1) 2) 3) 4)
Den traditionelle sag, som kan løses inden for rammerne af Eksempelsamlingens præaccepterede løsninger. Den utraditionelle sag, som ”falder uden for” Eksempelsamlingens rammer, men hvor løsningen ofte kan findes ved anvendelse af traditionelle løsninger og uden, at der nødvendigvis er behov for en beregningsmæssig dokumentation. Den traditionelle sag, som kan løses ved hjælp af Eksempelsamlingens præaccepterede løsninger, men hvor enkelte problemstillinger nødvendigvis skal løses ved brandteknisk beregning. Den utraditionelle sag, hvor sikkerhedsniveauet skal dokumenteres ved anvendelse ved brandteknisk dimensionering.
Den brandtekniske byggesagsbehandling er ikke blevet lettere for de kommunale myndigheder. Der stilles større krav til medarbejdernes faglige kompetencer, erfaring og forståelse for de forskellige måder, hvorpå byggesager kan behandles. Ligeledes er kravet til samarbejdet mellem byggemyndighed og brandvæsen skærpet, idet man ikke længere kan læse i bygningsreglementet, hvad brandmyndigheden kan kræve af rednings og slukningsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at brandvæsenet får mulighed for at komme med sin indstilling. I takt med, at bygningerne bliver mere komplekse, får brandmyndigheden et større behov for at kende bygningsmassen for at kunne sikre, at man har det nødvendige beredskab i form af materiel og mandskab, samt kan planlægge en eventuel operativ indsats. Alle kan ikke det hele For at medarbejdere og
dermed kommuner skal kunne leve op til forventningerne, må medarbejderne til stadighed udvikle deres kompetencer. Tidligere gav en eksamen i brandteknisk byggesagsbehandling pr. definition kompetance til at udføre brandteknisk byggesagsbehandling. Sådan er det ikke mere. Med indførelse af funktionsbaserede regler er sagsbehandlingen blevet niveauopdelt. Har man som ny medarbejder netop bestået brandteknisk byggesagsbehandling, er man efter min mening ikke klædt på til at løse alle fire typer af sager. Det er der ikke noget galt i, man skal blot være dette bevist. Kommunerne kan vælge at give alle sine sagsbehandlere en faglig kompetence, som på papiret gør dem i stand til at løfte alle fire typer opgave, men hvis alle i dagligdagen skal behandle alle typer sager, vil dette blive på bekostning af erfaring og dermed kvalitet i sagsbehandlingen. Alternativet er at lade en del af sagsbehandlerne håndtere de utraditionelle sager, eller at lade en tredje part se på disse sager, som der gives mulighed for i kapitel 1.3 stk. 7, og lade bygherren betale udgifterne hertil. Som oftest vælger disse kommuner i specielle sager at købe sig til rådgivning hos en anden kommune, som besidder den relevante faglige kompetence. Som introduktion til det nye funktionsbaserede regelsæt har Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten udviklet to kurser for Københavns Brandvæsen: 1) ”Funktionsbaserede brandkrav – introduktion”. Kurset er et 2-dages inter nat kursus. Det kan populært kaldes et omsko lingskursus for brandtek niske byggesagsbehand lere, som har erfaring med det ”gamle” regle-
2)
ment og som har behov for en introduktion til det nye funktionsbaserede reglement. Kurset sætter den brandtekniske byggesagsbehandler i stand til at behandle de traditionelle byggesager i kommunen. 200 sagsbehandlere har hidtil deltaget i dette kursus. ”Funktionsbaserede brandkrav – brandteknisk dimensionering” er et internat kursus over to gange fire dage. Formålet med kurset er at give den brandtekniske bygge* sagsbehandler en forståelse for, hvorledes sager som skal behandles efter vejledningen ”Information om brandteknisk dimensionering” bør forløbe. Desuden giver kurset et indblik i brandfysik og branddynamik, hvilke redskaber der kan benyttes og ikke mindst en forståelse af egne begrænsninger.
Formålet med kurset er at give sagsbehandleren en forståelse for, hvornår en byggesag er utraditionel for sagsprocessen og for hvordan, man som sagsansvarlig bør agere. Kurset gør ikke sagsbehandleren i stand til selv at håndtere de beregningsmæssige aspekter i den utraditionelle byggesag, men giver et indblik i dem. Til dato har op i mod 80 sagsbehandlere deltaget på dette kursus.
Master uddannelse Ønsker man i kommunen at have brandtekniske sagsbehandlere, som uden eksterne rådgivere skal kunne håndtere utraditionelle sager, må man søge uddannelse uden for Beredskabsstyrelsens regi. Danmarks Tekniske Universitet har siden 1999 tilbudt uddannelsen ”Master i Brandsikkerhed”, som varer to år. Som udgangspunkt henvender uddannelsen sig til bygningsingeniører som ønsker en videreuddannelse inden for brand, men DTU har desuden et kursusforløb for bygningskonstruktører. Denne uddannelse er pt. den eneste formelle, videregående uddannelse inden for brandområdet, og gør sagsbehandleren i stand til fagligt at håndtere problemstillingerne i de utraditionelle sager. Konklusion Kommunerne er således, tvunget af omstændighederne ved indførelse af det funktionsbaserede reglement, nødt til at erkende, at den brandtekniske byggesagsbehandling kompetencemæssigt er blevet niveauopdelt. Kommunerne må erkende, at der mange steder fortsat er behov for videreuddannelse for at sikre, at byggeriet lever op til samfundets forventninger om et i relation til brand sikkert byggeri. Se også: www.brs.dk/brhs/index.htm www.byg.dtu.dk/Uddannelse/ Masteruddannelse/Brandsikkerhed.aspx
BRANDVÆSEN
13