DITBARN

BØRNEVÆRELSER SÅDAN GØR VI
Skal børn have deres eget værelse? Og hvad med delebørn?
SHOPPING
DIT BARN
Sundhedsplejersken besvarer spørgsmål om spiseproblemer, bleer og opdragelse

Skal børn have deres eget værelse? Og hvad med delebørn?
SHOPPING
Sundhedsplejersken besvarer spørgsmål om spiseproblemer, bleer og opdragelse
Velkommen til 26. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.
Er det vigtigt, at hvert barn har sit eget værelse? Og hvor store behøver værelserne at være? Og hvad gør man med delebørn, som kun er der noget af tiden? 10 mødre deler deres erfaringer med børneværelser i artiklen Børneværelser - sådan gør vi det.
I brevkassen besvarer sundhedsplejerske Karin Holm spørgsmål. Læs om en pige, som ikke vil spise sin mad, og en dreng på 3 år, som stadig bruger ble. Og så kommer hun med gode råd til en frustreret mor, som er træt af at skulle råbe ad sin søn.
Og hvis du er i shoppehumør, finder du hele 24 sider
spækket med smarte produkter til dig og dit barn og inspiration til underholdning for hele familien.
Vi håber, du får en hyggelig stund i selskab med 26. udgave af DIT BARN. Og har du endnu ikke læst alle de tidligere udgaver af DIT BARN, finder du dem på WWW.DITBARN.DK
Læs tidligere udgaver på WWW.DITBARN.DK
UDGIVER
Lifemags
Lejrvej 23B 3500 Værløse info@lifemags.dk
ANNONCER
Dina Reece dina@lifemags.dk
Telefon 38 74 26 26
HJEMMESIDE www.ditbarn.dk
FACEBOOK www.facebook.com/ditbarn
KONTAKT
Har du spørgsmål eller kommentarer til DIT BARN, er du velkommen til at sende en mail til info@lifemags.dk
SPØRG
SMARTE PRODUKTER Få støtte hele vejen
GULDKORN
Bliv
Vil du have et GRATIS abonnement på DIT BARN? Tilmeld dig her. Så får du besked, hver gang magasinet udkommer.
Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål om en pige på 3 år, som ikke vil spise sin mad, og en dreng på 3 år, som stadig bruger ble. Og så kommer hun med gode råd til en frustreret mor, som er træt af at skulle råbe ad sin søn på 4½ år.
SPISE SIN MAD
Jeg har en datter, som bliver 3 år til februar. Når hun er ude, er hun en ren engel, men derhjemme en ren djævel! Når folk siger, at piger er værst i teenagealderen, så har jeg mine tvivl, for hun er ret slem nu.
I ca. ½ år har farmand ikke kunnet gøre noget, uden at hun har sagt “nej far, lad være far” - altså ret morsyg. Hun mener, at alt skal være efter hendes hoved.
Når vi afstraffer, giver vi hende timeout. Efter noget tid spørger vi, om hun er sød, hvortil vi får et surt “NEJ!”. Så fortsætter vi lidt endnu. Efter et par gange ryger hun over i den anden boldgade og hyler. Hvis vi ikke trøster, bliver hun hidsig, skriger eller kaster sig på gulvet, så man næsten ikke kan komme i kontakt med hende.
Det, der mest udløser disse ture, er ved aftensmaden, hvor hendes svar på maden (uden at have smagt) er, at det kan hun ikke lide, og hvis vi ikke er hurtige, så kan det godt få et fur.
De eneste retter, der bliver “accepteret”, er pølser og spaghetti. Hvis maden ikke består af dette, drikker hun sig mæt i vand/ saftevand og mælk.
“Det, der bliver serveret, er det, der er at spise til det måltid. Det vil sige, at I skal undlade at kommentere maden, undlade at spørge til frøkenens appetit. Blot samlet sætte jer til bords og øse op uden yderligere kommentarer. Begynd selv at spise uden at “nedstirre” damen.
Smider hun maden på gulvet, så lad som ingenting og spis selv videre. Lad være med at give efter og gå ud og lav andet mad i jeres angst for, at hun sulter. Jeg tror næppe, hun bliver underernæret af et par aftener på denne måde.
I kan godt give timeout for 1 time. Det er OK, så længe jeres datter ved, I elsker hende over alt på jorden, selv om hun er besværlig. Husker I det? Ellers bliver det til psykisk afstraffelse.
I får derimod ondt i maven, hvis hun går sulten i seng. Det bekræfter min teori. I vil hende det bedste, men er i en ond cirkel. Det er den, I skal bryde ved at vælge en handling og holde fast. Hold ud.
I vil hende det bedste, men er i en ond cirkel. Det er den, I skal bryde ved at vælge en handling og holde fast.
Vi har prøvet at sende hende i seng uden aftensmad (det gør ondt), men det har desværre ikke ændret på resultatet endnu. I dagplejen er der ingen problemer, for det er rugbrød!
Jeg håber, at I kan hjælpe mig med nogle gode råd, for jeg er i syv sind, og jeg vil gerne have, at hun spiser almindelig mad som os andre og ikke kun pølser/spaghetti og rugbrød.
Ja, I har et problem. En datter, I har givet magten til i al jeres godhed. I må beslutte, hvad I vil, og være enige.
Hvad spiser hun ud over rugbrødsmad i dagplejen? Og hvad gør dagplejemoderen omkring spisesituationen? I skal først og fremmest spise i en rar atmosfære.
Hun er i jeg-vil-selv-alderen og er ved at forme sit eget selv/ jeg. Tidligere talte vi om trodsalderen. Barnet fanges i sit eget nej, fordi det er for lille til at overskue konsekvenserne. Det har allerede opdaget, at det får sin vilje ved at være “stædig”, selv om barnet selv har mistet det oprindelige mål for dens nej undervejs.
Jeres datter har lært metoden, “hvis jeg kaster med maden, hvis jeg nægter at spise andet end pølser og spaghetti, så får jeg min vilje”. Hun er ikke tankemæssigt bevidst om, at det er hendes mål. Det har hun aldrig været.
Hun er heller ikke en lykkelig lille pige. Hun trænger til at blive holdt om, sunget for, badet og nusset med. Gerne af far. Vide, at hun er den mest elskede lille pige af begge sine forældre. Så løser madproblemet sig også.
Når børn reagerer, er det fordi, de søger tryghed og opmærksomhed. Når hun er vred, så tag hende op på skødet, hold fast om hende, selv om hun ikke vil
og vrider sig som en orm. Tag en billedbog imens og begynd at fortælle en historie for hende.
Men lad være med at tolke og sidestille hende med en voksen. Hun er ikke udspekuleret men ulykkelig inderst inde. Held og lykke.
Jeg har en søn, der fylder 3 år om en uge. Han bruger stadig ble både om dagen og om natten. Han har endnu ikke vist interesse for at smide den, og det virker heller ikke som om, at han har kontrol over, hvad der kommer ud.
Han er lige startet i børnehave, og det går rigtig fint, også selv om han bruger ble. Men nu er der efterhånden mange, der stikker til os og spørger, om han ikke snart skal af med bleen.
Vores strategi har været, at vi ikke vil presse ham. Hver gang vi skifter ham, bliver han tilbudt at komme på toilettet, og nogen gange vil han gerne.
Enkelte gange er det også lykkedes ham at lave noget i toilettet. Men han er på ingen måde interesseret i at få bleen af, og han siger aldrig selv til, når den er fyldt.
“Indret toilettet med pottestol eller barnesæde. Vis ham det. Lad ellers være med at kommentere bleen.
Så længe han ikke viser tegn på at blive frustreret over, at I spørger ved bleskift, om han skal på toilettet, kan I fortsætte med det.
Måske vil det være bedre, at I prøver at skrive hans afføringsmønster ned, og så tilbyde ham at komme derud på netop de tidspunkter, i stedet for at spørge ved hvert bleskift.
Hans nervesystem, der styrer afføringen, stimuleres på netop de tidspunkter, hvor hans døgnrytme for afføring ligger, og han oplever ikke et konstant pres, der kan få ham til at gå i baglås.
Mange forældre, der træner barnet for effektivt, oplever, at de i stedet forhaler processen, da barnet ubevidst gør modstand, når det mærker et pres. De gør barnet en bjørnetjeneste.
I handler som vor tids unge forældre. I går i diskussion med jeres dreng, fordi I betragter ham som en ligestillet person, udviklet tankemæssigt som jer selv.
Skal vi presse mere på? Eller er der andet, vi kan gøre for at få ham til at smide bleen? Eller skal vi bare vente, til det kommer af sig selv? Tak for en god brevkasse.
Følg jeres egen strategi og luk ørene for stikkerier. Børn er foskellige, og I gør det helt rigtigt.
Nervestystemet hos det enkelte barn, der skal styre vandladning og afføring, udvikles i forskellige tempi hos det enkelte barn. Drenge er udviklingsmæssigt ofte lidt senere end piger. Meget skyldes dog for ivrige forældre, der lader sig presse af velmenende bedsteforældre m.fl.
Jeres dreng skal selv vise interesse for at gå på toilettet.
Lad barnet selv vise, hvad det er parat til, og ikke hvad omgivelserne ønsker, det skal kunne. Det er ikke en konkurrence, hvor barnet skal kunne tingene før legekammeraten.
Her sidder jeg og er dybt frustreret og meget ked af det. Jeg har lige råbt meget højt ad vores søn på 4½ år, da han - for jeg ved ikke hvilken gang - ikke ville høre efter eller gøre, som han blev bedt om.
Det fik ham til at høre efter, og jeg undskyldte efterfølgende, at jeg råbte ad ham, forsikrede ham, at jeg elskede ham og spurgte ham, om vi var gode venner igen.
Alt dette virkede i orden og OK med ham, men jeg frygter den næste gang, at han endnu engang ikke gør, som vi beder ham om, eller igen begynder at diskutere med os om, hvad han skal og ikke skal, og hvad han må og ikke må.
Jeg har spurgt mig frem hos venner og i børnehaven,
men jeg får at vide, at det er en fase, som han nok skal komme over. Det kan så meget vel være, men jeg vil gerne have ham igennem denne “fase” uden at skulle råbe, give ham time-out hver anden dag, sende ham på værelset eller fjerne hans legetøj.
Vi synes selv, at vi er rimeligt konsekvente, men nu begynder vi at tvivle på, om vi gør det rigtige, og om der dog ikke er noget andet, som kan gøres, da det tager hårdt på os alle at være så vrede over, at han ikke hører efter eller gør, som vi beder ham om første gang. Jeg håber, at I har nogle gode råd til, hvordan vi kan gribe det anderledes an.
Jeg kan godt forstå, at I alle er frustreret. Det slider på jer alle sammen, og det er nok en periode, I skal igennem. Men den kan klares på en bedre måde end den, du beskriver.
I handler som vor tids unge forældre. I går i diskussion med jeres dreng, fordi I betragter ham som en ligestillet person, udviklet tankemæssigt som jer selv.
En grundholdning, hvor I betragter barnet som en ligeværdig person, er fin. Samtidig er det en fejltolkning.
Han er en lille dreng på 4½ år. Han er ikke og skal ikke behandles som en lille voksen, I kan forklare og diskutere med. Jo mere, I gør det, jo længere ud kommer I i jeres viklen ind i den nuværende frustration. Til sidst råber du af afmagt, når ordene ikke slår til.
Samtidig med, at I forklarer jeres dreng, “at han kan jo nok forstå”, “det går ikke, at du” osv. (genkender du/I det?), prøver jeres dreng at holde på den identitet/ selvopfattelse, han har bygget op indtil nu. En identitet, der dannes gennem opdragelsen.
Man kan sidestille hver persons identitet med et kompliceret puslespil, hvor hver brik repræsenterer forskellige værdier, holdninger og opfattelse af “sig selv”, som man har fået gennem samspillet med omgivelserne.
I kører rundt i en ond cirkel, som I skal stoppe nu. Hvornår er det, jeres samspil går galt og kører af sporet? Hvad er det, I diskuterer?
Prøv sammen med din mand at skrive ned, hvornår det hele går op i en spids. Stil jer selv spørgsmålene:
• Hvilke situationer ender med, at vi sender vores søn ind på sit værelse eller tager legetøj fra ham?
• Hvornår er det, at vi som voksne fornuftigt handlende mennekser griber til at straffe vores elskede søn med “psykisk afstraffelse”?
• Når vi vælger at lade ham føle, hvad vi ikke formår at forklare ham, ved at fjerne hans kæreste eje som “pant”, til han efter vores mening er sød igen! Det er jo legetøj, han har ønsket, og som vi har givet ham som tegn på vores kærlighed.
• Eller vi isolerer ham i det rum, som skulle være hans fristed. Det rum, vi har indrettet i vores kærlighed til ham for, at han roligt kan lege, sove, drømme og føle sig tryg netop der.
Prøv at sætte jer ind i, hvordan en dreng på 4-5 år tænker og ser verden omkring sig. Barnet i den alder er meget logisk eller firkantet i sin tankegang. Han
kan ikke gennemskue intriger. Han lægger ikke skumle planer. Hvis han siger “jeg hader jer”, kopierer han ord, han ikke forstår den dybe mening af.
Er han et barn, I har fortalt og foklaret mange ting til, kan han være dygtig til at snakke og sætte ord på tingene. Måske er hans ordforråd stort. Det er endnu et “papegøjesprog”. En betegnelse, der dækker over, at selv om barnet er god til at kopiere og huske ordene, og tilsyneladende snakker som en voksen i dialogen, har barnet ikke forståelse for ordenes betydning før langt senere.
Det hjælper ikke at undskylde, efter du har råbt ad ham. Næste gang, I skal få jeres søn til noget, han ikke vil, siger han nej for at prøve grænserne af.
Beslut jer inden, om det er et nej, der ikke er til diskussion. Sæt jer med ham og forklar med få ord, hvad I vil have, han skal forstå. Når han begynder at yde modstand, så tag ham på skødet, hold om ham, mens du/I gentager: “Mor vil have, at du skal...” og “Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst, men det bliver sådan”. Basta. Hverken mere eller mindre.
Ofte er de kendte med til at skabe navnemode, når de får børn. Her kan du se, hvilke navne en række kendte danskeres børn har fået. Måske bliver Raffaella, Jens, Roberta, Arthur, Dakota, Aya og Bea hotte babynavne i de kommende år?
STEPHANIA POTALIVO: RAFFAELLA
Skuespiller Stephania Potalivo og hendes mand Nils Petter Bro har fået en lille pige i marts 2025, der har fået navnet Raffaella .
Den danske sanger og influencer Anne Gadegaard blev mor for anden gang i april 2025 - endnu en lille pige, der har fået navnet Roberta . Anne og hendes partner Christian har i forvejen Filippa fra januar 2019 sammen.
TV-værten Christian Degn og hans kæreste Trine Johst-Vammen har fået endnu en dreng. Deres søn nr. 2 blev født i februar 2025 og har fået navnet Jens efter sin farfar. De har i forvejen Vagn på 2½ år sammen.
Politikeren Alex Vanopslagh og hans forlovede Nana fik en lille dreng i april 2025. Han har fået navnet Arthur . Det er deres første fælles barn. Alex har i forvejen sønnen Milton fra et tidligere ægteskab.
Vild med dans -stjernen Mads Vad og hans kæreste Nana er blevet forældre for anden gang i juni 2025 til en lille pige, der har fået navnet Aya . De har i forvejen en søn, der hedder Xander.
Mikkel Kessler og Lea Hvidt Kesslers 4. barn er blevet døbt. De fik endnu en lille pige i julen 2024, der nu har fået navnet Dakota . Parret har i forvejen Romeo på 12, RosaLia på 10 og Helios på 6 år sammen.
Sangerinden Coco O, med det borgerlige navn Maja Hastrup Karshøj, og hendes kæreste Mads Bergerling fik deres første barn i januar 2025. En lille pige, der har fået navnet Bea .
Smid ungerne i klapvognen og ta’ venner, veninder og måske hele barselsgruppen med til Klapvognskoncert.
Vi synger sange fra de mindstes sangbøger i nye versioner.
Kardemomme Bys kapelmester sætter takten, og kendte figurer fra Bellevue Teatrets familieforestillinger kigger forbi.
For børn 05 år og voksne
Er det vigtigt, at hvert barn har sit eget værelse? Og hvor store behøver værelserne at være? Og hvad gør man med delebørn, som kun er der noget af tiden? 10 mødre deler deres erfaringer med børneværelser.
Jeg er ved at få lavet børneværelser til vores børn, der hidtil har delt et stort rum. Nu får de 10 m2 hver. Det fik mig til at tænke på, hvad børneværelser mon “normalt” er? Er 10 m2 på den lille side?
Og også: Hvad pokker gør man som skilt - altså når børnene kun er der halvdelen af tiden? Står værelserne så bare tomme resten af tiden? Eller bor ens partners børn også i dem? Jeg spørger bare af nysgerrighed, fordi vi kom til at tale om de krav/forventninger, man har til en bolig nu om dage.
Og min mands ven sagde, at det var håbløst at finde en bolig med plads til deres tre børn, fordi alle hjem er indrettet til en kernefamilie med to børn - en familieform, der jo langtfra er normen efterhånden.
Så: Hvordan har I indrettet jer, hvad børneværelser angår?
BERLIN
Vores børneværelser er ca 15 m2 hver. Her bor tre børn fast, og hveranden weekend og i ferier er min mands datter her også. Hun er 12, og min datter fra tidligere forhold er 13. De to deler værelse og har gjort det, siden de var små - de er rigtig gode veninder, trods de er meget forskellige.
Vi har et lille kontor på 6 m2, som min mand nogle gange har talt om at inddrage til værelse til hans datter, men indtil nu har det ikke været aktuelt. Vi bor i et gammelt hus på landet, som vi selv har indrettet - derfor har vi selv kunnet bestemme antal værelser samt størrelsen på dem.
Her er de store her kun hver anden uge, men jeg synes bestemt, det er vigtigt, at de har deres eget værelse/ base. Jeg vil tro, at værelserne er i underkanten af 10 m², men det er også et 80’er hus, og de nye huse i dag har væsentligt større værelser. Jeg synes egentlig godt, de kunne være større, mens de er små, men det er en fin størrelse til teenagere.
Alle skal have eget værelse, så ingen føler sig som gæster. At to piger, der er gode venner, deler værelse, synes jeg er fint, for det er jo DERES værelse, og altså ikke et værelse, man låner fra en anden.
Vi har et fælles legeværelse på ca. 20 m2 (det er den bagerste stue af tre). Her har vi Wii, TV, bordfodbold, sofa og bord, dobbelt skrivebord og et par reoler.
Min søns værelse er kun 9 m2, mens min datters er 25 m2, men det passer fint til deres behov. Han er knap 12 år og sidder faktisk kun foran sin PC, også når der er kammerater. Hun er knap 9 år, har ekstra seng til bamser, trampolin og altid udslået seng, så der er plads til veninden osv. Så 10 m2 kan være nok for nogle, mens det nok er i underkanten for andre.
Vi har et hus med mange kvadratmeter - men ikke nødvendigvis mange rum egnede til værelser. Vi har 2 børn, der bor her fast, og 2 store piger, der efterhånden kun sjældent kommer. Vores soveværelse, som slet ikke har været en del af værelseskabalen, er på ca. 12 m2 og er ret kvadratisk.
Min søn på 10 har det største værelse på 3*7 meter,
Som barn havde jeg ikke noget værelse hos min far, som jeg boede hos hver onsdag. Jeg måtte låne de
andre delebørns værelser i kollektivet, når de ikke var der, og jeg hadede det.
som ligger lige op til stuen. Min datter på snart 18 har mere eller mindre råderet over 2 rum - et på ca. 12 m2 og et på ca. 15 m2. Hun bruger dog kun det store meget sjældent, og det er tit her, den ene af hendes halvsøstre sover, når hun er på besøg. Rummene ligger henne i den modsatte ende af huset end stuen og drengens værelse, og hun er temmelig uforstyrret og uforstyrrende, når hun er dernede.
Den anden halvsøster plejer (selvvalgt) at sove på en sovesofa i vores PC-rum, som er placeret i vores gamle køkken. Et lille rum med 2 døre og en masse indbyggede skabe. Ikke egnet til ophold men fint til at sove/spille computer i. Derudover har vi 2 gennemgangsrum, som kan bruges til lektielæsning, arbejde, spil på Wii/Xbox men aldeles uegnede til værelser.
Men det er jo ikke mange, der har mulighed for at tilbyde så mange m2, så du kan jo nok ikke bruge det til så meget.
Vi lavede den store rokade for et år siden. Nu har vores store pige på 14 det store værelse på 18-20 m2, men også to garderobeskabe. De to på 11 og 8 deler hemseværelset under loftet, som egentlig er stort nok, men som har skrå vægge helt ned til gulvet, så det sætter sine begrænsninger mht. indretning, hvilket hende på 11 er ret fornærmet over.
Lillesøster på 6 har det andet store værelse, hvor trappen til loftet tager en del plads. Her er også det fælles børne-TV, og det er her, de leger med LEGO, køkken og udklædning. Hun har også en del kommoder stående med tøj. Og så er der forældrene - vi har vores seng i vores lille TV-stue, som vel er 15-18 m2. Så vi har ingen sofastue. Det sidste rum er vores køkken med en slagbænk og et stort spisebord.
Som barn havde jeg ikke noget værelse hos min far, som jeg boede hos hver onsdag. Jeg måtte låne de andre delebørns værelser i kollektivet, når de ikke var
der, og jeg hadede det. Jeg kunne godt se med min fornuft, at det var fjollet at optage et helt værelse, når jeg ikke var der mere, men jeg har altid haft brug for at kunne trække mig tilbage, og det kunne jeg ikke der. Så hvis man på nogen måde kan lave et MIT-sted til delebørnene, så gør det.
Vi bor i et lille hus (90 m2) 2 voksne og 2 børn. Børnene har hvert deres værelse på 10 m2, mens vores soveværelse nok er 15-16 m2. Deres værelser er små ja, men hyggelige, synes, jeg. Desuden må de meget gerne lege i stuen og i gangen, så der flyder også tit med legetøj. De har ikke så meget “legeplads” på deres værelser. Børnene er mægtigt glade for deres værelser, og har aldrig nævnt størrelsen på dem - nok fordi de har lov til at lege, hvor de vil i huset.
Min datter på 10 har sit eget værelse med loftseng og alt vores tøj. Det er vel nok 15 m2. Hun hygger derinde og er tilfreds.
Min søn på 7 har et legeværelse på 8 m2, hvor der er fyldt op fra væg til loft med LEGO. Han sover enten inde hos sin søster (de elsker at putte sammen) eller hos os, så derfor har vi pt. nedlagt hans klap-op seng.
Vi voksne sover på en sovesofa i stuen/spisestuen/TVrummet på 30 m2. Vi har ikke meget plads, men vi elsker udelivet og er sjældent hjemme i lang tid ad gangen.
Mine 2 børn har 8 m2 hver, men da der er skråvæg fra gulvhøjde, virker de meget mindre. Min søn har så 26 m2 uden skråvægge. Det fungerer som fælles legerum og også der, Wii’en er. Han har også mine skabe. Jeg har så knap 4 med skråvægge. Det er egentligt et walk in skab til de 2 værelser ovenpå, hvor jeg har flyttet en dør. De stores tøjskabe står i gangen ovenpå. Jeg overvejer at få isoleret havestuen og lave et værelse dernede og så vælte væggen mellem de 2 ovenpå. Det er bare mange penge at smide i et lejet hus.
Vi er lige blevet færdige med at indrette/udbygge vores hus, og dermed har børnene nu fået deres egne værelser. De er lige omkring 12 m2 og lige store. De
er begge med skråvæg, så de virker lidt mindre, men det er meget tilpas størrelse, synes jeg.
Derudover har børnene en repos uden for deres værelser, hvor de har nogle Lazyboys og fjernsyn og spillemaskiner. Den er nok også ca. 10-15 m2, men er også en gennemgang for værelser og badværelse, så det hele kan ikke udnyttes.
Vi voksne har et soveværelse på ca. 20-25 m2, som også fungerer som min mands kontor. Jeg har så mit eget kontor på 12 m2, som også fungerer som opbevaring og losseplads for resten af huset. Jeg bruger mit kontor meget mindre, og det gør mig ikke noget, at det roder.
Helt indtil nu har mine børn delt værelse. Den ene er 8 og den anden 10, og det er da gået fint nok. Selv delte jeg værelse med min lillesøster, til jeg var 12, og jeg syntes ikke, det var et problem overhovedet.
BELLEVUE TEATRET slår for 44. år i træk dørene op til den allerhyggeligste tradition med børn og børnebørn: Folk og Røvere i Kardemomme By.
Vi lister os af sted på tå, når vi skal ud at røve. Vi røver bare det, vi må, og det, vi nu behøver.
Bellevue Teatret med konkurrencer, fest og ægte hygge. Den hyggelige forestilling kan ses af alle fra 3 år og op.
Mød alle de rare, skøre og hyggelige indbyggere i den magiske lille Kardemomme By: Skrappe Tante Sofie, den godmodige Politimester Bastian, og naturligvis de tre skønne røvere Kasper, Jesper og Jonatan, der lister sig af sted på tå for at stjæle og lave ballade.
RØVERSÆK
Køb forfriskninger til søde, små røvere og resten af familien. Bestil, når I køber billet. Det hele er pakket i muleposer med Kardemomme By tryk. I får muleposerne, når I kommer til teatret.
LEVENDE KAMEL OG ÆSEL
Kom og hils på Kardemomme Bys levende kamel og æsel foran teatret før alle forestillinger i weekenden.
KONKURRENCER OG HYGGE
Tag din festligste og sjoveste hat på - meget gerne hjemmelavet. De bedste tegninger og de flotteste hatte vinder billetter til næste års forestiling.
KARDEMOMMEBAGERI
På første sal ligger Kardemommebageriet. Her kan I hygge med kardemommesnurrer og varm chokolade. Her er også tegnesager til tegnekonkurrencen.
Nu ligger mørket over land, i byen sover alle mand. Vi drager af gårde med sæk og med spand, både Kasper og Jesper og Jonatan.
Alting virkede så gennemtænkt omkring den her forestilling. Med 40 års erfaring ved man tydeligvis et og andet. Appellerer til hele familien med charmerende skuespil og småflabede replikker.
Hele det veloplagte cast tager den ekstremt barnlige og humoristiske historie alvorligt. Som forælder må det være skønt at overvære den glæde, det bringer hos børnene.
***** VI ELSKER SERIER
Som forælder har du helt sikkert oplevet, at dit barn finder på utallige undskyldninger hver eneste aften for at trække tiden ud, når det nærmer sig sengetid. Og selv om det er frustrerende at skulle bruge så meget ekstra tid på at overtale sit barn til at lukke øjnene og sove, så er børns undskyldninger som regel meget opfindsomme og rigtig sjove.
1: De er ved at dø af tørst.
2. De vil altså bare ikke have vand i dén kop.
3. De vil lige høre, om de må få en legeaftale i morgen med deres bedste ven.
4. De skal lige have sokkerne af, for der er noget i vejen med dem.
5. De fryser om tæerne.
6. De er pludseligt ved at dø af sult, selv om de slikkede tallerkenen ren til aftensmaden og spiste hele deres kropsvægt af dessert bagefter.
7. De har ondt i maven.
8. De glemte at sige godnat til alle tingene i deres værelse.
9. De glemte at sige godnat til alt udenfor deres værelse.
10. De skal altså tisse, selv om de lige har været på toilettet, inden de gik i seng.
11. De vil gerne lige spille et spil.
12. De plager om en historie til - bare én til (eller 30).
13. De har besluttet at blive komiker, når de bliver voksne, og vil gerne afprøve deres jokes på dig - lige nu.
14. De er nødt til at give hver eneste af deres bamser et kys, før de overhovedet vil overveje at lægge sig til at sove.
15. De vil gerne vide, hvad de skal have til morgenmad i morgen. Og frokost. Og aftensmad.
16. De slog en prut og kan ikke holde op med at grine.
17. De så, at du smilede lidt af prutten, og prøver nu desperat at prutte en gang til, for at få dig til at grine igen.
18. De glemte vist at børste kindtænderne og må hellere gå ud på badeværelset igen.
19. De skal bare lige se én video mere på YouTube.
20. De vil gerne lige snakke om YouTube videoerne.
21. De har altså for mange af de føromtalte bamser liggende i sengen.
22. De kan bare ikke rigtigt beslutte sig for, hvilke af bamserne, der skal sove på gulvet i nat.
23. De forventer at få onde drømme og får brug for dig i nat, så de kan lige så godt blive oppe sammen med dig og springe mellemledet over.
24. De har fået noget i øjnene, så de ikke kan lukkes.
25. De vil ikke sove alene.
26. De vil ikke ha’, at du bliver hos dem, til de er faldet i søvn - du fylder for meget!
27. De sveder.
28. De kunne alligevel godt bruge et tæppe.
29. De er generet af mærket i nakken på pyjamassen. Det klør - selv om du klippede det af i går, da de brugte den samme undskyldning.
30. De vil gerne vide, hvor babyerne kommer fra.
31. De vil gerne lige en tur på toilettet for at se, om ikke de skal lave stort - selv om de allerede har gjort det 3 gange i løbet af dagen.
32. De klager over, at det er mørkt, så de beder om at få lyset tændt i gangen.
33. De får ondt i øjnene af det stærke lys ude på gangen. Det skinner i øjnene - som jo altså stadig ikke er lukkede.
34. De vil altså gerne lige spille ét spil til - det sidste!
35. De vil gerne lige have ét godnatknus til.
36. De kunne også godt tænke sig ét kys til - eller 3.
37. De skal altså lige fortælle dig igen, at de elsker dig - og igen og igen og igen...
Kvalitetsprodukterne fra LANSINOH er speciet designet til at gøre amning og moderskabet lettere og mere behageligt.
På de følgende sider kan du se et lille udpluk af de smarte produkter til mor og baby.
Når mødre vælger at amme, bør de have den støtte og opmuntring, de har brug for til at opleve alle amningens fordele, og for at sikre, at barnet føler det samme.
En unik formular af økologiske urter til at køle og lindre underlivet efter fødsel og bristelser. Lansinoh Organic Post-Birth Relief Spray er et unikt produkt, der hjælper mødre og specielt førstegangsfødende med et godt efterfødselsforløb. Indeholder 99% naturlige ingredienser og urter som troldnød og aloe vera. For ekstra kølende effekt kan man opbevare sprayen i køleskabet. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris: 149,95
Sikrer en skånsom og hygiejniske intemvask af ømt og følsomt underliv efter fødslen. Rengør og lindrer med blide sprøjt af vand. Også anvendelig ved blødninger og brist. Kan købes på apo tekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris: 149,95
En brystvortecreme, der lindrer og beskytter ømme, revnede brystvorter og tør hud. Smags- og lugtneutral. Skal ikke vaskes af før amning. 100% naturlig ren lanolin. Fri for farve- og konserveringsmidler. Fås i 10 og 40 ml tube. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris fra: 99,-
Lansinoh ammeindlæg er et tyndt 3-lags indlæg med naturlig og diskret pasform og med selvklæbende tape, der holder ammeindlægget på plads. Fås i 24 eller 60 stk. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris fra: 69,-
De genanvendlige ammeindlæg fra Lansinoh bruger en 3-lags beskyttelsesteknologi til at beskytte mod lækager. Den bløde overflade giver overlegen komfort på selv den mest følsomme hud. Den unikke absorberende blanding med bambusfibre i kernen sikrer hurtig absorption og tørring, og det ydre vandtætte lag forhindrer lækage. Fås i pakning med 8 stk. (hudfarvede/sorte eller hvide). Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris:
LATCH ASSIST NIPPLE EVERTER
Et enkelt hjælpemiddel, der gør det muligt at trække brystvorten frem, så din baby kan få rigtigt fat og få en korrekt sutteteknik. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris:
149,95
1 Pres blidt på gummibolden, sæt skjoldet over og rundt om brystvorten.
2 Pres blidt skjoldet ned mod huden for at sikre, at det lukker tæt.
3 Let forsigtigt presset mod gummibolden til det ønskede tryk.
4 Gentag dette forsigtigt, indtil din brystvorte er kommet frem, og din baby let kan få fat.
5 Efter brug, vask igen og lad den lufttørre.
Et effektivt værktøj til at løse kortsigtede ammeproblemer i forbindelse med for tidligt fødte, små eller syge spædbørn, samt flade eller omvendte brystvorter, tunge- eller læbebånd, eller følelsen af at svigte. Fås i 20 og 24 mm, med et beskyttende etui til hygiejnisk og bekvem opbevaring. Alle suttebrikker bør anvendes under rådgivning af sundhedspersonale eller ammeekspert. Fås i 2 størrelser. Vejl. pris:
NaturalWave sutteflasker er speciel udviklet til at efterligne amning og dermed sikre, at baby både får næring og træner suttefunktionen. AVS luftventilationssystem reducerer luftindtaget - en potentiel årsag til kolik. Fås i 160 ml / 240 ml og 2 x 160 ml / 2 x 240 ml. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris fra: 129,95
NaturalWave flaskesutter er ergonomiske og understøtter barnets naturlige tunge- og suttebevægelser. Sutten har anti-kolik ventil, der minimerer risikoen for at tage luft ind. Det er klinisk bevist, at NaturalWave flaskesutterne mindsker forvirring mellem bryst og sut, fordi de understøtter de naturlige tungebevægelser, babyen laver ved amning. Derfor kan du roligt skifte mellem bryst og flaske uden at forstyrre amningen. Kan købes separate med fast flow eller medium flow. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris: 79,95
Enkel og letanvendelig manuel brystpumpe med 2 pumpefaser til at støtte din amning. Sikrer behagelig og effektiv udmalkning. Den bløde gelékant på brystkoppen sikrer en tæt og behagelig pumpning. Let at rengøre. Tåler opvaskemaskine. Kan købes på apotekerne, i Matas og diverse webshops. Vejl. pris: 499,-
mere om de smarte produkter til mor og baby fra Lansinoh her: WWW.LANSINOHDANMARK.COM
De kære børn siger sommetider de sjoveste ting.
Her har vi samlet en buket af små guldkorn sagt af børn.
Sidste jul var min søn for alvor blevet klar over, hvem julemanden var (han var lige fyldt 2 år), og han havde været meget betaget af ham i december måned. I januar var han med mig ude og købe ind, og der står en gammel mand med langt hvidt skæg og en strikhue på. Jakob går hen til ham og siger: “Sig ho ho ho”. Manden opfattede det ikke, men jeg var færdig af grin.
Jeg havde min bonus-søn Kasper på dengang 6 år med ude at handle. Det var lige i kølvandet på tsunamikatastrofen, og der stod en indsamlingsbøsse på disken. Kasper spurgte, hvad det var for en, og jeg forklarede, så godt jeg kunne, hvordan det hang sammen, og at vi måtte samle penge ind til de ramte. Dertil svarede Kasper: “Er det så fordi, de tabte deres pung, da bølgen kom?”. Hvis bare man havde det samme syn på sagen som børn!
Farmor og farfar er til middag hos os, og farmor fortæller, at hun godt kunne tænke sig at få malet derhjemme ude på gæstetoilettet. Astrid på 4½ år ser noget desorienteret ud og kommer over til mig og hvisker: “Mooor, skal der så være lyseblåt derude - med gæs på?”. Ja, ordet gæstetoilet er ikke ét af de mest almindeligt brugte her hos os. Men det kunne da ellers blive fint - med gæs på :o)
For mange år siden arbejdede jeg i en stor radio/TV-butik, hvor jeg pas- sede bogholderiet. En dag, hvor min mor og far havde min nevø på besøg - han var vel omkring 3-4 år dengang - havde de taget ham med ud i den butik, hvor jeg arbejd- ede, og de kom jo og hilste på, og min nevø kunne jo se, at jeg sad bag en computerskærm. Da de var kommet ud af butikken, havde han sagt noget i denne retning: “Jeg vidste ikke, hun spillede computer hele dagen!”.
Dagmar på 3 år skulle hjælpe far med at bage pizza. Hun stod derfor på en skammel for bedre at kunne nå op til bordet. Pludselig var hun lige ved at falde ned fra skamlen og udbrød:“Uh, jeg var lige ved at tabe mig!”.
Vores datter på 4½ sagde her til aften, at engle altså kommer fra England. Selvom de ikke rigtigt findes, så kommer de faktisk fra England.
Min datter på 4 kalder kon- sekvent Lynet McQuenn (den røde racerbil fra Cars) for Drama Queen. Hvem har hørt om en tranvestit racerbil? Ha ha - jeg synes, det lyder så sødt, når hun siger det.
Forleden morgen snakkede Christel på 2 år og jeg om forskel på trøje og T-shirt. Det var lidt svært at forstå forskellen. Om aftenen hjalp hun med at sortere vasketøj. På et tidspunkt stod jeg med ryggen til hende, hvor hun sad og rodede med nogle bodyer. “Trøje?”, spurgte hun. “Body”, forklarede jeg og viste hende en trøje og en T-shirt for at vise forskellen. Christel tog T-shirten, smilte og sagde lige så stolt: “Jesus!”. Jeg skulle virkelig beherske mig for ikke at skrige af grin. Og selvfølgelig går vi nu kun i Jesus herhjemme.
Min datter på 5 år spurgte mig, om man bliver lille, når man bliver gammel. Jeg svarede hende, at det gør man ikke. “Men farmor og mormor er jo gamle og ikke særlig høje!”. Det er de underligste ting, børn tænker over.
BELLEVUE TEATRET har opfundet et nyt koncept for venner og veninder, bedstemødre, bedstefædre og barselsgrupper: Klapvognskoncert for voksne med børn fra 0-5 år. Det er endda gratis for børn under 6 måneder.
Det er en småbørnskoncert, hvor børn der pludrer, sutter, drikker, prutter og måske græder er meget velkomne.
Smid alle ungerne i klapvognen
og tag venner, veninder eller hele barselsgruppen med til Klapvognskoncert på BELLEVUE TEATRET i Klampenborg.
Alle der pludrer, sutter, drikker, prutter og måske græder er meget velkomne. For nu skal der synges, klappes og gynges.
Der synges sange fra de mindstes sangbøger i nye versioner. Kardemomme Bys kapelmester sætter takten, og kendte figurer fra Bellevue Teatrets familieforestillinger kigger forbi.
Parkering er gratis, og toget går lige til døren. Klapvognene kan parkeres under halvtaget. Caféen er åbenmed bamseboller, rosiner og frugt og meget andet. Skov og strand ligger lige om hjørnet til før- og efterhygge.
Kardemomme Bys kapelmester sætter
takten, og kendte figurer fra Bellevue Teatrets familieforestillinger kigger forbi.
• For voksne med børn fra 0-5 år.
• Gratis for børn under 6 måneder.
• Med Kardemomme Bys kapelmester og gæster.
• Varighed: Ca. 45 minutter.
FORESTILLINGER:
• 28. oktober kl. 11.
• 21. november kl. 11.
• 3. december kl. 11.
PRISER:
• Voksne: Kr. 100 + gebyr.
• Børn over 6 måneder: Kr. 50 + gebyr.
• Børn under 6 måneder: Gratis.
De tidligere udgaver af DIT BARN er fyldt med spændende artikler, flotte fotoserier, inspiration og masser af skønne produkter til mor og barn. Her kan du se et lille udpluk af læsestof fra tidligere udgaver, du ikke må gå glip af.
Giver du dit barn ekstra vitaminer for at undgå sygdom? 7 mødre fortæller om deres erfaringer med vitamintilskud til børn.
Turen sydpå kan blive et sandt mareridt med børn i bilen. De driller hinanden eller kaster op, og far og mor skælder ud fra forsædet. Men det er faktisk ikke svært at gøre turen tålelig. Her er nogle gode råd.
Har mit barn specielle evner? Det er et spørgsmål mange forældre stiller sig selv. Hvordan kan man konstatere, om ens barn er klogere end andre børn på samme alder?
Er du den rummelige type, som støtter dit barn i dets valg af venner, selv om du måske egentlig ikke er så vild med dem? Eller vælger dit barn udelukkende venner, som er gode for dem, og som du også godt kan lide? 8 mødre fortæller om deres børns valg af venner.
Det er de utroligste ting, man kan bilde børn ind - især hvis det kommer fra deres egne forældre. Her kan du læse 24 af de sjoveste ting, forældre har bildt deres børn ind, mens de var små.
Det kan være svært at finde tid (og lyst) til sex i en travl hverdag med småbørn i huset. 12 kvinder fortæller sandheden om, hvor meget (eller lidt) sex de har, efter de har fået børn. Læs svarene, som går lige fra 6 gange om ugen til aldrig.
Er legegrupper i skolen en god idé? Eller er de en byrde, der bliver trukket ned over hovedet på forældrene? Har børnene glæde af dem, eller kan de sagtens selv finde ud af at skabe relationer gennem almindelig leg i skolen? Her fortæller 10 mødre, hvorfor de synes legegrupper er en god eller en dårlig idé.
Hvornår føler man, at man har børn nok? Forsvinder lysten til flere børn nogensinde? Eller vil man altid have lyst til at få bare én mere? 11 mødre fortæller ærligt om deres tanker og overvejelser om at få flere børn.
Du finder alle tidligere
Der er meget mere gratis læsestof til dig om graviditet og små og store børn. I magasinet GRAVIDA finder du alt om den positive graviditet og fødsel. I MIN BABY kan du læse alt om det bedste vi har, og DIT BARN handler om de store unger. Du kan læse alle de nyeste og tidligere udgaver af magasinerne på www.lifemags.dk - og det er naturligvis helt gratis!