3 minute read

SÅDAN LEDER VI OG SÆTTER RETNING FOR SELSKABET

Next Article
NOTER

NOTER

Nyt ledelsesgrundlag, ny ejerstrategi og styrket bestyrelsesarbejde med fokus på god selskabsledelse er med til at sætte rammer for drift og udvikling af virksomheden

I slutningen af 2022 fik Forsyning Helsingør et nyt ledelsesgrundlag, hvilket skete som en naturlig følge af vores Strategi 2025. Det er trykt i en folder og uddelt til - og gennemgået med - alle ledere og medarbejdere på tværs af koncernen. Ledelsesgrundlaget skal styrke vores evne til at eksekvere vores nye grønne strategi og løse driftsopgaverne godt.

Advertisement

I Forsyning Helsingør betyder ledelse at skabe resultater sammen med og gennem andre. Vi vil have fokus på udvikling af driften til gavn for den grønne omstilling, lokalsamfundet og kunderne. Derfor er det nye ledelsesgrundlag et værktøj for alle ledere til sikre god ledelse i det daglige gennem insisterende delegation. De vigtigste guidelines handler om:

• At prioritere og beslutte, hvad der er de vigtigste opgaver

• At formidle opgaven og sikre, at medarbejderne har forstået den

• At eksekvere på en måde, der giver handlefrihed og opbakning, så delegationen lykkes

• Løbende at følge op på opgaven.

Ny ejerstrategi

På det mere strategiske plan drøftede Byrådet i Helsingør Kommune i løbet af vinteren 2022/2023 en nyt udkast til ejerstrategi for Forsyning Helsingør. Ejerstrategien beskriver på overordnet niveau Helsingør Kommunes målsætninger med ejerskabet samt strategi for Forsyning Helsingør-koncernens virke. Ejerstrategien definerer for- ventningerne til den overordnede ledelse af Forsyning Helsingør. Der forudsættes et tæt samarbejde mellem kommune og forsyningsselskab om at realisere kommunens fysiske planlægning og om at bidrage til lokale klimamål.

Væsentlige beslutninger skal ejergodkendes

Væsentlige beslutninger om Forsyning Helsingørs forhold foreligges til godkendelse af Helsingør Kommune som ejer enten på den årlige generalforsamling eller i Økonomivalg og Byråd. Det kan blandt andet være fusioner, overtagelser eller sammenlægninger med andre forsyningsselskaber eller beslutninger, der påvirker Helsingør Kommunes lånerammer.

Det er bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S, der skal vurdere, om en sag er væsentlig, og derfor skal forelægges kommunen som ejer.

I ejerstrategien nævnes en række parametre for koncernens virke – hvoraf forsyningssikkerhed er den væsentligste. Men der nævnes også andre konkrete parametre – herunder hensynet til klimaforandringer, og det nævnes tydeligt, at Forsyning Helsingør gennem sit virke skal bidrage væsentligt til, at miljøet generelt forbedres.

Ejerstrategien gælder i perioden 1. januar 2023 til den 31. december 2026 – eller til en ny ejerstrategi vedtages primo 2027.

Godt bestyrelsesarbejde

For at sikre fokus på god selskabsledelse har bestyrelsen valgt at arbejde med kodeks for god selskabsledelse. Supplering af bestyrelsen med to eksterne bestyrelses - medlemmer og udarbejdelsen af en ejerstrategi er helt i tråd med kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber formuleret af brancheforeningerne DANVA, Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening, Danske Vandværker og KL. Forsyning Helsingør arbejder efter anbefalingerne i dette kodeks, der blandt andet beskriver bestyrelsers sammensætning, kompetencer og opgaver. Princippet er ”følg eller forklar” – hvilket betyder, at forsyningsselskaberne skal redegøre for, om anbefalingerne fra kodekset følges – og hvis ikke skal det forklares hvorfor. Redegørelsen for arbejdet med god selskabsledelse i 2022 i Forsyning Helsingør er offentliggjort i løbet af foråret 2023. Heri fremgår det, at Forsyning Helsingør følger langt de fleste anbefalinger i kodekset – herunder anbefalinger om:

• samspillet mellem forsyningsselskab og ejerkommune

• samspillet mellem bestyrelse og den daglige ledelse

• bestyrelsens sammensætning og kompetencer

Der er dog også få anbefalinger, der ikke følges helt eller delvist. Typisk fordi vi i Forsyning Helsingør og vores ejere i kommunen har valgt andre løsninger, der passer bedre med vores lokale virkelighed.

Ledelse I Praksis

Kendetegnende for vores ledelsesvirke skal være en helhjertet og viljebaseret udvikling, hvor alle ledere:

• Sætter retning

• Leder driften og udviklingen af driften på sit område

• Udøver delegation til sine medarbejdere

• Viser vilje og evne til at samarbejde på tværs af organisationen

• Prioriterer de rigtige ting med udgangspunkt i den grønne omstilling og kunden i centrum

Gælder på tværs af Forsyning Helsingør-koncernen.

Kilde: Ledelsesgrundlag for Forsyning Helsingør

S Dan M Ler Vi Indsatsen

I Forsyning Helsingør er dokumentation af vores indsats for klima-, miljø- og samfundsansvar en naturlig del af arbejdet. På nogle områder sker det som følge af konkrete krav i lovgivning – på andre områder sker det fordi, vi gerne vil sikre os et overblik over udviklingen.

Hver måned modtager ledelsen en rapport med udvalgte nøgletal (KPI’er) for udviklingen inden for alle forsyningsarter – herunder en lang række parametre for økonomi, miljø, klima, energi og medarbejderforhold. Rapporten gør det muligt for ledelsen at følge udviklingen nøje – og justere indsatsen, hvis disse nøgletal ikke følger de formulerede mål for området. Det er i overvejende grad disse nøgletal, der danner grundlag for dokumentation i denne rapport.

This article is from: