”.

I projektet deltog 149 5-6 årige børn fra 0. klasse. De blev fordelt i 3 grupper: En gruppe der stod op og brugte hele kroppen til at forme bogstavernes lyde, en gruppe der sad ned og formede bogstavernes lyde med hænder og arme, og en kontrolgruppe, der modtog traditionel, siddende undervisning, hvor de skrev bogstaverne i hånden.

Studiet viste også, at også eleverne, som formede de svære bogstavlyde med håndbevægelser, mens de sad ned, havde en større fremgang end kontrolgruppen.

MÅLET ER AT GIVE BEGYNDERLÆSERE EN GOD START

Lektor Jacob Wienecke fra Institut for Idræt og Ernæring stod i spidsen for studiet og forklarer baggrunden for projektet:

“Det overordnede supermål er at blive klogere på, hvilke metoder man kan anvende for at give begynderlæsere en god start på at læse. Og tanken er så, at hvis vi gennem leg og bevægelse kan ramme børnene, der hvor de er, og hvor deres ressourcer i virkeligheden ligger - og vi derigennem kan skabe en læringsform, der kombinerer læsning med leg - så er det virkelig godt”.

Forskerne har tidligere påvist, at børnene følte sig mere

motiverede af de undervisningsformer, der inkluderede bevægelse, hvilket lektor Jacob Wienecke håber på giver anledning til at inspirere lærere og skoleledere til at prioritere mere bevægelse i fagene.

Studiet undersøgte også, om der kunne findes en direkte effekt af bevægelse på børnenes læsning af enkeltord. Det kunne der ikke, hvilket blandt andet kan skyldes, at børnene var på et så tidligt stadie i deres læseudvikling, at de ikke for alvor kunne overføre deres viden om bogstavernes lyde til læsning af ord.

Eller som ph.d.-studerende Linn Damsgaard beskriver det: “Bare fordi man lærer noderne og fløjtens lyde, så bliver man ikke Michaela Petri med det samme”.

DET BEDSTE TIL DE SMÅ

OLLIFANT.DK er et børneunivers af eksklusive brands i form af tøj, møbler og udstyr. Ollifant håndplukker de absolut bedste styles på markedet med fokus på miljøet og vores omgivelser.

‚ TALLERKEN

Nuuroo silikone tallerken med motiv af en sød koala. Fremstillet af LFGB-certificeret silikone, som er uden skadelige stoffer og godkendt til fødevarer. Silikonen tåler at blive tabt på gulvet uden at gå i stykker, og er godkendt til at komme i opvaskemaskinen og mikrobølgeovnen. 2 stk. Normalpris: 179.

 CARDIGAN

Lil’ Atelier Emlen cardigan.

Normalpris: 259,95.

 HUE

The New Annie strikhue. Normalpris: 149. 74,-

129, BLUSE

ƒ

OVERALL

Lil’ Atelier Leslie overall.

Normalpris: 259,95. 129,-

Lil’ Atelier Raja bluse. Normalpris: 159,95. 79,-

 HUE

That’s Mine Chapette beanie hue. Normalpris: 179,95. 89,-

BODY

MarMar Bibi body. Normalpris: 299. 149,-

 JAKKE

Lil’ Atelier Golan lang jakke. Normalpris: 549,95. 274,-

‚ TERMOJAKKE

Wheat Loui termojakke. Normalpris: 429,95. 214,-

Lil’ Atelier Emlem cardigan.

Normalpris: 249,95. 149,-

Lil’ Atelier Leslie vest fremstillet med økologisk bomuld. Normalpris: 319,95.

191,-

SKORTE

Soft Gallery skjorte. Normalpris: 350. 175,-

 TERMOSTØVLER

Lil’ Atelier Danson termostøvler. Normalpris: 299,95. 149,-

ƒ REGNTØJ

Mikk-Line regntøj med glitter. Normalpris: 599,95. 299,-

 BUKSER

Soft Gallery Hailey bukser. Normalpris: 150. 75,-

Lil’ Atelier Rimana 3/4 kjole med krydsmønster og en let tekstur i overfladen.

Normalpris: 479,95. 287,-

Lil’ Atelier smækbukser.

Normalpris: 399,95. 239,-

TERMOTØJ „

Mikk-Line termotøj med forstærkning. Normalpris: 249,95. 124,-

 HUE

Fliink Hart alpacahue. Normalpris: 279,95. 139,-

ƒ FLYVERDRAGT

Wheat Adi flyverdragt. Normalpris: 1.099,95. 549,-

TERMOSTØVLER „

Lil’ Atelier Danson termostøvler. Normalpris: 299,95. 149,-

SPØRGSMÅL OG SVAR OM

BØRNEHAVE

SUNDHEDSPLEJERSKE KARIN HOLM

Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.

Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål om børnehavebørn. Læs om en dreng på 4½ år, som ikke vil i børnehave, 2 piger som ikke vil lege med andre børn og en følsom dreng på 3 år, som har problemer i daginstitutionen.

MIN SØN VIL IKKE I BØRNEHAVE

Jeg har en dejlig dreng på 4½ år. Derhjemme fungerer han godt, er glad og sød. Han er den dreng, som vi altid har kendt.

I børnehaven går det ikke så godt mere. Han har i en længere periode været meget bange for en pædagog, men det er ude af verden nu (før han blev storebror for 1 år siden, var han glad for vedkommende).

Han græder hver morgen og vil ikke afsted, men det kommer han. Han nægter at spise sin madpakke og vil ikke synge. Først efter frokost bliver han glad. Børnehaven siger, at det er mig, han savner, og hvis det bliver ved, skal han til lægen.

Mit spørgsmål er (det her gør jo ondt på os som forældre): Jeg har gået hjemme i 1 år med lillebror, og begynder på arbejde om 1 uge. Savner han mig, er han jaloux, og hvordan tackler vi det her?

Det skal lige siges, at jeg laver mange ting alene med ham.

SVAR

Læg mærke til det, du her skriver: “Derhjemme fungerer han godt, er glad og sød. Han er den dreng, som vi altid har kendt”. Din dreng er jo hverken syg fysisk eller psykisk, når han fungerer, som han plejer derhjemme.

At han ikke vil af sted om morgenen, kan være angst for, at han tror, han ikke kommer hjem igen. Det virker dog usandsynligt, hvis hans nuværende reaktion netop er kommet, efter han har været mere hjemme. Selv om han skulle længes hjem, ved han jo godt, at han bliver hentet.

Jeg tror alt i alt, at I skal se på, om hans nuværende børnehave er den rigtige for ham. Hvordan er aldersfordelingen i gruppen af børn, han er sammen med? Har der været stor udskiftning i pædagoggruppen? Hvad fik ham til at blive ked af den ene pædagog i forbindelse med, at han blev storebror?

I må tage en snak med børnehaven om, hvad der skete præcis dengang, I fik lillebror. Eller tag konsekvensen og skift institution. Hvis ikke han allerede er i en integreret børnehave, hvor lillebror også kan gå, villle jeg finde en institution i jeres område, hvor begge drenge kan være.

“

Din dreng er jo hverken syg fysisk eller psykisk, når han fungerer, som han plejer derhjemme.

Jeres ældste ville følges med lillebror om morgenen, selv om de er på hver deres stue, og I ville være fri for at skulle aflevere to steder. Det kunne jeg godt se som løsningen.

MINE DØTRE VIL IKKE LEGE MED ANDRE BØRN

Var han jaloux på lillebror, ville han vise det ved, at han tissede eller besørgede i bukserne, slog på lillebror, hev i dig, når du var sammen med lillebror osv. Det gør han ikke.

Hans problem er altså i børnehaven, og det kan en tur til lægen ikke afhjælpe. Hvad mener børnehaven, at lægen skulle kunne hjælpe med?

Har han været meget hjemme, mens du har været på barselsorlov, kan det godt være en forklaring på, at han savner dig, når han kommer hen i børnehaven. Det skulle dog gå over i løbet af dagen, når han blev optaget af leg og kammeraterne, hvis han befandt sig godt der.

Mine piger på 2 og 3 år vil ikke lege med andre børn. De har gået i samme dagpleje og havde hinanden der, men efter den store er kommet i børnehave, leger de ikke med nogen.

Vi har været til møde i dagplejen, fordi de synes, der er noget galt, når min datter ikke vil lege med de andre. Hun sidder bare og kigger på dem og leger så helst med sig selv. De andre må ikke være med.

Vores store pige siger, at alle de andre børn er dumme, og det er derfor, hun ikke gider lege med dem.

Tit, når vi kommer og henter hende, sidder hun for sig selv, og vi har spurgt pædagogerne, om de ikke kan hjælpe hende til at komme lidt mere med i fællesskabet. Det er hende selv, der ikke vil.

Når vi er herhjemme eller andre steder, leger mine piger rigtig godt sammen, giver hinanden knus og kys, og derfor kommer det lidt bag på mig, at de ikke leger med andre. Er der noget svar på, hvorfor de ikke gør det?

Jeg troede ellers, det ville være sundt for dem at komme lidt hver for sig, så de kunne blive mere selvstændige og uafhængige af hinanden, men det ser ikke ud til at hjælpe.

Faktisk har børnehaven været inde på, at det måske ville være en god idé, at vi fik vores lille pige over i vuggestuen, så de kunne være sammen igen, men vi er bare så glade for hendes dagplejer, så vi har egentlig ikke rigtig lyst til at flytte hende.

Men hvad gør vi? Og er det helt i orden, at de kun vil lege med hinanden?

SVAR

Jeg tror, at jeg ville følge pædagogernes råd og sætte den lille i samme vuggestue som søsterens børnehave. Så skal I kun aflevere ét sted. Desuden vil pigerne igen få glæde af hinanden.

Det er helt forkert at tro, at småbørn leger sammen. De leger parallelt med hinanden, indtil de når 4-5 års alderen.

“

og absolut velfungerende barn, som dog altid har været en smule følsom. Han bliver f.eks. meget ulykkelig, hvis nogen taler lidt hårdt og bestemt til ham. Vi som forældre kan dog godt få lov til at være bestemte.

Han har lige været i en periode, hvor han har været bange for bjørne, mørke og lignende, hvilket er på retur, men ellers kan vi ikke se, at han skulle være særlig ulykkelig.

Problemet opstår først henne i daginstitutionen, hvor han ifølge personalet mange gange i løbet af dagen bryder sammen uden synlig grund og er bund ulykkelig og svær at trøste. Desuden er han også blevet meget ked af det, når vi afleverer ham. Vi er meget fortvivlede og mangler nogle redskaber til at hjælpe ham.

Er det bare en normal fase for et barn på 3 år, eller mener I, at der ligger noget dybere til grund?

Det er helt forkert at tro, at småbørn leger sammen.

De leger parallelt med hinanden, indtil de når 4-5 års alderen.

Han er sovebarn og har derfor kun været på legepladsen ca. 10 gange denne vinter, hvilket vi mener er ret dårligt. Kan mang-lende frisk luft og åben himmel gøre ham stresset i en større daginstitution? Vi har talt med personalet om dette, men de forsvarer sig kun.

Jeg håber, I kunne finde hoved og hale i denne lange smøre. På forhånd tak.

Jeres piger har, fordi de er tæt i alder, udviklet et sammenhold, hvor de hygger sig med hinanden. Det synes jeg, de skal have lov til. Det vil formentlig medføre et dejligt søster-fællesskab som voksne.

Selvom de kom til at gå i samme institution, ville forskellen i alder og dermed deres udvikling føre til, at de - efterhånden som de modnes - også ville finde legekammerater og veninder ved siden af.

MIN SØN HAR PROBLEMER I DAGINSTITUTIONEN

Jeg har et spørgsmål angående vores søn på 3 år, som går i en fuldintegreret daginstitution for 0-6 årige.

Hjemme oplever vi vores søn som et glad, udadvendt

SVAR

Jeg tror, at I har en normal og følsom dreng, som måske presses for tiden, fordi han både er ved at udvikle sit eget jeg - finde ud af hvem er jeg, hvad vil jeg, hvad kan jeg - og samtidig reagerer lidt mere voldsomt end gennemsnittet i pressede situationer.

Børnehaverne er lidt for gode til at sige, at det er forældrenes skyld. Jeg har 2 eksempler i frisk erindring, som meget ligner jeres dreng. Det blev bedre, da det ene barn flyttede fra vuggestue til børnehave, lidt før hun egentlig var 3 år, og den anden pige flyttede til en gruppe af ældre børn i hendes integrerede institution.

Omvendt skriver du, at jeres dreng er sovebarn og ikke kommer så meget ud. Det får mig til at tænke, at han måske er kommet blandt ældre børn for tidligt. Han har måske brug for at blive behandlet som lidt yngre, end han er. Drenge kan modnes senere end piger.

Jeg synes, at I skal tage en snak med børnehaven om, hvilken modenhed de ser jeres dreng har. Måske har han godt af at lege med de lidt yngre børn, til han

er mere parat. Er han lidt “umoden”, kan han let føle sig presset og har brug for at føle sig lidt “voksen” i forhold til de lidt mindre børn en tid endnu, uden at han får lov at “tromle” dem.

I kan også selv se på aldersgrupperingen mellem de børn, I synes han omgås bedst med, for at få et fingerpeg i retning af, om jeres dreng skal skubbes mod de lidt ældre børn eller have lov at være den ældste i sin gruppe lidt endnu.

LIGE DET DIT BARN HAR BRUG FOR

For 3 år siden åbnede Heidi og Mikael LYSHOLM GARAGESALG, da de så, der manglede et sted, hvor man kunne købe slidstærkt arbejdstøj til sine børn. Det startede med arbejdsbukser og fleecejakker, men siden er sortimentet vokset med t-shirts, huer, caps, vinterjakker, træsko/Crocks og meget andet. Gå på opdagelse på LYSHOLMGARAGESALG.DK og find lige det, som dit barn har brug for ude i haven, skoven eller hvor de nu tumler rundt.

Babysneakers findes i 3 størrelser fra 0-18 måneder og i 10 forskellige farver.

 TRÆSKO I PLAST

Træsko i plast med traktormotiv. Str. 22-34. Praktisk, da de er nemme at hoppe ind og ud af. Ved hjælp af hælremmen kan børnene nemt holde træskoen på. Hælremmen kan nemt klappes væk, så træskoen er hel åben. Perfekt at have på til alle udendørsaktiviteter eller som en indendørs sko til fritid.

Super lækker og slidstærk arbejdsjakke med for, hætte og reflekser af høj kvalitet. Findes fra str. 90160 i 3 farver.

Hue med rød traktor. Fås i str. S og XS.

KASKET

Kasket med broderi af grøn traktor. Med velcrobånd i nakken til justering.

DAGENS SMIL

Min søn på 3½ år lå i sofaen hos farfar og ville gerne have lidt selskab. Han spurgte for- sigtigt ud i stuen, om ikke der var nogen, der ville sætte sig hos ham. Han syntes selv, at det skulle være alle damerne - dem med bryster ;-) Vi kom godt nok til at grine lidt alle- sammen.

Min datter på 4 er ved at blive puttet for natten. Jeg fortæller hende, at jeg elsker hende over alt på Jorden. Det lyder fra pigen: “Jeg elsker også dig mor. Du er min... Livmoder”. Fortolkningen af dette ord havde hun taget meget bogstaveligt ;-)

Vi skulle holde fødselsdag og havde i den forbindelse købt nogle blomster til bordene. Disse stod udenfor, og efter et par dage sagde jeg: “Nøj, se blomsterne er sprunget ud”, hvortil sønnen på 3½ år siger: “Den der er sprunget for meget ud”. Der var faldet noget af den ene blomst, som lå lidt fra de andre. Han skal nok ikke være gartner.

De kære børn siger sommetider de sjoveste ting. Her har vi samlet en buket af små guldkorn sagt af børn. Vores datter på 4 år er med sin far i kolonihaven. Hun fjerner ukrudt i kolonihaven og digter sange a la “Vi ar- bejder hårdt, og hvis vi ikke arbejder, får vi ikke mad”, hvilket får farmand til at håbe, at der ikke er nogen af na- boerne, der hører det :-)

Min søn og jeg taler ofte om de planter, vi går forbi, og dem vi har i haven (blandt andet brændenælder, som jeg prøver at udrydde). Vi har også talt om ild, og at det kan slukkes med vand. Og så i dag, da vi går forbi nogle brændenælder, spørger han: “Mor, kan de godt brænde, når det har regnet?”.

Vi var på vej i børnehave med vores datter på 4 år. Vi havde også vores søn på 7 år med. Vi bor på landet, og vi kører forbi en stor traktor med en masse roer på en vogn. Min søn siger: “Nøj, se lige den traktor der”. Der kommer en tænkepause fra min datter, hvo- refter hun siger: “Har du slet ikke set så’n en før?”. Det lød enormt sjovt, for hun sagde det på en meget bondsk måde, så vi kom bare til at grine.

Min datters sproglige opmærksomhed udviklede sig, og hun fandt blandt andet ud af, at ting kunne rime. Hun sad en eftermiddag og så en film om strudse, da hun pludselig kommer løbende ud i køkkenet: “Mor, Mor, jeg har fundet ud af, hvad der rimer på strudser! Det gør underbukser”. Turen fra stuen til køkkenet var altså lang nok til at gøre trusser til underbukser :-)

Min datter på 4 år spurgte: “Hvor lang tid er der til jul?”. Jeg fortalte hende, at der stadigvæk er længe til. Hendes svar var: “Øv, for jeg savner sådan mine julegaver”.

Her til morgen er vi lidt sent på den. Jeg siger til min datter på 4 år, at hun skal gå ind og vække storerbror. Hun går derind og siger: “Hallo, det er morgen derude” og peger på vinduet. Storebror peger på sine øjne og siger: “Jamen hallo, det er nat herinde”.

FIK DU LÆST DISSE

De tidligere udgaver af DIT BARN er fyldt med spændende artikler, flotte fotoserier, inspiration og masser af skønne produkter til mor og barn. Her kan du se et lille udpluk af læsestof fra tidligere udgaver, du ikke må gå glip af.

VITAMINER TIL DIT BARN

Giver du dit barn ekstra vitaminer for at undgå sygdom? 7 mødre fortæller om deres erfaringer med vitamintilskud til børn.

AT REJSE MED BØRN I BILEN

Turen sydpå kan blive et sandt mareridt med børn i bilen. De driller hinanden eller kaster op, og far og mor skælder ud fra forsædet. Men det er faktisk ikke svært at gøre turen tålelig. Her er nogle gode råd.

HAR DU ET KLOGT BARN?

Har mit barn specielle evner? Det er et spørgsmål mange forældre stiller sig selv. Hvordan kan man konstatere, om ens barn er klogere end andre børn på samme alder?

DIT BARNS VALG AF VENNER

Er du den rummelige type, som støtter dit barn i dets valg af venner, selv om du måske egentlig ikke er så vild med dem? Eller vælger dit barn udelukkende venner, som er gode for dem, og som du også godt kan lide? 8 mødre fortæller om deres børns valg af venner.

DISSE ARTIKLER?

LØGNE VORES FORÆLDRE FORTALTE OS

Det er de utroligste ting, man kan bilde børn ind - især hvis det kommer fra deres egne forældre. Her kan du læse 24 af de sjoveste ting, forældre har bildt deres børn ind, mens de var små.

ER DER ET SEXLIV EFTER BØRN?

Det kan være svært at finde tid (og lyst) til sex i en travl hverdag med småbørn i huset. 12 kvinder fortæller sandheden om, hvor meget (eller lidt) sex de har, efter de har fået børn. Læs svarene, som går lige fra 6 gange om ugen til aldrig.

LEGEGRUPPER - FOR ELLER IMOD?

Er legegrupper i skolen en god idé? Eller er de en byrde, der bliver trukket ned over hovedet på forældrene? Har børnene glæde af dem, eller kan de sagtens selv finde ud af at skabe relationer gennem almindelig leg i skolen? Her fortæller 10 mødre, hvorfor de synes legegrupper er en god eller en dårlig idé.

HVORNÅR HAR MAN BØRN NOK?

Hvornår føler man, at man har børn nok? Forsvinder lysten til flere børn nogensinde? Eller vil man altid have lyst til at få bare én mere? 11 mødre fortæller ærligt om deres tanker og overvejelser om at få flere børn.

LÆS MERE

Du finder alle tidligere udgaver af DIT BARN på WWW.DITBARN.DK

FLERE GRATIS MAGASINER

Der er meget mere gratis læsestof til dig om graviditet og små og store børn. I magasinet GRAVIDA finder du alt om den positive graviditet og fødsel. I MIN BABY kan du læse alt om det bedste vi har, og DIT BARN handler om de store unger. Du kan læse alle de nyeste og tidligere udgaver af magasinerne på www.lifemags.dk - og det er naturligvis helt gratis!

GRATIS TIL DIG