Kunsten at holde gudstjeneste

Benedicte Hammer Præstholm

Kunsten at holde gudstjeneste En lærebog i liturgik om gudstjenestens genrer og flermedialitet

eksistensen

2

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 2

18.12.2023 08.30

Benedicte Hammer Præstholm

Kunsten at holde gudstjeneste En læ re b og i litur g i k o m g u ds t j en es t en s g e n re r og f l er m edi a l i t et

Ek sistens en Kø b e n h av n 2024

3

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 3

18.12.2023 08.30

Kunsten at holde gudstjeneste En lærebog i liturgik om gudstjenestens genrer og flermedialitet Benedicte Hammer Præstholm © Forfatteren og Eksistensen, 2024 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0957 5 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra: Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 4

18.12.2023 08.30

I nd hold Forord af biskop Marianne Christiansen................................................. 7 Kapitel 1 Indledning............................................................................................. 9 Genrer og flermedialitet......................................................................... 11 Kapitel 2 Hvad er en gudstjeneste?....................................................................... 15 Gudstjenestens former............................................................................ 15 Gudstjenestens teologier......................................................................... 16 Gudstjeneste og historie ........................................................................ 19 Kapitel 3 Gudstjenestens flermedialitet................................................................ 23 Gudstjenestemodeller og -medier........................................................... 23 Medier og målgrupper ........................................................................... 25 Flermediel betydningsskabelse................................................................ 27 Medialt blandede udsagn........................................................................ 32 Flermedialitet: Opsamling ..................................................................... 34 Gudstjenestens mediebrug og nyere liturgiske strømninger..................... 35 Den æstetiske vending............................................................................ 35 De nonverbale æstetiske medier og ordet som medium........................... 37 Medier og gudsbilleder........................................................................... 40 Den kropslige vending........................................................................... 43 Gudstjenestens subjekter........................................................................ 47 Medier og erindring............................................................................... 50 Kapitel 4 Gudstjenestens genrer........................................................................... 53 Liturgi og genre...................................................................................... 53 Gudstjenestens genrer ........................................................................... 56 Liturgisk bøn......................................................................................... 56 Bønssprog ............................................................................................. 57 Kollekter................................................................................................ 59 Metaforer og fortællinger om Guds gerninger......................................... 61 Flere genreovervejelser: Subjekt ............................................................. 66 Kollekter: Opsamling............................................................................. 70

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 5

18.12.2023 08.30

Ind- og udgangsbøn............................................................................... 73 Kirkebønnen.......................................................................................... 77 Fremførelse af bøn og andre skrevne tekster i gudstjenesten.................... 80 Hilsen, velsignelse og gudstjenestens konjunktiver.................................. 87 Oplæsning fra Bibelen ........................................................................... 95 Trosbekendelsen .................................................................................... 98 Prædiken ............................................................................................. 101 Sakramenterne .................................................................................... 105 Gudstjenestens talte sprogtyper............................................................ 120 Liturgiske sprogsyn.............................................................................. 121 Det liturgiske sprogs spændingsfelt....................................................... 127 Kapitel 5 Liturgens rolle og person..................................................................... 135 Liturgen som medium for det fremmede.............................................. 135 Liturgi og intentionalitet – at stille liturgien frem................................. 138 Liturgens rolle og person ..................................................................... 140 “Liturgisk nærvær” .............................................................................. 144 Når noget uforudset sker...................................................................... 145 Kapitel 6 Gudstjenestesamtaler.......................................................................... 147 Genrer og samtaler............................................................................... 149 Kapitel 7 Gudstjenestens fornyelse..................................................................... 153 Empirisk teologi og magtdelagtighed ................................................... 154 Sacramentum og sacrificium.................................................................. 156 Gentagelse ........................................................................................... 157 Fornyelse og genremæssige pejlemærker................................................ 158 Fornyelse og medier............................................................................. 161 Beslutninger ........................................................................................ 164 Litteratur............................................................................................ 165

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 6

18.12.2023 08.30

Forord af biskop Marianne Christiansen At holde gudstjeneste. At holde fest. At fejre.

Det handler denne bog om. Den handler om, hvorfor og hvordan gudstjenesten forberedes og holdes ud fra det grundsyn, at gudstjenesten er en “levende begivenhed”.

Folkekirkens gudstjenester er offentlige begivenheder, der er åbne for alle. Alene ved at finde sted hævder de, at der er noget at fejre: At Gud har givet og giver grund til glæde. Det er anledningen til at samles, at lytte, synge og bede, spille musik og sætte blomster og tænde lys og se på billeder, opleve rummet og være i det sammen med andre.

Denne bog er en hjælp til at dygtiggøre sig til at have med gudstjenestens forberedelse og gennemførelse at gøre, og til at få sprog til at tale om gudstjeneste og liturgi. Den er skrevet som en lærebog særligt med henblik på uddannelsen af præster og lægfolk med ansvar for gudstjenestens gennemførelse, men eftersom vi alle står i lære i forhold til at fejre gudstjeneste, kan bogen bruges af enhver, der ønsker større forståelse for liturgi og gudstjeneste. Den handler først og fremmest om den faste søndagsgudstjeneste, der i folkekirken følger en fælles fastlagt liturgi, men dens refleksioner over liturgiens betydning og udførelse kan bruges også på alle andre gudstjenesteformer.

Benedicte Præstholm samler op på den fælles folkekirkelige debat om liturgi, som blev påbegyndt af biskopperne i 2016 og stadig i skrivende stund er i gang. Hun bringer imidlertid også mange andre kilder og indsigter fra nordisk og europæisk liturgisk arbejde i spil. Bogen kan læses som en indgang til liturgisk forskning og til de mange holdninger og traditioner, der også i dag præger den liturgiske praksis i Danmark. Forfatterens egne holdninger hindrer ikke andre holdninger i at komme til udfoldelse. De valg, som præsten/liturgen 7

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 7

18.12.2023 08.30

Forord af biskop Marianne Christiansen

skal træffe, oplyses af både historisk baggrundsviden og teologiske overvejelser og helt praktiske og kommunikative erfaringer.

I disse år ses en stigende interesse for at genoptage skikken med lægmandsgudstjenester, det vil sige gudstjenester, der på sognepræstens ansvar ledes af et ikke-ordineret medlem af menigheden (“lægfolk”).

Det kan være for at undgå en pludselig aflysning f.eks. ved sygdom eller mere generelt for at få en mere regelmæssig gudstjenesterytme i pastorater med én præst og flere kirker. Også til det brug er bogen her både en praktisk vejledning og en teologisk lærebog.

Begrebet flermedialitet er en rød tråd i fremstillingen: Gudstjenesten fejres gennem mange formidlingsmåder – musik, rum, gestik, ord, klang, kroppens holdning, sang, smag – og sanses, opleves og kan forstås på mange måder. Fordi der er god grund til at holde gudstjeneste, er der også god grund til at forberede den og fejre den med al mulig omhu i alle dens aspekter. Både som liturg og som kirkegænger kan man blive – endnu – gladere for at deltage i denne “levende begivenhed” ved at læse bogen.

8

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 8

18.12.2023 08.30

Kapitel 1 Indledning Liturgik betyder lære om liturgi eller gudstjenestelære og betegner her et bredt og sammensat fagfelt, der beskæftiger sig med den kristne gudstjeneste. Det kan gøres fra mange forskellige vinkler. Man kan arbejde historisk, teologisk, sociologisk, empirisk osv. De forskellige vinkler bidrager til den samlede viden om den kristne gudstjeneste med indsigter om gudstjenestens historiske former og forandringer, indsigter om hvilke teologier og menneskesyn, der kommer til udtryk i gudstjenestens tekster, handlinger, salmer osv., indsigter om rituelle handlingsformers betydning for deltagerne, kirkegængeres religiøse verdensbilleder osv. Det liturgiske fagfelt er desuden nært beslægtet med fag som retorik, musik, dramaturgi, billedkunst og arkitektur.

Udgangspunktet for bogen her er, at en gudstjeneste er en levende begivenhed. Når man arbejder med liturgi, er man derfor henvist til at arbejde med gudstjenesten som et levende ‘værk’, en hændelse, der foregår i tid og rum. Selv om vi med ordet “liturgi” ofte henviser til et nedskrevet gudstjenesteforløb, er liturgien andet og meget mere end de tekster, der står i Ritualbogen. Gudstjenesten møder man ikke ved at læse liturgiens ord i en bog, ligesom man ikke bliver en dygtig liturg eller lægmandslæser af bare at læse om liturgi. Der skal praksis til. Eftersom gudstjenesten er en hændelse i tid og rum, kan man som præst, lægmandslæser mv. ikke nøjes med at være god til at forstå en tekst, men må dygtiggøre sig i færdigheder indenfor det lydlige, det visuelle og det gestiske (jf. Veiteberg 2014, 74). Denne bog om højmessen er en brugsbog, skrevet med henblik på den gudstjenestelige praksis. Håbet er, at dens begreber og forslag til arbejdsmetoder kan bidrage til at bevidstgøre og dygtiggøre os, der på forskellig vis arbejder med at holde gudstjenester.

9

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 9

18.12.2023 08.30

Kapitel 1 Indledning

Som præster og liturger ved en højmesse er det naturligvis ikke alt, vi har indflydelse på eller råder over. Vi råder fx ikke over, hvordan mennesker har det, når de kommer ind til gudstjenesten, om de er tilpasse, fornøjede, stressede, i sorg. Vi råder ikke over, om det øser ned, eller om solen bryder ind gennem vinduerne lige dér, hvor vi synger I østen stiger solen op. Vi råder heller ikke over alt det uforudsete og overraskende, som af og til sker under en gudstjeneste. Men som liturger råder vi over noget, en hel del faktisk, og det skal vi tage vare på efter bedste evne.

Folkekirkens biskopper har besluttet, at tiden ikke er inde til en fornyelse af selve højmesseritualet. Når vi holder højmesse i kirkerne om søndagen er det fortsat ritualet i Ritualbogen, der er det autoriserede udgangspunkt. Man kan sammenligne den nedskrevne liturgi med teksten og noderne til en sang eller til et stykke instrumentalmusik.

Noderne og teksten står, som de gør, men sangen eller musikken bliver først til rigtig sang og levende musik, når tekst og noder synges, spilles, udføres. Og i udførelsen er der talrige muligheder for at sætte sit præg på forlægget: En sang kan lyde meget forskelligt alt efter, hvem der fremfører den. Det afhænger både af ens kunnen og af de valg, man træffer. Bogen her handler om, hvordan vi forbereder og udfører eller fremfører gudstjenestens liturgi og om nogle af de overvejelser, man kan gøre sig, når man skal vælge mellem mulighederne i højmesseritualet og evt. gøre brug af noget af det nye liturgiske materiale, som findes.

Når man vil øve sig i kunsten at holde gudstjeneste, kan én af arbejdsmetoderne være fælles refleksion og samtale. Men at tale sammen om en gudstjeneste, som man har henholdsvis bidraget til som liturg og deltaget i som kirkegænger eller som udvalgt iagttager, kan være meget vanskeligt. Det er også en kunst at kunne tale sammen om en gudstjeneste. Liturgidebatten har vist, at det at føre en præcis og konstruktiv samtale om gudstjenester lider under manglen på en fælles forståelse af, hvad vi taler om, og et bare nogenlunde fælles sprog og fokus. I bogen vil jeg komme med et forslag til, hvordan sådan et fælles sprog og fokus kan etableres.

Selv om højmesseritualet er autoriseret, er der rig mulighed for at arbejde med højmessens form: Udover de muligheder for udeladelser, variationer, inddragelse af andre aktører end præsten osv., der er givet 10

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 10

18.12.2023 08.30

Genrer og flermedialitet

med selve ritualet, kan præst og menighed justere højmessen med andre typer af mindre ændringer, der skal godkendes af biskoppen. De nye kommissioner om dåb og nadver vil vise, om der her skal indføres sproglige justeringer, nye valgmuligheder mv. De seneste mange års empiriske undersøgelser har vist, hvor megen variation der faktisk findes i folkekirkens højmesser, ligesom fx udgivelser af nye kollektsamlinger viser arbejdet med at forny liturgien og dens sprog. Debatten har i nogen grad været præget af luftige generaliseringer om henholdsvis fornyelse og bevarelse og upræcis efterspørgsel på fx “mere forståelighed” eller “mere sanselighed” eller “mere frihed”. Også her har man kunnet mærke den mangel på et dybere sprogligt niveau, som gør, at tingene bliver forsimplede, og at man let taler forbi hinanden.

Jeg vover her at give et bud på nogle mere konkrete opmærksomhedspunkter og pejlemærker i forhold til fornyelse af liturgien.

Det praktiske fokus for bogen er altså: 1) Forberedelse af højmessen, herunder de liturgiske valg mellem mulighederne i ritualet selv og mellem mulighederne i andre liturgiske materialer. 2) Udførelse af højmessen. 3) Samtale om højmessen (og gudstjenester mere generelt).

4) Fornyelse af højmessen – med afkast til arbejdet med andre typer af gudstjenester.

Genrer og flermedialitet Den tilgang til forberedelse og udførelse af højmessen og samtale om og fornyelse af højmessen, som jeg lægger frem her, er koncentreret om gudstjenestens genrer og medier. Metoden er at tage afsæt i, hvad højmessen udtrykker om sig selv i forsøget på at komme frem til genrebevidste overvejelser over, hvordan højmessens forskellige led bedst “forløses”. Målet er, at de udføres koncentreret og mest muligt i overensstemmelse med sig selv – så at sige: pudses op i deres egen ret, så de står så klart frem i gudstjenesten som muligt. Genrebegrebet er, så vidt jeg ved, ikke brugt før i liturgisk sammenhæng, og brugen her kan uden tvivl forfines. En stor fordel ved genrebegrebet er, at det har en vidde og en prægnans, som gør det anvendeligt til at sige noget præcist og samtidig lade spillerummet være stort. Fx er det muligt at give en beskrivelse af genren bøn, som har en vis prægnans: der er 11

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 11

18.12.2023 08.30

Kapitel 1 Indledning

indholdsmæssige og formmæssige karakteristika ved en bøn, som kan beskrives, og som kan udsige noget om udførelsen af bønnen. Samtidig efterlader bønnens genrekarakteristika et stort spillerum for at udforme bønner: Gode bønner kan skrives på talrige måder. Men der findes også tekster, der ikke kvalificerer som bøn, ligesom der findes udførelser af bøn, som er mindre egnede til at ‘forløse’ bønnens genre end andre. I forhold til liturgiens fremførelse findes der allerede bøger af delvist instruktiv karakter. Fordelen ved at gå vejen om ad forholdet mellem genre og fremførelse er, at man selv får gennemtænkt og taget aktivt stilling til gestikken, den bundne såvel som den frie. Også selv om man i en given sammenhæng ikke kan nå til enighed om en gudstjenestegenres karakteristika, så medfører arbejdet med genrerne, at man får en fælles indsigt, og at fokus flyttes fra ydre gudstjenestesyn og automatreaktioner til fælles overvejelser.

En generel opmærksomhed på gudstjenestens medier er ikke ny, men har været båret frem af den æstetiske liturgi gennem de seneste 15-20 år. Jeg lægger mig i forlængelse af den æstetiske liturgis bestræbelse på at højne forståelsen for betydningen af alt det i gudstjenesten, der kan ‘sanses’. Jeg vil her fremhæve gudstjenestens flermedialitet som centralt begreb. Gudstjenestens mange medier betyder, at mennesker kan blive tiltalt på mange forskellige måder (fx både gennem ord, handling og musik). Men flermedialitet dækker også over, at gudstjenestens samlede betydningsskabelse er flermediel, altså at medierne tilsammen tiltaler os på andre måder, end vi nødvendigvis registrerer eller kan udtrykke os om. Som en salme ikke er enten en tekst med et semantisk indhold, som man kan forstå kognitivt, eller lyd – melodi, toner, harmonik og kroppens svingninger – men begge dele og derfor mere end delene, sådan er gudstjenesten heller ikke det ene eller det andet. Den bliver til et ‘mere’ gennem sine forskellige medier. Jeg vil prøve at komme forholdet mellem medierne lidt nærmere ved at se på, hvilke kvaliteter de har og bidrager med i den samlede, mulige meningsskabelse. Pointen er, at det er vigtigt for gudstjenesten, at alle medier varetages godt, at vi skal være opmærksomme på medierne i vores varetagelse af gudstjenestens genrer. Fokus her i bogen er de medier og genrer, som indgår i den liturgi, der udføres af liturgen, herunder lægmandslæsere. Derfor indeholder den kun relativt lidt om musikken som medium, selv om musikken er en helt afgørende med12

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 12

18.12.2023 08.30

Genrer og flermedialitet

spiller i gudstjenestens flermedialitet. Med det fokus er der også andre ting, som bogen må lade ligge blandt andet salmer og salmevalg, prædikenforberedelse, gudstjenestens konkrete rum, herunder arkitektur og billedkunst. Desuden må bogen udelade messesang, som det ellers ville være oplagt at undersøge ud fra en medialitetsvinkel. Heller ikke de kirkeretlige aspekter af liturgien har bogen med.1 Bogen er ikke udtryk for en formstøbt tænkning, som man i sin helhed må købe eller lade være. Man behøver ikke at være enig i alle bogens konkrete forslag for at benytte sig af eller lade sig inspirere af selve tilgangen. Meget i den er udkast, som er blevet til under indtryk af den liturgiske debat og de senere års mange gode udgivelser om liturgik både i dansk og international sammenhæng, som jeg både arbejder i forlængelse af og op i mod. Der er meget i dette felt, som bør undersøges og afprøves yderligere, fx forskellige former for flermedialitet og balancerne mellem medier. Der kan selvfølgelig også tænkes andre ting om de gudstjenestelige genrer end dem, jeg foreslår her.

Selv om den empiriske teologi har givet os interessante indsigter om menneskers forskellige ønsker til højmessen, går bogen altså ikke empirisk teologisk til værks. Det skyldes for det første, at mange af de empiriske studier er vanskelige at anvende i praksis og for det andet, at sådan en brug ofte implicerer en forkert præmis, nemlig den forestilling, at det alene er receptionen af ‘værket’, der kan belyse, hvad værket er, eller hvordan det eventuelt skal fremføres og udvikles.2 I forhold til højmessen er udgangspunktet her, at hovedanliggendet ikke er at ændre formerne radikalt, men at udføre dem dygtigt. Jeg forsøger også at undgå at gå ud fra et forud defineret gudstjenestesyn eller en bestemt gudstjenesteteori, selv om det altid er en svær øvelse at holde sit eget blik åbent. Jeg har ønsket at vende perspektivet om og begynde i liturgien selv i forsøget på at indkredse, hvad den udsiger om sig selv. De genrekarakteristika, som jeg præsenterer, er forslag, som jeg har fundet frem til gennem at arbejde med teologi, liturgihistorie, retorik og kulturvidenskab. I arbejdet med genrerne har jeg også gjort brug af andres arbejde med nye typer af gudstjenester, fordi nye gudstjenesters liturgier kan kaste lys over de genrer, der findes i 1. Her kan i stedet henvises fx til Brinth m.fl. 2005.

2. Jf. at man i nyere kulturteoretiske tekster beskæftiger sig med de budskaber, som ligger i værket selv.

13

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 13

18.12.2023 08.30

Kapitel 1 Indledning

højmessen. Det er muligt, at de nye gudstjenesteformer repræsenterer tendenser i liturgien, som det også er relevant at være opmærksom på i arbejdet med højmessen og dens fornyelse. Jeg inddrager de teorier og liturgiske positioner, som jeg mener kan bidrage til det konkrete arbejde med gudstjenesten, eller som kan skærpe forståelsen for den tilgang, som jeg prøver at lægge frem.

Sædvanligvis er det højmessen, jeg refererer til, når jeg bruger ordet gudstjeneste.3 Det vil fremgå af sammenhængen, når det handler om andre typer af gudstjenester. Med ordet ‘præst’ vil jeg i det følgende underforstå en liturg, mens en ‘liturg’ ikke behøver at være en præst.

En liturg kan altså også dække over andre i gudstjenesten, der udfører en liturgisk opgave, som fx lægmandslæsere.

Bogen henvender sig til alle, der arbejder med at planlægge, udføre, drøfte, påvirke og undervise i folkekirkelig (og i det hele taget evangelisk-luthersk) liturgi. Den er et bidrag til det liturgiske arbejde og den liturgiske dannelse, som foregår så mange steder, og håbet er, at den kan styrke liturgen til opgaven med at varetage højmessen og være med til at udvikle vores sprog og forståelse for gudstjenestens kvaliteter. Konkret er bogen baseret på dele af den undervisning, jeg har haft på pastoralseminariet og på præsternes efteruddannelse, herunder på specialuddannelsen i liturgik og på erfaringer fra tværfaglige sammenhænge. Her har mange af tankerne og arbejdsmetoden været afprøvet i praksis og er blevet skærpet gennem drøftelser med kursister og medundervisere såvel som med-liturgi-interesserede musikere, sangere og salmedigtere, som jeg skylder stor tak for inspirerende samtaler.

En særlig tak til Hans Jørgen Lundager Jensen, Julie Damlund og Helene Dam.

3. Forskellen på højmessen og de andre gudstjenester er, at alene højmessen er omfattet og reguleret af højmesseordningen.

14

Kunsten at holde gudstjeneste - Indhold.indd 14

18.12.2023 08.30