



BELLEVUE TEATRET slår for 44. år i træk dørene op til den allerhyggeligste tradition med børn og børnebørn: Folk og Røvere i Kardemomme By.
Vi lister os af sted på tå, når vi skal ud at røve. Vi røver bare det, vi må, og det, vi nu behøver.
Bellevue Teatret med konkurrencer, fest og ægte hygge. Den hyggelige forestilling kan ses af alle fra 3 år og op.
Mød alle de rare, skøre og hyggelige indbyggere i den magiske lille Kardemomme By: Skrappe Tante Sofie, den godmodige Politimester Bastian, og naturligvis de tre skønne røvere Kasper, Jesper og Jonatan, der lister sig af sted på tå for at stjæle og lave ballade.
RØVERSÆK
Køb forfriskninger til søde, små røvere og resten af familien. Bestil, når I køber billet. Det hele er pakket i muleposer med Kardemomme By tryk. I får muleposerne, når I kommer til teatret.
LEVENDE KAMEL OG ÆSEL
Kom og hils på Kardemomme Bys levende kamel og æsel foran teatret før alle forestillinger i weekenden.
KONKURRENCER OG HYGGE
Tag din festligste og sjoveste hat på - meget gerne hjemmelavet. De bedste tegninger og de flotteste hatte vinder billetter til næste års forestiling.
KARDEMOMMEBAGERI
På første sal ligger Kardemommebageriet. Her kan I hygge med kardemommesnurrer og varm chokolade. Her er også tegnesager til tegnekonkurrencen.
Nu ligger mørket over land, i byen sover alle mand. Vi drager af gårde med sæk og med spand, både Kasper og Jesper og Jonatan.
Alting virkede så gennemtænkt omkring den her forestilling. Med 40 års erfaring ved man tydeligvis et og andet. Appellerer til hele familien med charmerende skuespil og småflabede replikker.
Hele det veloplagte cast tager den ekstremt barnlige og humoristiske historie alvorligt. Som forælder må det være skønt at overvære den glæde, det bringer hos børnene.
***** VI ELSKER SERIER