3 minute read

FORSYNING HELSINGØR

Next Article
NOTER

NOTER

3 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24

FORORD

Advertisement

SAMFUNDSKRITISK INFRASTRUKTUR

EN VERDEN MED KRIG OG FORANDRINGER

SÅDAN LEDER VI OG SÆTTER RETNING FOR SELSKABET

FORSYNING MED ANSVAR NU OG I FREMTIDEN

FN’S VERDENSMÅL OG OS

MERE GRØN OMSTILLING OG STYRKET KUNDEFOKUS

KORTLÆGNING AF EGET KLIMAAFTRYK

FLERE OG FLERE FÅR POPULÆR FJERNVARME

RENT VAND TIL DEN NÆSTE GENERATION

STABIL STRØM TIL ELBILER OG DEN GRØNNE OMSTILLING

NY BRUGERVENLIG GENBRUGSPLADS MED MULIGHED FOR AT GI’ OG TA’

FÆRRE OVERLØB OG PLADS TIL BYUDVIKLING

PARTNERSKAB OM SOLCELLEANLÆG

STABIL PRODUKTION, FØRSTEHJÆLP OG NYE GRØNNE TEKNOLOGIER

DET TRYGGE GADELYS BLIVER MERE KLIMAVENLIGT

GRØN STRØM OG AKTIV MARKEDSFØRING I DET LOKALE SPORTS- OG KULTURLIV

SKOLETJENESTE OG ÅBNE VÆRKER OG ANLÆG

EN ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MED ET GODT FYSISK OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

HJÆLPER UNGE MED ELEV- OG PRAKTIKPLADSER

RESPEKT OG KLARE RETNINGSLINJER

ANSVARLIG OMGANG MED DATA

MILJØDATA

NOTER

FORSYNING HELSINGØR A/S

Energivej 25

3000 Helsingør

Telefon: 48 40 50 50 www.fh.dk

CVR: 32 05 93 25

Med denne beretning opfylder vi de udvidede krav om rapportering af samfundsansvar iht.

Årsregnskabsloven §99a, samt kravene i §99d fsva dataetik.

REDAKTION

Thomas Hag

OPSÆTNING OG DESIGN

Søren Nicolaisen

FOTOGRAFER

Morten Meldgaard

Søren Nicolaisen Colourbox

Kære læser

Forsyningsåret 2022 blev præget af efterdønningerne som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Krigen gav ekstra pres på forsyningskæder og ressourceleverancer. Samtidig steg energipriser og inflation. Og oven i besluttede politikerne i EU og i Danmark en større uafhængighed af russisk gas og olie. I stedet skulle fjernvarme udbredes til så mange husstande og virksomheder som muligt.

Man kan roligt sige, at udfordringerne stod i kø i 2022. Alligevel er det lykkedes Forsyning Helsingør at fastholde god service, attraktive priser og en høj og stabil forsyningssikkerhed for vores lokalsamfund. Borgere og virksomheder fik leveret drikkevand, varme og elektricitet. Affald blev indsamlet til genanvendelse og spildevand ledt bort, renset og energiudnyttet. Krig og energikrise gjorde det endnu engang tydeligt, at Forsyning Helsingør leverer samfundskritisk infrastruktur, der er til at stole på.

Samtidig formåede vi fortsat at udvikle vores virksomhed og fastholde fokus på de langsigtede mål og rekruttere og fastholde kompetente og dygtige medarbejdere.

Det gælder fx på affaldsområdet, hvor vi åbnede en ny bynær genbrugsplads i Helsingør med ekstra fokus på direkte genbrug og cirkulær økonomi.

Det gælder fx på fjernvarmeområdet, hvor vi få uger efter, krigen brød ud, kunne præsentere en ambitiøs udbygningsplan med udsigt til mange nye projektområder. Det gælder fx på spildevandsområdet, hvor Sydkystens Renseanlæg gennemgik første etape i en større ombygning, der betyder, at anlægget fremover kan rense spildevandet hurtigere, mere effektivt og i større mængder.

Tre eksempler på projekter, vi har arbejdet med i flere år, og som har krævet stor planlægning og forberedelse. Nu begynder vi at se resultaterne. Til glæde for kunderne, for klimaet og for miljøet. Det er samfundsansvar, og det er hverdag i Forsyning Helsingør.

For vores dagligdag handler i høj grad om at tage konkret ansvar for klima og miljø – og være med til at løse nogle af vores påtrængende samfundsproblemer. I vores øjne står det ikke i modsætning til ønsket om at drive en forretning med en sund økonomi. Tværtimod!

Vi ser os selv som en virksomhed, der er ansvarsbevidst. Det ligger allerede i vores eksistensberettigelse. Men vi har større ambitioner.

Derfor har vi fået en ny strategi for Forsyning Helsingør-koncernen. Strategi 2025 indeholder en endnu mere tydelig og ambitiøs grøn retning for virksomheden – og et større fokus på at sikre den gode kundeoplevelse med mulighed for at hjælpe kunden til en mere bæredygtig hverdag. Forudsætningen for denne udvikling er en fortsat høj forsyningssikkerhed og en sund og robust økonomi.

I Beretning om miljø- og samfundsansvar 2022 kan du blandt andet læse mere om vores nye strategi, og om hvordan vi går fra ord til handling. Du kan læse om konkrete indsatser, mål og resultater. Du kan læse om, hvordan vi tager socialt ansvar og sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Du kan se hvilken rolle, vi spiller i forhold til den lokale grønne omstilling. Og du kan se, hvordan vi som virksomhed er med til at understøtte FN’ verdensmål for bæredygtig udvikling. Og så kan du som noget helt nyt få et indblik i vores første kortlægning af koncernens klimaaftryk.

Med Beretning om miljø- og samfundsansvar 2022 opfylder vi både ønsket fra vores ejere – Helsingør Kommune – om en årlig miljøberetning – samt kravene i årsregnskabslovens § 99a om rapportering af samfundsansvar og § 99d om dataetik

God læsning!

This article is from: