
1 minute read
FLERE OG FLERE FÅR POPULÆR FJERNVARME
Forsyning Helsingør præsenterede i 2022 en langsigtet plan for udbygningen af fjernvarmenettet
Kort før jul i 2022 fik de første kunder i det nye projektområde Søheltekvarteret i Helsingør varmt vand i rørene fra Forsyning Helsingørs fjernvarmeselskab, og de kunne derfor vinke farvel til opvarmning med fossile brændsler. Dermed begynder Byrådets godkendelse tidligt i 2022 af fire nye projektområder nu at resultere i flere fjernvarmekunder hos Forsyning Helsingør, og det er godt nyt for den grønne omstilling.
Advertisement
Alle de nye fjernvarmekunder, Forsyning Helsingør fik tilsluttet i 2022, har et samlet forbrug svarende til 359 standardhuse. Konverteringen sidste år fra gas til fjernvarme betyder en samlet reduktion i CO 2 -udledningen på næsten 1.000 tons CO 2 /år. De nye kunder kan være parcelhuse i eksisterende fjernvarmeområder, boliger i byudviklingsområder som fx den nye Triumphbyen i Espergærde eller i nye projektområder som Søheltekvarteret i Helsingør.
Attraktiv og konkurrencedygtig fjernvarme
Heldigvis er der mange, der gerne vil væk fra gas og olie og over på fjernvarmen. Vores nye fjernvarmestrategi skal være med til at sikre en attraktiv og konkurrencedygtig fjernvarme til så mange kunder som muligt. Det er lykkedes ved bla at sætte prisen for opvarmning af et såkaldt standardhus ned med 10 procent ved årsskiftet 2021/2022 og stort set fastholde prisen ved årsskiftet til 2023 – trods generelt voldsomme prisstigningerne på energi hele året igennem.
Hvis fjernvarmen bliver udbredt til flere kunder i Helsingør Kommune, hjælper det den grønne omstilling på vej, da fjernvarmen er et godt og mere klimavenligt alternativ til opvarmning med fossile brændsler – herunder gas fra Rusland. Og det er præcis det, vi ønsker i vores varmeselskab.
Vi har derfor også fremlagt en langsigtet og ambitiøs plan for udbygningen af fjernvarmenettet, som flugter med Helsingør Kommunes nye varmeplan, og som primært vil betyde nye fjernvarmeområder i Helsingør, Snekkersten og Espergærde – hvor det er samfunds- og selskabsøkonomisk mest fordelagtigt. Frem mod 2030 er det målet, at varmesalget skal kraftigt forøges – svarende til forbruget i over 9.000 standardhuse. Allerede i 2025 skal kundegrundlaget udvides med 1.000 nye tilslutninger.
Lettere at udvide fjernvarmenettet Med den politiske klimaaftale på Christiansborg fra sommeren 2020 er mulighederne for at udbrede fjernvarmen til nye områder blevet lettere. Nu er det endelig muligt for Forsyning Helsingør – og andre fjernvarmeforsyninger - at konvertere naturgasfyrede boliger til grøn opvarmning. Og samtidig er der åbnet op for nye statslige tilskudsordninger til både private varmepumper og fjernvarmekonverteringer.
Den lokalpolitiske godkendelse af de fire nye områder i Helsingør er første eksempel på, at det fremover bliver lettere at udvide fjernvarmenettet. I første halvdel af 2023 er det forventningen, at Byrådet vil godkende endnu et nyt stort projektområde i Espergærde.
I Forsyning Helsingør leverer vi fjernvarme med lavt CO 2 -aftryk, produceret primært på bæredygtig biomasse (flis) – suppleret med affaldsvarme i sommermånederne og naturgas i perioder med spidsbelastning. Men