NIKOL A J TANGE L ANGE
ROMAN GL ADIATOR
1
Antityskland_Laeseprove.indd 1
09-09-2019 14:03:28
Antityskland © Nikolaj Tange Lange og Gladiator 2019 1. udgave, 1. oplag Redigeret af Jakob Sandvad Omslagslayout: Thomas Joakim Winther Bogen er sat med Palatino hos SatsbyB og trykt hos Specialtrykkeriet Arco Printed in Denmark ISBN: 978-87-93658-36-3
Forfatteren ønsker at takke Alan Daoud og Rolf Mertz for hjælp undervejs, Florian Emanuel Palmetshofer for kærlig støtte og Statens Kunstfond for arbejdslegat
DenneGladiator-modellen. bog er produceret efter Denne bog er produceret efter Modellen sikrer forGladiator-Skagen Fondene-modellen.
Modellen sikrer forfatteren 50% af overskuddet fatteren 50 % af overskuddet, efter produktionsomkostningerne er dækaf salget fra først solgte eksemplar. Ligeledes sikrer modellen, at forfatteren kan få
ket. Ligeledes sikrer modellen, attil bogen forfatteren sine rettigheder tilbage efter 2 år,kan få sine rettigheder til altså en reel ophævelse af bogens stavnsbånd.
bogen tilbage efter 2 år, altså en reel ophævelse af bogens stavnsbånd.
2
Antityskland_Laeseprove.indd 2
09-09-2019 14:03:29
1.1
Mit øje fangede hende som det første da jeg kom ud fra baglokalet. Som en kollage af mørke klæder, svøbt fra top til tå om den altid let foroverbøjede skikkelse, stod hun ude på gaden og ventede foran den låste dør. Den skarpe middagssol tegnede hendes silhuet og oplyste butiksruden så hvert eneste fedtede fingeraftryk funklede gyldent og mindede mig om at det nok var på tide at starte dagen med en vinduesvask. Klokken var fem minutter i tolv, og der var stadig fem minutter til boghandlen åbnede, men jeg så ingen grund til at lade hende vente, så jeg låste døren op og sagde godmorgen. ”Morrrrrgen,” svarede hun igen med sine kraftige rullende r’er. Vi kaldte hende fru Morrrrrgen fordi det var det eneste ord vi havde hørt hende udtale på tysk; derudover formulerede hun sig kun på italiensk. Hun rakte en hånd frem og så op på mig med bedende øjne. ”Per favore signore,” sagde hun. Jeg havde ikke tændt kasseapparatet endnu, så jeg rodede i min bukselomme og gravede en lille guldfarvet mønt op – 20 cent – som jeg lagde i hendes fremstrakte hånd. Hun studerede mønten et øjeblik, rakte så hånden frem igen og begyndte at udmale sin utilfredshed over beløbets ringe størrelse på
3
Antityskland_Laeseprove.indd 3
09-09-2019 14:03:29
et italiensk som jeg, omend jeg ikke forstod et ord, på samme tid fandt både smukt dragende og koldt afvisende, præcis som de sneklædte bjergtinder der på europakortet adskiller det tyske sprogområde fra det italienske. Jeg trak på skuldrene og smilede undskyldende. Jeg havde efterhånden sagt scusi, non italiano så mange gange at det virkede absurd at sige det igen. Only English, havde jeg også gentaget i det uendelige, und ein bisschen Deutsch. Men hver gang jeg gjorde opmærksom på mine sproglige begrænsninger (som i parentes bemærket matchede de bøger vi havde på hylderne: i hovedreglen engelsk, men med enkelte tyske undtagelser), svarede hun bare endnu højere og endnu hurtigere på italiensk. Siden vi åbnede boghandlen tre år tidligere, havde Fru Morrrrrgen indskrevet sig som en fast karakter i mit liv. Nogle gange kom hun en gang om ugen, og så kunne jeg godt finde på at give hende en euro eller to, men den sidste tid var hun kommet stort set hver dag, og så måtte hun nøjes med 50 eller 20 cent. En mønt fik hun dog altid. Ligesom jeg heller aldrig afviste manden i det ternede jakkesæt der gik rundt og solgte engangslightere med billeder af Fehrnsehturm og Brandenburger Tor, selvom vi efterhånden havde skuffen fuld af lightere og ingen tobaksvaner at holde liv i. Fru Morrrrrgen stak 20-centmønten i lommen mens hun rystede på hovedet. Så kiggede hun op mod himlen og vrængede et par ord som uden tvivl hørte til blandt det mindre forsonlige i det italienske glossarium. Hun
4
Antityskland_Laeseprove.indd 4
09-09-2019 14:03:29
vendte sig og pegede på et fotokopieret A4-ark der hang midt på døren. ”Looks like prrrrroblem,” sagde hun. Det var det eneste jeg nogensinde hørte hende sige på engelsk og også de sidste ord jeg kom til at høre fra hendes mund. Så vendte hun mig ryggen og fortsatte ned ad gaden. Når jeg ikke straks have bemærket plakaten, skyldtes det at vores vinduer tit var dekoreret med den slags fotokopierede opslag hængt op for at udbrede kendskabet til vores egne arrangementer (foredrag, forfatteraftener eller lignende), plakater fra Café Dunaway (den venstreorienterede cafe som var vores nabo) eller bare information om arrangementer i kvarteret generelt (det være sig debatter, filmaftener, koncerter, demonstrationer et cetera). Selvom opslagene tog en del af udsynet til de bøger vi arrangerede bag glasset, glædede det mig at vi på den måde var blevet en del af nærmiljøet ved at fungere som opslagstavle for det kulturelle og politiske liv. Standardmetoden var et lille stykke kontortape i hvert hjørne, mens de mere møjsommelige brugte gaffa eller klæbede lange strimler hele vejen rundt langs alle arkets kanter. Det sidste fik plakaterne til at sidde bedre fast i al slags vejr, men var til gengæld en pine for os at skrabe af når arrangementet var overstået. Min første tanke da jeg så plakaten den morgen, var at den ville kræve ekstra arbejde at fjerne og selvom ruden trængte til at blive vasket, var det alligevel en frækhed at smøre tapetklister på andre folks vinduer. Men så læste jeg teksten, og irritationen blev afløst af en overvældende svimmelhed
5
Antityskland_Laeseprove.indd 5
09-09-2019 14:03:29
fra de stresshormoner der blev skudt ud i mit kredsløb, og alligevel stod det mig ulideligt klart at vi havde langt større bekymringer end vinduesvask og tapetklister. Naziboghandel ud af Kreuzberg 5. august har boghandlen Speak & Spell inviteret den højreekstremistiske skribent og foredragsholder P.J. Cunningham til at fortælle om den italienske forfatter Julius Evola. Arrangørerne lægger ikke skjul på at Evola er fascist. De indrømmer endda at han inspirerede Mussolini, og at han var en personlig ven af Heinrich Himmler. Til gengæld undlader arrangørerne at omtale hans arbejde for SS’s sikkerhedstjeneste, men kalder i deres invitation Evola en ”spændende og overset tænker“. Faktum står tilbage at Evola er nazist. Vi opfordrer alle til at boykotte Speak & Spell og lade dem vide at der ikke er plads til deres nazirekrutteringscentral i Kreuzberg. - Antifascistisk Kreuzberg.
Panik har det med at sprede sig i kroppen som slangegift. Jo mere man bevæger sig, desto hurtigere indtager den selv de tyndeste og mest afsidesliggende blodkar.
6
Antityskland_Laeseprove.indd 6
09-09-2019 14:03:29
Mine fingre sitrede ude af kontrol mens jeg forsøgte at kradse plakaten foran mig ned, men så fik jeg øje på endnu én, drejede hovedet og så endnu én – og endnu én – og sådan talte jeg hurtigt ti, alle klæbet fast til ruden med tapetklister. Stik mod enhver sund fornuft begyndte jeg at løbe frem og tilbage og spejde i alle retninger som om jeg forventede at finde vandalerne i tegneserieagtig flugt over plankeværket eller i skjul bag en bil hvor de sad og klaskede sig på lårene over mit fremskridende sammenbrud. Det var naturligvis meningsløst for klisteren var for længst tør, og uanset hvor meget jeg strakte min hals fik jeg kun øje på en ældre hundeluftende herre og en ung pige med isvaffel i hånden. Det var præcis den idyl man forventede sig af en mandag morgen i Kreuzberg. Men hvor end jeg så hen, hang der flere kopier af plakaten. På skraldespanden ned ad gaden sad to eksemplarer pænt side om side, på lygtepælen var der tre i streg over hinanden, og plankeværket på den anden side af gaden var nøjsomt tapetseret med de fotokopierede A4-ark. Panikken pumpede løs i mit legeme og begyndte langsomt at paralysere min lungemuskulatur. Imens skinnede solen videre som om intet var hændt, og jeg tror gudhjælpemig at fuglene fløj rundt og pippede hen over hovedet på mig. Alt åndede kort sagt fred, og alligevel havde jeg en klar fornemmelse af at mit liv som jeg kendte det lige var styrtet i grus.
7
Antityskland_Laeseprove.indd 7
09-09-2019 14:03:29
1.2
Jeg vil gerne slå fast med det samme, for det tilfælde at der skulle herske tvivl blandt visse læsere, at der ikke er skyggen af nazist gemt i mig. Jeg har ikke – og har aldrig haft – sympatier for højreradikale holdninger af nogen art. Jeg betragter mig selv som temmelig apolitisk derved at ingen ideologi eller bevægelse på noget tidspunkt har kunnet præsentere mig for et sæt af sammenhængende idéer der har overbevist mig om at de var nærmere den endegyldige sandhed end så mange andre. Til gengæld kan jeg uden tøven sige at jeg er stærk modstander af højrepopulismens selvtilstrækkelighed, og præsident Trump og Alt-Right-bevægelsen gør mig decideret flov over mit US-amerikanske pas. Hvis jeg under tvang og protest skal placere mig på en gammeldags højre-venstre-skala, vil det nok også være til venstre for midten, selvom jeg savner en venstrefløj med visioner der rækker ud over blot at skabe arbejdspladser (som om vi bare skal bygge flere trædemøller så folk har noget at jokke rundt i). Jeg er for åbenhed, internationalisme og individets værd. Jeg tror på værdien af at skabe en verden hvor alle har lige muligheder for at udfolde sig, og dermed mener jeg ikke neoliberalismens idé om
8
Antityskland_Laeseprove.indd 8
09-09-2019 14:03:29
lige muligheder for at mislykkes (selvom selvidentificeret venstreorienterede ofte beskylder mig for at lyde som en neoliberalist). Undskyld hvis det hele lyder temmelig banalt, men det er blot for at understrege at jeg på ingen måde sympatiserer med fascistiske holdninger af nogen art (og selv hvis vi et kort øjeblik for argumentets skyld kalder mig neoliberalist og man normalt placerer den slags ude til højre, så er det stadig et højre der ligger meget langt fra fascismens højre). Så hvorfor, vil den kvikke læser nok finde det på sin plads at spørge, er det lige at jeg vælger at facilitere et foredrag om en fascistisk forfatter der i sit hovedværk Revolt Against the Modern World (udkommet på italiensk i 1936, engelsk oversættelse i 1995) fabulerer om at vende tilbage til en førmoderne mytologisk guldalder hvor en lille guddommelig elite af mænd sidder og fodrer hinanden med druer mens kvinderne må bøje sig i støvet nærmest kødgryderne? Jeg har lyst til at vende spørgsmålet om og sige hvorfor ikke? Siden jeg åbnede Speak & Spell for tre år siden sammen med min danske kæreste Caspar, har vi afholdt arrangementer af enhver tænkelig art. Vores tilgang har altid været at hvis en tanke tændte os, så handlede vi på den hellere end at tænke den til døde; fra aftener med satanistisk magi for begyndere til en studiegruppe hvor vi terpede tysk på C1-niveau gennem læsning og diskussion af Das Kapital (heldigvis uden at blive holdt ansvarlig for de millioner af politiske modstandere der
9
Antityskland_Laeseprove.indd 9
09-09-2019 14:03:29
døde i Gulag-lejrene under Stalin). Vi faciliterede et foredrag om Timothy Learys forsøg med LSD som terapeutisk middel, og ved aftenens udgang uddelte vi invitationer til en skovtur om lørdagen med fri LSD til alle (mod egenbetaling på ti euro). Ude i skoven fik vi idéen til en aften om bevidsthedsudvidende stoffer i litteraturen og en efterfølgende skriveworkshop på syre, og selvom jeg ikke vil påstå at der blev skabt stor litteratur den dag, var det bestemt interessant at være med. Første gang jeg mødte Cunningham, var i forbindelse med en workshop om runemagi han afholdt i en gammel okkult boghandel i San Francisco cirka et halvt år tidligere. Sprogets magiske (eller performative som lingvisterne ynder at kalde det) kraft er et emne der altid har interesseret mig. Det vil sige når ord skaber virkelighed. Eller som Hannah Arendt så smukt har formuleret det: ”De rigtige ord på det rigtige tidspunkt er også at handle.” Det være sig når præsten i kirken erklærer brudeparret for rette ægtefolk at være, og de så er det ene og alene fordi han siger det eller når en trolddomskyndig kaster besværgelser over en person som derefter uafværgeligt forfølges af ulykker (som da Anton LaVey råbte efter Jayne Mansfields kæreste Sam Brody: ”Du er forbandet af Satan. Du vil dø inden for et år” og Brody efterfølgende var involveret i syv bilulykker inden han sammen med Mansfield kørte ind i en lastbil i et sammenstød der tog livet af dem begge. Det kan selvfølgelig indvendes at Brody efter besværgelsen var hundeangst
10
Antityskland_Laeseprove.indd 10
09-09-2019 14:03:29
hver gang han satte sig ind i en bil – omend det var parrets chauffør og ikke Brody der sad ved rattet den fatale nat – men uanset hvad, så kan man ikke komme uden om at LeVeys ord blev til virkelighed, og sådan som jeg forstår magi, er det jo netop evnen til at gribe ind i virkeligheden og påvirke dens gang). Efter workshoppen sludrede jeg med Cunningham over et glas rødvin i det lille, knirkende butikslokale. Han sagde at han holdt meget af Berlin og tit kom forbi, og jeg spurgte om han ikke ville besøge os i Speak & Spell og gentage workshoppen der. Det ville være ham en fornøjelse, så vi udvekslede e-mailadresser og aftalte at skrives ved. I foråret fik jeg en mail fra Cunningham der fortalte at han kom til Berlin i august, og forslaget var at han i stedet for runemagi skulle tale om Evola. Han var i gang med at skrive en større artikel om Evolas Ride the Tiger (udkommet på italiensk i 1961, engelsk oversættelse i 2003) og ville lægge hovedvægten på det værk. Tesen i bogen, sådan som jeg forstod Cunninghams resume, er at kampen mod moderniteten (tigeren) er tabt, og opfordringen lyder til læseren at ride med på tigeren (moderniteten) og vente på at den har løbet sig træt og tiden er inde til (konservativ) revolution. Jeg skal indrømme at mit kendskab til Evola var begrænset. Jeg googlede ham og så at han var krediteret som en stor inspiration for Mussolini og beundrer af Heinrich Himmler, og jeg noterede at både Alt-Rightlederen Richard B. Spencer og Trumps tidligere chef-
11
Antityskland_Laeseprove.indd 11
09-09-2019 14:03:30
rådgiver Steve Bannon nævnte Evola som en vigtig indflydelse. På mange måder stod Evola for det modsatte af mine kerneværdier. Han hadede frihed, han hadede lighed, og han hadede demokrati (som jeg trods valget af Trump stadig betragtede som den mindst ringe måde at lade nogen bestemme over andre*). Men det der for alvor gjorde mig nysgerrig, var at Evola også interesserede sig for magi. Udbredelsen af dette i Det Tredje Rige får desværre mange venstreorienterede i dag til at drage den bagvendte slutning at en interesse for magi automatisk også gør dig til nazist. Men jeg var helt grundlæggende fascineret af at manden der havde været præsidentens nærmeste rådgiver åbent vedkendte sig inspiration fra en mand der praktiserede magi. Jeg indrømmer også gerne at det nok ligger til min natur at hvis noget er forbudt, så bliver jeg automatisk ekstra nysgerrig. Jeg har også læst Mein Kampf – og kedet mig grusomt imens – uden tilnærmelsesvis at blive forført af indholdet. Men at prøve at forstå synspunkter der ligger fjernt fra ens egne, er i mine øjne en af de vigtigste intellektuelle øvelse overhovedet. Hvis man i stedet for blot at fordømme et verdenssyn man finder frastøden* Glem ikke at NSDAP fik 43,9 procent af de tyske stemmer ved Rigsdagsvalget i 1933, og at Hitler med støttepartiet DNVP faktisk havde et parlamentarisk flertal på 51,99 procent bag sig. Tag det som en påmindelse om at repræsentativt demokrati i sidste ende ikke er andet end to ulve og et får der stemmer om hvad de skal spise til frokost.
12
Antityskland_Laeseprove.indd 12
09-09-2019 14:03:30
de, også formår at forstå hvorfor det virker forførende på andre, mener jeg man er et jætteskridt foran. Jeg glædede mig kort sagt til for en aften at springe op på tigerens ryg og se verden gennem Evolas øjne, og det var vist også cirka sådan jeg formulerede invitationen. Således sker det sporadisk at min halvsorte humor rammer skævt i forhold til hensigten. Som dengang vi arrangerede Fascistisk Filmklub hver mandag og viste Triumph des Willens og Jud Süß og fik en del bemærkninger om dårlig smag, men dog ingen beskyldninger om nazirekruttering. Det her var helt sikkert mere alvorligt.
13
Antityskland_Laeseprove.indd 13
09-09-2019 14:03:30