6 minute read

GRØN STRØM OG AKTIV

Markedsf Ring I Det Lokale

SPORTS- OG KULTURLIV

Advertisement

Forsyning Helsingørs elhandelsselskab konkurrerer på det kommercielle marked med vægt på klima, lokal forankring og ordentlighed

I efteråret 2022 løb Kronborg Els grønne maskot Elliot på banen i Helsingørhallen sammen med elitespillerne fra Nordsjællands Håndbold i den bedste danske herreliga. Maskotten og håndboldklubben markerede dermed, at holdet havde fået ny sponsor – i form af Forsyning Helsingør Kronborg Elhandel A/S.

Sponsoratet giver gode muligheder for at markedsføre et attraktivt elprodukt, der kan tiltrække nye kunder. Finansieringen kommer fra marketingsbudgettet i elhandelsselskabet.

Forsyning Helsingør Kronborg Elhandel A/S ønsker gennem markedsføring og sponsorater at støtte aktiviteter til at styrke og udvikle lokalsamfundet i en klima- og miljøvenlig retning – samt gennem markedsføringen at støtte det lokale sports- og kulturliv.

Der findes mange elhandelsselskaber, og konkurrencen om kunderne er stor. Uanset gyldne løfter fra entusiastiske telefonsælgere, så ligger næsten 90 procent af elprisen fast som følge af afgifter, transportomkostninger etc. og spotprisen fra den nordiske elbørs. Den del af den samlede pris, der reelt er konkurrence om, er meget lille.

Det lokale elselskab uden skjulte gebyrer

I Forsyning Helsingørs elhandelsforretning har vi derfor fokus på at tilbyde kunderne noget mere end blot en gunstig pris. Vi har valgt en strategi, der handler om at sikre grøn strøm til alle kunder og samtidig være det lokale selskab, hvor kunderne gennem køb af elprodukter støtter det lokale sports- og kulturliv. Den lokale forankring er tydeliggjort i produktnavnet Kronborg El.

Desuden lægger vi vægt på at have en markedsføring, hvor ordentlighed over for kunden er i fokus. Vi har ikke skjulte gebyrer, vi udfordrer selvfølgelig heller ikke markedsføringsloven, og vi har ingen bindingsperioder, samtidigt med at vi har konkurrencedygtige priser.

Vi vil gerne have flere kunder. Derfor har vi udviklet en ny marketingstrategi, og i første halvdel af 2023 vil vi intensivere markedsføringen, så vi kan fastholde og udbygge vores kundebase. Samtidig vil vi arbejde på at styrke kundeloyaliteten samt sikre yderligere lokal forankring og opbakning.

Kronborg El og Kronborg El+

I dag er selskabets to elprodukter grønne. Det kan vi sige, fordi kundernes elforbrug modsvares 100 procent af en tilsvarende produktion af certificeret grøn strøm fra vindmøller. Selskabets to produkter, Kronborg El og Kronborg El+, appellerer til kunder med et henholdsvis lille - eller stort elforbrug.

Som en del af den faste marketingindsats deltager Forsyning Helsingør via produktet Kronborg El aktivt i flere lokale sports- og kulturbegivenheder og events i løbet af sommerhalvåret. Efter et par år med coronaaflysninger blev vores aktive deltagelse i disse begivenheder så småt genstartet i 2022.

Det gjaldt fx Kronborg Cup – Sjællands største fodboldturnering - som vi er hovedsponsor for, og hvor vi hvert år har arrangeret en-dags-turneringen Kronborg El Cup for de mindste deltagere. Vi var også endnu engang aktiv vært for Kulturnatten. Denne gang på den nye genbrugsplads Cirklen, hvor unge musikanter fra Helsingør Musikskole gav intimkoncert i Genbrugshuset.

I løbet af 2023 er det planen, at vi skal støtte endnu flere lokale sports- og kulturbegivenheder.

Stigende elpriser og flexafregning

2022 var præget af stærkt stigende elpriser – om end der også var måneder med prisfald. Prisen på el følger markedsprisen, den såkaldte spotpris, og det er ikke Forsyning Helsingør Kronborg Elhandel A/S, der bestemmer prisudsvingene. Vi følger altid markedsprisen, også når den går nedad.

Fra starten af 2022 indførte vi flexafregning, så man bliver afregnet time for time. Samtidig kunne kunderne følge den aktuelle timepris på el – samt morgendagens pris – på vores hjemmeside. Dermed blev det muligt at planlægge at bruge strømmen på de tidspunkter af døgnet, hvor den er billigst, hvilket vi aktivt kommunikerede og rådgav kunderne til at gøre gennem hele året.

Prisstigningen har dog været af en sådan karakter, at vi fra januar 2023 valgte at ændre vores aconto afregning fra årstil kvartalsafregning, og dermed imødekomme et ønske fra mange kunder.

Certificeret Gr N Str M

Strømmen er grøn, fordi Forsyning Helsingørs mange kunders strømforbrug bliver modsvaret 100 procent af køb af vindcertifikater, som bevis på elproduktion fra danske vindmøller. EU fører kontrol med de grønne certifikater og sikrer, at det samme certifikat ikke bliver solgt flere gange.

Både Kronborg El og Kronborg El+ er certificeret efter de retningslinjer, som blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Energistyrelsen og Forbrugerrådet har fastlagt. Vi lever desuden op til Forbrugerombudsmandens bladmærkeordning for grøn strøm.

14.049

Skoletjeneste Og Bne

V Rker Og Anl G

Forsyning Helsingør byder skoleelever, foreninger, erhvervsliv og privatpersoner velkommen i vores verden

Hvorfor er genbrug godt? Hvordan fungerer den grønne energiproduktion på et kraftvarmeværk? Hvad er forskellen på mekanisk, biologisk og kemisk rensning af spildevand? Sådan lyder et par af de udfordringer, skoleelever fra Helsingør Kommune kan støde på som en del af læringsprojektet Walk the Science

Læringsprojektet er udviklet i samarbejde med Helsingør Kommunes skoler, og det er Forsyning Helsingørs lokale bidrag til at gøre flere børn og unge interesseret i naturvidenskab, ressourcer, klima og miljø. Håbet er, at Walk the Science kan være med til på sigt at få flere studerende på de naturvidenskabelige uddannelser (STEM) og derigennem sikre flere forskere, ingeniører el. lign., der med viden og kreativ tænkning kan løse de udfordringer, vores samfund står overfor i fremtiden. Det gælder ikke mindst i forsyningsbranchen, hvor naturvidenskabelige kompetencer ofte er helt afgørende for løsningen af store udfordringer som klimatilpasning, produktion af bæredygtig energi og sikring af rent drikkevand.

Walk the Science skal endvidere være med til at udvikle eleverne til at blive vores klima – og miljøambassadører, så de aktivt kan hjælpe med til at indfri kommunens klima- og miljømål.

Åben skole og inspirerende læringsrum

Projektet understøtter Helsingør Kommunes arbejde med begrebet åben skole og brugen af autentiske og inspirerende læringsrum. Samtidig flugter det med ønskerne i Undervisningsministeriets Nationale Naturvidenskabsstrategi fra 2018, der understreger vigtigheden af at skabe og bevare interessen for naturvidenskab hos børn i en tidlig alder.

De seneste par år er der arbejdet intenst på at færdiggøre undervisningsmateriale og tilbyde frivillige undervisningsforløb til kommunens mange skoler. Undervisningsforløbene er knyttet til forsyningsværker og anlæg og tager udgangspunkt i fire af Forsyning Helsingørs væsentligste opgaver: Energiproduktion, håndtering af affald, håndtering af spildevand – samt sikring af rent drikkevand.

Opgaver før, under og efter besøg Der er opgaver før, under og efter besøgene på værkerne, der gennemføres i et tæt samarbejde mellem forsyningsfolk og skolelærere. Forløbene understøtter læringsmålene i folkeskolen, og opgaveløsningen inddrager en række af skolens fag som fx naturfagene samt matematik og samfundsfag. I 2022 blev de seneste dele af undervisningsmaterialet tilpasset besøg på den nye genbrugsplads Cirklen i Helsingør.

Undervisningsforløbene er designet i samarbejde med skolerne i Helsingør Kommune. De indeholder relevante opgaver, der er tilpasset de enkelte forsyningsarter, fag og klassetrin. Målet er at eleverne på de enkelte trin besøger Forsyning Helsingørs værker og anlæg to til tre gange i deres skoletid. Besøgene skaber sammenhæng mellem teori, forsøg og virkelighed – og vi udnytter dermed det naturvidenskabelige univers, der findes i et stort forsyningsselskab til at involvere og motivere eleverne.

Åben og aktiv del af lokalsamfundet

I Forsyning Helsingør ønsker vi at være en åben og aktiv del af lokalsamfundet – og vi gør en særlig indsats for at invitere lokalsamfundet ind i vores verden. Derfor har alle – lige fra skoler, borgere, foreninger, erhvervsliv og privatpersoner - mulighed for at besøge et af vores anlæg eller værker og komme på rundvisning. På vores hjemmeside kan interesserede booke en rundvisning på en genbrugsplads, et vandværk, et renseanlæg eller vores fornyede kraftvarmeværk.

En del af disse rundvisninger samt skolebesøg har dog været aflyst i 2022 - dels på grund af coronapandemien i årets første måneder og risikoen for smitte af vores medarbejdere. Dels på grund af periodevis forhøjet sikkerhedsberedskab på vores kraftvarmeværk som følge af krigen i Ukraine. Alle former for rundvisninger er dog i skrivende stund genoptaget her i 2023.

Dialog om miljø og klima

Helsingør Kommune er en aktiv kommune med mange begivenheder og kulturelle events i løbet af året. Det er med til at give byen liv og gøre kommunen attraktiv for både nuværende og fremtidige borgere. I Forsyning Helsingør støtter vi op om aktiviteterne og har valgt at deltage og være til stede ved en lang række udvalgte begiven - heder. Det gør vi fordi, vi mener, det er vores ansvar som en stor lokal virksomhed, fordi det giver mening i forhold til at markedsføre vores forretning – og fordi det er en god måde at komme i dialog med vores kunder fx i forhold til at udbrede klima- og miljøbudskaber. skoleklassebesøg blev gennemført på et af vores værker og anlæg i 2022. I 2021 var tallet 9. Normalt er der 50 – 70 skoleklassebesøg på et år. Forskellen kan tilskrives corona-pandemien og forhøjet sikkerhedsberedskab som følge af krigen i Ukraine.

Det sidste oplevede vi også i sensommeren 2022, da vi deltog i Agenda 21’s Klimadage i Toldkammeret i Helsingør og fik mulighed for blandt andet at fortælle om, hvorfor fjernvarme er så vigtig for fremtidens energisystem og for den grønne omstilling. Endvidere deltog vi året igennem i kommunens mange borgermøder om grøn boligopvarmning – og udbredelsen af fjernvarme.

This article is from: