Bv 2015 01 februar1 by Peter Finn

BRANDVÆSEN NR . 1 · Februar 2015

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Brandfarligt og ingen brandalarm En automatisk brandalarm var ikke en del af produktionsanlægget på en slagterifabrik i Billund. En sådan kunne måske have forhindret en total nedbrænding. Foto: René Lind Gammelmark Side 22-26

BRANDVÆSEN N R. 1 · Februar 2015 · 13. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli). OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20 www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2015 er 16. februar 2015.

Indhold Leder: Forebyggelse på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Navne Dødsfald: Boris Aarnio Af John Bejerholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Niels Mørup: Krævende formandsperiode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Lars Rosenwanger: Beredskabsdirektør i Nordsjælland . . . . . . . . . . . . . . side 6 FKB: Valg i kreds 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7 Brandkadetter i Danmark: Millionbevilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Beredskabsaftale kom i hus inden juleaften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Sammenlægning: Kun fire brandvæsner helt på plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varde, Esbjerg og Fanø har dannet fælles brandvæsen . . . . . . . . . . . . . . Driftsselskab med betinget godkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Besparelse er største udfordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Puslespillet er lagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Temamøder for nye beredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordsjællandsk sammenlægning i tre faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En vellykket sammenlægning kræver masser af information . . . . . . . . . .

side 9 side 10 side 11 side 12 side 13 side 13 side 14 side 15

ODIN Ny ODIN er på vej Af Ole Nedahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Kun adgang til ODIN via NemLog-in . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Kolding styrker klimaberedskab med pumpetrailere . . . . . . . . . . . . . . side 18 BRS uddannelse: 200 værnepligtige har fået ugyldigt kursusbevis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BRS er spurgt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beredskabsstyrelsen må give bud på brandslukning til søs . . . . . . . . . . . Brandslukning for søfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 19 side 20 side 20 side 21

PUR indsats: Brændende PUR-skum udviklede gaser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . - Brug dog andre materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En PUR-brand kan ikke slukkes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skumisolering er nødvendig for fødevareindustrien . . . . . . . . . . . . . . . .

side 2 2 side 2 4 side 2 5 side 26

Brande i stråtag skal ikke slukkes ens Af Søren Ipsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Sprinklere: København flytter rundt på 270 mobile sprinkleranlæg Af Stig Nordmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brand på plejehjem fik langtrækkende følger Af Stig Nordmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vandtåge fra 130 liter vand redder liv Af Stig Nordmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense ser på mobile sprinklere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sprinkleranlæg på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vandtåge i 15 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 2 8 side 30 side 31 side 3 2 side 3 2 side 3 3

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 4

LE DE R

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Forebyggelse på dagsordnen På tide at komme videre med en national forebyggelsesstrategi ”Det er bedre at forebygge end at helbrede”. Det siger man især om sundhedsområdet, men det gælder så sandelig også for redningsberedskabets arbejdsområder. Det er redningsberedskabets aktører næppe uenige om, og i den forrige politiske aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 blev det bl.a. aftalt, at der skal udarbejdes en national forebyggelsesstrategi, der giver retning og sammenhæng i brandforebyggelsesindsatsen i Danmark.

Vi skal alle trække i samme retning med de samme budskaber og virkemidler, så forebyggelsesindsatsen får den størst mulige effekt

Vi skal alle trække i samme retning med de samme budskaber og virkemidler, så forebyggelsesindsatsen får den størst mulige effekt. RAPPORT FÆRDIG SIDSTE FORÅR Udfordringen er, at vi her, mere end to år efter, at den politiske aftale blev indgået, endnu ikke har en national forebyggelsesstrategi. Arbejdet med

strategien blev sat i stå i forbindelse med arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg. Her blev der nedsat en underarbejdsgruppe, der skulle afdække, hvordan forebyggelse kan udvikles, og på den baggrund komme med anbefalinger til strukturudvalget. FKB deltog aktivt i denne arbejdsgruppe, og der blev i fuld enighed i gruppen udarbejdet en rapport, der blev afleveret til strukturudvalget. Rapporten, der er dateret 26. marts 2014, indgår som bilag 5 i strukturudvalgets endelige afrapportering. GOD IDÉ AT V ENTE – MEN IKKE LÆNGERE Det gav god mening dengang at vente med en national forebyggelsesstrategi, indtil strukturudvalget havde afsluttet sit arbejde, fordi vi forventede, at forebyggelsesstrategien netop skulle tage udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger til strukturudvalget. Strukturudvalget har for længst afsluttet sit arbejde og afleveret sin rapport, men vi er ikke kommet i gang igen med den nationale forebyggelsesstrategi. VI SKAL VÆRE MERE ROBUSTE Vi mangler en national forebyggelsesstrategi til at sikre en fælles retning og fælles indsats. Målet er færre alvorligt tilskadekomne og omkomne ved brand, og færre brande generelt. Vi skal styrke borgeres og virksomheders selvhjulpenhed og gensidige hjælpsomhed i forhold til ulykker og katastrofer. FOREBYGGELSESDAGE 2015 I VEJLE FKB prioriterer forebyggelsesarbejdet ude i kommunerne højt, og derfor

har FKB Faggruppe Forebyggelse igen i år planlagt en forebyggelseskonference. Konferencen holdes i Vejle i dagene 5.-6. marts, hvor der i lighed med sidste års konference vil komme oplæg fra forskellige eksperter, og man vil kunne deltage i flere workshops. Konferencens emner vil alle være omkring brandforebyggelse og omhandle både byggetekniske emner og helt ”blød” forebyggelse.

Vi mangler en national forebyggelsesstrategi til at sikre en fælles retning og fælles indsats. Målet er færre alvorligt tilskadekomne og omkomne ved brand, og færre brande generelt

Programmet, der kan ses på FKBs hjemmeside, har emner som brug af sociale medier til brandforebyggelse og en grundig gennemgang af nye regler med fokus på, hvad ændringerne betyder for os. Tilmeldingen til konferencen er lukket. Der er tilmeldt lover 100 personer, der alle har det til fælles, at de i deres dagligdag arbejder med brandforebyggelse. Der bliver således rig mulighed for at erfaringsudveksle med kollegaer fra hele landet. Vel mødt og god konference.

N AV N E

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Dødsfald Af John Bejerholm

n nær ven af dansk brandvæsen, forhenværende redningsdirektør Boris Aarnio, Borgå, døde julenat efter kort tids sygdom. Boris Aarnio var i mange år formand for den svensksprogede del af Finlands Brandchefforening. Han var født i Borgå og begyndte i brandvæsenet som trommeslager. I 1982 blev han kommunens brandchef, indtil han i 2004 i forbindelse med reorganiseringen af Finlands brandvæsener til 20 redningsområder blev udnævnt til redningsdirektør i Østre Nyholms redningsområde. Boris Aarnio var en meget aktiv deltager i det nordiske samarbejde, lige som

han var med fra FEUs spæde begyndelse i Eastbourne i 1992. For sin indsats for nordisk og europæisk samarbejde blev han i 2000 tildelt det danske Hæderstegn for god tjeneste i Brandvæsenet. Boris Aarnio blev 70 år og efterlader sig hustruen Marlene, to børn samt børnebørn. Æret være Boris Aarnios minde.

Boris Aarnio har sat sit positive fingeraftryk på både nordisk og europæisk brandchef-samarbejde.

Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

Boris Aarnio var en meget aktiv deltager i det nordiske samarbejde, lige som han var med fra FEUs spæde begyndelse i Eastbourne i 1992

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

tlf. 56 31 58 15

www.firetechnique.dk

15590#EKSTRÖM

Når en almindelig klinge ikke er nok !

NAVNE

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

EN KRÆVENDE FORMANDSPERIODE Niels Mørup er fratrådt som formand for FKB efter en stor indsats for at bevare redningsberedskabet i kommunalt regi Af Erik Weinreich

eredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen, valgte i december at fratræde som formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Han har stået i spidsen for FKB i en af de mest krævende perioder af foreningens historie. En periode, hvor krav om store besparelser, sammenlægninger og ny struktur har præget det danske redningsberedskab samtidig med, at klimaændringer har tilføjet helt nye opgaver. Første udfordring var Deloitterapporten, der ud fra statistik anbefalede lukning af brandstationer og fyringer af heltidsansatte brandfolk. Bl.a. via en stor indsats fra Niels Mørup lykkedes at sparke rapporten til hjørne, blot for at dagligdagen blev fyldt op af arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg. Efter masser af møder og forhandlinger blev udvalget overhalet indenom af politiske aftaler om sammenlægninger og besparelser, og udvalgets efterfølgende rapport blev reduceret til et idé-katalog.

Bl.a. via en stor indsats fra Niels Mørup lykkedes at sparke rapporten til hjørne, blot for at dagligdagen blev fyldt op af arbejdet i Redningsberedskabets Strukturudvalg I hele forløbet var Niels Mørup i tæt dialog med KL. Ud over at kæmpe for et fortsat robust beredskab var der også en

fælles interesse i at bevare et kommunalt forankret redningsberedskab med et udbygget netværk til lokalsamfundet. Her har Niels Mørup sin store del af æren for, at redningsberedskabet er forblevet i kommunalt regi.

engageret i. Ligeledes er der skabt en ny tradition for medlemsmøder.

... der lyder en stor tak for en fantastisk indsats ikke mindst i forbindelse med budgetanalysen af redningsberedskabet frem til 2012 og efterfølgende i de vanskelige strukturforhandlinger En del af Niels Mørups ledelsesstil er at uddelegere opgaver. Det er bl.a. tilfældet i FKBs nye struktur med faggrupper, der varetager en del af det arbejde, der tidligere var tættere forankret til bestyrelsen. Resultatet er på en gang en decentralisering og en styrkelse af det faglige arbejde.

FKB er en styrket forening efter fire år med Niels Mørup som formand. Bl.a. har han skabt et tættere samarbejde med KL. Hvilke nye opgaver, de kommunale beredskaber skal varetage fremover, er i øvrigt ikke fastlagt endnu, og Niels Mørup har her lovet at stå til rådighed for FKBs bestyrelse i de fortsatte forhandlinger. Ingen andre i foreningen er så dybt inde i strukturarbejdet som han. DET NYE FKB FKBs egen struktur har fået en kraftig revision i Niels Mørups tid som formand, så foreningen i dag afspejler et beredskab med voksende krav til ledelse. Det hører til hans fortjeneste, at der er skabt en langt større inddragelse af medlemmer i stort set alle arbejdsgrupper og udvalg, som foreningen har været

TAK FOR INDSATSEN Såvel bestyrelse som kredsformænd beklager dybt Niels Mørups beslutning om at træde tilbage, og der lyder en stor tak for en fantastisk indsats ikke mindst i forbindelse med budgetanalysen af redningsberedskabet frem til 2012 og efterfølgende i de vanskelige strukturforhandlinger. I begge tilfælde havde FKB stor gavn af at kunne trække på Niels Mørups brede erfaring og det netværk, han har opbygget gennem årene. Niels Mørup, der er 52 år, blev valgt til formand i 2010. Ved hans fratræden er FKBs næstformand, Niels Christensen, der er beredskabschef i Ikast-Brande, trådt til som fungerende formand frem til et nyt formandsvalg på en ekstraordinær generalforsamling den 25. februar.

N AV N E

BRANDVÆSEN · Februar 2015

- Hvis det her skal blive en succes, er det meget vigtigt at organisationen er udviklingsorienteret og har fokus på at fastholde de dygtige medarbejdere, siger Lars Rosenwanger, der ud over at være ny beredskabsdirektør også er formand for Dansk CTIF.

Beredskabsdirektør sætter ny dagsorden Af Erik Weinreich

Lars Rosenwanger, ny chef i Nordsjælland, har fokus på både service, kvalitet – og økonomi - Vi har de seneste år talt rigtig meget økonomi. For mig handler det meget om at sætte en anden dagsorden, hvor vi i stedet har fokus på kvaliteten i beredskabet, lyder det fra Lars Rosenwanger, der pr. 1. marts tiltræder som den første beredskabsdirektør i det nye Nordsjællands Brandvæsen. Han synes selv, han møder med en god ballast til de mange udfordringer, der venter. Han har sin grundlæggende ledelsesmæssige ballast fra ti år i Beredskabsstyrelsen, hvor en række forskellige stillinger gav en god kombi-

nation af lederuddannelse og praktisk ledererfaring. Han sluttede i 1998 som sektionsleder og lærer ved skolen i Snekkersten. I Birkerød ventede en ny stilling som beredskabsinspektør med ansvar for opstart af kommunens risikostyring, et pionerarbejde hvor han selv var med til at skabe rammerne. Da stillingen som beredskabschef blev ledig, lagde Lars Rosenwanger billet ind på denne, hvilket blev til ca. 6 år i chefstolen. Op til kommunesammenlægningerne i 2007 lokkede stillingen som vicebrandchef på Frederiksberg, hvor han så for tre år siden blev beredskabschef. Ud over sin brede, beredskabsfaglige baggrund og erfaring med drift af kommunale redningsberedskaber, har Lars Rosenwanger erfaringer fra brandvæsner med store serviceafdelinger.

Halvdelen af Frederiksberg Brandvæsens budget på 60 mio. kr. er således serviceopgaver, først og fremmest ambulancekørsel. Til sammenligning ligger budgettet for Ny Nordsjællands Brandvæsen på godt 100 mio. kr., hvoraf ca. halvdelen er service. Lars Rosenwanger glæder sig til denne kombination af at skabe og fastholde en attraktiv arbejdsplads i form af et udviklingsorienteret moderne beredskab med høj faglighed – og samtidig sikre det rigtige forhold mellem økonomi, den beredskabsfaglige kvalitet og et højt serviceniveau. - Og samtidig skal vi bevare fokus på en god fusion, hvor vi tager det bedste fra de tidligere enheder og får skabt en fælles enhed med nærhed til de fem kommuner, understreger han.

FKB

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

VALG I KREDS 5

•F orebyggelse: Steffen Haagensen, Nordsjællands Brandvæsen

Af Erik Weinreich

FKBs kreds 5 Hovedstaden har holdt generalforsamling i januar, hvor de fleste valg var genvalg. Resultatet ses her:

Kredsledelse • Kredsformand: Henrik Jørgensen, Egedal •N y næstformand: Ole Nedahl, Gladsaxe

Øvrige valg blev: Fagområdemedlemmer •P ersonale og uddannelse: Rasmus Storgaard, Lyngby-Taarbæk • Materiel, logistik og aftaler: Henrik Vind, Gladsaxe • Operative forhold: Claus Larsen, Nordsjællands Brandvæsen

•D et Regionale koordinationsudvalg: Rasmus Storgaard, Lyngby-Taarbæk, Ulrik Bjelbæk, Allerød, Lars Rosenwanger, Frederiksberg, og Niels Ole Blirup, København.

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling I henhold til § 5 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling

Onsdag den 25. februar 2015 kl. 10.00 på Middelfart Brandstation, Mandal Allé 19, 5500 Middelfart Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter § 4 stk. 8.

Den ekstraordinære generalforsamling er indkaldt for at vælge ny formand i henhold til vedtægternes § 6 stk. 8, idet Niels Mørup den 16. december af personlige årsager valgte at træde tilbage som formand.

Dagsorden:

a. Valg af dirigent. b. Valg af formand. En enig bestyrelse og et enigt kredsformandsskab indstiller Niels Christensen til ny formand. Der er ikke indkommet andre forslag. c. Eventuelt. Den ekstraordinære generalforsamling har været proklameret ved mail til alle A-medlemmer den 17. december 2014 med anmodning om indsendelse af forslag til formand senest 31. december 2014.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling er desuden 31. december 2014 sendt som mail til alle A-medlemmer. Niels Christensen, Fungerende formand

Fra kl. 09.00, inden den ekstraordinære generalforsamling, byder FKB på en kop kaffe og et rundstykke. Af hensyn til indkøb bedes deltagere tilmelde sig morgenmad senest den 24. februar kl. 12.00 ved mail til fkb@fkbnet.dk

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Scandinavian Water Mist Seminar (to beld held in English)

Technical Update & Approval Status

12th March 2015 Lund, Sweden Lund University

ssio u c s i up D

ing:

includ

Gro

Sponsored by:

Honorary Sponsor:

For further information visit: www.iwma.net

NY MILLIONBEVILLING TIL BRANDKADETTER I DANMARK Velux Fonden donerer 6,3 mio. kr. til opstart af seks nye brandkadetkorps Af Erik Weinreich

middelbart inden årsskiftet bevilgede Velux Fonden ikke mindre end 6,3 mio. kr. i støtte til FKBs projekt Brandkadetter i Danmark. Pengene, der udbetales over en 3-årig periode, skal gå til etablering af seks nye brandkadetkorps, begyndende med brandvæsenerne i Herning, Kolding, Helsingør og Vejle kommuner. De to sidste kommuner er endnu ikke udpeget. Brandkadetter i Danmark blev stiftet sidste år med støtte fra TrygFonden på 4,7 mio. kr. De penge er bl.a. målrettet udvikling og kvalitetssikring af en national standard for brandkadetter, samt uddannelse af instruktører. DOBBELTVIRKNING Baggrunden for brandkadetterne er fire års positive erfaringer fra ungdomsbrandvæsner i Greve, Roskilde og København. De det vist, hvordan en meningsfuld brandog førstehjælpsuddannelse kan gøre en forskel både i forhold til de unge og i forhold til brandforebyggelse. Ungdomsbrandkorps – eller brandkadetter – er et rummeligt fritidstilbud til unge i socialt udsatte boligområder, som via uddannelse inden for brand og redning får noget meningsfuldt at lave. Målgruppen er børn og unge i alderen 10-17 år, der sammen med nye færdigheder får opbygget selvværd. BROBYGGER Det smitter samtidig af på de unges lokalmiljø, hvor brandkadetterne virker som ambassadører for bedre brandsikkerhed og en bedre forståelse for brandfolkenes værdifulde indsats. På den måde er de med til at bygge bro til indsatspersonel. Resultatet er langt færre påsatte brande, mens konfrontationer hører til sjældenhederne. Brandkadetter er med andre ord en succeshistorie med gevinst både for de enkelte unge og for samfundet. Interessen fra landets beredskaber for at være med i projektet har da også været stor, og den nye bevilling fra Velux Fonden er derfor en værdifuld håndsrækning.

P OLITIS K A FTALE 2015

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

Beredskabsaftale kom i hus inden juleaften BRS skal spare 25 mio. kr., uden at det kan mærkes Af Erik Weinreich

å Folketingets allersidste arbejdsdag i 2014, fredag den 19. december, nåede regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance at aftale rammene for redningsberedskabet i 2015. Allerede i sidste års Aftale om vækstpakke blev der taget hul på indholdet, der først og fremmest omhandler det statslige redningsberedskab, dvs. Beredskabsstyrelsen. Efter en besparelse på 25 mio. kr., svarende til 5 %, vil Beredskabsstyrelsen i 2015 have et budget på 482,8 mio. kr.

Besparelserne skal hentes hjem, uden at Styrelsen ændrer på sin geografiske struktur eller operative opgaveløsning. I stedet skal der spares på den almindelige drift uden at afskedige medarbejdere, lige som visse indkøb og vedligeholdelsesopgaver må udskydes. BRANDSYN ÆNDRES Et enkelt punkt i aftalen om redningsberedskabet er især møntet på de kommunale redningsberedskaber, nemlig en passus om, at reglerne for brandsyn skal målrettes og forenkles. Det vil

Kun fire brandvæsner helt på plads Af Erik Weinreich

KL lovede Finansministeriet, at de kommunale beredskaber skulle samles i højst 20 enheder. Det løfte har kommunerne holdt. Aftalerne er på plads – ganske vist efter hårdt pres fra KKR’erne (de kommunale kontaktråd). Tilbage er nu at få sammenlægningerne konfirmeret i de enkelte kommuner. Ved redaktionens slutning er kun fire af de nye beredskabsaftaler endelig på plads – endda med et enkelt forbehold: Lolland-Falster Brandvæsen blev en realitet allerede pr. 1. januar 2014. Sydvestjysk Brandvæsen var klar 1. januar 2015. Det nye Nordsjællands Brandvæsen var ligeledes på plads 1. januar i år, men der er stadig en dør åben for en udvidelse med flere nordsjællandske kommuner. Som det fjerde er det fælles brandvæsen for RingkøbingSkjern, Herning og Ikast-Brande kommuner endelig godkendt i de respektive kommunalbestyrelser. Det træder i kraft pr. 1. januar 2016.

formentlig først kunne ske med virkning fra 2016. NÆSTE GANG FLERE ÅR 2015-aftalen for redningsberedskabet er et-årig, men næste gang skal den gælde for flere år. Det stod allerede i vækstpakken, og det har længe været et mål, at der med strukturreformens ikrafttræden igen skal længerevarende aftaler. Der står desuden, at der i den flerårige aftale skal tages hensyn til regionale forhold og de frivillige i redningsberedskabet.

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene.

5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk E-mail: fas@fernonorden.com

SAMM E N L Æ G N I N G

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Varde, Esbjerg og Fanø har dannet fælles brandvæsen En smertefri sammenlægning ikke mindst på grund af store åbenhed over for alle medarbejdere Af Erik Weinreich

e er lidt stolte i Esbjerg, Varde og Fanø. Ved årsskiftet er de tre kommunale brandvæsner lagt sammen til Sydvestjysk Brandvæsen, og kort efter nytår flyttede de i alt 20 fastansatte medarbejdere til fælles lokaler i Esbjerg. Det gælder også brandinspektøren på Fanø, der både har et skrivebord på øen og et i Esbjerg. Det hele er gået hurtigt og smertefrit, ikke mindst fordi medarbejderne fra dag ét har været inddraget i hele processen, fortæller Jens Mølgaard, der hidtil har været beredskabschef i Esbjerg, og som nu har samme stilling ved det fælles beredskab. Her har han det daglige ansvar for personale og det operative beredskab, mens Vardes beredskabschef, Susanne Fast, er blevet viceberedskabschef med ansvar for forebyggelse. Der er dog tale om en meget flad organisation, hvor de to er meget inde over hinandens arbejdsområder. IKKE NOGET BØVL Egentlig var det tanken at fordele administrationen geografisk mellem kommunerne, men da man først kom i gang, viste det sig at være for bøvlet. Efter en god dialog blev beslutningen derfor ændret i 11. time, hvor alle administrative opgaver blev samlet i Esbjerg, der klart er den største kommune. Esbjerg tager sig også af løn, økonomisk styring og IT.

VARDE

ESBJERG

FANØ

IT-UDFORDRING Netop IT og adgang til kommunernes netværk er et følsomt område, som brandvæsnet er meget opmærksom på. Der må ikke være mulighed for sammenblanding af oplysninger mellem kommunerne, og nogle medarbejdere er derfor udstyret med flere adgange. Juridisk og teknisk er det hele ikke på plads endnu i forhold til, hvad § 60selskabet kan og må.

ÅBEN PROCES Processen for sammenlægningen begyndte umiddelbart efter Deloitterapporten i 2013. Der var enighed om, at en sammenlægning kunne være en god idé og give visse faglige fordele og en mindre sårbarhed. Hele forløbet har været yderst målrettet med fuld politisk opbakning. En styregruppe og syv arbejdsgrupper har siden set på muligheder og løsninger,

S A MMENLÆGNING

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

og den største – og glædelige – overraskelse for Jens Mølgaard var egentlig, at de tre beredskaber egentlig ikke var så forskellige. Den tidlige inddragelse af medarbejdere har givet en forholdsvis gnidningsløs proces, hvor de har lært hinanden at kende – også på tværs af arbejdsopgaver. Bl.a. er der i hele processen sendt nyhedsbreve ud til alle i organisationen omkring, hvad der er diskuteret, og hvad hvem arbejder med frem til næste møde. Det hele sluttede med et oplæg fra hver arbejdsgruppe.

... det er vigtigt, at materiellet fortsat er fordelt, at de frivillige har deres eget, som de passer og rykker ud med. Hvis alt var samlet ét sted, ville det være vanskeligt at rekruttere nye frivillige

FRIVILLIGE HJÆLPER PÅ TVÆRS Ud over de frivillige brandværn har det nye brandvæsen 90 frivillige, der ud over de gængse frivillig-opgaver som forplejning også står for stormflodsberedskabet. De er nu samlet i én organisation, der fortsætter møder og undervisning på hidtidige mødesteder i Varde, Esbjerg og Fanø, men som allerede i 2013 begyndte med nogen fælles uddannelse et af stederne. Tilsvarende med opgaverne, der fortsat ligger lokalt men dog ikke mere, end at de også kører ud af eget område. Det skete eksempelvis en del ved stormene Dagmar og Egon. Tilsvarende er det vigtigt, at materiellet fortsat er fordelt, at de frivillige har deres eget, som de passer og rykker ud med. Hvis alt var samlet ét sted, ville det være vanskeligt at rekruttere nye frivillige, siger Jens Mølgaard.

Driftsselskab med betinget godkendelse Statsforvaltningen ved godt, at reglerne ikke følges til punkt og prikke Af Erik Weinreich

- Indrømmet. Sydvestjysk Brandvæsen kører ikke helt efter reglerne. Vi arbejder på at få de sidste ting på plads, indrømmer Søren Abildtrup, der er sekretariatechef i Esbjerg Kommune og bestyrelsesformand for det § 60 selskab, der driver brandvæsnet. Statsforvaltningen ved det godt og har givet en betinget godkendelse af selskabet, mens man finder nogle fornuftige løsninger om bl.a. beskyttelsesrum og tilsyn med fyrværkeri, som kommunerne efter den nuværende lovgivning ikke kan overføre til et fælles selskab. Bestyrelsen for § 60 selskabet består alene af en teknisk chef for hver af de tre kommuner, Esbjerg, Varde og Fanø. Der er ingen politikere. Det er meget bevidst, og det har heller ikke været tanken, at bestyrelsen skal have beredskabsfaglige kompetencer. Dens vigtigste opgave bliver at være bindeled mellem kommunerne og brandvæsnet. En slags dialog- eller afstemningsforum, fortæller Søren Abildtrup. EN LILLE KOMMISSION Også beredskabskommissionen kører på en betinget godkendelse, idet kommunalbestyrelserne ikke, som Beredskabsloven kræver, har udpeget et flertal ud over borgmestre og politidirektøren. Kommissionen består af de tre borgmestre, tre lokalpolitikere, politimesteren samt bestyrelsesformanden for § 60 selskabet og beredskabschefen. Dertil har de frivillige i hver kommune udpeget en observatør. - Vi synes ikke, at Beredskabsloven lever op til intentionen, når en borgmester ikke regnes som medlem af byrådet, og sammensætningen af kommissionen afventer nu, om andre beredskabsmæssige samarbejder får samme udfodring. Så indtil videre kører vi på denne måde, siger Søren Abildtrup. HVAD MÅ MAN? - Et meget vigtigere område er kommunalfuldmagten. Her har vi brug for at få præciseret, hvilke opgaver det fælles selskab må udføre. Vi må jo ikke uden videre skalere de hidtidige aktiviteter op og løse nye opgaver, selv om vi nu har et større beredskab, der kan hjælpe med flere opgaver.

SAMM E N L Æ G N I N G

BRANDVÆSEN · Februar 2015

BESPARELSER ER STØRSTE UDFORDRING Esbjerg, Varde og Fanø fordeler besparelser efter økonomiske forholdstal Af Erik Weinreich

konomien er uden diskussion den største udfordring for det nye Sydvestjysk Brandvæsen. Ifølge de politiske aftaler på Christiansborg skal der spares 4,5 mio. kr. ud af et budget på 40 mio. kr., hvoraf en meget stor del er bundet op i kontrakter. Det giver udfordringer for det nye selskab at finde områder der kan spares på, siger selskabets bestyrelsesformand, Søren Abildtrup. Det er der en vis forståelse for i de tre kommunalbestyrelser, og de første to år er målet derfor ”kun” at gennemføre DUT-besparelsen på ca. 1,5-2,0 mio. kr. årligt, mens det er udskudt til 2017-2018 at spare det fulde beløb inklusiv moderniseringsbeløbet. DIMENSIONERING Umiddelbart skal der ses på en fælles risikobaseret dimensionering, og hvor der her kan effektiviseres. Beredskabschef Jens Mølgaard peger på en bedre udnyttelse af materiel til det supplerende

Området på Fanø er en udfordring, men her ventes dannelsen af det fælles brandvæsen under alle omstændigheder at styrke indsatsledelsen, hvor det nu bliver muligt med assistance fra fastlandet, når der skal afvikles ferie beredskab som en mulighed. Eksempelvis vil klimamateriel som pumpeudstyr kunne udnyttes mere på tværs af kommunerne. De ekstreme regnmængder om sommeren falder jo meget lokalt, så det kan sagtens regne vildt i Varde, mens solen skinner i Esbjerg. Dernæst skal der ses på de nuværende fem områder for indsatsledervagter.

Måske vil en uddannelse af holdledere til tekniske ledere kunne begrunde en sammenlægning til færre områder? Området på Fanø er en udfordring, men her ventes dannelsen af det fælles brandvæsen under alle omstændigheder at styrke indsatsledelsen, hvor det nu bliver muligt med assistance fra fastlandet, når der skal afvikles ferie. SERVICETJEK Umiddelbart er der ikke lagt op til, at borgerne skal kunne mærke nedskæringerne, men det kan ikke undgås, at serviceniveauet alligevel bliver vendt, når dimensioneringen og indsatsledelsen er blevet gennemgået med en tættekam. Det bliver så op til politikerne at beslutte, om, hvor og hvor meget borgerne skal kunne mærke. Vagtcentralbetjening kan de ikke ændres på. Esbjerg, Varde og Fanø benytter alle Falcks Vagtcentral i Kolding og har ingen hjemmepleje eller andet ind over. UDGIFTSDELING De tre kommuner i det nye Sydvestjysk Brandvæsen er hver især gået ind i det nye samarbejde med det materiel, de havde, og det er ikke aftalt, at det skal gennemgås og kapitaliseres ud over, hvad der er behov for i en åbningsbalance. Brandvæsnet har ikke overtaget nogen bygninger, idet ingen af de ti brandstationer er kommunalt ejede. Stationerne tilhører enten Falck eller et lejet. Desuden er det aftalt, at driftsudgifterne alene skal fordeles i forhold til de økonomiske forholdstal fra de tre kommunernes budgetter.

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56

S A MMENLÆGNING

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

Puslespillet er lagt Selv om alle kommuner – bortset fra Bornholm – nu har aftalt fremtidens beredskabs-samarbejde, kan brikkerne stadig lægges om, hvis ikke der opnås enighed om fordeling af udgifterne

SOLRØD

Af Erik Weinreich

lle aftaler om fremtidens kommunale stor-beredskaber er nu faldet på plads. Sådan næsten. For nok har kommunerne aftalt, hvem de vil samarbejde med, men aftalerne er ikke endelige, før de er vedtaget i de respektive kommunalbestyrelser. Inden da skal kommunerne også være enige om, hvad der skal samarbejdes om, samt om fordeling af udgifterne. Disse forhandlinger kan sagtens trække ud i flere måneder og i princippet føre til, at enkelte kommuner pludselig foretrækker et samarbejde til en anden side. NORDSJÆLLAND En anden mulighed er endnu større beredskaber end først forventet. Det kan således blive en løsning i Nordsjælland, hvor politikerne i første omgang fandt sammen i to enheder mod henholdsvis øst og vest. Ingen af de to grupperinger vil dog afvise et endnu større brandvæsen for hele Nordsjælland med 11 kommuner og 450.000 indbyggere. Det skal der nu forhandles om, og inden det besluttes, skal de økonomiske konsekvenser først undersøges. KØBENHAVN I januar begyndte brikkerne for København at falde på plads, da borgmestrene for ni kommuner blev enige om landets ubetinget største brandvæsen, der skal servicere over 900.000 indbyggere plus et utal af store virksomheder, institutioner og det meste af statsforvaltningen. Aftalen, der nu skal til politisk behandling i kommunerne, indebærer mulighed for udbud af visse dele af opgaverne. Det naturlige udgangspunkt for samarbejdet er København og Frederiksberg kommuner samt mod øst Tårnby og Dragør. Mod vest kommer dertil de fem kommuner

ROSKILDE GLOSTRUP KØBENALBERTSLUND RØDOVRE HAVN HØJE TAASTRUP BRØNDBY HVIDOVRE ISHØJ VALLENSTÅRNBY BÆK GREVE DRAGØR

i det nuværende Vestegnens Brandvæsen: Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby og Albertslund. KØBENHAVN NORD Nord for det københavnske storbrandvæsen er Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner blevet enige om et fælles brandvæsen. De fem kommuner, der har godt 270.000 indbyggere, har alle slukningskontrakter med Falck, samt et ret ensartet serviceniveau. Som ved så mange andre af de nye beredskabssamarbejder er der ikke sat navn på. Kun er det sikkert, at det ikke bliver København Nord. KØBENHAVN SYD Syd for København har de tre kommuner Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, der i dag har et fælles brandvæsen, valgt at samarbejde mod syd over regionsgrænsen til Region Sjælland. Lighederne med Greve, Solrød, Roskilde, Køge og Stevns kommuner er langt større, ikke mindst i forhold til infrastrukturen med motorveje og jernbaner, samt kyststrækningen. NORDJYLLAND Alle 11 kommuner i Region Nordjylland har som forventet fundet deres egen model, der indebærer ét beredskab, der er opdelt i fire klynger, hvoraf Aalborg udgør den ene. De andre er: Klynge nord: Frederikshavn, Læsø, Hjørring og Brønderslev. Klynge syd: Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland. Klynge vest: Thisted og Mors. Jammerbugt grænser op til alle tre klynger og har endnu ikke besluttet tilhørsforhold. DJURSLAND M.V. Politikerne i Favrskov Kommune beslut-

KØGE

STEVNS

tede i januar at samarbejde mod øst, dvs. med Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Dette samarbejde skal servicere 223.000 indbyggere. BORNHOLM Tilbage i puslespillet er stadig Bornholm. Her er ingen logisk løsning for et samarbejde med andre end Beredskabsstyrelsen, og som lovgivningen er nu, kan en kommune ikke indgå i et § 60 selskab med en statslig myndighed. Her gælder det om at finde en kreativ løsning.

Temamøder for nye beredskaber KL holder i den kommende tid tre temamøder for de nye beredskaber. Møderne henvender sig til projektledere, der skal stå for sammenlægningerne, samt til kommunaldirektører og kommunale økonomichefer. Møderne holdes den 26. februar i Ringsted, den 3. marts i Middelfart og den 4. marts i Rebild.

SAMM E N L Æ G N I N G

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Nordsjællandsk sammenlægning i tre faser Fælles design har tråde tilbage til de gamle brandvæsener Af Erik Weinreich

y Nordsjællands Brandvæsen blev en realitet ved årsskiftet som en sammenlægning af Nordsjællands Brandvæsen (Helsingør og Fredensborg kommuner), Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Allerød Brandvæsen. Selskabsopbygningen har ikke voldt de store problemer, idet de fire kommuner bag de to førstnævnte brandvæsner allerede havde erfaringer med § 60selskaber til beredskabet. Planen for indkøring var også på plads, opdelt i tre faser, fortæller beredskabschef Jesper Djurhuus fra Rudersdal Hørsholm. Han er projektansvarlig i sammenlægningen, der har været under forberedelse i over et år. FASE 1 Den første fase begyndte for alvor den 29. oktober sidste år, hvor den endelige beslutning om sammenlægning var godkendt i alle fem kommunalbestyrelser. På et møde få dage efter, hvor også de faglige organisationer deltog, blev alle 150 medarbejdere officielt orienteret om status for det samarbejde, de selv havde forberedt gennem måneder. November og december blev afsat til en masse praktiske gøremål i projektgruppen og i de enkelte arbejdsgrupper, herunder planlægning af, hvordan administrationen og den forebyggende afdeling kan samles i lejede lokaler blot 250 meter fra brandstationen i Hørsholm. Mellem jul og nytår fik de fleste biler påsat nyt navn, Nordsjællands Brand-

Kommission Beredskabskommissionen for det nye Nordsjællands Brandvæsen er på 17 medlemmer: Fem borgmestre, to politikere fra hvert byråd, politidirektøren og en medarbejderrepræsentant. Formand for kommissionen er Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør.

væsen, der er bevaret bl.a. ud fra, at det åbner mulighed for fremtidige udvidelser, hvis de vestlige kommuner i Nordsjælland vil være med. Typografien kommer fra Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, og det forventes at designet i det nye logo tager afsæt i Allerød Brandvæsens nuværende logo, og at køretøjernes stafferinger hentes fra Allerød Brandvæsen. FASE 2 Ansættelse af en beredskabsdirektør til at stå i spidsen for det nye brandvæsen var bevidst henlagt til den nye beredskabskommission, der på sit første møde

i januar valgte beredskabschef Lars Rosenwanger, Frederiksberg. Han tiltræder den 1. marts, og indtil da fungerer de hidtidige tre beredskabschefer, Niels Mørup fra det hidtidige Nordsjællands Brandvæsen, Jesper Djurhuus fra Rudersdal Hørsholm og Tøger Refshauge fra Allerød, som en fælles ledelse. Som Jesper Djurhuus siger: - Vi prøver at lave så meget som muligt uden at tage drastiske beslutninger. Skibet sejler, og hastigheden er ikke sat ned. Det betyder bl.a., at man venter med at sætte navne på ledelsen, mens man koncentrerer sig om en masse praktiske ting så som implementering af økonomistyring og IT-service, der er købt af Rudersdal Kommune, og lønstyring og HR, der er købt af Fredensborg Kommune. Desuden er man ved at samskrive den risikobaserede dimensionering for de tre beredskaber med inddragelse af de seneste ændringer i kommunernes risikoprofil. Første udkast til serviceniveau forventes klar primo maj og klar til politisk behandling i beredskabskommissionen den 16. juni. FASE 3 Når Lars Rosenwanger den 1. marts tiltræder som direktør for § 60-selskabet med titel af beredskabsdirektør, vil det være hans ansvar at tegne en ny organisation, hvor oplægget i sammenlægningsrapporten er en 3-delt organisation for henholdsvis det afhjælpende beredskab, forebyggelse og service.

S A MMENLÆGNING

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

En vellykket sammenlægning kræver masser af information Af Erik Weinreich

Udgifter i Nordsjælland fordeles efter hidtidige budgetter og ikke efter indbyggertal

- Det vigtigste ved en sammenlægning er information, information og information til medarbejderne. De skal inddrages i beslutninger, hvor det er muligt, siger beredskabschef Jesper Djurhuus, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, der har haft det praktiske ansvar for sammenlægningen i Nordsjælland – i tæt samarbejde med sine to kolleger, Niels Mørup fra det hidtidige Nordsjællands Brandvæsen og Tøger Refshauge fra Allerød. Det er den tredje sammenlægning, som Jesper Djurhuus har ansvaret for:

Først sammenlægningen af Søllerød og Hørsholm Brandvæsner og derefter kommunesammenlægningen. Det har givet erfaringer lige fra hjemtagelse af brandslukning fra Falck til farven på brandbiler. Værdifulde erfaringer, som betyder, at den nye sammenlægning ikke har medført de store overraskelser. FORDELING EFTER 2013-BUDGETTER Udfordringerne kommer først, når besparelserne skal iværksættes, og når omkostningerne fra de tre hidtidige brandvæsner skal harmoniseres, mener han. I runde tal kostede Rudersdal Hørsholm Brandvæsen i 2013 10 mio. kr. Det samme gjorde Allerød Brandvæsen, mens Nordsjællands Brandvæsen kostede det dobbelte. Den økonomiske

HELSINGØR

FREDENSBORG

HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL

fordelingsnøgle – og besparelser – er aftalt ud fra 2013-budgetterne, og prisen bliver således ikke ens pr. borger i de fem kommuner. - Det gælder om at dele sol og vind lige og samtidig tage et stort hensyn til følelser. - Det har vi gjort med navn og logo, og det vil et munderingsudvalg også gøre fx i forhold til at vælge fælles uniformer. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Allerød Brandvæsen har således blå hverdagsuniformer, mens Nordsjællands Brandvæsen har sorte, fortæller Jesper Djurhuus, der generelt synes, processen er gået godt, og at man har været på forkant med udviklingen. FLERE SERVICEOPGAVER Beredskaberne i Nordsjælland har tradition for at varetage flere serviceopgaver, bl.a. på kørselsområdet, og de forventer Jesper Djurhuus udbygget. Efter forbillede fra Gentofte og Fredericia har det nye selskab har således indkøbt et ITstyringssystem til busser m.v. Kørselskontoret skal først og fremmest styre 21 busser fra Rudersdal og Hørsholm, og på sigt vil det også kunne hjælpe med at koordinere andre kommuners kørsel. Desuden er det tanken, at kørselskontoret også skal kunne tilbyde styring til private vognmænd, der kører for kommunen. Alt i alt vil det kunne give en effektiviseringsgevinst, lige som der forventes en positiv synergi ved fælles styring af de fem kommuners hjælpemiddeldepoter. Andre områder, der er ved at blive harmoniseret, er rådighedsvagt samt vagtcentral for hjemmepleje og tyverialarmer. Desuden er brandvæsnet i dialog med Region Hovedstaden for at få etableret en first responder efter forbillede fra nødbehandlere i Region Sjælland. Det vil være et sundhedsmæssigt løft, hvis en deltidsbrandmænd har nødbehandlerbilen med hjem og kan rykke hurtigt ud til hjertestop, når det gælder, mener Jesper Djurhuus.

OD IN

BRANDVÆSEN · Februar 2015

- NY ODIN ER PÅ VEJ Af Ole Nedahl, FKB repræsentant i ODIN Brugerforum

Efter 10 år med ODIN er en ny udgave taget i brug – desværre med mange fejl og uhensigtsmæssigheder indbygget

Den nye udgave af ODIN tegnede umiddelbart positivt. Der er taget hensyn til FKB forebyggende faggruppes ønsker om data, og rapporten indretter sig til den løste opgave. Er det en blind ABA-alarm, skal der ikke leveres lige så mange data, som ved en egentlig brand. Desværre er programmet meget langsomt og uhensigtsmæssigt opbygget. Man kunne tvivle på, om leverandøren var opgaven voksen, men det er åbenbart normalt, at der i tilknytning til idrifttagning skal rettes fejl af større og mindre omfang. NYE DATA Alt nyt er en forandring – og forandring skal man vænne sig til. Vi skal nok blive glade for mange af de ting, som den nye ODIN indeholder. En del ændringer

gør det lettere at inddatere, da data i nogle picklister er mere logisk opbygget, men den nye logik skal læres. Der bliver også – specielt på det forebyggende område – mulighed for at analysere mere og anderledes end i dag. Desværre er rigtig mange felter obligatoriske – også, hvor det kun skal udfyldes i visse tilfælde. Er opgaven løst før ankomst, skal man ind i rullemenuen og vælge JA. Hvis den ikke er løst før ankomst, skal man vælge NEJ. Desuden er der programmeringsmæssige fejl, der tager unødig tid, fx data, der slettes eller rapporter, der helt forsvinder. PARRING AF RAPPORTER En fordel ved den nye version er dog, at hovedrapporten fra det udførende beredskab ud fra tidspunkt og beliggenhed automatisk kan parres med rapporter fra eventuelt assisterende beredskaber. Man skal altså ikke længere vente på, at en hovedrapport er udfyldt og godkendt, før der kan laves en underrapport. STATISTIK FKB ser frem til at kunne trække alle inddaterede oplysninger for hver

indsats, herunder oplysninger om Beredskabsstyrelsens assistancer til kommunerne. Når nu man efter hver indsats udførligt skal indberette så mange data, er det et naturligt krav og ønske. FEJLRETNING Egentlig skulle Ny ODIN have været taget i brug her ved årsskiftet. Mange har forsøgt sig, men grundet de mange fejl er det aftalt, at overgangsperioden forlænges til 1. juli 2015. Det er således op til det enkelte beredskab at beslutte, om indtastninger i det nye system skal begynde nu eller udskydes til senere. Når Beredskabsstyrelsen melder ud, at systemet kører, som det skal, vil FKB opfordre alle til at begynde at bruge det, så eventuelle nye fejl hurtigst muligt kan opdages og rettes. Endvidere har Beredskabsstyrelsen og FKB aftalt, at der nedsættes en brugergruppe, som i samarbejde mellem FKB og styrelsen vil sikre, at de kommunale interesser tilgodeses bedst muligt. På den måde får FKB mulighed for at komme med konstruktive input, der kan få systemet til at fungere godt, og så kommunerne kan få gavn af de data, som kommunerne har ejerskab til.

ODIN

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

Kun adgang til ODIN via NemLog-in Af Erik Weinreich

Rapportering i ODIN kræver medarbejdersignatur til en virksomhed eller kommune

Adgangen til overhovedet at anvende Ny ODIN sker via kommunens eller virksomhedens NemID og CVR-nummer. Umiddelbart en smart og entydig adgang, men det har givet hovedbrud. Mange steder skriver holdlederen rapporten i ODIN, hvorefter indsatslederen godkender den. Det normale login til ODIN sker via kommunens netværk og ved brug af ens eget CPR-nummer. Flere kommuner vil kun give egne ansatte log-in mulighed via det kommunale netværk, og holdledere, der er ansat i Falck, kan derfor ikke logge ind den vej.

Som udgangspunkt vil det alene være virksomhedens NemIDadministrator, der kan ændre stamoplysninger – med mindre han har tildelt rettigheder til kolleger med NemID medarbejdersignatur ALLE CVR-NUMRE KAN BENYTTES Det er heller ikke nødvendigt, fortæller chefkonsulent Martin Reland fra Beredskabsstyrelsen: Beredskabsstyrelsen har ikke særlige krav eller anbefalinger til hvilke CVR-

numre, medarbejdersignaturen tilhører – om det er kommunen, Falck, et frivilligt brandværn eller tømrermester Petersen. - For at få adgang til ODIN, skal den enkelte bruger altså først have en medarbejdersignatur fra en virksomhed. Brugeren skal dernæst udfylde et brugeroprettelsesskema, som skal underskrives af chefen for redningsberedskabet. INGEN ADGANG TIL STAMOPLYSNINGER Der har været tvivl om, hvorvidt de brugere, der logger ind via virksomhedsNemID, også vil kunne ændre virksomhedens køretøjsoplysninger i motorregisteret, bestyrelsessammensætning m.v. Altså en dyb adgang til virksomhedens stamoplysninger. - Det behøver man ikke at være bekymret for. Som udgangspunkt vil det alene være virksomhedens NemIDadministrator, der kan ændre stamoplysninger – med mindre han har tildelt rettigheder til kolleger med NemID medarbejdersignatur, siger Ulrik Marschall, kommunikationsmedarbejder i Nets, der driver NemID. Administratoren vil også kunne begrænse, hvad ansatte med medarbejdersignatur har adgang til USB-LØSNING Noget andet er, at det giver nogle begrænsninger, hvis man kun kan logge ind via en PC, der har nøglefilen liggende, evt. nøglefiler til flere CVR-numre. Her er alternativet, at brugeren benytter et nøglekort eller har nøglefilen på et USB-stik, som han så altid skal have hos sig. Brug af tablets er ikke en option. CPR OG STELNUMMER - Det er ikke alene ved login, at der

benyttes CPR-numre i Ny ODIN, fortæller FKB-repræsentant, Ole Nedahl: - Når mandskabet oprettes i ODIN, sker det ved hjælp af CPR nummer. På den måde sikres det, at en person ikke oprettes i to forskellige brandvæsener, og det bliver muligt at se på alderssammensætning – og dermed også et uddannelsesbehov. I fremtiden ser FKB også en mulighed for at samkøre mandskab og uddannelse, så vi ikke selv skal indberette kurser på den enkelte mand.

Når mandskabet oprettes i ODIN, sker det ved hjælp af CPR nummer. På den måde sikres det, at en person ikke oprettes i to forskellige brandvæsener, og det bliver muligt at se på alderssammensætning – og dermed også et uddannelsesbehov - En person, der oprettes, tilknyttes et eller flere brandvæsener. Brugsmæssigt opdager man det ikke. CPR nummer skal ikke bruges i forbindelse med inddatering af udrykninger. Her benyttes navn. Forhåbentlig ændres det, så man også kan anvende en lokal identifikation, f.eks. mandskabsnummer. - Vi kan så blot undre os over, at det er obligatorisk at registrere hver enkelt persons funktion, mødetid og hjem-igen-tid ved hver eneste udrykning. Det burde ikke være obligatorisk, men valgfrit!

KLIM A P U M P E R

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Kolding styrker klimaberedskab med pumpetrailere Fire trailere med hver to dykpumper kan fjerne 10.000 liter vand i minuttet

to pumpetrailere, og om der skal tages særlige hensyn. PUMPER FORDELES De nye pumpetrailere fordeles på fire brandstationer, så de også vil blive brugt lokalt til måske at tømme en kælder for vand. Her vil brandfolkene tilmed kunne slutte af med at støvsuge de sidste millimeter vand op, hvis ellers der er tid til det.

Af Erik Weinreich

om en del af klimaberedskabet har Kolding Brandvæsen indkøbt fire nye pumpetrailere. De er ens opbygget med alt nødvendigt udstyr og kan ved oversvømmelser indsættes som selvstændige enheder eller flere sammen. Opbygningen er nøje tilpasset risikoprofilen i forhold til bl.a. de 15 lavninger, som er udpeget som hotspots, hvor vand fra fx store regnmængder eller vandstigninger i åer vil samle sig. Her gælder det om at kunne komme hurtigt frem med let materiel. Udgangspunktet har derfor været en totalvægt for hver trailer på ikke over

Pumpemateriel Hver pumpetrailer indeholder: • 2 stk. MAST T12 dykpumper • 30 m skriggul B brandslange • Pramac S6000 generator med udtag til både 230 v og 400 v • Kabeltromler med i alt 100 meter kabel • Sprintus vandstøvsuger med specialmundstykke • Waders • Benzindunke • Sækkevogn • Murerbalje • Diverse tovværk • Gummiskraber • 3-kantskilte med teksten Oversvømmelse • Starflash blitz blink til 3-kantskilte

750 kg, som er grænsen for kørsel med trailere uden trailerkørekort. Derved kan de fremføres overalt. Normalt vil det være med en autosprøjte med fire brandmænd, hvoraf de to sættes af for at betjene pumpeudstyret, mens de to andre returnerer til brandstationen, så det akutte, daglige beredskab påvirkes mindst muligt. 10.000 L/MIN Udgangspunktet har også været materiel, der er enkelt at betjene med få ressourcer. Her blev løsningen to dykpumper på hver trailer. De vejer ikke mere, end at de kan bæres, og med 100 meter ledning bliver det næppe nødvendigt at flytte den generator, der ligeledes står på traileren. Hver pumpe yder 1.300 liter i minuttet, svarende til over 10.000 l/min for samtlige pumper. Det er brandvæsnets egne folk, der har sammensat indholdet på pumpetrailerne, der er opbygget hos GKV Brandmateriel for en pris af 120.000 kr. stykket. HVOR SKAL VANDET HEN? Klimaberedskabet er mange ting, og ud over pumpemateriel og en kortlægning af udsatte områder, som begge dele er på plads, mangler Kolding se nærmere på områdernes geografi, fortæller beredskabschef Søren Ipsen. En ting er at vide, at vandet vil samle sig i en viadukt eller anden lavning. Man skal også vide, hvor vandet kommer fra, og endnu vigtigere, hvor det kan pumpes hen uden blot at løbe tilbage. Planen er at udarbejde et actionkort for hvert af de udpegede områder, så man på forhånd ved, om der skal sendes en eller

Materiellet på pumpetrailerne er ikke større, end at det kan bæres. Som en sikkerhed, hvis der skal pumpes i trafikerede områder, er brandslangerne skriggule. Foto: Kolding Brandvæsen. I øvrigt er indkøbet ikke kun vurderet hensigtsmæssigt ud fra en Koldingvinkel. Når kommunen fra det kommende årsskifte indgår i Trekantområdets Brandvæsen, vil pumperne kunne benyttes i hele området MOBILE DÆMNINGER Når nu Kolding Brandvæsen havde tegnebogen fremme til indkøb af klimamateriel, blev der samtidig indkøbt mobile dæmninger, der kan skærme Kolding mod oversvømmelser under storme og monsterregn. Det er et meget simpelt og genialt system. Én mand kan tage modulerne frem og sætte sammen i den ønskede længde alt efter, hvad der er behov for, siger Søren Ipsen.

B RS U DDANNE LSE

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

200 værnepligtige har fået ugyldigt kursusbevis Beredskabsstyrelsen skal trække kursusbeviser tilbage. Kurserne er beregnet for søfolk og skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Brandskolerne kan sagtens klare opgaven Af Erik Weinreich

jenestetiden for værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen blev forrige år forlænget fra seks til ni måneder. Ud over en kommunal brandmandsuddannelse omfatter værnepligten således en overbygning, der er målrettet opgaveløsning i det statslige redningsberedskab. Denne del af uddannelsen indeholder bl.a. den internationale STCW uddannelse til slukning af brande i skibe. Det er en uddannelse, der først og fremmest henvender sig til almindelige søfolk. ET SPØRGSMÅL OM SIKKERHED Beredskabsstyrelsen Nordjylland kontaktede både den kommunale brandskole i Frederikshavn og Søværnets Havarikursus, ligeledes i Frederikshavn for en mulig aftale om at låne deres faciliteter men benytte egne instruktører. Ingen af de to tilbud kunne dog bruges, måske fordi der fulgte faglige krav med. Skolechef Ib Nielsen fra Nordjysk Brand- og Redningsskole i Frederikshavn siger således: - Jeg tilbød, at hvis de ville bruge egne instruktører, skulle disse først med på et kursus, lære stoffet at kende og gå som føl ved siden af vores instruktører. Det vil sige få en relevant instruktøruddannelse. - Det ønskede man ikke. Beredskabsstyrelsen ville bare låne vores skibs-

model og ellers selv komme med luftflasker og alt andet grej, samt instruktører. - Det mente vi ikke ville være forsvarligt. Desuden er der krav om, at Brandbekæmpelse i skibe skal tages over tre dage som ét sammenhængende kursus.

Brandskolen i Frederikshavn har et specielt skibsmodul i stål, der opfylder uddannelseskravene i STCW-konventionen. Foto: Nordjysk Brand- og Redningsskole.

Resultatet blev, at Beredskabsstyrelsen efterfølgende valgte at gennemføre en STCW-uddannelse uden brug af et skibsmodul og uden godkendelse hos Søfartsstyrelsen. Brandskolerne er frustreret over denne udvikling og nonchalant holdning

fra Beredskabsstyrelsen først og fremmest i forhold til det sikkerhedsmæssige aspekt. Hvis Beredskabsstyrelsen mener, at sømandskurset Brandbekæmpelse i skibe er et relevant kursus for redningsspecialister, ville brandskolerne sagtens kunne klare denne opgave. IKKE GODKENDT Beredskabsstyrelsen nåede i 2014 at udstede omkring 200 uddannelsesbeviser, inden den ikke-godkendte uddannelse ved et tilfælde blev opdaget. En af de værnepligtige søgte nemlig merit på en brandskole for sin STCW-uddannelse. Søfartsstyrelsen har efterfølgende krævet, at Beredskabsstyrelsen trækker alle de udstedte uddannelsesbeviser tilbage. Uddannelsen er dog fortsat en del af tilbuddet til værnepligtige i Beredskabsstyrelsen, og i sit uddannelseskatalog for 2015 tilbyder Styrelsen et 2-dages kursus i Brandbekæmpelse i skibe. Ifølge kataloget er kurset henlagt til Søværnets Skole, Center for Skibssikkerhed (Søværnets Havarikursus), men det er ikke korrekt. Center for Skibssikkerhed holder forskellige faglige aktiviteter sammen med Beredskabsstyrelsen på lige fod med andre statslige institutioner, men STCW kurser holdes ikke for andre end Søværnet.

BRS UDDANNELSE

BRANDVÆSEN · Februar 2015

BRS er spurgt BRANDVÆSEN har kontaktet Beredskabsstyrelsen for en kommentar til styrelsens kurser i brandbekæmpelse i skibe. Styrelsen har ikke inden deadline haft ressourcer til at svare på bladets henvendelse.

Beredskabsstyrelsen må give bud på brandslukning til søs Forsvarsministeriet afviser, at det er tænkt som en generel mulighed for værnepligtige Af Erik Weinreich

middelbart er der ingen sammenhæng mellem et kursus i brandbekæmpelse i skibe, der er beregnet for almindelige søfolk, og en redningsspecialist, som Beredskabsstyrelsen benævner værnepligtige efter ni måneders uddannelse.

Inden lovændringen gav både FKB, KL og Falck udtryk for, at mandskabet ved denne type opgave bør have særlige kompetencer og erfaring, som værnepligtige ikke nødvendigvis besidder Den nærmeste kobling er en ændring af Beredskabsloven, der trådte i kraft 1. juni 2014. Ændringen åbnede

mulighed for, at Beredskabsstyrelsen selv kan etablere et stående beredskab til brandbekæmpelse i skibe til søs. Det er det særlige beredskab, som efter et offentligt udbud i dag i Østdanmark varetages af Falck og i Vestdanmark af Aarhus Brandvæsen. IKKE FOR ALLE Inden lovændringen gav både FKB, KL og Falck udtryk for, at mandskabet ved denne type opgave bør have særlige kompetencer og erfaring, som værnepligtige ikke nødvendigvis besidder. I et høringsnotat svarede Forsvarsministeriet: - Fra Beredskabsstyrelsens side vil der i givet fald blive gennemført en nøje udvælgelsesproces for at finde de bedst egnede, som, ud over den uddannelse og erfaring de på nuværende tidspunkt har, bl.a. også skal gennemføre en HUET-uddannelse (Helicopter Under Water Escape Training) samt relevante emner fra STCW-uddannelsen (Standards of

Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers) som overbygning til indsatsuddannelsen.

Fra Beredskabsstyrelsens side vil der i givet fald blive gennemført en nøje udvælgelsesproces for at finde de bedst egnede MÅSKE OGSÅ FOR SØFOLK Sidste sommer søgte Beredskabsstyrelsen egne instruktører til at stå for bl.a. uddannelse i brandbekæmpelse i skibe. I opslaget stod der, at uddannelsen indtil videre er forbeholdt ansatte i Beredskabsstyrelsen. Dermed antydes det, at kurserne senere – i konkurrence med brandskolernes kurser – vil kunne tilbydes andre.

B RS U DDANNE LSE

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

På en af de tre kursusdage vil søfolk kunne opleve, hvordan en skibsbrand til tage sig ud. Brandkurset er obligatorisk for søfolk, fordi de indgår i skibes brandberedskab. Foto: Nordjysk Brand- og Redningsskole.

Brandslukning for søfolk Det er et spørgsmål, om sikkerhed til søs, når alle søfolk skal gennemføre et sikkerhedskursus i brandslukning Af Erik Weinreich

nhver sømand skal gennemgå en uddannelse i brandbekæmpelse i skibe. Uddannelsen er en fastlagt af den internationale søfartsorganisation, IMO, og nøje beskrevet i STCW-konventionen. Menige søfolk, dvs. skibsassistenter, skal som start gennemgå et 3-dages kursus, der bl.a. indeholder øvelser i et skibsmodul. Mindst hvert femte år skal uddannelsen opfriskes på et 1-dages kursus. Alt sammen som en vigtig del af sikkerheden til søs.

I Danmark skal uddannelsesplaner og -faciliteter godkendes af Søfartsstyrelsen, inden skolerne må udstede beviser for uddannelsen, og skolerne skal efterfølgende indberette gennemførte kurser og eksamensresultater. Uddannelsesbeviserne er internationale, og i princippet kan kurserne gennemføres på godkendte skoler overalt i verden. Søfartsstyrelsen har godkendt otte uddannelsessteder i Danmark til denne uddannelse, nemlig de kommunale brandskoler i Frederikshavn, Aarhus,

Svendborg, Korsør og Helsingør, samt Falck Nutec i Esbjerg, Søværnets Havarikursus i Frederikshavn og Skoleskibet Georg Stage. Søværnets Havarikursus (Søværnets Skole, Center for Skibssikkerhed) uddanner alene personel fra forsvaret, først og fremmest fra søværnet, mens de kommunale brandskoler og Falck Nutec overvejende har kursister fra handelsflåden. Eksempelvis kører Nordsjællands Brandskole i Helsingør hver torsdag et genopfriskningskursus.

PUR IN D S AT S

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Brændende PUR-skum udviklede gasser Ingen brandalarm, ilden bredte sig uhindret, og 4.000 m2 slagterifabrik nedbrændt Af Erik Weinreich

ødevarevirksomheden Aalbæk Specialiteter i Billund stod ikke til at redde, da der om eftermiddagen den 18. januar blev opdaget røg fra taget. Hertil havde ilden for godt fat i den lovlige men absolut risikable bygningskonstruktion, fortæller beredskabschef og indsatsleder Torben Ravn fra Billund.

Problemet var især konstruktionens mange skjulte hulrum samt to adskilte sandwichelementer i både sider og taget - Problemet var især konstruktionens mange skjulte hulrum samt to adskilte sandwichelementer i både sider og taget. Det var traditionelle elementer med PUR- og PIR-skum beklædt med stål på begge sider, og de nærmest kogte. Stålpladerne virkede som en paraply, under hvilken skummet både brændte, smeltede og udviklede gasser. Ja, der var nærmest tale om en gasbrand, der udvidede elementerne.

Trods en enorm varmepåvirkning holdt brandvæggen i den seneste tilbygning stand. Foto: René Lind Gammelmark.

P UR INDSAT S

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

Ødelæggelserne var totale. Kun et køle-frostlager øverst i billedet overlevede. Så snart, det var muligt, fjernede kraner de stålplader fra taget, som de kunne nå i forhold til vindretningen, så varmen kunne slippe ud. Andre stålplader ligger krøllede tilbage hen over rester af produktionsudstyret. Foto: René Lind Gammelmark.

- Hele området var som indhyllet i en tågedis, der generede indsatsen, og allerede på stor afstand måtte røgdykkere tage luftapparater på. - Først, da ilden brød igennem ved tagfoden og i tagrygningen, kom der gang i de termiske luftstrømme, så røgen blev suget op. KUN EN BRANDADSKILLELSE HOLDT Så sent som sidste år indviede fabrikken, der især fremstillede spegepølser, en stor tilbygning med nye faciliteter. Fabrikken var dog ikke stor nok til, at der krævedes brandsyn, og brandfolkene kendte derfor ikke bygningen fysisk i forvejen. Ved den brandtekniske byggesagsbehandling havde brandvæsnet krævet brandsektionering. Den blev opført af sandwichelementer isoleret med Rockwool, og den reddede lige akkurat et frostlager med råvarer og et kølelager med færdigvarer. En anden og ældre brandsektionering holdt ikke og gav sig allerede under røgudviklingen.

Samlet nedbrændte næsten 4.000 m2 bestående af lager, produktion og kølefrostlagre.

Stålpladerne virkede som en paraply, under hvilken skummet både brændte, smeltede og udviklede gasser. Ja, der var nærmest tale om en gasbrand, der udvidede elementerne HVAD SKAL REDDES? Omkring kl. 14.30 forlod sidste medarbejder Aalbæks fabrik i Billund. To timer senere opdagede en anden medarbejder, der tilfældigt kom forbi, at det brændte. Inden for det tidsrum er branden opstået og har uhindret fået lov at ulme og udvikle sig. Fabrikken havde intet brandalarmanlæg.

Både ham, der opdagede branden og slog alarm, og driftslederen, der blev tilkaldt, var vigtige ressourcepersoner på stedet og kunne bl.a. vise, hvor man kunne lukke for gas og el. Det var også driftslederen, der – dybt rystet – skulle svare på, hvad han her og nu helst ville redde ud af en lille kontorbygning. Bl.a. kundekartotek og produktionsdokumenter blev båret ud, og lige netop den bygning lykkedes det også at redde. KORTSLUTNING Ret præcise meldinger fra første røgdykkerhold var hurtigt med til at indkredse arnestedet, da politiets og DBIs teknikere efter branden skulle finde en brandårsag. Røgdykkerne havde på sandwichelementerne tydeligt kunne følge varmen fra den brændende og smeltede isolering, og ret hurtigt kunne eftersøgningsområdet begrænses til 40 m2. Inden for dette område fandt teknikerne tydelige tegn på kortslutning, der herefter blev angivet som årsag.

PUR IN D S AT S

BRANDVÆSEN · Februar 2015

- Brug dog andre materialer Af Erik Weinreich

PUR-skum er populært til isolering ikke mindst i køle- og frostrum, men får ilden først fat, er der ikke meget køling. Når skummet brænder, kan energien næsten sammenlignes med energi fra tilsvarende mængde fyringsolie. Foto: René Lind Gammelmark.

Beredskabschef i Billund ønsker skærpede krav til byggematerialer Beredskabschef Torben Ravn aner ikke i hvilke og hvor mange bygninger i Billund,

der er brugt sandwich-elementer med PUR-skum. Det fremgår i hvert fald ikke af BBR-registret. - Vi får regelmæssigt forespørgsler på anvendelse af den slags, og de pågældende får vores uforbeholdne mening: Byg dog i andre materialer. I løber ganske enkelt en stor risiko med noget, der brænder så godt.

- Ligeledes foreslår vi altid pr. refleks automatiske brandalarmeringsanlæg. Torben Ravn opfordrer myndigheder, forsikringsselskaber og producenter af byggematerialer til at gå sammen om en skærpelse af krav til bygningers brandsikkerhed, især i produktionsbygninger, hvor nugældende krav ikke er nær så, høje som boliger.

Ilden bredte sig uhæmmet i hulr um under taget. Kl. 18.36 – to time r efter at branden var opdaget – var flammerne endnu ikke nået gennem det sidste tag. Foto: Ren é Lind Gammelmark.

Blot 20 minutter senere var også den sidste bygning et brølende flammehav. Foto: Ren é Lind Gammelmark.

P UR INDSAT S

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

EN PUR-BRAND KAN IKKE SLUKKES Brændbar cocktail ændrede indflyvningen til Billund Lufthavn Af Erik Weinreich

randstationen i Billund ligger blot en kilometer fra den nu nedbrændte Aalbæks fabrik, så stationens slukningstog var hurtigt fremme. På meldingen om bygningsbrand i en slagterifabrik tilkaldte indsatsleder Torben Ravn også et slukningstog med stigevognen fra Grindsted. Han vidste, der ville blive fokus på at komme ind over bygningerne. Yderligere deltog en tankvogn fra Give, to slukningstog fra henholdsvis Egtved og Beredskabsstyrelsen Sydjylland, samt crashtenderen fra Billund Lufthavn, hvor man tilmed måtte omdirigere trafikken, fordi indflyvningsruten til lufthavnen gik lige hen over den brændende fabrik. Og så var der heller ikke plads til flere styrker, fortæller Torben Ravn. Vandforsyningen blev en kombination af slanger fra brandhane og vandtankvognen, der kørte i pendulfart på de små men nu afspærrede veje.

kaldte vognmænd med store kraner kunne komme så tæt på, at de kunne begynde at fjerne stålpladerne fra sider og taget. Vognmændene skulle trods alt arbejde i røgfrit miljø, og da de endelig kunne komme i gang, drillede vinden flere gange, så både lastbiler og brandkøretøjer måtte flyttes. MASSER AF BRÆNDBART Indendørs var der også masser af brændbart, hvor ilden kunne brede sig både før og efter, at den blev opdaget.

Vandkanonen på Lufthavnens crashtender sendte kaskader af vand ind over de brændende bygninger. Arkivskabe, der blev reddet ud af kontorbygningen, står til venstre for porten. Foto: René Lind Gammelmark.

Station Billund stod i samarbejde med værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen for efterslukningen, der trak længe ud. Dette foto er taget 20 timer efter, at branden blev opdaget. Foto: René Lind Gammelmark.

PUR KAN IKKE SLUKKES Trods den massive indsats brændte det meste af fabrikken ned. Brændende PURskum kan stort set ikke slukkes, og bedre blev det ikke af, at den giftige røg generede så meget, at det varede længe, inden til-

Kun stålskelettet vidnede dagen efter om den totale ødelæggelse. Foto: René Lind Gam melmark.

Ud over store mængder emballage kan nævnes plastikudstyr i produktionen og ikke mindst plast-skillerum med PUR-isolering. Resultatet var en yderst langvarig indsats, hvor der gik 18 timer, inden indsatsleder Torben Ravn kunne tage hjem. I alt gik der 24 timer inden brandkøretøjerne forlod stedet. På den positive side tæller et perfekt samarbejde med de nabobrandvæsner og Beredskabsstyrelsen, der blev tilkaldt for at hjælpe. Og netop nabobrandvæsner, som brandvæsnet i Billund lægges sammen med pr. 1. januar 2016.

PUR IN D S AT S

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Skumisolering er nødvendig for fødevareindustrien Der er intet alternativ, hvis den høje hygiejne skal bevares Af Erik Weinreich

soleringsskum er uundværligt for fødevareindustrien. Der er ikke noget alternativ til isolering i køleog frysehuse. Fx vil isolering med Rockwool give nogle store hygiejnemæssige udfordringer. Direktør Mads Quistgaard fra Aalbæk Specialiteter forklarer: - Hvis bare der kommer en lille smule vand ind i Rockwool’en, vil der hurtigt dannes mug og skimmel, som vi absolut ikke ønsker os i fødevaremiljøer. Det vil ganske enkelt være hygiejnemæssigt uforsvarligt. - Ved den seneste udvidelse har vi i høj grad diskuteret brandsikkerhed, og jeg er meget interesseret i materialer, der ikke kan brænde, men hensyn til fødevaresikkerheden vejer også tungt.

BRANDSEKTION SVIGTEDE Ved den nævnte udvidelse opdagede man sent i processen, at produktionsområdet kom over 2.000 m2, hvilket krævede en brandadskillelse tværs gennem eksisterende byggeri. Det var en vanskelig og kostbar udfordring, og ved branden i januar gjorde brandvæggen ingen gavn. - En effektiv brandadskillelse er med murkrone over taget. Det er endnu dyrere, så det hele er en afvejning af risiko, siger Mads Quistgaard, der er skuffet over, at brandvæggen havde så lille virkning. - Den anden brandvæg ind til en ny lagerbygning holdt derimod, selv om den er stærkt deform. Lageret var røgfyldt,

men jeg vil næsten tro, at et menneske alligevel ville have kunnet overleve derinde.

eksplosionsagtigt fra det øjeblik, hvor ilden fik fat i loftskonstruktionen, siger han.

SMS-MELDING OM FEJL Virksomheden havde ingen brandalarm men nærmest det modsatte. En vigtig del af produktionen var rygning af spegepølser, og en teknik sikrede, at fabrikschefen ville få en sms-besked, hvis røggeneratoren ikke virkede.

SKADER FOR OVER 100 MIO. KR. Konsekvenserne af storbranden hos Aalbæk Specialiteter er nærmest uoverskuelige både for ejerne, der måtte se deres livsværk gå op i luer, og for de 70 ansatte. Mandagen efter branden blev 40 timelønnede medarbejdere således sagt op i foreløbig fire uger med mulighed for forlængelse, og for direktør Mads Quistgaard går det meste af tiden nu med alt andet end at drive virksomhed på normale betingelser: - Risikoen er, at leverandørerne finder nye kunder, landets supermarkeder finder andre varer at sætte på hylderne, og medarbejderne hurtigt finder nyt arbejde. Resultatet vil være, at virksomhedens værdier hurtigt kan sive væk, hvis vi ikke finder erstatningsproduktion.

Hvis bare der kommer en lille smule vand ind i Rockwool’en, vil der hurtigt dannes mug og skimmel, som vi absolut ikke ønsker os i fødevaremiljøer. Det vil ganske enkelt være hygiejnemæssigt uforsvarligt

Polyurethan Dette sidestiller Mads Quistgaard med et alarmsystem, og en sådan sms modtog fabrikschefen da også stort set samtidig med, at branden blev opdaget, og der blev slået alarm til brandvæsnet. - Mit gode gæt er, at sms’en angiver, hvornår branden startede i en styreboks, hvorefter den bredte sig nærmest

Næsten samme energiindhold som fyringsolie. Selvantændelsestemperatur under 500 grader. I visse tilfælde under 300 grader.

U DDANNE LSE

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

ristensen (t.h.) viste Tækkemand Carlo F. Ch del opbygningen på en gennemskåret mo , der i øvrigt vil af et brandsikret stråtag brandforsikringen. kunne medføre rabat på sen. Foto: Kolding Brandvæ

Brande i stråtag skal ikke slukkes ens

Kolding laver målrettet efteruddannelse i håndtering af brand i stråtag Af Søren Ipsen, beredskabschef i Kolding

lle 150 brandfolk i Kolding Brandvæsen bliver i år efteruddannet i at slukke brand i stråtag, ikke mindst i forhold til, hvordan en brand i et brandsikret stråtag skal behandles for at gøre mindst mulig skade. Baggrunden er flere brande i bygninger med stråtag i kommunen. Evalueringer af disse brande dokumenterede et behov for at blive klogere på både slukningstaktik og -teknik i forskellige typer stråtag. STRÅTAGETS ANATOMI Som optakt til uddannelsesforløbet har fire instruktører fra Kolding Brandvæsen i efteråret gennemgået et specialkursus hos Carlo F. Christensen A/S, der har arbejdet inden for tækkebranchen gennem flere generationer. Her fik instruktørerne indblik i, hvordan forskellige typer stråtag er konstrueret, og fik en konstruktiv debat om forskellen i at slukke et brandsikret og et ikke-brandsikret stråtag.

Erling Bach Pedersen, en af branchens ”grand old men” og opfinder af Sepatecsystemet, gennemgik stråtagets anatomi, samt slukning og nedtagning af et brændende, brandsikret stråtag: Mellem strået og et lag Rockwool ligger et lag glasvæv, der sikrer, at strået ikke kan brænde nedefra. Ilden vil derfor kun kunne brede sig på ydersiden. Budskabet fra Erling Bach Pedersen var derfor kort og klart: Brug aldrig en kraftig stråle, når stråtaget er brandsikret. Den kan ødelægge brandsikringen. Taget skal kun overrisles for at dæmpe temperaturen eller påsprøjtes skum. HUSK MÆRKNING Ikke alle nytækkede stråtage er brandsikret, og da der er forskel på en brand i en bygning med brandsikret og ikkebrandsikret stråtag, bør bygninger med brandsikret stråtag være forsynet med et godkendt mærkat.

Mærkatet kan rekvireres via Foreningen Straatag og bør placeres ved husets hoveddør og på postkassen, så brandvæsenet aldrig kommer i tvivl, når der er ildløs en mørk aften eller nat. Tilsvarende bør brandvæsnet også kende mærket og dets betydning. I øvrigt kan en liste over brandsikrede huse ses på Foreningens hjemmeside. FORBEREDER EN VIDEO Indsatsleder ved Kolding Brandvæsen, Casper Christensen, der til dagligt underviser ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev, overvejer nu at få produceret en video, der tydeligt viser, hvordan det brandsikrede stråtag skal slukkes. Videoen skal bruges til at efteruddanne brandfolk fra hele landet som alternativ til, at alle skal på nogle timers kursus.

Link: www.foreningen-straatag.dk

SPRIN K L E R E

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Københavns Kommune flytter rundt på 270 mobile sprinkleranlæg Positive erfaringer efter tre års pilotforsøg. Større tryghed for såvel udsatte borgere som for plejepersonalet Af Stig Nordmark, områdeleder, Rådgivning & Uddannelse, Københavns Brandvæsen

2012 startede et pilotprojekt i Københavns Kommune for test af mobile sprinkleranlæg i plejesektoren. Teknologien blev testet i forskellige boligformer og fælles for projektet var et ønske om at højne brandsikkerheden hos de borgere, som man kan betragte som værende særligt udsatte i forhold til brand. De mobile sprinkleranlæg er ikke er erstatning for men et væsentligt supplement til øvrige brandforebyggende virkemidler så som brandforklæder, køkkenvagter mv. Projektet er nu afsluttet med positiv konklusion for såvel de pågældende borgere og deres pårørende som for plejepersonalet. Konkret har sprinklerne reddet liv og givet større tryghed i dagligdagen. FØRSTE LIV REDDET I forbindelse med pilotprojektet blev i første fase der indkøbt omkring 50

Den største del af sprinkleranlægget er ”tårnet” op ad væggen, der indeholder vand nok til 15 minutters vandtåge. Nu undersøges mulighederne for et tårn med mindre vand til områder, hvor brandvæsnet har en meget kortere responstid. Anlægget tilsluttes almindelig 240 volt med 10 amp sikring. Foto: Københavns Brandvæsen.

mobile sprinkleranlæg, som blev fordelt imellem kommunens Socialforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Og opsat i de boliger, hvor personalet i de tilknyttede institutioner tilkendegav, at

borgeren kunne have et særligt behov for beskyttelse. I juli 2012 havde kommunen den første væsentlige ildløs, som blev slukket af et mobilt sprinkleranlæg. Hændelsen

S P RINKLE R E

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

omhandlede en dement borger, som i forbindelse med madlavning havde startet en brand i sit køkken. Med hændelsen beviste de mobile sprinklere ret hurtigt deres brandforebyggende værdi, både i forhold til at forhindre, at udsatte borgere kommer til skade i eget hjem, og den væsentlige forøgede tryghed, som forvaltningen og plejehjemmet oplevede. Det er her vigtigt også at tænke på opretholdelsen af plejehjemmets fortsatte drift og den kraftige påvirkning, det er for personalet at skulle redde en person, som har været udsat for brandeller røgskader. 270 SPRINKLERANLÆG Erfaringer fra bl.a. juli 2012 og en erkendelse af, at bygningsmassen i kommunens plejehjem for en dels vedkommende var af ældre dato, hvor der i sin tid ikke blev stillet krav om bygningsdækkende sprinkleranlæg, betød, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sammen med Københavns Brandvæsen i 2012 indsendte en budgetansøgning med henblik på at indkøbe endnu et antal mobile sprinkleranlæg til opsætning i kommunens plejehjem. Det fælles projekt udmøntede sig i en politisk beslutning om indkøb af yderligere 220 mobile sprinkleranlæg fordelt over 2013 og 2014. Ved udgangen af 2014 er der således opsat mobile sprinklere i 39 af kommunens 45 plejehjem, og samlet har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ca. 250 sprinkleranlæg til rådighed. Derudover har kommunens Socialforvaltning 23 anlæg, som bruges primært i forbindelse med beskyttede boliger.

Sprinkleranlæggene visiteres til de beboere, som plejehjemmet selv vurderer som værende i risikogruppe, og de flyttes derfor løbende rundt imellem forskellige boliger.

gen og var upåvirket af røgen. Anlægget virkede perfekt. Jeg er taknemmelig for, at anlægget blev opsat i netop denne bolig og at der ikke skete andet end materiel skade.

AFGØRENDE FORSKEL I perioden fra 2012 til udgangen af 2014 har Københavns Brandvæsen registreret i alt syv hændelser, hvor omstændigheder omkring ildløs indikerer, at såfremt der ikke havde været opsat et mobilt sprinkleranlæg, kunne denne have haft betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger. Det kunne Kasper Ninn Johansen, der er indsatsleder ved Københavns Brandvæsen, konstatere i forbindelse med en ildløs på et plejehjem i oktober 2013: - Anlægget og personalet gjorde en afgørende forskel. Anlægget medførte tidlig varsling og slukning, personalet reddede personen ud og lukkede døren og begrænsede dermed røgspredning til resten af bygningen.

ØGET TRYGHED Ikke alene redder de mobile sprinkleranlæg liv og værdier. En undersøgelse fra brandvæsenet viser også, at de skaber mere tryghed hos personalet på plejehjemmene.

STORRYGER REDDEDE LIVET I forbindelse med en ildløs på et andet plejehjem i november 2014 var det mobile sprinkleranlæg netop blevet installeret, og forstander Ulla Løwert Thomsen var ikke i tvivl om, at det var afgørende for at redde beboerens liv: - Lørdag aften blev det mobile sprinkleranlæg udløst hos en beboer, der er storryger. Anlægget blev opsat i fredags. Med stor sandsynlighed har anlægget reddet beboerens liv. Den kraftige røgudvikling i boligen udløste anlægget. Beboeren blev hurtig reddet ud af boli-

I 2013 registrerede Københavns Brandvæsen 77 ildebrande i kommunens plejehjem og bofællesskaber, hvoraf 48 tilhørte kommunens Sundheds- og Omsorgsforvaltning. I langt de fleste tilfælde blev ilden slukket før brandvæsenets ankomst og uden at have gjort nævneværdig skade på hverken indbo eller personer. En nedgang i antallet af hændelser vil have direkte og positiv betydning for både beboere, ansatte og ikke mindst kommunens mulighed for at opretholde en normal drift.

Med stor sandsynlighed har anlægget reddet beboerens liv. Den kraftige røgudvikling i boligen udløste anlægget. Beboeren blev hurtig reddet ud af boligen og var upåvirket af røgen. Anlægget virkede perfekt

Skadeservice i særklasse SSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger. Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medar bejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

SPRIN K L E R E

BRANDVÆSEN · Februar 2015

Brand på plejehjem fik langtrækkende følger Beboer omkom, seks beboere måtte flytte. Lugt- og fugtgener. Håndværkerlarm i måneder Af Stig Nordmark, områdeleder, Rådgivning & Uddannelse, Københavns Brandvæsen

2010 fulgte Københavns Brandvæsen op på en hændelse med ildløs i et kommunalt plejehjem, hvor beboeren desværre døde af brandeller røgpåvirkningen. Foruden tab af liv og de menneskelige omkostninger for familie og pårørende havde hændelsen store konsekvenser for plejehjemmets øvrige beboere og personale, samt for selve driften af plejehjemmet. Grundet den store vandskade fra sprinkleranlægget samt brandog røgskader måtte seks beboere flyttes til andre institutioner i tre måneder. De beboere, som kunne blive i deres boliger, måtte i de efterfølgende måneder leve med lugt- og fugtgener samt larm fra håndværkere alle hverdage.

Utrygheden blandt personalet voksede meget, også på grund af den store økonomiske byrde, som hændelsen betød for plejehjemmet. Plejehjemmet mistede indtægter, da det ikke kunne

tage imod nye beboere i næsten fire måneder, og omkostninger i forbindelse med istandsættelsen løb op i ca. en mio. kr.

Foruden tab af liv og de menneskelige omkostninger for familie og pårørende havde hændelsen store konsekvenser for plejehjemmets øvrige beboere og personale, samt for selve driften af plejehjemmet

Beboere og personale måtte desuden bære masker grundet sodpartikler i luften, og enkelte fik allergiske reaktioner.

Tågedysen aktiveres via en almindelig sensor i loftet. Foto: Københavns Brandvæsen.

S P RINKLE R E

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

Hele sprinkleranlægget vejer blot 65 kg – uden vand – og kan flyttes på en sækkevogn. Foto: Københavns Brandvæsen.

VANDTÅGE FRA 130 LITER VAND REDDER LIV Automatisk tilkald af plejepersonale. Den lille vandmængde mindsker følgeskader Af Stig Nordmark, områdeleder, Rådgivning & Uddannelse, Københavns Brandvæsen

rfaringer fra de hændelser, som Københavns Brandvæsen har registreret med mobile sprinklere, indikerer, at reaktionstiden på anlægget væsentligt forøger beboerens mulighed for at overleve en ildløs-hændelse, samt at følgeskader i forbindelse med brandog vandskader desuden reduceres betragteligt.

Det mobile sprinkleranlæg bliver installeret i beboerens egen bolig på plejehjemmet og er på størrelse med et smalt klædeskab

Således gav hændelsen i november 2014 kun minimale vandskader, så der efterfølgende alene måtte lægges nyt gulv i boligen. Et mobilt sprinkleranlæg reagerer med samme hastighed som et automatisk brandalarmeringsanlæg, men indeholder kun 130 liter vand. Det udsender en tæt vandtåge, der effektivt kvæler ilden og sænker temperaturen ved brug af mindre vand. KURSER OG HÅNDBOG I forbindelse med implementeringen af mobil sprinklerteknologi udarbejdede Københavns Brandvæsen sammen med Teknologisk Institut et superbrugerkursus i brandforebyggelse, rettet mod plejehjemmets ansatte. Kurset gjorde medarbejdere og ledere i stand til at spotte

de beboere, som er i risikogruppen, og gav dem indblik i de mange risikominimerende værktøjer, der findes på markedet. Herunder en grundig introduktion til de mobile sprinklere. Udover kurser i brandforebyggelse er Københavns Brandvæsen og Sundhedsog Omsorgsforvaltningen ved at udarbejde en håndbog til personalet. Dette som en opfølgning til kurserne. Håndbogen er ment dels som en vejledning til personalet og dels som information til beboere og pårørende. MODEL TIL HJEMMEBOENDE I forbindelse med projektets afslutning ved udgangen af 2014 er Københavns Brandvæsen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sammen med producenten nu i gang med udviklingen af en urbaniseret model med en mindre vandmængde og andre krav til bl.a. strømforsyning. Dette bl.a. i forbindelse med et ønske om at formindske driftsomkostninger og implementere teknologien hos hjemmeboende borgere. VANDTÅGE I 15 MINUTTER Det mobile sprinkleranlæg bliver installeret i beboerens egen bolig på plejehjemmet og er på størrelse med et smalt klædeskab. Når anlægget detekterer røg og varme, aktiveres det automatisk og udsender vandtågen. I København er anlæggene indstillet til samtidig at alarmere plejepersonalet på deres telefoner, og de vil så om nødvendigt aktivere plejehjemmets brandalarm eller ringe efter brandvæsenet på 112. Anlægget er mobilt i den forstand, at det på et senere tidspunkt kan flyttes og geninstalleres. Ved detektering af en brand er det aktivt i op til 15 minutter. Anlægget kan dog afbrydes manuelt, og plejepersonalet uddannes derfor i betjening af anlægget af uddannelsescenteret i Københavns Brandvæsen, ligesom det også får undervisning i brandog evakueringsøvelser samt førstehjælp.

BRANDVÆSEN · Februar 2015

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

24 timers døgnvagt

70 11 00 44

Odense ser på mobile sprinklere Dødsbrand på plejehjem er den direkte anledning Af Erik Weinreich

Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

n dødsbrand på et plejehjem i Odense den 12. januar er den direkte anledning til, at Odense Kommune vil se nærmere på mobile sprinkleranlæg hos visse borgere, først og fremmest på plejehjem. Forslaget kommer fra brandinspektør Leon Jensen, der flere gange har haft ”nærkontakt” med Gear Teams flytbare anlæg, når de har været afprøvet på Odense Brandvæsens uddannelsesanlæg. Det er tilsyneladende den eneste model, der opfylder de høje krav til traditionelle sprinkleranlæg uden samtidig at være koblet op på en vandforsyning, mener han og henviser til, at der årligt omkommer en halv snes mennesker på plejehjem som følge af brand. De fleste af disse brande skyldes, at beboerne har røget på deres værelse, og et sprinkleranlæg vil i langt de fleste tilfælde kunne hindre en sådan brand i at udvikle sig. Selv om sprinkleranlæggene virker alene ved egen vandtank, har Leon Jensen overværet ganske positive forsøg under afprøvning i overtændingscontainer. Der har været en god effekt både ved mindre væske-brande og ved ild i faste stoffer.

SPRINKLERANLÆG PÅ DAGSORDENEN Forebyggelsesseminar vil se nærmere på virkningen af de flytbare anlæg Af Erik Weinreich

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

Mobile sprinkleranlæg forhandles i Danmark af Gear Team, der ud over anlæg til København har solgt anlæg til Næstved, Gladsaxe og Esbjerg kommuner. Der foreligger endnu ikke evalueringer herfra. På FKBs forebyggelsesseminar i Vejle den 5.-6. marts er mobile sprinkleranlæg et af de temaer, der vil blive taget op.

S P RINKLE R E

Februar 2015 · BRANDVÆSEN

En kappe skjuler vandbeholderen, så sprinkleranlægget let kan tilpasses i en bolig. Øverst på kappen sidder en lille tågedyse.

Räddningsverket og det norske Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap. Det viser flere forsøg hos det norske Sintef byggeforskningsinstitut, at det gør. FLEKSIBEL INSTALLATION Standardudgaven af Q1 kan tilpasses de fleste boliger og kræver blot en almindelig 230 v tilslutning. Hvert anlæg har en sprinklerdyse, der kan suppleres med yderligere en ekstern dyse, eksempelvis i et tilstødende værelse. Dysen dækker et område på 25 m2.

Vandtåge i 15 minutter Mobil brandsikring overholder fællesnordisk anbefaling Af Erik Weinreich

t sprinkleranlæg skal have vand nok til at slukke eller i hvert fald forsinke en brandudbredelse, indtil brandvæsnet ankommer, og så er det ligegyldigt, hvor vandet kommer fra. En halvstor vandtank kan i princippet være nok. Det er grundideen i formentlig verdens første mobile sprinkleranlæg, kaldet Q1 og opfundet af svenskeren Torbjörn Lindström. Vandtanken er blot på 130 liter, hvilket er nok til otte liter vand i minutter i 15 minutter.

Egentlig er betegnelsen sprinkleranlæg misvisende, for anlægget leverer vandtåge, der i langt de fleste tilfælde vil være tilstrækkelig til at slukke branden, og i alle tilfælde nok til at forhindre brandspredning i rummet, indtil hjælpen ankommer. Udgangspunktet for det mobile sprinkleranlæg har hele tiden været, at det skulle opfylde kravene i en fællesnordisk vejledning fra 2007 omkring Lätt monterbara automatiska släcksystem, der er udarbejdet af det svenske

Fordelen ved vandtåge er, at den ikke medfører voldsomme vandskader på bygning eller indboet, men alligevel er effektiv over for en begyndende brand Fordelen ved vandtåge er, at den ikke medfører voldsomme vandskader på bygning eller indboet, men alligevel er effektiv over for en begyndende brand, som den enten kan slukke helt eller som minimum køle så meget, at brandspredning forhindres. Anlægget kobles til en eller flere eksterne anlæg, der samtidig kan aktivere en alarm eller tilkalde hjælp, hvis det fx er på et plejehjem. Hvert enkelt anlæg kan programmeres til præcis den form for alarm, det skal tilsluttes. Installationen vil normalt kunne klares på en halv til en hel dag. ENKELT DESIGN Q1 har et neutralt design, så det ikke skæmmer i almindelige boliger, hoteller, museer eller andre steder. Det fylder ikke ret meget, og hvis man ikke ønsker at benytte den kappe, der hører med, og som kan males efter ønske, vil det også kunne bygges ind i et møbel.

HVEM SÆ L G E R ...

BRANDVÆSEN · Februar 2015

1. AFFUGTNINGSANLÆG

6. BRANDANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 3. ASPIRATIONSSYSTEMER s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. BEREDSKABSKURSER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 5. BEREDSKABSPLANER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter 8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com 10. FORURENINGSBEKÆMPELSES-MATERIEL s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

H V EM S ÆLGE R ...

Februar 2015 · BRANDVÆSEN s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter 13. PUMPER ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk 14. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 16. SIKRINGSSKILTE s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

19. TRYKFLASKER SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL 20. VAGTCENTRALER ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com claus.h.hansen@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk info-denmark@intergraph.com Disponeringsløsninger til kontrolrum 21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

TEGN EN OPTAGELSE UNDER “HVEM SÆLGER...” RING TIL: EKSTRÖM ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 SorĂ¸, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203