MIN BABY

Oplevelser og skønne ting til dig og dit barn
9 kvinder fortæller om deres erfaringer med ammeproblemer
Se de spritnye lister over de mest populære pige- og drengenavne

Oplevelser og skønne ting til dig og dit barn
9 kvinder fortæller om deres erfaringer med ammeproblemer
Se de spritnye lister over de mest populære pige- og drengenavne
Velkommen til den 36. udgave af MIN BABY - magasinet med alt om det bedste vi har.
Amning bliver ofte fremstillet som det mest naturlige og rigtige valg for både mor og barn - et symbol på nærhed, omsorg og sundhed. Sundhedsmyndigheder, eksperter og medier understreger gang på gang de mange fordele ved modermælk, og samfundets forventninger til mødre om at amme er høje. Men for mange nybagte mødre er virkeligheden langt mere kompleks. I artiklen En god mor sidder ikke i brysterne! fortæller 9 kvinder om deres erfaringer med problemer i forbindelse med amning.
Ofte er de kendte med til at skabe navnemode, når de får børn. I artiklen Det hedder de kendtes børn kan du se hvilke navne, en række kendte danskeres børn har fået. Måske bliver Raffaella, Jens, Roberta, Arthur, Dakota, Aya og Bea hotte babynavne i de kommende år?
Hvorfor bliver vores søn konstant syg i vuggestuen? Hvorfor er min datter på 2 måneder begyndt at hoste? Hvor længe må vores datter have 39 i feber? Hvad er symptomerne for lungebetændelse? Hvornår skal
UDGIVER
Lifemags
Lejrvej 23B 3500 Værløse info@lifemags.dk
ANNONCER
Dina Reece dina@lifemags.dk Telefon 38 74 26 26
vores søn vaccineres mod fåresyge? Er det vores skyld at vores datter skal have dræn? I brevkassen besvarer sundhedsplejerske Karin Holm spørgsmål om børns sygdom.
Og hvis du er i shoppehumør, finder du hele 32 sider fyldt med skønne produkter til mor og barn og inspiration til underholdning for hele familien.
Vi håber, at du får en rigtig hyggelig stund i selskab med MIN BABY. Og hvis du endnu ikke har læst de mange tidligere udgaver, kan du finde dem alle på WWW.MINBABY.DK
Læs tidligere udgaver på WWW.MINBABY.DK
HJEMMESIDE www.minbaby.dk
FACEBOOK www.facebook.com/MagasinetMinbaby
KONTAKT
Har du spørgsmål eller kommentarer til MIN BABY, er du velkommen til at sende en mail til info@lifemags.dk
NAVNEMODE
Det hedder de kendtes børn
BABYPLEJE
Få støtte hele vejen
BREVKASSE
Spørgsmål og svar om børns sygdom
VERDENS STØRSTE UDVALG AF NAVNESUTTER FRA ALLE DE KENDTE BRANDS, F.EKS. MAM OG BIBS
PERSONLIGE
OG PRAKTISKE I VUGGESTUEN
DAG TIL DAG LEVERING
TOPSCORER PÅ TRUSTPILOT
SPAR 10% PÅ NAVNESUTTER INDTIL DEN 30. SEP. MED KODEN: SEP2025
Find dit barns yndlingsut og skriv navn eller anden tekst på – det er nemt at bestille og ekspeditionen er hurtig!
BABYUDSTYR
GULDKORN
Bliv
Vil du have et GRATIS abonnement på MIN BABY? Tilmeld dig her. Så får du besked, hver gang magasinet udkommer.
Amning bliver ofte fremstillet som det mest naturlige og rigtige valg for både mor og barn - et symbol på nærhed, omsorg og sundhed. Sundhedsmyndigheder, eksperter og medier understreger gang på gang de mange fordele ved modermælk, og samfundets forventninger til mødre om at amme er høje. Men for mange nybagte mødre er virkeligheden langt mere kompleks. Ammeproblemer som smerter, manglende mælk, dårlig sutteteknik eller barnets afvisning af brystet kan skabe skyldfølelse, frustration og følelsen af at fejle i en rolle, der allerede er fyldt med pres. Her fortæller 9 kvinder om deres erfaringer med ammeproblemer.
Jeg kan mærke, at jo nærmere jeg kommer på mit planlagte kejsersnit, jo mere urolig er jeg. Ikke så meget for kejsersnittet i sig selv, for det kommer jeg ikke udenom, men det, der følger efter - amning! Jeg oplevede det som tortur, og filmen knækkede allerede dagen efter fødslen af min første datter, og jeg måtte igennem 2 omgange ammestoppiller - mest fordi eks-svigermor kom med stikpiller om, at man var en dårlig mor, hvis jeg ikke ammede, men også verdens værste sygeplejerske, der hev og ragede i mine mælkebøtter, til jeg var grædefærdig. Jo mere stresset jeg var, jo mere skreg min datter, og jo mindre hjalp det, at mine brystvorter var indadvendte, og suttebrikken fik min datter til at lave brækreflekser hele tiden, når hun blev lagt til. Nu sidder jeg så her, og om 48 dage skal jeg amme igen, selvom jeg selv ikke føler for det. Det kan ikke andet end at gå galt som sidst. Der var ikke meget åbenhed om kvinder, der ikke kan eller har lyst til at amme, og i min mødregruppe ammede alle, og de skævede til mig, når jeg hev flasken frem og hyggede om min datter. Mit spørgsmål er vist dette: Er der andre, som har prøvet det? Og jeg undrer mig i øvrigt over, hvorfor jeg allerede har dårlig samvittighed over tanken om overhovedet ikke at amme, hvis jeg alligevel ikke føler for det.
Det er efterhånden blevet sådan, at det enste, der er mere politisk ukorrekt end ikke at amme, er at tvinge nogen til at amme, og ammeerfaringer rummer tit så mange følelser og “min onde jordemoder/sundhedsplejerske, ømme brystervorter, baby der skreg”.
Min, og det er kun min, sandhed om amning, baseret på to ammeforløb på 17 og 13 måneder, er, at det hovedsageligt er drøn praktisk, trygt, hyggeligt og sundt for både mor og barn, når først det fungerer. MEN først skal det fungere, og man er nødt til at give det en chance, og det er ikke 2-3 dage eller 14 dage. Min erfaring er, at det tager 4-6 uger at etablere amning, og selv derefter kommer der op- og nedture.
Selvfølgeligt kan der komme alt muligt i vejen, så det bliver meget svært eller næsten umuligt at få gang i amningen, men der er også masser af hjælp at hente. Går det så ikke, ja så er det helt korrekt, at en god mor ikke sidder i brysterne, og man skal ikke gå helt i sort over at skifte til flasken. Vi er masser af mennesker på denne jord, der både er sunde og raske og har et nogenlunde fornuftigt forhold til vores mødre, selv om vi er opfostret på flaske.
Til gengæld tror jeg, at en del af en “god mor” er at være tålmodig, også selv om det koster bøvl og smerter, og det gælder altså ikke kun ammestart. Så giv det dog en chance, forbered dig, læs om amning,
tal med jordemoder og sundhedsplejerske og f.eks. ammerådgiverne fra Forældre & Fødsel (de er gratis) og sæt selv nogle grænser for, hvor langt du vil gå, og hvad du vil nå.
Jeg synes, du skal smutte ned og købe en god portion erstatning. Der er jo ingen af jer, der får noget ud af sådan en omgang igen.
Ingen af mine søstre kunne få amningen til at fungere og gik derfor ret hurtig (et par dage) over på erstatning. For mig fungerede det fint.
Jeg har en veninde, som af forskellige grunde ikke ville/ kunne få sig selv til at amme, og det havde hun meddelt jordemoderen på forhånd og fik en flaske fra dag et. Anden gang malkede hun ud, så baby stadig fik hendes antistoffer.
Min storesøster har denne gang fået tilbudt et 48 timers ammeophold efter fødslen, hvor jordemødre, der er trænede i det med amning, hjælper og guider.
Mit råd til dig er enten, at du spørger jordemoderen
om noget lignende, men ellers bare meld ud med det samme, at du ikke vil amme, og så er det altså helt OK. Det lyder virkelig som om, det var slemt sidst, og jeg tror ikke, det bliver bedre, når du har det sådan.
Skal du føde det samme sted? På Herlev synes jeg, de er supergode til det der med amning, men det er bestemt ikke alle steder.
Hvis du har lyst til at amme, synes jeg, du skal tale med din jordemoder om det meget indgående, og hvis du helt er stået af, så synes jeg, du skal lade være med at amme. Alternativerne er så gode i dag, at jeg synes, du hellere skal bruge tiden på at være en god mor for din lille guldklump i stedet for at stresse og være ked af det over ikke-fungerende amning.
Jeg fik en brystreduktion, da jeg var 17, så jeg har ikke kunnet amme mine drenge. Så jeg kender godt alle kommentarerne. Selvom det er fysisk umuligt for mig at amme, var der mange, der slet ikke forstod det, og syntes, at jeg opgav for hurtigt.
Min jordemoder mener også, jeg skal forsøge denne gang, men der har jeg sagt nej. Denne gang vil jeg nyde mit barn uden at blive ked af, at jeg ikke kan amme.
Jeg synes du skal vælge amning fra fra starten. Du er allerede nu ked og urolig over det. For mig er det en lettelse, at jeg ikke skal kæmpe denne gang.
Det er svært for alle at få gang i amningen. Der er ikke en eneste i min omgangskreds, hvor det bare var lige til. Jeg var virkelig tæt på at give op første gang, men takket være en super sød sundhedsplejeske, der kom
“I dag elsker jeg at amme og glæder mig til at skulle i gang igen, men jeg troede aldrig, jeg ville komme dertil.
med det samme efter, jeg var kommet hjem i trygge og vante omgivelser, klarede jeg den første svære tid. Jeg bruge suttebrik i lang tid, og det fungerede virkelig fint.
Da jeg skulle have nummer 2, var jeg virkelig nervøs for, om det hele skulle gentage sig, men det gik heldigvis fint. Men det var sgu’ stadig svært og hårdt i starten. Brysterne gjorde ligeså ondt som første gang, og ovenikøbet var der de dersens lækre efterveer, ingen havde fortalt om, der også, men troen på, det nok skulle lykkes, var det eneste positive.
I dag elsker jeg at amme og glæder mig til at skulle i gang igen, men jeg troede aldrig, jeg ville komme dertil.
Jeg har altid vidst, at hvis jeg skulle have børn, skulle jeg aldrig nogensinde amme dem, og det gjorde jeg heller ikke. For mig er det simpelthen bare en mega ubehagelig tanke. Ingen skal sutte på mine babser. Jeg synes hellere, du skal være en mor til to med overskud, og det har man ikke, når man går igennem dit forløb (puha). Så vær en god og glad mor og giv flaske fra start af. Du bliver hverken en bedre mor eller får et sundere barn ved at amme.
Prøv, og hvis det ikke lykkes, så lykkes det ikke. Du er sgu’ ikke en dårlig mor af den grund. Du skal gøre det, du føler for, og det er der ingen andre, som skal bestemme.
Jeg ammede i 6 måneder sidste gang. Jeg hadede det om dagen, men om natten var det bare min datter og jeg, og vi hyggede.
Mine brystvorter vendte dengang indad, og jeg hadede de suttebrikker som pesten, fordi de rutschede rundt og var ulækre.
Jeg har en veninde, som måtte stoppe efter 2 uger, fordi hun kunne mærke, at det ikke var hende, og det har jeg fuld forståelse for.
Du kan mærke det, og går det ikke, så går det ikke. Det skal du ikke fortvivle over. Jeg har haft diskussionen med en ældre jordemoder ved sidste møde.
Nu skal jeg så føde på Horsens sygehus, som har en ammepolitik, så her skal man bare amme. Denne jordemoder var forarget over, at der var 3 på et hold, der gav sutteflaske/mælkeerstatning ud af 8. Men gør som du har lyst til. Amning er ikke alt i verden.
Det lyder da som en rædsom omgang, du har været igennem, og hvis ikke du kan overeskue det denne gang, så lad være. Det vigtigste er, at du og baby har det godt, og hvis amningen er rædselsfuld, så er det langt, langt bedre at lade være.
Jeg opgav amningen allerede efter en uges tid. Jeg fik slet ikke lov til at amme på sygehuset, fordi min søn var lille, og de mente ikke, han havde kræfter til det. Så de gav ham flaske, og fra det øjeblik var amningen dømt til at slå fejl. Jeg har ikke et sekund fortrudt den beslutning, men jeg føler mig dog berøvet for oplevelsen. For jeg føler ikke helt, at det har været mit eget valg.
Jeg har til gengæld ikke mødt nogen hævede øjenbryn andet end fra min læge og fra min mor. Ellers har jeg i hvert fald været for optaget af min søn til at lægge mærke til det.
Hvis du ikke føler for amningen, så synes jeg, du skal lade være. Men hvis du gerne vil give det en chance, synes jeg, du skal tage det op med din jordemoder. De fleste sygehuse har vidst noget ammeundervisning inden fødslen, og hvis det står i din vandrejournal, at du skal have noget ekstra hjælp, så er jeg sikker på, du får det. Men du skal gøre det, du selv har det bedst med.
MARIE LOUISE
Ofte er de kendte med til at skabe navnemode, når de får børn. Her kan du se, hvilke navne en række kendte danskeres børn har fået. Måske bliver Raffaella, Jens, Roberta, Arthur, Dakota, Aya og Bea hotte babynavne i de kommende år?
STEPHANIA POTALIVO: RAFFAELLA
Skuespiller Stephania Potalivo og hendes mand Nils Petter Bro har fået en lille pige i marts 2025, der har fået navnet Raffaella .
Den danske sanger og influencer Anne Gadegaard blev mor for anden gang i april 2025 - endnu en lille pige, der har fået navnet Roberta . Anne og hendes partner Christian har i forvejen Filippa fra januar 2019 sammen.
TV-værten Christian Degn og hans kæreste Trine Johst-Vammen har fået endnu en dreng. Deres søn nr. 2 blev født i februar 2025 og har fået navnet Jens efter sin farfar. De har i forvejen Vagn på 2½ år sammen.
Politikeren Alex Vanopslagh og hans forlovede Nana fik en lille dreng i april 2025. Han har fået navnet Arthur . Det er deres første fælles barn. Alex har i forvejen sønnen Milton fra et tidligere ægteskab.
Vild med dans -stjernen Mads Vad og hans kæreste Nana er blevet forældre for anden gang i juni 2025 til en lille pige, der har fået navnet Aya . De har i forvejen en søn, der hedder Xander.
Mikkel Kessler og Lea Hvidt Kesslers 4. barn er blevet døbt. De fik endnu en lille pige i julen 2024, der nu har fået navnet Dakota . Parret har i forvejen Romeo på 12, RosaLia på 10 og Helios på 6 år sammen.
Sangerinden Coco O, med det borgerlige navn Maja Hastrup Karshøj, og hendes kæreste Mads Bergerling fik deres første barn i januar 2025. En lille pige, der har fået navnet Bea .
Smid ungerne i klapvognen og ta’ venner, veninder og måske hele barselsgruppen med til Klapvognskoncert.
Vi synger sange fra de mindstes sangbøger i nye versioner.
Kardemomme Bys kapelmester sætter takten, og kendte figurer fra Bellevue Teatrets familieforestillinger kigger forbi.
For børn 05 år og voksne
Kvalitetsprodukterne fra LANSINOH er speciet designet til at gøre amning og moderskabet lettere og mere behageligt.
På de følgende sider kan du se et lille udpluk af de smarte produkter til mor og baby.
Når mødre vælger at amme, bør de have den støtte og opmuntring, de har brug for til at opleve alle amningens fordele, og for at sikre, at barnet føler det samme.
En unik formular af økologiske urter til at køle og lindre underlivet efter fødsel og bristelser. Lansinoh Organic Post-Birth Relief Spray er et unikt produkt, der hjælper mødre og specielt førstegangsfødende med et godt efterfødselsforløb. Indeholder 99% naturlige ingredienser og urter som troldnød og aloe vera. For ekstra kølende effekt kan man opbevare sprayen i køleskabet. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris: 149,95
Sikrer en skånsom og hygiejniske intemvask af ømt og følsomt underliv efter fødslen. Rengør og lindrer med blide sprøjt af vand. Også anvendelig ved blødninger og brist. Kan købes på apo tekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris: 149,95
En brystvortecreme, der lindrer og beskytter ømme, revnede brystvorter og tør hud. Smags- og lugtneutral. Skal ikke vaskes af før amning. 100% naturlig ren lanolin. Fri for farve- og konserveringsmidler. Fås i 10 og 40 ml tube. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris fra: 99,-
Lansinoh ammeindlæg er et tyndt 3-lags indlæg med naturlig og diskret pasform og med selvklæbende tape, der holder ammeindlægget på plads. Fås i 24 eller 60 stk. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris fra: 69,-
De genanvendlige ammeindlæg fra Lansinoh bruger en 3-lags beskyttelsesteknologi til at beskytte mod lækager. Den bløde overflade giver overlegen komfort på selv den mest følsomme hud. Den unikke absorberende blanding med bambusfibre i kernen sikrer hurtig absorption og tørring, og det ydre vandtætte lag forhindrer lækage. Fås i pakning med 8 stk. (hudfarvede/sorte eller hvide). Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris:
LATCH ASSIST NIPPLE EVERTER
Et enkelt hjælpemiddel, der gør det muligt at trække brystvorten frem, så din baby kan få rigtigt fat og få en korrekt sutteteknik. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris:
149,95
1 Pres blidt på gummibolden, sæt skjoldet over og rundt om brystvorten.
2 Pres blidt skjoldet ned mod huden for at sikre, at det lukker tæt.
3 Let forsigtigt presset mod gummibolden til det ønskede tryk.
4 Gentag dette forsigtigt, indtil din brystvorte er kommet frem, og din baby let kan få fat.
5 Efter brug, vask igen og lad den lufttørre.
Et effektivt værktøj til at løse kortsigtede ammeproblemer i forbindelse med for tidligt fødte, små eller syge spædbørn, samt flade eller omvendte brystvorter, tunge- eller læbebånd, eller følelsen af at svigte. Fås i 20 og 24 mm, med et beskyttende etui til hygiejnisk og bekvem opbevaring. Alle suttebrikker bør anvendes under rådgivning af sundhedspersonale eller ammeekspert. Fås i 2 størrelser. Vejl. pris:
NaturalWave sutteflasker er speciel udviklet til at efterligne amning og dermed sikre, at baby både får næring og træner suttefunktionen. AVS luftventilationssystem reducerer luftindtaget - en potentiel årsag til kolik. Fås i 160 ml / 240 ml og 2 x 160 ml / 2 x 240 ml. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris fra: 129,95
NaturalWave flaskesutter er ergonomiske og understøtter barnets naturlige tunge- og suttebevægelser. Sutten har anti-kolik ventil, der minimerer risikoen for at tage luft ind. Det er klinisk bevist, at NaturalWave flaskesutterne mindsker forvirring mellem bryst og sut, fordi de understøtter de naturlige tungebevægelser, babyen laver ved amning. Derfor kan du roligt skifte mellem bryst og flaske uden at forstyrre amningen. Kan købes separate med fast flow eller medium flow. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris: 79,95
Enkel og letanvendelig manuel brystpumpe med 2 pumpefaser til at støtte din amning. Sikrer behagelig og effektiv udmalkning. Den bløde gelékant på brystkoppen sikrer en tæt og behagelig pumpning. Let at rengøre. Tåler opvaskemaskine. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris: 499,-
mere om de smarte produkter til mor og baby fra Lansinoh her: WWW.LANSINOHDANMARK.COM
KARIN HOLM
Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Hun har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Hvorfor bliver vores søn konstant syg
i vuggestuen? Hvorfor er min datter på 2 måneder begyndt at hoste? Hvor længe må vores datter have 39 i feber? Hvad er symptomerne for lungebetændelse? Er det vores skyld at vores datter skal have dræn? Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål om børns sygdom.
Vores tvillingedrenge på nu 16 måneder startede i vuggestue 1. september sidste år. Siden har især den ene været syg 8 af 10 dage.
Aktuelt har vi lige holdt ham hjemme i 14 dage, hvor han bliver rask, frisk og storspisende. Efter 2 dage i vuggestue er vi så tilbage ved feber, appetitløshed og stort søvnbehov (han har nu fået jernmangel som følge af de mange infektioner, som vi behandler ham for) og må nu holde ham hjemme igen.
Mit spørgsmål er, om det dog kan være acceptabelt, at der er så megen smitte i vuggestuer. Der må da være andet at gøre, end som lægerne vi konsulterer: at trække på skuldrene og sige “vi kalder det vuggestuepest” / “det er en virus” eller “sådan er det de første 3 år”.
Børn som ikke er i vuggestue har ikke samme voldsomme sygdomsbillede. Vores drenge har knap taget på siden september, og jeg begynder at frygte, at vuggestuen er direkte helbredsskadelig, så vi overvejer at tage børnene ud.
Hvor står fagkundskaben i det her spørgsmål? Er der lavet undersøgelser, som belyser problemet?
“Benyt tyndt undertøj af 100% uld, specielt af kamgarn har effekt. Men er den først kommet på, skal den bruges helårs.
Fortsæt med at give ham D-vitamin dråber eller endnu bedre ACD-dråber, til han fylder 2 år. Sørg for en ekstra smørklat i hans mad - grød som kartofler.
Endelig kunne I putte ham i en dagpleje i stedet for vuggestuen, hvor der maximalt er 4 børn. Disse råd har hjulpet andre familier med jeres problem. Held og lykke.
Jeg har en datter på snart 2 måneder, som er begyndt at hoste. Det lyder lidt “falsk”. Hun gør det indimellem, når hun skal skiftes, eller når hun skal have bryst.
Det er hårdt at være forældre til en dreng, som mistrives. Han skal have opbygget et immunforsvar, men det behøver naturligvis ikke at gå ud over hans helbred.
Det er hårdt at være forældre til en dreng, som mistrives. Han skal have opbygget et immunforsvar, men det behøver naturligvis ikke at gå ud over hans helbred.
Jeg har følgende råd: Tag en snak med vuggestuen om håndhygiejne. Det har vist sig, at i vuggestuer, hvor personalet er bevidste om at vaske hænder mellem bleskift, aftørring af snotnæser m.v., kan antallet af syge børn reduceres.
Få sat skilte op om, hvordan en håndvask skal foregå ved hver vask.
Giv ham hvidløg i maden. Hvidløg har en rensende effekt på de øvre luftveje, det har hjulpet før.
Bliver hun ivrig, eller har hun opdaget, at hun kan finde ud af det, så det er blevet sjovt for hende?
Eller er det noget, jeg skal være opmærksom på?
Hvis hun ikke eventuelt har lidt feber, vejrtrækningsbesvær, svedtendens, appetitløshed eller andetkort sagt, er hun helt, som hun plejer at være - ja, så tror jeg, hun har opdaget, hun kan lave sjove lyde med sin stemme. Specielt når du i tillæg beskriver, at hun gør det i bestemte situationer.
Hvis hendes hoste havde skyldtes infektion, f.eks. hvis hun havde RS-virus, som rammer de øvre luftveje og stemmebånd, ville hun hoste med forskellig kraft på forskellige tidspunkter og ikke kun knyttet til få bestemte situationer.
Hun ville begynde at vise nogle af førnævnte tegn. Hun ville have besvær med at die. Hendes vejrtrækning ville være påvirket. Hele hendes lille krop ville hurtigt være præget af, at hun ikke var helt sig selv.
Med tiden vil der komme mange andre ting, hun opdager, hun kan lave med sin stemme og krop, efterhånden som hun vokser til og udvikles.
Jeg spørger på min søns vegne, som bor på Tenerife. Han har en søn på 2 måneder, som har diarré og har haft 40 i feber.
Han får nu modermælkserstatning uden glucose, som skulle hjælpe, men det har ikke hjulpet. Min søn er meget bekymret, hvad jeg også er.
Jeg ville så gerne kunne råde ham lidt, men det er ikke nemt, da han er langt væk hjemmefra. Han synes lægerne dernede har så forskellige meninger.
Kan du give et godt råd, som jeg kan give videre til ham? Da ville det glæde mig meget.
Jeg kan da godt forstå, I er bekymrede! Har dit barnebarn været indlagt til observation? Faren ved diarré og feber hos så lille et barn er dehydrering/væsketab.
Jeg er ikke helt klar over, hvilke typer af sygdomme de har på Tenerife, men man burde undersøge barnet nærmere ved vedvarende diarré.
“efter der er gået de 3 døgn. Der findes en børnesygdom kaldet 3-dages-feber, hvor barnet har høj feber i 3 dage, hvorefter der kommer småprikket udslæt, og feberen forsvinder. Såfremt det ikke er den sygdom, synes jeg bestemt, at din datter bør undersøges nærmere.
Min datter på 1 år har nok lungebetændelse. Hvad er symptomerne for lungebetændelse?
SVAR
De første tegn på lungebetændelse kan være pludselige kulderystelser, feber, smerter i brystet og hoste. I starten er hosten tør, men dit barn kan senere hoste materiale op fra lungerne, hvilket typisk er gulligt, blodplettet eller rustfarvet.
I har ikke gjort spor forkert. Hold op med at have dårlig samvittighed.
For at modvirke væsketabet er det vigtigt, at barnet får nok at drikke - eventuelt kogt vand i sutteflaske som supplement til mælken. God bedring med ham.
HVOR LÆNGE MÅ VORES DATTER
HAVE 39 I FEBER?
Vores datter på 9 måneder har nu haft op til 39 i feber i 3 døgn. Dagen igennem er hun feberfri (37,5), hun har ingen synlige symptomer, og hun er blevet undersøgt af lægen, som ingenting fandt. Feberen starter ved 17-tiden, hvor hun samtidig bliver nærmest hyperaktiv, herudover er hun som hun plejer. Hvor længe må dette fortsætte?
SVAR
Efter min mening bør din datter undersøges nærmere,
Barnets vejrtrækning er som regel hurtig og overfladisk. Det gør ondt at trække vejret dybt og at hoste, hvilket kan være tegn på, at betændelsen har spredt sig til den hinde, der omgiver lungerne.
Det vil nok være en god idé at tage dit barn med til lægen, så han/ hun kan checke, om dit barn har lungebetændelse.
Hvornår skal man vaccinere mod fåresyge (jeg har en søn på 11½ måned), hvis man vælger ikke at lade sit barn MFR-vaccinere?
Jeg har hørt, at drenge kan blive sterile, hvis de får fårsyge, når de bliver større. Passer det?
SVAR
Fåresyge indgår i paraplyvaccinen (MFR) sammen med mæslinger og røde hunde, som gives ved 15 måneder og 4 års alderen.
En voksen mand, der ikke har haft fåresyge eller er
vaccineret imod sygdommen, har stor risiko for at blive steril, hvis han smittes.
Er det vores skyld, at vores datter på 2 år skal have dræn i begge ører? Vi har altid givet hende hue, vanter og halstørklæde på, når det var koldt, og der har aldrig været noget før nu.
Hun skal have drænene om en uge, og jeg er så knust. Jeg føler mig i den grad skyldig og som en dårlig mor. Hvad kunne vi have gjort bedre?
Nej, Maria og andre ørebørns forældre. I har ikke gjort spor forkert. Hold op med at have dårlig samvittighed.
Tværtimod beskriver du, hvordan I har sørget for hue, vanter og tørklæde. I har sikkert, som er lige så vigtigt, også givet hende gode varme sko/støvler på og sørget for, hun altid er tør og varm om fødderne.
Øreproblemer kan skyldes mange ting, blandt andet allergi f.eks. mod mælkeprodukter. Men har et barn gentagne ørebetændelser, som regel allerede 2. gang, tilbydes dræn, som typisk sidder 1-2 år, inden de falder ud af sig selv.
Dette er for at hindre nye ørebetændelser med feber og dårlig smertefuld nattesøvn. Dræn sænker risikoen for, at der ved spontan bristning og ved gentagne punkteringer laves arvæv i trommehinden, der i værste fald kan skabe høreproblemer på lang sigt.
Indgrebet er lille. Barnet sover, mens det sker, og det har kun ringe smerte efter indgrebet. De næste par år, hvor problemet ville have stor risiko for at gentage sig, udlignes tryk ved, at øret flyder gennem membranen, der er indsat, når der kommer betændelse. Det giver færre gener både aktuelt og på lang sigt.
Indgrebet er så enkelt, at mange flere end egentlige risikobørn (børn med stor risiko for gentagelse, familiærdisponering etc.), får det tilbudt. Så nogle forældre kunne, hvis de har det så dårligt som du over “at svigte”, se tiden an. Men tag det roligt. Du er en god mor, og jeres pige vil klare det i stiv arm.
BELLEVUE TEATRET har opfundet et nyt koncept for venner og veninder, bedstemødre, bedstefædre og barselsgrupper: Klapvognskoncert for voksne med børn fra 0-5 år. Det er endda gratis for børn under 6 måneder.
Det er en småbørnskoncert, hvor børn der pludrer, sutter, drikker, prutter og måske græder er meget velkomne.
Smid alle ungerne i klapvognen
og tag venner, veninder eller hele barselsgruppen med til Klapvognskoncert på BELLEVUE TEATRET i Klampenborg.
Alle der pludrer, sutter, drikker, prutter og måske græder er meget velkomne. For nu skal der synges, klappes og gynges.
Der synges sange fra de mindstes sangbøger i nye versioner. Kardemomme Bys kapelmester sætter takten, og kendte figurer fra Bellevue Teatrets familieforestillinger kigger forbi.
Parkering er gratis, og toget går lige til døren. Klapvognene kan parkeres under halvtaget. Caféen er åbenmed bamseboller, rosiner og frugt og meget andet. Skov og strand ligger lige om hjørnet til før- og efterhygge.
Kardemomme Bys kapelmester sætter
takten, og kendte figurer fra Bellevue Teatrets familieforestillinger kigger forbi.
• For voksne med børn fra 0-5 år.
• Gratis for børn under 6 måneder.
• Med Kardemomme Bys kapelmester og gæster.
• Varighed: Ca. 45 minutter.
FORESTILLINGER:
• 28. oktober kl. 11.
• 21. november kl. 11.
• 3. december kl. 11.
PRISER:
• Voksne: Kr. 100 + gebyr.
• Børn over 6 måneder: Kr. 50 + gebyr.
• Børn under 6 måneder: Gratis.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at Emma og Oscar er i top som de mest populære navne til nyfødte piger og drenge. I 2024 fik 445 nyfødte piger navnet Emma, og 483 nyfødte drenge fik navnet Oscar.
Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget hele 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024.
Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024.
Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50.
Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50 som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser.
For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024.
Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne.
“Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland.
BABYUDSTYR
Navnesutter er ikke bare en sød og personlig detalje. Det er også praktisk f.eks. i mødregruppen eller vuggestuen, så sutterne ikke bliver væk eller havner i et andet barns mund.
Navnesutter er populære - og det er der mange grunde til. Navnesutter kombinerer personlighed, sikkerhed og praktisk anvendelighed på en måde, som gør hverdagen lettere for både børn og voksne. Her er nogle af de største fordele ved navnesutter.
I vuggestuer og dagplejer er det ikke ualmindeligt, at flere børn har den samme slags sut. Med en navnesut bliver det nemt for både pædagoger og forældre at finde den rette ejermand.
Navnesutter gør det lettere at holde styr på, hvilke sutter der tilhører hvilket barn, så smitterisikoen blandt børnene mindskes.
PERSONLIGT PRÆG
Navnesutter giver barnet noget helt unikt. Uanset om du vælger at få trykt barnets navn, kælenavn eller en sød tekst er sutterne mere personlige.
Navnesutter er en populær gaveidé til babyshowers, barnedåb eller som barselsgave. De er både søde, praktiske og viser, at du har tænkt over gaven.
Alle navnesutter lever op til EU-standarder for sikkerhed og er fri for BPA, PVC og phtalater.
Navnesutter fås i mange farver, størrelser og modeller, så du kan finde de sutter, dit barn plejer at bruge. For eksempel fra MAM, BIBS eller Philips Avent.
Er du i tvivl om, hvilken størrelse eller type sut du skal vælge til dit barn? Navnesutten har 20 års erfaring og vil meget gerne hjælpe dig. Du kan få svar på dine spørgsmål på kontakt@navnesutten.dk.
Brug rabatkoden SEP2025 og få 10% RABAT på dine navnesutter frem til den 30. september 2025. Bestil på NAVNESUTTEN.DK
Sutterne fra Navnesutten.dk er godkendte kvalitetssutter fra mærker som MAM, BIBS og Philips Avent.
Prisen for 3 stk. navnesutter er 70-159 kroner afhængig af mærke og model.
Navnesutter fås som runde, symmetriske og anatomiske sutter i mange smukke farver. Du sammensætter selv farverne og kan skrive op til 3 linjers tekst.
Navnesutterne bliver leveret direkte i din postkasse efter 1-2 hverdage.
Hos Navnesutten kan du vælge sutter, f.eks. fra MAM eller BIBS, skrive navn på og få dem leveret hurtigt og direkte til døren.
Brug rabatkoden SEP2025 og få 10% rabat på dine navnesutter frem til den 30. september 2025.
Klik ind på NAVNESUTTEN.DK og se, hvordan dit barns navn ser ud på sutterne.
Super bløde og lækre bamser og nusseklude fra MyTeddy, Teddykompaniet og BIBS med dit barns navn broderet på. De personlige bamser og nusseklude er en oplagt barselsgave, og så er de geniale at have med i vuggestuen eller dagplejen.
Bliver dit barns ting altid væk i vuggestuen, børnehaven eller skolen? Sæt navn og eventuelt et telefonnummer på dit barns tøj, sko, drikkedunk og madkasse - så kan tingene nemt finde deres rette ejermand igen. Navnesuttens navnemærker er lette at klistre fast og kan tåle både vaskemaskine og opvaskemaskine op til 90 grader.
Brug rabatkoden SEP2025 og få 10% RABAT på alle produkter med navn frem til den 30. september 2025.
Bestil på NAVNESUTTEN.DK
Design en suttekæde med navn, der matcher dit barns navnesutter. Du kan vælge mellem mange forskellige farver, skrive dit barns navn på suttekæden og se resultatet, inden du bestiller.
Med en sutteboks kan du altid holde dit barns sutter rene og bakteriefri, når de ikke bliver brugt. Med navn på bliver sutteboksen ikke væk i daginstitutionen.
Når tasken til børnehaven eller skolen skal pakkes, er noget af det vigtigste en god madkasse med lækker mad til dagen. Hos Navnesutten kan du få graveret navn på madkasser, så dit barn altid har sin helt egen.
De kære børn siger de sjoveste ting. Her har vi samlet en buket af små guldkorn sagt af børn.
I den børnehave, jeg er ansat (når jeg ikke går på barsel), lå en af drengene på sofaen, og jeg tog hans temperatur med et pandetermometer. En af de andre drenge kom interesseret hen og kiggede og spurgte: “Hva’ vejer han?”. Ja, det med temperatur er en svær en.
Min datter på 4 år har ikke helt styr på de forskellige fuglearter, har jeg erfaret inden for den sidste uge. Forleden kørte vi hjem fra børnehaven og kom forbi en nypløjet mark. Min datter udbrød med glæde i stemmen: “Neeej, se mor, en masse pingviner!”. Det vi virkelig så, var krager og måger.
Forleden fik min mor aflivet hendes kat, da den var begyndt at blive utilregnelig. Telefonen ringede hjemme hos os, og min datter på 4 år tog telefonen, og vi hørte hende sige: ”Mormors kat er blevet aflyst, og nu skal vi ud og bedrage den!”.
Mine to ældste nevøer, Erik på 11 år og Thomas på 8 år, legede lidt vildt ude i køkkenet. Pludselig kommer lillesøster Helene på 4 år løbende ind i stuen til mor og far og siger temmelig oprevet: “Moooar, Thomas har slået Erik ihjel! Og nu græder han!”. Det viste sig, at Thomas var kom- met til at kaste opvaskebørsten lige i hovedet på Erik, som fik en rift ved øjenbrynet. Det gjorde ondt, men var alligevel heller ikke mere alvorligt, end at det kunne kureres med et plaster ;-)
Mads på 3½ år sidder på toilettet og venter på, at jeg kommer ud fra badet. Da jeg så skulle tørre mig, løfter han håndklædet og siger:“Øj mor, du har jo fået hundehår”. Den kan man ikke undlade at smile af.
Min lille datter Sarah, som lige er blevet 2 år, blev irettesat af sin far ved middagsbordet, fordi hun var småfræk. Hun kiggede bagefter meget bestemt på ham og sagde helt alvorligt: “Far, spis din mad!”. Pludselig begyndte hele familien at grine og også den lille.
Da jeg i dag skulle hente min søn i SFO’en, gik vi forbi de mange låste døre til klasselokalerne.
Pludselig udbryder han: ”Jamen mor, hvor sover lærerne henne?”.
Vi sidder og ser et program om dinosaurer. Min søn på 4½ er meget interesseret og spørger meget. Pludselig kommer han i tanker om, at de jo nok er farlige, og vil vide, hvor de lever (løver er jo i Afrika og tigere i Asien, så dem ved han, han ikke behøver at bekymre sig om). Jeg fortæller, at de ikke lever mere, og at de levede i meget gamle dage. Der går lidt tid, så siger han: “Jeg tror, jeg spørger oldefar, for han MÅ da have set én”. Tjaa, ham oldefar han er godt nok gammel, men SÅ gammel er han altså ikke.
jeg vil bare ikke have det der hul oven i hovedet”.
BELLEVUE TEATRET slår for 44. år i træk dørene op til den allerhyggeligste tradition med børn og børnebørn: Folk og Røvere i Kardemomme By.
Vi lister os af sted på tå, når vi skal ud at røve. Vi røver bare det, vi må, og det, vi nu behøver.
Bellevue Teatret med konkurrencer, fest og ægte hygge. Den hyggelige forestilling kan ses af alle fra 3 år og op.
Mød alle de rare, skøre og hyggelige indbyggere i den magiske lille Kardemomme By: Skrappe Tante Sofie, den godmodige Politimester Bastian, og naturligvis de tre skønne røvere Kasper, Jesper og Jonatan, der lister sig af sted på tå for at stjæle og lave ballade.
RØVERSÆK
Køb forfriskninger til søde, små røvere og resten af familien. Bestil, når I køber billet. Det hele er pakket i muleposer med Kardemomme By tryk. I får muleposerne, når I kommer til teatret.
LEVENDE KAMEL OG ÆSEL
Kom og hils på Kardemomme Bys levende kamel og æsel foran teatret før alle forestillinger i weekenden.
KONKURRENCER OG HYGGE
Tag din festligste og sjoveste hat på - meget gerne hjemmelavet. De bedste tegninger og de flotteste hatte vinder billetter til næste års forestiling.
KARDEMOMMEBAGERI
På første sal ligger Kardemommebageriet. Her kan I hygge med kardemommesnurrer og varm chokolade. Her er også tegnesager til tegnekonkurrencen.
Nu ligger mørket over land, i byen sover alle mand. Vi drager af gårde med sæk og med spand, både Kasper og Jesper og Jonatan.
Alting virkede så gennemtænkt omkring den her forestilling. Med 40 års erfaring ved man tydeligvis et og andet. Appellerer til hele familien med charmerende skuespil og småflabede replikker.
Hele det veloplagte cast tager den ekstremt barnlige og humoristiske historie alvorligt. Som forælder må det være skønt at overvære den glæde, det bringer hos børnene.
***** VI ELSKER SERIER
De tidligere udgaver af MIN BABY er fyldt med spændende artikler, flotte fotoserier, inspiration og masser af skønne produkter til mor og barn. Her kan du se et lille udpluk af læsestof fra tidligere udgaver, du ikke må gå glip af.
Danske forskere fra Center for Børnesprog på Syddansk Universitet har klarlagt, hvad danske børns første ord typisk er. Se top-20 her.
Kender du det, at du har fundet det helt perfekte navn til dit barn, og så finder du ud af, at der er et familiemedlem eller en god veninde, som har valgt det samme navn til sit barn? Hvad gør man så?
Det er ikke altid en dans på roser at amme sit barn. Mange kvinder oplever et sandt smertehelvede i forbindelse med amningen. Her fortæller 9 mødre om deres erfaringer med smerter under amning.
Stopper den aldrig? Lysten til at få børn? Her fortæller 5 mødre om, hvornår (hvis nogensinde) de følte, at de var helt færdige med at få flere børn.
At vælge det helt rigtige navn til guldklumpen kan være noget af en opgave. Når man først har fundet navnet, kan det føles som om, at man har ramt plet, og barnet absolut ikke kunne hedde andet. Men hvad nu, hvis man ikke bliver glad for det navn, man har valgt til sit barn? Kan man så lave det om?
Det er bare så dejligt at høre sin babys første lyde og følge med, når de udvikler sig til stavelser, ord og til sidst sætninger. Her kan du læse om nogle af de vigtige milepæle i din babys taleudvikling.
Her kan du læse alt om dit barns søvn fra A til Å - fra babyalarm og hovedpude til putteritual og søvnbehov.
Barnet har et suttebehov helt fra fødslen, og det er ikke kun en livsnødvendig refleks for at få mad. Det at sutte har også en beroligende effekt på barnet. Så det kan være super frustrerende, når man ikke kan få barnet til at tage sutten, når det ellers ville kunne hjælpe barnet med at falde til ro.
Du finder alle tidligere udgaver af MIN BABY på
Der er meget mere gratis læsestof til dig om graviditet og små og store børn. I magasinet GRAVIDA finder du alt om den positive graviditet og fødsel. I MIN BABY kan du læse alt om det bedste vi har, og DIT BARN handler om de store unger. Du kan læse alle de nyeste og tidligere udgaver af magasinerne på www.lifemags.dk - og det er naturligvis helt gratis!