Page 1

BRANDVÆSEN NR. 2 • febRuaR 2007

udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer

Regnvand koster ekstra tid Det er efterhånden en fast tradition hos Ølstykkes frivillige at skulle pumpe regnvand væk fra området Søholmvej-Kærvangen, så man kan køre ind til det nærliggende sommerhusområde. Ellers koster det ekstra ti minutter i køretid for en ambulance til området. side 28


BRANDVÆSEN NR. 2 • februar 2007 • 5. ÅRGANG ISSN1398-9693

Indhold Leder: Bekymringer i en brydningstid Af Ole Borch, bestyrelsemedlem i FKB............................................................. side 3 Husk den nye adresse, hvis du fortsat vil have BRANDVÆSEN.......... side 4 Kreds 4, valg........................................................................................... side 4

Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 Fax.: 57 82 02 83 E-mail: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 Fax: 57 82 02 83 E-mail: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: 75 58 01 43 E-mail: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Fokus på nødbehandling Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB.......................................................... side 5 Jørgen gav morgenkaffe – en lille oplevelse.................................... side 5 Ikke alle røgalarmer kan redde liv Af Ole B. Kristensen. DBI.............................................................................. side 6 Beredskabsstyrelsens uddannelse betaler sig................................ side 6 Slip argumenterne løs – om den kommende beredskabsaftale Af Bjarne Kjems.......................................................................................... side 8 Udkast blottet for mod KLs høringssvar til ny beredskabsaftale............................................................ side 9 Støttepunkterne er reddet.................................................................. side 9 FKB søger foretræde hos Forsvarsudvalget..................................... side 9 Krav om ens Tetra-løsninger kan resultere i erstatningskrav Gentoftes høringssvar til Forsvarsministeriet................................................... side 10 Forslaget om ny radiokommunikation er utilstrækkelig FKB høringssvar til Forsvarsministeriet.......................................................... side 10 Privat monopol for radiokommunikation er et problem Af Niels Johan Juhl-Nielsen.......................................................................... side 11

Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk

Brandteknisk byggesagsbehandling bliver niveauopdelt Af Claus Schmidt, brandinspektør.................................................................. side 12

Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 4.000 eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

Navne..................................................................................................... side 16

Brandmyndighederne skal bruge et nyt register Af Søren Nielsen, vicebrandinspektør............................................................. side 14

Kæmpegave til spil om sikkerhed....................................................... side 17 15 mio. kr. til sikkerhed og sundhed fra Trygfonden..................... side 17 Dansk-tysk samarbejde på Flensborg Fjord.................................... side 18

Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen

Hvad kan vi lære af Buncefieldbranden? Af Ole B. Kristensen.................................................................................... side 20

Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: 23 83 84 20

Brandbil museet i Oksbøl bliver reddet............................................ side 22

Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2007 er 19. februar 2007.



BRANDVÆSEN

Nye niveau 3 grænser.......................................................................... side 21 Scenarier fra virkeligheden............................................................... side 22

Bødeforlæg for at vælte med tankvogn........................................... side 23 Fokus på Nordsjælland...................................................................... side Gribskov: Mere forebyggende....................................................................... side Hillerød: Brandfarlig filmskat......................................................................... side Egedal: Hvervekampagne for frivillige............................................................. side Farum: Kemikaliedragter til brandmænd......................................................... side Frederikssund: Besparelser skal bruges til nyt materiel..................................... side Rudersdal- Hørsholm: Skiltevogn................................................................... side Allerød: Laver risikoanalyse selv.................................................................... side Frederiksværk-Hundested: Endnu ingen sammenlægning................................... side Frederiksværk-Hundested: Falck med i beredskabskommissionien...................... side Fredensborg og Heldingør: Fælles risikoanalyse............................................... side

24 24 26 28 29 30 31 31 32 32 33

Hvem sælger ... .................................................................................... side 34


Leder

Bekymringer i en brydningstid Vi står ved en skillevej – og vi har ikke i de sidste mere end 30 år været udsat for så store omvæltninger. Der er nye tider for os alle, enten i forhold til kommunesammenlægning eller i forhold til den risikobaserede dimensionering, eller begge dele. Vi skal også have en ny beredskabsaftale. Det er i sig selv ikke så epokegørende; det får vi jo med jævne mellemrum, men alligevel har det betydning, fordi det også berøres af de andre to vigtige begivenheder. Udfordringerne har været mange, både i forhold til kommunalreformen og i forhold til vores måde at organisere beredskab på. Hvordan går det så – er der så sket den ønskede dynamiske og nødvendige udvikling på beredskabsområdet? Får vi den sammenhæng som samfundets beredskab har behov for, og udnytter vi ressourcerne rigtigt? Får vi en politisk beredskabsaftale, der visionært tager hånd om de relevante trusler i samfundet? Er der i det hele taget den nødvendige, politiske fokus på området? Jeg tror, at kommunerne har taget handsken op, både hvad angår struktur og tilpasning efter gennemførelse af den risikobaserede dimensionering. Kommunalpolitikkerne er visionære og tænker i klare og gode, lokale løsninger. Men ... Jeg føler ikke, at der på regionalt og nationalt plan er nødvendig viden og fokus til at sikre samfundet et effektivt sammenhængende beredskab. De samlede beredskabsmæssige ressourcer udnyttes ikke godt nok, og endvidere oplever vi en urimelig strandhugst på beredskabsområdet fra andre dele af totalforsvaret! Desuden kan vi nu læse et oplæg til en beredskabsaftale med mangel på visioner og mangel på erkendelse af, at det ændrede trusselsbillede skaber behov for et fokus på den del af beredskabet, der altid har og altid vil stå først. I stedet oplever vi igen et fokus på tiltag, der efter min opfattelse er mindre vigtige i denne situation. Det var i høj grad ønskeligt, at den landspolitiske viden og det landspolitiske engagement på beredskabsområdet blev højnet. Der er efter min opfattelse en god udvikling i kommunerne, hvor det politiske fokus har været fastholdt på en positiv måde, loyalt overfor de centrale beslutninger. Fra kommunernes side er vi til gengæld bekymrede over den manglende landspolitiske interesse for dette vigtige område – i sidste ende er det borgernes liv, sikkerhed og værdier, det hele handler om. God læselyst!

Ole Borch beredskabschef bestyrelsesmedlem i FKB

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN




HuSk DEN NyE ADRESSE … hvis du fortsat vil have bRaNdvÆseN af Erik Weinreich

Ikke mindst i forbindelse med kommunesammenlægningen har rigtig mange medlemmer og andre abonnenter på BRANDVÆSEN fået nye adresser. Andre, der får bladet sendt til privatadressen, er måske flyttet, og for alle gælder det, at Postdanmark kun videresender bladet i 6 måneder, og kun når man melder flytning. Men det er ikke nok at melde flytning til Postdanmark. I skal være venlige



BRANDVÆSEN

også at melde flytning til bladets ekspedition. Ellers kan I ikke være sikre på, at postbudet kan finde jer. Det har flere abonnenter erfaret i den senere tid. Derfor: Er der ændringer i din adresse, bedes du omgående kontakte Lizzy Hansen og oplyse dit “M nr.”, som står bag på bladet lige efter postnumret. Desuden vil Lizzy være glad for et telefonnummer, som du kan kontaktes på, hvis der

er brug for yderligere oplysninger i dit tilfælde. KontaKt Lizzy såLedes Telefon hverdage kl. 8.30-10.00 på telefon 75 58 01 43. E-mail: lthansen@stofanet.dk Brev: LH Kontorassistance, Østergade 18, 6580 Vamdrup

Kreds 4 Ved generalforsamlingen i december i FKBs Kreds 4 Sjælland er beredskabschef Carsten Iversen, Roskilde, valgt til formand, og beredskabschef Niels Mørup, Stevns, er valgt til næstformand. Som noget nyt vi vil forsøge “kollegastøtte”, idet vi gerne vil sikre, at hele kredsen i 2007 får klaret alle brandsyn i en acceptabel kvalitet. Ligeledes har vi planer om et møde med udgangspunkt i klimaændringerne, og dermed se på de opgaver, som beredskabet ser flere og flere af. Som temaoplæg vil vi vise Al Gores film, fortæller Carsten Iversen.


fokus på nødbehandling Fælles mærke for alle nødbehandlere af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB

Gennem nogle år har brandvæsenerne i bl.a. Vamdrup, Hundested og Århus rykket ud og ydet nødbehandling til tilskadekomne og syge, indtil ambulancen nåede frem. Det har givet gode resultater. Uddannelsen som nødbehandler bygger oprindelig på et koncept, der er udviklet i Frederiksborg amt, og som har bredt sig til mange områder landet rundt. Efterhånden har mange brandmænd ved andre brandvæsener – såvel kommunale som Falck – også gennemgået uddannelsen, som har gjort dem i stand til at indlede en hjælp og behandling af

tilskadekomne, indtil ambulancen ankommer. På baggrund af de gode erfaringer, der er opnået med nødbehandling, blev man på kredsformandsmøde i januar enige om fremover at sætte fokus på nødbehandling. FKBs bestyrelse har tidligere etableret en arbejdsgruppe sammen med Falck med henblik på at udarbejde et fælles koncept omfattende nødbehandling, og dette arbejde vil nu blive opprioriteret. Køb mærKet hos FKb I forbindelse med nødbehandleruddannelsen havde

flere amter udarbejdet mærker til brandmandskabet, således man på skadestedet kunne se, hvem der havde de fornødne kompetencer. Situationen er nu ændret, idet amterne er nedlagt, og der er opstået et vakuum. Med henblik på at have en ens markering af brandmænd med nødbehandler-kompetance landet over anbefaler FKB, at der fremover kun anvendes ét mærke. Mærket er udarbejdet og anbefalet af en tidligere

En brandmand med dette mærke på dragten har gennemgået en godkendt uddannelse som nødbehandler.

arbejdsgruppe vedrørende nødbehandling, bestående af brandvæsenerne i de fire store byer samt af Falck. Det er hensigten, at beredskabscheferne på sigt kan bestille og købe mærket gennem FKB.

Jørgen gav morgenkaffe Indsatsleder Henning Larsen fra Vordingborg var lige ved at komme tomhændet tilbage, da han ved 4-tiden om morgenen den 25. januar var kørt efter en forfriskning til sine brandfolk, der var igang med efterslukningen efter

brand i et udhus i Tappernøje. Han havde glemt sit kreditkort, og på den nærmeste tankstation – Statoil ved motorvejen – turde ekspedienten ikke give kredit. Det fik en anden kunde til resolut at betale for ostemadder

og to kander kaffe til brandmændene. Det gik på hans regning, og han ville ikke høre tale om, at Henning Larsen ville eftersende beløbet. Han oplyste ingen adresse og fortalte kun, at han hed Jørgen.

Når skaden er sket...

...så er SSG på pletten

Herlev Knapholm 6 2730 Herlev

Holbæk Virkelyst 31 4420 Regstrup

Næstved Smedevænget 14 4700 Næstved

SkadeService KommuneService EjendomsService

Døgnvagt 70 15 38 00

IndustriService

BRANDVÆSEN




Ikke alle røgalarmer kan redde liv Vejledning på internettet om, hvordan man kan sikre sig, at røgalarmer virker af Ole B. Kristensen, informationschef i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Røgalarmer i hjemmet kan være med til at begrænse brandskader og – hvad der er endnu vigtigere – at forhindre, at man brænder inde, men det er en betingelse, at røgalarmerne fungerer, og at de er installeret korrekt. I modsat fald udgør de en falsk tryghed. På en ny, interaktiv guide kan man se lovgivningen på området, hvordan man installerer og placerer røgalarmer, og hvordan man tjekker og vedligeholder dem.

Den elektroniske guide henvender sig både til folk, der allerede har installeret eller skal installare røgalarmer, og til de elinstallatører, som står for installation af røgalarmanlæg, der skal tilsluttes boligens elforsyning. Guiden hedder ”Værd at vide om røgalarmer og røgalarmanlæg i boligen” og er udarbejdet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) med støtte fra ”Tekniq –

Installatørernes Organisation” og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Link: www.dbi-net.dk/roegalarm.asp

Beredskabsstyrelsens uddannelse betaler sig 4 ud af 5 kursister føler sig bedre rustet til deres daglige udfordringer af Erik Weinreich

En undersøgelse viser, at langt de fleste elever selv føler, de har udbytte af beredskabsfaglige kurser hos Beredskabsstyrelsen. Fire ud af fem deltagere mener, at det, de har lært, gør dem bedre til at løse opgaver i beredskabet.

Et andet resultat af kurserne er, at deltagerne får styrket deres faglige netværk og øget forståelsen af redningsberedskabet. Mange får lyst til yderligere uddannelse, og omkring halvdelen er blevet

opmærksomme på nye kompetencebehov hos sig selv. De er interesserede og motiverede for at deltage. Det gælder ikke mindst de mange, der står over for nye arbejdsopgaver, som kræver nye kompetencer. Især egen interesse anføres som baggrund for kurset, men en del anfører, at kurset har været obligatorisk, eller at de er blevet opfordret til at deltage af deres leder. I mange tilfælde har lederen også fulgt op på kursusaktiviteten og bagefter benyttet sig af medarbejderens nye kompetencer. Forinden har lederen ofte talt med medarbejderen om kurset, men kun to ud af fem har forberedt sig – evt. ved at tale med en kollega. Tilfredse værnepligtige Også de værnepligtige kursusdeltagere er blevet spurgt om deres udbytte af uddannelsen inden for områderne indsats,



BRANDVÆSEN

redning, miljø og førstehjælp. Et af de helt markante resultater er, at stort set alle føler sig i stand til at yde førstehjælp til en bevidstløs eller en person med stærke blødninger. Næsten alle har også fået en langt bedre forståelse af, hvordan redningsberedskabet fungerer i Danmark. Og lærdommer hænger fast. Et halvt til et helt år efter hjemsendelsen mener langt de fleste værnepligtige, at de uddannelsen har øget deres samlede kompetencer, og at de fortsat kan bruge noget af det, de har lært. Endelig fortæller halvdelen af de værnepligtige, at de i kraft af uddannelsen er blevet bedre til at samarbejde med andre. Styrelsen understreger, at undersøgelsen ikke drejer sig om tilfredshed med kurserne, men om deltagerne føler, der lærer noget, de kan bruge.


Slip argumenterne løs Beredskabsstyrelsen har en dobbeltrolle i forhold til den kommende beredskabsaftale af Bjarne Kjems (Bjarne Kjems er skolechef på Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, Bernstorff Slot, men skriver her som privatperson)

For 5 år siden, i januar 2002 bragte dette blad en artikel, som jeg indledte med ordene: ”Redningsberedskabet har behov for en åben og fordomsfri debat forud for store beslutninger”. Desværre er mange af mine pointer i artiklen fra 2002 stadig højaktuelle, og opgaven med at opbygge et enkelt, sikkert og økonomisk katastrofeberedskab er ikke blevet nemmere efter den politiske vedtagelse om, at Hjemmeværnet og forsvarets værnepligtige skal være med til at løse beredskabsopgaverne. Åbenheden og den frie faglige debat mangler fortsat, og hovedproblemet er stadig, at Beredskabsstyrelsen både er overordnet myndighed på beredskabsområdet og er koblet sammen med en af operatørerne i beredskabet, de statslige beredskabscentre. Dobbeltrolle er stadig hovedproblemet At Beredskabsstyrelsens dobbeltrolle stadig er hovedproblemet viser sig ved, at udkastet til politisk aftale, som Beredskabsstyrelsen har udarbejdet, på sigt indeholder en økonomisk styrkelse af det statslige beredskab på 40 millioner skattekroner om året, hvorimod det kommunale beredskab tilsyneladende ikke tilgodeses med en eneste skattekrone. Dette misforhold står i skærende modsætning til de beredskabsfaglige vurderinger, der er kommet frem efter den utilsigtede 

BRANDVÆSEN

offentliggørelse af udkastet til politisk aftale. Der er beredskabsfaglig enighed om, at det er de kommunale redningsberedskabers indsatsledere, holdledere, brandmænd og frivillige, der sammen med politiet har mulighed for at redde liv og værdier i de første afgørende minutter og timer. Beredskabsstyrelsens dobbeltrolle som både myndighed og operatør forhindrer stadig styrelsen i at hæve sig op over de enkelte komponenter i beredskabet og se overordnet på udviklingsbehovene i det samlede danske beredskab. Hemmelighedskræmmeriet er blevet større Det var øjensynligt Forsvarsministeriets og Beredskabsstyrelsens plan, at de politiske forhandlinger om en ny politisk aftale skulle være forhandlet på plads i november 2006 uden offentlig debat og uden høringsrunde. Berlingske Tidendes offentliggørelse af udkastet til politisk aftale slog imidlertid hul på hemmelighedskræmmeriet, så aftaleudkastet blev offentliggjort og 13 organisationer fik en kort frist på ca. en uge til at fremsende høringssvar. FKBs særnummer af BRANDVÆSEN er spændende læsning og et værdifuldt bidrag til den helt nødvendige demokratiske debat forud for indgåelse af en så vigtig aftale for befolkningens sikkerhed og tryghed. Det er især spændende at læse de syv beredskabsordføreres

indlæg, som alle vidner om en stor interesse for godt beredskab, men indlæggene afslører samtidig, at beredskabsområdet er så omfattende og så komplekst, at det er meget vanskeligt for politikerne at gennemskue, hvilket beredskab og hvilken forebyggende indsats, der konkret er behov for, når målet er et robust og sikkert samfund.

Bjarne Kjems efterlyser beredskabsfaglige, pædagogiske og økonomiske argumenter for at nedlægge uddannelsescentret på Bernstorff Slot.

Slip argumenterne løs! Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen holder stadig fast i hemmelighedskræmmeriet, idet jeg efter mere end to måneder endnu ikke har fået aktindsigt i de undersøgelser, rapporter og beregninger, der ligger til grund for det foreliggende udkast til politisk aftale om redningsberedskabet. Årsagen til hemmelighedskræmmeriet kan jeg

kun gisne om. Jeg har en bange anelse om, at der ikke findes analyser, beregninger og vurderinger, der underbygger de mange forskellige forslag i udkastet. Personligt har jeg naturligvis en særlig interesse i at se de beredskabsfaglige, pædagogiske og økonomiske argumenter for, at uddannelsescentret på Bernstorff Slot skal nedlægges. Især på skoleområde er jeg alvorlig bange for, at uvedkommende og usaglige hensyn ligger til grund for den luftige ide med et ”virtuelt” uddannelsessystem. Beredskabsstyrelsen forsøger med hemmelighedskræmmeriet tilsyneladende at få politikerne til at virkeliggøre styrelsens fire år gamle plan om, at min stilling som skolechef skal gøres overflødig. Ingen enkeltpersoner er uundværlige, men lad det komme an på en demokratisk debat, om ikke jeg har noget at byde på i beredskabet. Slip argumenterne løs! I diktaturstaterne udøver myndighederne magt med skjulte argumenter, men i et demokrati har en myndighed kun gjort sig fortjent til magtudøvelse, hvis den kan levere skudsikre argumenter, der kan overleve turen gennem den frie debats mange verbale angreb. De politikere, der hylder åbenheden og ytringsfriheden, må træde i karakter over for statslige myndigheder, der stædigt holder fast i hemmelighedskræmmeriet.


udkast blottet for mod til at styrke det kommunale redningsberedskab KL undrer sig over, at forsvarsministeren kun vil styrke det statslige beredskab KL har sendt følgende høringssvar til Forsvarsministerens oplæg til politisk aftale om redningsberedskabet i de kommende år: KL er som udgangspunkt enig i udkastets syn på de ændrede vilkår for beredskabet, herunder behovet for at styrke redningsberedskabets kapacitet. Det er dog bemærkelsesværdigt, at tanken om at styrke beredskabet kun slår igennem på det statslige niveau. Mens udkastet på flere punkter lægger op til at styrke det statslige niveau fastholdes til det kommunale niveau stort set i dets nuværende form. Generelt mener KL, at

udkastet er blottet for mod til at styrke det kommunale redningsberedskab. Det er uhensigtsmæssigt, når al erfaring viser, at det primære beredskab har afgørende betydning, når det kommer til at redde liv og værdier. Set i det lys står KL helt konkret uforstående overfor, at én af de foreslåede justeringer går på at nedlægge de ni kommunale støttepunkter. KL vurderer, at en nedlæggelse vil medføre en væsentlig forringelse af kommunernes indsatser i forhold til akutfasen. Det er her relevant at understrege, at nærhedsprincippet i de ni støttepunktet er

afgørende for den succes, som de har i dag. Mens KL ser positivt på at udkastets oplæg til øget statslig vejledning og rådgivning af det kommunale beredskab, mener vi ikke, at der er grundlag for en styrkelse af tilsynet med kommunerne. Tanken om at opbygge et evalueringsinstitut mener KL lyder fornuftigt, ikke mindst taget i betragtning, at der indenfor beredskabskredse længe har været talt om behovet for en øget forebyggelsesindsats. KL foreslår dog, at der overvejes alternativer til placeringen af et sådant evalueringsinstitut.

Støttepunkterne reddet beredskabs-aftale i februar eller marts af Erik Weinreich

Den nuværende opdeling af redningsberedskabet i tre niveauer ser ud til at blive bevaret i dets nuværende form. I sit oplæg til en ny beredskabsaftale havde Forsvarsministeriet ellers foreslået, at niveau 2 – de ni statslige støttepunkter – blev nedlagt og materiellet overdraget til de

kommunale beredskaber, der i øjeblikket passer det, men der tegner sig nu et politisk flertal for at bevare støtepunkterne. Forhandlingerne om en ny aftale for beredskabet skulle oprindelig have fundet sted i efteråret og afsluttet inden nytår, men forsvarsminister Søren Gade udsatte forhandlingerne, indtil

der var mere overblik over den nye radiokommunikation for beredskabet, herunder hvad et sådant radionetværk vil betyde økonomisk for beredskabets parter. Nu ventes det, at forhandlingerne i Forsvarsudvalget kan afsluttes i februar eller marts.

I forlængelse af tankerne om øget forebyggelse ser KL ikke sammenhængen mellem en styrkelse af Beredskabsforbundet og nedlæggelsen af informations- og oplysningspuljen under Beredskabsstyrelsen. KL ser positivt på, at informationer om brug af frivillige styrkes, men forstår ikke, at det skal ske på bekostning af ovenfornævnte pulje. KL forstår aftaleudkastet sådan, at der er afsat et bidrag til det planlagte fælles radiokommunikationssystem. KL bemærker, at der dog langt fra kan være tale om de samlede omkostninger.

FkB på Christiansborg FKB har søgt foretræde for Forsvarsudvalget for mundtligt at uddybe foreningens synspunkter om Forsvarsministeriets udkast til ny aftale om redningsberedskabet. FKBs høringssvar er omtalt i BRANDVÆSEN 2007 nr. 1. FKB vil være repræsenteret af formand Peter Staunstrup og et bestyrelsesmedlem.

BRANDVÆSEN




krav om ens tetra-løsninger til alle kan resultere i erstatningskrav gentofte brandvæsen foretrækker dog frit indkøb og fri drift i det nye radionetværk til beredskabet af Erik Weinreich

Den største, danske erfaring med Tetra-radioer til beredskabet findes hos Gentofte Brandvæsen, der siden 2005 har afprøvet denne teknologi, og ingen tvivl: Tetra er en oplagt mulighed, og derfor bakker Gentofte Brandvæsen naturligt op om en landsdækkende radiokommunikation for det samlede beredskab. Brandchef Carl Suhr-Jessen anbefaler da også Tetra som den rigtige løsning, men han er betænkelig ved, at Gentofte Kommune har brugt mange millioner kr. til en løsning, som man måske må skrotte. I Forsvarsministeriet oplæg til en ny beredskabslov foreslås tvungen brug af lige netop et netværk og man kan frygte der opstår monopollignende tilstande også på valg er terminaler som en del af den samlede løsning.

For Carl Suhr-Jessen er det vigtigt, at en kommende lov giver mulighed for et fortsat frit indkøb, fri drift, åben teknologi med visse minimumskrav og behovsstyrede funktioner. Ellers kan det koste dyrt for dem, der har investeret eller netop nu skal til at investere i Tetra, og det kan også give nogle unødvendige begrænsninger, siger han. Gentofte kommune har investeret i Tetra teknologi ud fra en kritisk gennemgang af hele området, både teknologisk og økonomisk, så kommunen fik en sikker og moderne radio kommunikation uden skjulte ”leverandør og operatør-fælder”. Det var vigtigt på samme tid at få dækket hele beredskabets behov i alle dagligdagen hændelser samtidig med, at systemet kunne kobles på et

landsdækkende net med mulighed for kontakt til nabokommunernes beredskaber. Økonomisk har det kostet Gentofte et antal millioner, der dog er væsentlig billigere end, hvad samme løsning ville have kostet hos en anden udbyder. Forskellen i driftsomkostninger er ligeledes i million-klassen. En evt. omlægning, helt eller delvist, i medfør af ”Udkastet til den kommende lov om ændring af beredskabsloven”, vil betyde, at pengene kan være spildt, og derfor bør der under alle omstændigheder i loven tages højde for kompensation til såvel offentlige myndigheder som private aktører i beredskabet for de omkostninger, som tvungen tilslutning til og brug af et nyt radiokommunikationsnet vil påføre dem. Det er således

ikke kun Gentofte Kommune, men også flere af kommunens samarbejdspartnere der risikerer at investere betydelige beløb inden det landsdækkende net er på plads. I modsat fald vil Gentofte kommune opfatte det kommende lovforslag som en direkte ekspropriation af allerede lovligt foretagne og fremtidige investeringer, og ved ekspropriation skal der gives erstatning.

Fakta Brandchef Carl Suhr-Jessen, Gentofte, har sendt et høringssvar til Forsvarsministeriet med sine synspunkter omkring den fremtidige, landsdækkende radiokommunikation.

FKB:

Forslaget om nyt radiokommunikation er utilstrækkeligt der mangler overblik over tekniske krav og økonomiske konsekvenser Forsvarsministeriet sendte den 22. december et lovforslag om beredskabets nye radiokommunikation til høring med svarfrist den 15. januar. FKB har sendt følgende høringssvar til ministeriet: Det skal indledningsvis bemærkes, at FKB finder forslaget om indførelse af et fælles landsdækkende radiokommunikationssystem 10

BRANDVÆSEN

for alle aktører på beredskabsområdet positivt. Foreningen mener dog, at lovforslaget med tilhørende bemærkninger er utilstrækkeligt. Der er intet nævnt i bemærkningerne om forudsætninger vedr. organisering af radiosystemet, herunder udformning af kontrolrumsstruktur samt kommunikationsarkitektur.

Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkt ikke er overblik over radiosystemets tekniske funktionalitet. For de kommunale redningskaber er en række tekniske faciliteter af afgørende vigtighed. Det radiokommunikationssystem, der p.t. er i udbud, tilgodeser f.eks. ikke – så vidt FKB er orienteret – røgdykkerkommunikation, datatransmission samt anvendelse af alarmmodtagere.

Endvidere er et så vitalt punkt som forslagets økonomiske konsekvenser ikke beskrevet. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer finder som nævnt lovforslaget med tilhørende bemærkninger utilstrækkeligt. FKB har således på den baggrund desværre ikke kunnet komme med et konstruktivt høringssvar.


Privat monopol for radiokommunikation er et problem pmR-brugergruppen ønsker alle oplysninger på bordet af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker

En lang række vigtige oplysninger mangler eller skjules i oplægget til en ændring af Beredskabsloven, mener PMR-foreningen Ved udløb af fristen for høringssvar i forbindelse med

PMR PMR står for “Professionel Mobil Radio”, og PMR-brugergruppen i Danmark er en faglig forening, dannet for 10 år siden med det formål på tværs af organisationer at støtte medlemmerne i at forholde sig til den nyeste teknologi og dens konsekvenser for samfundet. Ved work-shops, virksomhedsbesøg, konferencer og studieture mv. har foreningen gennem årene bidraget til indsigt i området, herunder afgivet høringssvar til forskellige ministerier. Medlemmerne kommer fra alle sider af samfundslivet, herunder politi, redningsberedskab, forsvar, sundhedsområdet, transportområdet, energi mv. Foreningen har p.t. omkring 30 medlemmer.

forarbejdet til et forslag om ændring af Beredskabsloven lå også et høringssvar fra PMR-brugergruppen. Foreningen har i årenes løb deltaget i debatten om hvilken model, Danmark bør vælge for indførelse af radiokommunikation til totalforsvaret. Bl.a. har foreningen – mod betaling – løst opgaver for det daværende Forskningsministerium. I høringssvaret giver foreningen udtryk for, at en lang række oplysninger og faktuelle forhold ikke indgår i udkastet til bemærkninger til lovændringen. Foreningen foreslår, at disse oplysninger kommer frem i lyset og må indgå i et nyt oplæg, der kan ligge til grund for et eventuelt nyt forslag til en evt. lovændring. Grundlæggende finder foreningen det problematisk, at den danske model for indførelse af radiokommunikation er baseret på én privat, kommerciel operatør, der foruden at skulle drive anlægget også står som ejer af infrastrukturen. Det handler kort og godt om indførelse

af et privat monopol til og for vort sammenhængende beredskab. Foreningen undrer sig over forløbet med et EU-udbud, idet radiofrekvenserne for længst er tildelt et defacto monopol. Samtidig undrer foreningen sig over, at de økonomiske konsekvenser ikke er beskrevet, at det er uklart hvilke parter, der indgår i det samlede beredskab, og endelig undrer foreningen sig over, at arkitekturen i det

samlede beredskab slet ikke er beskrevet. Hjemmearbejdet er simpelthen ikke godt nok. Specielt undrer man sig her over, hvorfor det tydeligvis er en kammeradvokat og ikke en beredskabskyndig, der har lagt en strategi for indførelsen af tvungen og kommercielt designet radiokommunikation til beredskabet i Danmark. Foreningens høringssvar kan læses i sin helhed på www.krisestyring.dk

BRANDVÆSEN

11


Brandteknisk byggesagsbehandling er blevet niveauopdelt Nye regler kræver supplerende uddannelse af sagsbehandlere af Claus Schmidt, akademiingeniør, master i brandsikkerhed, brandinspektør og souschef i Forebyggende Afdeling ved Københavns Brandvæsen

Med Boligministeriets ud-sendelse af Bygningsreglementet af 1977 fik Danmark for første gang et bygningsreglement for hele landet, dog med undtagelse af Færøerne og Grønland. Før 1977 var Københavns Kommune underlagt Københavns byggelov fra 1939, og havde sine egne byggeregler. Frem til 2004 var de brandmæssige regler i bygningsreglementerne præskriptive – dvs. at brandkravene i kapitel 6 Brandforhold var detailregler med meget klare og entydige beskrivelser. Når man havde defineret byggeriet, var det rimelig enkelt for rådgivere og myndigheder at finde kravene til det pågældende byggeri. Ønskede man derimod at opføre byggeri, som fraveg fra de i reglementet fastsatte 11 bygningstyper, skulle kommunalbestyrelsen fastsætte de brandmæssige krav til bygningen. Det var med andre ord let at finde kravene til et givet byggeri, og var der tale om alternativt byggeri havde de kommunale myndigheder fat i den lange ende og kunne definerede de brandmæssige krav. Fra entydige krav til vurderinger Ved udsendelsen af tillæg 8 i 2004 skiftede bygningsreglementets kapitel 6 Brandkrav fuldstændigt karakter fra at være præskriptivt til at være funktionsbaseret. Hermed menes, at der alt andet lige ikke findes entydige krav, men alene krav, som beskriver en hensigt med kravene. 12

BRANDVÆSEN

Som eksempel på forskellen mellem et præskriptivt krav og et funktionskrav kan nævnes, at der tidligere var krav om, at en brandcelle skulle have mindst en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer, som brandcellen var beregnet til. I funktionskravet i 6.2 stk. 7 i nugældende reglement står blandt andet, at antallet af redningsåbninger skal tilpasses det antal personer, som rummet er beregnet til. Nu skal man således vurdere, hvor mange redningsåbninger, der er nødvendige, hvor man tidligere skulle kræve en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer. Det nye reglement stiller således store krav til såvel rådgivers som myndighedens evne til at kunne tolke og forstå funktionskravet. De funktionsbaserede regler kan tolkes på mange måder, og ofte tolkes reglerne forskelligt afhængig af, på hvilken side af bordet man sidder. I erkendelse heraf har Erhvervs- og Byggestyrelsen udgivet vejledningen ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri”, seneste version er dateret maj 2006. Den kan opfattes som styrelsens egen tolkning af dens egne funktionskrav og beskriver det sikkerhedsniveau, som traditionelt opført byggeri skal leve op til for at iagttage funktionskravene. Kun vejledende eksempler Det vigtigt at forstå, at Eksempelsamlingen ikke er et regelsæt, men et værk,

som alene angiver mulige løsninger til at opnå et ønsket minimums niveau. Man kan således i mange tilfælde opnå det ønskede minimums niveau på mange måder, uden nødvendigvis at benytte den i Eksempelsamlingen anførte løsning.

Byggesagsbehandlerne bør specialisere sig, opfordrer Claus Schmidt.

Det er ligeledes vigtigt at forstå, at Eksempelsamlingen i sagens natur ikke kan være gældende i alt tænkeligt byggeri, men alene skal opfattes som vejledende i traditionelt byggeri med traditionelle løsninger. For traditionelt byggeri skal man nu være i stand til ikke alene at kunne tolke funktionskravene i bygningsreglementet, men tillige være i stand til at kunne tolke, hvorvidt den foreslåede løsning lever op til det minimums niveau som Eksempelsamlingen angiver. Ønskes byggeriet opført med utraditionelle løsninger, hvor Eksempelsamlingen ikke vurderes at kunne bruges, kan man i stedet benytte

Erhvervs- og Byggestyrelsens anden vejledningen ”Information om brandteknisk dimensionering”. Denne vejledning beskriver ganske kort fremgangsmåden ved brandteknisk dimensionering, det vil sige den måde, hvorpå man beregningsmæssigt dokumenterer, at bygningsreglementets funktionskrav er iagttaget. Her er der ingen færdige løsninger. Løsningerne tilpasses bygningens arkitektur og anvendelse således, at de opfylder samfundets krav til brandsikkerhed. Tankegangen ved brandteknisk dimensionering er den samme som i bygningsstatik, hvor bygningen skal have en passende styrke for at kunne modstå belastningerne samtidig med, at der er indbygget en rimelig sikkerhed. I vores verden påføres bygningen en belastning i form af en brand af en given størrelse og med en given udvikling, og ud fra kendskab til brandens fysik kan man matematisk beregne brandens konsekvens på bygningen og de personer, som opholder sig i den. Herefter er opgaven – med en rimelig sikkerhed indregnet i løsningen – at imødegå brandens påvirkninger på bygning og personer. En sådan opgave kræver naturligvis et stort kendskab til brandens fysik, matematiske sammenhænge og forskellige edb-værktøjer. Fire sagstyper I dag kan byggesager opdeles i fire typer:


1) 2) 3) 4)

Den traditionelle sag, som kan løses inden for rammerne af Eksempelsamlingens præaccepterede løsninger. Den utraditionelle sag, som ”falder uden for” Eksempelsamlingens rammer, men hvor løsningen ofte kan findes ved anvendelse af traditionelle løsninger og uden, at der nødvendigvis er behov for en beregningsmæssig dokumentation. Den traditionelle sag, som kan løses ved hjælp af Eksempelsamlingens præaccepterede løsninger, men hvor enkelte problemstillinger nødvendigvis skal løses ved brandteknisk beregning. Den utraditionelle sag, hvor sikkerhedsniveauet skal dokumenteres ved anvendelse ved brandteknisk dimensionering.

Den brandtekniske byggesagsbehandling er ikke blevet lettere for de kommunale myndigheder. Der stilles større krav til medarbejdernes faglige kompetencer, erfaring og forståelse for de forskellige måder, hvorpå byggesager kan behandles. Ligeledes er kravet til samarbejdet mellem byggemyndighed og brandvæsen skærpet, idet man ikke længere kan læse i bygningsreglementet, hvad brandmyndigheden kan kræve af rednings og slukningsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at brandvæsenet får mulighed for at komme med sin indstilling. I takt med, at bygningerne bliver mere komplekse, får brandmyndigheden et større behov for at kende bygningsmassen for at kunne sikre, at man har det nødvendige beredskab i form af materiel og mandskab, samt kan planlægge en eventuel operativ indsats. Alle kan ikke det hele For at medarbejdere og

dermed kommuner skal kunne leve op til forventningerne, må medarbejderne til stadighed udvikle deres kompetencer. Tidligere gav en eksamen i brandteknisk byggesagsbehandling pr. definition kompetance til at udføre brandteknisk byggesagsbehandling. Sådan er det ikke mere. Med indførelse af funktionsbaserede regler er sagsbehandlingen blevet niveauopdelt. Har man som ny medarbejder netop bestået brandteknisk byggesagsbehandling, er man efter min mening ikke klædt på til at løse alle fire typer af sager. Det er der ikke noget galt i, man skal blot være dette bevist. Kommunerne kan vælge at give alle sine sagsbehandlere en faglig kompetence, som på papiret gør dem i stand til at løfte alle fire typer opgave, men hvis alle i dagligdagen skal behandle alle typer sager, vil dette blive på bekostning af erfaring og dermed kvalitet i sagsbehandlingen. Alternativet er at lade en del af sagsbehandlerne håndtere de utraditionelle sager, eller at lade en tredje part se på disse sager, som der gives mulighed for i kapitel 1.3 stk. 7, og lade bygherren betale udgifterne hertil. Som oftest vælger disse kommuner i specielle sager at købe sig til rådgivning hos en anden kommune, som besidder den relevante faglige kompetence. Som introduktion til det nye funktionsbaserede regelsæt har Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten udviklet to kurser for Københavns Brandvæsen: 1) ”Funktionsbaserede brandkrav – introduktion”. Kurset er et 2-dages inter nat kursus. Det kan populært kaldes et omsko lingskursus for brandtek niske byggesagsbehand lere, som har erfaring med det ”gamle” regle-

2)

ment og som har behov for en introduktion til det nye funktionsbaserede reglement. Kurset sætter den brandtekniske byggesagsbehandler i stand til at behandle de traditionelle byggesager i kommunen. 200 sagsbehandlere har hidtil deltaget i dette kursus. ”Funktionsbaserede brandkrav – brandteknisk dimensionering” er et internat kursus over to gange fire dage. Formålet med kurset er at give den brandtekniske bygge* sagsbehandler en forståelse for, hvorledes sager som skal behandles efter vejledningen ”Information om brandteknisk dimensionering” bør forløbe. Desuden giver kurset et indblik i brandfysik og branddynamik, hvilke redskaber der kan benyttes og ikke mindst en forståelse af egne begrænsninger.

Formålet med kurset er at give sagsbehandleren en forståelse for, hvornår en byggesag er utraditionel for sagsprocessen og for hvordan, man som sagsansvarlig bør agere. Kurset gør ikke sagsbehandleren i stand til selv at håndtere de beregningsmæssige aspekter i den utraditionelle byggesag, men giver et indblik i dem. Til dato har op i mod 80 sagsbehandlere deltaget på dette kursus.

Master uddannelse Ønsker man i kommunen at have brandtekniske sagsbehandlere, som uden eksterne rådgivere skal kunne håndtere utraditionelle sager, må man søge uddannelse uden for Beredskabsstyrelsens regi. Danmarks Tekniske Universitet har siden 1999 tilbudt uddannelsen ”Master i Brandsikkerhed”, som varer to år. Som udgangspunkt henvender uddannelsen sig til bygningsingeniører som ønsker en videreuddannelse inden for brand, men DTU har desuden et kursusforløb for bygningskonstruktører. Denne uddannelse er pt. den eneste formelle, videregående uddannelse inden for brandområdet, og gør sagsbehandleren i stand til fagligt at håndtere problemstillingerne i de utraditionelle sager. Konklusion Kommunerne er således, tvunget af omstændighederne ved indførelse af det funktionsbaserede reglement, nødt til at erkende, at den brandtekniske byggesagsbehandling kompetencemæssigt er blevet niveauopdelt. Kommunerne må erkende, at der mange steder fortsat er behov for videreuddannelse for at sikre, at byggeriet lever op til samfundets forventninger om et i relation til brand sikkert byggeri. Se også: www.brs.dk/brhs/index.htm www.byg.dtu.dk/Uddannelse/ Masteruddannelse/Brandsikkerhed.aspx

BRANDVÆSEN

13


Brandmyndighederne skal til at bruge nyt register Med lov om næringsbrev til fødevarebutikker nr. 486 af 9. juni 2004 og lov om restaurationsvirksomhed nr. 487 af samme dato med tilhørende bekendtgørelser er en ny ordning stablet på benene: Næringsbrevordningen af Søren Nielsen, vicebrandinspektør, Københavns Brandvæsen

En spærret flugtvej kan blive dråben, der fører til politianmeldelse.

14

BRANDVÆSEN

En spærret flugtvej, fordærvede fødevarer, misligholdelse af bevilling samt rod i regnskabet skal nu gøre livet surt for useriøse næringsdrivende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har med lovhjemmel i ovenstående oprettet et register (Næringsbasen) til brug for myndighederne i forbindelse med lovovertrædelser. Den lokale brandmyndighed skal ligeledes til at bruge Næringsbasen. Formålet er i korte træk at få ram på personer eller selskaber, der begår systematiske eller grove lovovertrædelser. Med Næringsbasen er det nu muligt for myndighederne i fællesskab at samle til bunke og ved dom fratage næringsdrivende deres næringsbrev. Næringsbrevordningen, som den overordnet kaldes, har følgende formål: 1) At tilvejebringe et fælles register (Næringsbasen) over alle næringsdrivende. 2) At sikre, at de nærings drivende kender de vigtigste regler om skat, afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed mm. Dette sker ved, at folk, der ønsker næringsbrev, skal bestå en såkaldt ”næringsprøve”. 3) At myndighederne skal indberette væsentlige

4)

lovovertrædelser inden for deres ressortområde til det fælles register Næringsbasen. At domstolene ved lovovertrædelser, om end de vedrører forskellige myndigheder, herefter kan frakende personer eller selskaber retten til at drive fødevarebutik eller restauration.

Alle næringsdrivende skal være optaget i denne fælles Næringsbase, og undlader man at lade sig registrere, kan der falde en bøde på 10.000 kr. De involverede parter er først og fremmest Erhvervsog Selskabsstyrelsen, der har udarbejdet konceptet, er det koordinerende led og driver Næringsbasen. Herefter kommer andre myndigheder, her nævnt i rækkefølge efter hvem, der formentlig kommer til at bruge registeret mest: Fødevarestyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen, politiet, den lokale brandmyndighed og Arbejdstilsynet. Folk, der erhverver sig ved detailsalg af fødevarer eller driver restaurationsvirksomhed, er omfattet af ordningen, og der arbejdes intenst på, at også engrosledet skal være omfattet. Det sidste kommer af den kraftige kritik af Fødevarestyrelsens manglende


eftersyn af engrosvirksomheder og sager om blandt andet gammelt kød, der har været oppe i medierne sidste forår. Næringsbasen skal således fodres med indberetninger fra de enkelte myndigheder, der via Næringsbasen kan se rapporter fra de andre myndigheder. Tre til fire indberetninger (læs: lovovertrædelser) vil føre til, at den sidst indberettende myndighed kan indlede en sag med det formål at frakende den næringsdrivende retten til at drive fødevarebutik eller restauration. Når en myndighed politianmelder en butik eller restauration, skal myndigheden forinden checke i Næringsbasen, om der er indberetninger fra de øvrige myndigheder. Såfremt denne politianmeldelse skulle blive den tredje eller fjerde, skal myndigheden

overveje, om anklagemyndigheden skal anmodes om samtidig at indlede en sag om frakendelse af næringsbrevet. Næringsbrevet kan frakendes i ét til fem år. Bøde eller dom før indrapportering Brandmyndighedens indrapporteringer til Næringsbasen vil typisk ske i forbindelse med brandsyn, hvor der konstateres forhold, der udløser en politianmeldelse. Brandvæsenet foretager brandsyn, jf. de ”Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler til mere end 150 personer” samt i butikker over 600 m2. De fleste næringsdrivende har lokaler under 600 m2 og hører derfor ikke under brandmyndighederne i denne forbindelse. Erfaringen fra København er, at de lidt større steder, hvor brandmyndigheden i øvrigt kommer jævnligt, kun

sjældent udløser en politianmeldelse. Seneste opgørelse viser da også, at der fra brandmyndighedernes side endnu ikke er indrapporteret én eneste sag til Næringsbasen. Indrapporteringer skal først ske efter, at bødeforlæg er vedtaget, eller der foreligger en endelig dom. En bøde på 3.000 kr. eller derover vil være at betragte som en væsentlig lovovertrædelse, der skal registreres i Næringsbasen. For at kunne indberette til registeret, skal man have en digital medarbejdersignatur. Når I har den, skal I rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at få adgang til at se i og indberette til Næringsbasen. Ordningen trådte i kraft den 1. juli 2005, men er først nu ved at finde sine egne ben. P.t. er der ikke indledt frakendelsessager, men det er kun et spørgsmål

om tid. Fødevaremyndighederne forventer snart at have materiale nok til at indlede den første sag om frakendelse af næringsbrevet. Overordnet set kan vi kun være tilfredse med dette initiativ. Det har længe været et ønske at komme de useriøse forretningsdrivende til livs. Det er Københavns Brandvæsens erfaring, at såfremt der er uorden i de brandmæssige forhold, er der typisk også uorden i forholdet til de øvrige myndigheder. Nu er det således muligt ved fælles hjælp og registeret at skabe et overblik og skride ind over for næringsdrivende med flere skud i bøssen. Se også Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning til myndighederne om Næringsbrevordningen www.eogs.dk eller på www.naeringsbasen.dk

Ny beRedsKabscHeF til ny fremsynet kommune! Frederiksværk-Hundested Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk tlf. 47784000 www.fhkommune.dk

Den nye Frederiksværk-Hundested Kommune er kommet rigtig godt fra start med en fremsynet og moderne organisering - også i forhold til Beredskabskommissionens sammensætning. Vores udpegede beredskabschef har imidlertid efter eget ønske valgt at forlade kommunen efter mange års ansættelse. Vi søger derfor hans afløser snarest muligt. Udfordringerne på kort sigt er • Fusionering af de to beredskabers personale, herunder også deltidsansatte og frivillige • Fusionering af de to beredskabers materiel med henblik på en effektiv og sikker udnyttelse • Overvejelser om fælles vagtcentral, kommunikationsudstyr m.v. Endelig har Byrådet besluttet en ekstern økonomisk og organisatorisk analyse, som den nye beredskabschef får mulighed for at bidrage til. Analysen skal bl.a. bidrage til en afklaring af beredskabets eventuelle andre opgaver udover kerneopgaverne. Det bliver beredskabschefens opgave at implementere de beslutninger, Byrådet træffer efter analysens aflevering. Der er således tale om en spændende og attraktiv stilling, hvor beredskabschefen i praksis skal stå i spidsen for etableringen og implementering af fusionen af beredskabet i den nye kommune.

Vi forventer derfor ansøgere, der bl.a. • har viden og erfaring inden for beredskabets opgaver • har praktisk ledelseserfaring, gerne suppleret med et teoretisk fundament • praktiserer en moderne ledelsesstil • eventuelt ønsker at indgå i det operative arbejde og dermed blive en del af lokalområdet • er stærk til økonomi og økonomisk styring • har ”politisk tæft” • er menneskelig robust Til stillingen er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, som du kan finde på www.fhkommune.dk eller www.klk.kl.dk. På førstnævnte adresse kan du desuden læse fakta om kommunen. Løn- og ansættelsesform efter gældende regler. Du er velkommen til fortroligt at kontakte miljø- og teknikchef Rasmus Wiuff, tlf. 4778 4401, samt konsulent Carsten Egø Nielsen, KL, tlf. 3370 3370, der medvirker ved ansættelsen. Ansøgninger sendes til KL, Weidekampsgade 10, Postboks 3370, 2300 København S (att. chefsekretær Lone Sørensen) og skal være os i hænde senest mandag den 5. marts 2007 kl. 09.00. Gerne på e-mail: loe@kl.dk

BRANDVÆSEN

15


NAVNE

Flot farvel til Jens Bang af Erik Weinreich

Præcis 30 år var Jens Bang ansat ved Hundested Brandvæsen, og det skortede ikke på rosende ord, da den nye Frederiksværk-Hundested Kommune holdt afskedsreception for den populære beredskabschef. Tidligere borgmester i Hundested, Hans Schwennesen betegnede således Jens Bang som en af kommunens dygtigste og mest visionære ledere.

Jens Bang er manden bag “Hundested-modellen”, hvor brandvæsenet påtager sig forskellige kommunale serviceydelser for på den måde at kunne ansætte brandfolk på heltid og samtidig nedsætte responstiden væsentligt. Sidste år var den i gennemsnit 3 minutter i Hundested. Jens Bang nævnte selv, at Hundested har haft meget

60 år opbygning DBI, der var en fusion af Dansk Brandværns-Komité og de brandtekniske aktiviteter fra Dantest og Skafor (Forsikring & Pension). Under hans ledelse er der opbygget et moderne brandlaboratorium, og DBI har udviklet sig til en markedsorienteret organisation på et højt fagligt niveau.

Beredskabsofficerer søges til Beredsskabsstyrelsen Jobbet kan være starten på en karriere som leder i Beredskabsstyrelsen – en moderne organisation, der løser opgaver i samarbejde med bl.a. politiet, forsvaret, brandvæsenet, udenrigsministeriet og flere internationale myndigheder. Læs mere på www.brs.dk Send din ansøgning til Beredskabsstyrelsen, Personale, Datavej 16, 3460 Birkerød eller brs@brs.dk Ansøgningsfristen udløber den 23. februar 2007 kl. 12.00. Beredskabsstyrelsen tilstræber mangfoldighed i medarbejderstaben og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold m. m. til at søge stillingerne. Beredskabsstyrelsen hører under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen rådgiver og fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab og leder det statslige redningsberedskab og varetager herudover en lang række andre centrale opgaver i relation til samfundets ulykkesberedskab.

BRANDVÆSEN

Det var en bevæget dag for Jens Bang, da han blev hyldet af byens borgere for sin store indsats for deres sikkerhed.

60 år

Peter Johansen, adm. direktør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) fyldte 60 år den 10. december. Peter Johansen har en omfattende indsigt i alle former for brandsikkerhed, også når det gælder olieboreplatforme i Nordsøen og naturgasalæg. I 1991 fik han ansvaret for

16

få store ulykker, men der har være mange tilløb, og der skal ikke pilles ret meget ved ved materiel eller responstid, før også folk i Hundested vil kunne opleve store brande, advarede han. Seneste store initiativ i Hundested er uddannelsen af brandmænd som nødbehandlere. En ordning, der er bakket kraftigt op af borgerne.

Bjarne Kjems, civilingeniør og skolechef i Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff Slot, fyldte 60 år den 6. februar. Både som skoleinspektør i Statens Brandinspektion og nu som skolechef på Bernstorff Slot har Bjarne Kjems gjort en stor indsats for at hæve niveauet for brandmandsuddannelsen

og især for indsatsledere. Indsatsledelse er hans hjertebarn, og han er ikke mindst kendt for at ville sikre, at kompetence og økonomi er i orden hos dem, der er først på skadestedet. Han er desuden kendt som en dygtig fagmand med markante meninger om beredskabet såvel som om de risici, samfundet står over for.

50 år Sven Urban Hansen, beredskabschef i Sorø og medlem

af bestyrelsen i FKB, fylder 50 år den 24. februar.

60 år Bo Balschmidt, Teknisk chef i Forsikring & Pension, fylder 60 år den 4. marts. Med en fortid som bygningskonstruktør, brandinspektør og gennem ti år

civilforsvarsleder blev Bo Balschmidt i 1988 teknisk chef i det daværende Skafor, hvis aktiviteter videreførtes af Forsikring & Pension. Her har hans afdeling nu i mange år har haft ansvaret for brancheforeningens mange skadeforebyggende aktiviteter inden for tyveri-, brand- og bygningsområdet. Bo Balschmidt har også været en central figur i arbejdet med at bringe struktur på hele vagt- og sikringsområdet i Danmark. Der er reception i Forsikringens Hus i København torsdag den 15. marts kl. 15.00-16.30.


Kæmpe gave til spil om sikkerhed PC-spil om brandsikkerhed klar til marts af Erik Weinreich

315.000 kr. – så mange penge har Trygfonden givet til udvikling af et PC-spil for børn om brandsikkerhed. Det er Beredskabscenter Aalborg, der har fået ideen til spillet, og Trygfonden har især hæftet sig ved, at spillet bliver stillet til rådighed for alle,

15 mio kr. til sikkerhed og sundhed To gange om året – næste gang inden den 1. marts – kan man søge Trygfonden om støtte til aktiviteter og projekter, der gavner sikkerhed og sundhed. Man kan både søge til lokale og til landsdækkende projekter. Ansøgningerne behandles af et lokalt råd i hver region. Sidste år har fonden bl.a. støttet Michael Klints film “Det brænder”, som er lavet på en DVD-skive og gratis kan bestilles af alle interesserede, både private, boligselskaber, brandvæsener og andre. Verdens første internetbaserede brandskole har også fået støtte fra fonden. Tryg Brandskole tilbyder danske hospitaler og sygehuse et elektronisk brandkursus, der giver et indblik i, hvordan man minimerer brandfarer, håndterer forskellige slukningsværktøjer, alarmerer og redder personer fra en brand. Links: www.trygfonden.dk www2.trygbrandskole.dk

når først udviklingen er færdig, og spillet er afprøvet i Aalborg, fortæller projektleder Pia Hansen. FKB har støttet projektet med 50.000 kr. Det samlede budget er på 500.000 kr. PC-spillet præsenteres i uge 10 og 11 i tilknytning til

et teaterstykke – ligeledes om brandsikkerhed – som Beredskabscenter Aalborg viser for 1.500 børn i alderen 9-12 år. Spillet, der netop har fået navnet “Ild i røven”, er udviklet i samarbejde med det lokale firma Tonic Games,

og målet er at lære børn i 9-12 års alderen om brandforebyggelse på en sjov og utraditionel måde. Børnene stilles overfor nogle konkrete problemer, som skal løses – og hvis de ikke løses, får det konsekvenser.

Markedets bedste guide til bygningsglas

Her findes alle vigtige fakta som behøves for at vælge eller foreskrive det rigtige glasalternativ ud fra et rigt sortiment af glaskombinationer i funktionsområderne varmeisolering, solafskærmning, brand, støj, selvrengørende, personsikkerhed samt sikring. Du får også grundfakta om produkter i områderne dekorglas, glassystemer og specialglas.

GLASFAKTA 2007! Det her er fjerde udgave af GLASFAKTA, et praktisk hjælpemiddel ved valg af bygningsglas. Få dit eget eksemplar ved at kontakte din normale kontakt hos Pilkington. (GLASFAKTA findes også som PDF-filer på vores hjemmeside). Herefter kan du trygt arbejde videre med vished om at du har alle grundfakta der behøves, let at finde indenfor bekvem rækkevidde.

Pilkington Danmark A/S pilkington@pilkington.dk • www.pilkington.dk

BRANDVÆSEN

17


Tysk-dansk samarbejde på Flensborg Fjord Materiel til bekæmpelse af skibsbrande pakket i trådbure i særlig container hos Flensborg Brandvæsen af Erik Weinreich

Der er ikke plads til tilfældigheder på Berufsfeuerwehr Flensburg, der ud over at betjene Flensborgs 83.000 indbyggere og være backup for omegnens syv frivillige brandværn også har egne dykkere og kan bekæmpe skibsbrande på Flensborg Fjord. Netop redning på Fjorden foregår i nært samarbejde med kolleger i Danmark, ikke mindst Kollund Frivillige Brandværn. Dette deltager da også i en planlagt, stor øvelse i foråret, bygget op omkring ”en brand” i et maskinrum på et skib, og med mange ”kvæstede” og ”druknede”. I en sådan øvelse inddrages endvidere danske sygehuse, idet ambulancer fra Flensborg i forvejen kører kvæstede fra trafikulykker på Motorvej E45 direkte til sygehusene i Aabenraa og

I Flensborg er 12 brandfolk specielt uddannet til indsats i højden.

18

BRANDVÆSEN

Overskueligheden præger brandstationens depot, der er indrettet med trådbure på paller, præcis som indretningen af redningsmateriel til brug ved skibsbrande i containeren.

Sønderborg, fortæller indsatsleder Gerd Zierberg. Skibsbrandbekæmpelse er en vigtig del af Flensborg Brandvæsen, og mindst en gang om året holdes en større øvelse for at vedligeholde træningen og kendskabet til hele det specielle redningsmateriel, der er pakket i håndterbare trådbure på paller. En stor del af disse trådbure står i en 20 fods container, der hurtigt kan flyttes med en lastbil. Containeren kan åbnes bagtil, så man kan gå ind og hente det nødvendige materiel, og samtidig kan presenning-taget hurtigt rulles til side, så trådburene kan hejses op og evt. sættes over på dækket af et skib. Helhedsindtrykket er en logisk og overskuelig opbygning med lys, el-ledninger,

slanger, skum, termokamera og meget mere i de forskellige trådbure, hver med en tydelig beskrivelse af indholdet. Flere af burene har udstyr, der er tilpasset bestemte hændelser. Udrykningstiden for skibsbrand-containeren er max én time fra alarmen har lydt. Brandfolk, der er uddannet i skibsbrand, har som alle andre

brandfolk i Flensborg også en uddannelse som redningsassistent, og samtidig kan redningsholdet suppleres med en læge. Læge-redningsholdet har en færdigpakket båre parat med fire førstehjælpsrygsække, og om nødvendigt kan holdet flyves ud til et brændende skib og fires ned fra en helikopter.


Søredningen omfatter også ti redningsdykkere, der har en ombygget ambulance til rådighed. Her er plads til fire dykkere, der bl.a. har 100 meter redningsline rullet på en Gardena-rulle. Udstyret omfatter også en lille, bårelignende redningsflåde, som en person let kan trækkes op på. – Hvornår vil du have fri? Flensborg Brandvæsen har i alt 75 ansatte, som på skift tager en måned som brandmand og en måned i ambulanceberedskabet for at holde begge dele ved lige. Tjenesteplanen er i øvrigt udformet efter et nyt princip, hvor den enkelte medarbejder kommer med ønsker til, hvornår han/hun ønsker fri. Resultatet er en blanding af dagvagter, nattevagter og døgnvagter. I vagtcentralen, hvor der holdes pause for hver fire timer, fortæller farver på en lystavle om status for hver

En ny BMW som lægebil var ”blot et godt tilbud” fra forhandleren.

redningsvogn/ambulance, om den er ledig, i kørsel osv. Brandstationen råder over fem egne redningsvogne, samt to private, der ligeledes tilkaldes via brandstationens vagtcentral.

Indsatsleder Gerd Zierberg forklarer, hvordan en forkommen – eller druknet – person let kan trækkes op på redningsflåden.

Til det kørende materiel hører en lægebil. Chaufføren er en redder fra brandstationen, der ved tilkald henter en læge på sygehuset. I bedste købmandsstil er lægebilen valgt som det bedste tilbud, hvor forhandlerne fik mulighed for at byde ind. At en BMW 4x4 var billigst forklares med 45 % rabat på grund af reklameværdien for forhandleren. Medicin i ambulancen Nærheden til Danmark giver anledning til samarbejde på flere områder, hvorfor brandmændene tilbydes danskundervisning. Samarbejdet omfatter både kørsel til trafikulykker, sygetransport og brandslukning. Det sidste gælder specielt en del af den gamle Bov Kommune, hvor køretiden fra Flensborg er mindre end de 20 minutter fra nærmeste Falck-station i Danmark. Ved kørsel i Danmark benyttes GPS, og en direkte opkobling fra alarmcentralen i Flensborg til Falck i Danmark er under forberedelse. I Tyskland har ambulancefolk lov til en begrænset tildeling af medicin. Noget kan de give efter eget skøn, mens andet må tildeles efter telefonisk kontakt til en læge.

Førstehjælpsudstyret indeholder derfor desinficerende og smertestillende midler, dog ikke morfin. For ikke at få problemer gives ikke medicin under kørsel i Danmark, siger Gerd Zierberg. Brandstationen i Flensborg er døgnbemandet, men med færre folk på vagt om natten og i weekenden, dog ikke under ti brandfolk, så førsteudrykningen kan holdes på 1+1+10. Disse kan så suppleres med seks mand fra det nærmeste af de frivillige værn. For øvrigt nævner Gerd Zierberg, at man ikke går ind i et brændende hus, uden at der er mindst fire røgdykkere til stede. Link: www.berufsfeuerwehr. flensburg.de

BRANDVÆSEN

19


Hvad kan vi lære af Buncefield-branden? Temadag om den største europæiske brand i nyere tid af Ole B. Kristensen, informationschef i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Tidligt om morgenen søndag 11. december 2005 udbrød der brand i det store olielager Buncefield i Hertfordshire godt 40 km nord for London. Branden, der udviklede sig til den største i England siden 2. Verdenskrig, er emnet for en temadag den 26. februar hos DBI i Hvidovre. Bruncefield, der ligger ved byen Hemel Hempstead, er terminal, lager og distributionscentral for raffinerede olieprodukter, som primært transporteres til tankanlægget via et net af pipelines fra olieraffinaderier i Øst- og Midtengland. Olieprodukterne distribueres videre med tankbiler og jernbanetankvogne samt gennem pipelines til bl.a. lufthavnene i Heathrow og Gatwick. Startede med benzinspild Umiddelbart efter branden nedsatte de britiske myndigheder en uafhængig kommission, som skulle iværksætte en

Denne brand begyndte med et lille benzinudslip! Foto: The Buncefield Investigation.

20

BRANDVÆSEN

undersøgelse af brandforløbet – blandt andet med henblik på at komme med forslag til forbedringer af sikkerheden. Undersøgelsen viste, at branden sandsynligvis startede efter et benzinudslip, som skyldtes, at en lagertank var blevet overfyldt. Da benzindampene efterfølgende blev antændt, startede et ukontrollabelt brand- og eksplosionsforløb i det omfattende brændstofdepot. Et af bragene kunne høres så langt væk som i Holland, og branden sendte en enorm røgsky ud over Sydøstengland. På trods af det voldsomme forløb kostede branden ikke menneskeliv, men over 40 mennesker kom til skade. Branden, der varede i flere dage, medførte også omfattende ødelæggelser uden for terminalområdet. Blandt andet blev en del virksomheder hjemløse på grund af store skader

på et nærliggende erhvervskompleks, hvor flere end 16.000 mennesker havde deres daglige arbejde. Ved temadagen hos DBI i Hvidovre vil branden og de erfaringer, der kan drages af ulykken, blive belyst. Desuden vil der blive sat fokus på sikkerhedsforholdene i Danmark. Hovedtaler er professor Dougal Drysdale fra Edinburg University, der regnes blandt verdens førende brandtekniske eksperter. Som medlem af undersøgelseskommissionen har han været en central person i arbejdet med at kulegrave brandforløbet og opstille forslag til den fremtidige sikkerhed. Fra britisk side kommer desuden Asistant Chief Fire Officer John Mills, Hertfordshire Fire and Rescue, for at berette om brandvæsenets

slukningsindsats under den voldsomme brand. Dansk vinkel Hvordan håndterer vi sikkerheden omkring olie- og brændstofhåndtering i Danmark, og kan Buncefieldulykken give anledning til overvejelser hos os? Dette spørgsmål bliver belyst af teknisk chef John Middelboe fra Shell Raffinaderiet i Fredericia. Desuden vil brandinspektør og brandingeniør Kristian Levy, Københavns Brandvæsen, orientere om overvejelser omkring olielageret på Prøvestenen i København på baggrund af den risikobaserede dimensionering af beredskabet. Link: www.dbi-net.dk www.buncefieldinvestigation. gov.uk


Nye niveau 3 grænser Køretiden afgørende for hvem, der dækker af Erik Weinreich

De fem operative centre under Beredskabsstyrelsen ligger i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge. De nye dækningsområder ses på kortet.

Beredskabsstyrelsen har i forbindelse med kommunalreformen justeret dækningsområderne for fire af de fem operative centre i niveau 3. Kun hos Beredskabsstyrelsen på Bornholm fortsætter grænserne uændret. Den vigtigste faktor for hvem, der dækker hvor, har været køretiden, hvorfor man ikke helt har kunnet følge de nye regionsgrænser. Fx er det i Nyborg hurtigere at hente hjælp fra Næstved end fra Haderslev. Samtidig har det også været vigtigt med entydige grænser, der ikke kan

misforstås. Der må ikke kunne opstå forvirring om, hvilket center der bedst og hurtigst dækker indsatsen. Derfor har styrelsen – med fire undtagelser – fulgt de nye kommunegrænser. Kun fire kommuner er opdelt således, at de skal have dækning af to centre. Både Billund og Vejle kommuner dækkes halvt fra Beredskabscenter Haderslev og halvt fra Beredskabscenter Herning – og Struer og Mariagerfjord kommuner dækkes tilsvarende halvt fra Beredskabscenter Herning og halvt fra Beredskabscenter Thisted.

BRANDVÆSEN

21


SCENARIER FRA VIRkElIgHEDEN Læst i døgnrapporten fra Københavns brandvæsen af Erik Weinreich

Når virkeligheden overgår fantasien, er det godt, at beredskabet er bredt nok til at tage vare om følgerne: Det sker, at en bilist efter endt tankning kører fra tankstationen uden at fjerne slangen fra bilen. Det skete i september på en Q8 tank på Frederikssundsvej, hvor slangen blev revet af standeren, og 100 liter dieselolie løb ud på kørebanen. Københavns Brandvæsen blev tilkaldt for at opsamle spildet.

I januar var der mindre arbejde for brandvæsenet og mere for teknikerne ved et tilsvarende uheld på OK tanken ved Sjællandsbroen. Her væltede tankanlægget, men da slanger og samlinger ikke havde taget skade, kunne der ikke konstateres udslip. At virkeligheden ikke altid er, som den ser ud, opdagede brandvæsenet, de alarmen i september lød på, at en mand ville springe ud fra et tag på Ve-

ster Farimagsgade. En planlagte springtæppeaktion blev dog aflyst, fordi personerne på taget deltog i en filmoptagelse. Anderledes alvorligt var det i november, hvor en håndværker fik hjertestop på taget af en tribune i Parken. Eneste adgang til taget var gennem et mandehul, som lægen og ambulancefolkene ikke kunne få patienten ned gennem. Brandvæsenets pionerer blev tilkaldt til at fire patienten 38

meter ned, og samtidig blev en af Flyvevåbnets redningshelikoptere tilkaldt som en muligt alternativ til nedfiring. Det endte dog med, at patienten blev bragt ned ved hjælp af en ekstra høj lift, som ved et tilfælde blev benyttet i Parken. En helt anden slags højdeindsats fandt sted i juli, hvor drejestigen blev tilkaldt for at hjælpe Miljøkontrollen med sprøjtning af bier, der havde sat sig på en husgavl i 3. sals højde.

museet bliver reddet brandbil museet i oksbøl kan formentlig begynde sæsonen som gældfri af Erik Weinreich

En redning af Museet Danmarks Brandbiler i Oksbøl er lige om hjørnet. I løbet af februar forventer bestyrelsen, at den gamle gæld forsvinder, og med en ny konstruktion vil der kunne skabes ro om økonomien. Sådan lyder udmeldingen fra en glad museumsbestyrelse. Det store problem for Danmarks største samling af brandbiler har været en gammel gæld, som museet har

slæbt med sig fra tiden i Århus. Indtjeningen har ganske enkelt ikke været stor nok til både at drive museet og forrente og afdrage på gælden. Nu har bestyrelsen en tro på, at Varde Kommune og banken vil dele gælden på 900.000 kr., så museet kan starte 2007-sæsonen som gældfri. Samtidig betyder en ny konstruktion omkring museet, hvor også bygningernes ejer er med, at museet

vil kunne køre uden offentlige tilskud, fortæller turistchef Colin Seymour, der har kontor i tilknytning til museet. Grund-ideen er, at selve museet skal ejes af en fond, mens et nyt selskab skal tage sig af driften. Det giver nogle økonomiske fordele i forhold til moms. Direktør Iver Sørensen fra Dansk Uniform i Oksbøl, der er medlem af bestyrelsen, er optimistisk med hensyn til fremtiden. Mange gode kræfter har

længe stået parat til at yde en indsats i det øjeblik, museets fremtid blev sikret. Det gælder bl.a. bestyrelsen, der tæller flere lokale erhvervsfolk, og som nu blot skal have valgt en formand, og det gælder ikke mindst de 36 medlemmer af venneforeningen, der nu skal aktiveres omkring museets store samlinger. Der vil sikkert også kunne hverves flere tidligere og nuværende brandfolk til foreningen, mener han.

Der er masser af rød lak, blå blink, skinnende krom og gul messing på museet. Nu ser det ud til, at samlingen er reddet og ikke skal deles og for en stor del sendes hjem til de brandvæsener, der stadig står som ejere.



BRANDVÆSEN


1.500 kr. for at vælte med tankvogn Brandmand i Sorø nægter at betale bøde efter uheld under udrykning af Erik Weinreich

En brandmand i Sorø har fået et bødeforlæg på 1.500 kr., efter at han den 8. maj sidste år væltede med en tankvogn under en udrykning. Uheldet skete, da tankvognen ved en “skildpadde-chikane” kom i slinger og ramte en kantsten. Sigtelsen lyder på manglende agtpågivenhed – samt for at have kørt uden styrthjelm! Det er i hvert fald, hvad en af de tre paragraffer i sigtelsen handler om.

Brandmanden nægter at betale bøden og henviser bl.a. til, at tankvognen efterfølgende ikke er undersøgt for fejl, og at han kun er er blevet afhørt ganske kort lige efter uheldet – og uden en sigtets rettigheder. Afhøringen skete samtidig med, at en kollega, der sad fastklemt i den væltede tankvogn, var ved at blive skåret fri. Nu ser det ud til, at sagen ender i retten.

BRANDVÆSEN

23


kommunesammenlægning

Fokus på Nordsjælland Geografisk fylder Nordsjælland ikke mere end et par store, jyske kommuner, men Nordsjælland er tæt befolket, og de kortere afstande giver ikke nødvendigvis kortere udrykningstid. Fælles for de nordsjællandske kommuner er, at risici øges i takt med befolkningstætheden. BRANDVÆSEN ser på de meget forskellige løsninger, som de nordsjællandske beredskaber har valgt i forbindelse med kommunesammenlægning og risikobaseret dimensionering.

Gribskov

FrederiksværkHundested

Helsingør

Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Rudersdal

Frederikssund Egedal

24

BRANDVÆSEN

Furesø

Det forebyg prioriteres

Gribskov skal investere i materiel til frigørels mange skorstensbrande af Erik Weinreich

I otte år har Jørgen Kibernich været beredskabschef i både Græsted-Gilleleje og Helsinge Kommuner, så han kender området og venter ingen overraskelser i forbindelse med, at kommunerne ved årsskiftet blev lagt sammen til Gribskov Kommune. De to kommuner har kørt med hvert sit Falck slukningsberedskab og med hvert sit regnskab. De to brandstationer ligger i Helsinge og Gilleleje, og der kan forventes en mindre ændring i deres slukningsgrænser, der hidtil har fulgt de gamle kommunegrænser. Indsatsledervagten varetages i dag af to indsatsledere, og det er for tidligt at sige, om der sker ændringer her. Oplægget til samkøring af beredskabet er under udarbejdelse og endnu ikke præsenteret for beredskabskommissionen. I dag er der tre indsatsledere i hver af de to gamle kommuner – de to af ind-satslederne fra Helsinge er Falck-ansatte,

mens resten er kommunale. Hvis indsatsledervagten reduceres til én vagthavende, ønsker Jørgen Kibernich, at besparelsen bliver anvendt på det forebyggende område på daginstitutioner, skoler, omsorgscentrene og ældreområdet. Mange andre, vigtige forebyggende initiativer kan tages op, fx mere intensiv vejledning i korrekt fyring i brændeovne, så de mange skorstensbrande kan reduceres. Jørgen Kibernich vil gerne have fokus på dette emne med en løbende evaluering af indsatsen. Skorstensbrande, ABAalarmer samt mindre omfattende opgaver udgør langt hovedparten af de 120-140 brandudrykninger om året fra hver af de to brandstationer. Blinde ABA-alarmer er ofte forårsaget af aktiviteter fra henholdsvis beboere eller plejepersonale. Røgmeldere aktiveres langt hurtigere end konventitionelle thermomeldere, og der er installeret røgmeldere i alle


kommunesammenlægning

ggende skal højere i fremtiden

se. Samkøring af beredskabet under udarbejdelse. Planer om indsats mod de

opholdsrum på kommunens plejecentre. Dobbelt op om sommeren Gribskov Kommune er ikke forsynet med de helt store risici, hvilket også fremgår af de scenarier, der er udarbejdet til den risikobaserede dimensionering. Hele materialet vil nøje blive analyseret og gransket, før oplægget præsenteres for beredskabskommission til i løbet af februar-marts. Gribskov kommune er en typisk pendler- og sommerhuskommune med godt 41.000 fastboende. Dertil skal regnes ca. 14.000 sommerhuse, så befolkningen i juli øges til knapt 100.000, men vel at mærke en stigning, der ikke giver sig udslag i flere udrykninger end i den øvrige del af kalenderåret. Der pendler flere borgere ud af kommunen end ind i kommunen, hvillket bekræfter i en opgørelse, idet der indgår flest alarmer i de sene eftermiddagstimer og tidlige aftentimer.

Gribskov kommune er kendetegnet ved sine tre store byområder i Helsinge, Gilleleje og Græsted, samt den 35 km smukke kystlinie med badestrande, Gilleleje havn, og de høje skrænter ved Nakkehoved, Gilbjerg og Vejby. Dertil kommer de store skovområder Grib Skov og Tisvilde Hegn, der virker som et samlet skovområde sammen med Asserbo Plantage i Frederiksværk Kommune mod vest. I dette område gælder en brandalarmeringsplan for Asserbo Plantage og Tisvilde hegn med deltagelse af brandvæsenerne i Frederiksværk, Helsinge og Beredskabsstyrelsen Sjælland. De største virksomheder er Metro Therm i Helsinge, der producerer vandvarmere, samt et par virksomheder inden for plast og sprøjtestøbning et grovvareselskabet og en større kosmetik virksomhed. Ingen enkeltvirksomheder beskæftiger flere end 250 personer.

Den overvejende boligtype er åben-lav og tæt-lav. Et mindre antal ejendomme er op til to og en halv etage. Materiel Brandstationen i Gilleleje ejes af kommunen, mens stationen i Helsinge ejes af Falck. Hver station har en automobilsprøjte, der i Gilleleje suppleres af en 14.000 liter tankvogn og en slangetender. I Helsinge suppleres med en 8.000 liter tanksprøjte og en mandskabsvogn. Begge stationer har en miljøtrailer samt en redningsbåd. Til gengæld rådes der ikke over materiel

til frigørelse. Indsatsledervagten betjenes af to biler med udstyr. Fra begge stationer køres med deltidsbrandmænd og max 15 minutter fra alarmen lyder til ankomst til skadestedet. Bortset fra de helt små opgaver såsom ild i knallert eller containerbrand i det fri køres med mindst 1+1+7 til alle alarmer. Den samlede styrke er på 29 brandfolk. Lønomkostninger, brandhaner og brandslukningen m.m. andrager lige knapt 6.000.000 i 2007.

BRANDVÆSEN

25


kommunesammenlægning

Filmskat bryder i brand ved 38 grader Verdens største nitratfilmarkiv indrettes ved Hillerød af Erik Weinreich

Viceberedskabschef Morten Schou i Hillerød har i flere år haft en helt speciel udfordring i at brandsikre den danske filmskat, der skal lagres i en næsten 2.000 kvadratmeter stor bunker, der tidligere har tilhørt Civilforsvarsstyrelsen. Tusindvis af gamle film helt op til 1950’erne er optaget på nitratfilm, hvor nitraten med tiden bliver ustabil, så filmene spontant kan bryde i brand ved 37 grader. Sker det, kan et ton film ryge i luften på blot 10 minutter og med temperaturer op til 900 grader og en stikflamme op til 20 meter, fortæller Morten Schou, der har brugt mange timer på projektet som brandteknisk byggesagkyndig. I dag ligger filmene gemt i Bagsværd Fort, men forholdene er ikke optimale, så Det Danske Filminstitut har overtaget den gamle bunker ved Hillerød, hvor filmene skal fryses ned i, hvad der bliver verdens største nitratfilmarkiv. Faktisk vidste man så lidt om opbevaring af sådanne filmruller, at man selv har skullet lave forsøg og opfinde en masse løsninger. Resultatet er blevet en opdeling af det underjordiske arkiv i 100 brandceller med svære BS 240 konstruktioner og nye eksplosionsaflastningsluger i loftet, hvor trykket kan slippe ud i tilfælde af brand. En helt anden slags udfordring for Morten Schou er Frederiksborg Slot, hvor en normal stigevogn ikke kan komme ind. Det har derfor været nødvendigt at specialmontere en stige på et nedbygget Mercedes-chassis, specielt beregnet til at kunne 26

BRANDVÆSEN

Christian Olsen er en af de døgnvagter fra Falck i Hillerød, som er klar til øjeblikkelig udrykning til brand. Takket være HSE’en – og dermed hans hurtige indsats – skete der forholdsvis små skader på Tovegården ved denne brand den 5. august 2004. Foto: Hans-Henrik Hansen.


kommunesammenlægning køre ind på slottet i tilfælde af brand. En dyr, men nødvendig løsning. Mødeplan til Seruminstituttet I det hele taget har Morten Schou som daglig leder af beredskabet i Hillerød haft mange specielle risici at tage hensyn til i et område i rivende vækst. Ikke mindst medicinalvirksomheder har i de senere år investeret milliarder af kroner i forsknings- og produktionsanlæg, hvor flere af produktionerne er baseret på sprit. Også Statens Seruminstitut, der ligger meget tæt på brandstationen har fået speciel opmærksomhed med en særlig mødeplan og helt klare forholdsordrer i tilfælde af brand. Desuden er der beredskabsdepoter på området, fx 800 liter specialskumvæske. Alligevel har instituttet været stærkt medvirkende til, at beredskabet i Hillerød er blevet opgraderet med kemikaliedragter og rensecontainer svarende til et trin 2 beredskab. Uden disse ville man have skullet skaffe dette materiel fra Falck i Farum, hvilket ville kunne forlænge indsatstiden væsentligt. Der var da også fuld opbakning i beredskabskommissionen, da Morten Schou bad om en bevilling hertil. Falck slukker i hele kommunen Efter årsskiftet er Hillerød Kommune blevet udvidet med den tidligere Skævinge

Kommune, samt med 1.200 indbyggere i Uvelse-Lystrup fra den gamle Slangerup Kommune. Det har ikke ændret meget ved beredskabet, idet Skævinge og Hillerød i flere år har haft fælles kontrakt med Falck om brandslukningen. Fra årsskiftet er det dog alene Falck i Hillerød, der slukker i hele kommunen, hvor Frederikssund Brandvæsen tidligere dækkede en bid i det sydlige. Kommunens vækst afspejler sig i forretningslivet med kraftig udbygning af butikscentre, men der er også nye udfordringer til brandvæsenet, der ifølge Morten Schou skal have mere fokus på landområderne. Bl.a. bør brandmændene besøge nogle store svinefarme, så de ved, hvad de skal forholde sig til ved en eventuel brand. Det store Hillerød Sygehus med op mod 4.000 ansatte kræver ligeledes særlig opmærksomhed. 36 af de 580 objekter, som der foretages brandsyn på, vedrører sygehuset. De mange brandsyn er lidt flere, end Morten Szchou kan nå alene, så han har måttet købe lidt hjælp udefra. Ønsker ikke kommunal løsning For 10 år siden skar Hillerød det kommunale brandvæsen væk. Den politiske beslutning lød, at man ikke ønskede et kommunalt brandvæsen. I stedet valgte man Falck, der fortsat står for både brandslukning og indsatsledelse. Eneste kommunalt ansatte i

beredskabet er Morten Schou, der efter fem år som viceberedskabschef forlod stillingen med udgangen af januar til fordel for et job i det private erhvervsliv i Niras-Safety. Han føler, han efterlader sig et skærkt beredskab, idet politikerne stort set har fulgt hans anbefalinger til at hæve niveauet. Det gælder ligeledes den risikobaserede dimensionering, hvor beredskabskommissionen netop har valgt den næstdyreste ud af fire løsninger. Det betyder bl.a., at der i den nye kontrakt med Falck er aftalt, at alle køretøjer udskiftes i år. Også den HSE (Hurtig Sluknings Enhed), som Hillerød nu har haft i otte år, fornys. Hvor der er fem minutters tilkald til resten af brandvæsenet, er der døgnbemanding på HSE’en, og den har virkelig gjort en forskel, fordi den kan være hurtigt fremme og begynde en indsats, inden det egentlige slukningstog ankommer, understreger Morten Schou. – Hvis der vel at mærke er brug for mere. Nu har vi mulighed for at differentiere, og vi behøver trods alt ikke tilkalde deltidsfolk til at hælde kattegrus ud på otte liter benzin, der er spildt på vejen, siger han. Til gengæld er brandfolkene på HSE’en også reddere, og mindst den ene er uddannet holdleder. Også inden for frigørelse er beredskabet i Hillerød på forkant. Man har ikke hidtil

kørt til frigørelse ud fra, at amtsredningsvognen netop er stationeret i Hillerød, men fra årsskiftet kører brandvæsenet med til alle færdselsulykker, så brandfolkene – evt. sammen med redderne på amtsredningsvognen – kan foretage frigørelse og blive rutinerede, inden de i sommeren 2008 får overdraget opgaven. 140 kr. pr. indbygger Beredskabet i Hillerød har små 400 udrykninger om året. Fra Falck-stationen, der ligger i byens industrikvarter, er der ca. ti minutters kørevej til kommunens fjerneste hjørne, så der er normalt ingen problemer med at være fremme inden for ca. 15-17 minutter efter alarmen hvilke også er beskrevet og godkendt af beredskabskommissionen. Medregnet løn til viceberedskabschefen kostede beredskabet i Hillerød i 2006 ca. 137 kr. for hver af kommunens 38.000 indbyggere. De nye bydgetter for 2007 kendes ikke endeligt.

BRANDVÆSEN

27


kommunesammenlægning

Beredskabet skal ikke beskæres i Egedal Hvervekampagne for at øge den frivillige styrke fra 20 til 40 mand af Erik Weinreich

Falck skal fortsat slukke brande i den nye Egedal Kommune, præcis som Falck hidtil har gjort i de gamle Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke kommuner. Det hele klares fra to Falck-stationer, hvor stationen i Stenløse har fem minutters tilkald, og den gamle Ledøje-Smørum kommune dækkes af Falck i Ballerup, der har minut-udrykning. De ialt 39.000 indbyggere er dækket godt ind, fortæller beredskabschef Poul Rasmussen, der er glad for materiellet,

herunder Danmarks mest moderne lift, en Metz-model med en redningshøjde på 32 m, mulighed for knæk undervejs, og med en kurv, der kan belastes med 400 kg. Denne lift er placeret i Ballerup. Hans holdning er, at niveauet ikke skal forringes som følge af kommunesammenlægningen, og derfor lægger han ikke op til de store besparelser. Samlet lyder regningen fra Falck for brandslukning på 4,2 mio. kr., hvortil skal

lægges 760.000 kr. tilvedligelseholdelse af brandhaner, materiel, ny anskaffelser, forsikringer, rengøring, frivillige, uddannelser med mere. Det svarer til 127 kr. pr. indbygger. I dette tal er ikke indregnet løn til beredskabschef., viceberedskabschef eller de tre brandinspektører. For pengene får kommunen bl.a. også en HSE (Hurtig Sluknings Enhed), der er placeret i Stenløse. Den har flere gange vist sin værdi, lige som man i flere år har kørt til frigørelse, selv om amtet

også har betalt for samme ydelse. Endelig er 11 mand i beredskabet – inklusiv Poul Rasmussen selv – uddannet som nødbehandlere. Førsteudrykningen er 1+1+5 til alt, med mindre der er tale om en automatisk brandalarm eller bilbrand i det fri, hvor der køres reduceret 1+4. Egedals daglige beredskab trækker på begge Falck stationer hvis det er nødvendigt. I Ølstykke har Egedal også et stort beredskabscenter, der fremover vil være rammen

Da svømmehallen i Ølstykke for nylig skulle males, var 7-8 frivillige fra beredskabet beskæftiget en hel dag med at pumpe 800.000 liter vand ud af basinet. En helt anden opgave er sidste skoledag (billedet), hvor menuen står på masser af skum og masser af smil. Foto Poul Rasmussen.

28

BRANDVÆSEN


kommunesammenlægning for det frivillige, kommunale beredskab. Her er det tanken at samle det materiel, der er i dag er placeret i Stenløse og Ølstykke. Desværre er der ikke noget kommunalt materiel i Smørum. I beredskabet er der p.t. 20 frivillige, der sidste år blev brugt til forskellige alt fra pumpning af mange tusinde liter vand, fældning af træer, strømforsyning til huse og koncerter, samt sidst men ikke mindst til varme hos ældre, børneinstitutioner, med mere. Derudover kan der når som helst trækkes på de frivillige der har et godt samarbejde med Falck.

I 2006 blev det til mange arbejdstimer, og det bliver ikke færre i år, hvor dækningen udvides til hele den nye kommune. Derfor skal styrken på 20 frivillige gerne udvides til mindst 40 mand – af begge køb. En tredjedel er i dag nemlig kvinder. De frivillige er rigtig gode til lys, varme, pumpning og forplejning og deltager fx også i efterslukning og andre opgaver. Materiellet består bl.a. af en 20.000 watt generator med et 9 kw lysanlæg på en ni meter mast, samt af feltkomfurere, en stor MAN automobilsprøjte og lastvogne, samt alt til faget hørende, fortæller

Poul Rasmussen, der selv er reserve som indsatsleder. Han og de tre indsatsledere er alle kommunalt ansatte. Fyrværkerifabrik Det arbejdsmæssige spøgelse i den kommende tid hedder risikobaseret dimensionering. Poul Rasmussen og viceberedskabschef Peter Cowland har begge været på kursus hos Beredskabsstyrelsen, og de er klar til at arbejde videre på det projekt, som Morten Jessen i Ledøje-Sørum har afleveret. Han har været indsatsleder og konsulent i Ledøje-Smørum Kommune, og er i dag viceberedskabschef i Furesø Kommune.

De regner med at kunne aflevere et færdigt oplæg til politikerne i løbet af maj, så hele arbejdet kan afsluttes inden august. Det burde også kunne nås. Egedal Kommune har ikke mange særlige forhold – måske lige bortset fra en mindre fyrværkerivirksomhed i Ølstykke, hvor der har været brand to gange. Her er ikke længere den store produktion, og lageret er flyttet til en stor bunker ved Kalundborg. I den endelige beredskabsplan skulle der også gerne blive plads til at gøre mere ud af det forebyggende arbejde, nævner Poul Rasmussen.

Kemikaliedragter til brandmændene i Farum Brandslukningen i Furesø Kommune varetages fra tre Falck-stationer af Erik Weinreich

I det oplæg til risikobaseret dimensionering, som Den nye Furesø Kommune indsender til Beredskabsstyrelsen her i februar, regnes der ikke med store ændringer. Kommunen, der er lagt sammen af Farum og Værløse kommuner og har 39.000 indbyggere på 56 kvadratkilometer, har kontrakter med Falck om brandslukning, og umiddelbart kører kontrakterne videre. Beredskabschef Jørgen Jensen lægger også op til, at der inden for det næste år skal tilstræbes en modificering og optimering af kontrakterne med Falck. Kommunen dækkes fra tre Falck-stationer, hvoraf den ene ligger i Farum by, mens de to andre ligger i nabokommunerne mod nord og syd, nemlig i Allerød og i Ballerup.

Sidstnævnte har 24 timers vagt med et minuts udrykning, mens de to andre har deltidsbrandmænd med fem minutters tilkald. Kontrakten med Falck omfatter ikke indsatsledervagten. Furesø Kommunes del af Falck-kontrakterne kostede sidste år 4,5 mio. kr. eller 115 kr. pr. indbygger. Jørgen Jensen har selv stået for det meste af arbejdet med den risikobaserede dimensionering for Farum Kommune. Værløse har haft konsulentbistand udefra. Konsulenten – nu ansat som viceberedskabschef i Furesø Kommune – har sammenskrevet de to bidrag til Furesø Kommunes plan og derefter sammen med Jørgen Jensen udarbejdet oplægget til planen.

Det er ikke, fordi kommunen rummer mange store risici ud over Farum Park, Farum Arena og Værløsehallerne. Furesø Kommune er en udpræget bosætningskommune med mindre industri og uden store, farlige oplag, men Farum Midtpunkt er dog en særlig udfordring. Dette skyldes de særlige adgangsforhold i bygningerne samt fordi P-kælderen byder på nogle kørselsforhold, hvor en normal brandsprøjte ikke kan køre ind. Ud over det almindelige slukningstog med automobilsprøjte, tankvogn og drejestige har brandstationen, der ligger mindre end en kilometer fra butikscentret, derfor en lille Mercedes-sprøjte fra 1978. Den har den rette størrelse til Midtpunktet.

Nævnes skal også Hillerødmotorvejen med de mange transporter af al slags gods. Bl.a. den har ført til anskaffelse af kemikaliedragter m.v. på Falck-stationen i Farum, svarende til niveau-2 hos Beredskabsstyrelsens kommunale støttepunkter, så brandmændene er beskyttet ved alle slags ulykker.

BRANDVÆSEN

29


kommunesammenlægning

Besparelser skal bruges til uddannelse og nyt materiel 1.000 sider risikoanalyse for Frederikssund er sendt til høring af Erik Weinreich

Da færgekroen Bi-Lidt i Frederikssund brændte i maj sidste år, fik Frederikssund Brandvæsen assistance fra Jærgerspris og Slangerup. Samlet deltog fire slukningstog i bekæmpelsen af ilden, lige som de frivillige blev rekvireret til skadestedet med forplejningstrailer, kaffe og morgenbrød til i alt 40 mand. På billedet ses indsatslederen, en holdleder og to brandmænd fra Frederikssund, en brandmand fra Jægerspris og en frivillig.

I den nye Frederikssund Kommune har beredskabschef Kim Lintrup præsenteret beredskabskommissionen for fire oplæg til risikobaseret dimensionering. Han gennemgik materialet på et møde i januar, hvorefter det er ude i en halvoffentlig høring i en måned. Også brandfolkene på de fire brandstationer har lejlighed til at se og kommentere det store materiale. En del kender de i forvejen, for bl.a. de fire tillidsfolk på brandstationerne har været med i de forskellige faser, lige som andre er blevet bedt om faglige kommentarer undervejs. Den ene model beskriver stort set det samlede beredskab, som det er i dag, mens den anden viser et beredskab, der skåret helt ind til benet uden at tage højde for nye risici, nye kommuneplaner eller på anden måde at være fremtidssikret. De to sidste modeller nævner alternative muligheder 30

BRANDVÆSEN

som fx at erstatte to af brandstationerne med en ny, beliggende midt imellem. Beredskabet vil her stadig holde et højt fagligt niveau, men det vil tage længere tid at nå ud til hændelser i yderområderne. 83 scenarier Næsten 1.000 sider fylder risikoanalysen med statistikker og ikke færre end 83 scenarier. Der er både meget land, småøer og meget vand at tage hensyn til, samt Kyndbyværket og Haldor Topsøes katalysator-produktion i Frederikssund, der begge er såkaldt Seveso-virksomheder. Et af de tænkte scenarier er ild i maskinrummet på den gamle dampfærge i Roskilde Fjord. Færgen med dens mange passagerer støder på grund ved den lille Eskildsø, hvor der blot ligger en gård samt græsser nogle dyr. I dag har kommunen en aftale med Falck om at komme med en båd, når der sker

hændelser på vandet, men netop dette område trænger til et kvalitetsløft, mener Kim Lintrup. Eksempelvis har man ingen båd, der kan transportere en pumpe til nogen af de små øer. Af andre særlige risici nævner han et militært skydeterræn, hospital, to lokale færgeruter og ikke mindst broen ved Frederikssund, der er en rigtig flaskehals med 20.000 biler i døgnet. Besparelser skal bruges til kvalitetsløft Ny Frederikssund er en sammenlægning af Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris kommuner med tilsammen 43.000 indbyggere. Alle kommuner havde forinden kommunalt brandvæsen, som nu er ved at blive kørt sammen. Fx sendes holdledere fra alle stationer samtidig på kursus, så de får lejlighed til at lære hinanden bedre at kende og give hinanden faglig sparring.

Den faglige opgradering af holdlederne er bl.a. en følge af, at indsatsledervagten fra 1. juli lægges sammen. Det kan tage op til 20 minutter at komme fra den ene ende af kommunen til den anden, så indsatslederen kan ikke altid være sikker på at komme før slukningstoget. Brandstationen i Frederikssund har to slukningstog, de andre stationer hver et, og også de frivillige har et slukningstog. En enkelt gang har der været fire slukningstog til samme brand, og analyser viser, at der ikke er mange samtidige hændelser. Derfor kan man muligvis spare det ene slukningstog, siger Kim Lintrup. Men så skal besparelsen udelukkende bruges til et kvalitetsløft andre steder, understreger han: – Vi har et efterslæb på bygninger, materiel og uddannelse, og jeg vil også gerne give den menige brandmand et kompetanceløft. Fx har vi frigørelse ved færdselsuheld, men vi vil gerne gøre det bedre. – For mig gælder det om at udnytte de ressourcer, der er til rådighed, til det bedste beredskab, og jeg ønsker ikke at spare på de samlede omkostninger, der svarer til 186 kr. pr. indbygger. Frederikssund Brandvæsen kører overalt med deltidsbrandmænd og 15 minutters responstid. Dertil kommer 60 frivillige, der bl.a. tæller en gruppe med redningshunde, der dog primært bruges ved hændelser i udlandet, men som også er klar, hvis fx. en dement person bliver meldt savnet.


kommunesammenlægning

Skiltevogn øger sikkerheden på motorvejen Fem års udrykninger på GIS-kort hos Rudersdal Hørsholm Brandvæsen af Erik Weinreich

Det fælleskommunale Søllerød Hørsholm Brandvæsen har ved årsskiftet taget navneforandring til Rudersdal Hørsholm Brandvæsen i forbindelse med, at Søllerød og Birkerød kommuner blev lagt sammen til Rudersdal. Brandvæsenet er et såkaldt § 60 selskab, der fortsat dækker to kommuner med nu 80.000 indbyggere. De serviceres fra tre brandstationer i Hørsholm, Nærum og Birkerød, som bygger på deltidsmandskab, men i dagtimerne er stationerne i nogen udstrækning bemandet af heltidsmandskab, der udfører opgaver for kommunerne, fx drift af hjælpemiddeldepot, vedligeholdelse af hjemmeplejebiler m.m. Geografisk er området ikke større, end at det kan dækkes af én indsatsleder, der som regel er fremme inden for ti minutter. Beredskabschef Jesper Djurhuus er glad for udvidelsen

af området med den gamle Birkerød Kommune, der lige som Hørsholm er kommet med under alarmcentralen for Storkøbenhavn, hvilket har givet et kvalitetsmæssigt løft. Det giver mulighed for en større fleksibilitet og robusthed, hvor man kan samkøre udrykningskøretøjerne fra de tre stationer, så man fx kan sende en sprøjte fra den ene og en stigevogn fra den anden – men denne fleksibilitet kan kun lade sig gøre, fordi stationerne hører under alarmcentralen for Storkøbenhavn. Ud over de brandmæssige køretøjer, råder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen også over to pioner-køretøjer i henholdsvis Nærum og Hørsholm, samt en skiltevogn, der er anskaffet af hensyn til redningsfolkenes sikkerhed ved trafikulykker på motorvejen. Brandstationen i Nærum ligger blot et minuts kørsel fra

motorvejen, og der køres til rigtig mange trafikuheld. Nævnes skal også, at brandvæsenet i halvandet år har haft redningsbåd og redningsdykkere, der er uddannet på dykkerskolen i Helsingør. Ved opstarten af det fælleskommunale brandvæsen for to år siden, havde Søllerød eget brandmateriel, mens der skulle leases til Hørsholm Kommune. Der er derfor en lille forskel på, hvad kommunerne i dag betaler pr. indbygger til den fælles kasse. Sidste år var det i gennemsnit 102 kr., og målet er en pris på ikke over 104 kr. i 2010. Fælles risikobaseret dimensionering Midt i april vil Jesper Djurhuus kunne fremlægge et forslag til en fremtidig risikobaseret dimensionering for den fælles beredskabskommission.

Risikoanalyse, scenarier m.m. er udført af konsulentfirmaet Riskplan/Niras i nært samarbejde med en følgegruppe fra brandvæsenet. Risikoanalysen bygger bl.a. på et omfattende statistisk arbejde, hvor alle udrykninger fra de sidste fem år fra alle tre brandstationer er plottet ind på et GIS-kort. Ud over at Søllerød og Hørsholm begge gennemskæres af den befærdede Helsingørmotorvej, skal risikoanalysen også tage hensyn til kystbanen, Øresundskysten, turbåde på Furesøen og Hørsholm Sygehus. Endnu er det ikke afdækket, om politikerne skal have et eller flere serviceniveauer at tage stilling til. Blot har man en forventning om inden sommerferien at være færdig til at sende det endelige materiale til godkendelse i de to kommunalbestyrelser.

Fordel at lave risikoanalysen selv Allerød deltager ikke i kommunesammenlægningen af Erik Weinreich

Efter i januar at have præsenteret sin risikobaserede beredskabsplan for beredskabskommissionen har beredskabschef Thøger Refshauge i Allerød nu sendt planen til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Han har lavet risikoanalysen sammen med beredskabsinspektør Ulrik Bjelbæk og mener ikke, at det har taget meget mere tid, end hvis man skulle have haft et konsulentfirma til det. I så fald skulle han have brugt en hel del tid på at finde alle de relevante tal frem. Samtidig er Allerød Kommune er i den specielle situation, at den trods sine kun

23.500 indbyggere ikke er lagt sammen med andre. Derfor kender Thøger Refshauge området godt i forvejen. På det beredskabsmæssige område har Allerød et nært samarbejde med Farum Kommune, der indgår i den nye Furesø Kommune, bl.a. med fælles indsatsledervagt, som Thøger Refshauge deltager i. Dette samarbejde fortsætter. Den tredje part i samarbejdet er Falck, der har en brandstation i Allerød med en automobilsprøjte, en tankvogn og en lift. Hvis der bliver behov for to slukningstog til en indsats i Allerød Kommune,

kommer 2. slukningstog fra Falck stationen i Farum. Allerød er ikke bebyrdet med mange store risici, og med en fastholdelse af det hidtidige fem minutters tilkald af deltidsbrandmænd skulle der ikke blive mange problemer med at nå et skadested inden for 15 minutter efter alarmen. Som regel har det kunnet klares inden for ti minutter. Kun en enkelt daginstitution, hvor man skal ud på nogle småveje i retning mod Slangerup, kan give nogle ekstra minutter, mener Thøger Refshauge. Derfor mener han ikke, at risikoanalysen rokker ved

grundlaget for det hidtidige beredskab. Til de større risici hører Hillerød-motorvejen med mulighed for større ulykker. I den forbindelse forventer Thøger Refshauge at skulle investere i frigørelsesværktøj i forhold til, hvad der vil blive krævet i lovgivningen, når de nye regler træder i kraft i sommeren 2008. Indtil da fortsætter man som hidtil med det værktøj, der i dag er på automobilsprøjten. Hele beredskabet koster Allerød Kommune 3,9 kr. om året, hvilket svarer til 166 kr. pr. indbygger. BRANDVÆSEN

31


kommunesammenlægning

Endnu ingen sammenlægning af to kommunale brandvæsener Jens Bang er fratrådt i Frederiksværk-Hundested Kommune af Erik Weinreich

Ved kommunesammenlægningen havde både Frederiksværk og Hundested et kommunalt brandvæsen, og foreløbig kører de videre som hidtil uden sammenlægning eller fælles indsatsledervagt. Gennem 29 år har Jens Bang været beredskabschef i Hundested, og den stilling fik han også i den nye kommune, hvor han forventede at skulle samordne de to beredskaber, men oplægget til den fremtidige beredskabskommission og til organiseringen af brandvæsenets aktiviteter har fået ham til at sige op, og han fratrådte med udgangen af januar. Stillingen som beredskabschef er samtidig opslået ledig, og indtil den er besat, har stationsleder

Bo Gøgsig hele ansvaret for brandstationen i Hundested og stationsleder Lene Sandberg tilsvarende ansvar i Frederiksværk. Politisk er det meldt ud, at der fortsat skal være to brandstationer, og Jens Bang har arbejdet med en model for et tættere samarbejde mellem dem, bl.a. baseret på mere ens og fælles materiel. Allerede den 1. juli sidste år var han desuden klar med et udkast til en risikobaseret dimensionering. Da var det, at politikernes oplæg fik Jens Bang til efter flere forhandlinger at sige stillingen op: – Men jeg går ikke som en bitter mand, der smækker med døren. Man vil ikke lave den organisering som jeg har foreslået, og så må man finde

en anden til arbejdet, siger han til BRANDVÆSEN. Han glæder sig samtidig over en voldsom opbakning, ikke mindst fra brandmændene i Hundested, der i et åbent brev til sammenlægningsudvalget roste Jens Bang og den særlige Hundested-model, som han har stået for. Hundested-modellen I Hundested har Jens Bang formået at skabe et brandvæsen med seks brandfolk ansat på fuld tid på brandstationen – på trods af, at kommunen kun havde 10.000 indbyggere. Det er lykkedes ved at lade brandvæsenet udføre mange serviceopgaver for kommunen, såsom pasning af hjælpemidler,

praktisk assistance til hjemmeplejen, pedelfunktion for rådhuset, kommunal risikostyring, undervisning i førstehjælp og brandslukning, madudbringning til ældre og handicappede og senest en nødbehandlerordning, der i 2006 rykkede ud til 126 assistancer. Nævnes skal også administration af kommunens forsikringer. Tilbage i 1998 havde Hundested Kommune 160 forsikringsskader, og forsikringsselskabet havde varslet præmieforhøjelser, men med brandvæsenet som koordinator blev der sat kraftigt ind mod kommunens risici, så antallet af skader i 2006 var helt nede på 29. Det har betydet en pæn præmienedsættelse, samt en bonuscheck på 400.000 kr.

Falck inviteret med i beredskabskommissionen Kulegravning skal sikre den bedste løsning i Frederiksværk-Hundested af Erik Weinreich

Beredskabskommissionen i den nye FrederiksværkHundested kommune ligner ikke andre beredskabskommissioner. Som formentlig det eneste sted i landet sidder Falck, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen med til bords, lige som der er en plads til de frivillige i beredskabet. – Vi har inviteret vores samarbejdspartnere indenfor, fordi vi betragter kommissionen som en strategisk kommission, der skal tage stilling til hele det overordnede beredskab, ikke kun brand-beredskabet, forklarer borgmester Helge Friis. Han fortsætter: 32

BRANDVÆSEN

– Hjemmeværnet hjælper til ved afspærringer, de frivillige kommer med forplejning og meget andet, og Falcks ambulancer kører tilskadekomne. Havde det været i København, havde vi inviteret det kommunale ambulanceberedskab med. I forbindelse med kommunesammenlægningen har politikerne besluttet at lade Kommunernes Landsforening som en ekstern konsulent kulegrave hele beredskabet for at finde den rigtige struktur for fremtiden. Begge kommuner har hidtil haft kommunalt brandvæsen, men organisatorisk vidt forskellige:

– I Hundested står brandvæsenet således også for udbringning af mad til pensionister, pasning af hjælpemidler, tilkald ved elevator-alarmer og ikke mindst nødbehandling. Det har givet en vis sikkerhed for brandfolk inden for byens grænser. – Det kan man ikke i en stor kommune. Det er et spørgsmål, om man kan fastansætte flere brandmænd, som har andre opgaver ved siden af, eller om man kan ansætte nogle folk til andre opgaver, hvis de samtidig var brandmænd. Det vil vi gerne have analyseret, siger Helge Friis.

Kommissoriet for kulegravningen vedtages i februar, og indtil resultatet foreligger, og politikerne kan beslutte den fremtidige struktur, fortsætter de to brandstationer uændret som hidtil, herunder med frigørelse ved færdselsuheld. I mens har man taget fat på risikoanalysen, og det er meningen, at politikerne skal kunne vælge mellem flere modeller. Beredskabets største enkelt-risiko er uden tvivl stålvalseværket i Frederiksværk, hvor de frivillige da også har eget slukningstog og møder ved brand.


kommunesammenlægning

Mange herligheder i fælles risikoanalyse Fredensborg og Helsingør Kommuner har fælles brandvæsen med fem brandstationer af Erik Weinreich

Hans Christian Høgh er brandchef for nogle af Danmarks fornemste herligheder: Fredensborg Slot, Kronborg Slot og kunstmuseet Louisiana, samt for over 100.000 indbyggere i Helsingør og Fredensborg Kommuner. Inden kommunesammenlægningen havde de gamle Helsingør og Fredensborg-Humlebæk kommuner i 2004 dannet det fælleskommunale Nordsjællands Brandvæsen, der efter årsskiftet har fået tilslutning af den gamle Karlebo Kommune med 20.000 indbyggere. Dækningsområdet slutter nødvendigvis ikke her. Både Høgh og de lokale politikere er positive over for yderligere samarbejde. Foreløbig er det Falck i Hørsholm, der fra en

hjælpebrandstation i Nivå slukker brande i den tidligere Karlebo Kommune, og når kontrakten udløber i 2009, vil man se på, om det økonomisk kan betale sig at overtage slukningen, fortæller Hans Christian Høgh. Det er dog ham, der er myndighed i området, og Nordsjællands Brandvæsen har også overtaget beredskabschef og indsatsledere fra Gammel Karlebo. Nordsjællands Brandvæsen har fem brandstationer med tilsammen seks automobilsprøjter, to stigevogne, tre tankvogne, en slangetender og en redningsdykkevogn. Ud over indsatsledere m.v. er den samlede styrke på 74 deltidsbrandfolk. Hertil skal lægges Støttepunkt Fredensborg, der er et af

landets ni kommunale støttepunktberedskaber. Egen dykkerskole Nordsjællands Brandvæsen har valgt fem minutters tilkald på alle brandstationer. Bemandingen er minimum fire mand på sprøjten, to på tankvogne og to på stigevognen, men når flere at møde, kommer de naturligvis med, fortæller Hans Christian Høgh. Alle stationer kører til færdselsuheld og har frigørelsesværktøj, og i de sidste par år er der også kørt til drukneulykker, ligeledes med fem minutters udkald. Efter en ulykke i Helsingør Havn er syv af brandfolkene nu uddannet som redningsdykkere, lige som der er anskaffet en redningsbåd med base i Helsingør. Det er dog

ikke så tit, den er i brug. I forbindelse med uddannelsen af redningsdykkere, oprettede brandvæsenet sin egen dykkerskole i tilknytning til brandskolen. Både brandskolen og dykkerskolen fungerer selvstændigt, men har sekretariat hos brandvæsenet. Arbejdet med forårets store udfordring – den risikobaserede dimensionering – begyndte i efteråret i samarbejde med et eksternt firma, og med accept fra Beredskabsstyrelsen laves en fælles risikovurdering for Helsingør og Fredensborg kommuner. De er ikke belastet af store, farlige virksomheder, men der er mange værdier at beskytte, lige som både færgefarten til Helsingborg og den gamle, indre del af Helsingør byder på særlig opmærksomhed.

BRANDVÆSEN

33


HVEM SÆLGER ... 1. adgangskontrol l RUKO

A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 2. affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 3. alarm- og meldeudstyr l DANSIKRING

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup  Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55 l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg  Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk l A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB  Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød  Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES  Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S  Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 4. aspirationssystemer l A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB  Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde  Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s FIRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød  Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre  Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES  Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S  Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 5. beredskabskurser Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 6. brandanlæg l LINDPRO

A/S  Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

34

BRANDVÆSEN

7. brandbegrænsende bygningsdele, beklædning m.m. FIRESAFE AS Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66 Totalleverandør af entrepriser og produkter ROCKWOOL A/S 2640 Hedehusene Tlf. 46 56 16 16 BRANDBATTS til brandsikring af bygnings konstruktioner. TAGISOLERING. BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner. CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyt telse af kemi, gastanke og rør. CONLIT til brandisolering af stålkonstruk tioner. CONLIT Brandstop til brandsikring af gennemføringer. SCANDI SUPPLY A/S Energivej 2, 5492 Vissenbjerg Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations- gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse. Scandiboard for inddækning af stålkon - struktioner. 8. brandimprægnering og brandbeskyttende materialer AB Planteservice Helgesvej 17, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 00 61 Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m. s APOLLO Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S. Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 SCANDI SUPPLY A/S Energivej 2, 5492 Vissenbjerg Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01 Materialer for brandsikring af installations gennemføringer. Brandmaling for stål og træ. Brandsikker fugemasse. Scandiboard for inddækning af stålkon struktioner 9. brandlaboratorier DFL – Danish Fire Laboratories Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61 dfl@dafila.dk, www.dafila.dk Danmarks største brandtesthal 10. brandsimulering ABC BRANDTEKNIK Sortevej 40, 8583 Hornslet Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk 11. bs- bd- og f-døre samt jalousier DEKO, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk DOORFLEX A/S www.doorflex.dk (BD 30 og BD 60 skydedøre) (Doorflex Type 90 Fritløbslukker for skydedøre) Industriområdet 101, 8732 Hovedgård Tlf. 75 66 10 51 n JK PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 12. brandventilation Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 13. brandvæsenets materiel og udstyr ALBATROS International A/S Krømlingevej 10, 4700 Næstved Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 albatros.int@mail.tele.dk www.albatrosint.dk

s APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 AUTOTEC ApS Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59 info@autotec.dk, www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFI Optilas A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 salesdk@bfioptilas.avnet.com www.bfioptilas.avnet.com IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD DANSK UNIFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com FYNS KRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk www. ginge-kerr.dk KWINTET HEJCO ApS Krondalsvej 7, 2610 Rødovre Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42 www.hejco.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PROCURATOR SAFETY DENMARK, Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk SKOVBO TOTAL SERVICE A/S Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54 www.skovbo.com Motorsave – Skæremaskiner Pumper og Generatorer VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com 14. dørlukningsanlæg og portautomatik l A/S

DANSK HUSTELEFON SELSKAB Stamholmen 111, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00, Aalborg: tlf. 98 38 36 11 Århus: tlf. 86 94 87 11 Sønderborg: tlf. 74 42 85 55 www.d-h-s.dk DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

n JK

PORTE A/S Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 51 51 s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk l RUKO A/S Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Abloy dørlukkere for ABDL systemer l SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s Tyco Fire & Integrated Solutions n (Denmark) A/S Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 15. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk GEOPAL SYSTEM A/S Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk Tlf. 45 67 06 00 l Ginge-Kerr Danmark A/S s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk 16. forureningsbekæmpelsesmateriel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskimmer mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. ØKO-SAFE ApS Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/ olieforurening Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03 www.okosafe.dk

17. Gnistdetektering og -slukning

Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 18. håndildslukkere, salg og opsætning

s APOLLO

Brandmateriel ApS Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 l Dansk Brandteknik a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s GLORIDAN A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted Lotek A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted


HVEM SælgER ... rednings-ringen Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted studsgaard brandmaterieL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted 19. inFormationssystemer dansK essentech Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook 20. LoFts- og vægbeKLædning deKo, LoFt + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk ivarsson & co. a/s Ubrændbare og brandsikre byggeplader. Brandsikring af stålkonstruktioner. Kometvej 36, 6230 Rødekro Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20 21. maritimt siKKerhedsudstyr pro-saFe reFLection a/s Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, både, kompressorer, reflekser. 22. nødbesLag l ruKo

a/s Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

23. radio-/KommuniKationsudstyr niros communications a/s Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com ingeniørFirmaet h. mortensen a/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 Lmr radiosystemer a/s Egevej 4, 6200 Aabenraa. Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55 www.lmr.as, 112@lmr.as mørKedaL teLecom a/s Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer, Hjelmgarniture og SWISSPHONE alarmmodtagere radiocom danmarK aps Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg. Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70 www.radiocom.dk. ICOM distributør i Danmark. Bærbare og mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways. tp servicecenter Fyn Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler. zeniteL denmarK a/s Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk MOTOROLA distributør og Tetra SW Applikations Partner 24. rådgivende Firmaer danFoss semco Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.danfoss-semco.com dansprinKLer aps Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk enco – ernst nieLsen & co. a/s Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77

s Fire

eater a/s Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l ginge-Kerr danmarK a/s s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk LoteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 www.novenco.biz l ruKo a/s Marielundvej 20, 2730 Herlev Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44 rr@ruko.dk, www.ruko.dk Ruko arkitektafdeling l siemens a/s, buiLding technoLogies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s tyco Fire & integrated soLutions n (denmarK) a/s Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 vid aps Svalbardvej 13, 5700 Svendborg Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge. www.vidaps.com 25. siKKerhedsbeLysning saFeeXit a/s Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11 safeexit@info.dk. 26. siKringssKiLte s apoLLo

brandmaterieL aps Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 s FaLcK teKniK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s gLoridan a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt s Linde brandmaterieL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 LoteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 27. stationære sLuKningsanLæg s apoLLo

brandmaterieL aps Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 s brøndum a/s 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 66 64 00 danFoss semco Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.danfoss-semco.com l dansK brandteKniK a.s. s Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk dansprinKLer aps Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dk enco – ernst nieLsen & co. a/s Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 37 77 s FaLcK teKniK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s Fire eater a/s Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dk l ginge-Kerr danmarK a/s s Industrivangen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 Døgnvagt 36 77 23 31 ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk s gW sprinKLer a/s Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

L & h rørbyg a/s Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 LoteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk siemens a/s, buiLding technoLogies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com s tyco Fire & integrated soLutions n (denmarK) a/s Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 43 00 28. totaL renovering aF seKundærsKader arepa FireneW a/s Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54 iss damage controL a/s Skadeservice, 24 timers døgnvagt på samtlige telefonnumre Generatorteknik (Nødstrøm) København: Tlf. 38 10 40 11 Grønholt: Tlf. 44 99 40 11 Holbæk: Tlf. 59 44 40 11 Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83 Rønne: Tlf. 56 95 60 65 Odense: Tlf. 65 93 03 30 Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64 Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00 Thisted: Tlf. 97 93 45 64 Holstebro: Tlf. 97 42 64 44 Herning: Tlf. 97 20 82 44 Randers: Tlf. 86 42 65 65 Århus: Tlf. 86 25 20 11 Vejle: Tlf. 75 72 73 48 Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44 Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66 Haderslev: Tlf. 74 52 33 66 Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20 neris sKadeservice a/s Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 sKadeservice danmarK Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 ssg a/s Knapholm 6, 2730 Herlev DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38 Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00 poLygon sKadebegrænsning munters FugtteKniK Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00

mørKedaL teLecom a/s Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk 32. vandFyLdte sLangevinder s apoLLo

brandmaterieL aps Handelsvej 4, 5260 Odense S Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09 s FaLcK teKniK Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s gLoridan a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05 = DS = godkendt hWam venti as Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 venti@hwam.com, www.hwamventi.com s Linde brandmaterieL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte LoteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk 33. vandtåge sLuKningsanLæg danFoss semco Svendborgvej 253, 5260 Odense S Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30 www.danfoss-semco.com novenco Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50 www.novenco.biz vid aps Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com

s medlem af dansk brandsikrings Forening l medlem af sikkerhedsbranchen n dansk Leverandør af ståldøre

29. tv- og videoovervågning metorion music a/s Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk l siemens a/s, buiLding technoLogies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 30. tyverisiKring l siemens

a/s, buiLding technoLogies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 31. vagtcentraLer ingeniørFirmaet h. mortensen a/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 innovative business soFtWare a/s Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk, info@innovative.dk intergraph danmarK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

tEgN EN oPtAgElSE uNDER “HVEm SÆlgER ...” Ring til: ekström annonce service på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN




Ændringer vedr. abonnement ring venligst pü tlf. 75 58 01 43

Afsender: Postboks 7777 7000 Fredericia

Maskinel magasinpost ID-nr. 42249

/2007_02_Brand_feb  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2011/08/2007_02_Brand_feb.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you