
1 minute read
HJÆLPER UNGE MED ELEVOG
Praktikpladser
Vi
Advertisement
Som lokal virksomhed med godt 200 ansatte er vi en betydelig arbejdsplads i lokalsamfundet med en bred variation af jobs – og med et behov for mange kompetencer. Det gælder fx inden for tekniske ingeniørfag, kontorarbejde og flere håndværksmæssige fagområder. Vi har derfor et særligt ansvar i forhold til at hjælpe unge med at finde en praktik- og elevplads, der matcher de muligheder og opgaver, der eksisterer i vores virksomhed.
Udgangspunktet for Forsyning Helsingør er, at en plads som elev lever op til de uddannelsesmæssige krav, der stilles af uddannelsesinstitutionerne, og at vi følger de lovmæssige krav på området for erhvervsuddannelser. Endvidere er det afgørende, at vi har en tilstrækkelig mængde opgaver, der udgør et tilstrækkeligt læringsmiljø med de nødvendige læringsressourcer for eleven.
Kontorelev, lærlinge og studerende
Forsyning Helsingør er blevet godkendt som uddannelsessted for kontorelever, og vi har siden 2013 haft en elev ansat hvert år. I 2022 har vi haft en kontorelev i administrationen, to transportlærlinge i første halvår af 2022 samt en studentermedhjælper fra Kommunikation & Psykologi fra RUC.
Udfordringer med VVS- og elektrikerområdet
Forsyning Helsingør har ikke mulighed for at blive ”fuldtids”-godkendt som praktiksted for elever inden for VVSog elektrikerområdet. Vi har fået afslag på begge områder, da vores opgaver i ledningsnettet ikke er autoriseret arbejde, og dermed ikke kan dække de områder, eleverne skal igennem. Forsyning Helsingør kan dog tilbyde en 3-måneders elevplads inden for elektrikerområdet i samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvilket vi løbende vurderer mulighederne for.
Virksomhedspraktik og KLAPjob elever/lærlinge har været ansat i uddannelsespraktik i Forsyning Helsingør i 2022. I 2021 var tallet også 3.
Ud over elever har vi løbende medarbejdere i erhvervspraktik, arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, løntilskudsordninger mv. Således har vi i løbet af 2022 også haft flere medarbejdere i praktik på vores genbrugspladser, og en er ansat i et såkaldt KLAP-job – det er et job, der er særlig tilrettelagt for mennesker med kognitive handicaps – i samarbejde med Foreningen Lev.
Vi har desuden haft en maskinmesterpraktikant i bachelorpraktik på Helsingør Kraftvarmeværk.