“
Jeg ville aldrig lave legeaftale med en, han ikke selv har lyst til at lege med. Vi har legegrupper i klassen, hvor han er sammen med nogle drenge, han aldrig leger med.
DET SVINGER MEGET
frem for altid hendes gymnastikveninder.
De 2 store (4. og 5. klasse) er ret selvkørende. Det er kun de få, der bor både langt væk og på trafikfarlig vej, de spørger om lov til, da det kræver, at jeg kan hente dem.
Nicklas og Athena har jeg bøvlet lidt rundt i fælles venner med og har vidst stadig ikke 100% fundet grænsen for, hvor jeg skal gå ind og blande mig, og hvor de kører selv.
Zackarias (0. klasse) har klart færre end de 2 andre havde i 0.-1. klasse. Simpelthen fordi der ofte skal køres til et eller andet, der gør, at jeg ikke kan have et ekstra barn i huset. Eller fordi, når vi alle endelig ikke skal noget en dag, så gider jeg simpelthen ikke.
ANN
Han efterspørger det meget, så det er noget, der skal skrues op for, når det bliver lysere, og Athena dermed får mod på at tage bussen mere. Jeg synes den med at påvirke venskaber er svær. For eksempel er der en nytilflyttet dreng i 1. klasse, der vil Zackarias SÅ meget, men Zackarias er træt af, at han altid følger efter ham. Det er ikke en dreng, der falder udenfor. Der er nok, der gerne vil ham. Han er bare 2. hånds legetypen, og det er Zackarias ikke. At denne dreng så oveni er søn af den klasselærer, der skal overtage Nicklas’ klasse om et par uger, gør mig ekstra bevidst om det. Athena er den, jeg har prøvet at påvirke mest, både da hun var lille til at lege med andre end hjerteveninden og idag til at lege mere med hendes klassekammerater
ALDRIG Vores har stort set aldrig legeaftaler. Vi bor i et område, hvor størstedelen også bor og med max 300 meters afstand i et område, hvor der ingen biler er. Så de kører ud og banker på døre, eller vennerne kommer her. Det er meget forskelligt hvor tit. Om sommeren oftere end om vinteren. Og sjældent i hverdagen grundet fritidsaktiviteter. Det andet gør jeg aldrig og ville heller ikke gøre. Mine børn bestemmer selv, hvem de vil lege med, så jeg kunne ikke drømme om at pådutte dem fællesskab med nogen, de ikke klinger med. Jeg drikker heller ikke kaffe med kassedamen, der ikke siger mig noget. LISBETH
